Bilag 2 til 2. budgetopfølgning 2018

Transkript

1 Bilag 2 til 2. budgetopfølgning 2018 på integrationsområdet Indhold 1. Resume Beboelse Integrationsprogram Integrationsydelse Grund- og resultattilskud Demografipuljer på dagtilbuds- og fritidsområdet Skoler og pædagogiske fritidstilbud Børn og unge Administration (Beskæftigelse og Sundhed)...5

2 1. Resume I slutningen af 2014 og starten af 2015 oplevede Danmark en stor stigning i antallet af asylansøgere og alle kommunerne fik en stor opgave med at modtage og integrere de mange flygtninge. Det medførte en stor stigning i de kommunale udgifter til integrationsområdet. Tilgangen af flygtninge er sidenhen stabiliseret, så der i 2018 kun forventes 5 flygtninge på kommunekvoten i Skanderborg Kommune. Dette notat giver en samlet økonomisk status på integrationsområdet på tværs af fagområder: 2. Beboelse Nettoudgifterne til boligplacering af flygtninge er stigende og ved 2. budgetopfølgning forventes der således et merforbrug på ca. 1 mio. kr. For at imødegå yderligere merudgifter i de kommende budgetår er der ved at blive udarbejdet en afviklingsplan for de tomme flygtningeboliger. 3. Integrationsprogram Udgifterne er omfattet af budgetgarantien og mer- eller mindreforbrug finansieres via bloktilskuddet. Budgettet genberegnes hvert år med udgangspunkt i det forventede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det forventede regnskab for 2018 er 18,3 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug til danskuddannelse samt beskæftigelsesrettede tilbud på ca. 8,3 mio. kr. 4. Integrationsydelse Udgifterne er omfattet af budgetgarantien. Det forventede regnskab for 2018 er 19,7 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. 5. Grund- og resultattilskud Indtægterne er omfattet af budgetgarantien. De forventede indtægter fra grund- og resultattilskud i 2018 er 20,7 mio. kr., hvilket er 3,3 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen. 6. Demografipuljer på dagtilbuds- og fritidsområdet Tildelingen til pasning i dagtilbud og SFO/klub er tilrettet i forhold til det faktiske antal flygtningebørn. 7. Skoler og pædagogiske fritidstilbud Tillægsbevillingerne til merudgifter til tolkning (0,3 mio. kr.) samt kørsel (0,8 mio. kr.) kan returneres til kassen, idet udgiftsniveauet er på niveau med tidligere. Dertil kommer, at der kan returneres 0,5 mio. kr. vedrørende modtageklasser. 8. Børn og unge Grundet sproglige, kulturelle, økonomiske samt sociale udfordringer blandt nytilkomne familier er der fortsat et ekstra ressourcetræk i relation til sundhedstjeneste, PPR-indsatser (herunder tosprogsvejledning) samt sociale foranstaltninger. 9. Beskæftigelse og Sundhed På beskæftigelsesområdet er udgifterne til sagsbehandling af flygtninge faldende, hvilket afspejles i budgettet, som reguleres automatisk ud fra en budgettildelings-model. Området udfordres dog af, at der er et stigende antal borgere, som er selvforsørgende, men som fortsat modtager sagsbehandling i Side 2 af 9

3 Indstilling integrationsafdelingen. Derfor foreslås det at udvide budgettildelingsmodellen, så den også tager højde for de selvforsørgende borgere. Det indstilles, at budgettildelingsmodellen (trappemodellen) på beskæftigelsesområdet ændres, så den også tager højde for de selvforsørgende borgere, som beskrevet i afsnit 9. Da der ved 2. budgetopfølgning 2017 blev tilbageført et for stort beløb til kassen i forhold til integrationstrappens udvikling, foretages en teknisk tilretning af budgettet. Der tilføres således 1,3 mio. kr. i 2018 og 0,4 mio. kr. i 2019 til bevillingen Administration (Beskæftigelse og Sundhed), mens budgettet i 2020 og frem reduceres med 0,7 mio. kr. Derudover foreslås det, at der lægges 1,6 mio. kr. i kassen i 2018 og frem vedrørende budgettet til modtageklasser, kørsel samt tolkning. Tabel 1: Overblik over foreslåede bevillingsændringer Forslag til tillægsbevillinger og frem Kørsel og tolkning, Børn og unge Modtageklasser Tillægsbevillinger i alt Teknisk korrektion Administration (Beskæftigelse) Note (- er budgetreduktion, + er budgetforøgelse) 2. Beboelse Når udlændingestyrelsen har henvist en flygtning til kommunen får Byrådet ansvaret for at anvise en midlertidig bolig, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. I 2015 etablerede Skanderborg Kommune inden for kort tid et stort antal midlertidige boliger til imødegåelse af udfordringen med boligplacering af det store antal flygtninge. Herved undgik man næsten at skulle benytte sig af meget dyre løsninger, som eksempelvis hotel. I 2017 og forventeligt 2018 har Skanderborg Kommune kun modtaget få flygtninge. Det har betydet, at et stigende antal midlertidige boliger står ledige, hvilket medfører stigende udgifter til tomgangsleje. Hovedparten af de midlertidige boliger ejer kommunen selv, og i skrivende stund er Bygningsafdelingen i Teknik og Miljø ved at udarbejde en afviklingsplan for de midlertidige boliger, hvor det vurderes om de kan sælges eller bruges til andre formål. Det er fortsat en udfordring at finde permanente boliger, som flygtninge på integrationsydelse har råd til at betale. For at øge handlemulighederne for fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed er der afsat 1,8 mio. kr. til investering i boliger, som kan anvendes til permanente flygtningeboliger. Heraf er kr. anvendt til delvis finansiering af ombygningen af Bakkedraget, og kr. er anvendt til ombygning af Aarhusvej 51. Der resterer således kr. af puljen. Området er blevet tillægsbevilget et årligt beløb på kr. Det forventede regnskab for 2018 er 4,5 mio. kr. Der har ekstraordinært været mulighed for at hjemtage refusion på 50 pct. i 2016 og 2017 vedr. udgifter til midlertidig indkvartering. Fra 2018 er dette ikke Side 3 af 9

4 længere en mulighed, hvilket betyder stigende nettoudgifter til midlertidige boliger. Samtidig er udgifterne stigende som følge af udgifter til tomgangsleje. Der forventes derfor et merforbrug i 2018 på ca. 1 mio. kr. 3. Integrationsprogram Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram, der omfatter danskuddannelse og beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelægges med henblik på, at flygtningen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Såfremt flygtningen ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for det første år, kan integrationsprogrammet forlænges op til 5 år. Kommunen skal i samarbejde med flygtningen udarbejde en integrationskontrakt, hvori der er opstillet mål, som skal sikre, at vedkommende hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller kompetencegivende uddannelse. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien og mer- eller mindreforbrug finansieres via bloktilskuddet. Budgettet genberegnes hvert år med udgangspunkt i det forventede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det forventede regnskab for 2018 er 18,3 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug til danskuddannelse samt beskæftigelsesrettede tilbud på ca. 8,3 mio. kr., hvilket primært skyldes, at kommunen får flere statsrefusioner hjem end forventet. 4. Integrationsydelse Byrådet har ansvaret for udbetaling af integrationsydelse til udlændinge omfattet af et integrationsprogram samt udbetaling af hjælp i særlige tilfælde. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien og mer- eller mindreforbrug finansieres via bloktilskuddet. Budgettet genberegnes hvert år med udgangspunkt i det forventede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det forventede regnskab for 2018 er 19,7 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. 5. Grund- og resultattilskud Kommunen modtager et månedligt grundtilskud pr. borger under integrationsprogrammet. Derudover modtager kommunen et resultattilskud, når en integrationsborger kommer i ordinær beskæftigelse, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller består danskprøven. De forventede indtægter fra grund- og resultattilskud er 20,7 mio. kr., hvilket er 3,3 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen. 6. Demografipuljer på dagtilbuds- og fritidsområdet Generelt justeres forventninger til antal passede i dagtilbud og i SFO/klub løbende ved budgetopfølgningerne og i det tekniske budgetgrundlag. Endvidere indgår det faktiske antal flygtningebørn i kommunens befolkningsprognose, hvorfor budgetterne allerede er justeret i overensstemmelse med det faktisk antal. Side 4 af 9

5 7. Skoler og pædagogiske fritidstilbud Tillægsbevillingerne til merudgifter til tolkning (0,3 mio. kr.) samt kørsel (0,8 mio. kr.) kan returneres til kassen, idet udgiftsniveauet er på niveau med tidligere. Der blev ligeledes givet tillægsbevilling til undervisningsdelen (modtageklasser etc.) med ca. 2,5 mio. kr. Efterfølgende er der politisk besluttet at give en særlig tildeling til skolerne i form af en a pris pr. elev med anden etnisk baggrund, når de overgår fra modtageklasse til almen skole. Den særlige tildeling udløser en mertildeling til skolerne med ca. 1,1 mio. kr. årligt. Pt. er der fortsat 2 modtageklasser samt en særlig Unge-klasse i regi af Ungdomsskolen. Udgifterne hertil gør, at området fortsat ikke er tilbage med niveau fra før 2015/2016. Dog kan der ske tilbagebetaling til kassebeholdningen med 0,5 mio. kr. for 2018 og frem. Niveauet vurderes igen ved kommende skoleår. 8. Børn og unge I 2015/2016 blev Børn og Unge tilført ressourcer som følge af et markant stigende antal flygtninge og deraf afledte opgaver. Siden er antallet af asylansøgere og kvoteflygtninge, der ankommer til Skanderborg igen faldet. For at vurdere ressourcetrækket i forhold til antallet af flygtninge er det væsentligt at sondre mellem selve modtagelsen og den umiddelbare tid herefter på den ene side og på den anden side den lidt længere integrationsopgave og evt. afledte opgaver. Opgaven med selve modtagelsen og den umiddelbare tid herefter indebærer blandt andet et tværfagligt modtagelsesbesøg, hvor en sundhedsplejerske, en socialrådgiver og en integrations- og tosprogskonsulent besøger familien umiddelbart efter ankomsten til kommunen. Med et lavere antal modtagelser vil ressourcetrækket til disse modtagelsesbesøg falde. Det skal imidlertid hertil siges, at selv om antallet af asylansøgere og kvoteflygtninge er faldet er der fortsat en opgave med at modtage familiesammenføringer. På den lidt længere bane efter modtagelsen ligger der en række integrationsopgaver såvel centralt i fagsekretariatet som decentralt i dagtilbud og skoler. Der er løbende arbejdet med tilpasning af kapaciteten i eksempelvis modtageklassetilbud og understøttelse af tosprogsindsatsen. Grundet sproglige, kulturelle, økonomiske samt evt. sociale udfordringer blandt nytilkomne familier vil der alt andet lige også på den lidt længere bane være et særligt ressourcetræk på en række af kommunens ydelser. Det gælder eksempelvis i relation til sundhedstjeneste, PPRindsatser (herunder tosprogsvejledning) og sociale indsatser (myndighed). 9. Administration (Beskæftigelse og Sundhed) Administrationen i fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed løser tre tyer af opgaver på integrationsområdet: a) Sagsbehandling i integrationsteamet og ydelseskontoret b) Modtagelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge c) Ledelse og koordination De tre typer af opgaver samt de finansieringsmæssige udfordringer bliver beskrevet nedenfor. Til afslutning vil der blive foreslået Side 5 af 9

6 finansiering af disse udfordringer. a) Sagsbehandling i integrationsteamet og ydelseskontoret I 2015 vedtog Byrådet en budgettildelingsmodel til sagsbehandlere og ydelseskontoret, med det formål at tildele ressourcer til sagsbehandling af flygtningesager i takt med, at antallet af flygtninge i kommunen steg. Modellen håndterede udelukkende integrationsborgere på integrationsydelse. Antallet af flygtninge under integrationsprogrammet som er selvforsørgende er imidlertid stigende. Der var således 47 helårssager i 2016, mens der i 2018 forventes at være 170 helårssager. Der er fortsat opgaver forbundet med borgere under integrationsprogrammet, selvom de er selvforsørgende, hvilket er beskrevet i boksen nedenfor. Integrationsteamet oplever derfor et stigende pres på ressourcerne, idet trappemodellen ikke tager højde for borgere uden ydelse under integrationsprogrammet. Opgaver inkluderer fx: Opfølgning på integrationskontrakten så længe begge mål ikke er opfyldt (bestået danskuddannelse + selvforsørgelse) frem til borger får permanent ophold i Danmark. o Opfølgning skal finde sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder med mindre For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær medfør barselsloven, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, med mindre der er behov for hyppigere opfølgning Fastholdelsesindsats - i job og uddannelse Opfølgning, henvisning og fastholdelse på danskundervisning o Mange er stadig i gang på sprogskole, det er flertallet, eller også skal de genhenvises, mens de er i arbejde Opfølgningssamtale 1 gang årligt minimum o I IGU sagerne har der været flere opfølgningssamtaler på grund af mange spørgsmål fra borgerne til denne nye ordning Råd og vejledning om regler for forlængelse af midlertidig opholdstilladelse og permanent ophold samt regler ved flytning til anden kommune inden for integrationsperioden Hjælp til kontakt til Udbetaling Danmark og/eller Skat på grund af ændrede lønforhold Principperne i den nuværende trappemodel Principperne i den nuværende model er, at hver sagsbehandler maksimalt kan sidde med 45 helårssager. Når sagstallet pr. sagsbehandler ryger over 45 helårssager udløses budget til opnormering med 1 ekstra sagsbehandler og omvendt reduceres budgettet svarende til 1 sagsbehandler, når det går nedad med sagstallet. Grundnormeringen til sagsbehandling på integrationsområdet er 3 sagsbehandlere. Når sagstallet er nede på et niveau svarende til grundnormeringen, vil trappemodellen ikke længere blive anvendt som budgettildelingsmodel på området. På nuværende tidspunkt forventes det, at dette niveau er nået med udgangen af Forslag til ændring af trappemodellen Side 6 af 9

7 Som følge af ovennævnte stigning i antallet af integrationsborgere, der er selvforsørgende og dermed uden ydelse, foreslås det, at trappemodellen udvides med en budgettildeling vedr. denne gruppe borgere. Det foreslås, at denne del af trappemodellen løber til og med budget 2020, hvorefter der skal tages stilling til, om der fortsat skal være en budgettildelingsmodel på området. Det antages, at grundnormeringen på tre sagsbehandlere kan håndtere op til 37 helårssager vedr. integrationsborgere uden ydelse. Herefter vil en ekstra helårssag udløse budget til 1 ekstra sagsbehandler. Der er ikke lige så mange opgaver forbundet med arbejdet med integrationsborgere uden ydelse, som med en borger på integrationsydelse. Det vurderes derfor, at en sagsbehandler kan sidde med 75 helårssager, hvilket vil betyder opnormering på 2,36 årsværk i gennemsnit i løbet af perioden og en budgetudmøntning på 2,9 mio. kr. Den udvidede trappemodel Nedenstående tabel viser de samlede konsekvenser i antallet af sagsbehandlere, hvis den nuværende trappemodel udvides til også at håndtere integrationsborgere uden ydelse. Tabel 2: Antal årsværk til sagsbehandling ved den udvidede trappemodel Antal maks. helårssager Sager med ydelse 7,58 6,08 4,42 3,00 Sager uden ydelse 0 2,17 2,83 2,08 Sagsbehandling - Ydelseskontoret 2,00 2,00 1,50 0,50 I alt 9,58 10,25 8,75 5,58 Den udvidede trappemodel vil altså medføre en opnormering fra 2017 til 2018 på 0,67 medarbejder, hvorefter der vil ske en reduktion i antallet af årsværk til sagsbehandling. Side 7 af 9

8 b) Modtagelse Der var oprindeligt 0,86 årsværk ansat til at modtage flygtninge. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet budget til 3 årsværk til modtagelsen. I 2018 er kvoten nedjusteret til 13 flygtninge og hertil kommer familiesammenførte til flygtninge. I boksen nedenfor er det angivet, hvilke opgaver der er forbundet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte: Modtagelse af flygtninge og dialog med Asylcenter o Herunder modtagelse på banegården, introduktion til bolig og frivillige samt viden om hvordan borger kommer til første møde på Jobcenter o Bestilling af etableringspakker o Bestilling af tolk og mentor o Beslutning om boligplacering i kommunen Kontakt med boligforening ved permanent bolig koordinering med Fællesdepot omkring afhentning af nøgler og indsættelse af ting. - Administration af alle midlertidige boliger o Ugentligt samarbejde med Serviceteam o Vedligeholdelse af database o Husorden og opretholdelse af den Det indebærer blandt andet opfølgning på rengøring og herefter evt. mere opfølgning, rekvirering af rengøring, sørge for at der bliver sendt regning ud. Evt. sanktionering og udsættelser. o Afholdelse af husmøder. o Indflytninger og fraflytninger fra midlertidige til permanente boliger Indflytningssyn / fraflytningssyn o Krav om stor viden om målgrupper på de enkelte adresser i forhold til boligplacering - Samarbejde med eksterne og interne o Samarbejdsmøder med Serviceteam, Kommunale Bygninger (tidl. Bygningsafdeling), Ydelseskontor o Dialog med Boligforeninger, hvor vi har borgere der er permanent boligplaceret o Samarbejde med frivillige - Anvisning af permanente boliger o Beslutning om boligplacering o Dialog med borger o Praktisk hjælp o Råd og vejleding til borger omkring at passe en bolig Der er tillægsbevilget kr. til modtagelse af flygtninge, så der samlet set er et budget på 1,3 mio. kr. svarende til finansiering af 3 årsværk. Ressourcebehovet til løsning af opgaven vurderes til 2 årsværk, og der er dermed et mindreforbrug på kr. i 2018 og frem. Det skal senest ved budgetlægningen for 2021 vurderes, om der fortsat er behov for 2 medarbejdere i modtagelsen. c) Ledelse og koordinator Før 2015 havde jobcenteret ikke en integrationsafdeling. Da antallet af flygtninge begyndte at stige kraftigt i slutningen af 2014 opstod der et behov for at etablere en særskilt afdeling til integrationsopgaverne. Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed finansierede en stilling til en afdelingsleder og en faglig koordinator. Side 8 af 9

9 Finansiering Ifølge den nuværende trappemodel skal der ske en budgetreduktion i 2018 svarende til 1,5 årsværk, mens den foreslåede udvidelse af trappemodellen vil øge ressourcebehovet med 2,17 årsværk. På budgettet til modtagelse er der i 2018 et mindreforbrug på kr. svarende til 1 årsværk. Så samlet set vil der ikke ske en opnormering, men derimod en nednormering, hvilket også fremgår af tabel 3. Det er dermed ikke nødvendigt at søge om tillægsbevilling fra kassen for at finansiere den udvidede trappemodel, men den forventede tilbageførsel af budget til kassen vil ske langsommere end ved den nuværende trappemodel. Tabel 3: Ændring i ressourcebehov målt i årsværk Sagsbehandling med ydelse -1,5-1,66-1,42 Sagsbehandling uden ydelse 2,17 0,67-0,75 Ydelseskontoret 0-0,5-1,0 Modtagelse -1,0 0 0 Ændring i alt -0,33-1,49-3,17 Teknisk korrektion af budgettet Da der ved 2. budgetopfølgning 2017 blev tilbageført et for stort beløb til kassen i forhold til integrationstrappens udvikling, er det dog nødvendigt med en teknisk tilretning. Der vil således skulle tilføres 1,3 mio. kr. i 2018 og 0,4 mio. kr. i 2019 til bevillingen Administration (Beskæftigelse og Sundhed), mens budgettet i 2020 skal reduceres med 0,7 mio. kr. Det foreslås, at de økonomiske konsekvenser bliver indarbejdet i budgettet, og at der løbende vil blive fulgt op på forbrug og budget. Der vil kun ved væsentlige afvigelser blive lavet budgetmæssige korrektioner. Ved budgetlægningen for 2021 vil der blive lavet en samlet vurdering af behovet for administrative ressourcer til sagsbehandling og modtagelse på integrationsområdet. Side 9 af 9