KonjunkturNyt. Uge 5 ( februar 2016)

Transkript

1 KonjunkturNyt Uge 5 ( februar 216)

2 KonjunkturNyt Uge 5, 216 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk

3 Side 3 af 18 Danmark Fremgang i industriproduktionen i 215 Markant fald i boligpriserne i november Dyk i antal af tvangsauktioner i januar Stigning i antal konkurser i januar Internationalt Euroområdet: Ledigheden faldt, mens detailsalget steg svagt USA: Omtrent uændret BNP-vækst i 215, mens kreditudbudet strammes, og erhvervstilliden stiger svagt for fremstillingserhveveme Tyskland: Mindre fald i ledighed og detailsalg Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden Sverige: Fald i industriproduktionen og erhvervstilliden for fremstillingserhvervene,, mens serviceerhvervene oplever stigning Norge: Mindre fald i industriproduktionen i december mens erhvervstilliden steg Kina: Fortsat lav erhvervstillid i fremstillingserhvervene Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of England fastholdte styringsrenterne De ledende internationale aktiekursindeks stiger, mens det danske OMXC2- aktiekursindeks falder Den danske krone er generelt styrket over for de ledende internationale valutaer Olieprisen er omtrent uændret

4 Side 4 af Dansk konjunkturnyt Fremgang i industriproduktionen i 215 Industriproduktionen (i faste priser) steg for første gang i fire måneder og endte med en stigning på 3,6 pct. i december i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Til trods for et trægt fjerde kvartal, som lå 2,3 pct. lavere end tredje kvartal, er der for året stadig en pæn stigning på 2,3 pct. Industriproduktionen er dermed steget for sjette år i træk. Fremgangen i 215 var bredt funderet på de fleste brancher. Der var dog et kraftigt fald i produktionen i medicinalindustrien, specielt i fjerde kvartal. Opgjort nominelt var der en mindre fremgang i 215. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med 1,4 pct. i 215. Det skyldes en øget omsætning på eksportmarkedet på 3 pct. mens omsætningen på hjemmemarkedet samlet set faldt med,2 pct., trukket af en vigende omsætning i andet halvår, jf. figur 1.2. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætning (3 mdr. glidende gns.) (21=) (21=) (21=) (21=) Industriproduktion Gns. for året Eksportmarked Hjemmemarked Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 18 Markant fald i boligpriserne i november Prisen på enfamiliehuse faldt i november med 1,2 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur Den faldende tendens i huspriserne, der startede i sommer, er således fortsat. Prisniveauet fra oktober er desuden nedrevideret med ½ pct. i forhold til den seneste offentliggørelse, hvilket betyder, at priserne nu er tilbage på niveauet fra starten af året. I november lå prisen 2¼ pct. højere end samme måned sidste år. Prisen på ejerlejligheder aftog også i november med,9 pct. (ikke-sæsonkorrigeret). Det kommer dog efter en tilsvarende stigning i oktober. På årsbasis er prisen steget med 9¼ pct., jf. figur 1.3. Prisen på ejerlejligheder har været kraftigt stigende siden starten af 212, hvilket skal ses på baggrund af, at ejerlejlighederne især er koncentreret i de større byer, hvor boligpriserne generelt er steget gennem længst tid. De faldende boligpriser i november er sammenfaldende med ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder fra 1. november. Den har indført en hovedregel om minimum 5 pct. egenfinansiering ved boligkøb, hvilket kan bidrage til at dæmpe prisudviklingen. Figur 1.3 Boligpriser (26=) (26=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1.3 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden siden januar 26 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede.

6 Side 6 af 18 Dyk i antallet af tvangsauktioner i januar Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt i januar med 24 pct. i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.4. På årsbasis (november-januar i forhold til samme periode et år tidligere) er antallet af tvangsauktioner faldet med godt 8 pct. Antallet af tvangsauktioner er faldet i samtlige regioner gennem det seneste år. Det er imidlertid primært Region Hovedstaden, der har trukket udviklingen. Her er antallet af tvangsauktioner faldet 23 pct., når man sammenligner perioden november-januar med samme periode året før. Restanceprocenten, der angiver, hvor stor en andel af de samlede ydelser som ikke er betalt 3,5 måneder efter terminen, har historisk været en god indikator for antallet af tvangsauktioner, jf. figur 1.5. Restanceprocenten var i 4. kvartal 215,21 pct., hvilket er det laveste niveau siden før boligboblen bristede. Det indikerer et fortsat begrænset antal tvangsauktioner fremover. Figur 1.4 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.5 Restancer og tvangsauktioner Antal 5 Antal 5 Pct. 2,5 Antal , , , 2., , Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Restancer Tvangsauktioner (h.a.) Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.5 er antallet kvartalsvise. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger.

7 Side 7 af 18 Stigning i antal konkurser i januar Antallet af erklærede konkurser steg til 93 i januar mod 5 i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. Den betydelige stigning skyldes primært et stort antal konkurser i virksomheder uden omsætning, som er blevet konkursramte i oktober til december 215, men som i modsætning til tidligere år først er registreret og sendt til konkursbehandling i januar 216. Især i hovedstadsområdet er stigningen i konkurser markant, og der var således 7 konkurser i januar mod 259 i december i faktiske tal. Ses der bort for virksomheder uden omsætning, var antallet af konkurser 224 i januar mod 211 i december, hvilket svarer til en stigning på 6 pct. Derimod faldt antal konkurser for virksomheder med omsætning og beskæftigelse med 11 pct. Antallet af tabte job ved konkurser steg med 11 pct. fra 795 i december til 881 i januar jf. figur 1.7. Stigningen skal dog ses i lyset af, at der kan forekomme store udsving fra måned til måned, og kigger man i stedet på 3 måneders glidende gennemsnit, er stigningen beskeden og ligger på,72 pct. Figur 1.6 Erklærede konkurser (sæsonkorrigeret) Figur 1.7 Antal tabte job ved konkurser (ikke sæsonkorrigeret) Antal Antal Antal Antal Konkurser i alt Heraf virksomheder med omsætning og beskæftigelse Faktisk 3 mdrs. glidende gns. Kilde: Danmarks Statistik.

8 Side 8 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Ledigheden i euroområdet faldt,1 pct.-point til 1,4 pct. af arbejdsstyrken i december, jf. figur 2.1. Faldet skyldes hovedsageligt, at ledigheden faldt fra 21 pct. til 2,8 pct. af arbejdstyrken i Spanien, mens den var omtrent uændret i Tyskland, Frankrig og Italien. Ledigheden i euroområdet har generelt været faldende siden starten af 213 og er nu på det laveste niveau siden september 211. Detailsalget i euroområdet steg,3 pct. til indeks 97,72 i december, jf. figur 2.2. Ændringen skyldes i høj grad en stigning i detailsalget i Frankrig på 1,3 pct. I hele euroområdet steg salget af fødevarer, drikkevarer og tobak med,6 pct., mens salget af brændstof faldt,1 pct. Figur 2.1 Ledighed, euroområdet Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Frankrig Italien Tyskland Spanien Euroområdet Pct. af arbejdsstyrken (27=) (27=) Detailsalg 3 mdrs. glidende gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet steg BNP med,2 pct. i 4. kvartal, jf. figur 2.3. Stigningen i 4. kvartal var især drevet af det private forbrug samt boliginvesteringer. Samlet set var væksten på 2,4 pct. i 215, hvilket er uændret i forhold til 214. Særligt det private forbrug bidrog positivt til årsvæksten med en stigning på 3,1 pct., hvilket er den største stigning siden 25. Det stærke privatforbrug skal blandt andet ses i lyset af en faldende arbejdsløshed, stigende boligpriser og høj forbrugertillid. De private investeringer bidrog også positivt til væksten, mens det offentlige forbrug for første gang steg siden 21. Eksporten og importen steg hhv. 1 pct. og 5 pct.

9 Side 9 af 18 Figur 2.3 BNP-vækst, USA Pct. (k/k) 2 Pct. (å/å) Kvartalvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Bankerne strammede deres kreditudbud svagt over for virksomheder de seneste 3 måneder ifølge Federal Reserves udlånsundersøgelse fra januar, jf. figur 2.4. Størstedelen af respondenterne, som strammede deres kreditstandarder bemærker, at det særligt skyldes svagere forventninger til fremtiden eller generel usikkerhed om den økonomiske udvikling. Kreditudbuddet for realkreditlån til husholdninger blev lempet svagt. Erhvervstilliden for fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg i januar til 48,2 fra 48, i december, jf. figur 2.5. Det er den første stigning i 8 måneder. Indikatoren for service- og øvrige erhverv faldt fra,8 i december til 53,5 i januar, hvilket er det laveste niveau i to år. Figur 2.4 Kreditudbud, USA Figur 2.5 Erhvervstillid, USA Pct. 8 Stramning Pct Lempelse Store og mellemstore virksomheder Små virksomheder Realkreditlån til husholdninger ISM fremstilling ISM service og øvrige 3 Anm.: Kreditudbuddet for realkreditlån som må købes af de statsunderstøttede selskaber Fannie Mae og Freddie Mac, anvendes som mål for udbuddet af realkreditlån til husholdninger. Statistikken er opgjort fra januarudlånsundersøgelsen i 216. Kilde: Thomson Reuters Eikon.

10 Side 1 af 18 Tyskland Ledigheden, ifølge den nationale definition, faldt med,1 pct.-point til 6,2 pct. af arbejdsstyrken i januar som følge af et fald i antallet af ledige på 2. personer, jf. figur 2.6. Ledigheden i Tyskland har generelt været faldende siden midten af 29 og er nu på det laveste niveau siden genforeningen. Detailsalget faldt med,2 pct. i december i forhold til måneden før, jf. figur 2.7. Den stagnerende vækst har dermed været i stand til at opretholde det relativt høje niveau set i forhold til tidligere år. Den samlede årlige vækst var på 1,4 pct. i 215. Figur 2.6 Ledighed, Tyskland Figur 2.7 Detailsalg, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer 1 4,5 9 4, 8 3,5 7 3, 6 2,5 5 2, (21M1=) (21M1=) Ledighed (national definition) Antal ledige (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

11 Side 11 af 18 Storbritannien Erhvervstilliden for fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg fra 52,1 i december til 52,9 i januar, jf. figur 2.8. Det skyldes primært en stor stigning i produktionen som følge af øget indenlandsk efterspørgsel. Serviceerhvervenes erhvervstillid steg samtidig svagt fra,5 i december til,6 i januar. Figur 2.8 Erhvervstillid, Storbritannien PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Industriproduktionen faldt i december med 2,9 pct. i forhold til november, jf. figur 2.9. Samlet set er årsniveauet for industriproduktionen 1,6 pct. højere i 215 i forhold til 214, hvilket især er båret af en højere produktion i fremstillingserhvervene. Erhvervstilliden for fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, faldt fra 56, i december til,5 i januar, jf. figur 2.1, mens den for serviceerhvervene steg fra 58, til 59,3. Stigningen skyldes primært nye ordrer, hvor underindekset steg med 5,1 point til indeks 63,2.

12 Side 12 af 18 Figur 2.9 Industriproduktion, Sverige Figur 2.1 Erhvervstillid, Sverige PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge Ledigheden ligger i november på 4,6 pct., hvilket er uændret for fjerde måned i træk. Beskæftigelsen faldt samtidig med 2. personer, jf. figur Figur 2.11 Ledighed, Norge Pct. af arbejdsstyrken Ændringer i 1. personer Ændring i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Thomson Reuters Eikon. Trods et fald på,9 pct. i december var industriproduktionen,7 pct. højere i 215 i forhold til 214. Stigningen i 215 skyldes en fremgang inden for udvindingsindustrien samt energiforsyning, mens fremstillingserhvervene omvendt har oplevet en nedgang i 215. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved NIMA s PMI-indikator, steg godt 2 point til indeks 49,2 i januar, jf. figur Det skyldes hovedsageligt en stigning i underindeksene for ordreindgang og beskæftigelse, mens mindre lagerbeholdning trak ned i den samlede PMI-indikator. Erhvervstilliden har udvist en stigende tendens gennem andet halvår af 215, men befinder sig stadig

13 Side 13 af 18 under indeks 5. Det indikerer, at aktiviteten i den norske økonomi stadig aftager, men i et langsommere tempo end tidligere. Figur 2.12 Industriproduktion, Norge Figur 2.13 Erhvervstillid, Norge Kilde: Thomson Reuters Eikon. Kina Fremstillingserhvervenes erhvervstillid, rapporteret af NBS, faldt fra 49,7 i december til 49,4 i januar, jf. figur 2.14, hvilket er det laveste i over 3 år. Faldet skyldes primært et fald i produktion og lagerbeholdning. Samtidig faldt serviceerhvervenes erhvervstillid tillige fra 54,4 i december til 53,5 i januar, hvilket primært skyldes et fald i nye ordrer og priser. Den samlede erhvervstillid, rapporteret af Caixin, bevægede sig i modsat retning og lå på 5,1 i januar mod 49,4 i december, jf. figur Stigningen skyldes en bedre position for serviceerhvervene grundet vækst i nye servicevirksomheder og efterspørgsel fra kunder, mens fremstillingserhvervene oplevede en tilbagegang grundet fald i produktionen. Figur 2.14 Erhvervstillid (NBS), Kina Figur 2.15 Erhvervstillid (Caixin), Kina PMI fremstilling PMI service og øvrige

14 Side 14 af 18 Kilde: Thomson Reuters Eikon.

15 Side 15 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of England valgte på rentemødet den 3. februar at fastholde renten på,5 pct. Det danske OMXC2-indeks faldt med 4,2 pct. og er nu 1,4 pct. lavere end ved afslutningen på 215. S&P5-indekset havde en beskeden stigning på 1,2 pct., mens Shanghai composite-indeks steg med 4,7 pct. Den danske krone er styrket, og det effektive kronekursindeks er således steget med, pct.-point. Kronen er især styrket over for den amerikanske dollar, samt den norske og svenske krone. Olieprisen havde et mindre faldt på,31 dollars pr. tønde, men ligger stadig over 3 dollars.

16 Side 16 af 18 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Renter, pct. p.a.: Torsdag 4/2 Internationale renter og valutakurser mv. Ledende renter, pct. p.a.: Ændring ift. sidste torsdag Torsdag 4/2 Ændring ift. sidste torsdag 3-md. pengemarkedsrente -,34 -,1 pct.-point USA (federal funds rate),5, pct.-point Stat. 1-årig,59 -,7 pct.-point Japan (unc. Call rate),1, pct.-point Realkreditrenter: 1 Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,3,13 pct.-point Euroomr. (refinansieringsrenten),5, pct.-point Langt realkreditlån 2,95 -,14 pct.-point Storbritannien (repo),5, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA 1,84 -,14 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,33,1 pct.-point Indskudsbeviser -,65, pct.-point Tyskland,59,5 pct.-point Udlån,5, pct.-point Storbritannien 1,82,7 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: 2 Kort (3-mdr.) -,3,1 pct.-point JPY/EUR,76 -,69 pct. Langt (1-årigt),32, pct.-point GDP/EUR 13,21 -,87 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 89,24-2,4 pct. OMXC2 (3/7-89 = ) 99,16-4,23 pct. CNY/EUR 13,7-2,24 pct. Valutakurser: 2 USD/CNY 6,56 -,16 pct. EUR/DKK 746,29, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 665,89-2,38 pct. USD, S&P ,17 pct. SEK/DKK 79,3-1,14 pct. Japan, Nikkei ,2 pct. NOK/DKK 78,33-1,14 pct. Kina, Shanghai composite ,72 pct. GBP/DKK 971,73 -,87 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 39-2,5 pct. JPY/DKK 5,7 -,68 pct. Storbritannien, FTSE ,56 pct. Effektiv kronekursindeks (198 = ),86, pct.-point Oliepriser: Brent (USD) 32,6 -,31 USD Brent (DKK) 218-6,7 DKK Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx. vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

17 Side 17 af 18 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 3 1, 2,8 2,6 1,4 1,2, -1 -,2-1 -,4-2 -,6-2 -,8-3 -1, feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 mar 15 jul 15 nov 15 Euro feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 Dollar Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (25=) (25=) feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 Eurostoxx Nikkei 225 S&P 5 OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD 1,5, 1,4, 1,4, 1,3, 1,3, 1,2 1,2, 1,1, 1,1, 1,, feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

18 fm.dk