KonjunkturNyt uge 6 Fremgang i industriproduktionen i Danmark Internationalt

Transkript

1 KonjunkturNyt uge februar 18 Fremgang i industriproduktionen i ,2 pct Danmark Fremgang i industriproduktionen i 18 Eksporten af varer og tjenester steg i 18 Laveste overskud på betalingsbalancen siden 12 Markant flere tabte fuldtidsjob i forbindelse med konkurser i januar Fald i antallet af tvangsauktioner i januar Fald i boligpriserne i november Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den britiske centralbank fastholdt den ledende rente Renten på 1-årige danske statsobligationer faldt OMXC25 steg med 2,5 pct. Den effektive danske kronekurs var omtrent uændret Olieprisen var fortsat stabil omkring 61 dollar per tønde Internationalt Svagere vækstudsigter ifølge EU-Kommissionen Euroområdet: Erhvervstilliden faldt i januar USA: Erhvervstilliden i servicesektoren faldt i januar Tyskland: Industriproduktionen faldt i december Storbritannien: Erhvervstilliden faldt i januar Sverige: Antallet af industriordrer steg Norge: BNP steg,9 pct. i 4. kvartal Japan: Erhvervstilliden i servicesektoren var uændret i januar Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 7228 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte jefr@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side 2 af Dansk konjunkturnyt Fremgang i industriproduktionen i 18 Industriproduktionen er steget hvert år efter finanskrisen. Industriproduktionen steg 4,2 pct. fra 17 til 18, når der korrigeres for prisudvikling, jf. figur 1.1. Den samlede industriproduktion steg 2,5 pct. fra november til december 18, når der ses bort fra medicinalindustri samt korrigeres for pris- og sæsonudvikling. Inklusive medicinalindustri var fremgangen 12,6 pct., men fremgangen i medicinalindustriproduktionen på 49,3 pct. i december forventes i betydelig grad at dække over aktivitet, som reelt har fundet sted i andre måneder i 18. Fremgangen i produktionen i december dækker over en blandet udvikling, hvor seks ud af tolv industribrancher oplevede fremgang. Udviklingen var ud over medicinalindustri overvejende drevet af stigende produktionen inden for møbler og anden industri samt maskinindustri, hvor produktionen steg med henholdsvis 18,5 pct. og 6,5 pct. I modsat retning trak faldende produktion inden for elektronikindustri og kemisk industri og olieraffinaderier, som faldt med henholdsvis 19,6 pct. og 8,5 pct. Industriens samlede omsætning steg med 4, pct. i december, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over en stigning på eksportmarkedet på 7,9 pct., hvoraf en del kan henføres til den store stigning inden for medicinalindustri, og et fald på hjemmemarkedet på 2,9 pct. Sammenlignes perioden oktober-december med de foregående tre måneder, steg omsætningen med 1,5 pct., hvilket dækker over en fremgang på både eksport- og hjemmemarkedet på henholdsvis 1,4 pct. og 1,7 pct., jf. figur 1.2. Figur 1.1 Figur 1.2 Industriproduktionen Pct. (å/å) (15=) 1, Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (15=) (15=) 1 1 5,, -5, -1, -15, -, Vækstrate (h. akse) Omsætning i alt Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: et i figur 1.1 er et gennemsnit af årets måneder. Industriomsætningen i figur 1.2 er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 16 Eksporten af varer og tjenester steg i 18 Eksporten af varer faldt med 2,1 pct. i december i forhold til november, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur I 4. kvartal er vareeksporten steget med 1,4 pct. og for året som helhed med ca. 3, pct. Dermed voksede vareeksporten noget mindre i 18 end i 17, hvor fremgangen var på 6,3 pct., men væksten var omtrent på niveau med gennemsnittet for de seneste fem år. Den traditionelle vareeksport (ekskl. skibe og fly mv.), som foregår fra dansk grund, er aftaget med 3,5 pct. i december. Eksporten er faldet inden for stort set alle varegrupper. For 18 som helhed er den traditionelle vareeksport steget med,8 pct. Eksporten af tjenester steg med 6,2 pct. i december og med 1,7 pct. i 4. kvartal, jf. figur 1.3. Det er særligt eksporten af øvrige tjenester som bygge- og anlægstjenester, forarbejdningstjenester og finansielle tjenester, der har drevet stigningen i 4. kvartal, men eksporten af søtransport er også gået frem. I 18 er tjenesteeksporten steget med 2,1 pct. i forhold til 17, når der korrigeres for en ekstraordinær betaling for brug af et patent i 1. kvartal 17. Importen af varer faldt med 6,2 pct. i december, mens importen af tjenester steg med 2,2 pct., jf. figur 1.4. For året som helhed er vareimporten vokset med 5,9 pct. og tjenesteimporten med 5,7 pct. Figur 1.3 Figur 1.4 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

4 Side 4 af 16 Laveste overskud på betalingsbalancen siden 12 Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 133,7 mia. kr. i 18 som helhed. Det er 39,6 mia. kr. lavere end i 17 og det laveste overskud siden 12, jf. figur 1.5. Det skyldes især et mindre overskud på handlen med varer og tjenester, som ligger henholdsvis 15,4 mia. kr. og 22,6 mia. kr. lavere end i 17. Det er højere import af varer og tjenester, der trækker overskuddene ned. Underskuddet på de løbende overførsler er også større i 18 end i 17 (5,8 mia. kr.), mens overskuddet af løn- og formueindkomsten til gengæld ligger 4,3 mia. kr. højere. Varehandlen er den største bidragsyder til overskuddet på betalingsbalancen i 18 med et overskud på 18 mia. kr. Det er især trukket af handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet fra denne handel er på 76 mia. kr., mens overskuddet på den traditionelle varehandel er på 31 mia. kr. Tjenestehandlen bidrager med 9 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde 17,4 mia. kr. i december, hvilket er 4,1 mia. kr. mere end i november, jf. figur 1.6. Det er både en større nettoeksport af varer og tjenester, der trak overskuddet op i december. Overskuddet på varebalancen voksede med 2, mia. kr. til 13,5 mia. kr., mens overskuddet på tjenestebalancen steg med 1,4 mia. kr. til 2,6 mia. kr. Overskuddet af løn- og formueindkomst voksede ligeledes i december med,3 mia. kr. til 4,3 mia. kr., og underskuddet på de løbende overførsler faldt med,4 mia. kr. Figur 1.5 Figur 1.6 Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancen og dens underkomponenter Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Betalingsbalancen i alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 16 Markant flere tabte fuldtidsjob i forbindelse med konkurser i januar Der var 183 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i januar, hvilket er uændret sammenlignet med december, jf. figur 1.7. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 686 i januar. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af fuldtidsjob i januar. Det er knap tre gange så mange som i december. Omkring af de tabte fuldtidsjob i januar kan henføres til en enkelt større virksomheds konkurs. I perioden novemberjanuar gik der i gennemsnit ca fuldtidsjob tabt om måneden, hvilket er lidt over niveauet siden 16, jf Region Sjælland tegnede sig for det største antal tabte job i januar og udgjorde knap halvdelen af det samlede antal tabte job. Figur 1.7 Figur 1.8 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.8 vises et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 16 Fald i antallet af tvangsauktioner i januar Der blev bekendtgjort 1 tvangsauktioner i januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er lidt færre end i december, hvor der blev bekendtgjort 195 tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner har været faldende siden september og er på det laveste niveau siden maj 17. Opdelt på regioner var der fald i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Region Syddanmark og Region Midtjylland i januar, mens antallet i resten af landet var omtrent uændret. Målt ved et tremåneders glidende gennemsnit er der dog tale om fald i samtlige regioner, jf. figur 1.1. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner skal ses i lyset af regionernes størrelse. Antallet af privatejede boliger er størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 3. boliger i hver region, mens der er ca. 2. privatejede boliger i Region Sjælland og 1. i Region Nordjylland. Både i faktiske tal og relativt til antallet af boliger er antallet af tvangsauktioner størst i Region Sjælland. Figur 1.9 Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.9 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.9 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af tvangsauktioner i figur 1.1 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 16 Fald i boligpriserne i november Priserne på enfamiliehuse faldt med 1,7 pct. i november 18 i forhold til oktober (egen sæsonkorrektion), jf. figur Priserne på ejerlejligheder var omtrent uændrede. I faktiske, ikke sæsonkorrigerede tal faldt priserne på enfamiliehuse med 2,5 pct. i november, mens priserne på ejerlejligheder faldt med 1, pct. I forhold til november 17 var priserne på enfamiliehuse 1, pct. højere i november 18, mens priserne på ejerlejligheder var 1,6 pct. højere. Det er den laveste årsstigningstakt i mere end fem år. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 14,4 pct. i november 18 i forhold til november 17, når udviklingen måles som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur Antallet af solgte enfamiliehuse faldt samtidig med,9 pct. Den årlige vækst i antallet af solgte ejerlejligheder har dermed været negativ i de sidste ti måneder målt ved denne metode. Figur 1.11 Figur 1.12 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (6=) (6=) 1 1 Pct. (å/å) Pct. (å/å) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur Figur 1.12 viser et tremåneders glidende gennemsnit, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af Internationalt konjunkturnyt Svagere vækstudsigter ifølge EU-Kommissionen EU-Kommissionen forventer i deres vinterprognose en økonomisk vækst i euroområdet på 1,3 pct. i 19 og 1,6 pct. i, jf. tabel 2.1. Det er en nedjustering på henholdsvis,6 pct.-point og,1 pct.-point i forhold til deres efterårsprognose fra november. For EU28-landene skønnes en vækst på 1,5 pct. i 19 og 1,7 pct. i. Det er især væksten i Tyskland, Italien og Nederlandene, der er nedjusteret i 19. Nedjusteringen begrundes med en generelt svagere vækst i efteråret 18, herunder også i den globale økonomi. Det tilskrives blandt andet svagere verdenshandel som følge af faldende industriproduktion og øget usikkerhed om handelspolitik især mellem USA og Kina. Forhold i EU har også bidraget til at trække ned, herunder en midlertidig opbremsning i bilproduktionen i Tyskland i efteråret og finanspolitisk usikkerhed i blandt andet Italien og Frankrig. Selvom det økonomiske momentum er svagere, vurderes den underliggende økonomi fortsat at være sund. Den mere moderate vækst understøttes af en fortsat bedring af arbejdsmarkederne, lave renter og svagt ekspansiv finanspolitik. Der er udsigt til en fortsat moderat udvikling i løn- og prisinflationen, blandet andet trukket af lave oliepriser. Forbrugerpriserne i euroområdet skønnes at vokse med 1,4 pct. i 19 og 1,5 pct. i og lidt mere i EU28-landene (henholdsvis 1,6 og 1,8 pct.). EU-Kommissionen vurderer, at usikkerhedsmomenterne helt overvejende hælder til den negative side, og at de i høj grad er politiske. I euroområdet er der især stor usikkerhed knyttet til Brexit. EU-Kommissionens prognose er baseret på en teknisk antagelse om uændrede handelsrelationer med EU. Handelsspændingerne mellem USA og Kina er fortsat en betydelig risiko for den globale økonomi. Samtidig er risikoen for en pludselig stramning af finanspolitikken i USA i øget. Kinas økonomi ser ud til at være svagere end hidtil antaget, og mange vækstøkonomier er sårbare over for pludselige ændringer i tilliden på de finansielle markeder. De globale finansielle markeder er udsatte over for kursfald som følge af yderligere ændringer i vækstudsigterne og risikovilligheden blandt investorer, hvilket kan få betydning for de økonomiske udsigter. For Danmark skønner EU-Kommissionen en vækst i BNP på henholdsvis 1,6 pct. og 1,3 pct. i 19 og. Det er lavere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 18, på 1,7 pct. i 19 og 1,6 pct. i. Væksten drives hovedsagligt af den hjemlige efterspørgsel, herunder især en pæn vækst i privatforbruget understøttet af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet. De svagere vækstudsigter på centrale danske eksportmarkeder og spændinger i verdenshandlen ventes at trække væksten i eksporten ned.

9 Side 9 af 16 Tabel 2.1 BNP-skøn for udvalgte økonomier sammenligning af EU-Kommissionens vinter og efterårsprognose Pct. Efterår Vinter Efterår Vinter Efterår Vinter Euroområdet 2,1 1,9 1,9 1,3 1,7 1,6 Tyskland 1,7 1,5 1,8 1,1 1,7 1,7 Frankrig 1,7 1,5 1,6 1,3 1,6 1,5 Italien 1,1 1, 1,2,2 1,3,8 Spanien 2,6 2,5 2,2 2,1 2, 1,9 Nederlandene 2,8 2,5 2,4 1,7 1,8 1,7 EU28 2,1 1,9 1,9 1,5 1,8 1,7 Sverige 2,4 2,2 1,8 1,3 1,8 1,7 Storbritannien 1,3 1,4 1,2 1,3 1,2 1,3 Danmark 1,2,8 1,8 1,6 1,6 1,3 Kilde: European Economic Forecast, Winter 19, EU-Kommissionen, februar 19 og European Economic Forecast, Autumn 18, EU-Kommissionen, november 18. Euroområdet Figur 2.1 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt,9 indekspoint i januar. Dermed fortsatte faldet i erhvervstilliden, der begyndte i august 18. Erhvervstilliden i servicesektoren var uændret i januar. Samlet faldt erhvervstilliden,1 indekspoint Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

10 Side 1 af 16 USA Figur 2.2 Figur 2.3 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg 2,3 indekspoint i januar. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1,3 indekspoint i januar. Udviklingen er drevet af et fald i beskæftigelsen samt stigninger i produktion og nye ordrer Fremstilling Service og øvrige Forbrugertilliden faldt 7,1 indekspoint til 91,2 i januar. Det er det laveste niveau siden september 16 og dækker over lavere vurderinger af både den nuværende situation og forventningerne til fremtiden Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit 1 Anm.: I figur 2.2 er erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. I figur 2.3 er forbrugertilliden opgjort af University of Michigan. Kilde: Macrobond. Tyskland Figur 2.4 Industriproduktionen faldt,4 pct. fra november til december 18. Faldet dækker over lavere produktion af forbrugsgoder, mellemvarer og byggeri, mens produktionen af kapitalgoder steg. Det er fjerde måned i træk med faldende industriproduktion, og niveauet i december 18 var 3,9 pct. lavere end samme måned året før. (15=) (15=) Kilde: Macrobond.

11 Side 11 af 16 Storbritannien Figur 2.5 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 1,4 indekspoint i januar. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1,1 indekspoint i januar til,1, hvilket er det laveste niveau siden juli 16. Faldene kan blandt andet tilskrives lavere forventninger til beskæftigelsen og Brexit-relateret usikkerhed Fremstilling Service Anm.: Erhvstilliden er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond. Sverige Figur 2.6 Figur 2.7 Antallet af industriordrer steg 3, pct. i december til et niveau på,9. Det er 2, pct. højere end december 17. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt,3 indekspoint i januar. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1,7 indekspoint i januar. Faldene kan tilskrives færre nye ordrer og en lavere beskæftigelse. (15=) (15=) Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.7 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

12 Side 12 af 16 Norge Figur 2.8 BNP steg,9 pct. i 4. kvartal, hvilket er,5 pct.-point højere end i 3. kvartal. Den lave vækst i 3. kvartal tilskrives tørke i løbet af sommeren, og særligt stigende produktion i landbruget bidrog til den højere vækst i 4. kvartal. På årsbasis var BNP-væksten 2,2 pct., hvilket er,2 pct.-point højere end året før. Pct. (å/å) 6 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Macrobond. Japan Figur 2.9 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 2,3 indekspoint i januar til et niveau på,3. Erhvervstilliden i servicesektoren var uændret på 51,1 i januar Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

13 Side 13 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den britiske centralbank fastholdt den ledende rente på,75 pct. på rentemødet torsdag d. 7. februar. Den pengepolitiske komité forventer, at en gradvis stramning af pengepolitikken over de kommende to år vil være passende. Disse forventninger er dog baseret på en antagelse om, at Storbritannien formår at få en aftale på plads om udtrædelsen af EU, og der er derfor stor usikkerhed om udviklingen i den nærmeste fremtid. Renten på en række 1-årige statsobligationer faldt i ugens løb, blandt andet på tyske statsobligationer, som med en rente på,11 pct. ligger på det laveste niveau siden november 16. Renten på danske statsobligationer faldt,6 pct.-point til,24 pct. Den korte pengemarkedsrente i Danmark (tre måneder) var uændret på -,52 pct. og er dermed stadig på det laveste niveau siden marts 15. Udviklingen på de internationale aktiemarkeder har været overordnet positiv i den sidste uge. Det danske OMXC25-indeks steg således 2,5 pct. og genvandt det tabte terræn fra forrige uge. Det danske indeks fortsætter dermed de positive udviklingstakter siden årsskiftet. I USA er S&P steget svagt med,1 pct., mens det japanske Nikkei 225 indeks er faldet med,1 pct. På valutamarkedet er det britiske pund faldet over for euroen med,4 pct. og er dermed faldet for anden uge i træk. Den amerikanske dollar er derimod steget 1, pct. i forhold til euroen, hvilket modsvarer forrige uges fald. Både den norske og svenske krone blev svækket over for den danske krone, mens den kinesiske yuan og japanske yen blev styrket over for den danske krone. Samlet set betyder det, at den effektive danske kronekurs er omtrent uændret. Olieprisen er steget med,5 amerikanske dollar i ugens løb og ligger på 61,6 amerikanske dollar per tønde. Det er dermed fjerde uge i træk, hvor olieprisen har været relativt stabil.

14 Side 14 af 16 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 7/2 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,52, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 7/2 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 4 12,91 -,2 pct. (19 = ) Kort realkreditlån 2 -,44,4 pct.-point EUR/DKK 746,39 -,2 pct. Langt realkreditlån 2 2, -,2 pct.-point USD/DKK 657, 1,2 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 71, -,98 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 76,68 -,71 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 852,62 -,37 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,99,16 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,,19 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 114,23 -,35 pct. USA (federal funds rate) 2,, pct.-point USD/EUR 88,5 1,4 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 13,5,39 pct. Sverige (repo) -,25, pct.-point USD/CNY 674,49,65 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,52 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P 2.6,7 pct. Danmark,24 -,6 pct.-point Japan, Nikkei ,11 pct. USA 2,65,2 pct.-point Kina, Shanghai composite , pct. Japan -,2 -,2 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 348 -,25 pct. Tyskland,11 -,4 pct.-point Storbritannien, FTSE ,79 pct. Storbritannien 1,17 -,5 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 61,64,46 USD Kort (3-mdr.),,21 pct.-point Brent (DKK) 5,1 7,9 DKK Langt (1-årigt):,13 -,2 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. 2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. 5) Grundet fejringen af det kinesiske nytår er Shanghai Stock Exchange lukket i uge 6 og tallet er derfor fra d. 1. februar. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

15 Side 15 af 16 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 8 8 1,,4 6 6,5,2 4 4,, 2 2 -,5 -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -,4 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 feb-19 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 feb-19 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 feb-19 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal Kroner Dollar (h. akse) Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (1=) (1=) EUR/USD 1,25 JPY/USD 1, , 1, 1,15, ,1, 1,5,85 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei 225 Shanghai Composite 1,, jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond.

16