Årlig kvalitetsrapport 2018 Samlet oversigt for UC SYD StudenterFokus

Transkript

1 Årlig kvalitetsrapport 2018 Samlet oversigt for UC SYD StudenterFokus Side 1 af 11

2 Indholdsfortegnelse Årlig kvalitetsrapport Resume... 3 Beskrivelse af datagrundlag til årlig kvalitetsrapport Beskæftigelse... 4 Karaktersnit bachelorprojekt... 4 Frafald... 4 Studieintensitet... 4 Studieprression... 4 Nøgletal for fagligt udbytte fagligt niveau... 4 Side 2 af 11

3 Resume Den årlige kvalitetsrapport er et arbejdspapir, som i en afgrænset form præsenterer de væsentligste data, som StudenterFokus ligger inde med. Det er data om kvaliteten af det forgangne års arbejde mht. tilrettelæggelse gennemførelse af undervisningen på modulniveau. I den årlige kvalitetsrapport fremgår følgende data i oversigtsform: Bachelorprojekter stud_puls Nøgletal som skal indgå i uddannelsesberetningen Nærværende rapport er det datamæssige grundlag for udarbejdelsen af Status udviklingsplan for Spor B: Tilrettelæggelse gennemførelse. Ud over de data som fremgår af denne rapport, ligger udbuddene selv inde med evalueringsresultater vedrørende studentermobilitet praktik/klinik. Beregningsgrundlaget for nøgletallene fremgår som bilag. Rapporten er tilgængelig på Intra under Ledelsesinformation. Side 3 af 11

4 Beskrivelse af datagrundlag til årlig kvalitetsrapport 2018 Beskæftigelse Beskæftigelsestallene bygger på data fra den nye registerbaserede dimittendundersøgelse. Denne er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Tallene i rapporten dækker over studieåret 2014/2015, som er det nyeste tænkelige studieår. Beskæftigelsesandelen er andelen af lønmodtagere samt selvstændig medarbejdende ægtefælle som er baseret på Danmarks Statistiks opdeling på socioøkonomisk status. Karaktersnit bachelorprojekt Data for karaktersnittet i bachelorprojekter til den årlige kvalitetsrapport 2018 er UC SYDs egne eksamensgennemsnit opgivet på UC SYDs hjemmeside. Data er opgjort for studieåret 2017/2018. Indgår der flere karaktersnit i det enkelte studieår, er disse vægtet. Frafald Frafaldsdata til den årlige kvalitetsrapport 2018 måles andelen af de som har afbrudt deres uddannelse inden for det første studieår beregnet for efterårsoptaget Studieintensitet Studieintensitet til den årlige kvalitetsrapport 2018 måles på de s gennemsnitlige arbejdstimer pr. uge på uden for UC SYD. Outliers i det statistiske materiale sorteres fra. Det vil sige at svar, som ligger under 5 timer over 60 timer, indgår ikke i timetalsberegningerne. Dette er i henhold i overensstemmelse med Rigsrevisionens retningslinjer for bearbejdning af studieintensitet. Studieprression Studieprression til den årlige kvalitetsrapport 2018 angiver hvor stor en procentdel af de, der har afsluttet deres uddannelse i et givent studieår på normeret tid eller hurtigere. Data er hentet bearbejdet fra SIS. Nøgletal for fagligt udbytte fagligt niveau Årsopgørelsen over nøgletal for fagligt niveau fagligt udbytte udgår af kvalitetsrapporten for 2018 for samtlige pb-uddannelser. Begrundelsen er, at evalueringen i forårssemestret 2018 blev suspenderet, hvorfor der ikke er høstet data i kvartal På grund af omfattende distributionsvanskeligheder i efterårssemestret 2017, mangler der delvist valide data fra 3. kvartal specielt fra 4. kvartal. De få data som er tilgængelige er behæftet med stor usikkerhed. Side 4 af 11

5 Tabel 1: Samlet oversigt for UC SYD 2018 Beskæftigelse %* Karaktersnit bachelorprojekt Frafald % Studieintensitet (timer/uge) Studieprression % UC SYD (16) 39,9 (38,3) 58 (56) Admin. bachelor - 8,0 (8,3) 28 (31) 34,9 (37,4) 47 (52) Bioanalytiker 86 6,9 (7,3) 27 (14) 40,9 (45,8) 54 (64) Ergoterapeut 63 7,7 (8,2) 24 (24) 40,8 (37,7) 56 (58) Erhvervsspr it Ernæring sundhed - 7,2 (7,8) 23 (25) 38,7 (32,9) 39 (28) 62 9,1 (9,8) 10 (20) 37,5 (35) 54 (56) Fysioterapeut Esbjerg 81 8,6 (8,6) 29 (13) 38,3 (38,4) 71 (61) Fysioterapeut Haderslev 80 8,4 (8,8) 19 (16) 37,5 (39,7) 60 (62) Grafisk kommunikation 37 9,1 (7,8) 5 (0) 50,9 (55,4) 93 (97) Jordemoder 84 9,2 (9,4) 16 (14) 39,2 (39,9) 70 (71) Laborant - 7,5 (7,8) 35 (6) 38,1 (37,7) 62 (57) Lærer Esbjerg 94 8,3 (9,7) 11 (21) 38,2 (35) 56 (40) Lærer Haderslev Medie- sonokommunikation Pædag Esbjerg Pædag Kolding Pædag Aabenraa Socialrådgiver Esbjerg 93 8,2 (8,3) 21 (18) 31,8 (30,2) 45 (42) - 9,1 (8,5) 0 (5) 46 (39,5) 80 (77) 73 8,7 (8,8) 8 (10) 39,3 (35,8) 62 (65) 76 9,6 (9,0) 9 (10) 38,5 (37) 56 (62) 74 8,9 (9,0) 15 (13) 43,1 (36,8) 61 (62) 81 8,3 (8,2) 20 (24) 38,1 (39,4) 50 (48) Socialrådgiver Aabenraa 88 9,3 (9,2) 12 (12) 41,3 (44) 69 (59) Sygeplejerske Esbjerg 89 8,1 (9,1) 10 (15) 37,6 (41,4) 57 (45) Sygeplejerske Aabenraa 94 8,5 (7,8) 19 (22) 39,3 (40) 48 (47) * Tallene er opgjort på baggrund af tal fra den registerbaserede dimittendundersøgelse dækker studieåret 2014/2015. Disse tal er ikke sammenlignelige med sidste års kvalitetsrapport. Side 5 af 11

6 Tabel 2: Anvendte farvekoder grænseværdier til nøgletalsresultater Datagrundlag Grøn Gul Rød Beskæftigelse % > <76 Karaktersnit bachelorprojekter >7 7-4 <4 Frafald 1. studieår % < >18 Studieintensitet (timer/uge) >36,7 36,7-33,8 <33,8 Studieprression % > <51 Side 6 af 11

7 Bilag 1: Beregning af nøgletal til årlig kvalitetsrapport 2018 Område Beskæftigelse (%) Kilde: Danmarks Statistik. Bearbejdet af tmrf/studenterfokus Beregningsgrundlag Beskæftigelse: Beskæftigelsesandelen er andelen af lønmodtagere samt selvstændig medarbejdende ægtefælle, baseret på Danmarks Statistiks opdeling på socioøkonomisk status. Karaktersnit bachelorprojekt Kilde: UC SYD, Karaktersnit bachelorprojekt: Karaktersnit for bachelorprojekter opgjort for studieåret 2017/2018. Såfremt der indgår flere karaktersnit i det enkelte studieår, er disse vægtet sammen. Frafald (%) Kilde: UC SYD, Studieintensitet (timer/uge) Kilde: stud_puls, Metze Erhvervspsykoler Frafald: Andelen af optaget på efterårssemestret 2017, som har afbrudt deres uddannelse inden for det første studieår. Studieintensitet: Gennemsnitlig arbejdstimer pr. uge på uden for UC SYD = (antal arbejdstimer i gennemsnit pr. uge på UC SYD) + (antal arbejdstimer i gennemsnit pr. uge uden for UC SYD). Studieprression (%) Kilde: SIS. Bearbejdet af tmrf/studenterfokus Studieprression: Tallene for studieprression angiver, hvor stor en procentdel af de, der har afsluttet deres uddannelse i et givent studieår på normeret tid eller hurtigere. Side 7 af 11

8 1. Uddannelsesinstitutionen 2. Mine med Bilag 2: stud_puls kravområder med tilhørende underområder 1.1. Facilitete r: oplevelse n af de fysiske rammer generelt herunder undervisni ngslokaler faciliteter, toiletforho ld mv Sammen hold: sammenh old eller holdfølels e i den gruppe man tilhører på studiet Studieress ourcer: oplevelsen af de ressourcer der stilles til rådighed fra institutione ns side fx IT services, læsepladser, gruppelokal er mv Tilhørsfor hold: eget tilhørsforho ld til holdet/stud iegruppen. Kemi ift. medstudere nde Bibliotek: den service der gives af bibliotekets medarbejde re, det faglige niveau, kvalifikatio nerne oplevelsen af at bibliotekare rne er venlige imødekom mende. At biblioteket har de relevante ressourcer i form af bøger, elektronisk e opslagsvær ker, IT faciliteter etc Åbenhed støtte: støtte fra medstudere nde, især på det personlige følelsesmæ ssige område Informatio n: adgang til rettidig nøjagtig information i det omfang det er nødvendigt for at kunne fungere effektivt på studiet. Desuden indeholder området en vurdering af hvorvidt uddannelses institutionen kommunike rer præcist professionel t, herunder så om man bruger de mest hensigtsmæ ssige kommunikat ionskanaler til at nå de Faglig støtte: at kunne hjælpe støtte hinanden på det faglige område Studieadministra tionen: den service imødekom menhed som leveres af studieadmi nistrationen s medarbejde re, herunder deres kompetenc e holdning til de Gensidig accept: gensidig accept anerkendel se mellem den studiekam meraterne 1.6. Studievejle dningen: oplevelsen af at kunne få relevant kompetent hjælp hos studievejlede rne, så uden for det rent fagliget relaterede Gruppetæn kning: mekanismer i gruppen der gør det vanskeligt at udtrykke uenighed med fælles normer holdninger Sociale aktiviteter: institutionens prioritering af det sociale miljø; fx fritidstilbud sociale aktiviteter Krænkende behandling: omgangstone adfærd som kan opleves krænkende for den enkelte Studie miljø kultur: tilfreds hed med instituti onens holdnin g til de studere nde. Side 8 af 11

9 3. Mine undervisere 3.1. Kvalitet af undervis ningen: undervise rnes evner færdighed er ift. at kunne variere udvikle undervisni ngen. Desuden undervise rnes faglige kompeten ce, deres evne til at inspirere gøre stoffet tilgængeli gt interessan t Organiseri ng planlægni ng: undervisern es evne til at kunne forklare begrunde opgaver, samt deres evne til at få de til at samarbejde om opgaverne når det er relevant Feedback: undervisern es forståelse af værdien af feedback. Klare udmeldinge r om forventning er løbende vurdering af den indsats, at kunne give kritik, ros feedback på en konstruktiv måde der giver den lyst til at gøre mere ud af studiet Evaluering fleksibilite t: undervisern es evne til at inddrage de synspunkter i undervisnin gen, i givet fald korrigere når der er undervisnin gsmæssige problemer. Undervisern es villighed til at modtage evalueringer konstruktive forslag fra de mht. tilrettelægg else mv. undervisern es generelle fleksibilitet ift. at arbejde med udvikling inden for fagområdet Anerkend else motivatio n: undervisern es forståelse af vigtigheden af at kunne møde de hvor de er, at respektere deres indsats engagemen t. Deres evne til at motivere de værdsætte deres bidrag i undervisnin gen Det personlige forhold: underviserne s evne til at være opmærksom me, lydhøre støttende overfor de. Deres forståelse af den behov deres villighed til at beskæftige sig med relevante udfordringer problemer, som den oplever. Side 9 af 11

10 4. Min uddannelse Arbejds- Særlige Afveksling Engageme Udviklings Klarhed i Generelle Social belastnin krav: : variation nt: dette - målsætning færdigheder kontak ger: krav udslag på område mulighede en: de : den t: der stilles dette stimulation handler om, r: mulighed s muligh vedrørend område på hvorvidt for at oplevelse af, udvikling af ed for e skyldes uddannelse studiet udvikle sin hvad der analytiske at arbejdsm oftest, at n. opleves som erfaring, forventes af færdigheder, udvikle ængde man på meningsfuld viden dem på samarbejdsko sin tempo studiet t for den kunnen uddannelsen mpetencer erfarin på møder enkelte. gennem, fagligt problemløsnin g, studiet; indbyrdes Området studiet, personligt. gsfærdighede viden kvantitet, modstriden omhandler såvel Viden om r med kvalitet de krav de krav om fagligt som hvilket udgangspunkt kunnen tid. uforenelige tilegnelse af personligt. niveau der i studiet. igenne hensyn at faglig viden, kræves af de Området m arbejdsmæ der stilles,, beskæftiger samarb ngden er samt om for at de kan sig så med ejde for stor til, studiet gennemføre den med at man kan opleves som studiet. s andre få en dyb spændende Klarhed i generelle studere forståelse relevant uddannelsesi oplevelse af nde. At af stoffet. for den nstitutionen egne evner få Det kan. ift. at kunne tilgode desuden underviserne løse opgaver set handle om, s behove at den udmeldinger gennemskue t for om deres problemstillin social savner krav ger. kontakt forudsætni forventninge fx nger for at r til de genne kunne. m forstå gruppe stoffet eller arbejde følge, undervisnin gen. projekt gruppe r etc. Side 10 af 11

11 5. Fysisk studiemiljø Ergonom Indeklima Støj Støv Kemisk/bi Sikkerheds i: : akustik: allergener: olisk arbejdet: belastning temperatur udsættelse risiko for miljø: institutionen af, fugtighed, for støj eller risiko for s bevægea luftkvalitet generende symptomer eller forebyggend pparatet lyde. på kontakt symptomer e indsats på (led belysning i Akustik i med på skadelig sikkerhedso muskler, undervisnin undervisnin lokalirritere kemisk mrådet; fx ryg, gslokalerne gslokalerne nde eller påvirkning. instruktion i arme,.. allergifremk Kun aktuelt brug af ben. aldende for maskiner, partikler, uddannelse orientering stoffer r, hvor man om materialer. anvender sikkerhedsfo laboratorie udstyr. ranstaltninge r sikkerhedsud styr mv. den grad af tryghed, de oplever på området. Udslag her skyldes ofte et ringe kendskab til sikkerhedsor ganisationen s arbejde. Side 11 af 11