Eftersyn af Lejre Kommunes ERHVERVSSERVICE. Januar 2019

Transkript

1 Eftersyn af Lejre Kommunes ERHVERVSSERVICE Januar

2 Anbefalinger Med afsæt i eftersynet og de politiske målsætninger er anbefalingerne følgende: 1. Bedre information fra Lejre Kommune til erhvervslivet Nyt fra kommunen indgår i alle nyhedsbreve fra Lejre Erhvervsforum og formidles herudover via Linked-In og hjemmeside. Borgmester og fagudvalg er via udvalgsformænd/udvalg synlige afsendere af information i Nyt fra kommunen. Erhvervsdelen af udvikles i 2019 bl.a. i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet. Erhvervsservicen kommunikerer under eget navn Lejre Erhverv, lige som fx Jobcenteret, for at øge virksomhederne kendskab til den lokale erhvervsservice. 2. Intensiveret kommunikation og samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Borgmesteren, udvalgsformanden og erhvervschefen fortsætter sine virksomhedsbesøg, som synliggøres gennem en mere offensiv kommunikationsindsats og en ny service: Book din borgmester eller udvalgsformand (Udvalget for Erhverv & Turisme). Udvalget for Erhverv & Turisme fortsætter sin nye praksis med at holde udvalgsmøder i virksomheder i kommunen. Der gennemføres forsøgsvist i 2019 dialogmøder mellem forvaltning og brancherepræsentanter startende med følgende områder: Byggesagsbehandling, miljøtilsyn, virksomhedsservice. Formålet med dialogmøderne er systematisk at indsamle virksomhedernes synspunkter (fx på bureaukrati) for at kvalificere den kommunale service. 2

3 Anbefalinger 3. God modtagelse af nye virksomheder Nye virksomheder bydes velkommen med brev fra borgmesteren, samt information om den lokale og tværkommunale erhvervsservice. Tilflyttende, etablerede virksomheder aflægges besøg af borgmester og erhvervschef inden for det første halve år efter tilflytningen. 4. Virksomhederne oplever en professionel tværgående service fra kommunen Der udarbejdes og implementeres i første halvår 2019 en model for én indgang for virksomheder, som skal sætte rammerne for tværgående sagsbehandling i kommunens administration og fastlægge procedurer for tidlig dialog og forventningsafstemning mellem kommunen og virksomheder i forbindelse med typiske sager og sagsforløb. Ledelse af samarbejde på tværs styrkes ved at der nedsættes et mødeforum Fælles om virksomhederne, som erhvervschefen kan benytte, når der er særlige behov for handling. I mødeforumet deltager kommunaldirektør, erhvervschef og relevante centerchefer. Virksomhederne vil systematisk blive bedt om at give deres tilbagemelding på den service, de har mødt via én indgang. Deres tilbagemeldinger forelægges to gange om året udvalget for Erhverv & Turisme m.h.p. at udvalget kan følge udviklingen. 3

4 Anbefalinger 5. Lejre Kommune understøtter at virksomhedernes mødes (business-to-business) I 2019 afholdes en Erhvervskonference, hvortil alle virksomheder i kommunen inviteres. Konferencen skal fremme tid til det vigtigste på erhvervsområdet, dialog mellem virksomhederne og kommunen, såvel som virksomhederne i mellem. Nærmere koncept forelægges Udvalget for Erhverv & Turisme til godkendelse. Der tilbydes flere workshops, temamøder og netværksarrangementer, som kan gennemføres i samarbejde med partnere som Lejre Erhvervsforum og Erhvervshus Sjælland m.fl. 6. Udvikling af kendskab til Erhvervshus Sjælland Erhvervshuset er nyt og der er behov for at opbygge kendskab og relationer. Der gennemføres i samarbejde med Erhvervshus Sjælland mindst fire lokale arrangementer i Lejre Kommune i 2019 (et per kvartal). Hertil kommer lokal screening af virksomheder til tværkommunale forløb og tilbud i regi af Erhvervshuset. Nyt fra Erhvervshuset indgår i nyhedsbreve fra Lejre Erhvervsforum. 4

5 Anbefalinger 7. Øge gennemsigtighed og synlighed i forbindelse med kommunens udbud og indkøb Der gennemføres i 2019 et informations- og leverandørmøde om Lejre Kommunes fremtidige udbud og indkøb inden for bygningsvedligehold. Form og indhold i det årlige leverandørmøde for bygge-anlægsbranchen videreudvikles i samarbejde med Dansk Byggeri. Det registreres fremover i regi af Center for Service & Ejendomme hvordan opgaverne udbydes (totalentreprise, fagentreprise m.v., jf. udbuds- og indkøbspolitikken) og indkøbes; samt hvordan virksomhedsportalen, som skal gøre det let at finde virksomheder til at byde på en given opgave, er anvendt i forhold til den enkelte opgave. 8. Styrket samarbejde med virksomhederne om arbejdskraft og bosætning Jobcenter Lejres tilbud synliggøres som en del af kommunens erhvervsindsats, og gøres endnu mere proaktiv over for virksomheder med arbejdskraftbehov. Lejre Kommune tilbyder virksomheder, at deres ansatte kan få mere at vide om hvordan det er at bo i Lejre Kommune. Form og indhold tilpasses virksomhedernes/de ansattes ønsker, men kan omfatte rundtur for medarbejdere i kommunen med borgmester eller udvalgsformand, oplæg om Vores Sted og deres sted (lokalområde), Vores Sted bøger til alle ansatte m.v. Det undersøges nærmere, bl.a. gennem dialog med brancheforeningerne og evt. som et emne på erhvervskonferencen, hvordan Lejre Kommune herudover kan hjælpe større og mindre virksomheder, der har rekrutteringsvanskeligheder. 5

6 Afsnit 2 Baggrund for eftersynet 6

7 Nyt erhvervsfremmesystem i 2019 I december 2018 vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsfremme, Lov nr af 18/12/2018. Loven har til formål at forenkle det danske erhvervsfremmesystem, og bygger på en politisk aftale af 24. maj 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, som konkluderede at: Det nuværende erhvervsfremmesystem er for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Det nye erhvervsfremmesystem reducerer antallet af offentlige niveauer fra tre til to, idet regionerne ikke længere har en rolle i erhvervsfremmesystemet. Den direkte virksomhedsvejledning lægges i det nye erhvervsfremmesystem dels hos kommunerne og dels i de tværkommunale erhvervshuse. Loven foreskriver klart ( 14, stk. 2), at der ikke må være overlap mellem ydelserne i erhvervshusene og i den lokale erhvervsservice. 7

8 Opgavefordelingen fremadrettet Staten Erhvervshusene Kommunerne Højt specialiserede, statslige ordninger. Fx Eksportrådet, Innovationsfonden, Vækstfonden m.fl. Specialiseret erhvervsservice, herunder virksomhedsspecifikke vejledningsforløb og udarbejdelse af vækst-/forretningsplan. Grundlæggende erhvervsservice, herunder 1:1 vejledning, lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale rammevilkår. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Fællesoffentlig digital erhvervsfremmeplatform, virksomhedernes indgang til erhvervsfremmesystemet 24/7. Vejledning om automatisering og digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport, internationalisering mv. Fysisk knudepunkt i erhvervsfremmesystemet. Bindeled mellem lokale og statslige tilbud i erhvervsfremmesystemet Kollektive arrangementer så som informationsmøder, kompetenceudvikling målrettet lokale virksomheder, samt facilitering af samarbejde og netværk mellem lokale virksomheder. Styrke sammenhængen mellem erhvervsfremmeindsatser og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver 8

9 Afsnit 3 Eftersyn af Lejre Kommunes erhvervsservice 9

10 Møder med virksomhederne I perioden for eftersynet har erhvervschefen haft møder med ca. 30 virksomheder, som bredt repræsenterer brancher, geografi, virksomhedsstørrelse og alder, herunder også med et par virksomheder, som overvejer at etablere sig i kommunen. Dialogen med virksomhederne viser følgende behov/efterspørgsel fra virksomhederne: Iværksætteren efterspøger: Etableringsvejledning og iværksætterkursus. Netværk og hjælp til at finde relevante samarbejdspartnere. Vejledning i forhold til virksomhedens fysiske rammer (fx erhverv i egen bolig). Den lille SMV (<25 årsværk) efterspørger: Vejledning og tidlig dialog om bygge- og anlægsprojekter. Hjælp til at finde erhvervsgrunde og lejemål i kommunen. Hjælp til rekruttering af medarbejdere. Vejledning om tilskuds- og støtteordninger. Mulighed for at blive leverandør til kommunen. Enkeltmandsvirksomheden efterspørger: Vejledning om salg og markedsføring. Vejledning om tilskuds- og støtteordninger. Netværk og hjælp til at finde relevante samarbejdspartnere. Mulighed for at blive leverandør til kommunen. Den mellem/store SMV ( årsværk) efterspørger: Smidig dialog om bygge- og anlægsprojekter. Hjælp til rekruttering og uddannelse af medarbejdere. Forbedret infrastruktur (både vejnet og offentlig transport) Samarbejde om tiltag for at tiltrække arbejdskraft

11 Fælles for virksomhederne er: De har travlt, og derfor er et hurtigt svar fra kommunen, hvad end det drejer sig om en forespørgsel eller en sag, der skal myndighedsbehandles, afgørende. De oplever, at svartiden ofte er for lang. De vil gerne i tidlig dialog om deres projekter eller udfordringer. De finder den kommunale organisation svær at navigere i. De værdsætter den direkte dialog og det personlige møde. Den opsøgende interesse, som fx er vist i forbindelse med virksomhedsbesøg, falder i god jord. Mange oplever den digitale infrastruktur i kommunen som en barriere for deres virke. Naturen og nærheden til København er væsentlige parametre for virksomheder, der overvejer at etablere sig i kommunen. Dette gælder også for iværksættere, som ønsker at etablere virksomhed i forbindelse med at de flytter ud af København. 11

12 Tilfredshed med Lejre Kommune Hver anden virksomhed er overordnet set tilfreds med Lejre Kommune, men mere end hver tiende er utilfreds. En tredjedel af virksomhederne har været i kontakt med kommunen inden for de seneste to år. Figur 1: Tilfredshedsscore (skala 1-7) Virksomhederne blev spurgt til deres overordnede tilfredshed med Lejre Kommune, deres tilfredshed med medarbejdernes service og kompetencer, samt den erhvervsrettede kommunikation på en skala fra 1-7, hvor 1 er meget utilfreds og 7 er meget tilfreds. En score på 4 svarer til neutral, mens en score på 5 svarer til lidt tilfreds. Tilfredsheden er størst med medarbejdernes service og Lejre Kommune overordnet set, mens den erhvervsrettede kommunikation får den laveste score af de fire parametre. Der er en svag tendens til, at virksomheder med kontakt til kommunen er mere tilfredse end gennemsnittet. Innovative virksomheder, der inden for det seneste halve år har gennemført mere end én innovationsaktivitet (se dias 25), er modsat set lidt mindre tilfredse end gennemsnittet. Virksomhederne er oftest (13 % af respondenterne) i kontakt med enten kommunens erhvervschef eller Center for Teknik og Miljø; halvt så mange bruger Jobcenteret og Visit Lejre. Overordnet tilfredshed 5,1 Faglighed 4,8 Service 5,1 Kommunikation 4,4 12

13 Virksomhedernes ønsker til den lokale erhvervsservice Virksomhederne vil mødes og det om emner, som øger virksomhedens omsætning, styrker økonomien og sikrer dem en fortsat plads i markedet ved at holde produktet up-to-date. Ydelser Næsten halvdelen af de responderende virksomheder peger på arrangementer, informations- og temamøder samt information om støtteordninger som de vigtigste ydelser. Det er ydelser, som ikke hidtil har været højt prioriteret i Lejre Kommunes erhvervsservice, særligt når det gælder arrangementsdelen. Mere end hver tredje virksomhed efterspørger individuel vejledning og sparring, hvilket har været den primære erhvervsserviceydelse i Lejre Kommune de seneste fem år. Næsten lige så mange virksomheder lægger vægt på, at der tilbydes iværksættervejledning og kurser. Den individuelle iværksættervejledning har hidtil været højt prioriteret, hvorimod iværksætterkurser ikke har været en fast del af de tilbudte ydelser. Én indgang til, og vejledning om, kommunens virksomhedsrettede myndighedsopgaver efterspørges af hver tredje virksomhed. Det harmonerer godt med den dialog, der har været i forbindelse med virksomhedsmøderne. Tabel 1: Vigtige lokale ydelser 43 % 42 % 35 % 28 % 28 % 10 % 9 % Netværksarrangementer, informations- og temamøder Information om støtteordninger Individuel vejledning og sparring om opstart, udvikling og drift af virksomheden Iværksættervejledning og -kurser Vejledning om kommunens virksomhedsrettede myndighedsopgaver Bistand til at finde erhvervsjord/-lokaler Jobcenterets ydelser, herunder rekruttering, opkvalificering m.v. 13

14 At der er mindst efterspørgsel på hjælp til at finde erhvervslejemål og grunde, samt på jobcenterets ydelser omkring bl.a. rekruttering, opkvalificering og jobrotation, er ikke overraskende. Disse ydelser efterspørges af hver tiende virksomhed. Den lavere interesse for de to ydelser afspejler, at behovet for nye faciliteter ikke optræder så ofte i virksomhedens levetid, samt at Lejre Kommune har rigtig mange små enkeltmandsvirksomheder, der ikke ønsker at ansætte personale. Ikke desto mindre er det to væsentlige ydelser i paletten, i det pladsproblemer og mangel på arbejdskraft, når disse problemer opstår, er nogle af de mest hæmmende for virksomhedens drift. Emner Adspurgt til hvilke emner, der ønskes vejledning, kurser og workshops, svarer næsten fire ud af ti, at salg, markedsføring, branding og kommunikation er det vigtigste emne. Den efterspørgsel afspejles også i de vejledninger og virksomhedsmøder, som har været i perioden for eftersynet. Hver fjerde virksomhed peger desuden på økonomi og driftsstyring samt innovation og produktudvikling som vigtige emner. De to mindst efterspurgte emner er forretningsmodel, produktportefølje og prissætning og ledelse, optimering af organisation og arbejdsgange. Med den høje andel af enkeltmandsvirksomheder og helt små virksomheder, som kendetegner erhvervsstrukturen i kommunen, er det et forventeligt resultat. Tabel 2: Efterspørgsel på udvalgte emner 38 % 25 % 23 % 17 % 11 % Salg, markedsføring, branding og kommunikation Finansiering, virksomhedsdrift og økonomistyring Innovation og produktudvikling Forretningsmodel, produktportefølje og prissætning Ledelse, optimering af organisation og arbejdsgange 14

15 Kommunikation Den erhvervsrettede kommunikation er, som tidligere nævnt, det performanceparameter, der er mindst tilfredshed med fra virksomhedernes side. I undersøgelsen indgik også følgende spørgsmål: Lejre Kommune ønsker en tættere, kontinuerlig dialog med virksomhederne i kommunen. Hvilke kommunikationskanaler foretrækker du, at vi benytter? Til dette svarede mere end hver anden virksomhed, at nyhedsbreve er en vigtig kommunikationskanal for dem. Hver anden virksomhed peger desuden på det fysiske møde i form af arrangementer, netværksmøder, workshops og lignende som væsentlig for en tættere dialog. Dette understreger den efterspørgsel på arrangementer (netværksmøder, workshops, temamøder m.v.), som også tydeligt ses i virksomhedernes prioritering af erhvervsserviceydelserne. Kommunens hjemmeside foretrækkes som informationskilde af mere end hver tredje virksomhed, mens hver femte peger på de sociale medier som en vigtig kommunikationskanal. Blandt kommentarerne til undersøgelsen nævnes blandt andet, at hjemmesiden er uoverskuelig og svær at finde rundt på. 15

16 Tværkommunale erhvervsservicetilbud Meget begrænset brug af Væksthus Sjælland de seneste fire år. Den lokale erhvervsservice suppleres af både regionale og statslige tilbud og ordninger. Et vigtigt tilbud har været det regionale Væksthus Sjælland, som virksomhederne fra Lejre Kommune angiver en meget begrænset brug af. Kun 7 % af virksomhederne har inden for de seneste fire år gjort brug af en eller flere af Væksthusets tilbud. Mere end halvdelen af disse har kun benyttet sig af én ydelse fra Væksthuset, og kun tre virksomheder har benyttet sig af tre eller flere forskellige ydelser fra Væksthuset. Flere af virksomhederne giver i kommentarerne til undersøgelsen udtryk for, at de ikke kendte til Væksthuset, eller at de ikke fandt det relevant for dem. Væksthusene nedlægges pr. 1. januar 2019 og i stedet etableres tværkommunale Erhvervshuse, der målrettes alle virksomheder og ikke som tidligere kun vækstvirksomhederne. Dermed får Erhvervshusene en større rolle i erhvervsfremmesystemet fremadrettet. Flere af respondenterne er dog meget uforstående over for placeringen i Sorø og Vordingborg, og giver udtryk for, at det mindsker tilbuddets relevans for dem. Tabel 3: Benyttelse af Væksthuset i % Vejl. om innovation og nye forretningsmodeller 2 % Vækstkortlægning og vækstplan 2 % Vejledning om finansiering 2 % Innovationsfond, Vækstfond og Eksportråd 2 % Vækstfabrikkerne 1 % Vejledning om eksport og internationalisering 0 % Vejl. om automatisering, digitalisering m.v. 0 % Specialiserede forløb, fx raketvækst 16

17 Lejres virksomheder efterspørger vækstplaner, viden om innovation og nye forretningsmodeller - samt de statslige ordninger, der understøtter dette (Innovationsfonden og Vækstfonden) fra det nye Erhvervshus. Mere end hver tredje respondent ved ikke hvilke ydelser, de i givet fald kunne ønske sig fra Erhvervshuset. Hos de resterende to ud af tre virksomheder er det de samme ydelser, som hidtil har været mest brugt, der fortsat er de mest efterspurgte. Klyngeindsatser og vejledning om digitalisering, automatisering og ny teknologi efterspørges af hver tiende virksomhed. Interessant er det i den forbindelse, at klyngeindsatser prioriteres tre gange højere end vejledning om digitalisering af virksomhederne, der tidligere har benyttet sig af Væksthuset. Virksomhederne er også blevet spurgt til deres præferencer for, om Erhvervshuset skal komme til dem, om de vil besøge Erhvervshuset, eller om begge dele fungere for dem. Tendensen er, at jo kortere et møde, des oftere ønsker virksomhederne, at Erhvervshuset kommer til dem. Ved seminarer og kurser af længere varighed er virksomhedernes fleksibilitet større. Virksomheder inden for brancherne bygge og anlæg samt handel og transport vil i lavest grad prioritere at opsøge Erhvervshuset i Sorø. Tabel 4: Ønskede ydelser fra Erhvervshuset Vækstkortlægning og vækstplan 18 % Vejl. om innovation og nye forretningsmodeller 16 % Innovationsfond, Vækstfond og Eksportråd 14 % Vejledning om finansiering 13 % Tværkommunale / regionale klyngeindsatser 9 % Vejl. om automatisering, digitalisering m.v. 9 % Vejl. om generationsskifte, organisationsudv. 6 % Vejledning om eksport og internationalisering 5 % 17

18 Virksomhedernes vækstprognoser Solid optimisme blandt virksomhederne i Lejre Kommune, særligt når det gælder omsætningen og bundlinjen. Virksomhedernes forventninger til de kommende seks måneder er meget positive, særligt når det gælder økonomien. To ud af fem virksomheder forventer større omsætning og/eller et bedre resultat på bundlinjen, og en ud af fem forventer at øge investeringerne i virksomheden og/eller at gennemføre flere udviklingsprojekter. Mere end hver tiende forventer at øge antallet af ansatte. Tæt på halvdelen af virksomhederne forventer uændret udvikling på de seks vækstparametre i det kommende halve år, og i kommentarerne til undersøgelsen går det også igen, at det er lige præcis sådan flere gerne vil have deres virksomheder som de er i dag. Det er vigtigt at holde for øje i planlægningen af den fremadrettede erhvervsservice, at vækst ikke altid er virksomhedernes mål. Et parameter skiller sig ud fra de andre, både når det gælder forventningerne og usikkerheden om disse: Eksportandelen af omsætningen. Næsten 60 % af virksomhederne svarer ved ikke og kun 6 % forventer at øge eksporten. Dette underbygger den lave interesse virksomhederne viser for vejledning om eksport. 18

19 Virksomhedernes innovationsaktiviteter Hver tredje af de responderende virksomheder har inden for det seneste halve år selv udviklet nye eller væsentligt forbedrede produkter/services. Hver femte arbejder strategisk sammen med andre virksomheder. Næsten halvdelen af virksomhederne har derimod ikke gennemført nogen innovationsaktiviteter inden for de sidste seks måneder. Lige knap hver tredje har gennemført én af innovationsaktivitet, mens mindre end to procent har gennemført fire aktiviteter. De to mest anvendte aktiviteter kan i høj grad udføres af virksomheden selv, hvilket til dels kan forklare deres popularitet. Når aktiviteten udføres af virksomheden selv kræver det færre ressourcer - og fleksibiliteten i forbindelse med gennemførelsen er større end for de aktiviteter, der involverer andre parter. At kun 6-7 % af virksomhederne har samarbejdet med videninstitutioner eller øget antallet af medarbejdere kan overraske, da Lejre Kommune er kendt for at have en meget veluddannet befolkning med en stor andel akademikere. Samtidig er afstanden til København, og dermed mange af universiteterne, fornuftig. Tabel 5: Gennemførte innovationsaktiviteter 34 % 29 % 21 % 7 % 6 % Selv udviklet nye eller væsentligt forbedrede produkter/services Indsamlet og anvendt viden om egen branche, nye markeder, konkurrerende produkter/services eller ny teknologi Deltaget i strategisk samarbejde med andre virksomheder (klynger mv.) Øget antallet af ansatte med en videregående uddannelse Samarbejdet med videninstitutioner (forskningscentre, universiteter mv.) 19

20 Virksomhedernes vækstbarrierer Virksomhederne oplever mangel på kapital, tæt fulgt af skatter og afgifter, som de største barrierer for vækst. Ingen af respondenterne oplever kommunens betalingshastighed som en barriere. Rundt regnet hver femte virksomhed peger på de to nævnte økonomiske faktorer som de væsentligste barrierer for vækst. Hver tiende peger på manglende netværk og synergi med andre virksomheder som en barriere for dem. Mellem 5 og 8 % af virksomhederne peger på kommunens sagsbehandlingstid, udbuddet af og prisen for køb/leje af erhvervsjord/erhvervslokaler, samt kommunens udbudspolitik som vækstbarrierer. Mindre end 5 % af virksomhederne finder faktorer som kommunens infrastruktur, mangel på produktionskapacitet, rammerne for iværksætteri, manglende adgang til viden/forskning og kommunens image hæmmende for deres udvikling. Virksomhedernes syn på vækstbarriererne er ikke signifikant forskellige mellem de virksomheder, der har kontakt med kommunen, og resten af virksomhederne. 20

21 Virksomhedernes fysiske rammer Hver tiende virksomhed i Lejre Kommune forventer inden for de kommende tre år, at få behov for mere plads, end hvad deres nuværende ejendom kan rumme. Endnu flere forventer at udvide på deres eksisterende erhvervsejendom. Udbuddet af ledig og byggemodnet erhvervsjord i Lejre Kommune er begrænset. Samtidig er størstedelen af den i kommuneplanen udlagte erhvervsjord privatejet, hvilket betyder at det er svært for kommunen at imødekomme efterspørgsel. Som en del af undersøgelsen blev virksomhederne derfor spurgt til deres forventede pladsbehov inden for de kommende tre år. Hver fjerde virksomhed får behov for mere plads, deraf skal næsten halvdelen på jagt efter en ny ejendom. Blot en procent af virksomhederne forventer at få behov for mindre plads, mens fire procent forventer enten at lukke deres virksomhed eller at flytte virksomheden ud af kommunen. Hvalsø og Lejre er de to byer, flest af respondenterne peger på, at de gerne vil udvide virksomheden i, efterfulgt af Gevninge, Kirke Hyllinge og Kirke Såby. Flere af virksomhederne har dog ikke peget på et bestemt sted i kommunen, som deres foretrukne. 21

22 Anbefalingsgrad Vil du anbefale andre at etablere virksomhed i Lejre Kommune? Hver tredje virksomhed i Lejre Kommune vil i høj eller nogen grad anbefale andre at etablere virksomhed i kommunen. En stor del af virksomhederne, næsten to ud af tre, forholder sig neutrale eller ved ikke/ønsker ikke at besvare spørgsmålet. Kun 6 % af virksomhederne vil slet ikke eller kun i nogen grad anbefale andre at etablere virksomhed i Lejre Kommune. I mindre grad/ slet ikke 6 % 3% 3% 22% 15% 16% I høj/ nogen grad 31 % Der er med andre ord mange potentielle ambassadører for erhvervslivet i Lejre Kommune. 41% I høj grad Neutral Slet ikke I nogen grad I mindre grad Ved ikke 22

23 Metode Eftersynet består af en kvantitativ analyse, suppleret af observationer fra besøg og dialog med virksomheder i kommunen. Den kvantitative analyse og møderne med virksomhederne er gennemført uafhængigt af hinanden, men indgår samlet i eftersynets resultater og anbefalinger. Den kvantitative analyse blev gennemført af Dansk Erhvervsfremme i perioden 23. oktober til 6. november Via blev 1699 CVR-registrerede virksomheder med adresse Lejre Kommune inviteret til at deltage i analysen. 243 virksomheder besvarede undersøgelsen, svarende til 15 % af virksomhederne i kommunen