NYE ORONINGER PRo l. JANUAR 2014 EJOB. FAGLlGT FIELLES FORBUND

Transkript

1 NYE ORONINGER PRo l. JANUAR 2014 N EJOB ~ FAGLlGT FIELLES FORBUND

2 Nye ordninger fra 1. januar 2014 Pr. 1. januar 2014 kan jobcentrene give tilbud am nytteindsats. Nytteindsatsen bestar af arbejde has offentlige arbejdsgivere af nytteskabende veerdl. Arbejdet skal pa den ene side give den enkelte mulighed for at indga i et arbejdsfesllesskab og udfare en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. Nyttejobs er en seerllq udfordring for 3 F Nyttejobs udqer en seerliq udfordring for 3F's medlemmer alt den stund, at mange af de nyttejobs, kommunerne vil sende kontanthjzelpsrnodtaqerne og udfaldstruede ledige ud i, i princippet lige sa godt kunne VCEreordineere 3F-jobs. Dermed opstar der en betydelig risiko for fortrzenqninq, hvor kommunerne erstatter ordinzere job med stettede jobs. I denne folder kan du lcesemere am de nye regler, og am hvordan du sam tillldsreprzesentant og lokal afdeling kan VCEremed til at sikre at de nye nyttejobber, bliver vel modtaget pa arbejdspladserne. Samtidig kan du leese am, hvordan du kan bidrage til at sikre, at nyttejobbene ikke kommer til at erstatte ordlneere 3F-jobs. To typer af nyttejobber Et flertal af Folketingets partier blev fer sommerferien enige am en kontanthjeelpsreforrn. En af hjernestenene i den nye reform er, at kontanthjeelpsrnodtaqere over 30 ar fremover vil blive rnedt med et krav am at skulle arbejde for kontanthjeelpen, enten i et nyttejob (nytteindsats). virksomhedspraktik eller i et lantilskudsjob. Derudover indferes der 1. januar 2014 en ny arbejdsmarkedsydelse for de ledige, sam opbruger dagpengeretten/uddannelsesydelsen. Disse forsikrede ledige har efter en maned ogsa ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud (lantilskudsjob. virksomhedspraktik eller nyttejob).

3 Len for ledige pa arbejdsmarkedsydelse Lannen er fastsat til 80% af hejeste dagpengesats for ledige med forserqelsespliqt over for bern og 60% af h0jeste dagpengesats for ledige uden forsarqelsespllqt over for bern. Anseettelse i nyttejob for denne gruppe sker med 20 timer am ugen. Herved sikres, at lennen bliver sa teet pa overenskornstrneesslq len (tlmelen for ufaqleerte pa beqyndelseslan) sam muligt. Virksomhedspraktik og lentilskudsjob er gamle kendinge i arbejdsmarkedspolitikken, men nyttejobbene (nytteindsatsen) er et nyt tiltag. Enkelte steder kender man allerede til nyttejob. Det er prirnesrt unge kontanthjeelpsrnodtaqere, der har vesret omfattet af straksaktivering. Hvor kan nytteindsatsen etableres? Den prirneere rnalqruppe for nytteindsatsen er de ressourcestesrke ledige. Nytteindsatsen kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Det er falqende steder: kommuner, regioner og kommunale fa?llesskaber statsinstitutioner organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter deskkes med mindst 50 pet. af offentlige tilskud. Nytteindsatsen kan have en varighed pa op til13 uger. Aktivering af kontanthja!lpsmodtagerne forventes sam udgangspunkt at veere pa 25 timer pr. uge. 3F mener, at der skal veere en overenskornstrnzassiq betaling. Det er mulig lokalt at aftale et mindre antal timer f.eks. med 20 timer am ugen for at "neerrne sig" overenskornstrneessiq betaling.

4 Krav til nyttejob R imeli ghedskravet Som for de evriqe virksomhedsrettede tilbud qeelder kravet om. at der skal VCEreet rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik. i nytteindsats og ansatte med lentilskud. Er det en arbejdsplads pa mellem 0 og 50 ansatte. ma der hejst VCEre1 person med tilskud for hver 5 ordlneert ansatte. Er det en arbejdsplads med over 50 ansatte ma der hejst VCEre1 med tilskud for hver 10 ordineert ansatte. VCEroprneerksorn pa. at kravet om rnerbeskzeftiqelse ikke qeslder her. Det betyder. at ledige i nyttejob i princippet godt ma udfere ordineere opgaver. Dette eqer risikoen for fortreenqninq at ordlnesrt ansatte. Konkurrenceforvridning Konkurrenceforvridende erhvervsstette er forbudt. og etablering af nytteindsats ma derfor ikke VCErekonkurrenceforvridende. Det sam me gcelder produktion og afseetninq af produkter i forbindelse nytteindsats. LokaL indftydelse Det lokale beskzeftiqelsesrad (LBR) skal f0lge kommunens brug af nytteindsatsen. LBR skal: godkende ansaqninqer om dispensation i forhold til rimelighedskravet ved nyttejob sammen med kommunen drefte strategien for etablering af og opfalqninq pa nytteindsatsen have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser.

5 LBR'erne har dermed en stor indftydelse pa, hvordan kommunerne tilrettelcegger deres nytteindsats. 3F anbefaler at LBR'erne far kommunen til at udarbejde en redeqerelse for, hvilke typer af opgaver nyttejobberne skal udfere at der ikke gives en generel dispensation for rimelighedskravet, men kun gives dispensation i forhold til enkeltstaende nyttejob at listen over virksomhedspladser indeholder dokumentation for, at rimelighedskravet er overholdt, og at der er en konkret beskrivelse af indholdet i det nye nyttejob. Inddragelse af medarbejderne Det er vigtigt, at bade den ledige og de avriqe ansatte oplever et godt forlab. Det forudscetter, at medarbejderne bliver inddraget, inden nyttejobberen star i deren. Der er ftere muligheder Lovgivningen MED/SU-aftalerne for at fa indftydelse: Loven omkring nytteindsats stiller krav om, at nytteindsatsen skal veere draftet mellem virksomheden og tillidsreprcesentanten (TR). TR skal skrive under pa, at rimelighedskravet er opfyldt, som det kendes fra andre ordninger. Inden man som TR skriver under, skal man vcere opmcerksom pa, om LBR har givet dispensation fra rimelighedskravet eller tidligere har afvist at give dispensation i lignende sager. Pa den made undgar vi en situation, hvor der er uoverensstemmelse mellem TR og LBR.

6 Desveerre oplever vi, at det ikke altid er tillidsreprzesentanten, der bliver inddraget, men en medarbejderrepreesentant, sam ikke nedvendigvis kommer fra det ornrade, hvor der skal anseettes nyttejobbere. Sker det, sa kontakt den lokale 3F-afdeling. Husk at rnalqruppen for nyttejob kan tilbydes at indga i f.eks. et jobrotationsforlab. Kunne det VCEreet alternativ pa jeres arbejdsplads at planleeqqe et jobrotationsforlab i stedet for at anseette nyttejobbere? MED-aftalen giver mulighed for medinddragelse - ogsa pa dette ornrade. Der er altid mulighed for at drafte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljaforhold (jf. 6 i MED-Rammeaftalen). Vi anbefaler, at H-MED-udvalget drafter og fastseetter bl.a. hvor, hvor mange og pa hvilke arbejdsornrader der ansesttes nyttejobber. Det bar aftales, hvordan medarbejderne pa den bererte arbejdsplads inddrages. Kan det aftales, at der i stedet for anseettelse af nyttejobbere iveerkseettes jobrotationsfcrlab. hvor rnalqruppen indgar? Endelig bar det aftales, at H-MED en gang arligt fetqer op pa, hvor, hvor mange og pa hvilke overenskornstornrader der er ansat nyttejobbere og andre typer af ekstraordineert ansatte. Det lokale MED-udvalg bar inden anseettelse af nyttejobbere bl.a. drefte, hvilke arbejdsopgaver de skal udfare. og hvem der skal sta for introduktionen og opleerinqen af de nye medarbejdere. Skal der udpeges en person til den daglige kontakt, f.eks. en holdleder/instruktar eller lignende, sa VCEroprneerksom pa, at overens-

7 komsten for specialarbejdere, lanforlab for den funktion. faqlzerte gartnere m.fl.. har fastsat et Endelig er det en god ide at aftale en evaluering og opfalqninq anseettelsen af nyttejobbere. pa Samarbejde Samarbejde er vigtigt - ogsa pa dette ornrade. Vi skal forsaqe at fa det bedst mulige ud af aktiveringsindsatsen for alle parter. Derfor opfordrer vi afdelingerne, tllttdsrepreesentanterne og reprzesentanterne i LBR til at drafts mulighederne og de udfordringer, der rnaske opstar,

8 Oplever du problemer, sa kontakt den lokale 3 F-afdeling. Her kan de ogsa hjeelpe dig med kontakt til LBR.