P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER. Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage

Transkript

1 4 Landskab, skov og natur under nye vilkår 10 Græsfrø med madpakke 12 Uden respekt for planteleverancen 22 Søen, mosen og naturparken 28 Timens pris 30 Vild med vand 36 CE-mærket 54 Grønt Miljø med i ny kommerciel satsning 56 Pauseparker i skyskraberlandskabet 2 FEBRUAR 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 2/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 2/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR DEN REELLE KONKURRENCE Det er en artig og lærerig sag der oprulles i artiklen Uden respekt for planterne i dette nummer. I et planteudbud blev det laveste bud valgt. Leverancen levede ikke op til de angivne kvalitetskrav. Modtageren accepterede alligevel leverancen. En af dyrere tilbudsgivere opdagede det og indledte en langvarig sag. En sag som har givet rystelser gennem branchen. Både fordi det fundamentale princip om lige konkurrence udhules og fordi respekten for branchen nedbrydes når man kan mistænkes for at udnytte svag modtagekontrol. Det er et alvorligt problem for en branche der i forvejen er trængt af konkurrencen sydfra. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Folk i planteskolefaget har igen og igen beklaget den kraftige prisfokusering hvor aftagerne ofrer plantekvalitet for penge. Det er især skidt for danske planteskoler der generelt er bedre til god kvalitet end lav pris. Og planteskolefolk har igen og igen påpeget at aftagerne er for dårlige til at kvalitetskontrollere de planter de modtager. Den fristelse det skaber til at snyde på vægten kan derfor være stor. Det er derfor heller ikke givet at den aktuelle sag er enkeltstående. Man kan ikke udelukke at den pågældende planteskole blot har opereret i en velkendt gråzone og nu føler sig hængt ud som syndebuk - også selv om artiklen har gjort de involverede anonyme. Men en konkret sag som denne er nødvendig for at få retableret klare grænser Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Der skal ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved den reelle konkurrence og plantekvaliteten. Det mener Dansk Planteskoleejerforening selvfølgelig også. Men en væsentlig del af problematikken ligger også i aftagerens modtagekontrol som løbende skal holde leverandøren til ilden. Den må ikke slippe varer igennem som ikke overholder aftagerens egne krav. Det forudsætter uden tvivl en faglig oprustning og en forbedring af de normer og standarder der ligger til grund for modtagekontrollen. Det kan i længden være ufornuftigt at bestille og få billige planter af blandet kvalitet, men det er dog aftagerens egen sag. Udbuddet og handlen er reel og problemet er synligt og diskuterbart. Det er langt værre når dårlige planter leveres i beklumret luft under dække af gode miner, pæne beskrivelser og løs modtagekontrol. FORSIDEN Utterslev Mose i det nordlige København en lun februardag Den oprindelige sø der blev til mose, engmose og vandresevoir, er forlængst blevet en naturpræget park. Vandmiljøplanen og fredningen af området har sat gang i renoveringer, især af hensyn til den dårlige vandkvalitet, men også for at bevare og udvikle de kvaliteter området byder på, både set med rekreative og biologiske øjne. Også driften er interessant, for her kombineres den parkdrift og naturdrift som kommunerne nu generelt skal praktisere. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 2/2008 3

4 Landskab, skov og natur under nye vilkår Skov & Landskabskonferencen fik efter to år comeback med tidens mest aktuelle emne Blidere miljøpolitiske vinde rammer også forvaltningen af skov og landskab, men det hjælper ikke altid kommunerne der kæmper for at leve op til de krav som ikke mindst vandplanlægningen, naturforvaltningen og kommuneplanlægningen stiller. Skov & Landskab tog fat på problemet på Skov & Landskabskonferencen som efter to års pause blev holdt den 6. februar i Odense under temaet planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur under nye rammevilkår. Højt på dagsordenen Skov, landskab og natur fylder meget i det offentlige rum og i den offentlige debat og står højt på den lokale og nationale dagsorden, fastslog direktør Niels Christensen fra den nye By- og Landskabsstyrelse. Selv i dronningens nytårstale og i regeringsgrundlaget er det grønne med, og den ny miljøminister vil gøre naturen til en folkesag. Med strukturreformen har kommunerne fået ansvar for naturforvaltningen og står samtidig over for store opgaver: de nye kommuneplaner og de lokale handleplaner som følge af vandrammedirektivet. Kommunerne har fået stort ansvar, men kan nu integrere beskyttelse og benyttelse af landskabet i planlægning og forvaltning. De nye rammevilkår giver plads til et positivt løft i forvaltningen, fastslog Niels Christensen der dog anså direktivforpligtelsen med vandplanerne som den største og mest aktuelle opgave. Når den var løst forudså han at bl.a. tilgængelighed kunne blive et større tema, også set i lyset af de nye nationalparker. At løfte opgaverne forudsætter et tæt samarbejde og dialog mellem staten og kommunerne, understregede styrelsesdirektøren. Men By- og Landskabsstyrelsen er også nød til at afstikke grænser. Vi oplever at kommunerne vil planlægge på en ordentlig måde, men vi er heller ikke blinde for at der er kommuner der vil udfordre de nationale interesser, sagde han især med henvisning til landzoneproblematikken. Kommunerne er generelt mindre skrappe end amterne før var. Ikke flere penge Som led i kommuneplanlægningen bruger bl.a. Herning Kommune den landskabskaraktermetode Miljøministeriet anbefaler. Men det tager utrolig lang tid. Får vi flere midler til arbejdet? spurgte Karina Amdi Sørensen fra kommunen. Niels Christensens svar var fra lederens abc: Vi har stor forståelse for opgavens størrelse, men vi er allerede nået meget langt, det skal nok gå for gejsten er stor og holdes Ved Skjern Ås udspring. Store uforstyrrede naturområder er fortsat et centralt element i naturbeskyttelsen - klimaændringer eller ej. Foto: Erik D. Kjær. nok oppe af den indflydelse indsatsen giver osv. Men altså desværre ingen penge. I løbet af dagen gik spørgsmålet og svaret igen i forskellige forklædninger. Kommunerne vil have midler til de ekstra opgaver og mødes med beklagende svar. Som f.eks. Tom Skovgaard, formand for naturog miljøudvalget i Vejle Kommune bemærkede: Vi skal holde staten fast på at det koster penge. Den kan ikke hæve kravene og regne med at få dem løst til discountpris. Ikke nedprioriteret Tom Skovgaard (S) fastslog at naturforvaltningen ikke var nedprioriteret til fordel for lokale, økonomiske interesser. Det var ellers et argument mod strukturreformen. Årsagen er ifølge Skovgaard en organisatorisk selvstændig naturog miljøforvaltning, en dialogorienteret, fleksibel praksis og aktiv borgerinddragelse. Vi tager ud til borgermøder, viser vores idéoplæg, får kommentarer og idéer. Taler om det. Så er det meget lettere at få knasterne af vejen og give folk ejerskab til projekterne. Vi har stort set ikke haft problemer med landbrug og dambrug, oplyste Skovgaard der nævnte kommunens skovrejsningspolitik som eksempel på hvor langt man kan nå med lodsejerinitiativer, samtale og kompromiser. Det hjælper også at der ikke er mange der vil nedprioritere natur, understregede Skovgaard. Det er natur man forbinder med Vejle. Og vi kobler natur og sundhed. Vi ser ikke natur- og miljøforvaltningen som en omkostning, men en investering. Det udelukker dog ikke problemer med at f.eks. erhverv vil bygge i smukke landskaber. Problemerne vil altid dukke op. I kommunalbestyrelsen er det også en evig kamp fra for- 4 GRØNT MILJØ 2/2008

5 I Vejle ses naturforvaltningen som en investering. Her Vejle Ådal. Foto: Scanpix. handling til forhandling, men naturen skubbes ikke til side, fastslog Skovgaard. Den kompakte haveby Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening, fremhævede de nye vand- og naturplaner som de største aktuelle udfordringer i det åbne land. Men der er andre, især de nye kommuneplaner og miljøreguleringen af landbruget. Og klimaet. Et eksempel er nedbøren. Landbruget ønsker at vandløbene får en hurtig vandføring for at hindre at markerne oversvømmes, mens vi ellers vil have en langsom vandføring for at nedsætte forureningen. Naturforvaltningen er et område med mange indbyggede mange konflikter, og de vedrører som regel landbruget som landets største naturforvalter. Ja, det er det ord de selv bruger, forklarede Groes. For at løse dem er der behov for mange forskellige kompetencer og en god dialog med interessenterne - hvilket i sig selv er en udfordring bl.a. på grund af de stadig flere uorganiserede interessenter. I byerne er skrækscenariet den ukontrollede byspredning, urban sprawl, med sit forbrug af agerjord, tab af natur, trafikproblemer og risiko for social polarisering, forklarede forskningschef Kjell Nilsson, Skov & Landskab. Mens bylivet spreder sig ud over bygrænsen, er der samtidig opstået større vilje til at bevare grønne kiler og åbne landskaber. Det bynære landskab var før en gråzone som ingen rigtigt tog ansvar for. Nu er ansvaret placeret hos kommunerne. Og de har rimeligt godt styr på det. Bygrænserne er stabile, når man ser bort fra udstykningerne langs motorveje, sagde han. Det bedste svar på urban sprawl er ifølge Kjell Nilsson fortætning, men uden at det sker på bekostning af de grønne områder der gør byen økologisk og klimamæssig robust. At udvikle den kompakte haveby forudsætter samarbejde på tværs mellem byplanlægning og forvaltningen af sundhed, miljø, park og natur. Uddannelsen Landskabsarkitektur og Bydesign ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er et svar på denne udfordring. Frivillige kan hjælpe Et svar på ressourceproblemet i naturforvaltningen kan være frivillige. I Danmark deltager 35% af befolkningen i frivilligt arbejde, især i social- og fritidssektoren, men kun 1% er med i naturforvaltningen. Det forklarede adjunkt på Københavns Universitet Anne Gravsholt Busck på baggrund af projektet Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. Frivilligheden kan - som Friluftsrådets direktør Jan Eriksen fortalte - ikke kun tage udgangspunkt i organisationerne der oplever betydelige fald i medlemstal. Og da landskabet og naturen overvejende er i privat eje skal også lodsejeren med som aktør. Der er dog gode eksempler. I Videbæk tog lystfiskere initiativ til at restaurere en å. Lodsejerne gav adgang, kommunen leverede materialerne. I en stemning af anerkendelse og respekt blev resultatet godt. Men hvad med fremtiden? Har lystfiskerne ressourcer til senere at følge op? Jan Eriksen slog fast at frivillig naturpleje bygger på et socialt fællesskab og en afgrænset opgave så man kan se at man gør en forskel. Og det skal være noget ekstra der ikke blot erstatter en del af kommunens daglige drift. Anne Busck understregede at det frivillige arbejde også giver kommunen udfordringer med at organisere, stille faciliteter til rådighed og afgive kompetence. Frivilligheden er derfor ikke altid et guldæg. En måde at få frivillige i sving kan være at appellere til individuelle fordele. Som når jægere og lystfiskere får gavn af egen naturpleje. Kogræsserlaug der også giver medlemmerne kød er et andet eksempel. Friluftsrådet har tre idékataloger på vej om friluftsliv i de bynære områder. Den oversatte ø-teori Grønne netværk og økologiske korridorer er på få år blevet et praktisk princip i naturforvaltningen. Det stammer fra en teori om at sammenhængende arealer er biologisk rigere end små isolerede arealer, f.eks. øer (MacArthur og Wilsons ø- teori, 1967), men at problemet modvirkes når øerne har indbyrdes sammenhæng (Hanski, 1970 erne). De langhårede teorier blev relativt hurtigt omsat til praktisk virkelighed i 1980 erne, forklarede lektor Henrik Vejre, Skov & Landskab. I 1985 så man de første spredningskorridorer i regionplanerne. Princippet var let at fatte for politikerne. Først og fremmest er årsagen dog det frugtbare møde i amterne mellem biologerne og de fysiske planlæggere der i forvejen arbejdede med rekreative netværk og en målrettet projektkultur. Økologiske forbindelser bør GRØNT MILJØ 2/2008 5

6 Skove og vådområder er som øer i havet. Økologiske korridorer, f.eks. hegn og vandløb, kan forbinde dem og skabe grundlag for at flere dyrearter kan leve i området. Går man et skalatrin op, kan et område med tætliggende biotoper - som det viste - i sig selv være en økologisk forbindelse. Foto: Jørgen Primdahl. ifølge Vejre især etableres i to tilfælde: Hvor man skal ophæve barrierer mellem områder der før har været forbundne (f.eks. ved at rydde plantager der skiller overdrev eller klit). Og hvor man skal ophæve effekten af nye barrierer (f.eks. etablere en faunapassage over en ny motorvej). De økologiske korridorer kan dog ikke laves til fordel for alle mulige arter. Nogle gange er isolation også godt, så der f.eks. ikke kommer ræve over til fugleøer, sagde Henrik Vejre der også bemærkede at mange af de mest pressede arter ikke kan flytte sig ret meget. Her kan økologiske korridorer ikke hjælpe. De økologiske forbindelser er omtalt nærmere i nyere relevante publikationer på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside og i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivudspil (se litteraturlisten). Velfærd for pengene At skov og landskab står højt på den politiske dagsorden bekræftes i værdistudier. Lektor Jette Bredahl Jacobsen og professor Bo Jellesmark Thorsen, Skov & Landskab, konstaterede at der er høj betalingsvilje for adgang til naturen. Den løber op i mindst to milliarder kroner hvert år. En tilsvarende betalingsvilje er der for at kunne få rent urenset grundvand. Truede arter udløser en betalingsvilje på 4-5 milliarder kroner om året. Det inkluderer en vilje til at betale for noget som man ikke selv får direkte glæde af, f.eks. smådyr og planter hvor det er respekten for den generelle eksistensværdi - Guds skaberværk - der tilsyneladende slår igennem. Hertil kommer yderligere 3-4 milliarder kroner for en bedre generel natur. I alt 12-14,5 milliarder kroner om året. De store værdier er et argument for at sikre finansieringen fremadrettet, f.eks. ved at revurdere prioriteringen af landdistriktsmidlerne, men varen skal stadig leveres så billigt som muligt, sagde Jacobsen og Thorsen. Træerne modererer Risikoen for klimaændringer - mere varme, flere ekstremer, tørrere somre, vådere vintre - har aktualiseret det grønnes modererende funktion, forklarede professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab. Han redegjorde for Manchester-undersøgelsen med scenarier for hvad der sker når Fra Gribskov ved Esrum Sø, en del af den kommende nationalpark kongernes Nordsjælland. Det velbesøgte område har mange forskellige biotoper i et sammenhængende naturområde. Foto: Erik D. Kjær. man øger eller reducerer den grønne overflade. Øges den 10% kan temperaturstigningen i byen holdes i skak hvis den ikke stiger alt meget. Især er træerne effektive da de både skygger og køler i kraft af deres fordampning. Men de behøver vand. Her kan de forstærkede sommertørker blive et problem. Det er dog ikke nok at se på de offentlige grønne områder. Det meste grønne ligger nemlig i boligområderne hvis disponering dermed har betydning. De moderne stenhaver er ikke lige sagen. På grund af den lange produktionstid har skovbruget længe forberedt sig på klimaændringer, forklarede J. Bo Larsen. Det er bl.a. sket i form af en forsigtigere brug af de mest sårbare træarter som rødgran, mere blandede og lokalitetstilpassede bevoksninger og en drift der forøger aldersog strukturvariationen. Principperne har udmøntet sig i national skovstrategi for statsskovene med nye skovudviklingstyper og skitser til hvordan konverteringen kan ske. På samme måde bør der ifølge Stephan Pauleit også i byen udvikles tilpasningsstrategier der følger klimaet. Klimaforsikring Klimaændringerne får også betydning for naturbeskyttelsen. Når klimaet ændrer sig, ændres den naturlige flora og fauna. Nogle arter er på vej ind, andre på vej ud. Det kan sætte naturbeskyttelsen under pres, for man kan ikke beskytte dem alle, sagde lektor Niels Strange og professor Erik D. Kjær, Skov & Landskab. Deres svar var en såkaldt klimaforsikret klimabeskyttelse. Den vil kræve at man inddrager følgende tre spørgsmål: Er der arter som det ikke længere er realistisk aller rimeligt at bevare, eventuelt fordi de ikke mere kan kaldes hjemmehørende? Er vi klar til at tage mod nye arter, både med hensyn til områder og forvaltning? Og er vi klædt på til at prioritere effektivt? Strange og Kjær bemærkede samtidig at naturbeskyttelsens hovedproblemer fortsat er for mange næringsstoffer, invasive arter og for lidt drift. Det er 6 GRØNT MILJØ 2/2008

7 problemer klimaet forværrer, og som i alle tilfælde accentuerer behovet for randzoner til fri succession, store uforstyrrede naturområder, økologiske korridorer og naturnær skovdrift. Bioenergiens begrænsning Bioenergi fra træ og energiafgrøder er CO 2 -neutrale og derfor et af de politiske svar på klimaændringerne. 12% af Danmarks energiforbrug er biomasse, især træflis, brænde, halm og affald, men undersøgelser viser at det åbne land kan producere 4-5 gange mere og skoven dobbelt så meget, forklarede Mette Maj Kirsch, Skov & Landskab. Det kan være en fordel i naturområder der skal genoprettes og udsultes for næringsstoffer, men produktionen vil være begrænset. Så kan der være mere perspektiv med bioafgrøder på marker hvor sidegevinsten kan være mindre udvaskning og mindre pesticidforbrug, sådan som Erling Andersen, Skov & Landskab, var inde på. Foreløbig er priserne - ifølge J. Bo Larsen - dog ikke til energiskove og andre bioafgrøder, og der er også landskabelige konsekvenser at tage hensyn til. I skoven kan det blive et problem at fjerne bark, grene og nåle. Skovøkosystemet kan i længden ikke bære en sådan udsultning, forklarede Morten Ingerslev, også fra Skov & Landskab. En udvej kan være at føre næringsstofferne tilbage med asken. Naturnær naturdrift Naturnær skovdrift er for længst introduceret til skoven. En af bannerførerne er professor J. Bo Larsen der præsenterede begrebet naturnær naturdrift. Baggrunden kendt: De relativt åbne naturtyper, der både rekreativt og biologisk er værdifulde, eksisterer kun så længe de drives - i hvert fald i et potentielt skovland som Danmark. Det bliver dyrt i takt med at naturgenopretningen skrider frem, bl.a. som led i habitatdirektivet og de tilhørende Natura 2000-områder. Der er ifølge J. Bo Larsen behov for en naturforvaltning der i højere grad er baseret på processer og mindre på arter. På den måde kan man også lettere inddrage klimaændringer i sine mål. Og så skal man - som i skoven - udvikle redskaber der støtter økosystemernes egne processer og ikke modarbejder dem. Derfor skal man ej heller ikke slås for at bevare naturligt ustabile biotoper. Redskaberne kan være naturlig hydrologi, bioafgrøder til at udsulte jorden, græsning og koncentrerede indsatser i stedet for gentagne indgreb, som forskningschef Karsten Raulund-Rasmussen uddybede det. Naturen indretter sig og skal nok blive spændende alligevel, mente han. En hjælp kan være at udvikle naturudviklingstyper ligesom der er skovudviklingstyper. Uddannes i partnerskab I flere indlæg blev der efterlyst mere viden, uddannelse og samarbejde. En mulighed er partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner - og et sådant blev der skitseret mellem Skov & Landskab og HedeDanmark af uddannelseschef Anders Bülow, Skov & Landskab, og uddannelsesansvarlig Morten Rasmussen, HedeDanmark. Udgangspunktet var efteruddannelse, men i en form hvor hyldevarer erstattes af skræddersyede tilbud on demand - on location og med forskningsviden på første geled. HedeDanmark har selv formaliseret sin interne efteruddannelse i HedeDanmark Akademiet. Den skal Skov & Landskab nu formelt være en del af, bl.a. i forbindelse med udvikling af kurser. Også gensidig inspiration og videnudveksling anføres som baggrund for initiativet der kan udvikles med fælles forsknings- og udviklingsprojekter. Også samarbejdets image-effekt kan bruges til bl.a. fremtidig rekruttering, blev det understreget. Netop at tiltrække gode medarbejdere blev af flere nævnt som en af fagets store udfordringer. sh SKOV & LANDSKABSKONFERENCEN Konferencen bestod af foredrag der belyste et aktuelt emne med så aktuel og relevant videnskabelig viden som mulig. Konferencen var ikke en drøftelse, men gav dog mulighed for enkelte spørgsmål. Nyheder var der ikke. De var for længst fortalt. Sådan er det i en nyhedsorienteret medieverden. Til gengæld skød talerne ikke kun standardforedrag af om deres seneste projekt, men sammenfattede og vurderede. Overblikket blev prioriteret frem for det fragmentariske. I modsætning til før var konferencen uden parallelle forløb. Man kunne overvære alle indlæg. Dem var der 12 af i et koncentreret program, ofte med to velforberedte talere pr. indlæg. Det var med enkelte undtagelser Skov & Landskabs egne folk. De gennemførte, bl.a. takket være en fælles indlægsstruktur, en stramt afvikling for de cirka 240 deltagere. Konferencen holdes fremover sidste onsdag i januar. LITTERATUR By- og Landskabsstyrelsen (2007): Eksempelsamling med projekter der skaber sammenhæng mellem naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivudspil. Faglig rapport fra DMU nr Hjortsø, Carsten Nico; Anne Gravsholt Busck; Morten Kisendal Fabricius (2007): Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. Skov & Landskab, KU. Schneekloth, Martin; Henrik Vejre (2007): Økologiske forbindelser - modeller og virkelighed. Skov & landskab, KU. Vejre, Henrik: Planlægning og forvaltning af økologiske forbindelser. Skov & Landskab, KU. Tæt ved Storebælt finder man denne biotop, en våd lysåben, egeskov med grøfter fyldt med sort mosevand. Eminent for sommerfugle. Men det er ikke en stabil biotop. Der kan let trænge saltvand ind fra bæltet i forbindelse med de oversvømmelser som der bliver flere af. Det er ikke sådan en biotop man skal bruge midler på at bevare. Foto: J. Bo Larsen. GRØNT MILJØ 2/2008 7

8 Horsens Østre Kirkegård 2004, med de traditionelle kistegravsafdelinger til venstre, fællesgrave til højre. Ansat hele året rundt på kirkegården Horsens Kirkegårde afskaffede systematisk vinterfyring allerede i 1973 Idet grønne fag er der tradion for at fyre medarbejdere om vinteren og ansatte dem igen om foråret. Det er en tradition under pres på grund af manglen på arbejdskraft, for i løbet af vinteren kan de fyrede folk blive anvist andet arbejde og miste deres ret til dagpenge hvis de ikke tager det. Det er derfor blevet sværere at tiltrække nye medarbejdere hvis de ikke kan tilbydes arbejde hele året. På Horsens Kirkegårde blev den systematiske vinterfyring dog afskaffet allerede i 1973, oplyser kirkegårdsleder Kurt Anhøj i Kirkegården. Umiddelbart var prisen at man måtte gå ned fra 27 til de 24 medarbejdere man stadig er normeret til. Og at behovet for at få vikarer under sygdom er større. Ellers er det gået fint. I en benchmarking (nøgletalssammenligning) fra 2006 med andre kirkegårde der vinterfyrer folk, viste det sig at personaleomkostningerne på Horsens Kirkegårde ikke var større end på de øvrige kirkegårde - selv om de som ventet var højere om vinteren og lavere om sommeren. Det handler basalt om at begrænse arbejdsmængden om sommeren og øge den om vinteren. Anhøj peger på at man om vinteren kan udføre andre opgaver end kirkegårdsgartnerne traditionelt udfører. Bla. anlægsarbejde og istandsættelse af bygninger. Vi laver hvert år en plan over de anlægs- og driftsopgaver vi ønsker at gennemføre i løbet af vinteren, oplyser han. Efter en helhedsvurdering er det fordelagtigt at udnytte egne arbejdstimer om vinteren frem for at engagere håndværkere. Også selv om vi måske ikke er helt så effektive, skriver Kurt Anhøj der oplyser at personalets evner som handymen og efteruddannelse kommer dem til gode. Resultatet er også at Horsens Kirkegårde generelt har lavere omkostninger end de kirkegårde som i højere grad tyr til entreprenører. Man kan også til en vis grad flytte arbejde fra sommer til vinter, f.eks. ved at ændre anlægget så der skal udføres mere beskæring og mindre græsslåning og lugning. En anden mulighed er at vælge hækplanter der kan klippes uden for den travleste periode. De milde vintre en hjælp, ikke mindst til anlægsarbejdet. Tidligere kunne vejret om vinteren gøre det svært at gennemføre arbejderne. Med de milde vintre er det problem blevet minimalt, skriver Anhøj. De flere vinterstorme har også medført mere beskæring. Samtidig bliver kirkegården brugt mere om vinteren. Det give mere vedligeholdelse, f.eks. for at samle visne buketter. Desuden ryddes nu alle stier for sne og gruses. Før var det kun hovedstien. Udviklingssamtaler, arbejdspladsvurderinger, uddannelse mv. placeres selvfølgelig om vinteren. Efter lokalaftalen skal mindst en uges ferie lægges om vinteren. Desuden arbejdes der lidt længere om sommeren end om vinteren - henholdsvis 38,5 og 35,5 timer. Forudsætningerne for at tilbyde helårsarbejde varierer fra kirkegård til kirkegård, understreger Anhøj. Jeg er imidlertid overbevist om at de fleste kan skabe grundlag for beskæftigelse hele året uden at det påvirker økonomien. sh KILDE Anhøj, Kurt (2008): Vinterfyringer er lagt på is. Kirkegården 1/2008. Plantevalg til skoven på nettet Med den nye hjemmeside bliver det nemmere og mindre bøvlet at vælge planter til ny skov og skovplantninger i det åbne land og i byerne. Det lover Skov- og Naturstyrelsen der har fremstillet den ny hjemmeside sammen med Skov & Landskab. Man kan hurtigt finde frem til hvilke arter og frø man skal satse på, uanset hvor i landet man vil plante og til hvilket formål. På et Danmarkskort peger man på det relevante område - plantningslokaliteten - og guides frem til anbefalinger af art og frøkilde. Hjemmesiden kan også give svar på hvilke forhandlere der sælger de planter der bedst egner sig. Baggrunden for hjemmesiden er ifølge Skov- og Naturstyrelsen bl.a. at både private og kommunale træplantere mere og mere benytter sig af entreprenører til at tage sig af de praktiske opgaver med at plante ny skov. Samtidig bliver der også flere skovejere som ikke selv er uddannet inden for skovbruget. På den måde er der risiko for at den nye skov ikke bliver lige så optimal som den kunne være. Også fordi entreprenørerne jo ikke nødvendigvis har særlig meget kendskab til de specifikke lokale forhold. Det gælder f.eks. de lokale jordbunds- og vejrforhold, forkla- rer skovrider Bjerne Ditlevsen fra Skov- og Naturstyrelsen. F.eks. kan området for en ny skov ligge i en lavning hvor der er fare for frostskader. Der kan også være nogle områder, som har en dårlig jordbund eller som er særligt vindudsat, hvilket er dårligt for f.eks. rødgran. Alt sådan noget tager den nye hjemmeside højde for, oplyser han. 8 GRØNT MILJØ 2/2008

9 GRØNT MILJØ 2/2008 9

10 Figur 1. iseed giver hurtigt et større plantedække (til venstre) end tilsvarende ubehandlet (til højre). Renovering af stadion FC Den Haag maj Græsfrø med madpakke Med iseed præsenterer Prodana en ny teknik hvor frøet overfladebehandles med gødning Af Asbjørn Nyholt En madpakke af gødning lægges uden på græsfrøet. Sådan er princippet i iseed, en ny patenteret teknologi der er resultat af ti års samarbejde mellem DLF-Trifolium A/S og Kemira GrowHow. Både spiringsprocent og etableringstid bliver væsentligt forbedret når frøet på denne måde sikres en optimal forsyning af kvælstof og fosfor. Gødningen af kvælstof og fosfor lægges direkte uden på græsfrøet ved hjælp af en overfladebehandling af frøet. Forholdet mellem hurtig- og langtidsvirkende næringsstoffer er nøje justeret. Det har været et mål lige fra de allerførste ideer kom på bordet at effekten skulle være så markant at den visuelt kan registreres i praksis. Det er ikke nok for os at gentagne laboratorieforsøg kan dokumentere en signifikant effekt. Derfor tog forskningsprojektet først udgangspunkt i forsøg udført i laboratorium og drivhus. Siden er effekten dokumenteret i forsøg på friland fra DLF-Trifoliums egne forsøgsstationer i Europa og fra uvildige institutioner som STRI, England og IPC, Holland. Optællinger har vist at mellem 20-40% flere frø etablerer sig som småplanter end for tilsvarende ubehandlede frø. Det er takket være den lette adgang til næringsstoffer. Det giver selv de mindre og lidt svagere frø en mulighed for at etablere sig som egentlige græsplanter. En anden effekt er at frøet bliver lidt tungere og dermed får bedre jordkontakt. Frøet får på denne måde større mulighed for at opsuge fugtigheden fra jorden. Alt i alt får man en væsentlig mere sikker etablering, især i en kold jord i det tidlige forår. Gødning direkte på frøet er fire gange lettere tilgængelig end traditionel gødning. Da frøets naturlige næringsreserver er begrænsede, bliver den tidlige plantevækst betydeligt begunstiget. De testede græssorter viste en forbedring af tilvækst i toppen på gennemsnitlig 14% efter blot 16 dage (figur 1 og 2). Den kraftige vækst i de små planter giver hurtigere et tæt plantedække. Det er en fordel for spillerne på f.eks. stadioner eller teesteder, men giver også græsset større konkurrencekraft over for tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. Forsøgene har også vist at iseed-behandlingen fremmer udviklingen af både hoved- og siderødder. Det betyder at den samlede rodmasse bliver større (figur 3). De unge planter fra det behandlede frø får derfor et forspring med optagelse af vand og næringsstoffer fra jorden. Det giver en konkurrencefordel i forhold til fremspirende ukrudtsplanter. Teknologien er en stor fordel hvor nye slidstærke sorter skal etableres i en eksisterende græsbestand som på stadioner eller teesteder. Prodana introducerer derfor i år en ny græsfrøblanding iseed Sport. Her bliver teknologien kombineret med nye slidstærke sorter af rajgræs som Melbourne og Bizet 1. Når man eftersår med f.eks. 2 kg/100 m 2 iseed Sport, tilfører man 1 kg/100 m 2 græsfrø, 20 kg/ha kvælstof (N) og 4 kg/ha fosfor (P). o FORFATTER Asbjørn Nyholt er hortonom og produktchef for Prodana Seeds A/S. Figur 2. Tydelig effekt af kvælstof tilført som iseed. Foto taget 16 dage efter såning. Fra venstre: ubehandlet, 5% N, 15% N, 30% N. Kemira GrowHow, Espoo Figur 3. iseed giver en større rodmasse hvilket hjælper topvæksten af kimplanten. Til venstre behandlet frø, til højre ubehandlet frø. Kemira GrowHow, Espo GRØNT MILJØ 2/2008

11 3 i 1 suge, blæse, snitte ES-255ES Professionel og effektiv løvsuger/blæser med patenteres indbygget kniv der snitter blade, grene og affald 12:1. Nyt design, forbedret låsesystem, ESstart og ekstra stor udstødning for lavt støjniveau. Vejl. pris 2.716,- Ekskl. moms NYHED! - ikke kun for professionelle CS-350WES 36cc allround sav med 14" sværd. Bedste sav i sin klasse med lav vægt og høj effekt. Saven har SAIS elektronisk tændingsforstilling og ES-start. Vejl. pris 2.556,- Spar 560,- Kampagne pris 1.996,- Ekskl. moms Find din nærmeste forhandler på CS cc professionel med 15" sværd. Professionel sav med høj effekt, lav vægt og smalt design. Saven har SAIS elektronisk tændingsforstilling, for lettere start og lavere forbrug af brændstof. Leveres også med 18"sværd. Vejl. pris 4.796,- Spar 1.544,- Kampagne pris 3.196,- Ekskl. moms CS-4200ES 40cc allround sav med13" sværd. Effektfuld og professionel mellemklasse sav der klarer såvel fældning som afgrening. Saven har ES-startsystem for let ubesværet start. Leveres også med 15" sværd. Vejl. pris 3.620,- Spar 1.224,- Kampagne pris 2.396,- Ekskl. moms Priserne er ekskl. moms og gældende indtil eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl. GRØNT MILJØ 2/

12 Uden respekt for planteleverancen I et udbud blev der leveret et andet og dårligere plantemateriale end beskrevet. Det udviklede sig til en lang og betændt, men også meget lærerig sag. Af Anne Fischer Stausholm Er planter så billige at ingen kerer sig om deres kvalitet? Er vores viden om fagets særkende så begrænset at vi ikke kan vurdere dem fagligt kvalificeret? Hvor er planteskolernes faglig stolthed og korpsånd? Hvilke følger har modtagerens manglende kontrol og kvalitetssikring for den fremtidige planteproduktion? Spørgsmålene tårner sig op i en sag hvor alle parter er tabere. Det er en sag hvor planteskoler har mistet ordrer fordi en konkurrent tilsyneladende har spekuleret i dårlig plantekvalitet og manglende faglighed i kundens modtagekontrol. Kunden har nok fået billige planter, men planteskolebranchens anseelse og troværdighed har lidt skade og udenlandske planteskoler fra især Tyskland og Holland har fået endnu mere plads. Et almindeligt udbud Fik kunden de planter og den kvalitet der fremgik af udbudsmaterialet? I den indbudte licitation blev udbudsmaterialet sendt til fem planteskoler der alle gav bud. Grundlaget var ifølge udbudet tilbudsloven. Tildelingskriteriet var laveste pris. Og ordren gik til lavestbydende med et bud på kr. Højeste bud var kr. Vinderbuddet var uden forbehold. Et af de øvri- ge bud havde forbehold for træer af dansk herkomst, og de to højstbydende havde forhåndsreserveret træer af dansk herkomst. Licitationsmaterialet omfattede levering af større højstammede træer af dansk herkomst og en række hæk- og læplanter. I udbudsmaterialet fremgik følgende krav i henhold til plantelisten: Lokalitet, latinske navn, danske navne, alder, størrelse og antal. Videre hed det under Særlige Arbejdsbeskrivelser for plantelevering : Samtlige planter skal være forsynet med et mærkat, der som minimum oplyser om plantens latinske navn (slægtsnavn, artsnavn og subspecies), plantens alder samt plantens størrelse. Undtaget herfor er småplanter og roser der leveres i bundter. Her skal hvert bundt være forsynet med et tilsvarende mærkat. Planterne blev leveret og plantet ud. Udbyder stillede sig tilfreds - indtil en af de fire tabende planteskoler bemærkede at leverancen ikke var konditionsmæssig. Ud fra en besigtigelse af de udplantede planter påstod planteskolen at der var træer der hverken var højstammede eller danske. Hæk- og læplanterne levede heller ikke op til kravene. Kvaliteten lå i det hele taget under almindelige krav, TILBUDSLOVENS KRAV Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Klageren har i sit klageskrift til Klagenævnet for Udbud bl.a. fremført at tilbudslovens 2 stk. 2 og 3 ikke er overholdt. 2 stk. 2. Udbyderen skal udnytte de muligheder, der findes for at skabe tilstrækkelig konkurrence. 2 stk. 3. Det påhviler udbyderen ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udbuddet og tildelingen af ordren at sørge for at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier, og at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem tilbudsgiverne. Klageren har endvidere fremført at indklagede har handlet i strid med tilbudslovens 8 stk stk. 3. Udbyderen kan forkaste et tilbud, såfremt det findes overvejende sandsynligt, at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig og forsvarlig måde og i rette tid. FUSARIUM I PLANTER Fusarium findes i vækstmedier og nogle planter. Svampen kan forekomme uden at det er at betragte som en decideret mangel og ofte uden at det opdages fordi planter under gode vækstbetingelser kan overvinde en inficering. Sundt plantemateriale, god hygiejne i forbindelse med håndtering af planterne og gode jordbundsforhold og dræn er vigtige i forebyggelsen af fusarium. Der er ingen midler der forebygger eller bekæmper fusarium og der er ingen kemiske midler som har 100% effekt. Oftest kan man ikke se på planterne at de er angrebet. lød påstanden. Sagen blev derfor bragt ind for Klagenævnet for Udbud. Ikke op til konditionerne Den forurettede planteskole bestilte en uvildig konsulentbesigtigelse. Rapporten, der er baseret på visuel observation på stedet, konkluderede: Udbyder har modtaget et plantemateriale der for mange af planternes vedkommende ikke lever op til konditionerne i udbudsmaterialet, og som efterfølgende vil kræve en klar strategi og mange arbejdstimer fra udbyders side for at udvikle sig tilfredsstillende. Rapporten konkluderede også at der var tale om et meget uensartet plantemateriale. Mange planter havde ensidig kroneopbygning, et typisk tegn på at de har stået klemt. Mange træer havde uregelmæssig og forkert grenopbygning og bar præg af ikke at have fået den nødvendige kroneudtynding og -korrigering. Mange topskud var knækket eller stukket med knudret top. En del træer var for små. En del havde store afvigelser fra centerlinien. Umiddelbart overholdt omkring 20% af træerne ikke normkravene. Barrodshæk- og læplanterne havde store afvigelser i rodhalsdiameter, rodudvikling og højde. Der var både gode og dårlige eksempler i samme bundt. Det antydede manglende eller dårlig sortering. Mange planter var uden forgrening og lignede ungplanter. Skønt de på etiketter og fakturaer benævnes omplantede, var mange ikke omplantede og yngre end foreskrevet. Planterne virkede generelt vitale. Det gjaldt dog ikke flere bundter af eg og bøg med et atypisk mørkfarvet ved, indtørrede knopper og små blade. Egeplanterne forekom generelt små og mindre vitale end de øvrige planter. Forskerne på banen Der blev taget prøver af hækog læplanter til vurdering hos Danmarks Jordbrugsforskning og DEG Green Team. Danmarks Jordbrugsforskning så på planternes alder, rod/top forhold, rodhalsdiameter og tegn på omplantning. Konklusionen stemte med konsulentbesigtigelsen. En del planter var yngre end foreskrevet. En del viste ingen tegn på omplantning. Nogle bundter havde både rodskårne og ikke rodskårne planter i samme bundt. Nogle bundter viste tegn på rodsnøringer og andre var uens beskåret. Variationen på planternes rodsystemer blev opgivet som en variationskoefficient der er et relativt mål for hvor meget planternes størrelse afviger fra hinanden. Planter der ikke er sorteret efter størrelse, har ofte en koefficient over 20%. Det havde en del bundter i det vurderede plantemateriale. Et asymmetrisk rodsystem kan skyldes opbevaringen, men da ikke alle planterne havde asymmetrisk rod, måtte 12 GRØNT MILJØ 2/2008

13 Udbudsmaterialet beskrev en bestemt klon af lind af dansk herkomst. Leverancen var for en stor dels vedkommende imidlertid fra Holland og en anden klon end foreskrevet. Modtagekontrollen svigtede, og resultatet taler for sig selv. Trist at skue og et stort arbejde venter forude for at få træet på ret køl. de træer og podede kloner. Ikke fra den samme klon som de skulle være. Rapporten oplyste videre at den anvendte beskæringsteknik bruges af flere planteskoler i Holland. Desuden var jordklumpen i flere tilfælde karakteristisk for hollandske planteskoler. Naktuinbouw fastslog at træerne ikke levede op til kvalitetsnormerne som dog varierer lidt fra land til land. DNA-testen viste at der var tale om en blanding af kloner. Ud af 12 testede træer opfyldte kun 4 med sikkerhed kravene i udbudsmaterialet. Da træerne var tilfældigt udvalgt kan man antage at kun en tredjedel af leverancen er konditionsmæssig. DNA-testen blev udført som en Finger-print-test. Den kan godt udføres i Danmark, men den skulle - på grund af manglende erfaringer - køre som et forskningsprojekt. Derfor blev testen udført i Holland. Klagenævnet for Udbud Problemstillingen rejser det juridiske spørgsmål om man må modtage et andet og et dårli- DNA FINGER-PRINTS Der blev udtaget grene fra 12 tilfældigt valgte lindetræer ud af de ca. 280 plantede. Grenene blev nummeret, farvekodet og podet på grundstammer af Tilia platyphyllos og sat i væksthus. Grene fra 12 kendte lindekloner dyrket på forsøgsstationen blev ligeledes podet på Tilia platyphyllos som referenceeksempler. Der blev taget blade fra to planter stammende fra det samme træ. Bladene blev bagefter blandet. Fra referencematerialet blev blade fra fire planter udtaget og mixet. Materialet blev gentestet og sammenlignet med allerede kendt hollandsk materiale. Det kunne fastslås at kun 4 ud af de 12 træer havde den bestilte klons DNA-profil. årsagen være produktionsforhold i planteskolen. Asymmetrisk rodsystem vil kunne medføre dårlig stabilitet af planterne efter udplantning. DEG Green Team undersøgte prøver af ege- og bøgeplanter for sygdomme. Man konkluderede at bøgeplanterne havde fusarium i og på rødderne og rodhalsen og havde haft bøgeluseangreb. Fusarium-angrebene var så voldsomme at de kunne give store udfald, især hvis træerne blev plantet under ikke optimale forhold. De blev faktisk plantet på en jordvold. Det er uvist om planterne blev leveret med fusarium eller blev inficeret bagefter. Egeplanterne viste derimod ingen tegn på sygdom eller svamp. Når de var små og svage, kan årsagen derfor være dyrkningsproblemer. DNA-test af materialet Planteleverancen bestod bl.a. af ca. 280 lindetræer der ifølge udbudsmaterialet skulle være en særlig klon af dansk herkomst. I samarbejde med kunden bad den forurettede planteskole Naktuinbow, Hollands statslige forsøgsvæsen og plantetilsyn, om en bedømmelse og en DNA-test. Der blev udvalgt 12 tilfældige lindetræer (et for hver 25 træer i rækken) for at opnå et godt statistisk materiale. Af rapporten fremgik at træerne havde forskellig alder. Beskæringsteknikken indikerede at træerne var sammensat af leverancer fra forskellige underleverandører. Træerne var en blanding af frøformere- GRØNT MILJØ 2/

14 gere plantemateriale end udbuddet anfører. Klagenævnet for Udbud har haft sagen til behandling, men afvist den. Klagenævnet gav principielt anklager ret i alle påstande, men nævnets beføjelser rækker kun til at sikre at parterne står lige i budrunden. Det er efter nævnets opfattelse dog ikke godtgjort at modtageren har været i ond tro ved tildeling af den udbudte planteleverance. Bygherre har derfor ikke bevidst stillet de bydende parter forskelligt. Nævnet understreger at sagen drejer sig om en kontrakt der er misligholdt fordi der er givet usande oprindelsesoplysninger og leveret ringere kvalitet end aftalt. Følgeseddel og fakturalinier indeholder falske oplysninger om produktets alder og oprindelse. Sådanne misligholdelser videregives normalt til Plantedirektoratet for at belyse sagen over for interesserede myndigheder. Klageren har dokumenteret alle påstande over for modtageren af planterne. Klagenævnet for Udbud anbefalede derfor at rejse sagen som civilretsligt søgsmål. Hvilket klager stadig overvejer. I sagen har den berørte planteskole lidt et avancetab på kr. samt kr. til rapporter, konsulentydelser og advokatbistand. Når planteskolen overvejer en retssag, er det også fordi den har tabt andre licitationer under lignende mistænkelige forhold og frygter at gøre det igen. Planteskolen vil fremtidssikre firmaet, enten ved at ændre konkurrenternes adfærd eller tilpasse sin egne leverancer. Synes juridisk korrekt Sagen rejser også det spørgsmål, om modtageren handler i strid med tilbudsloven ved at acceptere planter der ikke lever op til udbudsmaterialet. Sætter det ikke den reelle konkurrencen ud af kraft? Peter Andersen, chefjurist i Håndværksrådet, vurderer at klagenævnets afgørelse er rigtig.: Det er vigtigt at adskille forløbet og bedømmelsen af selve udbuddet fra de følgende omstændigheder hvor planteskolen efter det oplyste leverer andet end det der er aftalt og krævet. Ved et udbud omfattet af tilbudsloven eller EU-regler skal udbyderen stille alle tilbudsgivere lige, og udbyder er forpligtet til at indgå aftale med den tilbudsgiver der giver bedst pris. Opfylder udbyder disse krav er der ikke basis for at klage til klagenævnet over udbyder - med mindre udbyderen bevidst bagefter giver den valgte tilbudsgiver adgang til at levere noget helt andet end hvad der er udbudt, forklarer Peter Andersen. I en sag som denne har klagenævnet vurderet at der ikke er indgået aftale mellem udbyder og tilbudsgiver om at levere andet end det udbudte. Tværtimod vil udbyderen forlange at de forkerte træer udskiftes med de rigtige, udbudte træer. Derfor er udbuddet gennemført korrekt. Hvis leverandøren under arbejdets udførelse ændrer leverancen og måske snyder ved bevidst at levere andet end aftalt, så er det et kontraktbrud. Det giver kunden ret til omlevering, eventuelt nedslag i prisen eller i yderste konsekvens at ophæve kontrakten. Men det har intet med udbuddet og licitationen at gøre. Det er et rent kontraktligt forhold mellem kunden og leverandøren som de øvrige tilbudsgivere ikke kan blande sig i, forklarer Peter Andersen. Plantedirektoratets svar Plantedirektoratet blev spurgt om det er i orden at en planteskole sælger planter som en bestemt klon selv om en betydelig mængde er dokumenteret at være en blanding af kloner. Svaret lød: Der stilles ikke krav til prydplanters identitet ud over at disse ved salg skal være mærket med botanisk navn (slægt og art). Og er det berettiget at sælge planter som om de er af dansk herkomst til trods for at en væsentlig del er fra udlandet. Der stilles ikke krav om angivelse af hvor prydplanter er produceret, lød svaret. Videre blev Plantedirektoratet bedt om at oplyse om der er dokumentationskrav og undersøgelses- og indberetningspligt ved import af udenlandske planter. Her var svaret: Ved omsætning af planter i Danmark skal kravene i be- Træerne er blevet grønne. Men at der er tale om forskellige kloner fornemmes klart. Det forrestei rækken træ har en bred krone, mens det næste er smalt og opret. Det vil kræve en del beskæringsarbejde at skabe et ensartet udtryk. Mange topskud var knækket eller stukket med knudret top. 14 GRØNT MILJØ 2/2008

15 Er det sådanne træer vi ønsker leveret. De er billige, men er her solgt til overpris. Landskabsarkitekter og anlægsgartnere må have større faglig indsigt i modtagekontrollen. Det er her plantematerialet skal vurderes kritisk og eventuelt returneres hvis det ikke opfylder forskrifterne. MODTAGEKONTROL AF PLANTER NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE (Danske Anlægsgartnere, 2006) Modtagekontrol: Ved modtagelse kontrolleres at det leverede er i overensstemmelse med bestillingslisten for så vidt angår antal, størrelse, arts- og sortsvalg. Planter kontrolleres visuelt ved modtagelse. Planterne skal fremtræde vitale. Svækkede, beskadigede og ikke saftspændte planter samt planter med synlige sygdomstegn kasseres. Rødder og jord skal være fugtige ved levering. Højstammede træer: Planter skal være velforgrenet og have et udseende der er karakteristisk for sorten. Trækronen skal være velafbalanceret. For træer med gennemgående stamme skal der være et gennemgående ledeskud. På højstammede træers gennemgående stamme må afvigelser fra centerlinien fra rodhals op til krone være højst 3 cm. For Quercus, Fagus, Carpinus, Crataegus og Platanus og for landskabsheister generelt tolereres større afvigelser. Hæk- og læplanter: Planter skal have et velafbalanceret forhold mellem top og rodmasse. Planter skal være velforgrenet og have et udseende der er karakteristisk for sorten. For barrodsplanter skal rodbeskæring være synlig. Rodhalsdiameter skal angives for skovog landskabsplanter samt for hækplanter mindre end lette buske. For skov- og landskabsplanter skal færdigvarer sorteres efter rodhalsdiameter i relation til højde i henhold til normerne. PLANTESTANDARD (Dansk Planteskoleejerforening, 2002). Højstammede træer: Træerne skal have en ret stamme og en artstypisk krone. Gennemgående terminalskud og velfordelte grene. Højstammede træer skal i hele produktionsforløbet have kronens grundform optimeret til videre vækst med gennemgående terminalskud og velfordelte kronegrene. Hæk- og læplanter: Sammenhængen mellem rodhalsdiameter og højde gælder for den enkelte plante ikke for et helt bundt. kendtgørelse om planter være opfyldt. I princippet er der fri bevægelighed for planter i EU hvis de stillede krav er opfyldt. Der er således ingen krav om undersøgelse eller indberetning ved handel med planter mellem EU-landene. Virksomheder der i Plantedirektoratet er registreret som leverandør af planter, skal kunne redegøre for køb og salg. Plantedirektoratets normale procedure er kontrolbesøg på planteskolerne hvor der udtages stikprøver og skaffes dokumentation. I den aktuelle sag kunne Plantedirektoratet have bedt planteskolen om at dokumentere hvilke planter der var leveret, men det krævede planteskolens medvirken. Den vindende planteskole løj i lang tid om plantematerialets oprindelse og anførte egen lokation for planteproduktion. Først senere erkendte man - hårdt presset - at der var tale om importplanter. Politianmeldelse Plantedirektoratet har ret og pligt til at besigtige planteskoler. Konstateres uregelmæssigheder, kan direktoratet bede planteskolen rette dem. Men direktoratet kan ikke gøre noget ved en sag hvor en privatperson eller virksomhed henvender sig med en mistanke. Sådanne sager skal politianmeldes, men uden egen faglig kompetence vil politiet henvende sig til Plantedirektoratet for at få sagen vurderet. Planteskolen har erkendt at have leveret planter fra Holland. Da de ankommer på modtagerens adresse er de mærket som danske planter. Det kunne afsløres med en politianmeldelse og stille klageren gunstigt i en retssag. Klageren har argumenteret for at få Dansk Planteskoleejerforening og Plantedirektoratet til at påtage sig sagen. Hvad de ikke vil. Plantedirektoratet med henvisning til deres beføjelser. Planteskoleejerforeningen har dog overgivet sagen til foreningens erhvervspolitiske udvalg for at fortsætte dialogen med Plantedirektoratet. Foreningens formand har desuden været indkaldt som vidne. Spørgsmål som planteskoleejerforeningen også kunne tage op er: Hvordan kan en forening og en offentlig kontrolinstans leve med en bevidst og veldokumenteret omgåelse af sandheden der skader branchen? Hvilken berettigelse har Plantedirektoratet når man ikke kan tage sig af sådan en sag uden politianmeldelse? Er kontrollen pengene værd? Dansk Planteskoleejerforening kan kun være interesseret i at branchen opretholder en reel konkurrence og troværdighed, og at planteskolerne agerer etisk acceptabelt. Derfor har foreningen også taget initiativ til at oprette et ankenævn der kan håndtere enkeltsager som den aktuelle. Modtagekontrol Sagen understreger spørgsmålet om modtagekontrollens kvalitet. Skal man kunne identificere jordtyper af udenlandsk herkomst? Næppe. Skal man kunne skelne mellem forskellige beskæringsteknikker der medfører at træerne ser meget forskellig ud? Måske. Dansk Planteskoleejerforening må på banen. Dens medlemmer må kunne opfylde en række kvalitetskrav og der må være sanktionsmuligheder hvis de ikke gør det. Men også Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd har et medansvar for modtagekontrollen. Plantestandarden og Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde rækker ikke. Det må være muligt at definere de krav der sættes til en kontrol - vel vidende at der er et utal af variationer. Man kan måske begynde baglæns - med det endelige beplantningsudtryk. Der er klar forskel på om et egetræ skal stå i et læhegn eller solitært. Det skal være muligt at kontrollere f.eks. antal omplantninger og rodhalsdiameter. Det skal også defineres hvad formålet med modtagekontrollen er og hvilke faglige krav den stiller. Bør få konsekvenser Når tildelingskriteriet er laveste pris indbygger man et modsætningsforhold til den præcise kvalitet som fremgår af udbudsmaterialet. Det kan skabe ulige konkurrence. Kun modtagekontrollen er i stand GRØNT MILJØ 2/

16 Vi ønsker lige konkurrencevilkår Kommentar fra Peter F. Schjøtt, formand for Dansk Planteskoleejerforening Vi vil gerne slå fast at Dansk Planteskoleejerforening ønsker lige konkurrencevilkår, og at leverancer naturligvis skal overholde de krav der er fremsat i licitationsmaterialet, hvilket vi har påpeget ved flere lejligheder internt i foreningen. Det har undret os at hverken Konkurrencestyrelsen eller Plantedirektoratet kunne medvirke til afgørelser i sagen. Sagen har også vist at ved handel mellem landene i EU, kontrollere Plantedirektoratet kun til artsniveau, så det er svært at komme igennem med klager over landegrænserne. Behovet for et ankenævn er derfor helt klart. Planteskoleejerforeningen igangsatte, efter omtale af den meget dårlige leverance, et arbejde med at etablere et ankenævn allerede sidste sommer. Vi forventer en endelig præsentation på vores generalforsamling i juni. Vi håber så at den præventive virkning gør at der ikke bliver brug for ankenævnet. Sagen er klar, vi ønsker fair play og gode planter fra danske planteskoler med ægte redegørelse for størrelse og kvalitet. Vi har løbende fokus på dette emne. Sagen har endvidere vist at der er et stort behov for uddannelse af de folk der modtager planterne så de er i stand til at se om planterne har den rette kvalitet ved leveringen. Vi deltager gerne i et samarbejde om dette. Samtidig ønsker vi ligeledes fair play fra landskabsarkitekter og bygherre så der ikke laves om på planer efter igangsættelse af projekter. til at afgøre om der reelt leveres den efterspurgte varer og at man derfor betaler for det man har bestilt og udbudt. Derfor er modtagekontrollen så vigtig. Og fordi den svigtede, gik det galt i denne sag. Tit er det ikke engang bestilleren der udfører modtagekontrollen. Det bør derfor overvejes om en planteleverance egner sig til udlicitering eller om det er bedre at gå direkte til sin planteleverandør. Modtagekontrollen skal hvile på et professionelt grundlag der tjener både udbyder og leverandør og tilsidesætter enhver mistanke. Kunderne skal kunne stole på at de leverede planter er sortsægte. Ellers giver det ingen mening at beskrive dem i udbuddet. Planteskoling på stedet Modtageren af planterne har på skrift meddelt klageren at man har taget situationen til efterretning, men har også klaget over flere af planterne. Planteleverandøren har erkendt at der er kloner som ikke er identiske med udbudsmaterialet og har tilbudt at udskifte alle de træer hvor der er tvivl om sortsægtheden. Planteskolen har velvilligt løbende udskiftet de træer som modtageren ikke kunne acceptere. Flere træers vækst hæmmes af manglende dræn. For dem vil det være svært at sige om dårlig vækst skyldes plantematerialet eller vækstvilkårene. På grund af omstændighederne står planteleverandøren på forhånd dårligt i sagen, og har derfor også bedt om at drænproblemet løses. Planteskolen har ligeledes tilbudt at beskære træerne på plantestedet fordi de ifølge planteskolen stammer fra to forskellige partier og derfor er lidt forskellige rent beskæringsmæssigt. Det havde ikke været nødvendigt hvis planterne var konditionsmæssigt leveret. Men det er måske en del af branchens fremtid. De implicerede parter optræder anonymt i artiklen. Det har været forudsætningen for at kunne bringe den. FORFATTER Anne Fischer Stausholm er landskabsarkitekt med eget rådgivende firma. GOLDONI Lidt mere enkelt - meget mere driftssikkert Transcar hk og 4 hjulstræk Knækstyret eller forhjulstyret 3 vejs tiplad - op til kg. - tlf JUTEK 16 GRØNT MILJØ 2/2008

17 Otte rendegravene i test Huddig 1260 og JCB 4CX blev bedst i bedømmelsen hvor prisen dog ikke indgik Der er ikke meget forskel på rendegraverne. I hvert fald ifølge den test af otte maskiner som Licitationen gennemførte sammen med sit finske og svenske søsterblad i en finsk grusgrav fire uger i sommeren Rendegraverne var i klassen 8-13 tons, en vægt der henviser til totalvægten. Altså relativt store maskiner. Bedst bedømt blev Huddig 1260 blandt de tre tunge maskiner og JCB 4CX blandt de fem lettere. Maskinernes rangorden blev bestemt ud fra en ergonomisk og funktionsmæssig test hvor maskinførere fra de tre lande prøvede maskinerne i arbejde. Bedømmelsen viste sig at passe med pris og vægt. Den i Danmark ret ukendte svensker vinder, Huddig 1260, var klart tungest og dyrest. Sidst blandt de tunge blev den danske Hydrema 928D der var lettest og billigst. Alligevel havde de to danske maskinførere den som vinder, bl.a. fordi den gravede bedst, men det var altså ikke nok til sejr. RANGORDEN UD FRA ERGONOMI OG FUNKTION Totalvægt Pris Motorkraft 1. Huddig ,95 tons 2,1 mio. kr. 157 hk 2. Lännen 8800E 11,85 tons 1,5 mio. kr. 162 hk 3. Hydrema 928D 10,45 tons 1,2 mio. kr. 131 hk 1. JCB 4CX 9,3 tons 0,6 mio. kr. 100 hk 2. Caterpillar 444E 10,35 tons Uoplyst 102 hk 3. Komatsu WB ,15 tons 0,6 mio. kr. 99 hk 4. Case 695SR 8,9 tons 0,5 mio. kr. 110 hk 5. Terex 970 Elite 8,25 tons 0,5 mio. kr. 100 hk Grafik fra Huddig-1260-brochuren. De tekniske målinger var i de fleste tilfælde ret ens for maskinerne, bl.a. med hensyn til gravekraft, kabinemål, støjniveau, topfart, transporthøjde og læssehøjde. Kun i enkelte tilfælde var der større spredning, bl.a. med hensyn til læssernes brydekraft og løftekapacitet, brændstofforbrug og svingradius. Forskellene modsvarede ikke prisforskellene. I testen savnedes New Holland, men man havde dog Case-rendegraveren som er næsten magen til på grund af nært produktionssamarbejde. Den antikke maskinbetegnelse rendegraver dækker over en gammelkendt maskinkombination hvor traktoren har et graveagregat bagpå og et læsseraggregat foran. Konceptet har været på retur til fordel for mere specialiserede maskiner, men alsidigheden er stadig til fordel for rendegraveren som der i Danmark blev solgt over 800 af i sh KILDE Maskintesten rendegravere. Licitationen GRØNT MILJØ 2/

18 Stævningsskoven til byen Der er oplagte oplevelsesmæssige og biologiske muligheder i den gamle driftsform Stævningsskoven kan få en renæssance i landskabet i forbindelse med CO 2 -neutral energiproduktion. Men også byens parker og grønne områder kan få glæde af driftsformen med det både urskovsagtige og kulturelle udtryk. Den stævnede skov har rekreative muligheder, ikke mindst til leg, skriver Karen Sejr i Skov & Landskabs videnblad Stævningsskov i byen. Stævningsskoven kan også styrke biodiversiteten i byen, ikke mindst i kraft den den varierede urteflora og især når den kombineres med afgræsning. Samtidig er stævningsskoven et kulturhistorisk indslag og et arkitektonisk virkemiddel. Alt i alt er der oplagte oplevelsesmæssige og driftsmæssige muligheder i at omlægge eksisterende beplantninger i byen til stævningsskov, eller måske allerede fra starten af, at planlægge beplantningen med henblik på senere stævning, skriver hun. Stævningsdriften er en gammel driftsform i dansk skov- og landbrug som havde til formål at producere småtræ til gærdsel, brænde, fletværk til lerklining, tøndestaver mv. Alt sammen noget man ikke har brug for i dag. Med jævne mellemrum skar man en del af skovstykket ned (satte det på rod). I løbet af nogle år (omdriftstiden) kom man gennem hele skoven. Tilbage i Danmark er der 6000 ha gammel skov med stævningspræg, især egekrattene i Jylland. Stævningsskoven består især af lystræarter der forynger sig fra rod- og stødskud. Generelt kan man skelne mellem: Egestævningsskoven af mest eg, men også asp, birk, røn, hassel, lind, ene og tørst. Typisk vestdansk. Stævningsskoven har et uudnyttet rekreativt, driftsmæssigt og biologisk perspektiv i byens parker og grønne områder. Foto: Skov & Landskab. Hasselstævningsskoven af især hassel, men også ask, stilkeg, rødel, ær, hyld, naur, spidsløn, tjørn. Typisk østdansk. Ellestævningsskoven på våde, næringsrige lokaliteter i hele landet med indblanding af ask, birk og pil. Energiskoven af pil og poppel plantet på landbrugsarealer de sidste årtier. I sin idealform består stævningsskoven af lige store delarealer hvor opvæksten er lige gammel. Skoven kan være lavskov hvor man sætter alt på rod eller mellemskov hvor enkelte overstandere bevares. For at sikre nok lys, men samtidig bevare lokalklimaet, bør der stævnes mindst 0,25 ha og højst 1 ha ad gangen, anfører Karen Sejr. Omdriftstiden kan efter de historiske traditioner svinge fra år i en østdansk ellesump til år i et vestjysk egekrat. Energiskov stævnes dog med få års mellemrum. KILDE. Sejr, Karen (2007): Stævningsskov i byen. Park og Landskab videnblade Skov & Landskab, KU. 18 GRØNT MILJØ 2/2008

19 Iseki-klipper med græsopsamling Med Iseki SFH har H.C. Petersen & Co. Eftf. præsenteret en ny græsklipper med centerudsugning og 550 liter græsopsamler - lavtip eller højtip. De kardandrevne klippeaggregater er 122 eller 137 cm - bredere end selve maskinen som derfor kommer tæt til kanterne. Maskinen der har en 22 hk dieselmotor, fås også med 137 cm mulchingklipper uden opsamler og med løvsugerudstyr. Plænetraktor med styring på alle hjul Ny John Deere plænetraktor, X534, med 4-hjulsstyring og dermed større manøvredygtighed. Den midtermonterede rotorklipper kan være 122 eller 137 cm bred og med mm klippehøjde. Man skifter let mellem sideudkast, bioklip og opsamling. Traktoren drives af en 25 hk motor og er bl.a. udstyret med Twin Touch fodpedaler og fartpilot. Dozerblade og koste er ekstraudstyr. Import: Nellemann Agro A/S. www. nellemannagro.dk. Landskab og anlæg Jordbrugsteknolog - 2 årig videregående uddannelse..hvis du vil arbejde med:..konstruktion og projektering, jord og planter, landskab og natur, plejeog driftsstyring, forvaltning, planlægning, formidling, rådgivning, ledelse, teknologi, IT, analyse og løsninger! Wildlinge skaber fine bøgekulturer Wildlinge er et skovbrugudtryk for selvsåede skovplanter der graves op og udplantes andre steder i skoven. Takket være de meget billige planter kan man anlægge en bøgekultur der koster under en tredjedel af en traditionel kultur med planteskoleplanter, hævder Rolf de Neergaard i Skoven. Tilsynet skal dog være mere Bøgekultur anlagt i 1993 på agerjord med lokale wildlinge. Foto gengivet fra Skoven. omhyggelig for planterne er svagere end planteskoleplanter, flere går ud, bevoksningen kommer gerne lidt trægt og der er større risiko for at kulturen mislykkes. Men planterne er så meget billigere at det er forsøget værd, forklarer de Neergaard hvis erfaringsbaggrund er seks danske bevoksninger etableret med wildlinge - et udtryk adopteret fra tysk. Den første kultur på 2 ha blev plantet i 1981 på Gunderslevholm Gods ved Næstved. Planterne blev hentet som wildlinge fra Sihlwald, Schweiz for proveniensens skyld, men de var samtidig billige, omkring 60 øre planten. Kultutren har udviklet sig glimrende. I 1993 blev bøgeselvforyngelse (3/0) gravet op i Gunderslevholms egne skove og plantet ud på 2 ha åben mark sammen med rødel som ammetræ. Takket være ukrudtssprøjtning etablerede kulturen sig. Den ser fin ud selv om man i 2006 så deformerede bøge rundt om i plantningen. To af de seks kulturer ligger i Etsvadgaard Plantage ved Skive som er et af koldeste steder i Danmark, men også her udvikler bevoksningerne sig ifølge de Neergaard acceptabelt. KILDE. Rolf de Neergaard (2008): Wildlinge igen. Skoven 1/08. dcj@dcj.dk Informationsmøde den 28. februar kl , Damgårds Allé 5, 8330 Beder SOMMER 08 BESTIL DINE SOMMERLØG 2008 NU! DAHLIA (GEORGINER) LILJER ZANTEDESCHIA CANNA (BLOMSTERRØR) ENDNU FLERE SPECIELLE VARIANTER AGENT THUESEN JENSEN A.S. JAN IVERSEN GRØNT MILJØ 2/

20 Minigolf på Halmtorvet af Parfyme Monument til movement Byrumsdesign kan sætte fart i det urbane udeliv Skulpturer og installationer der aktiverer og udfordrer til fysisk udfoldelse og social dynamik er et nyt formudtryk i det urbane landskab, skriver Bettina Lamm i Skov & Landskabs videnblad Playscapes - bevægelsesinstallationer i byens rum. Logisk når det sociale og rekreative i forvejen fylder byens rum og der er fokus på motion og bevægelse. Et eksempel er det minigolfanlæg som kunstnergruppen Parfyme etablerede på Halmtorvet i København i forbindelse med kunstarrangementet MO NU MENT - samtidskunst i byrummet i Iscenesættelse af en livlig aktivitet - et minigolfanlæg - skulle bryde stedets almindelige tristesse. Det cirkulære anlæg var bygget af mdf-plader, træspær og kunstgræs. Seks baner endte alle i det samme centrale hul. Forbipasserende blev inviteret til at deltage og låne udstyr gratis i en cafe. En finurlig og funktionel ramme om en række sociale udvekslinger og handlinger, skriver Lamm. I 2006 videreførte Parfyme sine visioner ved kunst-even- ten Sid Ned der var en del af et byudviklingsprojekt på Nørrebro, København. Opbygningen foregik på stedet som en del af et borgerinddragelsesprojekt. Det resulterede i en skaterrampe, en fodboldbane og et udstrækningsredskab. Kunstnergruppens fik desuden bygget kunstige bakker med grøn filt. Børn løb og kravlede på bakkerne og teenagere hang ud på dem. Bakkerne var de installationer der længst bevarede attraktionskraften. Med muligheden for at gøre noget aktivt får det offentlige rum yderligere en interaktiv dimension. Idrætsforsker Henning Eichberg definerer det nye krops-kulturrum som experience space idet bevægelse laver lokaliteter om til en fysisk og social handlingsscene. Leg, glæde, spænding og ikke mindst den sociale begivenhed, er elementer der præger tidens kropskultur og skaber liv og mangfoldighed i byog parkrummet. I det oplevelsesorienterede og det sceniske ligger også en æstetisk og en social dimension, forklarer Bettina Lamm. Kunst og byrumsdesign kan være katalysatorer for et urbant udeliv. sh KILDE. Lamm, Bettina (2007): Playscapes - bevægelsesinstallationer i byens rum. Park og Landskab Videnblade Skov & Landskab, KU. Bakker i Mimersgade af Parfyme Foto: Skov & Landskab. Hitachi kortradius minigravemaskiner 1 til 5 tons Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver fantastisk førerkomfort og udsyn. H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: Bjæverskov T: Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 20 GRØNT MILJØ 2/2008