KLIMATILPASNING THYBORØN

Transkript

1 Til Lemvig Kommune Dato November 2016 KLIMATILPASNING THYBORØN

2 KLIMATILPASNING THYBORØN Rambøll Lundborgvej 16 DK-8800 Viborg T F

3 INDHOLD 1. FORMÅL MED NOTATET 1 2. BAGGRUND 1 3. AKTØROVERBLIK Aktiviteter: 3 4. THYBORØN - FØR, NU OG OM 100 ÅR 3 5. VIDEN, DER KVALIFICERER TILPASNINGSTILTAG Ændret klima Klimaprognoser Havstigninger Stormflodsniveauer Grundvandsstand Geologisk model Geofysisk kortlægning Sætninger Satellitovervågning af sætninger Integrerede påvirkninger DE NÆSTE SKRIDT 13

4 1. FORMÅL MED NOTATET Lemvig Kommune har i et bredt samarbejde med flere aktører gennemført en række aktiviteter for at styrke beslutningsgrundlaget for klimatilpasning af Thyborøn. Aktiviteterne spænder bredt fra afprøvning af helt nye teknologiske målemetoder, til drøftelser af blødere emner som kommunikation, borgerinddragelse, og muligheder for merværdi-skabelse. Herved sikres en helhedsorienteret tilgang til områdets udfordringer. Den indsamlede viden er ikke blot vurderet i forhold til klimatilpasningsbehov, men også drøftet i et udviklingsperspektiv og i forhold til den generelle fremtidige kommunale planlægning af området. Formålet med notatet er at angive en retning for det videre samarbejde omkring klimatilpasning i Thyborøn, baseret på en opsummering af væsentlig viden og konklusioner fra de gennemførte aktiviteter. Notatet formidler et overblik over den viden, der kan kvalificere beslutninger om tilpasningstiltag og peger på de oplagte tiltag som Lemvig Kommune umiddelbart kan handle på. Formålet med det nuværende arbejde har ikke været at finde løsninger, men at danne et velkvalificeret vidensgrundlag og helhedsoverblik for at kunne opstille og udvælge det fremtidige løsningskoncept. 2. BAGGRUND Lemvig Kommunes behov for klimatilpasningsindsats i de næste mange år er meget afhængig af fremtidige ændringer af en række forskellige parametre: Stigende havvandsstande Hyppigere og voldsommere stormfloder Hyppigere skybrud Stigende grundvandsstand Øget tilstrømning til vandløb Sætninger i jordoverfladen Screeninger har vist, at dele af Thyborøn kan blive oversvømmet af fremtidens 5 års stormflod. Det vil sandsynligvis ske endnu hyppigere, ikke mindst på grund af landsænkningerne i store dele af Thyborøn. Lemvig Kommune har i Klimatilpasningsplan udarbejdet en generel beskrivelse af de risici, der er for oversvømmelser i kommunens største urbane samfund. I klimatilpasningsplanen nævnes Thyborøn som et særligt fokusområde. Med de igangsatte aktiviteter ønskes den faktuelle viden om risici nu og i fremtiden i Thyborøn yderligere kvalificeret. Desuden ønskes et vidensgrundlag opbygget vedrørende effekten af de koblede klimarisici. Klimatilpasning af Thyborøn er vigtig, ikke kun for Thyborøn og nærområdet. Faktisk er hele den vestlige Limfjord påvirket af ændringerne i Thyborøn Kanal og de løsninger, der vælges for Thyborøn Kanal har betydning for, hvilken klimasikring der bliver behov for langs kommunernes fjordkyster. Det gennemførte forskningsprojekt fokuserer dog ikke på betydningen af en udvidelse af tværsnittet af Thyborøn Kanal (fx ved øget kysterosion) og de deraf øgede udfordringer i forhold til klimatilpasning af Thyborøn, Lemvig og øvrige fjordbyer/kommuner. Aktiviteterne fokuserer på at øge viden om de øvrige forhold, der har betydning for fremtidige klimatilpasningsløsninger, herunder særligt at øge viden om det indbyrdes samspil mellem disse forhold. Notatet refererer bl.a. til resultater opnået i forbindelse med forskningsprojektet Coastal Hazards due to Storm Surges and Subsidence, pt. delvist afrapporteret i artiklen Assessing Future Flood Hazards for Adaptation Planning. 1

5 3. AKTØROVERBLIK Følgende aktører har været væsentligt involveret i arbejdet for at styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige klimatilpasningsløsninger i Thyborøn: DTU Space Thyborøn Havn Geodatastyrelsen/ Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering GEO Kystdirektoratet NTNU Lemvig Vand & Spildevand A/S Lemvig Kommune Rambøll Figur 3.1: Aktøroverblik Med samarbejdet har Lemvig Kommune ønsket at sikre en kobling mellem forskning, udvikling og praktiske løsninger. Aktør Lemvig Kommune Lemvig Vand & Spildevand Kystdirektoratet DTU Space Thyborøn Havn Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering GEO, Denmark Norwegian University of Science and Technology, NTNU Rambøll Rolle Ansvarlig for kommunale klimatilpasningstiltag i Thyborøn og ledende aktør på igangsatte aktiviteter. Primær samarbejdspartner til kommunen om klimatilpasningstiltag. Har bidraget med væsentlig viden om skader forårsaget af sætninger, oversvømmelseshistorik, hydrauliske modelberegninger og risici mv. Logger løbende grundvandsstand i Thyborøn. Forskningsprojekt v. Carlo Sass Sørensen er finansieret af Kystdirektoratet og Innovationsfonden. Kystdirektoratet har det overordnede ansvar for beskyttelse af vestkysten. Part i forskningsprojekt med Kystdirektoratet. Inddraget som væsentlig aktør, da havnen har stor betydning for Thyborøn. Satellitovervågning af sætninger og gentagne nivellementer af højdefikspunkter i Thyborøn. Dataleverandør til projektet (Danmarks højdemodel mv.). Part i forskningsprojekt, særligt vedr. opstilling af geologisk model. Projekt v. Mie Thomsen har bidraget til arbejdet, særligt med perspektiver knyttet til aktør- og borgerinvolvering. Har bidraget med geofysiske målinger og resultattolkning, dataindsamling og model-setup for hydrauliske modelberegning og deltagelse i drøftelser af udfordringer og resultater. Arrangør af mini-hackaton for ovennævnte aktører. 2

6 3.1 Aktiviteter: Kortlægning og helhedsvurdering af fakta, visioner, ideer Forskningsprojekt v. Kystdirektorat /DTU Space Kortlægning af eksisterende viden om historiske/fremtidige forhold. Interviews af primære aktører Konkrete undersøgelser Boreprøver Satellitovervågning af sætninger Geofysisk kortlægning Hydrauliske modelberegninger Fælles platform for integration af viden Workshops, drøftelser, erfaringsudveksling Projekt ved. NTNU Inddragning af væsentlige aktører inddraget Figur 3.2: Aktiviteter I de 2-3 år projektet har forløbet, er der blevet skabt et unikt samarbejde og stor fællesskabsånd på tværs af aktørerne. Der er lagt vilje og kræfter i at forstå hinandens vidensgrundlag og verdensbillede og at opnå en fælles forståelse for udfordringerne i Thyborøn. Desuden er der gennem arbejdet blevet skabt en fælles projektkultur og et fælles sprog, som danner rammen om et unikt samarbejde. 4. THYBORØN - FØR, NU OG OM 100 ÅR Indbyggerne i Thyborøn har ry for at være en robust befolkningsgruppe, der sjældent beklager sig og ikke går i panik ved voldsomt vejr. Her er den historiske udvikling af området ikke uden betydning: En stormflod brød i 1825 hul på tangen og Agger Kanal dannedes. En ny stormflod i 1862 gravede render syd for Agger Kanal som i årene efter blev til Thyborøn Kanal, det nuværende indløb fra Vesterhavet til Limfjorden, mens Agger Kanal derefter igen tilsandende. Området er skabt i storm, og befolkningen lever i tæt kontakt med naturens luner. I andre dele af landet arbejder kommuner og vandselskaber med den udfordring, at borgerne forventer at hele klimatilpasningsudfordringen skal løses af kommune, stat eller vandselskab. Der er ofte et behov for en meget grundig information og dialog om den egentlige ansvars- og rollefordeling for de enkelte dele af klimatilpasningen. I Thyborøn er man bevidste om lokalsamfundets særlige kultur og gemyt. Med et smil kaldes området et Klondykesamfund, med masser af privat initiativ. Stormfloder og tilhørende oversvømmelser bliver håndteret med en fælles bevidsthed om, at man lever tæt på havet og havne.: Det giver af og til oversvømmelser og derefter ryddes op. Alle aktører er bevidste om, at denne robusthed naturligvis ikke skal anvendes til at negligere udfordringerne eller forsinke tilpasningstiltag, men skal benyttes som en særlig samfundsmæssig ressource, der kan bidrage til at finde de løsninger, der sikrer størst værdi for området. Når vi ser tilbage om 10 eller 100 år - hvilke begrænsninger, muligheder og ændringer har udfordringerne skabt? Sådan lød et af de spørgsmål, der blev drøftet af aktørerne. Svarene favner bredt, men afspejler et fælles ønske om at sikre et forløb og løsninger med; bredt samarbejde, der har fokus på at balancere optimalt mellem at sikre initiativ/handlekraft, mens der bevares tålmodighed til at finde de bedste løsninger høj faktuel viden med respekt for forskellige fagligheder og styrker 3

7 konkrete resultater, der skaber værdi for området samt inspiration og ny viden til omverdenen Der vurderes ud fra drøftelserne at være en bred enighed om, at samarbejdet på tværs af discipliner giver øget viden, et bredere perspektiv og mere helhedsorienterede løsninger, som både kan bidrage til at beskytte byen, tillade forretningsudvikling i området og styrke den kommunale planlægning. 5. VIDEN, DER KVALIFICERER TILPASNINGSTILTAG Arbejdet har haft fokus på at omsætte eksisterende data og forskningsmæssig viden og dermed kvalificere beslutninger om klimatilpasningstiltag. Samtidigt har det været hensigten at adressere den ekstra værdi, som et tværgående samarbejde mellem kommune, vandselskab, private konsulentfirmaer, lokale virksomheder, statslige styrelser og forskningsverdenen kan skabe. Der er lagt vægt på at sikre klarhed om formål, engagement og agendaer for de enkelte aktører for at sikre konsensus om samarbejdet. Der er tilstræbt en balance mellem at sikre rum til at tænke helt nye tanker og sikre konkret resultatskabelse. Hyppigere storme Mere vinternedbør Mindre sommernedbør Flere og kraftigere ekstremnedbør Generel havstigning (80 cm frem til år 2100) Højere vandstand ved stormflod Ændret klima Sætninger Havvandsstigninger Grundvandsstand Sætningsrater overgår den generelle landhævning. Thyborøn sætter sig 2-7 mm om året Øget grundvandsstand Variationer over året på 0,5-0,8 m Nogle steder er grundvand mindre end 0,6 m under terræn Figur 5.1: Overblik væsentlige ændringer Resultaterne viser udfordringer både i forhold til oversvømmelser ved stormflod, men også udfordringer knyttet til sætninger, bl.a. i form af skader på jordledninger samt bagfald på kloakledninger og udfordringer knyttet til øget grundvandsstand bl.a. i form af risiko for ændrede muligheder for arealanvendelse, vand i kældre ved drænproblemer mv. Projektet har styrket det faktuelle grundlag for at konkretisere, hvilke problemer der kan opstå og hvor. 4

8 5.1 Ændret klima Klimaprognoser Ændringer i nedbørsmønstre handler om mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren og hyppigere og kraftigere skybrud. Ekstremregn og stormfloder optræder i dag typisk på hver sin årstid; ekstremregn om sommeren og sensommeren og stormfloder om vinteren. Der er derfor en meget lille risiko for, at de vil optræde på samme tid. Dette forhold vil ændre sig i fremtidens klima, hvor kombinationen af ekstrem nedbør og højere havniveau vil føre til øgede oversvømmelsesrisici i kystområder. 5.2 Havstigninger Kystnære områder i det meste af Europa udfordres af et stigende havniveau. Danmark forventes at opleve havniveaustigninger på omkring 80 cm frem mod Havstigningerne vil forøge kysterosionen langs danske kyster. Der er stor forskel på den naturlige variabilitet i havniveauet på Vestkysten og i de indre danske farvande på grund af den store forskel i det areal, som vinden har at gribe i. Dette bevirker, at det bliver den største udfordring at beskytte Jyllands vestkyst. Risikoen for oversvømmelser fra havet vil stige i fremtiden i takt med stigende havniveau. Ændringer i stormintensitet og stormmønstre kan have en effekt på frekvensen og intensiteten af stormfloder i de danske farvande. Klimamodelresultater viser, at der på Jyllands vestkyst vil ske en stigning i stormflodsvandstanden. Højvandsstatistikken vil dog blive ændret betragteligt alene på grund af den generelle stigning i havniveauet. Det vil bevirke en forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kystnære byområder i fremtidens klima. Figur 5.2 viser de områder i Thyborøn, hvor terrænniveauet er under den generelle middelhavvandstand i henholdsvis 2015 og Figuren viser, at områder syd for Thyborøn nær Vesterhavsgade kan blive oversvømmet grundet en generel stigning i middelhavvandsstanden. Terrænniveauet ved Thyborøn Hallen er under den forventede middelhavvandstand i Da grundvandsstanden i Thyborøn forventes at stige relateret til ændringer i den generelle middelhavvandsstand, må det formodes, at der i fremtiden vil være udfordringer med høj grundvandsstand og overfladevand i området ved Thyborøn Hallen. Dette gælder ligeledes for området syd for Thyborøn. 5

9 Figur 5.2: Stigende middelhavvandsstand i hhv og

10 5.2.1 Stormflodsniveauer I tilknytning til storm eller længerevarende perioder med særligt blæsende forhold, kan vandniveauet inde i fjorden blive signifikant forhøjet. Det normale niveau i fjorden er 0,6-1,0 m DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990, Geodatastyrelsens højdesystem). Ved en 100 års stormhændelse vurderes niveauet til 1,93 m DVR90 i Thyborøn Havn og 2,64 m DVR90 ved Thyborøn kyst. De 3 mest ekstreme begivenheder, der er registreret i Thyborøn Havn er på 1,85 m og 1,90 m DVR90. Havnearealet bliver oversvømmet ved 1,80 m DVR90. Figur 5.3 viser, hvor terrænet i Thyborøn er lokaliseret under den maksimale vandstand for en 100 års stormflodshændelse i henholdsvis 2015 og Store dele af Thyborøn vil potentielt blive oversvømmet ved en 100 års stormflodshændelse i 2015, hvis ikke der er effektiv stormflodssikring. For en 100 års stormflodshændelse i 2115 vil hele Thyborøn blive oversvømmet, såfremt der ikke etableres stormflodssikring, der kan håndtere denne hændelse. 7

11 Figur 5.3: Terræn, der ligger under stormflodsniveauer ved 100 års hændelse i hhv og

12 5.3 Grundvandsstand Det er vigtigt at kende grundvandsstanden og de forventede ændringer af denne. Dette kendskab vil øge muligheden for at forstå mekanismerne i det samlede vandkredsløb og dermed muligheden for korrekt at forstå og forudsige sammenkoblede mekanismer og koblede hændelser. Da Thyborøn er placeret ved kysten, er der en klar sammenhæng mellem grundvandsstand og havspejl. Ved stigende havpejl stiger grundvandsstanden. Det er væsentligt at forholde sig til samspillet mellem havspejl og grundvandsstand. Permanente eller midlertidige ændringer i grundvandsstanden kan påvirke risikoen for kystoversvømmelser. Geologien har også en vigtig betydning. Stigende grundvandsstand er allerede en udfordring i Thyborøn. Resultater viser, at grundvandsstanden varierer med 0,5-0,8 m over få måneder. Nogle steder er grundvandet mindre end 0,6 m under terræn. 5.4 Geologisk model Den geologiske og geotekniske information er forenet i en geologisk model, se figur 5.4. En kvalificeret geologisk model er vigtig, særligt for at kunne vurdere sætningsrisiko og rater, men også for at kunne kortlægge nedsivningspotentiale og skabe øget viden om vandets samlede kredsløb. I den geologiske model indgår data fra over 300 boringer alene fra Thyborøn. Boringerne fra GEO s arkiv supplerer de øvrige offentligt tilgængelige 2D-data af undergrunden, for at skabe et 3D-kort over Thyborøns undergrund til en dybde af 10 meter. Nedenfor ses et snit af undergrunden i Thyborøn fra vest mod øst. Fra 7 meters dybde og ned er der marint ler. Dette er dækket af et lag med marint sand med varierende tykkelse, generelt tykkere mod vest end mod øst. Der findes mindre pletvise aflejringer af gytje/blødbund. Det øverste lag består af fyld med varierende tykkelse. Fyldet repræsenterer den menneskelige påvirkning. I forbindelse med byudviklingen af Thyborøn er områder blevet påfyldt med sand med mere for at hæve terrænet lokalt. Der forventes, at sætninger sker i både gytje/blødbundslaget samt i fyldlaget. Der kan også forekomme sætninger i de øvrige lag. Figur 5.4: Resultater af geologisk model, snit fra vest mod øst Geofysisk kortlægning Ved geofysisk kortlægning undersøges, hvad de øverste jordlag består af. Geofysisk kortlægning er gennemført ved opmåling med metoden DualEM. Resultaterne kan anvendes til en nærmere beskrivelse af forholdene i de øverste jordlag og kan give værdifuld viden for interessenter, da sætningsraten varierer for forskellige jordtyper. I Thyborøn har forekomsten af saltholdigt grundvand betydet, at resultaterne ikke kan anvendes til modellering dybere end 1-2 meter. I andre områder, der ikke i samme grad er påvirket af terrænnært, salt grundvand, vil det være forventeligt, at metoden kan anvendes til at øge detaljeringsgraden i 3D-modeller ned til 10 meters dybde. 9

13 Metoden har ligeledes vist sig anvendelig til at kortlægge saliniteten i de helt terrænnære jordlag. Måleresultaterne viser et tydelig skifte ved grænsen til det saltholdige grundvand. Saltholdigt grundvand tyder på, at grundvandsmagasinet er i direkte kontakt med havvandsspejlet og kan derfor sige noget om i hvor høj grad grundvandsspejlet er påvirket af havvandsspejlet. 5.5 Sætninger Thyborøn sætter sig, hvilket har stor betydning når fremtidig risiko for oversvømmelser skal vurderes kvantitativt. Sætningsraterne overgår den generelle landhævning, der forekommer i Nordjylland. Der er registreret effektive sætningsrater på 2-7 mm/år med de største rater mod sydøst. Det er ikke overraskende, at Thyborøn sætter sig, da store dele af byen er bygget på opfyld på tidligere fjordbund. Der er en tydelig tendens til, at de meget store sætningsrater findes på opfyldsarealer. Kun den ældste del af byen oplever ingen væsentlige sætninger (i størrelsesordenen 1 mm/år). Der ses en sammenhæng mellem sætningsrater og tidspunkt for landopfyld Satellitovervågning af sætninger Sætningernes udbredelse og rate er vurderet ved en kortlægning med metoden PSI INSAR mapping som anvender satellitdata. Det vurderes, at resultaterne giver et retvisende billede af variationerne i sætningsmønstrene i Thyborøn. Det forventes, at sætningsraterne i Thyborøn vil aftage over tid, men antages stabile til Data fra disse satellitovervågninger er koblet til den overfor nævnte 3D-geologiske model af undergrunden i Thyborøn. På Figur 5.5 ses registrerede sætninger i Thyborøn, baseret på satellitovervågninger, i perioden marts 2015 til marts Det ses, at der er områder hvor terrænet sætter sig og andre områder, hvor der registreres minimale landhævninger. Det er usikkert at foretage større konklusioner på baggrund af et års data grundet de usikkerheder, der er på data. Datagrundlaget øges løbende og derfor forventes det i fremtiden at der kan konkluderes på baggrund af satellitovervågningerne. Figur 5.5: Registrerede sætninger i Thyborøn fra marts 2015 til marts 2016, baseret på satellitdata 10

14 5.6 Integrerede påvirkninger Det er vigtigt, at der ses på det integrerede samspil mellem de enkelte klimavariable, som beskrevet tidligere i dette notat. Samtidigt er det vigtigt at vurdere konsekvenser af koblede hændelser, for at de optimale tilpasningstiltag kan vælges. Hydrauliske modelberegninger i MIKE har været anvendt til en indledende vurdering af effekten af havvandstigning, landsætninger, ændret grundvandsstand og øget nedbør. Det er vurderet, hvorledes at disse faktorer påvirker risikoen for oversvømmelser i Thyborøn og hvorvidt det eksisterende afløbssytem har kapacitet til at bortlede dette vand. Modelberegninger bidrager med indsigt i de enkelte variables betydning og ikke mindst i kombination. Resultater er ikke detaljeret tolket og modellen vil efterfølgende blive forfinet. Modellen peger på, at havstigninger i sig selv ikke er problematiske for afløbssystemets funktion, men at den generelle stigning i grundvandsspejl samtidigt med sætninger giver øget risiko for oversvømmelser. Ændrede nedbørsmønstre vil øge risikoen for oversvømmelser, og i den sammenhæng peger forskningsprojektet på et behov for at øge vidensniveauet om interaktion mellem overfladeafstrømning og afløbssystem. De kombinerede effekter af sætninger og øget grundvandstand øger også risici for skader på kloaknettet ved knæk på ledninger, bagfald, stillestående vand, slamaflejringer, indsivning mv. Dette resulterer i forøgede omkostninger til vedligeholdelse og fornyelse af kloaksystemet. Opstuvninger fra kloakken Der er foretaget hydrauliske beregninger, der viser hvilke områder der oversvømmes i Thyborøn ved en 5 års skybrudshændelse relateret til begrænset kapacitet i kloaksystemet og i drænsystemer (se figur 5.6). Kloakker og drænsystemer er ikke oprindeligt dimensioneret til at kunne håndtere en 5 års skybrudshændelse uden der forekommer oversvømmelser på terræn, og derfor er oversvømmelsesniveauet helt forventeligt. Drænsystemet i Thyborøn, der bortleder regnvand fra store dele af Thyborøn, er dog voldsomt underdimensioneret i forhold til den stigende grundvandsstand, der reducerer muligheden for nedsivning i området og også resulterer i tilløb af grundvand til drænsystemet. Figur 5.6: Opstuvninger fra kloakken 5 års regn

15 Der er yderligere regnet på, hvorledes en fremtidig grundvandsstigning vil påvirke oversvømmelsesniveauet under en 5-års hændelse ved indsivende grundvand i kloakkerne. Er grundvandsstanden højere end kloakledningerne, vil det forårsage stor risiko for indsivende grundvand ved brud og andre skader på kloakken. Resultatet fremgår af figur 5.7, hvor det ses, at oversvømmelsernes udbredelse og dybde øges generelt. Den største påvirkning vil være i de områder af Thyborøn, hvor overfladevand fra ejendomme nedsiver. En høj grundvandsstand vil resultere i, at ejendommene ikke kan komme af med deres overfladevand og de nuværende vejvandsdræn har ikke kapacitet til at bortlede ejendommenes regnvand. For disse områder skal der i fremtiden etableres en opgraderet eller alternativ regnvandshåndtering. Sætninger vil påvirke risikoen for oversvømmelser relateret til skybrud minimalt (se figur 5.8), idet hele Thyborøn sætter sig og terrænet er fladt. Der vil derfor ikke skabes ændrede strømningsveje eller dybdepunkter i nævneværdig grad. Figur 5.7: Opstuvninger fra kloakken 5 års regn øget grundvandsstand 12

16 Figur 5.8: Opstuvninger fra kloakken 5 års regn øget grundvandsstand og sætninger 6. DE NÆSTE SKRIDT De gennemførte aktiviteter kan ses som de første vigtige skridt for at skabe en fælles platform for integration af viden og data for klimatilpasningstiltag i Thyborøn. Den faktuelle viden om risici nu og i fremtiden er øget og endnu vigtigtigere er, at det er lykkedes at skabe et stærkt fælles engagement hos de væsentlige aktører, der kan drive den fremtidige indsats i Thyborøn. Som fortsættelse af aktiviteterne er Lemvig Kommune og Lemvig Vand- og Spildevand indgået som partner i en Region-Midt-ansøgning om et EU-projekt med titlen Coast 2 Coast Climate Change. Dette projekt forventes at blive bevilget i efteråret 2016 med start fra januar Delprojektet med titlen Thyborøn By og Havn bygger direkte videre på de aktiviteter og resultater, der beskrives i dette notat. Projektet forventes at rammesætte de næste vigtige skridt vedr. klimatilpasning af by og havn. Afklaring om løsninger for Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal står som en uafklaret game changer. Meget afhænger af de løsninger, der vælges for kanalen. Selvom resultaterne af de gennemførte aktiviteter har skabt stor viden om andre forhold, der er væsentlige for valg af klimatilpasningsløsninger i Thyborøn, er der et behov for at beslutningsprocesserne for øvrige tiltag koordineres med beslutninger om kanalen. Løsninger for kanalen er afgørende for en lang række af øvrige kommuner i Limfjorden og kan derfor også få indflydelse på de fremtidige interessenter i samarbejdet om Thyborøn. Indtil løsningen for kanalen er afklaret, vil der være usikkerhed om klimatilpasningsindsatsen i Thyborøn. Proces for fremdrift og involvering I forhold til de gennemførte aktiviteter er der reflekteret over koncepterne learning-by-doing og doing-by-learning og tilhørende styrker i forskellige tilgange. Disse overvejelser kan være væsentlige at bringe med videre i den fortsatte proces. 13

17 Der er i arbejdet indtil nu fokuseret på de fire primære interessenter Lemvig Kommune, Lemvig Vand- og Spildevand, Thyborøn Havn og Kystdirektoratet. Fremadrettet bliver der behov for en øget involvering af borgere og erhvervsliv, hvor det også giver mening at overveje den metodiske proces for involvering. Den særlige ånd i Thyborøn giver et mindre hektisk miljø med tid og rum for at de forskellige interessenter kan nå til en fælles vurdering af de fremtidige udfordringer og løsningsbehov. Denne ramme for slow and small start er positiv for opstarten af succesfuldt samarbejde på tværs af discipliner. Der er naturligvis en lurende trussel i forhold til utålmodighed hos aktører, for at se resultater og en risiko for mistet fokus fra aktører, hvis der sker for lidt. Men det er en trussel, som der er opmærksomhed på og som forsøges minimeret ved hurtig igangsætning af de oplagte tiltag, mens der gives bedre tid til de mere komplekse beslutninger. I første omgang skal borgerinvolveringen sikre, at borgere og erhvervsliv får forståelse af eget ansvar og rolle samt kendskab til mulighederne for selv at bidrage til at håndtere udfordringerne. Ånden i lokalområdet giver stor privat handlekraft og mindsker derfor behovet for at involvering behøver foregå i en meget styret holde-i-hånd -proces. Et fokus på kommunikation af igangsatte aktiviteter kan afstedkomme private initiativer, som bringer lokalbefolkningens viden og ressourcer i spil. Det vil bidrage til, at ideudviklingen blandt borgere og private sker indenfor rammerne af de overordnede mål for klimatilpasning i kommunen, og at samspil mellem tiltag sikres. Ibrugtagning af resultater og igangsætning af de oplagte klimatilpasningstiltag I et forskningsperspektiv kan data, metoder og modeller næsten altid optimeres. Det er dog vigtigt og muligt at tage de resultater, der foreligger i brug allerede nu. Lemvig Vand & Spildevand tilkendegiver, at de vil anvende resultaterne om sætninger. Resultaterne kan anvendes til at optimere investeringsplaner samt drift- og vedligeholdelsestiltag for afløbsløsninger i de sætningstruede områder. Dermed et tiltag, der kan bidrage til at få vist, at samarbejdet har skabt konkrete, værdifulde resultater. Der er konkrete forslag til tiltag vedr. diger, kajhøjde mv., der er forholdsvis uafhængige af de langsigtede planer. Igangsætning af disse kan bidrage positivt til oplevelsen af, at der handles og kan give anledning til øget nysgerrighed om, hvad der er i gang og dermed et momentum for involvering af interessenter. Fx er der forslag om forhøjelse af kajer og forbedring af diger. Forøgelse af boldværket ved kajer i den nordlige del af havnen er under planlægning. Et gammelt, smalt dige omtales som forsømt og vurderes relativt nemt at restaurere og således øge det nuværende beskyttelsesniveau mod stormfloder. Dette tiltag vil være positivt i forhold til et politisk signal om at være i gang, men vil ikke håndtere de langsigtede tilpasnings- og planlægningsudfordringer. Formidling af resultater til inspiration og læring lokalt, nationalt og internationalt Forskningsprojektets resultater er formidlet internationalt og rummer værdifuld læring fra Thyborøn-casen om kystnære byers fremtidige klimatilpasningsbehov, der vil have interesse for andre områder både nationalt og internationalt. Tilgangen med at se på de kombinerede effekter af mange variable og kombinere data om historiske landskabsformationer, bygnings- og boligdata, satellitregistreringer og geofysiske måledata vurderes at være en velfungerende tilgang. Fortsat formidling og den eksterne opmærksomhed det vil bringe på Thyborøn vil formentligt bidrage positivt til at fastholde engagement for de involverede og lysten til at være med for dem, der inviteres ind i den fortsatte proces. Den internationale formidling og opmærksomhed vil yderligere styrkes ved deltagelse i førnævnte EU projekt. Fokus på muligheder for merværdi Klimatilpasning har gennemgået et paradigmeskifte i de senere år, hvor fokus er flyttet fra alene at løse problemer til samtidigt at se muligheder for at skabe merværdi. Dette skifte præger drøftelserne om tiltag i Thyborøn. Der er i arbejdet italesat løsninger, der udover at beskytte Thyborøn mod skader/farer, også skal bidrage til en positiv udvikling af området, både i forhold til at 14

18 styrke områdets image, sikre at Thyborøn om både 10 og 100 år er et attraktivt sted at bo, tiltrække turister, samt skabe forretningsudvikling og arbejdspladser. En langsigtet helhedsplan, der både har fokus på klimatilpasning og merværdiskabelse kræver en bred involvering af mange aktører. Afklaring af økonomi og finansiering af tiltag er naturligvis en integreret part af en operationel helhedsplan. Ved samarbejde på tværs af discipliner og organisationer, er det en kendt udfordring at få finansiering på plads. De forskellige parter har egne forpligtelser og forskellige økonomiske rammebetingelser. Samtidigt arbejder man ofte med forskellige tidshorisonter når investeringer skal vurderes. I den sammenhæng kan det være vigtigt at få tydeliggjort merværdiskabelsen i forskellige løsningsmodeller, således at der ikke i den endelige beslutningsproces og opstilling af finansieringsmodel, alene ses på omkostninger. 15