Teoretisk grundlag Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI, har siden 2010 varetaget uddannelsen af oplevelsesorienterede familieterapeuter i Danmark.
|
|
- Tilde Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teoretisk grundlag Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI, har siden 2010 varetaget uddannelsen af oplevelsesorienterede familieterapeuter i Danmark. Forfatterne og en stor del af den nuværende undervisergruppe har været med i udviklingen af terapiformen gennem de sidste år. Historisk set var det grundlæggelsen af Kempler Instituttet i 1979, som stod for både uddannelsen af oplevelsesorienterede familieterapeuter og for udviklingen af erfaringer inden for arbejdet med familiearbejde mere generelt. Walter Kempler lagde navn til og var sammen med Jesper Juul, Mogens A. Lund og Lis Keiser grundlægger af instituttet. Midt i 70 erne fandtes der ingen egentlig uddannelse i psykoterapi i DK. Kempler afholdt, i lighed med flere andre, kortere kurser, som mest handlede om personlig udvikling. Strømningerne i tiden var generelt præget af meget intense og følelsesladede kurser, hvor selve det at udleve sine følelser sammen med andre var i fokus. Lysten til at eksperimentere med sig selv og hinanden, og på den måde opdage nye veje i samspillet mellem mennesker, var en væsentlig del af Kempler Instituttets start og dermed også udgangspunktet i udviklingen af den oplevelsesorienterede familieterapi i Danmark. Oplevelsesorienteret familieterapi har først og fremmest rod i den humanistiskeksistentialistiske terapitradition. Vi står på skuldrene af store pionerer og praktikere som Rogers, Fritz Perls og Gregory Bateson for blot at nævne nogle få af de gamle frontkæmpere inden for faget. Som vi vil komme ind på, har både kommunikations- og systemteorier haft indflydelse, ligesom psykodynamiske grundforståelser af fx det ubevidste, forsvar og overføring er en integreret del af vores tænkning. Nulevende forfattere og praktikere som Irvin D. Yalom og Anne- Lise L.Schibbye er aktuelle inspirationskilder. Vi føler os beslægtet med nyere terapeutiske tilgange som neuroaffektiv psykoterapi (Hart), mentaliseringsbaseret terapi (Fonagy, Allen) og emotionsfokuseret terapi (Greenberg). Som det vil fremgå, spænder vore inspirationskilder i det hele taget vidt. Vi var, og er fortsat, hele tiden optaget af at lade os inspirere af teoretiske og forskningsmæssige bidrag, som kan udvide og nuancere vores praksis, når blot de er i overensstemmelse med vore grundlæggende perspektiver og værdier. I det følgende vil vi forsøge at give et kort historisk rids over rammerne og de primære teoretiske forudsætninger for udviklingen af oplevelsesorienteret familieterapi i Danmark. En vigtig faktor for den konkrete udvikling af både Kempler Instituttet og terapiformen var fra begyndelsen at insistere på tværfaglighed. Både undervisergruppen og de studerende var fra starten repræsenteret af flere 1
2 forskellige faggrupper. Walter Kempler var psykiater, Jesper Juul var lærer med arbejde på døgninstitutioner, Mogens A. Lund var børnepsykiater og Lis Keiser socialrådgiver. Lidt senere blev både psykologer og pædagoger også en del af undervisergruppen. Understregningen af familieterapi som en tværfaglig disciplin blev medvirkende til, at familiesynet kunne finde anvendelse hos forskellige faggrupper på arbejdspladser inden for både det sociale og sundhedsfaglige område. Instituttet udviklede efterhånden en konsulentafdeling, som påtog sig opgaver fra et bredt udsnit af offentlige områder, og hvor kernen var at arbejde ud fra en familie- og relationsorienteret tænkning frem for en individfokuseret og diagnostisk tilgang. Terapeutuddannelsen har fra starten anvendt direkte supervision som den primære undervisningsform. Det var, og er fortsat en væsentlig del af træningen, at de studerende undervejs i øvelsesterapierne modtager åben vejledning, som de på stedet arbejder med at omsætte (Hansen og Mortensen, 2017, s. 248). Denne arbejdsform indebærer, at undervisningen også rent didaktisk er oplevelsesorienteret. Ud over de store pædagogiske fordele, som arbejdsformen har for den studerendes læring, er den også med til at gøre terapeutens arbejde transparent for familien. Den åbne vejledning giver familien mulighed for at følge med i de faglige overvejelser og samtidig blive mindet om, at der ikke findes én professionel sandhed om deres familie, men flere. Jesper Juul fortæller i et interview om Kemplerinstituttets historie, at de første år i høj grad handlede om at hente inspiration mange steder fra, at få erfaringer og prøve sig frem (Interviewet v.britt Lyneborg Lassen, d 14-15/ er upubl.). Undervisergruppen var et vigtigt forum for udviklingen af terapiformen og undervisningen. Gruppen mødtes jævnligt og udvekslede og afprøvede ideer og tanker. Selvom Walter Kempler ikke selv var optaget af at inddrage andres teorier, foregik der fra starten en del udveksling og inddragelse af andre forfattere og teorier. Jesper Juul nævner blandt flere Toni Manocchio og Virginia Satir, som var fornemme eksponenter for arbejdet med familier, og som vandt stor udbredelse især blandt socialarbejdere i DK. Kernen i arbejdet på Kempler Instituttet var at møde familierne så autentisk og personligt som muligt. Denne praksisorienterede tilgang er fortsat et særkende på DFTI, hvor de studerende lærer, mens de praktiserer og træner med hinanden og med de familier, som kommer i åben klinik. Teoretisk tog vi udgangspunkt i den humanistisk-eksistentielle tradition, hvor Carl Rogers og Fritz Perls var til stor inspiration. De er grundlæggere af hver deres terapitradition, nemlig henholdsvis den klientcentrerede terapiform og gestaltterapien. De kom for alvor frem i 50 ernes USA og har begge sat deres afgørende præg på eftertidens psykoterapi. 2
3 Mange nuværende amerikanske og danske psykoterapeuter beskriver da også, hvordan Rogers humanistiske tilgang har haft afgørende indflydelse på deres holdninger og praksis (Hougaard 2006, Sommerbeck og Larsen 2011). Rogers mål var den enkeltes selvaktualisering, hvilket betyder selvudfoldelse eller virkeliggørelse af sine muligheder. Selvaktualiseringen blev fremmet gennem en ikke-dirigerende, accepterende interventionsform. Helt central er hans såkaldte kernebetingelser for terapeutisk forandring, nemlig terapeutens kongruens eller autenticitet, terapeutens ubetingede accept og endelig terapeutens empatiske forståelse (Rogers, 1951). Disse betingelser for forandring er efter vores opfattelse udtryk for helt basale værdier i den terapeutiske proces, som aldrig bliver uaktuelle, og som det er vigtigt vedvarende at arbejde med. Perls var som nævnt grundlægger af gestaltterapien. Gestaltterapiens fokus var dengang at bringe konfliktfyldt individuelt stof frem i lyset og give mulighed for, at klienten fik afsluttet såkaldt uafsluttede gestalter. Både Rogers og Perls var optagede af klientens aktuelle oplevelser, og især Perls beskrev vigtigheden af herog-nu processer. Selv om deres tænkning havde mange lighedspunkter, var deres metoder imidlertid meget forskellige. Hvor Rogers var forsigtig og ikke-dirigerende, var Perls i høj grad styrende i sin interventionsform. Den mest kendte metode er nok den såkaldt varme stol. Klienten skifter stol flere gange under terapien, hvor stolene repræsenterer sider hos klienten selv eller forskellige mennesker, som klienten er i konflikt med. Idet klienten indtager de forskellige positioner, bliver hans konfliktområder tydeligere for ham, så han kan bearbejde dem følelsesmæssigt. Walter Kempler gik først i terapi hos Perls og siden arbejdede de i mange år sammen på uddannelsescentret Esalen i Californien. Rent metodisk tog Kempler imidlertid mere og mere afstand fra gestaltterapien. Han kritiserede Perls for at forholde sig for teknisk og distanceret som terapeut og blev selv fortaler for terapeutens selvinvolvering i den terapeutiske proces. Kempler gik langt i sine bestræbelser på at være autentisk og personlig som terapeut. Hans såkaldte selvafsløringer og insisteren på fuldstændige budskaber fra alle parter kombineret med hans skarpe iagttagelser skabte utallige konfrontationer, som ofte var øjenåbnende og til tider også skræmmende og grænseoverskridende for de implicerede. Han beskriver et eksempel på terapeutens selvinvolvering: Du gør mig forbandet frustreret John. Jeg har lyst til at skrige dig lige op i ansigtet, men jeg har ikke lyst til, at du skal mure dig inde, som du har gjort de andre gange, jeg har skaffet mig luft. Det er ad helvede til at se dig sidde der berøvet talens brug og ikke være i stand til at hjælpe dig over det. Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre nu. Kan du hjælpe mig? (Kempler, 2007, s 119) 3
4 Eksemplet illustrerer både Kemplers nærmest kompromisløse, direkte personlige stil og også hans engagement i at være hjælpsom. I dag ville eksemplet uden tvivl også føre til refleksioner over terapeutens modoverføring. Kempler fastholdt arbejdet med her-og-nu processer og ikke mindst udvidede han perspektivet fra kun at arbejde med den enkelte klient til at arbejde med aktuelle relationer i familien. Han har gennem årene på mange måder gentaget hans grundsynspunkt om, at i virkeligheden er al terapi familieterapi, fordi alle i familien påvirkes og påvirker den enkeltes trivsel. Det er formentlig udtryk for hans daværende uenighed med Perls, at han i løbet af 70 erne omdøbte sin terapiform fra gestaltorienteret familieterapi til oplevelsesorienteret familieterapi (Kempler, 1974, 1983). Som nævnt fik Virginia Satir gennem talrige kurser i 70 erne og 80 erne stor indflydelse på familiearbejdet i Skandinavien. Hun havde som Kempler rod i gestaltterapien og vægtede som han det personlige engagement hos terapeuten. De var fælles om det grundlæggende menneske- og terapisyn: at mennesker gør det bedste, de kan, og at det vigtige for vores udvikling er, hvordan vi forholder os til vore problemer og i mindre udstrækning problemerne i sig selv. Der var også helt andre forståelsesrammer end de ovenfor nævnte terapeutiske strømninger, som bidrog til forståelsen af samspil. Begreber og analyser hentet fra kommunikations- og systemteorier blev efterhånden mere eller mindre eksplicit en del af vores forståelse. G. Bateson (1972), som i øvrigt i slutningen af 1950 erne arbejdede sammen med V. Satir om at opbygge et familieterapeutisk institut i Palo Alto i Californien, introducerede begrebet cirkularitet. Cirkularitet blev et nøglebegreb inden for systemisk tænkning. Det indebar et brud med den traditionelle positivistiske videnskabstradition, hvor man opererer med en lineær årsagssammenhæng, hvor A forårsager B. Fx far skælder ud, fordi Henrik på 7 år ikke hører efter. I praksis kan denne årsagssammenhæng også vendes om, dvs. Henrik hører ikke efter, fordi far skælder ud. Den lineære tænkning er således utilstrækkelig til at fange relationelle sammenhænge. I den cirkulære tænkning kan A og B på samme tid betinge og være et resultat af hinanden. En anden grundlæggende præmis for familieterapi generelt er den systemteoretiske påpegning af, at et system er mere end sine enkeltdele. I familieterapeutisk sammenhæng betyder det, at vi ikke kan nøjes med at undersøge følelser, tanker og motiver hos det enkelte familiemedlem, men at vi må se på deres kommunikation, deres relationer, og den kultur, som de sammen 4
5 har udviklet. Hertil kommer at familieterapeuten selv indgår i det system, hun undersøger og forholder sig til. Fx kan en mors tavshed i en terapisession lige så vel handle om utilfredshed eller manglende tillid til terapeuten som om reaktioner på et andet familiemedlem. Familiesystemet må nødvendigvis udvides til også at omfatte terapeuten i det komplekse samspil i en familieterapi. Bateson og Watzlawick har bidraget med flere grundlæggende kommunikationsteoretiske begreber, som senere forfattere har taget afsæt i og videreudviklet. De har især beskæftiget sig med at differentiere mellem det verbale og det nonverbale niveau i kommunikationen, dvs. mellem selve budskabet og kropssproget, mimikken og tonefaldet. Forfatterne betragter de to former som parallelle, og tolkningen af det samlede budskab vil være afhængig af et tredje begreb, nemlig konteksten. Konteksten angiver den forståelsesramme, som budskabet forstås inden for. Budskaber og hændelser får mening gennem den ramme, de sættes i. Udsagnet han er sindssyg forstås fx helt forskelligt, alt efter om konteksten er en spøgefuld snak mellem venner eller en bemærkning mellem kolleger på en psykiatrisk afdeling. Ingen hændelser eller begivenheder er selvforklarende. Alt tillægges mening. Meningen er subjektiv og afgørende for den enkeltes valg og handlinger. De tidlige kommunikationsteoretikeres optagethed af fx kontekstbegrebet er på den måde beslægtet med eksistenspsykologiens beskæftigelse med mening, valg og ansvar. I den oplevelsesorienterede terapiform arbejder vi også i dag med at finde mening og med at udvide den enkeltes og dermed fællesskabets perspektiv. Også Sterns senere forskning i mikroprocesser i terapien bygger på disse tidlige kommunikationsteoretikere. Familieterapiens udvikling i Europa i 70 erne og 80 erne bar i høj grad præg af konkurrerende skoler, som hver især brændte for og var pionerer inden for netop deres retning. Fælles for dem var, at de først og fremmest var optagede af relationerne i familien og ikke af det individuelle, intrapsykiske konfliktstof. De opdeles almindeligvis i tre skoler: Den strategiske (Watzlawick, Haley), den strukturelle (Minuchin, Haley) og den systemiske/milanoskolen (Palazzoli, Boscolo). Hertil kom den historiske eller transgenerationelle retning, hvor Bowen var den betydeligste repræsentant. I Danmark blev det blandt disse den systemiske retning, som vandt størst indpas. I nyere tid eller, som Hårtveit og Jensen (2008) kalder det i den anden bølge af familieterapiens historie, blev ovennævnte skoler for en stor del afløst af socialkonstruktivismen og den narrative terapi. 5
6 Den oplevelsesorienterede tilgang adskilte sig fra ovennævnte skoler i metoderne og i skolernes fælles understregning af terapeutens neutralitet eller objektivitet. Vores holdning var og er, at terapeutens personlige reaktioner altid vil være et aktivt element, som vi må forholde os til, og som kan fremme den terapeutiske proces frem for at tilstræbe objektivitet eller neutralitet. Analyserne af familiedynamikken, som de systemorienterede skoler udviklede, var imidlertid meget inspirerende og blev efterhånden fælles tankegods. Minuchins observationer af familiens subsystemer, grænser og alliancer er fx meget anvendelige i analysen af familiedynamik. Ligesom hans grundlæggende ide om: At familieterapi er en måde, hvorpå mennesker kan guides til at hele hinanden er i fin samklang med vores tænkning (Dansk Psykolog Nyt, 17, 2009, s. 14) Og sidst men ikke mindst er hans eksperimenterende, nysgerrige, åbne, socialt engagerede og til tider provokerende facon meget inspirerende. Bowens optagethed af sammenhængen mellem den aktuelle familie og forældrenes oprindelsesfamilie var en hjørnesten i den transgenerationelle familieterapi. Vi har tidligere i bogen i flere sammenhænge skrevet om oprindelsesfamiliens betydning, ligesom vi er kommet ind på hans begreb om selvdifferentiering, som i høj grad fortsat er meningsfuld i en familiedynamisk sammenhæng. Endelig er han ophavsmand til teorien om triangulering, dvs. at spændingen mellem to personer mindskes ved at flytte fokus til en tredje person. Det ses fx hyppigt i familier, hvor forældrene undlader at tage hul på deres indbyrdes konflikter, men i stedet sammen fokuserer på vanskeligheder med et af børnene. Bowens vægtning af oprindelsesfamiliens betydning for samspillet i den aktuelle familie er siden i høj grad blevet suppleret og nuanceret af forskningen inden for tilknytning. Bowlbys tilknytningsteori har dannet basis for den fortsatte forskning i tilknytningens betydning. Sterns omfattende forfatterskab har fx på mange måder været banebrydende både inden for udviklingspsykologien og i forståelsen af terapeutiske processer. Hans parallelisering af affektiv afstemning i mor-barnforholdet til terapeut-klient-relationen har i høj grad højnet bevidstheden om de såkaldt nonspecifikke faktorer eller de særlige kvaliteter ved den terapeutiske alliance. Nyere forskning inden for neurovidenskaben bidrager ligeledes til forståelsen af både processerne i tilknytningen mellem forældre og børn og i den terapeutiske proces. Opdagelsen af spejlneuroner er nok det mest kendte eksempel. Som nævnt blev de omtalte teoridannelser efterhånden en integreret del af tænkningen inden for den oplevelsesorienterede familieterapi. På det daværende Kempler Institut bidrog flere af underviserne med lærebøger, som tidligt blev en del af undervisningsgrundlaget. Mogens Lund og Lis Keiser skrev fx om 6
7 supervision og konsultation og om sorg og krise. Og Jesper Juuls omfattende forfatterskab blev banebrydende i forståelsen af familiens betydning for den enkeltes udvikling og trivsel og er fortsat en vigtig del af pensum på DFTI. Især bogen Dit kompetente barn (1995) blev skelsættende i den pædagogiske debat både herhjemme og i mange andre europæiske lande. Juuls arbejdsmetode er, som han selv siger, at erfare virkeligheden og dernæst lave teori, også kaldet praksisteori. Han betragter vores form for familieterapi som primært baseret på principper og værdier, som så kan underbygges og justeres af teori og forskning. Det særlige ved den oplevelsesorienterede terapiform er, at værdierne i den sunde familie og i familieterapi overlapper. I hans bog Livet i familien (2004) beskriver han værdierne som ligeværdighed, integritet, autenticitet, ansvarlighed, fællesskabet og de voksnes lederskab. Frem for at reformulere familiens udsagn eller at oversætte fagsproget går Juul som nævnt ind for at udvikle et personligt sprog med maksimal overensstemmelse mellem den indre oplevelse og det ydre udtryk. Sproget er fælles for familien og familieterapeuten. De vigtigste nulevende forfattere, som vi trækker på i undervisningen i dag, er, ud over Juuls forfatterskab, Anne-Lise L. Schibbye og Irvin D. Yalom. Schibbye var i mange år underviser og forsker på universitetet i Oslo. Hendes udgangspunkt er således den teoretiske og akademiske verden, som hun kombinerer med klinisk praksis. Hun har sammen med sin kollega Berit Bae udviklet begrebet anerkendelse og i høj grad bidraget til, at begrebet har fundet anvendelse inden for både terapiverdenen og i mange former for pædagogisk virksomhed. Som det ofte går, har den store udbredelse imidlertid også betydet en fordrejning eller forfladigelse af intentionen bag begrebet, så anerkendelse i nogle sammenhænge er blevet forvekslet med positiv respons eller ros. Schibbye er selv opmærksom på denne tingsliggørelse af begrebet, hvor det bliver til en adfærd med et bestemt formål frem for en grundholdning i en subjekt-subjekt-relation. For Schibbye er anerkendelse udtryk for en grundholdning og en værensform, eller som hun udtrykker det: anerkendelse bør ligge i selve den luft, vi ånder i terapiforholdet (2010, s 14). Schibbye leverer med sin dialektiske relationsforståelse et væsentligt teoretisk bidrag til udviklingen af den oplevelsesorienterede familieterapi. Som forsker har hun et eksplicit metateoretisk udgangspunkt, som hviler på et eksistentialistisk menneskesyn. Hun skelner mellem menneskets eksistens (vi er, oplever) og essens (hvad vi er). Eksistens kommer før essens, at vi er kommer før, hvem vi bliver. Selve bevidstheden om sin egen eksistens betyder, at mennesket kan selvreflektere over sit liv og sine handlinger og dermed træffe valg. Den enkeltes eller selvets udvikling sker i relationen til andre. Den dialektiske 7
8 relationsforståelse nuancerer den omtalte cirkulære samspilsforståelse, idet den tydeliggør, hvordan relationen er gensidigt vekselvirkende. Begge parter både skaber og forudsætter hinanden, og det er derfor ikke muligt at forstå den ene i en relation uafhængig af den anden og den fælles relation. Bae (1999) formulerer det smukt på denne måde: Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætningen for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det, jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætningen for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig (s.11). At terapeutisk forandring mere handler om udvikling end om problemløsning er Irvin D. Yalom i høj grad også eksponent for. Yalom er professor og siden 1963 underviser på Stanford University i Californien. Han har et omfattende forfatterskab bag sig og er fortsat praktiserende psykoterapeut. Han regnes for at være den eksistentielle psykoterapis grundlægger, og det er kendetegnende, at det er hans praksis som terapeut, som er fundamentet i hans forfatterskab. Mange af hans bøger er direkte fortællinger hentet fra hans klinik, hvor både klienternes liv og selve behandlingsforløbet skildres både underholdende og fagligt oplysende. Selvom Yalom har arbejdet i mange år med gruppeterapi og har skrevet en klassiker inden for området (Inpatient Group Psychotherapy, 1983), arbejder han i dag udelukkende med individuelle klienter. I denne bog om eksistentiel psykoterapi beskriver han tilværelsens fire grundvilkår: døden, friheden, isolationen og den eksistentielle ensomhed og meningsløsheden. Relationen mellem terapeuten og klienten beskrives som rejsefæller, som sammen konfronterer sig med de store eksistentielle spørgsmål. Indholdet i terapierne er ofte dagligdagsemner, men baggrundstæppet er de almene menneskelige vilkår. Yalom siger i et interview: udfordringen for os som mennesker er, hvordan vi lever mellem nu og slutningen. Har vi modet til at stoppe op og rette vore bekymringer mod det liv, vi lever nu; et mod til at leve mere autentisk, hvilket betyder et rigere og mere aktivt målrettet liv Hvis du kan lære at koncentrere dig mindre om fremtrædelse, er du ikke længere lige så bekymret over at holde ting hemmeligt for dine nærmeste eller fokuseret på at opretholde facader eller angle efter beundring. I en vis forstand får udsigten til døden de fleste af disse neurotiske bekymringer til at smelte væk; klienten får et andet perspektiv på sit liv. (Psykologernes Fagmagasin, nr. 3, 2015, s 37). 8
9 Yaloms bidrag til den oplevelsesorienteret familieterapi handler således mindre om samspilsforståelse og intervention i familiers dynamik, men snarere om hvordan al psykoterapi først og fremmest er samtaler om livet, som udspiller sig inden i og mellem mennesker, hvor terapeuten først og fremmest er et medmenneske og en ligeværdig samtalepartner. --- Denne tekst er et uddrag fra bogen Oplevelsesorienteret familieterapi (skrevet af stifterne af DFTI, Ruth Hansen og Peter Mortensen, Gyldendal 2017). Teksten er en gengivelse af kapitlet: Teoretiske rødder og inspirationskilder, s Alle bøger, der henvises til i denne tekst, fremgår af litteraturlisten i bogen Oplevelsesorienteret familieterapi. 9
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut Hvilke ændringer har uddannelsen haft for din jobsituation? (Der kunne vælges flere svar) 1: Nyt job, hvor jeg bedre kan bruge mine
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereTerapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN
Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereRelationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer
Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereModuloversigt. For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut. 1.
Moduloversigt For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut 1. år (modul 1-10) 1 Introduktion til oplevelsesorienteret psykoterapi PI og
Læs mereAktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi
Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul
Læs mereModuloversigt. For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved SEOP. 1. år (modul 1-10) 2 Internat.
Moduloversigt For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved SEOP 1. år (modul 1-10) 1 Introduktion til oplevelsesorienteret psykoterapi SEOP og den 4-årige uddannelse
Læs mereI dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi
I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.
Læs mereModuloversigt. For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved SEOP. 1. år (modul 1-10) 2 Internat.
Moduloversigt For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved SEOP 1. år (modul 1-10) 1 Introduktion til oplevelsesorienteret psykoterapi SEOP og den 4-årige uddannelse
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereHVAD ER GESTALTTERAPI?
HVAD ER GESTALTTERAPI? Gestaltinstituttets værdigrundlag er humanistisk eksistentielt og vores terapeutiske tilgang er derfor gestaltterapeutisk, fænomenologisk og oplevelsesorienteret. Gestaltterapi er
Læs merewww.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009
www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation
Læs mereINDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32
INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs merePsykoterapi og erkendelse
Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereFRYDENLUNDS BOGKLUB NYHEDER. i dette nummer OG MANGE FLERE PSYKOLOGI MEGET MERE. Psykologer på afveje. Al den snak om læring
NYHEDER i dette nummer Psykologer på afveje Al den snak om læring Læringsvanskeligheder i matematik Fagdidaktik i dansk Den lidt større engelskhjælper Boldspil for livet Den europæiske deltagelseskrise
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mere8. juli 2005. Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København
8. juli 2005 Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Kære Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen, Formålet med dette brev er at uddybe nogle
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereGestaltterapi. Af Lone Dalsgaard
Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,
Læs mereBehandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.
Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLivet i familien Af Trond Kristoffersen
Livet i familien Af Trond Kristoffersen Indledning Denne artikel er en slags subjektiv kort version af Jesper Juuls sidste bog. Den er inspireret af en længere samtale med Jesper Juul og et tretimers kursus
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse Hold 6
Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereHistorisk udvikling. Copyright: Ruth Skovgaard
The Cape Cod Model Historisk udvikling Fritz Perls Sonia og Edwin Nevis Joseph Zinker Cleveland Institute Cape Cod work-shops/ Small Systems Cape Cod Institute/ the Cape Cod Model The Cycle of Experience
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereSUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019
SUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019 Sidst opdateret den 16.07.19 2. version (18. november flyttes til den 16. december) Sidst opdateret den 12.07.19 2. version (Overdraget til Claire Neger) Ved socialrådgiver
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereLær at bruge dig selv på en ny måde
Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse
Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mereFra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012
Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,
Læs mereForedrag. Temadag. Konfliktcoach. Ledelse. Krisehjælp
Foredrag Temadag Konfliktcoach Ledelse Krisehjælp Lars Mogensen Lars Mogensen holder inspirerende, nærværende og underholdende oplæg, temadage og uddannelse inden for trivsel, kommunikation og konflikt
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mere