SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2016/2017: Elevfastholdelse
|
|
- Rune Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2016/2017: Elevfastholdelse
2 Forord I skoleåret 2016/2017 har vi haft fokus på elevfastholdelse. Vi har igennem nogle år syntes, at for mange elever holdt op på skolen, især i sensommeren og efteråret. Det har på det nærmeste været umuligt for os at finde en tendens i begrundelserne for, at nogle elever vælger at stoppe på efterskolen. De angivne årsager har været mange og forskellige, men yderst sjældent har der været kritik af skolen. Det har mere været noget i retning af Efterskole var alligevel ikke mig og Det er for hårdt at skulle være sammen med så mange mennesker hele tiden. Dertil kommer elever med hjemvé, hvor hverken de eller forældrene tror, at det går over, samt elever med (større) psykiske problemer. Der er flere grunde til, at det er relevant at prøve at finde ud af, hvordan vi fastholder frafaldstruede elever: Skolens økonomi Skolens ressourcer ifm. optag af nye elever i stedet for de, der er stoppet Elevholdets følelse af at blive valgt fra, eller nogle elevers følelse af, at det er dem, der er mærkelige, når de nævnte årsager ikke er problemer for dem. De elever, der holder op, er ofte dem, der har meget brug for en hel masse af det, efterskolen kan give dem. Hvad har vi gjort? Hvis der havde været et par entydige problemer ved Glamsbjerg Efterskole blandt de angivne årsager, havde vi haft noget at arbejde med, noget vi kunne forsøge at forbedre. I stedet for har vi valgt at iværksætte forskellige tiltag, som tilsammen måske kan medvirke til, at færre elever holder op i løbet af skoleåret. Vi har besluttet At have aftenvalgfag 3 gange om ugen, og eleverne skal have aftenvalgfag minimum en gang ugentligt. At der er 3 aftenlærere i første halvår på de aftener, hvor der er valgfag. At huslærerne ringer til alle forældre i begyndelsen af september for at vise interesse og høre om der er noget, der bekymrer dem. At introducere muligheden for at få samtaler hos Liselotte (familieterapeut) tidligere på skoleåret. At oprette pigegrupper tidligere på skoleåret. Derudover har vi har flere andre tiltag, som vi i første omgang ikke havde tænkt på i forbindelse med projekt elevfastholdelse, men som måske alligevel har en betydning for dette område også: Vi har øget vores fokus på det forpligtende fællesskab Eleverne på hhv. livsstil- og designlinjen har planlagt og forestået emnedage for hele skolen. Alle elever har fået en GFE-trøje ved skolestart Evaluering af tiltag til elevfastholdelse Selvevalueringen skal foretages med udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og man kan godt tillade sig at sige, at vores fokus på det forpligtende fællesskab og skolens værdigrundlag er to sider af samme sag. 1
3 Vi har evalueret i personalegruppen på møder i november og marts og kunne allerede i november konstatere, at vi havde langt mindre frafald end vi har haft i de foregående år. I forbindelse med skolens generalforsamling i marts kunne vi offentliggøre et frafald på under 10 % (landsgennemsnittet), som var vores erklærede mål. Efterskolens værdigrundlag: Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: - Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. - Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. - Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden. Forskellighed er en styrke At skolen betragter menneskers forskellighed som en styrke er en holdning, vi ofte sætter i tale over for eleverne, og vi arbejder løbende med deres tolerance og empati. I begyndelsen af skoleåret gjorde vi meget ud af teambuilding-øvelser, der netop havde til formål at vise eleverne, at de hver i sig kunne bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet, og at det var en fordel, at de havde forskellige styrkeområder. Konfliktstof på husmøderne i starten af skoleåret har vi også tacklet ved at fokusere på, at mennesker er forskellige, men alle har ret til at blive respekteret, lyttet til og behandlet godt. Eksempelvis kan en hård tone godt være accepteret i en gruppe, ja, endda opfattes som sjov, mens andre elever kan føle sig hånet eller talt ned til, når denne tone anvendes over for dem. Derfor er alle elever forpligtet til at være lydhøre over for hinandens forskelligheder. Vi har taget en del diskussioner med nogle af eleverne om det rimelige eller urimelige i at vælge andre fra. Nogle elever giver udtryk for det synspunkt, at det kan være ok at hænge andre ud på de sociale medier, hvis man ikke kan lide dem, eller hvis de har dummet sig. Vi insisterer naturligvis på det modsatte, og kan vi ikke overbevise eleverne, må vi forbyde dem at omtale andre på de sociale medier. I samme boldgade har vi haft diskussioner med nogle af eleverne om deres fravalg af at sidde sammen med nogen, de ikke snakker med, når vi spiser. Vi har prøvet at forklare dem, at deres horisont bliver større i mødet med folk, der er forskellige fra dem selv, og vi har måttet indføre den regel, at bordene i spisestuen fyldes op fra den ene ende, så der ikke opstår huller omkring mindre populære elever. Den gruppe af elever, vi har haft sværest ved at overbevise, synes, at de kommer os i møde, når de vælger at undgå elever, de har haft en konflikt med. I vores optik kan det kun være en midlertidig løsning, indtil gemytterne har lagt sig, og herefter må vi insistere på, at alle kan samarbejde på efterskolen. Samme gruppe elever er i øvrigt hurtige til at få inddraget deres forældre i problematikkerne, så vi har brugt en del tid på at tale i telefon med forældre, der har brug for at få forklaret, at der som oftest er flere sider af sagen, men vi er overbeviste om, at den tid er givet godt ud. 2
4 Positive oplevelser af egne evner, passende udfordringer og øget selvværd? Når vi gerne vil give eleverne positive oplevelser af deres egne evner og øget selvværd, er vi nødt til at kigge på, hvor den enkelte har brug for at blive udfordret og på zonen for nærmeste udvikling. Enkelte af vores elever har meget svært ved de boglige fag og har mange nederlag med i bagagen. Her prøver vi naturligvis at kortlægge baggrunden for deres vanskeligheder for at forsøge at hjælpe dem så godt som muligt. Har vi mistanke om ordblindhed, lader vi eleverne teste, hvis de ønsker det. For nogen er det en lettelse at få sat ord på problematikken, for andre kan ordblindhed føles som endnu en ting, de skal slås med. Vi forsøger at vise dem, at de nu kan få nogle værktøjer til hjælp med det faglige. Derudover har vi haft støtte på vores 9. klasse i indeværende skoleår. Det har været en stor hjælp for nogle af de udfordrede elever, mens andre slet ikke har villet gøre brug af støtten, fordi de synes, at det så bliver åbenlyst for alle, at de har faglige problemer. En mindre gruppe af elever har haft et ønske om at tabe sig og få en sundere livsstil. De har gået på et hold hos vores køkkenchef og kostvejleder, og en del af dem har opnået det ønskede vægttab. Det har givet stolthed og været et godt boost til selvværdsfølelsen. Andre har ikke været motiverede nok eller fået den nødvendig opbakning hjemmefra, og så er det spørgsmålet om det er godt for dem at deltage i, for vægtens rutcheture kan måske være med til at give dem følelses af nederlag eller dårlig samvittighed. En god del af vores elever har fået positive oplevelser af egne evner, fordi efterskolen kan noget særligt sammenlignet med det almindelige skolesystem, og fordi vi har prioriteret at udnytte dette. Vores tosprogede elever har givet den gas på fodboldlinjen, de har været i praktik i forbindelse med deres DOSO-opgave, og de har oplevet at være en værdifuld hjælp for pedellen, - alt sammen aktiviteter, hvor det er muligt at brillere med andre kompetencer end de rent sproglige. De har naturligvis også fået en lang række sproglige udfordringer, bl.a. har de vist PowerPoint og fortalt til morgensang, så resten af skolen har fået et indblik i deres særlige baggrund og opvækstvilkår. En del af vores elever har haft som erklæret mål, at de gerne ville blive bedre til at turde sige noget i forsamlinger, fx i klassen, og mange af disse har nået deres mål. De oplever, at de kan udtrykke sig i undervisningen og på husmøderne, og de fleste af vores elever har desuden en masse positive oplevelser med at være rundvisere for gæster på skolen. Mange elever er blevet gode til at tage ansvar i forbindelse med aktiviteter og arrangementer. Livsstilspiloterne har planlagt og forestået en fælles idræts- og legeleg for både friskolen og efterskolen, designlinjen har planlagt juleridag, musiklinjen optræder ved forskellige arrangementer, og kokkelinjen sørger for lækre anretninger ved forskellige lejligheder. Alt sammen muligheder for de elever, der vil udfordres og tage et ekstra medansvar for at det lykkes. I vores opgaveuge, hvor 9. klasserne laver projektopgave, og 10. klasserne laver DOSO, oplever vi ligeledes, at elever, som i dagligdagen er lidt tilbageholdende, enten fagligt eller socialt, viser nye sider af sig selv. De skal muligvis have noget mere hjælp og vejledning, men det giver vores skoleform jo også mulighed for, fordi der er lærere på tilsyn både eftermiddag og aften. Elever, der er direkte bange for at fremlægge, kan få lov at fremlægge i mindre eller meget små grupper, mens andre elever fremlægger for hele holdet. Ugen sluttes af med en forældredag lørdag, hvor eleverne fremviser resultatet af ugen arbejde ved hver deres stand. Det motiverer eleverne til at yde noget ekstra og viser dem, at de kan noget, og at det føles godt at have gjort sig umage. 3
5 Det forpligtende fællesskab Der er allerede skrevet en del om det forpligtende fællesskab i de foregående afsnit, men her skal nævnes et par eksempler mere. I Musicalugen bidrager hver enkelt elev med det, han eller hun er god til, og ingen af opgaverne eller arbejdsfunktionerne kan undværes. Det er en god vitaminindsprøjtning til fællesskabsfølelsen, at alle arbejder mod det samme mål, som de i øvrigt bliver meget stolte af. Det gælder også mange af skolens øvrige aktiviteter, at eleverne oplever fællesskab og vigtigheden af at bidrage til det. I elevhusene er hver enkelt elev en vigtig del af helheden, både for husets sammenhold og for de praktiske opgaver, der er fordelt mellem eleverne i huset. Hvis eleverne på et værelse ikke fungerer sammen, kan en flytning komme på tale, og i mange tilfælde involverer det de øvrige elever i huset, der også må indgå i flytteplanerne. Her oplever eleverne, at de alle sammen må bidrage og måske gå på kompromis med egne ønsker for at alle kan have det godt. Det kan godt være en svær proces, men ikke desto mindre synes vi, at der finder en vigtig læring sted undervejs. Det er kommet for at blive Mens det ovenstående kan betragtes som en fast bestanddel af det at drive efterskole på GFE, som vi blot har øget fokus på i forbindelse med elevfastholdelse, har vi som tidligere nævnt også indført nye tiltag, som var tænkt til at kunne virke positivt i forhold til at fastholde eleverne. At der var en efterskoletrøje til hver elev ved skolestart, har vi oplevet som noget meget positivt. Trøjerne er et symbol på fællesskabet, og elever, der er kommet til i løbet af skoleåret, har næsten ikke kunnet vente med at få en trøje. Det har ligeledes været en positiv oplevelse med huslærernes opringninger til elevernes forældre i begyndelsen af september. Forældrene har oplevet en oprigtig interesse fra skolens side, og huslærerne har fået oplysning om evt. bekymringer, de kunne sætte fokus på. Aftenvalgfag er også - af flere grunde - et tiltag, der er kommet for at blive. Når valgfag ligger om aftenen har næsten alle elever mulighed for at vælge det, uden at skulle vælge andre fag fra. Aftenvalg bidrager til fællesskabet og kan være med til at få tilbageholdende elever ud af hulerne, fordi vi forlanger, at man skal have mindst ét aftenvalgfag om ugen. Når der er aftenvalgfag, har vi 3 lærere på aftentilsyn, for det er vigtigt for os, at der også er tid til de elever, der ikke har aftenvalgfag, dels for at tilbyde lektiecafé og aktiviteter, dels for at kunne lytte og snakke med dem, der har brug for det. Efterskolen har igennem et par år haft samarbejde med en familieterapeut til de elever, der har ønsket at snakke med en voksen, der hverken var forældre eller lærer. I dette skoleåret har vi introduceret elever for denne mulighed tidligere på året, end vi plejer, og det er der en del, der har benyttet sig af. Samme terapeut har også forestået samtalegrupper for piger, men tidspunktet skal nok ligge lidt senere på året fremover, for pigerne var ikke så gode til at komme på banen. Hvad vil vi gøre endnu bedre? Som det måtte fremgå af ovenstående, vil vi blive med at gøre brug af de fokusområder, der allerede er en naturligdel af skolen og dens værdier, og vi vil ligeledes fortsætte med de tiltag, vi indførte i 2016/
6 Vi skal blive bedre til at fordele aftenvalgfagene, så den samme lærer ikke har aftenvalgfag flere kvartaler i træk. Det er nemlig vigtigt for lærerne, at de også føler, at de bidrager til det almindelige aftenliv på skolen, og at de kan være der for eleverne, ikke bare som valgfagslærere, men som tilsynslærere. Næste skoleår har vi mulighed for at være 3 lærere på aftentilsyn hver aften, og det vil vi prioritere. Det giver nemlig gode muligheder for både aftenvalgfag og fælles aktiviteter, samt for at kunne være der for den enkelte elev, hvis der er brug for det. Vi vil også have fokus på fællesskabet i forbindelse med skolens måltider og vænne eleverne til fra skoleårets start, at man fylder et bord op fra den ene ende, og altså ikke kan vælge elever fra, som man ikke føler, at man har så meget til fælles med. Næste skoleår indfører vi desuden nye regler i forbindelse med mobiltelefoner og smartphones. Spisesalen gøres til mobil-frit område, og eleverne afleverer deres telefoner sammen med deres pc er kl. 22. Formålet med disse tiltag kan siges med ét ord: Nærvær. 5
SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil
SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,
Læs mereSelvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag
Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereI hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?
Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereHimmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereGlamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ
Glamsbjerg Efterskole Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ Indhold: Indledning 3 Køreplan for evalueringen 3 Hustimer og huslærerfunktion 3 Evaluering med eleverne 5 Evaluering blandt lærerne
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mere"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".
Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget
Læs mereSelvevaluering Sorø Fri Fagskole
Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereEvaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012
Evaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012 Forældre drøfter væsentlige forhold i relation til skolefællesskab og kerneværdier. Evaluatorer: JD, TØ Baggrund: Skolens værdigrundlag er et historisk
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereSelvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.
Selvevalueringsrapport Øse Efterskole Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene. Evaluering Øse Efterskole 2009 Fokus: Skolens værdigrundlag udmøntet i husarbejdet.
Læs merePædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne
Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereSelvevalueringsrapport 2017
Selvevalueringsrapport 2017 1 Indhold Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Mål... 4 Tegn... 4 Tiltag... 4 Evaluering... 4 Spørgeskemaet... 5 Diagrammer og kommentarer... 6 Forventinger... 6 Optakt... 8 Skiløb...
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereSelvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles
2012 Rudehøj Efterskole Selvevaluering Rudehøj Efterskole Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles Metode værdigrundlag for elevernes valg af skolen, og hvordan opleves værdierne omsat i undervisningen
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereJeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.
Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereIndhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.
Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i
Læs mereSELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET
SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET 2011-2012 "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål dreng
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole
UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør
Læs mereSELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5
SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie
Læs mereChristiansfeld Skole
Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereAntimobbestrategi. Udarbejdet efteråret 2017 Efterskolen Solgården
Antimobbestrategi Udarbejdet efteråret 2017 Efterskolen Solgården Antimobbestrategi Formål Vi vil sætte fokus på og være opdaterede på elevernes og medarbejdernes trivsel på Efterskolen Solgården. Grundholdning
Læs mereSelvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.
Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereVores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.
Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår
Læs mereSelvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole
Selvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole 2016-17 Værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskoles værdigrundlag: Sejergaardens Musikefterskole baserer sig på høj faglighed på
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereMølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.
Mølleholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSelvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole
Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereFå en lærerig oplevelse for livet
Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereVelkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og
Velkommen Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er tryghed, tolerance, fællesskab og samarbejde med respekt for den enkelte. Vi er en faglig og kreativ skole med
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereMagleby Efterskole. Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012
Magleby Efterskole Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012 Bemærk at der nederst i dette nyhedsbrev er evaluering, som vi beder Jer forældre om at deltage i. Omberegning af elevstøtten Til glæde for de
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereAntimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3
Antimobbestrategi - forebyggende og indgribende indsats As Friskole - august 2017, v.3 Glade børn mobber ikke Mobning Definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereGylling Efterskole. For elever i læse- og skrivevanskeligheder// Uddannelsesplan // VIA-GE
Gylling Efterskole For elever i læse- og skrivevanskeligheder// Uddannelsesplan // VIA-GE Praktikskole: Gylling Efterskole Hovedgaden 29, Gylling 8300 Odder T: 8655 1644, M. ge@gylling-efterskole.dk Praktikniveau:
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft
Læs mere