KonjunkturNyt uge 52-2

Transkript

1 KonjunkturNyt uge -. december januar 19 Eksporten af varer steg i november +1,1 pct Danmark Fortsat opadgående tendens for industriproduktionen Fald i konjunkturbarometre for industrien i december Ledigheden faldt i november Uændret inflation i december Eksporten af varer steg i november Større overskud på betalingsbalancen i november Markant færre tabte fuldtidsjob i forbindelse med konkurser i december Lille fald i antallet af tvangsauktioner i december Højere boligpriser i oktober Der blev købt lidt færre, men dyrere biler i 18 Strammere kreditvilkår i. kvartal 18 Internationalt Euroområdet: Inflationen var 1, pct. i december USA: Inflationen var 1,9 pct. i december Verden: Verdenshandlen steg 1,1 pct. i oktober Tyskland: Ledigheden var uændret i december Storbritannien: Sverige: Industriproduktionen faldt, pct. i november Norge: Inflationen var 3, pct. i december Kina: Erhvervstilliden faldt i servicesektoren i december Japan: Erhvervstilliden faldt i fremstillingssektoren i december Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC steg,3 pct., og S&P steg,1 pct. Den effektive kronekurs steg, pct. Olieprisen steg til 1,3 dollar pr. tønde Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte jefr@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af 3 1. Dansk konjunkturnyt Fortsat opadgående tendens for industriproduktionen Industriproduktionen faldt, pct. fra oktober til november, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Faldet kommer dog efter en stigning i oktober på,1 pct. Sammenlignes produktionen i perioden september-november med de foregående tre måneder, er industriproduktionen steget 1,1 pct. Nedgangen i produktion var bredt funderet på tværs af brancher i november, hvor ni ud af tolv brancher oplevede tilbagegang. Udviklingen var blandt andet drevet af faldende produktion inden for møbler og anden industri og kemisk industri og olieraffinaderier mv., hvor produktionen faldt med henholdsvis 3,7 pct. og 3, pct. I modsat retning trak stigende produktion inden for transportmiddelindustri og elektronikindustri, som steg med henholdsvis 17, pct. og 7, pct. Industriens samlede omsætning faldt med,9 pct. i november, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over fald på eksportmarkedet på 1,7 pct. og en stigning på hjemmemarkedet på,7 pct. Sammenlignes perioden september-november med de foregående tre måneder, steg virksomhedernes omsætning med 1, pct., hvilket dækker over en fremgang på både eksport- og hjemmemarkedet på henholdsvis,7 pct. og 3, pct., jf. figur 1.. Figur 1.1 Figur 1. Industriproduktion (1=) (1=) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (1=) (1=) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Omsætning i alt Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: Industriomsætningen i figur 1. er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 3 Fald i industriens konjunkturbarometre i december Der var en svag stigning i det sammensatte konjunkturbarometer for service i december. Modsat faldt indikatoren for byggeri og industri, jf. figur 1.3. Indikatoren i detailhandelen steg fra til 1, på grund af en stigning i vurderingen af den faktiske omsætning samt et kraftigt fald i vurderingen af lagrenes størrelse. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien faldt fra i november til - i december. Faldet dækker over en tilbagegang i produktionsforventningerne samt større lagre. Vurderingen af ordrebeholdningen faldt også lidt i forhold til november. Den sammensatte indikator for byggeriet faldt fra 1 i november til - i december. Faldet skete på baggrund af lavere beskæftigelsesforventninger samt en forværring i vurderingen af størrelsen på ordrebeholdningen. Der var små bevægelser bag den svage fremgang i indikatoren for service, idet vurderingen af den faktiske forretningssituation og den forventede omsætning steg lidt, mens vurderingen af den faktiske omsætning forblev uændret. Andelen af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, har generelt været stigende, jf. figur 1.. I byggeriet har andelen dog været vigende siden sommeren, men er fortsat på et markant højere niveau end de andre brancher. I service har andelen været stigende, men forblev uændret i december. I industrien steg andelen med knap 3½ pct.-point og har dermed nærmet sig toppunktet under forrige højkonjunktur. Figur 1.3 Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industrien, byggeri og serviceerhverv Virksomheder som melder om mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning Nettotal Nettotal Pct.af virksomhederne Pct. af virksomhederne Industri Byggeri Service Industri Byggeri Service Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.. Tallene for industrien i figur 1. opdateres kun kvartalsvist. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af 3 Ledigheden faldt i november Bruttoledigheden faldt til 1. fuldtidsledige i november, hvilket er fuldtidspersoner færre end i oktober. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse svarer det til en ledighedsprocent på 3,9 pct. Faldet i ledigheden var drevet af færre kontanthjælpsmodtagere. Over det seneste år er der blevet knap 7. færre fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som med. fuldtidsledige nu er på det laveste niveau siden februar 9, jf. figur 1.. Antallet af dagpengemodtagere var uændret fra oktober til november. Ledigheden aftog på tværs af aldersgrupper i november, på nær for personer over år. Samlet blev der blandt disse årgange over flere fuldtidsledige, herunder især personer over år. Figur 1. Bruttoledigheden 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Stigningen i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere medio 1 skal ses i sammenhæng med indførelsen af integrationsydelsen samt kravet om i udgangspunktet at visitere integrationsydelsesmodtagerne som arbejdsmarkedsparate. Kilde: Danmarks Statistik.

5 Side af 3 Uændret inflation i december Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var,8 pct. i december, jf. figur 1.. Inflationen var dermed uændret i forhold til de to seneste måneder. Inflationen afspejler uændrede prisstigninger på varer og tjenester på henholdsvis, pct. og 1, pct. Fra 17 til 18 steg forbrugerpriserne,8 pct. Forbrugerprisinflationen blev dermed lavere end stigningen på 1,1 pct. i 17. Den lavere stigningstakt i 18 skyldes især et mindre bidrag fra prisændringer på fødevarer. Fra 1 til 17 steg priserne på fødevarer med,8 pct., mens priserne på fødevarer var uændrede fra 17 til 18. Kerneinflationen, der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, var ligeledes uændret på,7 pct. i december, jf. figur 1.7. Figur 1. Figur 1.7 Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 3 Eksporten af varer steg i november Eksporten af varer steg med 1,1 pct. i november i forhold til oktober, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur Set over de seneste tre måneder er vareeksporten vokset med,9 pct. Den traditionelle vareeksport (ekskl. skibe og fly mv.), som foregår fra dansk grund, er steget med,8 pct. i november. Det er især drevet af fremgang i eksporten af lægemidler, mens eksporten af de fleste andre varer er faldet. Set over de seneste tre måneder er den traditionelle vareeksport steget med, pct. Eksporten af tjenester var uændret i november og er aftaget med, pct. over de seneste tre måneder, jf. figur 1.8. Frem til november 18 er vareeksporten vokset med 3,1 pct. sammenlignet med samme periode året før, mens tjenesteeksporten er steget med 1, pct., når der korrigeres for en ekstraordinær betaling for brug af et patent i 1. kvartal 17. Importen af varer var uændret i november, mens importen af tjenester faldt med 3, pct., jf. figur 1.9. I den seneste tre-måneders periode er både vare- og tjenesteimporten aftaget med 1, pct. Figur 1.8 Figur 1.9 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

7 Side 7 af 3 Større overskud på betalingsbalancen i november Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 13,7 mia. kr. i november, hvilket er 1,8 mia. kr. mere end i oktober, jf. figur 1.1. Det er en større nettoeksport af både varer og tjenester, der trækker overskuddet op i november. Overskuddet på varebalancen voksede med, mia. kr. til 11,7 mia. kr., mens overskuddet på tjenestebalancen steg med 1,1 mia. kr. til, mia. kr. Overskuddet af løn- og formueindkomst voksede ligeledes med, mia. kr. til, mia. kr. Underskuddet på de løbende overførsler steg derimod med,3 mia. kr. For året til dato var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 11,8 mia. kr., hvilket er ca. 38 mia. kr. lavere end på samme tidspunkt i 17, jf. figur Det skyldes især et mindre overskud på vare- og tjenestebalancerne, som ligger henholdsvis 17, mia. kr. og, mia. kr. lavere end på samme tidspunkt året før. Det er især en højere import af både varer og tjenester, der har trukket overskuddet på handelsbalancen ned i 18. Underskuddet på de løbende overførsler er også større end på samme tidspunkt i 17, mens overskuddet af løn- og formueindkomsten til gengæld ligger 9, mia. kr. højere end i november 17. Figur 1.1 Figur 1.11 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Betalingsbalancen i alt 7 År til dato (november) Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 3 Markant færre tabte fuldtidsjob i forbindelse med konkurser i december Der var 17 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i december, hvilket er uændret sammenlignet med november, jf. figur 1.1. Det samlede antal konkurser, inklusive konkurser i såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 793 i december. Ikkeaktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 7 fuldtidsjob i december. Det er knap 3 pct. færre end i november og det laveste antal tabte fuldtidsjob siden 1. I perioden oktober-december gik der i gennemsnit ca. 8 fuldtidsjob tabt om måneden, jf. figur Region Midtjylland tegnede sig for det største antal tabte job i december og udgjorde knap 3 pct. af det samlede antal tabte job. Figur 1.1 Figur 1.13 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.13 vises et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 3 Lille fald i antallet af tvangsauktioner i december Der blev bekendtgjort 199 tvangsauktioner i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er lidt færre end november, hvor der blev bekendtgjort tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er dermed på det laveste niveau siden august 17. I 18 som helhed har der samlet været.77 bekendtgjorte tvangsauktioner. Det er 117 flere, end der var i 17, hvilket er en stigning på, pct. trods det lave niveau i slutningen af året. Opdelt på regioner var der fald i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland i december, mens antallet i resten af landet var omtrent uændret. Målt ved et tremåneders glidende gennemsnit er der dog tale om fald i Region Hovestaden, Region Sjælland og Region Nordjylland, jf. figur 1.1. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner skal ses i lyset af regionernes størrelse. Antallet af privatejede boliger er størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 3. boliger i hver region, mens der er ca.. privatejede boliger i Region Sjælland og 1. i Region Nordjylland. Både i faktiske tal og relativt til antallet af boliger er antallet af tvangsauktioner størst i Region Sjælland. Figur 1.1 Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.1 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.1 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af tvangsauktioner i figur 1.1 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10 Side 1 af 3 Højere boligpriser i oktober Priserne på såvel ejerlejligheder som enfamiliehuse steg i oktober 18 med, pct. i forhold til september (egen sæsonkorrektion), jf. figur 1.1. Priserne på ejerlejligheder er dermed steget tre ud af de sidste fire måneder. I faktiske, ikke sæsonkorrigerede tal steg priserne på enfamiliehuse med, pct. i oktober, mens priserne på ejerlejligheder steg med,7 pct. I forhold til oktober 17 var priserne på enfamiliehuse 3,7 pct. højere i oktober 18, mens priserne på ejerlejligheder var, pct. højere. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 11,7 pct. i oktober 18 i forhold til oktober 17, når udviklingen måles som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur Antallet af solgte enfamiliehuse steg samtidig med, pct. Den årlige vækst i antallet af solgte ejerlejligheder har dermed været negativ i de sidste ni måneder målt ved denne metode. Figur 1.1 Figur 1.17 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (=) (=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.1. Figur 1.17 viser et tremåneders glidende gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik.

11 Side 11 af 3 Der blev købt lidt færre, men dyrere biler i 18 I december blev der købt og leaset 1.3 biler, hvilket er et fald på, pct. sammenlignet med november, jf. figur Faldet skyldes lavere tilgang til både husholdninger og erhverv. For året som helhed er tilgangen af nye biler faldet svagt med,8 pct., men samtidig er den gennemsnitlige købspris steget med knap 8 pct. i 18 sammenlignet med 17. Det dækker over, at den gennemsnitlige købspris for nye biler til husholdningerne er steget med knap 1 pct., mens nye biler til erhverv i gennemsnit er blevet godt 7 pct. dyrere i 18. Det er især salget af biler i segmenterne mikro og lille, der er aftaget, mens salg af større biltyper som SUV er øget. Det svage fald i tilgangen for 18 dækker over, at antallet af leasede biler er faldet med 7,3 pct., mens antallet af købte biler er steget med 3, pct. (målt i faktiske tal). Figur 1.18 Antal nyregistrerede biler, sæsonkorrigeret 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler omfatter såvel køb som leasing af biler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side 1 af 3 Strammere kreditvilkår i. kvartal 18 Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse strammede penge- og realkreditinstitutterne kreditvilkårene over for husholdninger og erhvervskunder i. kvartal 18, jf. figur Kreditvilkårene ventes desuden at blive strammet yderligere over for både husholdninger og erhvervskunder i 1. kvartal. 19. Stramningen af kreditvilkårene i. kvartal skal blandt andet ses i lyset af en lavere risikovillighed blandt banker og realkreditinstitutter. Realkreditinstitutterne har generelt strammet kreditvilkårene over for husholdningerne de seneste år blandt andet som følge af de nye låneregler i god skik for boligkredit fra 1. januar 18, der gør det sværere for husholdninger med høj gæld og belåningsgrad at optage lån med variabel rente eller afdragsfrihed. Husholdningernes efterspørgsel efter lån faldt i. kvartal 18 for både nye og eksisterende kunder, jf. figur 1.. Det dækker over faldende efterspørgsel efter lån fra realkreditinstitutter samt lidt højere efterspørgsel efter lån fra banker. Husholdningernes efterspørgsel efter lån forventes at være omtrent uændret i 1. kvartal 19. Figur 1.19 Figur 1. Ændring i kreditvilkår Ændringer i husholdningernes efterspørgsel efter lån Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Lempelse af kreditvilkår Stigende efterspørgsel Stramning af kreditvilkår - - Faldende efterspørgsel Erhverv Husholdninger Eksisterende kunder Nye kunder Anm.: Udlånsundersøgelsen er en rundspørge blandt danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålene har fem svarmuligheder: - (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), + (lempet/steget en del). Tallene for 1. kvartal 19 er forventninger. Kilde: Danmarks Nationalbank.

13 Side 13 af 3. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Figur. Inflationen var 1, pct. i december, hvilket er,3 pct.-point lavere end i november. Kerneinflationen var uændret på 1, pct. i december. Ledigheden udgjorde 7,9 pct. af arbejdsstyrken i november, hvilket er,1 pct.-point lavere end i oktober og det laveste niveau siden oktober 8. Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur.1 angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak. Figur.3 Figur. Detailsalget steg, pct. i november, hvilket primært kan tilskrives øget salg af ikke-fødevarer og brændstof, mens salget af fødevarer faldt. Sammenlignet med november 17 er detailsalget steget med 1,1 pct. Det samlede udlån til private steg,1 pct. i november. Udviklingen dækker over stigende udlån til husholdninger og erhverv, mens udlån til finansielle virksomheder faldt svagt. (1=) (1=) Husholdninger Erhverv Finansielle virksomheder Samlet udlån til private -

14 Side 1 af 3 USA Figur. Figur. Inflationen var 1,9 pct. i december, hvilket er,3 pct.-point lavere end i november. Det er den laveste inflationsrate siden august 17. Kerneinflationen var uændret på, pct. Ledigheden udgjorde 3,9 pct. af arbejdsstyrken i december, hvilket er, pct.-point højere end i november. Den samlede beskæftigelse steg med 31. personer i december svarende til, pct. Pct. af arbejdsstyrken 11 Mio. personer Inflation Kerneinflation Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi. Figur.7 Figur.8 Huspriserne steg med,3 pct. i oktober. Sammenlignet med oktober 17 er huspriserne steget med,7 pct. Erhvervstilliden faldt, indekspoint i fremstillingssektoren, hvilket især var drevet af nedgang i antallet af nye ordrer. Inden for service og øvrige brancher faldt erhvervstilliden med 3,1 indekspoint. (1=) (1=) Fremstilling Service og øvrige Anm.: Erhvervstilliden i figur.8 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

15 Side 1 af 3 Verden Figur.9 Verdenshandlen steg 1,1 pct. i oktober, hvilket modsvarer faldet i september. Sammenlignet med oktober 17 er verdenshandlen steget med,7 pct. (1=) (1=) Tyskland Figur.1 Ledigheden udgjorde, pct. af arbejdsstyrken i december, hvilket er uændret i forhold til november. Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer Pct. Personer (h. akse)

16 Side 1 af 3 Figur.11 Figur.1 Detailsalget steg 1, pct. i november. Sammenlignet med november 17 er detailsalget steget med,7 pct. (1=) (1=) Industriproduktionen faldt 1,9 pct. i november. Nedgangen var bredt funderet på tværs af brancher. I forhold til november 17 er industriproduktionen faldet med, pct. (1=) (1=) Storbritannien Figur.13 Figur.1 Industriproduktionen faldt, pct. i november, hvilket er tredje måned i træk med aftagende produktion. Sammenlignet med november 17 er produktionen faldet med 1,8 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med, indekspoint i december, hvilket skyldes en stærkere vurdering af antallet af nye ordrer. Erhvervstilliden i servicesektoren steg med,8 indekspoint. (1=) (1=) Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur.1 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

17 Side 17 af 3 Sverige Figur.1 Figur.1 Industriproduktionen faldt, pct. i november. Antallet af industriordrer faldt,7 pct. i november, hvilket dækker over et fald i udenlandske ordrer på, pct., mens antallet af indenlandske ordrer var uændret. Erhvervstilliden faldt i både service- og fremstillingssektoren i december. Inden for fremstilling er nedgangen især drevet af en svagere vurdering af produktionen samt antallet af nye ordrer, mens nedgangen inden for service primært er drevet af færre nye ordrer. (1=) (1=) Industriproduktion Industriordrer Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur.1 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Norge Figur.17 Figur.18 Inflationen var 3, pct. i december, hvilket er uændret i forhold til november. Kerneinflationen faldt,1 pct.-point i december til et niveau på,1 pct. Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed udgjorde, pct. af arbejdsstyrken i oktober (gennemsnit af september til november), hvilket er uændret sammenlignet med juli (gennemsnit af juni til august). Beskæftigelsen steg med 13. personer i samme periode svarende til, pct. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer,,9,,8,, ,, 1 1,, 1,, Inflation Kerneinflation AKU-ledighed Beskæftigelse (h.akse) Anm.: Kerneinflationen i figur.17 angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. skatteændringer og energi.

18 Side 18 af 3 Figur.19 Figur. Detailsalget steg,9 pct. i november. Sammenlignet med november 17 er detailsalget steget med, pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med,3 indekspoint i december. Faldet er drevet af en svagere vurdering af beskæftigelsen, mens en positiv vurdering af produktionen og antallet af nye ordrer trækker i modsat retning. (1=) (1=) Anm.: Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Kina Figur.1 Erhvervstilliden i servicesektoren steg med,1 indekspoint i december, mens erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med, indekspoint til et niveau på 9,7. Det er første gang siden maj 17 at tilliden inden for fremstilling er under det neutrale niveau på Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

19 Side 19 af 3 Japan Figur.3 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt med 1,3 indekspoint i december, mens erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med, indekspoint Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

20 Side af 3 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den seneste uge bød på betydelige stigninger på aktiemarkederne, hvor S&P og Eurostoxx-indekset stod for de største stigninger på henholdsvis,1 pct. og,7 pct. I Danmark steg OMXC med,3 pct., mens Nikkei og Shanghai composite steg med henholdsvis,7 pct. og,9 pct. Stigningerne skal ses i lyset af de markante fald i sidste halvdel af december 18, og alle indeksene S&P, Shanghai Composite, OMXC, Eurostoxx-indekset og Nikkei ligger fortsat på et lavere niveau end for en måned siden. I slutningen af 18 besluttede Sveriges centralbank at hæve den ledende rente, hvilket trådte i kraft i denne uge, hvor reporenten steg med, pct.-point. Renterne på 1-årige statsobligationer er steget for en række lande i løbet af ugen. Mest markant på amerikanske statsobligationer, som steg,17 pct.-point, mens renten på statsobligationer i Storbritannien steg,7 pct.-point. På danske statsobligationer steg renten,3 pct.-point til, pct., hvilket dog stadig er lavere end niveauet ved udgangen af 18. I ugens løb er euroen styrket over for den japanske yen og den amerikanske dollar, mens den over for den kinesiske yuan og det britiske pund er svækket svagt. Derudover er den danske krone svækket over for både den norske og svenske krone. Samlet set er den effektive danske kronekurs styrket med, pct. Olieprisen steg med, dollar til 1,3 dollar per tønde og er dermed steget støt siden årsskiftet. Stigningen på olieprisen skal ses i lyset af, at olieprisen i slutningen af december faldt til det laveste niveau siden slutningen af juli 17. Samlet faldt olieprisen 1, pct. i 18, hvilket er første gang siden 1 at der har været et årligt fald i olieprisen.

21 Side 1 af 3 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 1/1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,7, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 1/1 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,7,17 pct. (19 = ) Kort realkreditlån -,,1 pct.-point EUR/DKK 7,1 -,3 pct. Langt realkreditlån, -,3 pct.-point USD/DKK 7,8-1,17 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,93,3 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 7, 1, pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 87,88, pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,99-1,7 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR, -1,71 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR,, pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 8,78-1,1 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,78,9 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 78,8-1,3 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC 1.38,7 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.97,8 pct. Danmark,17,3 pct.-point Japan, Nikkei.1,7 pct. USA,73,17 pct.-point Kina, Shanghai composite.3,87 pct. Japan,, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 339,8 pct. Tyskland,, pct.-point Storbritannien, FTSE.93 3,7 pct. Storbritannien 1,,7 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 1,7,3 USD Kort (3-mdr.) -,1, pct.-point Brent (DKK) 39,89 3, DKK Langt (1-årigt): -,3 -,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

22 Side af 3 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 8 8 1,,,,,, -, -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -, jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. 1-årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 3 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (1=) (1=) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, ,1, 1,,8 dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite 1,, jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3. angiver japanske yen pr. dollar.

23