Helene Ratner. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Transkript

1 Helene Ratner 18. marts 2015 AKT-konferencen 1

2 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2

3 Vi er gået fra At se specialundervisning som en løsning på problemet ikke alle elever passer ind i den almene folkeskole Til: Til At se specialundervisning som en problematisk institution der producerer afvigerkarrierer Fra medicinsk/psykologisk forståelse af barnet med problemer til relationel forståelse af barnet i problemer 3

4 Paradoks I samme periode, som politikerne har sat inklusion på dagsordenen (fra start erne), er eksklusionsraten steget Det er ikke et spørgsmål om politiske udmeldinger Derfor mange nye tiltag rettet mod praksis og kultur i skolen 4

5 Hvorfor er henvisningsfrekvens steget? Flere for tidligt fødte børn Bedre diagnosticeringsværktøjer Større krav i folkeskolen (relationskompetencer og fagligt) Voksende ulighed Indsnævring af den kulturelle forståelse af normalitet 5

6 Forskellige ideer om hvad særlige behov er Kulturkritik: Selve ideen om særlige behov er et udtryk for kulturel patologi og diagnose-industri, hvor vi placerer problemet i barnet. Inklusion er i princippet grænseløst, hvis bare vi ændrer kulturen. Neuro-psykiatri: Særlige behov er i stigende grad blevet til psykiatriske diagnoser, der kan lokaliseres i biologi/hjernen. Her er der grænser for normalitet. Et dobbeltblik: Hjernen er plastisk og ændrer sig i mødet med omgivelser 6

7 Fra integration til inklusion Integration Særlige behov Findes i eleven Inklusion Social konstrueret af sprog, relationer, kontekst, mv. Eleven Mangelsyn Ressourcesyn Læreren Skal opretholde eksisterende fællesskab Skal skabe mangfoldige læringsfællesskaber 7

8 Refleksion og selvledelse At lede det der ikke kan styres Værdier og børnesyn Kulturelle forståelser af normalt og anderledes Sprogbrug Rutiner og vaner 8

9 Ansvarliggørelse af de professionelle Refleksivt arbejde: sprog, svære følelser, børnesyn, værdier, problemforståelser og læringsforståelse Arbejde med praksis: Handleplaner, undervisningsdifferentiering, mangfoldige læringsfællesskaber, relationer (børn og forældre), faglige mål og sociale kompetencer Eksklusion kan i teorien altid være de professionelles skyld. Dette producerer ny professionel sårbarhed. 9

10 Et grænseløst begreb Inklusionspædagogik tilbyder intet begreb/sprog for grænse Når grænse bringes på banen bliver det et spørgsmål om integration Andre former for grænser: Politisk, økonomisk, juridisk, medicinsk, arkitektur, forældre, lærere & pædagoger. 10

11 Den relationelle tilgangs blinde pletter I kommunen er der et paradigme omkring, at vi skal arbejde relationelt. Vi skal se på et barn i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder. Og hvis vi kigger på barnet som et problem, jamen så stigmatiserer vi det. Men nogle gange så vi ikke får udredt de børn, der skal udredes. Og det kan jo nogle gange være en forudsætning for at lave inklusion på et kvalitativt højt niveau. PPR-leder 11

12 Visitationsmodel møder inklusionspædagogik Vi har et udviklingsprojekt, hvor vi fokuserer på børns ressourcer i stedet for den klassiske fejlfindingsmodel. Men hvis vi vil have penge til specialundervisning, er vi nødt til at beskrive børnene som monstre! AKT-medarbejder 12

13 Udfordring Mister vi vores sprog for at beskrive børns vanskeligheder, fordi vi er bange for stigmatisering? Hvordan arbejde med beskrivelser/kategoriseringer af børn uden at reducere børn til kategorier? Og hvordan stadig bevare en refleksiv distance til kategorier? 13

14 Udfordringer i teamsamarbejdet Licens til kritik Din undervisning er kedelig! Forskellige fortolkninger af anerkendelse: Faste rammer eller skæld ud-forbi? Hvem skal stå for det systematiske arbejde med refleksion og handleplaner? Og hvad tager det tiden fra? 14

15 Leder møder udfordrede lærere Jeg kunne selvfølgelig godt blive provokeret og sige Hallo, alle børn skal gå her, men situationen var bare ikke til det. Så er det selvfølgelig en lynhurtig opvejning af, jamen, hvad vil jeg med det her møde. Jeg vil jo ikke overbevise lærerne om, at de er dårlige til deres job. Jeg vil heller ikke overbevise lærerne om, at de seks børn betingelsesløst skal være her på skolen. Jeg vil heller ikke bilde dem ind, at jeg kan fjerne børnene fra dem. (Skoleleder) 15

16 At arbejde strategisk med dilemmaer Anerkendende tilgang/visitationsmodeller Individ/fælles skab Undervisningsdifferentiering/spe cialpædagogik Professionel sårbarhed/det professionelle ansvar Faglighed/tri vsel Diagnoser/r elationer 16

17 At arbejde strategisk med dilemmaer Dilemmaer forsvinder ikke Idealer er netop idealer, fordi de er uopnåelige Fra best practices glansbilleder til difficult practices vi kan lære af Vi skal blive nysgerrige på, hvordan dilemmaer dukker op i konkrete praksisser og på hvordan vi håndterer dem, hvad de gør ved os som professionelle og ved de børn, inklusion handler om! 17

18 18