Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed

Transkript

1 Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

2 Uddannelsesfrevens i % Modtagelsesundervisning spiller en rolle Indvandringsalder spiller en rolle 100 Sammenhængen mellem indvandringsalder og uddannelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere Uddannelsesfrekvens Alder

3 Hvad er modtagelsesundervisningens rolle i sammenhængen mellem indvandringsalder og uddannelseschancer? Den sent ankomnes baggrund Modtagelsesundervisning Det danske uddannelsessystem

4 Kort om casen Undervisningstilbud for sent ankomne unge mellem 15 og 25 år (med mindst 6 års skolegang) Der undervises pt i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi og fysik/kemi og dansk som andetsprog. Fører de unge op til Folkeskolens Afgangsprøver for 9. klasse i alle nævnte fag. Forbereder de unge der er 18 og derover til løbende at kunne gå op til Danskuddannelse 2 modultests på Sprogcentret, således at de i de fleste tilfælde har bestået Prøve i Dansk 2 samtidig med Folkeskolens Afgangsprøver. Har pt. ca. 50 elever mellem 17 og 27 år. Eleverne er i dette tilbud mellem 1 og 3 år. 1 fuldtidsleder, 6-7 fuldtidslærere, 1 deltidssekretær, 1 deltids-uu-vejleder. Placeret i en kommune i hovedstadsområdet og bruges af 12 kommuner Deler bygning med et sprogcenter Selvfinansierende og SU-berettiget Har eksisteret i 25 år

5 Kort om min deltagelse : I alt 32 dages klasserumsobservationer og samtaler med lærere og unge, fordelt over halvandet skoleår. April dec 2012: Lærer i naturfag, matematik, tysk og dansk som andetsprog i samme undervisningstilbud

6 Hvorfor deltager sent ankomne unge ikke i den almindelige undervisning i klasse?

7 Manglende kompetencer til at deltage De kan på grund af deres sene ankomst til Danmark have vanskeligt ved at nå at erhverve de kompetencer, der almindeligvis forventes for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse på lige fod med andre unge. (Undervisningsministeriet Det er aldrig for sent om undervisning af sent ankomne i ungdomsskolen. Side 3). Antallet af uledsagede flygtningebørn, som kommer til Danmark er stigende Mange kommer med traumer forsaget af krig og flugt Mange har kun gået i skole i afbrudte perioder af deres liv Og er tillige ankommet så sent til Danmark, at de fx ikke har modtaget de særlige sprogstimulerende tilbud, som tilbydes førskolebørn. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2002: Integrationsforskningen i Danmark Side 218)

8 Manglende dansk Elever, som ankommer til Danmark, efter at de er fyldt 14 år, vil i mange tilfælde ikke kunne nå at tilegne sig dansk på et niveau, hvor de kan følge undervisningen i en almindelig klasse i alle fag. ("Organisering af undervisningen af tosprogede elever en vejledning" s. 48. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr )

9 Puttekasse-tilgang Billede:

10 Den udvidede modtagelsesklasse som svar på problemet Sent ankomne elever skal på lige fod med øvrige elever være i stand til at gå til prøve i fagene. Sent ankomne elever i udvidede modtagelsesklasser, skal derfor have udviklet både deres faglige kompetencer og sproglige færdigheder, så de bliver i stand til at gå til folkeskolens prøver. I udvidede modtagelsesklasser gives således både basisundervisning efter målene for dansk som andetsprog (basisundervisning) og fagundervisning i de centrale fag efter målene for disse fag. Læreren bør opstille læringsmål for eleverne, der udfordrer dem mest muligt, så de faglige krav bliver så ambitiøse som muligt. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Vejledning for dansk som andetsprog basis. besøgt den )

11 De officielle dokumenters fokus på baggrund: Fra: Manglende danskkundskaber Usammenhængende skolegang Flygtninges mulige traumer Til: Erkendelse af forskellighed i de sent ankomne unges baggrund i forhold til modenhed, sproglige og faglige erfaringer. Fokus på dsa og fag. Fokus på Folkeskolens Afgangsprøver

12 Erkendelse af diversitet i de unges baggrunde I slutningen af mellemtrinnet og i udskolingen kan der modenhedsmæssigt, fagligt og sprogligt være store forskelle på eleverne indbyrdes. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Vejledning for dansk som andetsprog basis. besøgt den )

13 Hvor meget betydning skal vi tillægge de unges baggrund? Det er betydningsfuldt, men ikke afgørende, hvilken baggrund den unge kommer med, men derimod hvordan baggrunden bringes i spil i den nye kontekst: Af de institutionelle, lovgivningsmæssige osv. rammer Af de mennesker, den unge omgives af Af den unge selv

14 Skolegang I en samtale med en russisk elev, siger hun: Det man lærer i 10. klasse i Danmark, lærer man i 6. klasse i Rusland. Men til min overraskelse siger hun, at hun synes, man lærer alt for meget unødvendigt stof i Rusland og at det er bedre i Danmark, hvor man lærer det nødvendige. Hvorfor skal man gå i skole i 12 år? En anden elev, der sidder i nærheden og halvsover, vågner pludselig op og tilføjer: I Uganda lærer man om USA's geografi. (Oplægsholderens feltnoter)

15 Hvad med erhvervserfaring? En elev kommer hen til mig, og spørger om jeg kan hjælpe. Jeg går ud sammen med ham. Han sidder ved siden af smartboarded ude på gangen med papirer spredt ud over bordet og den åbne mappe foran sig. Siger, at han ikke helt forstår, hvad han skal lave. Jeg spørger først, om han ved, hvad han skal på fredag. Det står ikke helt klart for ham, så jeg forklarer, at han skal fortælle om snedkeruddannelsen. Han skal til at udfylde, hvorfor han er interesseret i dette emne. Han fortæller med kærlighed om snedkerens arbejde og ting der er lavet af træ og jeg foreslår, at han kan skrive at han har valgt det, fordi han godt kan lide at arbejde med træ. Jeg spørger ind til, om han har arbejdet som snedker, før han kom til Danmark og det har han. Han har arbejdet som snedker i Syrien i 3 år. (Oplægsholderens feltnoter)

16 Afbrudt skolegang Students with interrupted formal education (SIFE) (fx hos Short og Boyson 2012: Helping Newcomer Students Succeed in Secondary Schools and Beyond) En ny elev fortæller, at hun har gået to år i modtagelsesklasse i Jylland, kommer så ud i en almindelig 8. klasse, kan ikke klare sig, flytter til Sjælland og sidder nu i begynderklassen i Unge2. Hvis hun bliver siddende der, vil det tage hende yderligere to et halvt år, før hun er færdig med folkeskolen, dvs. når hun er 19 år gammel. (Oplægsholderens feltnoter)

17 Ung eller voksen? En elev tager til Pakistan i sommerferien for at blive gift. Er herefter blandt andet optaget af at blive familiesammenført med sin kone. En elev er mor til seks børn Flere elever identificerer sig med en profession En elev får et brev fra jobcentret om at møde op til en samtale. Ved samtalen for den unge at vide, at han skal stoppe i sit skoleforløb og i stedet for starte i et praktikforløb. Lærerne diskuterer jævnligt, hvordan man kan undgå materialer der er for barnlige. En lærer siger, at undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens indhold, men skal tilrettelægges voksenpædagogisk.

18 At skabe bedst mulig læring gennem analyse af betingelserne Hvad skal der til for at bestå Folkeskolens Afgangsprøver i de enkelte fag? Hvor meget tid er kommunerne villige til at betale de unges undervisningstilbud? Hvor længe kan de unge selv holde ud at være i undervisningstilbuddet?

19 At skabe bedst mulig læring i organiseringen af undervisningen Aktiv stillingtagen til, hvilke fag der undervises i og hvorfor. Aktiv stillingtagen til, hvilken type sent ankomne unge der passer til tilbuddet. Tilknytning til en klasse i forbindelse med indskrivning. Klasseopdeling efter en kombination af Fælles Mål for dansk som andetsprog basis, DU2-kriterier og Folkeskolens klassetrin, pt i tre klasser. Faglig progression dokument for at skabe sammenhæng mellem klassetrinnene. Faste rammer, rutiner og forudsigelighed Fleksibilitet og tilpasningsevne i forhold til skiftende elevgrupper og løbende optag Undervisning i et fag lægges parallelt på tværs af klasserne, så eleverne har mulighed for at deltage i fagundervisning på et højere eller lavere niveau. Udnyttelse af regler for forlænget eksamenstid og brug af ordbog for tosprogede elever ved afgangsprøverne.

20 At skabe bedst mulig læring i organiseringen af undervisningen Samarbejde med sprogcenter om modultests. Samarbejde med UU om valg af ungdomsuddannelse Praktik og evt. brobygning Egen SU-vejledning Strategisk ansættelse og opkvalificering af lærere: linjefagsuddannede i de udbudte fag, linjefagsuddannede eller efteruddannede i DSA, taler nogle af de mest benyttede sprog blandt eleverne, migrationsbaggrund, efteruddannelse og supervision om traumatisering. Forpligte kommuner økonomisk på mindst et skoleår ad gangen

21 DSA, fag og Danskuddannelsen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Dansk fordyb Mat fordyb Dansk fordyb Mat fordyb Dansk fordyb 2 Dansk Mat Dansk Mat Dansk 3 Dansk Engelsk Mat Engelsk Dansk 4 Engelsk Dansk N/T N/T Dansk 5 Engelsk Dansk N/T N/T Dansk 6 Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Selvstudier Selvstudier Selvstudier Selvstudier Selvstudier Dansk DU2/ Dansk Skrivning Dansk Emne Modulfest Skrivevejen Pause 10 minutter Dansk Emne Dansk Emne Pause 25 minutter Dansk Grammatik Pause 5 minutter Dansk Diktat Stav 4 Dansk Emne Dansk Klassens time + logbog

22 At skabe bedst mulig læring gennem metodiske valg Skolen som fælles identitet for elever og lærere Læringsfællesskaber frem for individuelle kompetencer Inddragelse af alle elevernes sproglige, faglige, professionelle og menneskelige resurser Dansk som andetsprog i alle fag Genrepædagogisk tilgang Kultursensitiv tilgang

23 2 eksempler fra undervisningen Natur/teknik i begynderklassen Danskundervisning på mellemtrinnet

24 Kompleks modtagelsesfaglighed SU og integrationsadm inistration Fagfaglig undervisning Flersproget undervisning Modtagelsesunderv isning Omsorgsetikekspilpsykologi Flerkulturel undervisning Voksenpædago gik

25 Anbefalinger Vær varsom med begrebet sent ankomne det fortæller mere om dansk uddannelsespolitik end om de unge. Dansk sproglæring går ikke forud for faglæring, men kan styrkes gennem faglæring. Faglæring styrkes, når man tilrettelægger undervisningen, så de unges samlede erfaringer kan inddrages. At give nyankomne unge deres eget rum for læring kan være empowering. Skab ro om de unges liv generelt og igennem hele undervisningsforløbet botilbud, økonomisk situation, ingen fikse sagsbehandleridéer støt dem i at færdiggøre skolegangen. (særligt for dem der bliver 18 i løbet af forløbet!) Gå ikke på kompromis med det faglige niveau. Åbn op for deltagende (participatorisk) undervisning, hvor de unge er sammen om at skabe faglig viden på tværs af sprog og faglige niveauer. Skel til det voksenpædagogiske område i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skab modtagelsestilbud på alle uddannelsesniveauer.