INDHOLDSFORTEGNELSE. Status på integrationsområdet

Transkript

1 // juni 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Lovændringer på Integrationsområdet Den politiske retning for integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune Status på flygtningesituationen i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats Den tværgående styregruppe på integrationsområdet Status på Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats Økonomi Finansieringsordninger på integrationsområdet Administrativt oplæg til fordeling af de statslige tilskud til integrationsområdet

3 1. Indledning De seneste års store tilstrømning af flygtninge til Europa har betydet, at Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget et stort antal flygtninge. På den baggrund blev der i 2016 igangsat et arbejde med at styrke Ringkøbing-Skjern Kommunes tværgående indsats på integrationsområdet, herunder nedsættelse af en styregruppe på tværs af fagområderne. I forbindelse med budgetkonferencen 2016 godkendte Byrådet et administrativt oplæg til en fremtidig fordeling af midler til integrationsområdet. Den seneste tid er antallet af flygtninge dog faldet. Udlændingestyrelsen har senest nedjusteret forventningerne til, hvor mange flygtninge, der skal boligplaceres i kommunerne i 2017 fra til personer. Dette notat giver en status på integrationsområdet som udgangspunkt for en politisk drøftelse af området. Notatet er udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelse, Dagtilbud og Undervisning, Børn og Familie, Sundhed og Omsorg samt Viden og Strategi. I afsnit 2 omtaler de lovændringer, der har været på integrationsområdet de seneste år, og som har betydning for kommunernes integrationsindsats. Afsnit 3 beskriver den politiske retning for integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens afsnit 4 giver en status på den aktuelle flygtningesituation. I afsnit 5 beskrives Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats. Afsnit 6 omhandler økonomien på flygtningeområdet og indeholder et administrativt oplæg til fordeling af de statslige tilskud til integrationsområdet. 2. Lovændringer på Integrationsområdet Integrationsområdet har i de senere år haft mange ændringer. Mange af de meget omtalte lovændringer har dog drejet sig om udlændingeområdet, der primært vedrører personer der enten venter på opholdstilladelse eller har fået afslag på opholdstilladelse. Således er der kun 5 af de meget omtalte 50 udlændingestramninger der direkte berører den kommunale indsats på integrationsområdet. Mens en del af stramningerne berører indirekte, idet der er kommet skærpede krav til, hvornår man kan få permanent ophold eller statsborgerskab. Her følger de lovændringer der har betydning for indsatsen i kommunen: Pr udvidede man målgruppen for den lavere integrationsydelse til også at omfatte allerede herboende flygtninge og familiesammenførte (og danskere), hvis de har haft bopæl i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Pr indførtes et optjeningsprincip omkring børne- og ungeydelse, således at flygtninge optjener fuld ret til børnepenge i løbet af 2 år. Det forventes at blive med et optjeningsprincip på 6 år fra 2018, da det er et led i finansieringen af Bandepakken. Pr omfattes integrationsydelsesmodtagere, ligesom f.eks. kontanthjælpsmodtagere, af kontanthjælpsloftet (blot lavere end for kontanthjælpsmodtagere). Desuden omfattes gifte integrationsydelsesmodtagere af 225 timers reglen. Dette med virkning pr Pr trådte en del ændringer i kraft på integrationsområdet, der på mange måder har været med til at præge den indsats, kommunen yder til flygtninge og familiesammenførte. Alle flygtninge og familiesammenførte skal i udgangspunktet mødes som jobparate, medmindre det er åbenbart, at flygtningen ikke er i stand til at deltage i en virksomhedsrettet indsats. Dette betyder, at flygtninge og familiesammenførte skal i en virksomhedsrettet indsats i form af praktik eller løntilskud indenfor 2 uger fra ankomst til kommunen senest indenfor 4 uger. Desuden er der åbnet op for muligheden for nytteindsats. 3

4 Alle jobparate flygtninge skal bekræfte jobsøgning på og benytte job-log samt have oprettet CV indenfor 3 uger fra ankomst til kommunen. Dog kan kommunen fritage for dette mod, at jobcenteret sørger for at undervise borgeren, så man hurtigst muligt bliver i stand til at benytte jobnet.dk. Denne opgave varetages af Lærdansk i Skjern i særlige forløb. Integrationsprogrammet er ændret fra et 3-årigt program. I stedet er det nu et 1-årigt program med fokus på beskæftigelse indenfor det første år. Hvis dette ikke lykkes, forlænges integrationsprogrammet i op til 5 år. Kommunen er forpligtet til at udpege en koordineringsansvarlig forvaltning. Helbredsundersøgelser er justeret, så det ikke længere gælder alle. I stedet skal der kun henvises til helbredsundersøgelser ved behov. Integrationsplanerne med en grundig samtale med flygtninge omkring øvrige forhold end uddannelse og arbejde er afskaffet, således at der ikke længere lovmæssigt er fokus på øvrig indsats end den beskæftigelsesrettede. Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at beholde en grundigere samtale med alle flygtninge med fokus på øvrige forhold. Dette noteres i Integrationskontrakten, og der arbejdes fortsat med en helhedsorienteret integrationsindsats. Grundtilskuddet forhøjes fra 2366 til 2640 kr. månedligt. Dog 3960 kr. pr måned fra 1. januar december Resultattilskud forøges til kr. (tidligere ), hvis udlændingen får ordinært arbejde eller SU-berettiget uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder indenfor de 3 første år. Desuden kr. i 4. og 5. år. Resultattilskuddet på danskuddannelse reduceret fra kr. til kr. Desuden et ekstra tilskud på kr. pr. flygtning eller familiesammenført til en flygtning, der kommer i arbejde i 2017 og Bonus på op til kr. til virksomheder, der ansætter en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning. Indførelse af en ny Integrations Grund Uddannelse (IGU) Ingen ferieret. Således skal flygtninge i udgangspunktet deltage i aktiviteter året rundt, indtil de er i arbejde/uddannelse eller overgår til anden ydelse. Dette giver i Ringkøbing-Skjern Kommune udfordringer i forhold til pasning af flygtningebørn i daginstitutionerne og skoler særligt i ferieperioderne. Flere flygtninge får opholdstilladelse efter Udlændingelovens, hvilket medfører, at der ikke kan søges familiesammenføring før tidligst efter 3 år. Den 1. juli 2017 træder den nye danskuddannelseslov i kraft, nogle af reglerne dog med ikrafttræden 1. januar Der vil senere blive orienteret om konsekvenserne af denne lov, da vi på nuværende tidspunkt er ved at danne os overblikket over konsekvenserne. 3. Den politiske retning for integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. Dette afspejles også i visionen for Integrationspolitikken: Sammen med borgerne skabes rammer for god integration, hvor alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med de samme rettigheder og forpligtelser og muligheder for at bidrage og deltage i samfundslivet. Integrationspolitikken sætter bl.a. fokus på, at flygtninge og indvandrere skal blive en del af arbejdsmarkedet, og at de er underlagt samme rettigheder og forpligtelser som den øvrige befolkning. Ringkøbing-Skjern Kommune har da også et stærkt beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen. Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats er beskrevet nærmere i afsnit 5 nedenfor. 4

5 Beskæftigelsesudvalget drøftede på mødet i november 2015, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune mest hensigtsmæssigt kan boligplacere flygtninge i lyset af den øgede tilgang af flygtninge. Kommunen har hidtil først og fremmest boligplaceret flygtninge i Skjern og Ringkøbing byer. Beskæftigelsesudvalget besluttede, at der fremadrettet sker en større spredning af flygtningene. Og for at sikre et godt udbud af midlertidige boliger samt muligheden for at planlægge inddragelsen af lokalområdet, besluttede udvalget, at der arbejdes med en vejledende kvote for, hvor i kommunen der kan etableres midlertidige boliger. Følgende byer fik tildelt en vejledende kvote for 2016: Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande, Videbæk, Lem, Troldhede, Borris, Spjald, Grønbjerg og Tim. Børne- og Familieudvalget drøftede udfordringerne på tosprogsområdet på udvalgsmødet i marts Udvalget drøftede bl.a. mulige tiltag, der kan sikre en større spredning af de tosprogede børn på dagtilbud og skoler i kommunen. Børne- og Familieudvalget besluttede at undersøge muligheden for at arbejde videre med særlige undervisningshold som supplement til de nuværende modtageklasser. Imidlertid besluttede Børne- og Familieudvalget på mødet i september 2016, at der ikke oprettes særlige undervisningshold, men at der i stedet kunne oprettes en ekstra modtagerskole. Beslutningen om ikke at oprette særlige undervisningshold begrundes med, at der vil være så få tosprogede elever på de pågældende skoler, at udgiften pr. elev vil blive for høj, ligesom strukturen vil være sårbar både rent fagligt og ved lærerfravær. Eftersom der skal afsættes en grundtildeling på kr. til et særligt undervisningshold, skal elevtallet på den enkelte skole således op på 9 eller flere, hvis gennemsnitsudgiften pr. elev skal holdes på samme niveau som i dag. En anden udfordring er mangel på fagligt kvalificerede lærere i faget dansk som andetsprog på de pågældende skoler. Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet i november 2016 at etablere overbygningsmodtagerklasser på Ringkøbing Skole fra skoleåret 2017/ Status på flygtningesituationen i Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenstående tabel og figur viser tilgangen af flygtninge og familiesammenførte til Ringkøbing-Skjern Kommune i de første fem måneder af I denne periode modtog Ringkøbing-Skjern Kommune i alt 45 flygtninge og familiesammenførte. I 2016 og 2015 var tallet i samme periode henholdsvis 88 og 97. Tallet ligger dog fortsat over niveauet for de foregående år. I hele 2014 modtog kommunen således 70 flygtninge og familiesammenførte, og tallet var endnu lavere i årene før. 5

6 5. Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats 5.1. Den tværgående styregruppe på integrationsområdet Med henblik på at koordinere det fremtidige arbejde på integrationsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er der nedsat en styregruppe bestående af: Anette Ørbæk Andersen, direktør Kim Ulv Christensen, fagchef for Beskæftigelse Claus Friis Lange, fagchef for Børn og Familie Flemming Nielsen, fagchef for Dagtilbud og Undervisning John Christensen, fagchef for Sundhed og Omsorg Styregruppen indkaldes i det omfang, at der skønnes at være et behov. Oplevelsen i Ringkøbing-Skjern Kommunes organisation er, at det tværgående samarbejde på integrationsområdet generelt fungerer godt. Med henblik på en yderligere styrkelse af dette samarbejde er der oprettet et netværk af medarbejdere fra de forskellige fagområder, der arbejder med integration. Dette praktikernetværk holdt sit første møde i april 2017, og oplevelsen hos medarbejderne er, at det giver meget værdi at mødes i netværket Status på Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats Ringkøbing-Skjern Kommunes integrationsindsats har gennem mange år været succesfuld, da indsatsen er lagt an på at integrationen sker bedst og hurtigst ved at de nyankomne flygtninge og deres ægtefæller hurtigt opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive vej til selvforsørgelse og etablering af et nyt liv i Danmark. Efter ankomst og modtagelse til kommune og etablering i midlertidig eller permanent bolig, igangsættes pasnings- og skoleforløb for eventuelle børn. De voksne starter op i kommunens arbejdsmarkedsrettede tilbud Ny i Danmark efter 14 dage i Kommunen. Tilbuddet er en kombination af undervisning 3 dage om ugen og praktik 2 dage om ugen. På undervisningsforløbet udfærdiges der CV, og der laves screening i forhold til det videre forløb. Såfremt det vurderes, at en flygtning er jobparat, lægges CV ud på Jobnet, og dermed indgår de i udsøgning ved jobordrer. Kurset Ny i Danmark varer 3 uger, hvorefter flygtningen fortsætter med 2 dages praktik og så 3 dages undervisning på Lærdansk. Unge u/25 år overgår til ungeklassen samt 15 timers praktik om ugen. De flygtninge, som efter de første 3 måneder i kommunen ikke opnår at have en god progression i forhold 6

7 til arbejdsopgaver samt sprog, tilknyttes kursusforløbet Parat til Job. Her bliver helhedsafklaret i forhold til beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, helbredsmæssigt og socialt. Integrationsområdet nyder godt af et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft, og der er arbejdet intensivt med at få integrationsborgere med i forhold til den lave ledighed. Der er i 2016 arbejdet ihærdigt med at udvikle en effektiv udslusningsmodel for nyankomne integrationsborgere, således alle nyankomne er i virksomhedspraktik senest 4 uger efter ankomst. Resultatmæssigt er der i 2016 etableret 51 løntilskudsjobs og ordinære jobs for flygtninge. Udover de beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens bestemmelser, får gruppen af nyankomne ligeledes forebyggende familieindsatser. Fokus er, at familierne får kendskab til og forståelse for, hvordan og hvilke krav der stilles til at være familie og forældre i Danmark. Derudover er der aktiviteter for børnene. De familier, der er modtaget gennem de seneste år, bærer præg af at være familier, hvor børnene har oplevet aktiv krig. Der er derfor et stort fokus fra familiekonsulenterne på, hvorledes der kan støttes forebyggende op omkring familien, så de samlet set får en god tilværelse i Danmark. Vi har oplevet en stigende grad af udfordringer bl.a. omkring social kontrol. Dette arbejdes der forebyggende med og i tæt dialog med politiet. 6. Økonomi 6.1. Finansieringsordninger på integrationsområdet Finansieringsmæssigt kan udgifterne til flygtningeområdet opdeles i: Overførselsindkomster der finansieres over statsrefusioner/-tilskud og bloktilskud. Serviceudgifter der er en del af servicerammen i de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Overførselsindkomsterne på flygtningeområdet, omfatter alle udgifter inden for den 3-årige integrationsperiode på Beskæftigelsesudvalgets område, bortset fra boligudgifter. Overførselsindkomsterne omfatter først og fremmest: Integrationsydelse Beskæftigelsesmæssige tiltag Sprogundervisning Tolkeudgifter En del af kommunernes udgifter til de nævnte overførselsindkomster indenfor den 3-årige integrationsperiode dækkes af forskellige former for refusion og direkte tilskud: Statsrefusion Grundtilskud pr. flygtning (ekstraordinært større tilskud i 2017 og 2018) Resultattilskud, bl.a. i forbindelse med at flygtninge kommer i beskæftigelse Nettoudgifter (brutto med fradrag af statsrefusion, grundtilskud, resultattilskud) for disse typer af udgifter bliver for kommunerne under ét, finansieret via bloktilskuddet, og er omfattet af den såkaldte budgetgaranti, der omfatter en stor del af kommunernes samlede overførselsindkomster. Serviceudgifterne omfatter udgifter til: Sagsbehandling Undervisning Dagpasning Tandlæge 7

8 Sundhedsordninger Boligudgifter Disse typer af udgifter er som nævnt en del af den årlige aftalte serviceramme i økonomiaftalerne, og det er således op til den enkelte kommune selv at foretage de nødvendige prioriteringer inden for den samlede økonomi. KL og regeringen har som følge af det stigende flygtningepres aftalt ekstraordinære puljer til kommunerne i 2015 og 2016, rettet mod kommunernes merudgifter til serviceområderne, som følge af det ekstraordinære flygtningepres. Da flygtningepresset er aftaget væsentligt, er der ikke aftalt yderligere ekstraordinære puljer til kommunerne for 2017 og fremad Administrativt oplæg til fordeling af de statslige tilskud til integrationsområdet Der resterer kr. af de ekstraordinære tilskud som Kommunen modtog i 2015/2016, som ikke er disponeret pt. Beløbet er en del af kassebeholdningen. Udover bevillinger/disponeringer fra de ekstraordinære puljer blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2016 bevilget midler til 3 ekstra modtageklasser i såvel 2016 som overslagsårene. Set i forhold til for et år siden, er antallet af modtageklasser for det kommende skoleår 2017/2018 uændret 13. Der sker den ændring, at en modtageklasse på Kirkeskolen for mindre børn nedlægges og erstattes af en modtageklasse for overbygningselever på Ringkøbing Skole etableringen heraf er finansieret af de ekstraordinære midler med kr. Boligsituationen Der bor pt. 29 i midlertidige boliger, hvoraf hovedparten bor på det gamle plejehjem i Rindum. Der er 5 der pr flytter i permanent bolig, så vi er nede på 24 der bor i midlertidige boliger. Der er fortsat mangel på små boliger som enkeltpersoner har råd til at bo i. Det er muligt at følge med i forhold til permanente boliger til familier, særligt nu hvor der bliver anvist boliger fra boligselskaberne. Der er tidligere gjort en del brug af private lejemål, men vi har færre og færre private udlejere, og derfor bruger vi primært lejemål i boligforeningerne. Der er i løbet af 2017 sket opsigelse af en række lejemål til midlertidige boliger, og senest er det lykkedes at udleje Industrivej 1, Skjern til andet formål, foreløbig for 1 år. Den tilpasning af boligmængden til flygtninge, der er foretaget, betyder, at kommunen ikke risikerer at blive påført en større udgiftspost i 2018 til tomgangsleje i midlertidige boliger. Til og med 2017 er der 100 procent dækning fra staten til udgifter forbundet med midlertidige boliger. Fra 2018 overgår denne type udgifter til at blive en kommunal udgift. Den generelle nedgang i antallet af flygtninge og opsigelse af mange midlertidige boliger har den bagside, at det bliver svært at leve op til den fordelingsmodel for bosætning af flygtninge, som blev godkendt på Beskæftigelsesudvalgets møde i november Bosætningen vil fremadrettet primært ske i den almennyttige sektor, hvor langt de fleste lejemål er beliggende i Skjern, Ringkøbing, Tarm og Videbæk. Normering i Beskæftigelse For at kunne håndtere de mange nyankomne flygtninge og familiesammenførte i perioden , blev der givet bevilling på 2 ekstra stillinger, som efterfølgende blev forlænget til og med I 2016 blev yderligere tilført 3,5 stillinger med udløb udgangen af Samlet set en forøgelse af 8

9 normeringen på 5 stillinger i Integration og en forøgelse på ½ stilling i Ydelse. Tidsmæssigt udløber alle stillinger ved udgangen af Selv om der er sket en opbremsning i tilgangen af flygtninge og familiesammenførte, er det samlede antal dog stadig over det niveau, som kommunen oplevede i Der er derfor stadig behov for, at der også i 2018 tilføres ekstra ressourcer til Integrationsområdet, således at det er muligt at fastholde en effektiv integrationsindsats. Der er i løbet af 2017 påbegyndt en tilpasning af normeringen på Integrationsområdet, der modsvarer den faldende tilgang. 1. januar 2017 overgik en medarbejder til andet arbejde i Beskæftigelse og stillingen er ikke genbesat. 1. september 2017 går en medarbejder på pension, og denne stilling bliver heller ikke genbesat. Der er desuden udmeldt en reduktion på yderligere 2 stillinger med udløb ultimo 2017, således at normeringen i alt er reduceret med 4 medarbejdere, svarende til 3,5 årsværk. Tilbage er 5,8 årsværk til at udføre den koordinerende og beskæftigelsesrettede indsats for 319 borgere (opgjort ). Det svarer til en sagsnorm på 55 borgere. Fastholdelse af en normering på 5,8 årsværk i 2018, vil kræve en tilførsel på kr. Den vejledende sagsnorm på området er 40 sager. Det vurderes, at antallet af rådgivere er passende i forhold til kvoten for 2018, da flere af borgerne kommer i job og dermed ikke skal have den samme tætte opfølgning. Det er afgørende, at der holdes en effektiv og tæt opfølgning i forhold til at få de nyankomne ud og blive opkvalificeret og fastholdt i beskæftigelse. På Ydelseskontoret er der også fortsat behov for at fastholde den ekstra halve normering i Ganske vist er antallet af borgere på Integrationsydelse svagt faldende. Men indfasningen af Kontanthjælpsreformen med kontanthjælpsloft og 225 timers regel har bevirket en markant større arbejdsopgave med både integrationsborgere og kontanthjælpsmodtagere. Det vurderes derfor nødvendigt at fastholde en ekstra halv stilling på Ydelse i Den årlige udgift hertil er kr. Administrativ indstilling til fordeling af midler for 2018 og 2019 Den tværgående styregruppe indstiller følgende vedrørende 2018 og 2019: Forlængelse af 2 ½ stillinger i Beskæftigelse til udgangen af 2019 henholdsvis 2 stillinger hos Integration ( kr.) + ½ stilling på ydelseskontoret ( kr.) = kr. årligt = i alt kr. i perioden 2018/2019. Tandplejen tildeles kr. årligt i 2018 og 2019, svarende til tildelingen i Baggrunden er, at tandbehandling af flygtningebørn er mere omfattende end øvrige børn. For 2018/2019 i alt kr. Sundhedsplejen tildeles kr. årligt i 2018 og 2019, svarende til tildelingen i Baggrunden er, at tidsforbruget vedrørende flygtningebørn er større end for øvrige børn. For 2018/2019 i alt kr. Herefter resterer kr. af de ekstraordinære puljer som en reserve såfremt der opstår behov, eksempelvis vedrørende modtageklasser. 9