Region Nordjylland Analyse af genbehandlingsfunktioner Rapport

Transkript

1 Analyse af genbehandlingsfunktioner September 2013

2 Analyse af genbehandlingsfunktioner September 2013 Revision : 04 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : MIJ Udarbejdet : MIJ/MHOS/MCMO/ MAP/TGH/KAL

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Opgaveformulering og metode GAP analysen Dimensioneringsgrundlag Økonomisk analyse af de fire scenarier Overordnede betragtninger omkring lokal og central genbehandling GAP analysen Dimensioneringsgrundlag Operationsgrundlag Produktionsgrundlag (STE/DIN) Økonomisk analyse af de fire scenarier De fire scenarier Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Forudsætninger for de økonomiske beregninger Forudsætninger Anlægsøkonomi Udstyr Sortering og vaskeområder Præparation og sterilisationsområder Kapacitet Bestykning Bygningsmæssige rammer Hovedforsyninger Sporbarhedssystem Transportudstyr Containere Instrumenter Dokument nr Udgave 04 Side 3 af 32

4 6.4 Driftsøkonomi Driftsudgifter til forsyninger Driftsudgift til vedligehold af bygning og installationer Driftsudgift for Service og vedligehold af udstyr Driftsudgift for sporbarhedssystemet Personaleomkostninger Transportomkostninger Konklusion for de fire scenarier Overordnede betragtninger omkring lokal- og central genbehandling Generelt om centralisering Centralisering og Kvalitet Instrumenter Personaleressourcer Konklusion Henvisninger Henvisninger: Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Nyt Aalborg Universitetshospital Thy/Mors, Thisted Sygehus Vendsyssel, Hjørring Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Sygehus Dokument nr Udgave 04 Side 4 af 32

5 1 Resume I denne rapport belyses forskellige muligheder for organisering af de fremtidige genbehandlingsenheder i. Analysen tager afsæt i et ønske fra Regionen, forud for byggeriet af Nyt Aalborg Universitetssygehus, om at kende de eksisterende genbehandlingsenheders stade ift. nationale krav og se på mulighederne for at organisere produktionen mere rationelt. ALECTIA er i den forbindelse blevet bedt om at foretage en vurdering af udvalgte genbehandlingsenheder op imod kravene i de nationale standarder (DS Styring af infektionshygiejnen i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af medicinsk steriliserbart udstyr) og foretage en økonomisk vurdering ud fra fire fastsatte scenarier. Analysen skal tage afsæt i genbehandlingsenhederne i Sygehus Vendsyssel (Hjørring og Frederikshavn) og genbehandlingerne i Sygehus Thy-Mors (Thisted og Nykøbing Mors). Genbehandlingsenhederne i Sygehus Himmerland (Hobro og Farsø) indgår ikke i analysen, idet Regionen har vurderet at deres nuværende forhold fastholdes. Gappet ift. DS ønskes undersøgt på Thisted, Hjørring og Frederikshavn sygehuse på følgende udvalgte områder: Fysiske rammer Tekniske anlæg, logistik, indretning, trykforhold, luftskifte, fysisk arbejdsmiljø Procesudstyr Apparatur, forsyninger, kapacitet Sporbarhed - Omfang Organisering Bemanding, åbningstider, uddannelsesniveau Økonomi Anlæg og drift De 4 scenarier der ønskes økonomisk vurderet er: Scenarie 1 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der betjener hele Regionen dvs. Aalborg, Thy/Mors (Thisted/Nykøbing Mors) og Vendsyssel (Hjørring/Frederikshavn). Scenarie 2 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der betjener Aalborg og Vendsyssel samt én samlet genbehandlingsenhed for Thy/Mors Dokument nr Udgave 04 Side 5 af 32

6 Scenarie 3 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der alene betjener Aalborg, én central genbehandlingsenhed placeret på Thisted Sygehus, der betjener Thisted og Nykøbing Mors (Thy/Mors) og én central genbehandlingsenhed, placeret på Hjørring sygehus, der betjener Hjørring og Frederikshavn (Vendsyssel). Scenarie 4 En central genbehandlingsenhed, placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der alene betjener Aalborg, én central genbehandlingsenhed placeret på Thisted Sygehus, der betjener Thisted og Nykøbing (Thy/Mors), én selvstændig genbehandlingsenhed på henholdsvis Hjørring og Frederikshavn Sygehus. Det oplyses, at Regionen påtænker at etablere et centralt lager for fabrikssterile engangsvarer på Nyt Aalborg Universitetshospital i tilknytning til hospitalets genbehandlingsenhed. Regionen oplyser endvidere, at forudsætningerne for en eventuel centralisering primært skal tage afsæt i transit leveringer 1, hvorfor rapporten kun i mindre omfang omhandler muligheder ved case cart leveringer 1. Arealbestemmelsen for sterillager og grovvarelager er derfor omkostningsneutrale for sammenligning af de enkelte scenarier. ALECTIA s analyse af de 4 scenarier mht. anlægsbudget og årligt driftsbudget fremgår af de 2 figurer på næste side. I anlægsbudgettet er der for Nyt Universitetshospital i Aalborg regnet med meromkostningen, når man skal betjene henholdsvis Thisted, Hjørring og Frederikshavn sygehus. Anlægsbudgettet for Aalborg er derfor sat til 0 kr. i scenarie 3 og 4, da man i kvalitetsfondsprojektet i forvejen har afsat økonomi til den genbehandlingsenhed, der skal betjene Nyt Universitetshospital i Aalborg. 1 Ved transitleveringer fungerer en central enhed udelukkende som genbehandlingssted. Produkterne gennemgår et procesflow og sendes herefter med det samme retur til afsender. Ved case cart leveringer opbevares produkterne i genbehandlingsenheden og sendes først retur på forespørgsel Dokument nr Udgave 04 Side 6 af 32

7 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. Sam let m erpris for udsty r, hovedforsyning, bygning, sporbarhedssystem og omkostninger 45,0 47,9 76,8 93,7 Ekstra instrumenter Thisted 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Hjørring 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Frederikshavn. 1/3 af behov der er oplyst af sygehuset Indkøb af containere (skøn) 0,9 0,6 0,3 0 Sam let anlægsbudget i alt 119,9 108,5 107,1 93,7 Figur 1 Oversigt over anlægsudgifter Scenarie 1 i mio. kr. Scenarie 2 i mio. kr. Scenarie 3 i mio. kr. Scenarie 4 i mio. kr. Driftsudgifter til forsyninger 7,4 8,1 8,8 9,5 Driftsudgift til vedligehold af bygninger og installationer Service og vedligehold af udstyr inkl. Validering og sporbarhedssystem 1,1 1,2 1,3 1,4 1,7 2,1 2,4 3,0 Personaleomkostninger 16,5 17,2 18,0 18,7 Transportomkostninger 10,9 5,3 3,5 2,1 Driftsomkostninger i alt 37,6 33,9 34,0 34,7 Figur 2 Oversigt over driftsudgifter Ser man på de rene anlægsbudgetter ekskl. indkøb af nye instrumenter, er scenarie 1 og scenarie 2 de økonomisk mest optimale scenarier, efterfulgt af scenarie 3 og scenarie 4. Vurderingen af udgiften til indkøb af ekstra instrumenter tager i nærværende beregningsgrundlag afsæt i de respektive sygehuses indberetninger, men bør, efter ALECTIAS vurdering, undersøges nærmere. Ligeledes tror ALECTIA på, at en regional skærpet styring af instrumentbeholdningen vil kunne reducere behovet væsentligt for nye indkøb af ekstra instrumenter ved centralisering Dokument nr Udgave 04 Side 7 af 32

8 Ift. driftsøkonomi er der ikke den store forskel på de enkelte scenarier. Selvfølgelig belastes de centraliserede løsninger af udgifter til transport, men samtidig vil drift og vedligehold af procesudstyr og dokumentations- og sporbarhedssystemerne udgøre en mindre udgift. Såfremt man undersøger mulighederne for samkørsel med centrallager og andre varetransporter, vil man også her kunne finde en besparelse. Vurderingen af hvor mange personaleressourcer, der skal anvendes i de respektive scenarier, tager afsæt i det eksisterende forbrug og forventes umiddelbart ikke at kunne reduceres, idet der ikke er det store udsving i mængden af procesudstyr og forventet produktion. I forbindelse med gennemgangen af genbehandlingsenhederne på Thisted, Hjørring og Frederikshavns sygehuse, har ALECTIA vurderet anlægsøkonomien, såfremt genbehandlingsenhederne efter ombygning skal leve op til de nationale krav. Analysen viser et forholdsvist stort gap mellem sygehusenes og ALECTIA s vurdering. ALECTIA s vurdering af udgifterne til opgradering af genbehandlingsfunktionerne på matriklerne Thisted, Hjørring og Frederikshavn ift. scenarie 4 fremgår af nedenstående skema: Matrikel Thisted Hjørring Scenarie 3 Hjørring scenarie 4 Frederikshavn Anslået omkostninger til opgradering 23,0 mio. kr. 53,5 mio. kr. 51,4 mio. kr. 19,3 mio. kr. Figur 3 Omkostninger til opgradering Dokument nr Udgave 04 Side 8 af 32

9 2 Indledning har, som en del af grundlaget for den fremtidige organisering af genbehandlingsområdet i Regionen, igangsat et analysearbejde. ALECTIA er blevet bedt om at udarbejde en rapport, der kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget. Grundlaget for rapporten er beskrevet i tilbud af 24. maj 2013 en er igangsat i maj 2013 og afleveret til Regionen september Som grundlag for analysen og beskrivelse af opgaven, har der bl.a. været afholdt møder med deltagelse fra Regionen og ALECTIA. Midtvejs afleverede ALECTIA, på forespørgsel fra regionen, et notat med en foreløbig vurdering af økonomien bag de 4 scenarier. 3 Opgaveformulering og metode 3.1 GAP analysen Ud fra checklister, besøg og dialog ønsker regionen en vurdering af de eksisterende forhold på Thisted, Hjørring og Frederikshavns sygehuse ift. de fysiske rammer og indretningen, bygningsmæssige forhold, tekniske anlæg og forsyninger. Vurderingen ønskes foretaget op mod kravene i DS Dimensioneringsgrundlag Dimensioneringsgrundlaget for de enkelte genbehandlingsenheder er baseret på det forventede antal årlige operationer oplyst af regionen, samt den produktion, der i dag foregår på de nuværende genbehandlingsenheder. For hver genbehandlingsenhed udmønter dimensioneringsgrundlaget sig i et antal STE-enheder 2 (autoklaver) og DIN-enheder 3 (vaskedekontaminatorer), som er dimensionsgivende for bestykningen med udstyr. På basis af udstyrsbestykningen fastlægges kravene til de fysiske rammer og forsyningerne. 2 En STE enhed (600x300x300) er en måleangivelse, der anvendes ift. autoklavekapaciteter 3 DIN enhederne (480x250x50) anvendes som måleangivelse ift. instrument dekontaminatoren Dokument nr Udgave 04 Side 9 af 32

10 3.3 Økonomisk analyse af de fire scenarier Med afsæt i de af regionen opstillede scenarier ønskes en vurdering af, hvad de respektive scenarier kommer til at koste. I vurderingen indgår poster som anlægs og driftsøkonomi, omkostninger til opgradering, dokumentations- og sporbarhedssystemer, ekstra indkøb af instrumenter og instrumentcontainere samt personaleressourcer. 3.4 Overordnede betragtninger omkring lokal og central genbehandling Ovenstående analyser og vurderinger er samlet i en rapport med 4 tilhørerende bilag, der i detaljer beskriver de respektive genbehandlingsenheder. Bilag 1, der omhandler en ny genbehandlingsenhed på Nyt Aalborg Universitetssygehus afviger fra de øvrige bilag, da den udelukkende tager afsæt i estimeringer. Bilag 2, Thisted sygehus, og bilag 4, Frederikshavn sygehus, indeholder vurderinger ift. opgradering af de eksisterende genbehandlingsenheder. Bilag 3, Hjørring sygehus afviger en anelse fra bilag 2 og 4, da rådgiver ikke kender detaljerne for det nye byggeprojekt, der også skal indeholde en ny genbehandlingsenhed. Samlet set har ALECTIA valgt at anskue opgaven ud fra konkrete informationer opnået via checklister, besøg og dialog m.m. og sammenholdt disse med erfaringer fra tidligere lignende projekter inden for området. Resultatet bliver en grov estimering, der kan betragtes som retningsgivende, men da der er speciel stor usikkerhed ved estimaterne for indkøb af ekstra instrumenter, anbefales det, at denne post undersøges nærmere, før en endelig beslutning træffes. Ovenstående punkter kommenteres efterfølgende kapitelvis. 4 GAP analysen I lighed med hygiejnerapporten er det ALECTIA s vurdering, at de eksisterende genbehandlingsenheder ikke for nærværende kan leve op til standardens krav som helhed. Der er igangsat et omfattende arbejde af regionens hygiejneorganisation og ildsjælene i de respektive genbehandlingsområder. Planen og de iværksatte aktiviteter virker kvalificeret og gennemtænkt, men det er ALECTIA s vurdering, at der vil gå lang tid før alle genbehandlingsenhederne når et niveau, der svarer til standardens krav. De fysiske rammer udgør store udfordringer og herved udfordres lokaløkonomien på de respektive matrikler også. Stort set ingen steder vil man, efter ALECTIA S vurdering, kunne gennemføre en egenkontrol i de miljømæssige områder, der kan efterleve standardens Dokument nr Udgave 04 Side 10 af 32

11 krav. Indretningen vurderes flere steder at give udfordringer og virker i flere af produktionsflowene uhensigtsmæssige for både kvalitet og ressource anvendelse. Udover de fysiske rammer virker pladsen meget trang i mange af produktionsområderne, så både kvalitet og arbejdsmiljø udfordres. For procesudstyret ses en varierende kvalitet, fra maskiner der overholder standardens krav til maskiner der burde have været udfaset for længe siden. Der ligger derfor et stort arbejde og en god portion penge i at opgradere genbehandlingsenhederne, hvis regionen vil sikre en kvalitet som beskrevet i DS og et arbejdsmiljø, der ikke udfordrer medarbejderne. En opgradering vil kræve økonomiske ressourcer til opgradering af de fysiske rammer, udstyr og forsyninger og flere kvadratmeter, så et hensigtsmæssigt og effektivt produktionsflow kan etableres. 5 Dimensioneringsgrundlag 5.1 Operationsgrundlag har oplyst nedenstående operationsaktivitet på de enkelte matrikler som afsæt for udarbejdelsen af rapporten og beskrivelsen af de 4 scenarier. Matrikel Dronninglund Farsø Frederikshavn Hjørring Hobro Nykøbing Mors Thisted Aalborg N Aalborg S I alt Figur 4 Tallene er baseret på Det skal bemærkes, at matriklerne Farsø og Hobro ikke behandles i denne rapport. Fordelingen og antallet af operationer forventes at være uændret fremover, hvorfor tallene benyttes uden nogen form for fremskrivning Dokument nr Udgave 04 Side 11 af 32

12 5.2 Produktionsgrundlag (STE/DIN) De respektive matrikler har oplyst nedenstående produktionstal baseret på registrerede autoklavekørsler i den enkelte genbehandlingsenhed. Disse tal er grundlaget for den videre dimensionering i rapporten Matrikel Autoklaveproduktion [STE/år] Dekontaminatorproduktion [DIN/år] Dronninglund Frederikshavn Hjørring Nykøbingmors Thisted Aalborg S Aalborg N 0 0 I alt Figur 5 Produktionstal i STE og DIN enheder Nedenfor ses den procentvise fordeling af produktionen, baseret på STE-enheder for hele Regionen: Hjørring Sygehus: 15% Frederikshavn Sygehus: 15% Aalborg Universitetshospital, Nord: 10% Thisted Sygehus: 14% Aalborg Universitetshospital, Syd: 40% Nykøbing M Sygehus: 6% Figur 6 Fordeling af STE enheder på regionens sygehuse Dokument nr Udgave 04 Side 12 af 32

13 Erfaringer viser, at de respektive specialer vægter meget forskelligt i forhold til, hvorledes de belaster genbehandlingsenheden. En kobling mellem specialernes aktivitet, specialets belastning på genbehandlingsfunktionen og specialistfunktioner (særligt krævende operationsudstyr) anbefales vurderet, før endelige beslutninger tages. 6 Økonomisk analyse af de fire scenarier I henhold til opgavens afsæt vil følgende scenarier blive anvendt i fremtidige vurderinger og beregninger: 6.1 De fire scenarier Scenarie 1 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der betjener hele Regionen, dvs. Aalborg, Thy/Mors (Thisted/Nykøbing Mors) og Vendsyssel (Hjørring/Frederikshavn) Scenarie 2 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der betjener Aalborg og Vendsyssel samt én samlet genbehandlingsenhed for Thy/Mors Scenarie 3 En central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der alene betjener Aalborg, én central genbehandlingsenhed placeret på Thisted Sygehus, der betjener Thisted og Nykøbing Mors (Thy/Mors) og én central genbehandlingsenhed placeret på Hjørring sygehus, der betjener Hjørring og Frederikshavn (Vendsyssel) Scenarie 4 Én central genbehandlingsenhed placeret på Nyt Aalborg Universitetshospital, der alene betjener Aalborg, én central genbehandlingsenhed, placeret på Thisted Sygehus, der betjener Thisted og Nykøbing (Thy/Mors), én selvstændig genbehandlingsenhed på henholdsvis Hjørring og Frederikshavn Sygehuse. 6.2 Forudsætninger for de økonomiske beregninger Forudsætninger Det forudsættes, at genbehandlingsenheden på Nyt Aalborg Universitetshospital skal kunne levere case carts til Aalborg Universitetshospital. I de scenarier, hvor der skal leveres til andre matrikler fra Aalborg Universitetshospital, vil dette foregå som transit leveringer Dokument nr Udgave 04 Side 13 af 32

14 På baggrund af de beregnede produktionstal for de enkelte matrikler er mængden af udstyr og de tilhørende bygningsmæssige rammer fastlagt for de respektive scenarier. Dette er prissat for hvert scenarie. For Aalborg og Hjørring er der regnet med en helt ny genbehandlingsenhed, der skal kunne opfylde kravene iht. DS og de regionale retningslinjer. På matriklerne Thisted, Hjørring og Frederikshavn er udarbejdet en analyse af, hvad det koster at opgradere genbehandlingsenheder, således at de opfylder kravene iht. DS og de regionale retningslinjer. Endvidere er der beregnet en budgetpris for de årlige driftsudgifter for hvert scenarie på de respektive matrikler. Prissætningen er baseret på erfaringstal fra lignende projekter i Danmark. 6.3 Anlægsøkonomi Estimatet for anlægsudgifterne er opdelt i nedenstående hovedposter, som hver især baseres på beregninger, m 2 -priser eller erfaringstal: - Udstyr - Bygningsmæssige rammer inkl. inventar og forsyninger (genbehandling, tilhørende lagerfaciliteter og administration) - Hovedforsyninger - Sporbarhedssystem - Transportudstyr - Ekstra instrumenter - Indkøb af Containere I oversigten på næste side er delposterne for de respektive scenarier angivet. I anlægsbudgettet er der for Nyt Universitetshospital i Aalborg regnet med meromkostningen, når man skal betjene henholdsvis Thisted, Hjørring og Frederikshavn sygehuse. Anlægsbudgettet for Aalborg er derfor sat til 0 kr. i scenarie 3 og 4, da man i kvalitetsfondsprojektet i forvejen har afsat økonomi til den genbehandlingsenhed, der skal betjene Nyt Universitetshospital i Aalborg. De enkelte poster beskrives efterfølgende kort: Dokument nr Udgave 04 Side 14 af 32

15 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. Maskinbestykning på Nyt Ålborg inkl. sporbarhedssystem By gningsm æssige ram mer på Nyt Ålborg 14,8 9,0 0,0 0,0 18,1 9,3 0 0 Hovedforsyninger Nyt Ålborg (Skøn) 2,0 1,0 0,0 0,0 Inventar (skøn) Omkostninger 20 % (Projektering, by ggeplads mv.) 7, Ny t Ålborg i alt 44,1 24,3 0,0 0,0 Opgradering af T histed inkl. sporbarhedssystem og omkostninger Opgradering af Hjørring inkl. sporbarhedssystem og omkostninger 0,0 23,0 23,0 23, ,5 51,4 Opgradering af Frederikshavn inkl. sporbarhedssystem og om kostninger ,3 Transportudstyr - Lukkede vogne 0,9 0,6 0,3 0 I alt udstyr, hovedforsyning, bygning,sporbarhedssystem og omkostninger Ekstra instrumenter Thisted 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Hjørring 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Frederikshavn. 1/3 af behov der er oplyst af sygehuset 45,0 47,9 76,8 93, Indkøb af containere (skøn) 0,9 0,6 0,3 0 Sam let anlægsbudget i alt 119,9 108,5 107,1 93,7 Figur 7 Oversigt over anlægsbudget Udstyr Ifm. udstyrsbestykningen i de enkelte scenarier, er der taget en række generiske forudsætninger vedr. hvilke typer af udstyr, der forventes i den/de fremtidige genbehandlingsfunktioner. Forudsætningerne er baseret på en tidssvarende indretning og logistik, hvor der tages hensyn til arbejdsmiljø, regionens retningslinjer og kravene i relevante standarder Dokument nr Udgave 04 Side 15 af 32

16 Følgende er antaget: Sortering og vaskeområder - Eksisterende maskiner genbruges i det omfang dette er planlagt lokalt. - Eksisterende maskiner leveres uden supplerende indsatse, transportvogne og indog udlasterbaner. - Nye dekontaminatorer etableres som 15 DIN gennemstiks maskiner. - Nye dekontaminatorer leveres med 3 indsatse pr. maskine, hvoraf 1 er beregnet til hule rør. - Nye dekontaminatorer leveres med 2 vogn pr. maskine. - Nye dekontaminatorer leveres med automatiske ind- og udlasterbånd - Der etableres retursluse for vaskeindsatse. - Der etableres minimum 1 kabinet dekontaminator til genbehandling af transportvogne og evt. containere. - Nye kabinet dekontaminatorer, til vask af containere og kasser, leveres med 3 vogne pr. maskine. - Der etableres et separat område med LAF bænke til manuelle vaskeprocesser. - Der etableres højdejusterbare vaskeborde, med integrerede ultralydsmaskiner. - Dekontaminatorer etableres i en væg, udført i rustfri stål. - Dekontaminatorer, herunder kabinetdekontaminatorer, valideres inkl. IQ, OQ og PQ. - For Aalborg etableres desuden 2 dekontaminatorer, beregnet specifikt til vask og dekontaminering af robot-kirurgisk udstyr. - For en centraliseret løsning på Aalborg etableres centralt sæbedoseringsoplag. - For en centraliseret løsning på Aalborg etableres automatiske tværgående ind- og udlastere. - Brugere uddannes i brug af nye maskiner, og teknikere uddannes i servicering af nye maskiner. - Der etableres ingen udstyr til gerbehandling af endoskoper, idet dette forventes udført decentralt. Præparation og sterilisationsområder - Der etableres intet nyt udstyr i dette område på Frederikshavn. For øvrige matrikler gælder: - Eksisterende maskiner genbruges i det omfang, dette er planlagt lokalt. - Eksisterende maskiner leveres uden supplerende indsatse, transportvogne og indog udlasterbaner. - Nye autoklaver etableres som 10 STE / 12 kurvs gennemstiksmaskiner, med indlastning i bordhøjde Dokument nr Udgave 04 Side 16 af 32

17 - Nye autoklaver leveres med eksternt placerede vakuumpumper. - Nye maskiner leveres med 3 indsatse pr. maskine. - Nye maskiner leveres med 2 vogne pr. maskine. - Nye maskiner leveres med automatiske ind- og udlasterbånd - Der etableres retursluse for autoklaveindsatse. - Der etableres 1 tørreskab. På Thisted etableres dog i alt 2, hvoraf 1 er nyt. - Der etableres højdejusterbare pakkeborde. Eksisterende pakkeborde genbruges dog på Thisted. - Autoklaver etableres i en væg, udført i rustfri stål - Autoklaver valideres inkl. IQ, OQ og PQ - For Aalborg etableres 2 plasmaautoklaver. - Brugere uddannes i brug af nye maskiner, og teknikere uddannes i servicering af nye maskiner. Kapacitet Kapaciteten er beregnet ud fra, at 80% af den samlede godsmængde kommer inden for dagtimerne, 5 dage pr. uge, 46 uger pr. år. Denne mængde gods forudsættes genbehandlet inden for en 12 timers periode i sorterings- og vaskeområderne og inden for en 14 timers periode i pakke- og sterilisationsområderne. Generelt er der herudover dimensioneret med min. 25 % overkapacitet. Bestykning Med afsæt i overstående forudsætningerne estimeres følgende primære udstyrsbestykning: SC1 SC2 SC3 SC4 Aalborg Aalborg Thisted Aalborg Thisted Hjørring Aalborg Thisted Hjørring Fr.havn OP grundlag Kapacitetskrav autoklaver [STE pr år] Kapacitetskrav dekontaminator [DIN pr år] Autoklaver (nye og gamle) Dekontaminatorer (nye og gamle) Vognvask Figur 8 oversigt over udstyrsbestykning, ekskl. vaskedekontaminatorer til robotudstyr og plasmaautoklaver på Aalborg Universitetssygehus Dokument nr Udgave 04 Side 17 af 32

18 De kalkulerede priser for udstyrsbestykning fremgår af nedenstående tabel: Anlægsomkostninger produktionsudstyr ekskl. sporbarhedssystem Sum SC1 SC2 SC3 SC4 Aalborg Aalborg Thisted Aalborg Thisted Hjørring Aalborg Thisted Hjørring Fr.havn Sum Sum Sum Sum Sum Sum Sum Sum Sum Sum Figur 9 oversigt over anlægsbudget for udstyr Bygningsmæssige rammer De bygningsmæssige rammer er dimensioneret i forhold til den beregnede maskinbestykning samt de funktionsområder, der normalt indgår i en genbehandlingsenhed. For de enkelte scenarier er de fysiske rammer tilpasset den aktuelle maskinbestykning Skemaet neden for angiver de beregnede arealer for de enkelte scenarier og den tilhørende budgetpris. Da de beregnede arealer er nettoarealer, er der regnet med en brutto/nettofaktor på 1,3. Budget for de bygningsmæssige rammer er specificeret i de enkelte bilag. Generelt er der taget udgangspunkt i nedenstående tabel for dimensionering af produktionsområdet Rumoversigt SC1 Aalborg Aalborg Thisted Aalborg Thisted Hjørring Aalborg Thisted Hjørring Fr.havn Produktionsområde Modtagelse Urene vognopbevaring Sluse til sortering Sortering Vaskemaskiner mellem sortering og instrumentpræparation Karantænelager Manuelvaskeområde Instrument præperation Rengøring/ren Nærlager rent område Sluse til præperation Autoklave inkl afkøling Rene vognopbevaring Modtagerområde fra grovvarelager Afhentning Sum Afrund 10 m Figur 10 Rumoversigt SC2 SC3 SC4 Hertil skal lægges arealer til sterillager, administration, omklædning, birum samt teknikarealer. Beregningerne indeholder ikke grovvarelageret da dette forventes at blive en del af centrallageret Dokument nr Udgave 04 Side 18 af 32

19 Budgettal for de bygningsmæssige rammer fremgår af nedenstående skema: Merpris bygningsmæssige rammer på Aalborg sygehus Opgradering af T histed ekskl. sporbarhedssystem Opgradering af Hjørring ekskl. sporbarhedssystem Opgradering af Frederikshavn ekskl. Sporbarhedssy stem Sam let anlægsbudget for de bygningsmæssige rammer Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. 44,1 24,3 0,0 0,0 0 19,8 19,8 19, ,3 50, ,1 44,1 44,1 70,2 86,3 Figur 11 Samlet anlægsbudget for de bygningsmæssige rammer Hovedforsyninger For de enkelte scenarier er der med den valgte udstyrsbestykning udarbejdet et groft estimat for hovedforsyningerne. Merpris for hovedforsyningerne for Nyt Universitetshospital Aalborg for de enkelte scenarier, fremgår af nedenstående figur. Scenarie 1 i mio. kr. Scenarie 2 i mio. kr. Scenarie 3 i mio. kr. Scenarie 4 i mio. kr. Merpris for hovedforsyninger Nyt Aalborg 2,0 1,0 0,0 0,0 Figur 12 Samlet anlægsbudget for hovedforsyninger For Thisted, Hjørring, og Frederikshavn regnes med, at de nuværende hovedforsyninger også kan forsyne den nye/opgraderede genbehandlingsenhed. Der er dog alle steder regnet med nyt vandanlæg til at forsyne autoklaver og opvaske dekontaminatorer Sporbarhedssystem Der skal etableres et sporbarhedssystem for opfyldelse af kravene i DS På nedenstående figur er angivet et groft estimat for omkostninger til etablering af sporbarhedssystemet som funktion af maskinbestykningen i de enkelte scenarier. SC1 SC2 SC3 SC4 Aalborg Aalborg Thisted Aalborg Thisted Hjørring Aalborg Thisted Hjørring Fr.havn Bestykning Autoklaver (nye og gamle) Dekontaminatorer (nye og gamle) Vognvask Omkostninger Hardware Sum (afrundet 10t kr) Figur 13 Anlægsbudget for sporbarhedssystem Dokument nr Udgave 04 Side 19 af 32

20 Som det fremgår af oversigten reduceres prisen væsentligt, når man vælger at centralisere genbehandlingen Transportudstyr Når man vælger at centralisere genbehandlingen, skal der investeres i lukkede transportvogne. Budgetmæssigt er der regnet med kr ,- pr. genbehandlingsenhed som skal forsynes fra den centrale genbehandlingsenhed Containere Når man vælger at centralisere genbehandlingen, og dermed skal transportere instrumenterne på landevejen anbefales det, at transporten af instrumenter i videst muligt omfang sker i containere. Omfanget af behov for nye containere er pt. ikke kendt. Budgetmæssigt er der regnet med kr ,- pr. genbehandlingsenhed, som skal forsynes fra den centrale genbehandlingsenhed Instrumenter Som det ses af økonomioversigten, er indkøb af nye instrumenter som følge af centralisering den afgørende post for valg af scenarie. Sygehus Thy-Mors har oplyst følgende priser på OP-udstyr: OP-gangen ,- kr. Dagkirurgi ,- kr. Øjenklinik ,- kr. Svarende til i alt ca. 13,8 mio. kr. Sygehus Thy Mors har selv vurderet et behov for 3-4 gange ekstra udstyr, svarende til mio. kr. Hjørring sygehus har oplyst, at de har instrumenter for 30 mio. kr., og at der som minimum skal købes nye instrumenter for 60 mio. kr., såfremt genbehandlingen centraliseres i Aalborg. Frederikshavn har oplyst, at de som minimum har det samme behov som Hjørring, da de har de tunge ortopædkirurgiske operationer. I beregningerne er vi gået ind med 14 mio. kr. på Thisted sygehus og 30 mio. kr. på henholdsvis Hjørring og Frederikshavn sygehuse. Det svarer reelt til 1/3 af hvad sygehusene har bedt om Dokument nr Udgave 04 Side 20 af 32

21 Disse tal skal verificeres, inden man træffer en endelig beslutning om valg af scenarie. Man er nødt til at få skabt et overblik over, hvad det reelle behov er på det enkelte sygehus og så sammenholde det med den nuværende instrumentbeholdning. Det må forventes, at der vil være instrumenter, som allerede i dag er dublerede, samt instrumenter som ligger døde som følge af, at man ikke længere udfører den type operation på det pågældende sygehus. For de planlagte operationer må det være muligt at planlægge sammensætningen af operationsprogrammet således, at man kan reducere behovet for indkøb af nye instrumenter. 6.4 Driftsøkonomi Følgende driftsmæssige forhold er vurderet for de fire scenarier: - Driftsudgifter til forsyninger - Drift og vedligehold af de bygningsmæssige rammer og de tekniske anlæg - Service og vedligehold af udstyr inkl. validering og revalidering - Udgifter til ekstern transport - Lønninger til personale i genbehandlingsfunktionen De samlede driftsomkostninger for de 4 scenarier fremgår af tabellen nedenfor. Efterfølgende bliver de enkelte poster kort beskrevet. Scenarie 1 i mio. kr. Scenarie 2 i mio. kr. Scenarie 3 i mio. kr. Scenarie 4 i mio. kr. Driftsudgifter til forsyninger 7,4 8,1 8,8 9,5 Driftsudgift til vedligehold af bygninger og installationer Service og vedligehold af udstyr inkl. Validering og sporbarhedssystem 1,1 1,2 1,3 1,4 1,7 2,1 2,4 3,0 Personaleomkostninger 16,5 17,2 18,0 18,7 Transportomkostninger 10,9 5,3 3,5 2,1 Driftsomkostninger i alt 37,6 33,9 34,0 34,7 Figur 14 Driftsomkostninger i alt Driftsudgifter til forsyninger Der er udregnet en basispris for driftsudgifter til forsyninger for den centrale genbehandlingsenhed i scenarie 1. Der er regnet med et tillæg på 10 % hver gang man tager en Dokument nr Udgave 04 Side 21 af 32

22 ekstra genbehandlingsenhed med, som følge af et større tab i produktions og distributionssystemerne. Energiprisen for kørsel af en batch vil være stort set den samme, såfremt udstyret er lastet ens. Denne post vil ikke være afgørende for valg af scenarie Driftsudgift til vedligehold af bygning og installationer Der er udregnet en m 2 -pris for driftsudgifter til forsyninger for den centrale genbehandlingsenhed i scenarie 1. Der er regnet med et tillæg på 10 % hver gang man tager en ekstra genbehandlingsenhed med, som følge af, at der bliver flere m2, der samlet set skal vedligeholdes. Denne post vil ikke være afgørende for valg af scenarie Driftsudgift for Service og vedligehold af udstyr Der er regnet med nedenstående priser for service og vedligehold af udstyr, inkl. validering. De 3 autoklaver i Frederikshavn er eksisterende og bibeholdes. Figur 15 Driftsudgift for service og vedligehold af udstyr Driftsudgift for sporbarhedssystemet Der er regnet med nedenstående priser for drift af sporbarhedssystemet: SC1 SC2 SC3 SC4 Aalborg Aalborg Thisted Aalborg Thisted Hjørring Aalborg Thisted Hjørring Fr.havn Bestykning Autoklaver (nye og gamle) Dekontaminatorer (nye og gamle) Vognvask T-doc drifts omkostninger Årlig T-doc driftsomkostninger Sum Figur 16 Driftsudgift for sporbarhedssystem Som det ses af oversigten, vil der kunne opnås en årlig driftsbesparelse på ca. 1 mio. kr., såfremt man vælger at centralisere genbehandlingen som forudsat i scenarie Personaleomkostninger Personalemæssigt vurderes det, at der skal bruges det samme antal medarbejdere i henholdsvis den centrale som den decentrale løsning til at håndtere de instrumenter, der skal Dokument nr Udgave 04 Side 22 af 32

23 genbehandles. Rationaliseringsgevinsten vil primært ligge på de administrative stillinger. Der er taget afsæt i det nuværende Aalborg sygehus ved vurdering af, hvor mange ansatte der skal være på de respektive matrikler i de respektive scenarier. Årsløn for en medarbejder inkl. pension m.m. er sat til ,- kr. Med de givne forudsætninger giver de enkelte scenarier nedenstående udgifter til personale. Personale omkostninger SC1 SC2 SC3 SC4 Antal fultidsansatte Årlige Personale omkostninger Sum Figur 17 Driftsudgift til personale Transportomkostninger Der er regnet med følgende forudsætninger for beregning af transportomkostninger til de enkelte matrikler: - 6 timers reglen vedrørende rengøring af urene instrumenter skal overholdes - Der transport-rengøres ikke instrumenter lokalt - Der skal benyttes en mindre lastbil med køl samlet omkostning til bil og chauffør er fastlagt til 600 kr. pr. time. Opgaven er forudsat outsourcet - Der skal fysisk være 4-6 biler til at udfylde opgaven - Der er regnet med køretider fra et ruteplanlægningsprogram, hvor der regnes med kørehastigheder for lastbiler - Tid til på- og aflæsning: 10 minutter - Der er afsat 2 timer fra ankomst på den centrale genbehandlingsenhed, til forbehandling påbegyndes Kørselstider samt forudsætninger for de enkelte kørsler fremgår af figur og tabel på næste side: Dokument nr Udgave 04 Side 23 af 32

24 Figur 18 Ruteoversigt Nedenstående tabel beskriver forudsætninger for de enkelte ruter Figur 19 rutebeskrivelser Med de givne forudsætninger er nedenstående omkostninger forbundet med transport for de enkelte scenarier. Figur 20 Transportomkostninger I foregår der allerede i dag en række transporter mellem hospitalerne af f.eks. blod, celle-og vævsprøver og sikkert også en række andre genstande. Visse af Dokument nr Udgave 04 Side 24 af 32

25 disse transporter udføres i dag med taxa. Ved en regelmæssigt rute-opbygning til transport af urene og genbehandlede instrumenter, vil lastbilerne kunne medtage disse emner. Med et centralt lager af forbrugsartikler, vil disse også kunne medtages i et vist omfang, da der er kapacitet nok på bilerne. Besparelsen ved samkøring er ikke regnet ind økonomien for de enkelte scenarier. 6.5 Konklusion for de fire scenarier ALECTIA s analyse af de 4 scenarier mht. anlægsbudget og årligt driftsbudget fremgår af nedenstående 2 figurer: Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. Sam let m erpris for udsty r, hovedforsyning, bygning, sporbarhedssystem og omkostninger 45,0 47,9 76,8 93,7 Ekstra instrumenter Thisted 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Hjørring 1/3 af behov der er oplyst af sygehus Ekstra instrumenter Frederikshavn. 1/3 af behov der er oplyst af sygehuset Indkøb af containere (skøn) 0,9 0,6 0,3 0 Sam let anlægsbudget i alt 119,9 108,5 107,1 93,7 Figur 21 Oversigt over anlægsudgifter Scenarie 1 i mio. kr. Scenarie 2 i mio. kr. Scenarie 3 i mio. kr. Scenarie 4 i mio. kr. Driftsudgifter til forsyninger 7,4 8,1 8,8 9,5 Driftsudgift til vedligehold af bygninger og installationer Service og vedligehold af udstyr inkl. Validering og sporbarhedssystem 1,1 1,2 1,3 1,4 1,7 2,1 2,4 3,0 Personaleomkostninger 16,5 17,2 18,0 18,7 Transportomkostninger 10,9 5,3 3,5 2,1 Driftsomkostninger i alt 37,6 33,9 34,0 34,7 Figur 22 Oversigt over driftsudgifter Dokument nr Udgave 04 Side 25 af 32

26 Som det ses af tallene er scenarie 4 umiddelbart det økonomisk mest optimale scenariemed de givne forudsætninger, men det skyldes primært de forventede ekstraomkostninger til indkøb af nye instrumenter ved løsninger med centralisering. Ser man på de rene anlægsbudgetter, ekskl. indkøb af nye instrumenter, er scenarie 1 og 2 de økonomisk mest optimale scenarier, efterfulgt af scenarie 3 og scenarie 4. Vurderingen af udgiften til indkøb af ekstra instrumenter tager i nærværende beregningsgrundlag afsæt i de respektive sygehuses indberetninger, men bør efter ALECTIAS vurdering undersøges nærmere. Ligeledes tror ALECTIA på, at en regional skærpet styring af instrumentbeholdningen, vil kunne reducere i behovet for ny indkøb af ekstra instrumenter ved centralisering. Ift. driftsøkonomi er der ikke den store forskel på de enkelte scenarier. Selvfølgelig belastes de centraliserede løsninger af udgifter til transport, men samtidig vil drift og vedligehold af procesudstyr og dokumentations og sporbarhedssystemerne udgøre en mindre udgift. Såfremt man undersøger mulighederne for samkørsel med centrallager og andre varetransporter, vil man også her kunne finde en besparelse. Vurderingen af hvor mange personale ressourcer, der skal anvendes i de respektive scenarier tager afsæt i det eksisterende forbrug og forventes umiddelbart ikke at kunne reduceres, idet der ikke er det store udsving i mængden af procesudstyr og forventet produktion. Udgifterne til opgradering af genbehandlingsfunktionerne på matriklerne Thisted, Hjørring og Frederikshavn for scenarie 4 fremgår af nedenstående skema: Matrikel Thisted Hjørring Scenarie 3 Hjørring scenarie 4 Frederikshavn Anslåede omkostninger til opgradering 23,0 mio. kr. 53,5 mio. kr. 51,4 mio. kr. 19,3 mio. kr. Figur 23 Oversigt over driftsudgifter De estimerede beløb for opgradering af de decentrale enheder ligger væsentligt over, hvad der tidligere har været budgetteret med. Der bør derfor udarbejdes et dispositionsforslag for de decentrale enheder, så man kan få verificeret anlægsøkonomien Dokument nr Udgave 04 Side 26 af 32

27 7 Overordnede betragtninger omkring lokal- og central genbehandling 7.1 Generelt om centralisering I England medførte den øgede forekomst af kogalskab skærpede krav til genbehandlingen af prionforurenet udstyr. I dag ses produktionen flere steder i UK centraliseret i store fabrikker, der servicerer flere offentlige sygehuse. I Danmark er der gennem årene foretaget mange analyser af fordele og ulemper omkring lokal genbehandling kontra central genbehandling. Region Syd var de første, der besluttede sig for, at centralisering ikke var en fordel for deres region. Efterfølgende har der været undersøgelser i gang flere steder i Danmark. I årene fra 2008 til 2010 undersøgte Region Hovedstaden mulighederne og politikerne besluttede i 2010 at centralisere genbehandlingen på to af Regionens store sygehuse, Rigshospitalet og Herlev Hospital. Den første af sterilcentralerne skal etableres på Rigshospitalet og forventes at skulle forsyne Rigshospitalet, Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte hospital. Før sommerferien afleverede ALECTIA, i samarbejde med CF Møller og Teknologisk Institut, dispositionsforslag til bygherren. Sterilcentralen forventes at stå klar til produktion i Sterilcentralen på Herlev forventes at stå klar i En vurdering af hvornår centralisering kan betale sig afhænger af, hvor fokus ligger og hvor langt ned i detaljerne man går. Man kunne forestille sig at en centralisering af produktionen kunne være økonomisk fordelagtigt, men erfaringerne viser at poster som instrument indkøb og transportafstande kan være udslagsgivende for, om centralisering er en fordel eller ej. Vurderer man fordelene/ulemperene fra en kvalitetsmæssig synsvinkel, er det lettere at sikre kvaliteten, når processerne, udstyr og personale er samlet ét sted. Vælger man derimod at tage økonomibrillerne på, kræver det, at man går i detaljer ift. de respektive udgiftsposter, hvis man skal finde ud af, hvilken løsninger der er mest fordelagtig. Ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel vil større enheder give mulighed for mere automatisering, og der vil også være bedre mulighed for at personalet oftere kan veksle i arbejdsopgaverne og derved ikke belaste de samme steder på bevægeapparatet gennem længere tid. Psykisk vil nogen mene, at større enheder giver dårligere arbejdsmiljø, mens andre føler det er en udfordring at arbejde i mindre enheder Dokument nr Udgave 04 Side 27 af 32

28 Fig. 24 Beslutningen om centralisering eller ej afhænger hvilke briller man tager på. ALECTIA kender ikke umiddelbart til en facitliste for, hvornår det kan betale sig at centralisere og hvornår det ikke kan. Beslutningen bør træffes på baggrund af grundige undersøgelser og kendte forudsætninger. Med afsæt i tidligere opgaver har ALECTIA udarbejdet en liste over fordele og ulemper ved centralisering, som kan anvendes som guideline og sammenholdes med de faktiske forhold og fund fra analyser og undersøgelser. Fordele: - Kvalitet - lettere at vedligeholde og implementere retningslinjer. Personalet ville være dedikeret til opgaven. Ekspertisen samles ét sted, sikring af kompetencer - Udannelse lettere at sikre personalets uddannelseniveau - Personaleressourcer - optimal udnyttelse - Procesudstyr - effektiv udnyttelse. Stordriftsfordele - Automatisering og arbejdsmiljø - større mulighed for automatisering og derved bedre arbejdsmiljø - Fysiske rammer driftsmæssige fordele - Forsyninger anlægs- og driftsmæssige fordele - Arealer - færre kvadratmeter, når enheden samles et sted - Instrumenter Med effektiv styring og ensretning af instrumentbeholdningen kan instrumenter anvendes fleksibelt. Færre kortstids låneinstrumenter. Bedre økonomi ifm. indkøb Dokument nr Udgave 04 Side 28 af 32

29 Ulemper: - Større afstande - længere leveringstid, flere udgifter til transport, evt. transportvask pga. 6 timers reglen - Mindre flexibilitet - fysisk adskillelse mellem genbehandlingsenhed og operationsafdelinger, kunde/leverandør aftaler (ny kultur) - Flere instrumenter i omløb, hvis man ikke tager hensyn til sin instrumentbeholdning, når man udarbejder sit operationsprogram for de planlagte operationer. - Forsyningssikkerhed nedbrud på vitale forsyninger rammer hele produktionen med mindre man har sikret redundans. For den centrale genbehandlingsenhed kan redundans i produktionen sikres ved at etablere 2 parellelle produktionslinier, som leverer til et fælles sterillager. 7.2 Centralisering og Kvalitet For gælder det, at hvis man samler genbehandlingen i én regional enhed, vil man efter ALECTIA s vurdering, kunne opnå en mere rationel udnyttelse af personaleressourcer, udstyr, dokumentation og sporbarhedssystemer, og det vil også gøre det enklere at sikre en ensartet høj kvalitet. På den anden side bliver afstandene mellem matriklerne større, hvilket betyder længere leveringstid, hyppige transporter og teoretisk set også et behov for at udvide instrument mængden. Sidstnævnte er en stor post på anlægsbudgettet Instrumenter Det må formodes, at en regional styrring af instrumentbeholdningen sammenholdt med en ensretning af instrumentbakkerne vil betyde et reduceret behov for nyindkøb af instrumenter ved centralisering. Det er vanskeligt, på baggrund af den viden vi har i dag, at beregne det konkrete behov. En effektiv udnyttelse af regionens instrumentbeholdning forudsætter - at der regionalt besluttes at ensrette instrumentbeholdningen - at instrumenterne ejes af den centrale genbehandling - at de respektive matrikler lejer instrumenterne pr. gang (case cart leveringer) - at der skabes sammenhæng mellem operations- og instrumentbookning I Region Hovedstaden har man valgt at gruppere instrumenterne i to grupper; dem der kan anvendes af flere i regionen, standardbakker og dem der tilhøre det respektive hospital, specialbakker. Eksempelvis vil indholdet i en hoftebakke være ens for hele regionen. Sterilcentralen ejer bakken og udlevere den iht. kundeordre (case cart leveringer). Når lægen planlægger operationsdatoen booker han samtidig bakken, og systemet holder Dokument nr Udgave 04 Side 29 af 32

30 derved styr på, hvor mange bakker, der kan bookes. Systemet kan sende en alarm ud, hvis ikke der er bakker ledige på den respektive operationsdag. En sådan styring kræver nytænkning ift. operationsplanlægningen, der nu, udover operatør og operationsstue, også skal tage forbehold for instrumentbeholdningen. De instrumenter, der ikke tilhører sterilcentralen, det kunne eksempelvis være en specialbakke og enkeltpakkede specialinstrumenter, opbevares ikke på sterilcentralens lager, men sendes umiddelbart efter genbehandlingen er afsluttet retur til det respektive hospital (transitleveringer) Personaleressourcer I er personalet, der er tilknyttet genbehandlingsaktiviteterne, organisatorisk forankret på det respektive sygehus. Hygiejne organisationen har, ifg. ALECTIA s oplysninger, kompetencen til og ansvaret for, at kvaliteten lever op til standardens krav. Det er ALECTIA s opfattelse, at hver enhed fungerer som selvstændige funktioner, når det gælder driften. Thisted har i en vis udstrækning et samarbejde med Nykøbing Mors om end der foretages genbehandling på begge matrikler. Ofte ses det, at større genbehandlingsenheder drives som industrielle produktioner, baseret på et kunde/leverandør forhold med kontrakter. Organisationen består ofte af et administrativt lag (ledelse, økonomi, produktionsstyring, kvalitetsafdeling) og et produktions lag (produktionspersonale, instrumentmager, teknikere og transport personale). Det burde ikke være vanskeligt at vurdere, hvor meget personale der skal til for at drive en given produktion - det kræver blot, at man i en simuleringsmodel lægger forudsætningerne ind. Efterfølgende vil man kunne se behovet for personale over dagen, ugen, året. Udfordringen viser sig i praksis at være, at man ikke kender det eksakte forbrug af personale ressourcer i de eksisterende genbehandlingsenheder, fordi funktionerne (sekretær, indkøb, personaleplanlægning, teknisk assistance o.lign.) ikke er selvstændige normeringer. Der er sjældent overblik over, hvor stort et forbrug der anvendes direkte på genbehandlingsfunktionen, og derfor har man ikke grundlaget i orden, når det skal lægges ind i simuleringsmodellen. Simuleringsmodellen er derfor fin, når man ikke kender det faktiske forbrug af personaleressourcer. I simuleringsmodellen kan man ud fra dimensioneringsgrundlaget og forudsætninger som åbningstider m.m. beregne, hvor meget personale de respektive enheder har behov for. Fokus på kvalitet, implementering af dokumentations og sporbarhedssystemer, automatisering m.m. er funktioner, der erfaringsmæssigt genererer flere personaleressourcer, specielt når det drejer sig om implementeringsfasen. Ofte har man ikke det samme fokus på Dokument nr Udgave 04 Side 30 af 32

31 kvaliteten, når det gælder de lokale genbehandlingsenheder eller også varetages opgaverne andet steds i organisationen og derfor synliggøres det ikke, at disse funktioner kræver ressourcer. 8 Konklusion På det foreliggende grundlag kan det ikke entydigt konkluderes, hvilket scenarie der er det økonomisk mest optimale. Ser man nøgternt på de foreliggende tal bør man vælge scenarie 4, men resultatet er helt afhængigt af, hvad der skal investeres i af nye instrumenter. Vælger man at organisere sig anderledes med en fælles central instrumentbeholdning på Nyt Universitetshospital i Aalborg, vil Scenarie 1 og 2 formentlig kunne blive det økonomisk mest fordelagtige scenarie. Inden man foretager det endelige valg af scenarie vil ALECTIA anbefale regionen at tage stilling til følgende: 1. Regionalt bør man drøfte og beslutte hvordan regionens fremtidige instrumentbeholdning skal organiseres og styres (hvem skal være ejer af instrumenterne, skal, kan og vil man ensrette instrumenterne regionalt, vil man bruge et regionalt dokumentations og sporbarhedssystem til at styre instrumentbeholdningen og hvilke leveringstyper vil man anvende - transit eller case cart leveringer eller som en kombination af de to leveringstyper). 2. Regionalt skal der foretages en analyse af den nuværende instrumentbeholdning og det fremtidige behov, således at man på et kvalificeret grundlag kan afgøre behovet for den fremtidig investering i ekstra instrumenter ved en eventuel centralisering. 3. Regionalt bør der tages stilling til om og hvordan man ønsker at håndtere standardens anbefaling for hvor lang tid der må gå fra et instrument forlader operationsstuen til genbehandlingen påbegyndes (6-timers reglen), da reglen har stor betydning for antallet af transporter ved centralisering. Såfremt man vælger at overholde standardens anbefaling skal man tage stilling til, om man vil overholde den med hyppige transporter eller transportvask. 4. Regionalt bør det undersøges, hvor stor en besparelse der kan opnås ved samkørsel med andre varegrupper ved en løsning med centralisering. 5. Anlægsbudget for opgradering af de decentrale genbehandlingsenheder bør verificeres ved, at der udarbejdes et dispositionsforslag for forslåede ændringer Dokument nr Udgave 04 Side 31 af 32