Bilag 1: transskription

Transkript

1 Bilag 1: transskription Transskription af interview v/lotte Svilling, funktionsleder i arbejdsmarkedsteamet på Glostrup Jobcenter. Interviewere: Amalie Toftegaard Kirk & Mia Olsen Transskription: Amalie Toftegaard Kirk I: Interviewer E: Ekspert I: Vi vil lige starte med at fortælle lidt om, hvad vi skriver om E: Meget gerne I: Ja, men altså vi vil gå ind og se på denne her nye kontanthjælpsreform, og så er der nogle parametre, vi vil gå ind og vurdere den på. Hvorvidt hjælper disse? Og så er der denne her nye ungesats, som vi vil gå ind og kigge på. Og har de også lavet nogle ændringer ved de her aktive tilbud, som vi gerne vil gå ind og vurdere, hvilken virkning de har. Og så sætte det lidt op imod, er der reelt nogle jobs, de kan få, eller er det sådan lidt lige meget, at de prøver at presse dem ud i nogle ting, hvis der ikke er noget på den anden side. Og så har vi valgt denne her specifikke gruppe, som får denne her ungesats E: Ja, det undrede jeg mig lidt over, hvorfor i lige vælger den ud i forhold til nogle af de andre grupperinger, hvor der er lidt mere kød på I: Altså for det første så de mere udsatte grupper, der var vi lidt bange for, det blev for psykologisk, for det område må vi ikke rigtig bevæge os så meget ind på. Og så synes vi bare, det var interessant, at det er dem, som bliver skåret for, hvad er det ved dem, som er forskelligt for dem og så måske lige over 30, som stadig får den gamle 1

2 E: Jamen, nu tænker jeg også mere, fordi i har valgt dem ud, som ikke har forsørgerpligten, hvor jeg tænker at måske, at dem, som mere blev ramt, er dem som har forsørgerpligten. Så det mere om i havde gjort jer de overvejelser. Jeg vil sige, ydelsen, der bliver nedsat, er selvfølgelig den samme, lidt mere med den ene gruppe, men der er måske mere hensynet til børn og familier, jeg tror i forhold til, hvad de har af udgifter og andet. Og jeg vil sige Glostrup, vi er jo lidt sjove i forhold til den her målgruppe, i har valgt, for vi har jo ikke så mange af dem. Vi kan jo godt drøfte sådan generelt i forhold til, hvad målgruppen har af karakteristika og andet. Og hvad vi gør sådan. Men selve lige præcis den målgruppe er ikke dem, som vi har allerflest af. I: Men jeg tror også, det er meget sådan ud fra et teoretisk perspektiv, hvad man kan finde noget om, der har været grunden til overvejelsen. Det er en meget specifik gruppe at finde noget teoretisk generelt om. Det kan godt være svært. Men i starten vil vi bare gerne høre, hvad dine arbejdsområder er, hvad dit arbejde går ud på? E: Jamen, jeg er funktionsleder her i jobcentret, i det der hedder vores arbejdsmarkedsteam, og dvs. jeg varetager den beskæftigelsesrettet indsats for både vores kontanthjælpsmodtagere, men også dagpengemodtagerne, og så har jeg også vores integrationsområde. Derudover har jeg noget administrativt i forhold til receptionen, som jeg også er daglig leder for og i forhold til dem, der er daglige bruger af første gang. Så det er de tre hovedgrupper, der sådan er under mit team. Samlet kan man sige, der har vi lige knap 1500 ledige her i Glostrup fordelt både på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Der er sådan stort set halvt af hver. Og jeg var lige inde og kigge og se, om jeg kunne finde de aktuelle tal i forhold til de unge her til morgen, og jeg vil sige, vi har altså under 30 år, der har vi 328 her i Glostrup. Ud fra dem der er i match 1, der står til rådighed, der har vi 186, og de resterende 142 de er fordelt på match 2 og 3. Dem under 30, som har en uddannelse, der har vi på nuværende tidspunkt kun 12 ud af de her mange. Så det ikke så mange. Og så har jeg altså ikke være inde og kigge på de 12, om de så er forsørgere eller ej- forsørgere. Hvor repræsentativt kan man sige, det er, det ved jeg ikke, i forhold til selve størrelsen. Så det var sådan lidt i forhold til de faktiske tal. Men jeg vil sige, vores tal, når vi taster ind i systemet, om de har en uddannelse eller ej uddannelse, det er medarbejdere, der selv sidder og taster, så de er ikke helt valide, og jeg får nogle officielle tal fra nogle andre målinger i forhold til. Men vi måler det anderledes, ikke så meget i forhold til hvor mange der har en uddannelse, mere dem der ikke har, og hvordan vi skal rykke dem tættere, vi måler 2

3 i noget, der hedder uddannelsesgrader. Og det er også noget, som ministeren har sat som mål, som vi skal arbejde hen imod. I: Så ved jeg ikke, hvor meget du kan sige, men umiddelbart hvad karakteriserer disse unge? E: Det siger næsten sig selv, i og med vi har ikke har så mange af dem, de siger faktisk, at de faktisk klarer sig selv efter en uddannelse, vi ser dem også i forhold til flowet, når vi har dem. Der er ikke nogle af dem med uddannelse, som er i match 2 eller 3., dvs. de står til rådighed for arbejdsmarkedet og har ikke problemer udover ledighed. Det eneste problem, de har, er bare, at de ikke har et arbejde. Så de er her af kortere varighed, for de har stadig en lyst og motivation til at komme ud i arbejde. De vil selvfølgelig gerne have et arbejde i forhold til, hvad for en uddannelse de har taget sig. Men vi oplever også, at de er mere villige til at gå på kompromis i forhold til at komme ud i beskæftigelse. Det er det, vi ser. Men jeg vil sige, det er positivt, at vi ikke har flere unge med uddannelse under 30 år. I: Er de langtidsledige? Har de først været på dagpenge og så kommet på kontanthjælp? E: Nej, nej, de kommer direkte efter uddannelse. Det er sådan primært der som sådan en holdeplads inden. For de fleste når de er ude i uddannelse... Herude i Glostrup eller Vestegnen så er det meget i forhold til faglærte områder, og så er det ikke altid der lige til at få arbejde, når du er færdig med din læreplads eller et eller andet. Så er det midlertidig, til du kommer i arbejde. De kommer ikke fra dagpengesystemet eller andet. De er ikke rigtig begyndt at falde ud endnu i dagpengesystemet, nu forlænger de jo også igen, så dem har vi ikke har haft så mange af. I: Men de har generelt et stort ønske om at komme ud i arbejde? E: Meget stort ønske. Og de kommer også i arbejde, der er et meget stort flow, og det er også derfor, vi ikke har så mange af dem. Jeg vil sige her i kommunen, der har vi ikke sådan fokus på.. det er sådan politisk vedtaget, hvordan vores nuværende aktiveringsstrategi er, og det betyder, hvis en ung under 30 kommer og søger kontanthjælp, der følger de samme retningslinjer som dem over 30. Så kommer de ind af døren og siger, jeg er blevet arbejdsløs, og så bliver de tilmeldt som ledig og skal søge kontanthjælpen. Så bliver de sendt i straksaktivering dagen efter. Det er uanset, om du har en 3

4 uddannelse, ikke har en uddannelse, om du er syg og dårlig, eller om du ikke fejler noget som helst. For at sige det meget firkantet. Det har man valgt her i kommunen, at der er 13 ugers straksaktivering. Den indeholder så primært nu jobsøgning. Så får de hjælp til at lave cv er og får igangsat deres jobsøgning. Dem der har en uddannelse, de er selvfølgelig meget koncentreret om, der er nogle jobs inden for hvilken uddannelse, de har, men ellers skal de søge bredt, og vores straksaktivering er også tilrettelagt sådan, at der er nogle temaspor, vi kan kigge på noget opkvalificering, de kan også få hjælp til sådan nogle basale ting som økonomi og lige få kigget det igennem og lidt råd og vejledning omkring det. Men så arbejder vi også i straksaktivering på, at de kommer ud i noget virksomhedsrettet forskningsrute. Så meget, af det som lægger i reformen, er noget af det, vi som allerede arbejder lidt hen imod at gøre på nuværende tidspunkt. I: Hvordan ser du generelt på jobudsigterne for de ledige? E: Ja, der er stadig jobs at få, og nogle af de grupper. Ufaglærte jobs det er selvfølgelig lidt svært. Men der er stadig nogle af de undergrupper for ufaglærte jobs, som stadig er til at få. Det er stadig til at få rigtig meget rengøringsarbejde. Nu går vi også ind i sæson, så hvis du vil være jordbærplukker eller et eller andet. Sådan noget arbejde er der. Men det er ikke det, vi ser, at de ledige efterspørger. Dem som kommer, som har en uddannelse, der kan det være lidt sværere. Der er det primært vores akademikere, vi ser, men de er jo forsikrede ledige, at det er dem, som har den største udfordring. Dem som kommer, og som er uddannet, altså faglærte, de kommer også hurtigt i arbejde, de er også fleksible i forhold til, de ser stort set ligeglade med de kun skal arbejde et sted i et halvt år eller i 3 mdr., når man er håndværker er meget mere fleksibel også i forhold til det. Men den udfordring vi har med de grupper, som har en uddannelse, det er vores akademikere og de unge. Men det er også nogle, vi ser, som vi egentlig har fulgt et stykke tid, det er også nogle af dem, som ender som langtidsledige. Hvis man ikke gør noget særligt for dem. Og der har vi også nogle forløb, som vi kigger på. Men det er jo klart, når man har taget, nu sidder i her jo selv, i forhold til når man har taget en videregående uddannelse, en lang videregående uddannelse, så har man jo et stort brændende ønske for, at man skal ud og arbejde med det, når man er færdig, og så tror man på det, og vi støtter selvfølgelig også om det, men jobs ne hænger bare ikke på træerne inde for de områder. I: Hvad kan I se er afgørende for, om denne gruppe kommer i beskæftigelse? 4

5 E: Det er deres motivation. Det er det. Deres egen tro på sig selv, evnerne selvfølgelig skal også være der. Men det er helt i sig selv motivationen, der er den største faktor. Og det er også derfor, vi laver en tidlig indsats med dem, kan vi få dem så hurtig ind som mulig og få snakket med dem og holdt dem varme, sådan at de ikke ender i passivitet derhjemme, så vil vi gerne holde dem i gang hele tiden, så de bliver ved med at tro på det. Det er egentlig det, der gælder allermest. I: Kan I så se, at motivationen svinder lidt ind? E: Det er meget tydeligt. Det kan man se allerede efter de første 3 måneder. De første tre måneder der er folk sådan helt gang i den, arh jeg er bare blevet arbejdsløs, det skal nok gå og alt muligt andet. Men allerede efter 3 mdr. ser man en forskel. I måden de har mistet lidt troen på sig selv, og de har måske allerede oplevet at få afslag 50 gange på de jobs, de har søgt. Når der er gået et halvt år, så bliver det straks endnu værre, så begynder de at tænke åhh nu er der også det der, jeg kommer heller aldrig ud på arbejdsmarkedet igen. Så der sker faktisk forskel meget hurtig i ledigheden. I: Er det sådan noget, man kan generelt ser? E: Man kan generelt se det, ja. Vi holder også nogle gange nogle informationsmøder, hvor vi blander de nyledige, og dem som har været lidt ledige i længere tid. Og der kan man tydelig mærke forskellen i deres adfærd på de møder. Hvor dem som er nyledige, de er nysgerrige og interesseret og synes, det er fint med de her tilbud, og de vil gerne have hjælp og i gang igen, og dem som har været ledige i længere tid eller langtidsledige, de sidder egentlig bare til gene for alle de andre. Det er faktisk meget tydeligt. Og det er meget bemærkelsesværdige, at det sker så hurtigt, efter folk er blevet ledige, at man oplever, de ændrer adfærd. I: Ja, i den her nye kontanthjælpsreform lægger de jo op til, at man skal begynde at arbejde mere for ydelsen, de her aktive tilbud. Og så vil vi høre, vi synes sådan det lidt svært, hvor stor forskel på de nye? Du snakker lidt om, at I allerede lever lidt efter det. E: Jeg vil sige, nyttejobs og hele den der kontekst lægger sådan op til, hvad man havde af gammeldags aktivering for bare et par år siden. De seneste par år har der været fokus på vejledning og 5

6 opkvalificering, i forhold til uddannelse og kompetencer generelt og jobsøgning selvfølgelig. Hvor der ikke har været så meget af det der med hold byen ren og rengøring og de der ting, så det er de lægger op til igen, at de ledige skal bidrage med. Hovedessensen i det er, det skal jo gøre nytte for enten den ledige, for deres familier eller for samfundet. Og det er sådan, det vi skal kigge på her i kommunen. Vi er ved at etablere et ejendomscenter, og det er det, vi tænker, der skal være vores base til de her nyttejobs. Om det bliver sådan noget med, at de ledige møder ind der, og så får de en skovl eller en kost i hånden og så ud og feje hovedgaden, så langt er vi ikke nået endnu. Men det vil blive praktisk orienteret arbejde, at de skal lave. Så det bliver noget med nogle grønne arealer. Det kan også være, de skal hjælpe med at rive en institution ned eller der er mange forskellige ting i hvert fald. Men det er de skal lave af praktisk opgaver. Vi har tidligere haft noget, der hed ekstra rengøring, hvor pensionisterne kunne købe noget ekstra service og noget. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig blev en del igen. Og jeg vil sige, der er fordele og ulemper ved det, når man laver det på denne måde. Fordelen ved jeres unge, som har en uddannelse, det er motivation til at sige, det her gider jeg eddermame ikke bruge min tid på, og nu går jeg ud og finder mig et arbejde. For nogle af dem som har problemer udover ledighed, det bliver det sådan lidt en sovepude, for så bliver det deres arbejde. Og så er de lidt sværere at komme af med igen, for så synes de faktisk, det er meget hyggeligt. Så det er sådan lidt en balancegang, i forhold til hvor godt stykke arbejde skal det være, og skal incitamentet være, at det skal være noget lorte arbejde, for at sige det sådan, så man holder dem væk fra os og hurtig ud igen. Men det er meget med grupperingerne at gøre. I: Kan man sådan sige, hvad de mest typiske nyttejobs, man bliver sendt ud i, er? E: Det vil være sådan noget, det kan vi også se både for os selv, hvad vi har haft tidligere og kommunerne rundt omkring, det er sådan ala underafdeling til teknisk forvaltning, sådan noget vej og park, rengøring af hovedgader, det kan også være rengøring til pensionister, snerydning, sådan nogle forskellige ting, praktiske opgaver, det vil, det primært være. I: Her i den nye kontanthjælpsreform, så vil de gerne have folk ud i det private arbejdsmarked i de her tilbud? E: Ja, jeg tror, det bliver svært at styre, jeg vil sige, så er vi ovre i de virksomhedsrettede tilbud og ikke så meget i nytteindsatsen. Jeg tror, nytteindsatsen vil blive primært kommunalt, fordi der 6

7 forpligter du også din egen institution, du har i kommunen til at bidrage alle. Det bliver svært på det private, men der arbejder vi jo stadig meget med altså løntilskuds, virksomhedspraktikker. Jeg tror, det ville blive lidt svært at lave en samarbejdsaftale med fx Bauhaus og sige, nu har vi 10 nyttepladser derude, det tror jeg heller ikke, vi er så interesseret i som kommune. I: Men kan I se, at dem som kommer ud i virksomhedspraktikker og løntilskud, at de på en eller anden måde får større resultater? E: Der er jo lavet undersøgelser mange gange, også i forhold til at få noget efficiens med alle de her beskæftigelsestilbud, vi laver, og det der har effekt, ikke en voldsom stor effekt, men det der har effekt, det er de virksomhedsrettet praktikker og løntilskud. Men andelen er ikke så stor, effekten, i forhold til når man kigger på vejledning og afklaring og kommunale projekter. Generelt kan man sige, så har det ikke stor effekt. Sådan i forhold til om de går direkte fra tilbud ud i arbejde. Men det er også svært at måle på. For du kan godt have tilegnet dig en masse kompetencer i et løntilskud eller en virksomhedspraktik, men derfor er det ikke sikkert, du går i arbejde lige dagen efter. Men du bruger det måske i din jobsøgning eller andet. Og så får du måske arbejde tre måneder efter. Så kan man ikke søge ud på, om det er det her tilbud, som lige har givet den ønskede effekt til, at du kun komme i arbejde. Det kan man kun, hvis de går i arbejde lige umiddelbart efter. Så er det lidt svært. Efficensbaseret viden siger, at det er bedre for de ledige med at være ude på en rigtig arbejdsplads, om den så er kommunal eller privat, det er stort set det samme. Men det giver dem noget mere, og mulighederne for at komme i arbejde er også bedre. I: Hvordan er holdningen generelt overfor at blive sendt ud i de her tilbud? E: Altså generelt holdningen hos de ledige, det er det jo bare uanset, om det er hos virksomhedspraktik, så er det bare aktivering. Så den generelle holdning er sådan måske lidt, arh det gider jeg fandme ikke. Men når de så kommer derud. Jeg vil sige, det er inden, de har prøvet det. Så når de så kommer derud på en rigtig arbejdsplads, så kan de faktisk godt se, det gør en forskel for dem selv. De kommunale projekter der er motivationen ikke så stor. Det er de for de nyledige, ikke hvis de har været her i længere tid. Så har de måske også prøvet det mere end en gang. De ledige, de er jo underlagt nogle forpligtelserr, så de skal indenfor nogle intervaller, så skal du i aktivering her, 7

8 og så kan de få lov til at gå lidt igen, og så skal du i aktivering her. Så der vil være nogle, der har oplevet at prøve det mange gange. I: Og det vil sådan være føle det sådan? E: Ja, de føler sådan, arh det gider jeg ikke, det har jeg ikke fået noget ud af, og jeg er stadig ikke i arbejde, og I skal bare give mig et arbejde. Det er jo noget af det, kontanthjælpsreformen også ligger op til, at vi skal til at formidle jobs igen. Det har jo ikke været vores opgave tidligere. Det var det, dengang man havde beskæftigelsesindsatsen i kommunen, og så havde man arbejdsformidlingen. Der kunne de ledige gå ned og få formidlet et arbejde. Men del har ikke været dengang, man samlede AF og den kommunale indsats. Men det skal vi til igen. Og det glæder jeg mig meget til. For det, tror jeg faktisk, vil have en meget større effekt. Fordi vi får tit jobs ind fra virksomheder, de ringer og siger, ej jeg skal bruge en mand et eller andet andet, men vi kan jo ikke formidle det i den forstand, at hvis den ledige ikke tager det, så kan vi godt give dem en eller anden mindre sanktion, men vi kan ikke formidle jobs på samme måde. Så det bliver meget spændende i den nye reform, det glæder jeg mig meget til. Det tror jeg også vil have en effekt for jeres målgruppe os, at når vi får nogen ind, så formidler vi, og så kommer de i arbejde hurtigere. I: Når de hører omkring, at når de skal ud, så er der sådan lidt dårlig tone, kan du så se, at der er mange, der begynde at søge mere intensivt, når de ved, nu står de overfor en aktivering? E: Ja, nu står de overfor en aktivering. Ja, men tror også nogle gange, så synes de, det er lidt flovt. Det virker det til nogle gange. At sige, nå men jeg er ledig, jeg modtager en ydelse fra det offentlige, det kan jeg sku godt lige leve med, for jeg har ingen penge lige i øjeblikket, men nu bliver det lige pludseligt synligt for andre, at jeg er ledig, og jeg er den af kommunen, for nu kommer jeg på et projekt og skal være, hvor der sidder 30 andre, og måske kender jeg nogen af dem. Så jeg tror nogle gange, at det er der med at hele deres identitet, og det de har bygget op, så bliver det synligt for de andre, at de også er bare er ledige. Så det er det, som jeg nogle gange har snakket med nogle af dem, at de synes faktisk, det er lidt pinligt det her. Og det er der, det kommer til udtryk. Og så det nemmere at lave en eller anden form for modstand som et forsvar for det. 8

9 I: Reformen er jo først lige blevet vedtaget, men kan I sådan på baggrund af tidligere erfaring sige noget om, hvordan de her unge vil reagere på denne her ungesats? E: Jeg håber selvfølgelig på, de kommer i arbejde inden. Men selve ydelsesdelen, det er jo meget, det hænger på som at være ledig, vi har jo ikke noget med ydelserne at gøre her i jobcentret, men det er meget det, det er fokuseret på, i forhold til hvad har man rådighed til mig selv, og i og med at de mister, hvad var det, 3000 kr. jeres gruppe synes jeg, at jeg så i dette her faktaark. Jeg tror, så et incitament til at de vil komme til at bruge noget mere aktivering noget virksomhedsrettet noget løntilskud, det er fordi, de kan få dette her aktivitetstillæg, så de faktisk vil opretholde den ydelse, de har haft tidligere, så det vil være i en motivation i sig selv, tænker jeg. Men det siger næsten sig selv, at når man bliver reduceret i ydelsen ned til sådan et forholdsvis lavt niveau, så bliver det rigtig svært. Og der hvor jeg tænker, at det bliver sværere også, det er jo så for dem i ikke har taget med, men dem som faktisk har en forsørgerpligt. De kan jo så få et tillæg til det. Men det er nogle meget lave satser. Men det er jo også noget, som regeringen tænker, og de andre som har vedtaget den, at de lave ydelser skal være et incitament til at tage et arbejde, fordi de har lidt ret i, når man kigger nu på landsplan, at de jobs der er, selvom det er overenskomstmæssige ansættelser, der foregår men til den mindsteløn der er, så kan det næsten ikke svare sig at arbejde på det nuværende tidspunkt. Så det klart, at vi er nødt til at kigge på at sætte ydelserne ned, så det kan godt kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde, og det vil det så kunne. Så det tror jeg også, vi vil opleve, eller det håber jeg i hvert fald, at de jobs, som bliver rekrutteret fra udlandet på nuværende tidspunkt, kan gå til nogle af vores egne ledige, for så tror jeg faktisk, de vil tage dem. I: Men tror du så også, nu hvor de unge, vi beskæftiger os med, de har jo denne her uddannelse, de vil også være villige at tage nogle af de her jobs? E: Det tror jeg, der siger erfaringerne også i forhold til, hvad der er undersøgt, at når du har et arbejde, er det også nemmere at få et arbejde, uanset om du så sidder i kassen i netto eller noget som helst andet, så jeg tror i mellemperioderne, fra de kommer med deres uddannelse, så tror jeg hellere, de vil tage et ufaglært arbejde og være ligeglad med det, indtil de så får drømmejobbet. Det er det, vi ser også allerede nu. Og så vil de hellere arbejde nede på tanken eller et eller andet bare for at have et eller andet. Men det er også nemmere for folk, som der er i arbejde. Det er der primære jobskifte sker, det ved folk, som er i arbejde, der går til andet arbejde, altså via netværk og folk bliver formidlet også. 9

10 Men det er klart, at økonomien det betyder så utrolig meget for de ledige, og det er der næsten ikke noget at sige til. Men jeg vil opleve, tænker jeg i hvert fald, at der vil være flere som kommer ud i nogle af de jobs, som ikke bliver besat i dag at vores egne ledige men bliver rekrutteret fra udlandet. I: Så I vurderer umiddelbart, at det vil få flere i beskæftigelse? E: Det kommer jo an på, om jobs er der på daværende tidspunkt, der er jo lidt over et halvt år til. Jeg vil sige, Glostrup i forhold til vores erhvervsområde, vi har svært ved at rekruttere arbejdskraft til vores virksomheder, fordi vores virksomheder de efterspørger folk, som er kompetente og har høje kompetencer, og det stemmer ikke overens med vores ledige her, i forhold til hvad de har uddannelsesmæssig baggrund. Vi har rigtig mange, som uddanner sig inden for faglærte i forhold til håndværksmæssige brancher, men herude, de virksomheder der er, det er ikke sådan nogle slags virksomheder, så der er ikke noget match mellem vores ledige. Så vores ledige skal ud af kommunen, og samtidig dem som skal arbejde i kommunen, de pendler ind. Så det har også sådan lidt med det at gøre. I: Men samarbejder I så med andre kommuner? E: Ja ja, vi samarbejder på tværs af kommunegrænser. Det er man nødt til. Der er rigtig mange, der samarbejder med vores virksomheder også fra andre kommuner. I: Men kan I så se, om de er villige til at rejse væk herfra for at få arbejde? E: Ikke så langt som man umiddelbart vil tro. Det snakkede vi faktisk meget om. For når man bor herinde på vestegnen så fx det at skulle til Roskilde, uh det virker meget langt væk. Men omvendt, folk der kommer fra Roskilde tænker ikke, at det er langt at tage til Glostrup. Så det er mere det der set-up. Men der er specifikke regler i forhold til lovgivningen, til hvad de skal kunne tage af transporttid både på kontanthjælpsmodtagerne og de forsikrede ledige, men motivationen de vil helst arbejde i nærmiljøet. Det er i hvert fald det, vi oplever. Også i forhold til unge under uddannelse, hvis de skal tage en uddannelse, så vil de også helst gerne have det tæt på, og det er nogle gange også det, som de vælger ud fra. Hvad ligger det i nærheden af? 10

11 I: Men tror du så, det vil gøre en forskel nu, at det bliver måske lidt mere presset? E: Ja, det tror jeg simpelthen, de er nødt til at kigge lidt i forhold til, om de så skal lige rykke deres grænse med en by eller to for at se, om der er noget arbejde. Nu presser de folk på økonomien, så det er svært at sige noget om, det vil have en effekt, vi vil jo stadig have rigtig mange ledige her, men det er ikke i jeres gruppe, men nogle af de tunge de kommer ikke i arbejde af at blive presset på økonomien. Jeg tænker umiddelbart, at jeres gruppering godt kan se det som et incitament til, at nu tager jeg bare et andet slags arbejde, så jeg fuldstændig ligeglad med, hvad det er. I stedet for at gå til en lav ydelse og så samtidig skal rende rundt i en orange vest og rengøre hovedvejen. Det vil være et incitament for jeres gruppe. Nogle af de svage de har ikke andre muligheder, de kan ikke bare gå ud og tage et af det arbejde, der måske er, de bliver lidt mere berørte af det. I: Du snakker lidt om det med, at det godt kunne være lidt flovt i at være i de her nyttejobs osv., men kan det ikke på en eller anden måde også blive noget positivt? Kan de ikke føle, de opnår noget? E: Der er selvfølgelig det, de kan opnå, altså for jeres vedkommende, med jeres unge, at hvis de har en uddannelse, så kan de jo være heldige, hvis de er uddannet gartner, at de kan holde deres kompetencer ved lige, hvis de skal lave noget vej og park, men ellers så er det selvfølgelig det at være en del af et fællesskab og have noget at stå op til om morgenen, der kan være positivt, når de lige har overvundet det første der med at stille sig ned og andet, men de fleste synes ikke, det er særlig behageligt, at det skal syne udadtil, at de er i aktivering, det gør de ikke, uanset hvilke grupper vi har. I: Hvad med bagefter? Du snakker om, det godt kunne være flovt nu skal man ud i aktivering men bagefter at sådan, ej det var okay? Får de så noget ud af det, når de tænker tilbage på det? Eller lægger det der stadig, at det var flovt? E: Altså, jeg tror, det er svært at svare på for mig, så skulle man måske lave en decideret undersøgelse og så spørge nogle af de ledige, der har været igennem. Jeg tror, de fleste, at når de er kommet i arbejde igen og har været der et stykke tid, tænker tilbage på deres karriere i kommunen, jobcenter og hele det system, tænker at det håber jeg aldrig nogensinde, jeg kommer til igen og vil gøre hvad som helst og husker at tilmelde sig en a-kasse og betale det der kontingent og alt muligt andet. Jeg 11

12 tror ikke, de fleste ser det som en positiv oplevelse. Det er de kommunale projekter, i forhold til at rende rundt og gøre rent, og alle de der ting. Jeg tror, mange kan kigge tilbage, og så var jeg i praktik hos den arbejdsplads, om det så var her i kommunen eller hos de private, og så tænke, at det var lige det, der gjorde den der forskel for mig. Det tænker jeg. Jeg vil sige, vores kommunale projekter er jo gode i forhold til at hjælpe folk med deres cv er og selve jobsøgning og gøre dem mere konkrete på det. Vi arbejder også meget målrettet med de ledige i forhold til former for at opkvalificere dem, både med dem som har uddannelse, men primært med dem som er ufaglærte, og sige, hvad kan vi gøre for at kvalificere dem til nogle af de jobåbninger, vi ser, og det kan også godt være, at nogle af jer som har en uddannelse, som lige mangler et eller andet opkvalificeringskursus, så er det noget af det, vi går ind og arbejder på, som de lige er klar til at komme ud i en virksomhed efterfølgende. I: Det er svært spørgsmål, men om I sådan overordnet vurderer de her ting, der er i kontanthjælpsreformen, vil have en effekt? E: Jamen, det, synes jeg, er enormt svært at svare på, for jeg ved heller ikke, hvor mange ledige der kommer til, som vi ser det nu, kommer der rigtig mange ledige ind i butikken, men vi skulle jo gerne have generet dem ud igen. Så det jeg godt kan lide ved den er fokus på den tidligere indsats, at vi skal blive bedre til at screene de ledige, når de kommer, være opmærksomme på, er der faktisk nogle problemer her, vi skal ind og støtte op om, og er de deciderede bare klar til at gå i arbejde, klar til at tage sig en uddannelse, eller har de fokus på nogle af de svære. Så bruge lidt mere tid på dem i starten. Det tror jeg også vil have en bedre effekt i forhold til, hvad vi så tilbyder dem efterfølgende. Men om hele reformen her, den skal jo have en effekt, og effekten er jo et besparelsespotentiale på offentlige forsørgelsesudgifter, men om det bliver et stort incitament til, at folk faktisk kommer i arbejde, mere end vi ser i dag, det har jeg meget svært ved at svare på. I: Men ser du mulighed for, at der netop er job til dem? E: Til dem som kan, ja. Dem er der jobs til. Til dem som ikke kan, så har vi fået en anden reform i forhold til førtidspension og fleksjob, som åbner lidt mere op for at få nogle af de svage ud til arbejdsgiverne, fordi reglerne omkring fleksjob er blevet anderledes. Og man kan jo arbejde på mindre timer, end man skulle tidligere. Så med de reformer begge to så ser jeg, der bliver plads til 12

13 flere, men vores største udfordring er jo også at finde virksomhederne, der vil indgå et samarbejde med os. I: Men du tror umiddelbart, at den her ungesats at dem med uddannelse bliver mindre kræsne? E: Ja, det tror jeg. Jeg tror ikke, det vil have den store effekt i de første tre måneder. Lige når du kommer fra en uddannelse, så kommer du også fra et lavt niveau, hvis de kommer lige direkte fra SU en, så tror jeg ikke, men dem som kommer og har været ude i arbejde og kommer ind til os, de vil være meget hurtigt væk igen, tror jeg. I: Regner du med, at mange af dem, som er på dagpenge, som så udløber, at de begynder at komme over på kontanthjælp? E: Nej, for de har lige faktisk vedtaget i går det nye udspil til dagpengereformen. Lige nu kan man jo sige, at der er dagpengereformen jo udfaset på den måde, at de kun kan være på dagpenge i 2 år, så kunne de få et halvt år forlængelse, og efter det kan de være på en ordning, der hedder særlig uddannelsesydelse, den har de også forlænget nu til udgangen af året, og efterfølgende dem, der mister dagpengeretten, vil kunne få en arbejdsmarkedsydelse, der svarer til 60-80% af dagpengesatsen uafhængigt af, om du forsørger eller ej forsørger. Så de vil først komme over på den reelle kontanthjælp i 16. Så der er lidt længere tid. Men de kommer til at være underlagt min indsats også i forhold til det, fordi de skal følge mange af de mange principper og regelsættet bliver stort set, for dem som mister dagpengeretten, ens med kontanthjælp i forhold til deres rådighedsforpligtelser, og måder man kan sanktionere på og andet. Så de kommer til at ligne hinanden. Den eneste forskel er bare, at man ikke ser på, om de har formue, det gør man jo i dag med kontanthjælp. I: Jeg tænkte på, om der er nogle bestemte brancher, der måske er meget hårdt ramt af finanskrisen, hvor der er lang tid til, at man ser nogle jobudsigter for dem? E: Jo, men der kigger vi meget på omskoling, hvis vi ved, at det her er fuldstændig håbløst. At du kommer aldrig til at få arbejde derude mere. Hvis der var en fabrik, der er nedlagt, så det er mange af dem, hvor vi så kigger på, hvad har du så, vi kan bruge til et eller andet, kunne det være, du kunne blive operatør, nu hvor du har betjent maskiner i lang tid eller andet. Vi har også nogle forpligtelser, 13

14 hvis nu en virksomhed går konkurs eller bliver lukket, at vi så kan tage ud og støtter op omkring dem, der bliver afviklet, inden de bliver opsagt helt og se, om vi kan få dem ud i nogle andre brancher. Men der er selvfølgelig områder, som er hårdere ramte end andet. Jeg vil sige, håndværksbranchen har været hårdt ramt, men nu har vi jo også alle de der supersygehuse og alt muligt andet omkring infrastrukturen, der skal bygges, og der ser vi faktisk, at nogle begynder at komme ud igen. Men det er også meget sæsonbetonet, og nu er vejret blevet godt, så nu er der mange af dem, som går ud og arbejder, indtil der bliver pause igen i løbet af vinteren. Vi kan godt mærke her i jobcentret i forhold til sæsonarbejde, og vi arbejder også ud efter det selv, nu har vi i forhold til en sommerperiode, hvor der er mulighed for at gå ud og blive jordbærplukker, eller hjælpe til hvor der er grønne områder eller andet. Og samtidig ser vi også omkring julen med juleassistance. Der er også rigtig mange, som kommer på bakken eller i tivoli i forhold af vikariater. Og det er jo selvfølgelig også noget af det, vi motiverer dem til at tage. Især dem, hvis du nu er på kontanthjælp og kommer fra uddannelse. Du kan jo også komme ind i dagpengesystemet, hvis du optjener et vist antal timer, og der motiverer vi hele tiden ved at sige, det er bedre at have nogle timer end ingen timer, for lige pludselig har du talt timer nok til at kunne komme ind i den ordning, og der er heldigvis også noget anderledes. I: Er der nogen ting udover de her ydelser, der driver dem til at få arbejde? Nogle sådan mere sociale aspekter? E: Ja, altså deres største drivkraft, tror jeg, er hele deres arbejdsidentitet, som de fleste danskere heldigvis har vel i behold. Så de vil rigtig gerne bidrage til samfundet. De har meget en identitet om at den man er, også det man laver. Det tror jeg også kendetegner mig. Sådan er vi danskere bare. Vi kan rigtig godt lide at arbejde, og vi identificerer os med vores arbejde, og det gør vores ledige selvfølgelig også. Så de vil rigtig gerne ud og lave noget. Forsørge sig selv og sin familie. Men primært fordi de gerne vil være noget for dem selv og føle, de gøre nytte der. I: I daglig tale nogen gange bliver set meget nede på kontanthjælpsmodtagerne, at de bare er nogle dovne nogle, for de måske også dem, som er blevet fremhævet i medierne? E: Dovne Robert var lidt ærgerlig, synes jeg, for det er slet ikke det, vi ser ved vores ledige. Der er selvfølgelig forskel på, om du har rigtig mange psykiske problemer, sociale problemer eller andet. Har du mistet den her arbejdsidentitet, og det er jo det, du gør, hvis du har været ledig rigtig længe, 14

15 men de har andre har faktisk rigtig meget lyst til at komme ud og arbejde, og der er rigtig mange, som søger arbejde, der heller ikke får noget, og det gør selvfølgelig også noget ved troen på dem selv. Men de fleste de har en meget solid arbejdsidentitet i behold, og det er også noget af det, vi støtter op om, også med dem som har været ledige længere, i forhold til at vi også er begyndt at arbejde med noget coach til de ledige. For hele tiden at holde fast i noget af det gode, så de ikke mister troen på sig selv. I: Du nævnte noget med fællesskab, altså at de får fællesskab på arbejdspladsen, hvad er det for noget fællesskab, de søger der? E: Det er det med, at der er nogen, som venter på en, når man står op om morgenen, også det at man er med til at bidrage og løfte i flok. Der kan man også se det nogle gange ved de kommunale projekter, hvor nogle af vores lidt tungere borgere de får den der fællesskabsfølelse, og det er der, hvor jeg siger, at det er nogle gange ikke altid en fordel, at de har det. Men når det er virksomhedspraktikker eller løntilskud, så er de ledige ude i det arbejdsfællesskab, der er, og de fleste arbejdsgivere er jo gode til at introducere dem og lader dem være ligesom de ansatte, så de ikke oplever den forskel. Og det er det, som er positivt for dem, at de faktisk oplever at være en del af det. At nogen venter på dem, når de kommer om morgenen, og hvis de lige kommer lidt for sent, er der faktisk nogle, der er bekymret for dem. Det er sådan nogle små ting nogle gang, når jeg snakker med dem, at det er det, der gør den der forskel, jamen nu nåede jeg ikke bussen, og så kom jeg et kvarter for sent, men inden jeg var kommet, så havde de ringet for at høre, hvor jeg blev af. Sådan nogle små ting, hvor det er, hvis man sidder derhjemme i sofaen, så er der ikke nogen, der ringer til dig for at høre, hvordan går din ledighedsdag i dag. Og man kan ikke bidrage med noget. Hvis din kone går på arbejde, og manden er derhjemme, så kan han ikke bidrage med noget. I: Er der noget du gerne vil tilføje? Hvis der er nogle ting, du tænker i forhold til reformen? E: Jeg tænker lidt i forhold til reformen og i forhold til jeres unge, der lægger det jo op til hele styrkelsen af ungeindsatsen, både dem med uddannelse men også dem uden uddannelse, og der ligger jo også til at flytte ungesatsen for jobcentret ud på en uddannelsesinstitution eller andet, og det er jo også noget af det, vi skal overveje her i Glostrup, om det kan være interessant for os. Stærkere samarbejde i forhold til med uu, altså uddannelsesvejledningen, vi skal have samarbejde med vores 15

16 produktionsskoler og andet. Men noget af det i reformen, som er lidt nyt og lidt spændende, er at samle hele uddannelsesindsatsen og rykke den ud af jobcentret. Det vil jo også have betydning, selvom jeres er jobklar, og de har en uddannelse, men hvis man kigger på hele grupperingen under 30, så kan de også godt komme med i den, sådan at der kunne blive et ungehus et eller andet sted. Det er noget af det, at vi overvejer her i Glostrup, hvordan kan man gøre det på en god måde. Vi har en lidt udfordring engang imellem i og med, at vi ikke er større, vi er jo en lillebitte kommune og et lille jobcenter, vi er kun 55 ansatte her i jobcentret, så det er et lille foretagende, så nogle gange når man laver lidt større ting, så skal man selvfølgelig overveje, hvor bæredygtige vi er, og hvis vi flytter en ungeindsats, så handler det måske om 7 medarbejdere, så volumen er ikke så stor. Men det er i hvert fald noget af, jeg synes, der er rigtig spændende her i reformen hele den der styrket ungeindsats, der er. Og så også, jeg har etableret modellen for reformen, i forhold til førstegangsnødne borgere, men at vi skal blive bedre til at screene, og vi også får nogle værktøjer til det, og vi skal til at progressionsmåle borgere, det, synes jeg, er meget spændende. Så det glæder jeg mig lidt til. Men det koster blod, sved og tårer med sådan nogle reformer her, især når de kommer sådan fra den ene dag til den anden. I: Er der noget, man kan se adskiller de unge meget fra dem over 30? E: Det der adskiller jeres unge dem med uddannelse fra de unge, som jeg har mange flere af, som ikke har en uddannelse, er, at de kommer ikke fra familie har uddannelse heller, og det det vi kan se, de er ikke blevet skubbet hjemmefra, i forhold til nu skal du tage en uddannelse, og det er også så vigtigt, eller andet, det der vi kan se forskellen. Nogle af dem er også bare luddovne. Dem ser vi også. Det er bare ungdomssløvhed. Jeg kan se dem, nu sidder jeg jo her imellem, og de skal ned til samtale, de slentrer bare og orker det ikke, det er meget sjovt at se. Men jeg synes, vi har nogle meget gode ledige her i Glostrup, vi har rigtig mange, som er tunge og har problemer, det er nogle gode ledige, synes jeg faktisk, vi har, også de unge. Dem vi har, de er rigtig tunge, de har meget vanskelige problematikker, der skal tages hånd om, og der har vi allerede haft en børnefamiliesag, inden de blev 18 og blev overdraget hertil, dem har vi desværre rigtig mange af. Men jeres og dem som generel står til rådighed, der er et meget større flow, og vi arbejder jo allerede også mod aktivt med uddannelsespåvirkning til dem, som ikke har en uddannelse for at få dem i gang. Vi ser desværre mange af vores unge, som påbegynder en uddannelse, de kommer tilbage igen, så der hvor vores fokus vil være, og det synes jeg heller ikke reformen ligger så meget op til, er simpelthen at styrke 16

17 selve fastholdelsen ude på uddannelsesinstitutionerne, så det er noget at det, vi kigger på, også hvordan får vi gjort det. Er det yderligere mentorordninger, er det coach, eller skal det være noget efterhvervning eller andet. Vi tror, vi vil blive bedre omkring det samarbejde omkring de unge generelt, hvis vi samler indsatsen og ikke kun den beskæftigelsesrettet indsats, men det vil også sige medarbejdere fra børn og familie, få vores uu-vejledere til at sidde i samme hus, og ydelsessystemet skulle også være der, så man har alle fagpersonerne samlet. Det tror jeg vil kunne gøre en meget stor forskel. I: Du nævner, at de her unge i hvert fald de største 3 mdr. har en meget stor motivation, kan I se, om de sådan har større motivation end ældre grupper, eller er det meget generelt? E: Ja, det er generelt, for uanset om du er ung eller gammel, at du bare har en større motivation i de første tre måneder af din ledighed, uanset om du er dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller andet. Hvis du kommer direkte fra en uddannelse, og du lige er blevet færdig, så er du sådan lidt mere loose, arh, det skal sku nok gå, så det ikke så meget motivationen på at finde et arbejde, men mere sådan arh det skal sku nok gå, jeg tager det stille og roligt, jeg skal kun have drømmejobbet, så det er det, jeg søger, men motivationen er der, og de tror på det, hvorimod de der kommer direkte fra arbejde, de vil jo gerne ud og arbejde igen, men det er de første tre måneder, som er lidt kritiske, og det er også derfor, jeg siger, vi skal kigge lidt mere på den tidlige indsats, og vi gør det allerede med dagpengemodtagerne også, hvis de er blevet ledige, så snakker vi allerede med dem inden for den første uge, det gør vi jo også med kontanthjælp. Men vi skal bare blive bedre til sætte noget i værk for dem, og det er også noget af det, reformen lægger op til. I: Det der med at de kun måske jagter deres drømmejob, på den anden måde kan man jo også sige, at dem som har været i arbejde har været vant til at sidde i en eller anden høj stilling, hvor de unge måske kun har haft nogle fritidsjob ved siden af, så de måske ikke vant til det, så de måske nemmere at få ud i nogle af de der sådan lidt dårligere jobs, er det nemmere at overbevise dem, fordi de ikke har prøvet andet? E: Ja, det tror jeg også, at dem som har studeret har måske også haft et fritidsjob ved siden af, og det har de måske stadig, og så det måske kun meget lidt kontanthjælp, de kan få eller andet, de er sådan lidt mere fleksible. Men jeg synes, vi har en udfordring med dem med, de har lange videregående 17

18 uddannelse, når de kommer, nu har jeg studeret nogle gange i 3, 4, 7 år, og nu er jeg endelig blevet færdig, så nu skal jeg have drømmejobbet. Og det er klart, nu er man endelig blevet færdig, man har fået sit stykke papir, nu vil man bare gerne ud og prøve kræfter med sig selv, og det er bare ikke altid, det er lige er muligt. Der er lavet nogle, det er for de forsikrede ledige, nogle trainer ordninger, hvor de kan komme ud i virksomhederne og starte op og blive kørt ind af akademikerne, og det synes jeg er nogle meget gode ordninger, men der skal man også bare være fleksibel og sige, så er det uanset, hvad man tager, ikke ufaglært arbejde, men være fleksibel i forhold til at man kan bruge sin uddannelse meget mere bredt og tænke lidt i nogle andre muligheder. Jeg vil sige, vi har også en udfordring i forhold til reformen med den medarbejderstab, jeg har, vi skal også have et kompetenceløft i forhold til bedre at kunne vejlede bedre om uddannelsesmuligheder generelt. Det er vi ikke så gode til, men det har heller ikke været så meget vores forpligtelse. Men det skal vi blive endnu bedre til. Men det kigger jeg også på i forhold til, hvordan kan medarbejderne få et kompetenceløft til, så vi også kan løfte denne her opgave. I: Kan I se, at dem som har været ude i et eller andet job, så er det ligesom, nu er det, jeg laver? E: Nu er det, jeg laver, ja. Og jeg kan da godt forstå dem. Hvis jeg mistede mit arbejde i morgen, og så skulle jeg tilmelde mig jobcenteret i Holbæk, hvor jeg bor, og så skulle de sige, nu skal du ud og arbejde, arh jeg skal da ikke ned i grønthandleren, jeg skal finde mig et eller andet jobcenter, jeg skal være i, så jeg kan da godt forstå, at det område man har så meget erfaring for, det er, det som ligger en mest naturligt, og så vil jeg da først lige sige, jeg vil da lige give det en chance for lige at se, om jeg kunne få nogle muligheder. Jeg tror også, det ligger meget i personligheden og den, der lyst til at klare sig selv, at den er med til at motivere i forhold til, hvor fleksibel man vil være. For jeg ville da også have det sådan, jeg ville selvfølgelig lige give det til tid i forhold til at se, om jeg kunne finde noget, der er beslægtet, kunne der være noget, jeg synes, jeg er god til, det er jo også meget, at man føler, at man kan bidrage med det, jeg kan. Men omvendt tænker jeg, jeg ville også bare finde mig et eller andet, fordi så er det nemmere at få noget, men det er jo også, hvad man har af erfaring. Det handler meget om personlighed, om vil man lade sig forsørge af det offentlige, eller vil man klare sig selv? Dem som virkelig rigtig gerne vil klare sig selv, de arbejder måske også med fire forskellige jobs. Men det kræver også, man er fleksibel i forhold til, hvad har man af familie, børn eller andet, hvad kan lade sig gøre. 18

19 I: I møder generelt, at folk gerne vil forsørge sig selv? E: Ja, det er altså den generelle holdning, og heldigvis for det, ellers var vores opgave noget vanskeligere. Det synes jeg faktisk, vi gør. Men dem man hører om, og dem som, vi føler, at I også snakker mest om her på gangene, det er dem, som fylder rigtig meget. Men altså som sagt har vi de der 1500 ledige i det hele, både forsikrede ledige og kontanthjælp, og så er der måske en håndfuld på stykker, som er de, der gengangere vi snakker om hele tiden og fylder rigtig meget, og så der meget stort flow hos de andre. Men de tunge grupper på kontanthjælp, de fylder selvfølgelig en del. Men de andre de vil altså gerne arbejde, de er meget frustreret, når der ikke er noget arbejde til dem, og det kan man godt forstå. Vi er også i gang med nogle projekter, det gør vi jo løbende, i forhold hele tiden at kigge på dem, som er ufaglærte, for at få dem til at tage en uddannelse, for når man har en uddannelse, så er det altså også nemmere at få et arbejde, og det ser vi jo også, det er jo også derfor vores grupperinger, i forhold til det I skriver om, ikke er meget større her i Glostrup, ikke på kontanthjælpsdelen i hvert fald, så heldigvis for det. 19

20 Bilag 2: Interviewguide Forskningsspørgsmål: Interviewspørgsmål: * Introduktion til vores projekt * Ønsker du at være anonym, eller er det okay, vi nævner dig ved navn i rapporten? * Briefing 1) Hvorvidt er Lotte Svilling en ekspert for vores kontanthjælpsgruppe? 1.1 Hvad er dine arbejdsområder? 1.2 Hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere har du haft mest kontakt med? 2) Hvad karakteriserer vores gruppe? 2.1 Hvordan vil du karakterisere gruppen jobparate unge ml år? (Underspørgsmål) 2.2 Er de overvejende langtids- eller korttidsledige? Ressourcestærke/ressourcesvage? 2.3 Hvad er din opfattelse af denne gruppes ønske om at arbejde? 3) Hvad er jobchancerne for vores gruppe af kontanthjælpsmodtagere? 3.1 Hvordan ser du på jobudsigterne for ledige generelt? (Er der job?) 3.2 Hvordan vil du vurdere jobudsigten for jobparate unge ml år? 20

21 4) Hvad er afgørende for denne gruppes overgang til beskæftigelse? (Dette spørgsmål skal give mulighed for, at Lotte Svilling kan komme med sin vurdering af, hvad der er afgørende, inden vores fokus er præsenteret - det kan jo være, hun kommer med et andet perspektiv. Kom gerne med opfølgende spørgsmål her) 4.1 Hvad, mener du, er afgørende for, om denne gruppe kommer i beskæftigelse? (Hvad driver specielt unge til at arbejde?) 5) Har der været andre former for aktive tilbud inden reformen? I kontanthjælpsreformen med virkning fra jan lægges der op til, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for at få ydelsen. Dette er igennem de såkaldte aktive tilbud. 5.1 Eksisterer der i dag noget tilsvarende det, kontanthjælpsreformen karakteriserer som aktive tilbud, altså nytteindsats, virksomhedspraktik og løntilskud? 6) Hvad går de aktive tilbud ud på, og hvorvidt er de aktive tilbud anerkendende eller krænkende? 6.1 Hvilke former for arbejde bliver man sat til i de aktive tilbud? Evt. nævn de mest typiske. Underspørgsmål: Hvilke forskelle er der på at blive sendt ud i hhv. det private og det offentlige? 6.2 Hvilken holdning har de unge til de aktive tilbud som er i dag? 6.3 Hvordan formoder du, at de unge vil tage imod de kommende former for aktive tilbud? (Hvordan fornemmer du, at tonen generelt er blandt jobparate unge, når snakken falder på de her aktive tilbud? Er det generelt noget, der bliver set positivt på, eller er det generelt en mere negativ tone, der præger synet på tiltaget?) 21

22 7) Virker økonomiske incitamentsskærpelser på unges beskæftigelsesmuligheder? 7.1 Reformen er jo først for nyligt blevet vedtaget, men har du allerede nu, måske på baggrund af tidligere ændringer, en fornemmelse af, hvordan de unge reagerer på etableringen af ungesatsen? 7.2 Påvirker den (ungesatsen) på nogen måde deres ønske og vilje til at arbejde? 7.3 Tror du, at den nye ungesats vil få gruppen i beskæftigelse? 8) Hvordan vil kravet om at arbejde for kontanthjælpen og incitamentsskærpelsen spille ind på jobparate unge ml års overgang til beskæftigelse? 8.1 Her til sidst; hvordan vil du så overordnet vurdere kontanthjælpsreformens elementer om aktive tilbud og etablering af ungesats? Vil det have nogen påvirkning på jobparate unge ml års overgang til beskæftigelse? Evt. (Søger kontanthjælpsmodtagerne anerkendelse gennem arbejde?) Evt. (Er der nogle sociale aspekter, der driver de unge jobparate til at arbejde?) Slutligt Debriefing: Har du noget, du gerne vil tilføje? 22

23 Bilag 3: Eksempel på interviewanalyse Transskription Meningskodning Meningskondensering Meningsfortolkning E: Ja nu står de overfor en Lediges reaktion De unge synes det er I forhold til vores aktivering. Ja men tror på aktivering flovt at være i aktivering forskningsspørgsmål også nogle gange så synes de det er lidt flovt. Det virker det til nogle gange. At sige nå men jeg er ledig jeg modtager en ydelse fra det offentlige det kan jeg sku godt lige leve med for jeg har ingen penge lige i øjeblikket men nu bliver det lige pludseligt synligt for andre at jeg er ledig og jeg er den af kommunen for nu kommer jeg på et projekt og skal være hvor der sidder 30 andre og måske kender jeg nogen af dem. Så jeg tror nogle gange at det er der med at hele deres identitet og det de har bygget op, så bliver det synligt for de andre at de også er bare er ledige. Så det er det som jeg nogle gange har snakket fordi det gør deres ledighed synlig overfor resten af verden. Hvorvidt er de aktive tilbud anerkendende eller krænkende? kan man ud fra denne udtalelse fortolke at de ledige ser de aktive tilbud som krænkende, dette udtrykkes i form af ordet flovt. Når de ledige ser aktivering som noget flovt, må de også føle sig krænket og dermed ikke anerkendt. Dog ser de ikke i så høj grad selve det at være på kontanthjælp som noget krænkende. Desuden så nævnes deres identitet og det de har bygget som en del af argumentationen for hvorfor det er pinligt at det bliver synligt for andre. Dette kan vi fortolke til at deres identitet og den måde de ser sig selv er ikke som en ledig, og dermed er de pinlige overfor at det netop er den situation de står i. Derudover er det endnu mere pinligt at andre også begynder 23