Uddannelsesforløb: Herning - AAS AKH Herning. AKH-Herning-AAS+AKH

Transkript

1 Uddannelsesfoløb: Hening - AAS AKH Hening AKH-Hening-AAS+AKH Hening Centalsygehus Pæsentation af afdelingen Sygehusvæsenet i Ringkjøbing Amt e oganiseet i cente. Unde Kiugisk Cente e samlet kiugi, uoli, otopædkiugi anæstesioli.. Kiugien e oganiseet i Kiugisk Afdeling med klinikke i Hening, Holstebo, Tam Lemvig. De e en fælles afdelingsledelse sepaate klinikledelse. Kiugisk Klinik, Hening Sygehus ha et optageomåde på ca pesone modtage patiente med lidelse i mavetamkanal, galdeveje, bugspytkitel, milt, bugvæg, thyeoidea mamma. Klinikken ha amtsfunktion i thyeoideaopeatione, behandling af eflukslidelse Tansanal Endoskopisk Mikokiugi. De opeees på 2 stue på opeationsgangen udføes desuden ambulant kiugi i Dagkiugisk Enhed. I Endoskopisk afsnit udføes gasto- koloskopi ERCP. De e tilknyttet ambulatoium med patiente til foundesøgelse kontolle. Klinikken åde ove 48 senge. På det ene sengeafsnit e afsat 4 senge til specielle gastoenteoliske patiente, hvo diagnostik behandling foegå i tæt samabejde med Medicinsk Afdelings gastoenteole. Lægestaben e nomeet til 6,5 ovelæge, 2 1.esevelæge 8 esevelæge.. Ydeligee oplysninge kan fås på Åhus Sygehus, Tage Hansensgade (AAS) Pæsentation af kiugisk afdeling L, AAS Kiugisk afdeling L, AAS omfatte to af de te kiugiske fagomåde: koloektal- mammaendokin-kiugi ha basiskiugisk funktion (åben lapaoskopisk kiugi) fo Åhus Kommune i uddannelsesmæssigt samabejde med kiugisk afdeling L, ÅKH, som tage sig af fagomådet øve gastointestinal kiugi. Afdeling L, AAS åde ove i alt 63 fuldtidssenge fodelt på 3 stationæe afsnit, heudove 2 senge på intensivafdelingen 5 hotelsenge. Afdelingen ha 4 opeationslinie fodelt på 4 opeationsstue, 4 endoskopistue, 2 undes øgelsesstue samt foundesøgelses- eftebehandlingsambulatoium fo såvel abdominalkiugiske som kiugisk-endokine patiente. Heudove åde afdelingen ove et stomiambulatoium et analfysiolisk laboa-toium. De indl ægges ca patiente p. å heaf 50% akut. Den gennemsnitlige belægningspo-cent ha i de senee å ligget på omking 96%. I ambulatoiet afvikles p.t konsultatione p. å.

2 Det tilsvaende antal endoskopie e stigende næme sig Antallet af analfysioliske konsultatione e godt 1700 p. å. Afdelingen ha p.t. 10 ovelæge 20 uddannelsessøgende læge fodelt på 5 i tunus, 2 i almen medicinsk blok 13 unde kiugisk uddannelse (p.t.5 intoduktionsstillinge, 3 fase II 5 fase III). Afdelingen ha landsdelsfunktion indenfo endokin kiugi (thyeoidea, paathyeoidae binye) koloektal kiugi. Indenfo det sidstnævnte omåde dominees landsdelsfunktionen af inflammatoisk tamsygdom, anale ekonstuktione patiente med defækationsfostyelse. Ydemee tage afdelingen sig af patiente med avanceet cance anden fom fo kompliceet koloektal kiugi i multidisciplinæt samabejde med bl.a. plastikkiugisk, uolisk, gynækolisk onkolisk afdeling. Analcancee fa et optageomådet på ca. 1,2 mill udedes kontollees i analfysiolisk labaatoium. Uddannelsessøgende læge følge uddannelsespammet fo dees espektive niveaue tildeles dels et sengeafsnit, dels en klinisk vejlede: 1. esevelæge tilknyttes ovelæge som vejledee, intoduktions- kususesevelæge tilknyttes 1. esevelæge tunusesevelæge /esevelægene i almen medicinsk blok tilknyttes esevelæge i intoduktionsstilling elle hoveduddannelse. Abejdet e oganiseet med akutkonfeence, øntgenkonfeence afsnitskonfeence eftefulgt af stuegang, opeatione, endoskopi elle ambulatoium. Læge i kiugisk hoveduddannelse supevisees daglig ved konfeence som stuegang, ambulatoiet, endoskopi elle opeation. Udove de nævnte konfeence e de fomaliseet undevisning hve onsdag mogen fa 8-9, hvo foedagsholdee fotælle om elevante emne. Afhængig af opnået kompetence passe den uddannelsessøgende kiugiske esevelæge mellemvagten fa 0800 til 2000 på hvedage 0800 til 1500 lødage søndage, fovagten fa 2000 til 0800 på hvedage, 1500 til 0800 på lødage søndage, elle bagvagten. Åhus Sygehus, Nøebade (AKH) Pæsentation af kiugisk afdeling L, AKH Kiugisk gastoenteolisk Afdeling L, sektion ÅKH, e en en kiugisk gastoenteolisk afdeling med lands- landsdelsfunktion indenfo kiugisk gastoenteoli, heunde hepato-, pankeatiko-, biliæ kiugi. Uddannelsesmæssigt samabejde afdelingen med Kiugisk Afdeling L, AAS, som ha fagomådet indenfo nede gastointestinal kiugi mammaendokin kiugi. Afdelingen åde ove 48 senge fodelt på 2 afsnit. Hetil komme sengepladse på Intensiv Afsnit samt 6 senge på Patienthotellet. Desuden 4 sengepladse på Afdeling V fo patiente med øve gastointestinal blødning. Afdeling L2 ha sepaat bøneafsnit. Endvidee ha afdelingen et Endoskopisk Laboatoium, et Motilitetslaboatoium et Dagkiugisk Afsnit. Afdelingen åde ove 4 opeationsstue, 3 endoskopistue 1 undesøgelsesstue. Afdelingen ha p.t. 9 ovelæge samt 15 uddannelsessøgende læge fodelt på 4 1. esevelæge i fase III stilling samt 11 esevelæge, hvoaf 3 ha uddannelsesstillinge i kiugi 5 intoduktionsstillinge tunusstillinge.

3 Afdelingen behandle pimæt cancesygdomme i esophagus, ventikel, duodenum, leve, galdeveje panceas. Heudove ha afdelingen landsdelsfunktion ved. vanskelige choledochussten, galdevejsstiktue, iaten galdegangslæsion, konisk panceatit, paaoesophageale henie, oesophagusmotilitet (heunde gastooesophageal efluxsygdom) fedmekiugi. Heudove behandle afdelingen lyskebok, både lapaoskopisk ved åben kiugi. Hovedpaten af disse opeatione foegå i dagkiugisk egi. Afdelingen behandle så ventalhenie. Desuden akutte kiugiske lidelse, som i øvigt udgø 75% af indlæggelsene på afdelingen. Afdelingen e i fæd med at implementee teamopdeling. De opbygges 3 teams bestående af henholdsvis: 1. Leve-, galde- pankeaskiugi. 2. Oesophagus- ventikelkiugi. 3. Akut kiugi. Til hvet team e knyttet 2-3 ovelæge, esevelæge samt 3-4 esevelæge. Hvet team vaetage udedning, diagnostik behandling af patiente med de pågældende sygdomme. Man vil endvidee implementee uddannelseskonfeence tilettelæggelse af emneoienteede møde i de enkelte teams. Uddannelsessøgende læge vil blive tilknyttet sepaate teams med otation mellem disse. De uddannelsessøgende læge følge uddannelsespammet fo dees espektive niveaue tildeles dels et sengeafsnit, dels en vejlede. Abejdet e oganiseet med mogenkonfeence øntgenkonfeence eftefulgt af stuegang, opeatione, endoskopi elle ambulatoium. Den uddannelsessøgende læge supevisees dagligt ved konfeence, stuegang, i ambulatoiet, ved endoskopi elle opeation. Vagttjenesten e tilettelagt med en døgnbemandet fovagt. Fo tunuslæge e abejdstiden fa kl på dagvagtsdage fa kl Bagvagtslaget e 1. esevelæge samt ovelæge.

4 Uddannelsespam fo Hoveduddannelsen i Kiugi [ ]

5 Indholdsfotegnelse 1. Indledning Specialet kiugi Uddannelse i kiugi Oveodnede amme Pæsentation af uddannelsesfoløbet ansættelsesstede Paktiske fohold Uddannelsesfoløb Uddannelsesgivende afdelinge Konketiseing af hoveduddannelsesfoløb Pæsentation af ansættelsesstede Kompetenceomåde, læingsstategi, evalueingsstategie Kompetenceomåde Læingsstategi Definitione beskivelse af læingsmetode Mestelæe i Selvstudie Opgave Fædighedskusus Ramme, tid Evalueingsstategi Evalueing af den uddannelsessøgende Definitione beskivelse af evalueingsmetode Audit jounale Bedømmelse af Vejledesamtale Evalueing af uddannelsesammene Speciallægens olle Medicinsk ekspet De øvige olle Kuse Geneelle tvæfaglige kuse Teoetiske kuse fædighedskuse Fælleskiugiske kuse Specialespecifikke kuse Foskningstæningsmodul Tidsmæssige amme FBE HSE - FBE Mål, læings- evalueingsmetode i den kiugiske fællesuddannelse (common tunk) FBE HSE - FBE Mål, læings- evalueingsmetode fo hoveduddannelsen i kiugi

6 8 HSE - FBE - HSE Mål, læings- evalueingsmetode i den kiugiske fællesuddannelse (common tunk) 36 9 HSE - FBE - HSE Mål, læings- evalueingsmetode fo hoveduddannelsen i kiugi 45

7 1. Indledning 1.1. Specialet kiugi Specialet kiugi omfatte undesøgelse, behandling kontol af sygdomme, skade medfødte misdannelse, hvo opeative indgeb e elle kan blive aktuelle. Specialet udøves både i speciallægepaksis i hospitalsvæsenet. Det deje sig ovevejende om diagnostik behandling af sygdomme i gastointestinalkanalen, (heunde leve, galdeveje, panceas milt), peitoneum, bugvæg, endokine ogane mamma. En sto del af indlæggelsene på kiugiske afdelinge vil væe akutte indlæggelse af inflammatoiske elle infektiøse tilstande, akut opståede passagehinding elle blødning i gastointestinalkanalen. Heudove modtage de kiugiske afdelinge akut taumatiseede patiente til obsevation behandling. Det e således abejdsne de fome pofilen af den kiugiske speciallæge såvel i pimæsom sekundæsektoen. Speciallægen på den kiugiske afdeling må i dagligdagen fokusee meget på ollen som diagnostike på stuegange i ambulatoie på behandlingsum opeationsstue som opeatø, men dagligdagen, vil fo at abejdsne kan ivaetages optimalt, kæve tvæfagligt samabejde, kommunikation med patiente påøende administative. Heudove e det offentlige sygehusvæsen fopligtet til at vedligeholde sin stoe højtuddannede abejdsstyke, dette kæve at de fokusees afgives tid til undevisning, vejledning supevision af mange fagguppe unde udføelse af det kliniske abejde. En kiug skal besidde viden de sike vaetagelse af såvel foebyggelse, diagnostik, behandling kontol ved kiugiske lidelse. Heudove have fonøden indsigt til at sike valg af hensigtsmæssige diagnostiske teapeutiske stategie Uddannelse i kiugi Efte fuldføt tunusuddannelse e speciallægeuddannelse 6-åig: 1 ås intoduktionsstilling (I) 5 ås hoveduddannelse (H). Den nye målbeskivelse fo uddannelsen i kiugi findes i elektonisk fom på sundhedsstyelsens hjemmeside Målbeskivelsen indeholde en nøjee beskivelse af specialet specialeuddannelsen opliste specifikt de kompetence, som en uddannelsessøgende i kiugi skal besidde ved afslutningen af uddannelsen Oveodnede amme De egionale videeuddannelsesåd fastlægge ammene fo hoveduddannelses-foløbenes indhold, heunde udfomning af uddannelsespamme fo de etableede foløb, så det sikes at den uddannelsessøgende ved de foskellige ansættelse eventuelle fokuseede ophold, de indgå i foløbet ved kususdeltagelse ehveve de kompetence, som målbeskivelsen indeholde. Til støtte fo den uddannelsessøgende udpeges fa den afdeling, hvo støstedelen af uddannelsen foegå, en mento som følge den uddannelsessøgende gennem hele hoveduddannelsen. Mento e

8 den uddannelsessøgendes pesonlige vejlede, bisidde i eventuelle inteessekonflikte, medvike til koodineing siking af uddannelsesfoløbets gennemføelse. Som dokumentation fo gennemføt uddannelse med ehvevelse af alle de i målbeskivelsen indeholdte kompetence føes en checkliste i lben, hvo den vejlede, de evaluee den uddannelsessøgende, fo hvet mål attestee, at dette e nået. 2. Pæsentation af uddannelsesfoløbet ansættelsesstede Paktiske fohold Ved staten af ethvet nyt ansættelsessted i foløbet gennemføes en samtale med den uddannelsesansvalige ovelæge elle en stedfotæde fo denne. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggund af uddannelsespammet fo hoveduddannelsen eventuelle dokumenteede kompetence hos den uddannelsesøgende. Foud fo tiltædelsen tilsendes den uddannelsessøgende specialets uddannelsesmappe fo hoveduddannelsesfoløbet som indeholde: Målbeskivelsen fo specialets hoveduddannelse, inkl. målene fo den kiugiske fællesuddannelse Lb fo samme Udannelsespam fo foløbet, med beskivelse af læingsamme vejledene læingsstategie evalueingsstategie de anvendes Udove ovennævnte uddannelsesdokumente femsendes sygehusets elevante infomations- instuksmateiale. Senest ved afslutningen af de enkelte delelemente, skal de foetages evalueing af, hvovidt de elevante beskevne kompetence e opnået. Ved afslutningen af hele hoveduddannelsen skal evalueingen sike, at hele målbeskivelsens minimumskompetence fo speciallægeuddannelsen e opfyldt, den uddannelsesansvalige ovelæge skal sende en edegøelse til det egionale videeuddannelsesåd som gundlag fo dokumenteet ansøgning om speciallægeanekendelse i Sundhedsstyelsen Uddannelsesfoløb I Region Nod findes hoveduddannelsesstillinge på de kiugiske afdelinge i Aalbog, Åhus, Hening, Holstebo, Randes, Silkebog, Vibog Sygehus Vendsyssel. Hoveduddannelsen vae 5 å finde sted på såvel højt specialiseet enhed (HSE) som funktionsbæende enhed (FBE). Et hoveduddannelse foløb e koblet til én af de to HSE i egionen, enten Aalbog Univesitetshospital elle Åhus Univesitetshospital. Åhus Univesitetshospital ha 12 uddannelsesstillinge. Et hoveduddannelsesfoløb bestå af 1 ås common tunk ved HSE elle FBE eftefulgt af 2 x 2 ås ansættelse ved HSE elle FBE i henhold til flg. skema: 1) 1 å HSE 2 å FBE 2 å HSE

9 2) 1 å FBE 2 å HSE 2 å FBE Det 2-åige ansættelsesfohold ved HSE i 1) 2) vil blive med 1 å på henholdsvis Åhus Sygehus, sektion Nøebade 1 å på Åhus Sygehus, sektion Tage Hansensgade. I løbet af de føste 2 å skal den uddannelsessøgende på fokuseet ophold på uolisk, kakiugisk thoaxkiugisk afdeling med 2 uge hvet sted, de blive et fædighedskusus i plastikkiugi af 1-2 dages vaighed. Kompetencene indenfo mammakiugi endokinkiugi kan med uddannelsesfoløbets opbygning foegå på FBE /elle HSE.

10 2.3. Uddannelsesgivende afdelinge Konketiseing af hoveduddannelsesfoløb 1) AAS FBE KH AAS 2) FBE AAS KH FBE 3) ÅKH FBE AAS KH

11 2.4. Pæsentation af ansættelsesstede I Åhus omådet e Åhus Sygehus højt specialiseet enhed (HSE) med ansættelse på sektion Nøebade sektion Tage Hansensgade. De funktionsbæende enhede (FBE) e: Silkebog, Vibog, Randes, Holstebo Hening. Med hensyn til pæsentation af de enkelte afdelinge henvises til bilag. HSE: Åhus Sygehus Sektion Nøebade (bilag 1) Sektion Tage Hansensgade (bilag 2) FBE: Silkebog Centalsygehus (bilag 3) Randes Centalsygehus (bilag 4) Holstebo Sygehus (bilag 5) Hening Centalsygehus (bilag 6) Vibog Sygehus (bilag 7) Ved ansættelsen fås en mee detaljeet beskivelse af hve afdeling. 3. Kompetenceomåde, læingsstategi, evalueingsstategie 3.1 Kompetenceomåde Dette afsnit e et udpluk af målbeskivelsen he pæsentees i skematisk fom de kompetence elle mål de skal ehveves i løbet af intoduktionsuddannelsen. NB! Alle kompetence skal således ehveves, føend hele intoduktionsuddannelsen kan godkendes. Det vedlagte skema bestå af 3 kolonne: Mål Dette e det oveodnede mål/kompetencen. Det e endvidee anføt, indenfo hvilken af de lægelige olle, dette mål e placeet (vedøende de foskellige lægeolle se målbeskivelsen). Læingsstategie Evalueingsstategie nedenfo. Beskive, hvoledes kompetencen kan ehveves se nedenfo. Beskive, hvoledes det skal afgøes, om kompetencen e ehvevet se NB! Hvet enkelt mål skal evaluees fo sig en tilfedsstillende evalueing attestees i den uddannelsessøgendes lb. I lben kan den ud-dannelsessøgende i øvigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling mht. uddannelsesmål. NB! Hvet mål på sygehuset skal attestees af de kliniske vejlede på afdelingene (liste med navnene på disse udlevees af den ud-dannelsesansvalige ovelæge).

12 3.2 Læingsstategi Den valgte læingsstategi fo kiugisk uddannelse e den oveodnede kombination af de læingsmetode, de indgå med en additiv elle synegistisk effekt på kompetenceehvevelsen. Læingsstategien pege således fem mod det endelige esultat: den fædige speciallæge, hvo den enkelte metode elle kombination af disse elatee sig til den enkelte målopfyldelse. Læingsmetode: Som i ande kliniske speciale læes kiugiske kompetence i fobindelse med vaetagelsen af kliniske abejds. Mestelæe i klinisk abejde e således den væsentligste læingsmetode, idet den i den kliniske kontekst på samme tid inddage supevision, bedømmelse feedback unde abejdet, hvo gadvis støe støe dele af vaetagelsen ovegå til den uddannelsessøgende læge. I det eftefølgende skema e klinisk abejde, dvs. klinisk abejde unde supevision, med vejledning med feedback = mestelæe, den væsentligste læingsmetode, botset fa de ene vidensmål hvo kusus, selvstudium elle gennemføelse af indgå. Læingsmetodene vil defo væe obligatoiske, idet de komplementee hinanden. Disse komplementeende metode e i skemaet angivet med mellem metodene. I de tilfælde, hvo de e valgfihed mellem 2 elle flee lige velegnede metode, e de i skemaet angivet elle mellem disse. Definitione beskivelse af læingsmetode Med klinisk abejde menes selvstændigt med fuldt ud pofessionelt ansva at vaetage daglige lægelige abejds i henhold til den kompetence man i øjeblikket besidde. Mestelæe i Mestelæe i modene fostand e en fom fo eflekteende læing, de ikke bygge på en adskillelse mellem læing anvendelse af det læte. Den foegå gennem deltagelse i et paksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, opeationsgangen, ambulatoium, m.v. Den medføe gensidige fopligtelse fo meste læling foegå ove en længee peiode. Kaakteistisk e, at den læende udføe på den øve gænse af sit midletidige kompetenceniveau, initialt elativt simple, med stigende svæhedsgad ud fa individets foudsætninge. Mestelæe e således mee end imitation af en mee efaen kollegas adfæd. Selvstudie En situation, hvo den enkelte læge, med elle uden hjælp fa ande, tage initiativ til at definee sine behov fo læing, fomulee sine læingsmål, identificee essouce læingsstategie hetil, selv vudee esultatene.

13 Opgave Den uddannelsessøgende læge indsamle selvstændigt data vudee syntetisee en poblemstilling. Kan fx væe i diekte elation til klinisk abejde elle gennemgang af videnskabelige tidsskifte, bøge ande kilde som fx Intenet, til belysning af et poblem. Fædighedskusus Et kusus, hvis fomål pimæt e læing af paktiske fædighede. Ramme, tid Angive hvo kompetencen kan opnås, hvilke essouce de skal anvendes indenfo hvilken tidsamme de foudsættes opnået. 3.3 Evalueingsstategi Evalueing af den uddannelsessøgende Evalueing af den uddannelsessøgende læge finde sted løbende som led i den gadvise ansvasovedagelse i mestelæen ved ufomelle vejledesamtale. Selvevalueing stimulees af efleksion ove egne optegnelse i læingsdagben ved døftelse med kollege mento. Den evalueing de hvile på stuktueet gundlag anvendes oftest ved bedømmelse af, om et beskevet mål e nået. Det vil oftest væe vejlede den uddannelsessøgende de i fællesskab sætte tidspunktet fo denne evalueing unde passende hensyn til pessionen i kompetenceehvevelsen. Fo evalueing af hvovidt en målbeskevet kompetence e ehvevet, kan nedennævnte metode anvendes enkeltvis elle i kombination som angivet i den tilsvaende kolonne i skemaene. Både ved den løbende ufomelle evalueing ved den egentlige evalueing med henblik på godkendelse af kompetenceehvevelsen, kan de ved manglende pession elle opnåelse, blive tale om justeing af elle skift mellem altenative læingsmetode elle justeing af læingsammene. Definitione beskivelse af evalueingsmetode E diekte at se, om en udannelsessøgende læge besidde en fædighed ud fa i fovejen opstillede kiteie vudee niveauet af den pågældende fædighed. Til hjælp kan checkliste vudeingsskalae buges. Audit jounale En stuktueet bedømmelse af kvaliteten af patientfoløb vudeet ud fa jounale mod i fovejen opstillede kiteie. Til hjælp kan checkliste vudeingsskalae buges.

14 En skiftlig udtalelse fa kususlede, om at kusisten ha opfyldt kusets mål, defineede udfa kiteie, fastlagt af hovedkususlede elle uddannelsesudvalg. Bedømmelse af En skiftlig udtalelse fa vejlede elle anden kompetent peson om kvaliteten af en udføt. Vejledesamtale En samtale mellem den uddannelsessøgende vejledeen, de omhandle i fovejen defineede omåde, men som ikke ha pæg af ovehøing. 360-gades evalueing En meget alsidig bedømmelse som egne sig til bedømmelse af uddannelses-lægens adfæd i systemet, dvs. til bedømmelse af bede egenskabe, som evne til at abejde i foskellige funktione, samabejde, kommunikee med systemet ol. Metoden bestå i, at lægen bedømmes ved bug af ating skala af flee pesone som ha mulighed fo diekte obsevation, hvilket give en betydeligt mee sikke bedømmelse end fx en udtalelse fa en elle to vejledee. De samles infomation ind fa mange pesone, som ha foskellige funktione i systemet. Det kan væe den ledende ovelæge, den uddannelsesansvalige ovelæge, en læge, de e teamlede, vejlede, afdelingssygeplejeske fa sengeafdeling, opeationsgang, skadestue etc., samt ande samabejds-patnee udenfo afdelingen, men af betydning fo lægens funktion i systemet. sådanne kan væe samabejdspatnee fa ande speciale, fx en anæstesi-læge, øntgenlæge, fysioteapeut, socialådgivee ol. Rating skalaens ydeste tin blive defineet som højeste laveste kompetence Evalueing af uddannelsesammene Hvis den uddannelsessøgende evaluees målene ikke e opfyldt elle pessionen utilfedsstillende, bø de tages stilling til, om en koektion justeing af ammene kan bede miljøet kultuen på uddannelsesstedet, hvis dette anses fo medvikende åsag. I folængelse heaf skal læings-ammene kunne indgå som en paamete i den løbende evalueing af den uddannelsessøgende læge. Væsentlige fohold (patientgundlag abejdstilettelæggelse), som kan have indflydelse på kompetencenes evt. manglende pession, kan hemed indgå i bedømmelsen af den ud-dannelsessøgende læge. Læingsammene bø d ikke influee på slutevalueingen af den uddannelsessøgende læge. Den uddannelses-søgende læge vil fotsat skulle foetage skiftlig evalueing af læings-ammene på den konkete afdeling. 4. Speciallægens olle 4.1 Medicinsk ekspet Den uddannelsessøgende i den kiugiske hoveduddannelse skal unde uddannelsen ehveve sig de kompetence, de kaakteisee den fædige speciallæge såvel fagligt som holdnings- adfædsmæssigt, så vedkommende kan vaetage bagvagtsfunktion på specialistniveau i en kiugisk afdeling.

15 4.2 De øvige olle I ollene som kommunikato, samabejde, sundhedsfemme, lede /administato, akademike pofessionel indgå en ække minimums-kompetence, de som udgangspunkt e fælles fo alle kiugiske speciale på specialistniveau. Alle kiugiske speciallæge e afhænge af en dialbaseet kommunikation til patiente påøende til alle samabejdspate, må indgå i teams netvæk, kunne udvikle sig holdningsmæssigt, videnskabe-ligt pofessionelt. Af hensyn til synligheden af disse kompetence i sælig gad evalueingen godkendelse af disse, e målene anføt i selvstændige afsnit. I dagligdagen integees samtlige olle natuligvis i lægens vaetagelse af klinisk abejde. 5. Kuse 5.1 Geneelle tvæfaglige kuse De tvæfaglige kuse sike minimumskompetence inden fo kommunikation, pædagik, ledelse, administation samabejde. De tvæfaglige kuse e inddelt i: Kusus i kommunikation. Vaighed 1 uge, tidsmæssig placeet unde tunusuddannelsen. Kusus i pædagik: (kusus i læing/kusus i vejledning). Vaighed 1 uge, tidsmæssigt placeet unde tunusuddannelsen/intoduktions-uddannelsen. Kusus i ledelse, administation samabejde. Vaighed 2 uge. Inddelt i 3 module, hvo modul 1 tidsmæssigt e placeet i intoduktionsuddannelsen modul 2 3 e placeet i hoveduddannelsen. Uddannelsessøgende læge gennemføe således kusus i administation, ledelse samabejde, modul i foløbet af den fase i kiugisk hoveduddannelse. 5.2 Teoetiske kuse fædighedskuse Fælleskiugiske kuse I alt 10 dage á 7 time. I den kiugiske fællesuddannelse (common tunk) gennemføes følgende kuse: Teoetiske kuse: Kiugisk patofysioli enæing (2½) dag Taumatoli (2½ dag) Fædigheds kusus: Opeativ kiugi (5 dage). Kuset inddage opeativ tæning på dy med gennemføelse af teknikke basale fo samtlige kiugiske speciale Specialespecifikke kuse I alt 20 dage á 7 time. I den øvige del af den kiugiske hoveduddannelse indgå følgende kuse: Gastoenteoli hepatoli (4 dage) Basal endoskopi (2dage)

16 Ultalyd (2½ dag) Lapaoskopisk kiugi (2½ dag) Gastointestinal onkoli (2 dage) Gastointestinal billeddiagnostik (1½ dag) Mamma-endokin kiugi (2½ dag) Sådiagnostik behandling (1½ dag) Bønekiugi (1½ dag) Kusene e obligatoiske. Dees fomål e at give elle undestøtte ehvev-elsen af de teoetiske kliniske kompetence tekniske fædighede, de e beskevet i eftefølgende matix, hvo kusus indgå som obligat læings-metode ud fo det tilsvaende mål. Desuagtet vædien af kususdeltagelsen føst vise sig senee i det daglige abejde, evaluees den uddannelses-søgendes kususdeltagelse af kususledeen efte kiteie fastsat af denne elle specialets kususudvalg. 5.3 Foskningstæningsmodul Foskningstæning i den kiugiske speciallægeuddannelse tage sigte på at opøve en kompetence til at opsøge vudee ny viden samt at oveføe denne til paktisk klinisk bug. Rationalet fo foskningstæning i speciallæge-uddannelsen e føst femmest at sike tæning i en abejdsfom, som kan danne gundlag fo løbende opetholdelse af et vidensniveau, de e afgøende fo funktion som kiugisk speciallæge. Fomålet med foskningsmodulet e således, at lægen efte at have gennemgået modulet selvstændigt skal kunne opsøge, vudee fomidle ny viden inden fo specialets tilgænsende speciales emnekeds. Tidsmæssige amme De tidsmæssige amme fo foskningstæning i speciallægeuddannelsen e af Speciallægekommissionen afsat til 12 uge. I de 12 uge skal de fomulees et pojekt, pojektet skal gennemføes, de skal ske en såvel skiftlig som mundtlig afappoteing. Desuden skal den uddannelsessøgende deltage i nødvendige kuse fo at undestøtte pojektet, heunde kusus i foskningsmetodoli statistik. Disse 12 uge e imidletid ikke tænkt som et samlet foløb, men angive det tidsfobug, hvo den uddannelsessøgende som hoved koncentee sig om foskningstæningen. Typisk vil et foskningstæningsfoløb stække sig ove flee å af hoveduddannelsen, se næmee i målbeskivelse. 6 7: FBE HSE - FBE 6. Mål, læings- evalueingsmetode i den kiugiske fællesuddannelse (common tunk) som påbegyndes på FBE (Silkebog, Hening, Holstebo, Randes elle Vibog), å på HSE fodelt på TGH NBG, å på FBE. afhænge af om man e ansat på Åhus Sygehus TGH elle NBG det 2. elle det 3. å

17 6.1 Medicinsk ekspet Vidensmål Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Redegøe fo det kiugiske stessespons inklusiv immunoliske fohold elateede til kiugi Redegøe fo foskellige taumemekanisme Redegøe fo den basale koagulationspoces Redegøe fo pæopeativ enæingsstatus betydning ved kiugi Redegøe fo sælige isikofaktoe ved kiugi, som diabetes mellitus, hjete/ka, lunge-, nye-, leve- stofskiftesygdomme, steoidbehandling, immuno-supession, adipositas samt alkohol-,,tobaks-, medicinfobug Redegøe fo metode til nedbingelse af postopeative mobiditet Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie kusus: Selvstudie Kusus: FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing FBE 1 Kiugisk patofysioli enæing Evalueingsmetode Dato/undeskift Godkendt Kusus Godkendt kusus

18 6.1.2 Kliniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Kommenta: HSE/FBE angive uddannelsessted foventet ÅR fo gennemføelse. Vejledende angive et minimum af målettet aktivitet. Jounalaudit omfatte aktuelle patiente d ved akiv jounale ved sjældne tilstande. angive diekte feedback i en given situation Mål Ekende medinddage isikofaktoe, heunde ovennævnte sælige isikofaktoe, i beslutningspocesse ved. kiugi, i nødvendigt omfang henvise til elevant speciale til pæopeativ optimeing Diagnosticee behandle blødningsfostyelse, heunde odinee tombosepofylakse Instituee elevant adækvat smetebehandling såvel pæsom postopeativt Vaetage postopeativ enæing (enteal paenteal), heunde behandle postopeativ kvalme Opeationalisein g Paksislæing i Pæopeativ vudeing tilsynsplanlægning Paksislæing i Behandle/ekende: Ovedoseing, Pofylakse, Tombose, DIC pincippe fo diagn/beh af lungeemboli Mestelæe i Buge instuks Mestelæe i Enæingssceenin g Vudee kaloie/potein væskebehandling Odinee enteal Ramme å FBE 1 FBE 1 FBE 1 FBE 1 Evalueingsstate gi Audit Audit af jounale stuktueet Audit af jounale stuktueet Audit af jounale stuktueet Dato/undeski ft

19 Mål Opeationalisein g Ramme å Evalueingsstate gi Dato/undeski ft Vudee en kiugisk taumepatient instituee livseddende behandling, heunde hypovolæmisk shock Ekende følgende tilstande planlægge et udedningspam hefo, vudee billeddiagnostiske undesøgelsesesultat e i elation til dem, stille opeationsindikation, selv behandle elle visitee til elevant behandle/ behandlingssted: akut konisk ekstemitetsiskæmi aotaaneuysme vaicesygdomme akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divetikulitis, ileus, pefoeet ulcus, panceatitis) gastointestinal blødning henie lungecance pneumothoax obstuktion af de øve nede uinveje blødning fa uinvejene akutte skotale tilstande Udøve palliativ behandling ved uhelbedelig sygdom, Kusus mestelæe i Kusus mestelæe i Kusus: mestelæe i FBE 1 Taumatoli FBE 1 Gastointestina l billeddiagnostik Medicinsk kiugisk gastoenteoli FO: Kakiugi 2 FO: Thoax 2 FO: Uoli 2 HSE 2 Gastointestina l cance Audit af jounale stuktueet Audit af jounale stuktueet Audit af jounale

20 Mål heunde smetebehandling, palliativ kiugi anden palliativ symptombehandling Opeationalisein g Ramme å Evalueingsstate gi stuktueet Dato/undeski ft Tekniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsstategi Ramme å Filægge støe Kusus FBE 1 ateie, ateiene i mestelæe i Opeativ lysken anlægge en kiugi kaanastomose FO: Opeee simple vaice Mestelæe i Etablee pneumopeitoneum oientee sig i abdomen Foetage steno- thoacotomi Tage en incisionsbiopsi Fjene minde hudtumo Foetage delhudstansplantation Foetage simple akoektione eventuelt med Z- elle Mestelæe i Kusus mestelæe i Mestelæe i Mestelæe i Paksis plastik kusus Paksis plastik kusus kakiugi 2 FBE 1 FBE 1 Opeativ kiugi FO: thoax 2 FBE 1 delopeation FBE 1 (egional kusus Evalueingsstategi Dato/undeskift stuktueet stuktueet

21 Mål W-plastik Anlægge pleuadæn Aflaste blæen cystoskopee Læingsstategi Ramme å aangeet af Plast/Åhus) Mestelæe i Mestelæe i Kateteisation 2 Opeativ kusus FO: Thoax 2 Delopeation FO: uoli 2 Evalueingsstategi Dato/undeskift Opeee fo simple elektive akutte kiugiske tilstande (elateet til et udvalg af ovennævnte tilstande) Udføe simple scotale indgeb Mestelæe i Mestelæe i delopeation FO: uoli Kommunikato Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Vejlede patiente påøende i beslutninge om valg af behandling Infomee patiente påøende om alvolig, livstuende /elle uhelbedelig Mestelæe i Mestelæe i HSE 2 HSE 2 Evalueingsmetode Dato/undeskift

22 sygdom på et niveau i en detaljeingsgad, som e tilpasset den enkelte patient, sike foståelse heaf. 6.3 Samabejde Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Indgå i tvæfaglige teammøde teamsamabejde med espekt fo de øvige teammedlemmes meninge olle i samabejdet samtidig bidage med sin egen specialespecifikk e ekspetise. Mestelæe i Kusus å HSE 2 Ledelse, administation samabejde Opeationsstue Stuegang Afdelingskonfeenc e Evalueingsmetode 360-gades evalueing (skemae ved vejlede) Dato/undeskif t 6.4 Lede/Administato Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Redegøe fo Kusus HSE 2 sundhedsoganisationens opbygning Ledelse, m.h.t. administation patient-behandling, foskning samabejde uddannelsesmæssige Evalueingsmetode Dato/undeskift

23 Mål aktivitete lokalt, egionalt nationalt Koespondee med ande kollege myndighede, inklusive klageinstanse Udnytte pioitee afdelingsteamets styesysteme essouce Udfome instukse fo abejdsgange, vagttilettelæggelse behandlingsutine Planlægge lede det daglige abejde, f.eks. en teamfunktion vagt-abejdet på en kiugisk afdeling Lede tvæfaglige konfeence vedøende patientbehandlingen Læingsmetode Ramme å Skiftlig stillet af vejledeen Evt. gennemgang af tidligee sage Skiftlig ved vejlede Skiftlig ved vejlede Mestelæe i Mestelæe i HSE 2 HSE 2 HSE 2 HSE 2 Pioiteing i vagtabejde HSE 2 Evalueingsmetode Dato/undeskift Bedømmelse af Bedømmelse af Bedømmelse af /elle 360-gades evalueing Indtage en ledeolle i akutte, kitiske situatione Mestelæe i Akutte situatione i modt- elle afdeling HSE gades evalueing 6.5 Sundhedsfemme Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

24 Mål Læingsmetode Ramme å Identificee de mest betydningsfulde faktoe, de e af betydning fo sundhed, væe fotolig med den undeliggende videnskabelige evidens kunne applicee denne foståelse på almindelige pobleme tilstande, som optæde i de kiugiske speciale Rådgive/undevise ande pesonaleguppe, myndighede patientfoeninge om geneelle isikofaktoe af betydning fo visse sygdomme Selvstudium (Opgave ved vejlede) Skiftlig ved vejlede HSE 2 HSE 2 Evalueingsmetode Dato/undeskift Bedømmelse af Bedømmelse af 6.6 Akademike Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Undevise studente, kollege andet pesonale Femkomme med løsningsfoslag efte gennemgang af elevant litteatu ved ikke almindelige kliniske poblemstillinge Skiftlig konfeenceoplæ g Skiftlig konfeenceoplæ g å HSE 2 Udføe inten undevisning HSE 3 Evalueingsmetod e Bedømmelse af Bedømmelse af Dato/undeski ft

25 Udabejde en pojektbeskivelse/potok ol stå fo afvikling af pojektet Fobeede holde et videnskabeligt foedag Skiftlig konfeenceoplæ g Skiftlig konfeenceoplæ g HSE 3 Deltage i afd pojekte FBE 1 Videnskabeli gt møde Bedømmelse af Bedømmelse af 6.7 Pofessionel Efte afsluttet hoveduddannelse aksl lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Anvende hensigtsmæssige stategie fo at opetholde udvikle faglig kompetence, heunde anvende infomationsteknoli til optimeing af patient-behandling ande aktivitete. Anvende pincippene fo kvalitetssiking, kvalitets-udvikling medicinsk teknolivudeing i dagligt abejde Håndtee inteessekonflikte, heunde bevidst elatee til konfliktløsningsmodell e Foetage etisk analyse vudeing ved essouceallokeing Bevidst foholde sig til videnskabsetik Mestelæe i Kusus: Aktuel litteatu Tidsskifte Skiftlig Evt. Appendicitis MTV Mestelæe i Skiftlig konfeenceoplæ g Mestelæe i å Litteatusøgnin g - Exten elle inten HSE 2 HSE 3 HSE 2 HSE 2 Evalueingsmetod e Vejledesamtale Bedømmelse af Vejledesamtale Bedømmelse af Vejledesamtale Dato/undeski ft

26 7. Mål, læings- evalueingsmetode fo hoveduddannelsen i kiugi (FBE HSE FBE) 7.1 Medicinsk ekspet Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Redegøe fo mekanisme, patofysioli klinik ved abdominale taume, ved uptu af duodenum, tynd tyktam, panceas, leve, nye, blæe diafagma samt fi blødning i peitoneum Redegøe fo mavetamkanalens humoale neuonale eguleing disses dysfunktione ved gastointestinale lidelse Redegøe fo patofysiolien ved ulcus-sygdom, malabsoption inflammatoiske tamsygdomme, heunde åsage evidensbaseet behandling Selvstudie kusus Kusus selvstudie Kusus selvstudie å FBE 5 Taumatoli FBE 5 Medicinsk kiugisk gastoenteoli FBE 5 Medicinsk kiugisk gastoenteoli Evalueingsmetod e vejledesamtale vejledesamtale vejledesamtale Dato/undeski ft Redegøe fo patofysiolien ved panceatits acuta, kolecystit kolangit, heunde åsage Kusus selvstudie FBE 4 Medicinsk kiugisk gastoenteoli vejledesamtale

27 Mål evidensbaseet behandling Redegøe fo patofysioli ved thyeoideasygdom me ande endokine lidelse samt medicinsk kiugisk behandling Redegøe fo pincippene fo metode til diagnostik af miko- makoblødning fa mave-tamkanalen indikatione fo disses kliniske anvendelse ved udedning af symptome sceening Redegøe fo kiugiske kæftlidelses cacinenese, kinetik, metastaseingsfom e klassifikation Redegøe fo diagnostisk anvendelse af ultalyd ultalydsvejledt punktu biopsi Læingsmetode Kusus selvstudie Kusus selvstudie Kusus selvstudie Kusus selvstudie Ramme å FBE 4 Mamma- endokin kiugi FBE 5 Medicinsk kiugisk gastoenteoli FBE 4 Medicinsk kiugisk gastoenteoli FBE 5 Ultalyddiagnosti k Evalueingsmetod e vejledesamtale vejledesamtale Dato/undeski ft Kliniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

28 Mål Diagnosticee visitee oesophaguspefoatio n Diagnosticee behandle abdominale katastofetilstande foåsaget af: ileus vaskulæe sygdomme (emboli, tombose) pefoation af abdominale hulogane taume mod abdomen Vudee indikation tidspunkt fo kiugisk intevention ved svæ panceatit samt visitee Diagnosticee panceastaume samt planlægge behandling visitee Planlægge diagnostik behandling inklusive visiteing til ERCP ved kolecystit kolangit Læingsmetode kusus selvstudium selvstudium selvstudium + Kusus selvstudium Ramme å GIendoskopi Taumatoli Evalueingsmetode vejledesamtale audit af jounale Dato/undeskif t Diagnosticee planlægge behandling af levetaume Diagnosticee planlægge behandling ved milttaume Stille indikationene fo blødningsskintigafi ateiafi ved gastointestinal blødning Diagnosticee planlægge behandling selvstudium selvstudium selvstudium selvstudium Taumatoli Taumatoli FBE 5 stuktueet

29 Mål ved nekotiseende fasciitis, heunde Founies gangæn Diagnosticee inguinale, femoale, ventale umbilikale henie komplikatione til disse hos bøn voksne Diagnosticee behandle efluksoesophagit Diagnosticee visitee oesophaguscance til elevant behandling Diagnosticee behandle ulcussygdom, heunde behandle medicinsk Læingsmetode selvstudium (kusus) selvstudium selvstudium selvstudium Ramme å FBE 1 bønekiugi Evalueingsmetode Dato/undeskif t Diagnosticee visitee ventikelcance til kiugisk behandling Diagnosticee behandle cholecystolithiasis choledocholithiasis Diagnosticee visitee galdevejsstiktu Diagnosticee visitee galdevejscance til videe behandling Diagnosticee behandle panceatitis, heunde behandle medicinsk /elle kiugisk/endoskopisk Vudee elevant pallieende selvstudium selvstudium selvstudium selvstudium selvstudium selvstudium audit af jounale

30 Mål behandling ved panceascance visitee Visitee til videe behandling ved levesygdomme, heunde visitee cihosis hepatitis til videe behandling Læingsmetode selvstudium Ramme å Evalueingsmetode Obsevation i Dato/undeskif t Udede diagnosticee tilstande med icteus, heunde fotolke billeddiagnostiske undesøgelse (UL, CT, MR, ERCP, PTC) visitee til videe behandling Diagnosticee behandle inflammatoiske tamsygdomme (IBD), Meckels divetikel, stiktu cance i tyndtamen, heunde eventuelt visitee til videe behandling Diagnosticee behandle IBD, cance, polyppe, diveticulosis coli, fistula coli et ecti obstipation i colon ectum, heunde eventuelt at visitee til videe behandling selvstudium audit af jounale audit af jounale Diagnosticee behandle tumoes hæmohoidales, polapsus musculi ani, fissua ani, fistula ani, incontinentia alvi, FBE 5

31 Mål polapsus ecti, stenosis ani et ecti cance ani samt eventuelt visitee til videe behandling Diagnosticee behandle absces i mammae mammacyste, diagnosticee visitee cance mammae Diagnosticee visitee thyeoideasygdomme Udøve palliativ behandling ved uhelbedelig sygdom, heunde ophøe med kuativ behandling Læingsmetode Ramme å Evalueingsmetode FBE 4 FBE 4 vejledesamtale (Kusus) FBE 5 GI-cance /elle vejledesamtale Dato/undeskif t Tekniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Evalueingsmetode Dato/undeskift å Fjene femmedlegeme i oesophagus FBE 5 Ovesy pefoation på ventikel duodenum Foetage esektion, bypass anastomose/stomi på tyndtam Foetage esektion, bypass anastomose/stomi på colon/ectum Kusus klinisk abejde Kusus klinisk abejde - delopeatione Opeativ kiugi FBE 5 Opeativ kiugi stuktueet stuktueet

32 Mål Foetage lapaoskopisk cholecystektomi åben choledocholithotomi Foetage splenektomi Udføe teapeutisk endoskopi ved gastointestinal blødning Anlægge Sengstaken- Blakemoe sonde i oesophagus Udføe endoskopisk hæmostase i oesophagus, ventikel duodenum Læingsmetode Ramme å Kusus klinisk abejde Kusus klinisk abejde Opeativ kiugi HSE/FBE 5 FBE 5 Opeativ kiugi Evalueingsmetode Dato/undeskift stuktueet stuktueet Gennemstikke blødende ka i ventikel duodenum Udføe ektosigmoideoskopi Udføe koloskopi Udføe endoskopisk hæmostase, esektion stomi på colon Foetage kiugisk evision ved nekotiseende fasciitis, heunde Founies gangæn Foetage dænage af intaabdominale abscesse Foetage incision/excision af peianal absces pilonidal absces Opeativt behandle inguinale, femoale, FBE 5 obsevation I FBE 5 FBE 5 Delopeatione FBE 5 Delopeatione

33 Mål ventale umbilikale henie hos bøn voksne Opeativt behandle efluksoesophagit unde supevision Læingsmetode Ramme å ved lapaoskopi (FO uoli) Evalueingsmetode Dato/undeskift FBE 5 Stille indikation fo udføe oesophagasto-duodenoskopi Skleosee oesophagusvaice Dilatee oesopahgusstiktu Udføe gastoenteoanastomose Udføe elevant aflastende indgeb på galdeveje Foetage pekutan intaopeativ biopsi ved pimæ cance, metastase benigne pocesse Udføe hæmohoidektomi, dilatatio ani, incision ande typiske opeatione på anus Tage nåle- knivbiopsi fa mamma inklusive tumo mamma esektion Udføe patiel total mastektomi inklusive exaiesis axillae samt sentinel node biopsi Kusus klinisk abejde Kusus klinisk abejde Kusus klinisk abejde FBE 1 GIendoskopi GIendoskopi FBE 5 GIendoskopi stuktueet stuktueet stuktueet FBE 5 FBE 5 FBE 5 FBE 5 FBE 4 FBE 4

34 Mål Unde supevison udføe uni- elle bilateal esektion af gld. thyeoidea I akutte situatione kunne foetage ULskanning af abdomen ekende væsentlige patoliske foekomste Læingsmetode Ramme Evalueingsmetode Dato/undeskift å FBE 5 Kusus (UL) klinisk abejde FBE 5 stuktueet 7.2 Kommunikato Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Kommunikee elevant empatisk foud fo palliativ behandling ved uhelbedelig sygdom, heunde ved ophø med kuativ behandling i fobindelse med livets afslutning Vejlede patiente påøende i beslutninge ved. valg af behandling sike foståelse af vejledningen Evalueingsmetode HSE 2 /elle 360-gades evalueing HSE 2 /elle 360-gades evalueing Dato/undeskift

35 7.3 Samabejde Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Redegøe fo teoie om dynamik ollefodeling i guppe Redegøe fo konfliktløsningsmodelle I elation til pimæsektoen indgå i tvæfaglige team-møde team-samabejde med espekt fo de øvige teammedlemmes olle meninge i samabejde samtidigt bidage med sin egen specialespecifikke ekspetise Indgå i tvæfagligt diagnostisk team fo sygdomme med beøing til flee speciale, f.eks. endokine lidelse, mammasygdomme, IBD o.a. Kusus selvstudie Kusus selvstudie å HSE 2 Ledelse, administatio n samabejde HSE 2 HSE 3 Stuegang afsnitskonf. (deltagelse i teamabejde) Evalueingsmetode 360-gades evalueing vejledesamtale Dato/undeskif t 7.4 Lede/Administato Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

36 Mål Redegøe fo sundhedsoganisationes opbygning m.h.t. patient-behandling, foskning uddannelsesmæssige aktivitete, lokalt, egionalt nationalt Redegøe fo pincip-pene fo kvalitetssiking udvikling medicinsk teknolivudeing Koespondee med ande kollege myndighede, inklusive klageinstanse Pioitee udnytte afdelingsteamets essouce Planlægge lede det daglige abejde, f.eks. en teamfunktion vagt-abejdet på en kiugisk afdeling Lede tvæfaglige konfeence vedøende patientbehandlingen Læingsmetode Ramme å Kusus selvstudie elle HSE 2 Ledelse, administation samabejde Evalueingsmetode Dato/undeskift bedømmelse af gennemføt Kusus HSE 2 HSE 2 Vejledesamtale HSE 2 Vejledesamtale HSE gades evalueing HSE gades evalueing Indtage en ledeolle i akutte, kitiske situatione HSE gades evalueing 7.5 Sundhedsfemme Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

37 Mål Læingsmetode Ramme å Identificee de mest betydningsfulde faktoe, de e af betydning fo sundhed, væe fotolig med den undeliggende videnskabelige evidens kunne applicee denne foståelse på almindelige pobleme tilstande, som optæde i de kiugiske speciale Rådgive/undevise ande pesonaleguppe, myndighede patientfoeninge om geneelle isikofaktoe af betydning fo kiugiske sygdomme Selvstudie /elle Kusus klinisk abejde HSE 2 HSE 2 Evalueingsmetode Dato/undeskift Vejledesamtale /elle bedømmelse af gennemføt stuktueet 7.6 Akademike Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Undevise studente, kollege andet sundhedspesonale Femkomme med løsningsfoslag efte gennemgang af elevant litteatu ved ikke almindelige Opgave (undevisningsopga ve) Opgave (litteatu) HSE 2 Udføe inten undevisning HSE 3 Evalueingsmeto de Bedømmelse af gennemføt Bedømmelse af gennemføt Dato/undesk ift

38 kliniske poblemstillinge Udabejde en pojektbeskivelse/pot okol stå fo gennemføelse af pojektet Fobeede holde et videnskabeligt foedag Foskningstæning HSE 3 Deltage i afdelingspojek te Foskningstæning FBE 1 Bedømmelse af gennemføt Videnskabeligt møde Bedømmelse af gennemføt 7.7 Pofessionel Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Anvende hensigtsmæssige stategie fo at opetholde udvikle faglig kompetence, heunde anvende infomationsteknol i til optimeing af patientbehandling ande aktivitete Håndtee inteessekonflikte, essouceallokeing videnskabsetik Ekende gænsene fo egen kompetence handle ud fa dette i fagligt abejde /elle selvstudium selvstudium å HSE 2 Litteatusøgnin g HSE 3 Evalueingsmetode bedømmelse af /elle vejledesamtale /elle 360-gades evalueing HSE 2 vejledesamtale /elle 360-gades evalueing Dato/undeskif t

39 8 9: HSE - FBE - HSE 8. Mål, læings- evalueingsmetode i den kiugiske fællesuddannelse (common tunk) som påbegyndes på HSE (ÅS 1. å TGH elle NBG, å FBE, å HSE fodelt mellem TGH NBG). HSE 4-5 afhænge af om man e ansat på Åhus Sygehus TGH elle NBG det 4. elle 5. å 8.1 Medicinsk ekspet Vidensmål Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme å Redegøe fo det kiugiske stessespons inklusiv immunoliske fohold elateede til kiugi Redegøe fo foskellige taumemekanisme Redegøe fo den basale koagulationspoces Redegøe fo pæopeativ enæingsstatus betydning ved kiugi Redegøe fo sælige isikofaktoe ved kiugi, som diabetes mellitus, hjete/ka, lunge-, nye-, leve- stofskifte- Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie Kusus: Selvstudie kusus: HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing Evalueingsmetode Dato/undeskift Godkendt Kusus Godkendt kusus

40 Mål Læingsmetode Ramme å sygdomme, steoidbehandling, immuno-supession, adipositas samt alkohol-,,tobaks-, medicinfobug Redegøe fo metode til nedbingelse af postopeative mobiditet Selvstudie Kusus: HSE 1 Kiugisk patofysioli enæing Evalueingsmetode Dato/undeskift Kliniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Kommenta: HSE/FBE angive uddannelsessted foventet ÅR fo gennemføelse. Vejledende angive et minimum af målettet aktivitet. Jounalaudit omfatte aktuelle patiente d ved akiv jounale ved sjældne tilstande. angive diekte feedback i en given situation Mål Ekende medinddage isikofaktoe, heunde ovennævnte sælige isikofaktoe, i beslutningspocesse ved. kiugi, i nødvendigt omfang henvise til elevant speciale til pæopeativ optimeing Diagnosticee behandle blødningsfostyelse, heunde odinee tombosepofylakse Opeationalisein g Paksislæing i Pæopeativ vudeing tilsynsplanlægning Paksislæing i Behandle/ekende: Ovedoseing, Pofylakse, Tombose, DIC Ramme å HSE 1 HSE 1 Evalueingsstate gi Audit Audit af jounale stuktueet Dato/undeski ft

41 Mål Instituee elevant adækvat smetebehandling såvel pæsom postopeativt Vaetage postopeativ enæing (enteal paenteal), heunde behandle postopeativ kvalme Opeationalisein g pincippe fo diagn/beh af lungeemboli Mestelæe i Buge instuks Mestelæe i Enæingssceenin g Vudee kaloie/potein væskebehandling Odinee enteal Ramme å HSE 1 HSE 1 Evalueingsstate gi Audit af jounale stuktueet Audit af jounale stuktueet Dato/undeski ft Vudee en kiugisk taumepatient instituee livseddende behandling, heunde hypovolæmisk shock Ekende følgende tilstande planlægge et udedningspam hefo, vudee billeddiagnostiske undesøgelsesesultat e i elation til dem, stille opeationsindikation, selv behandle elle visitee til elevant behandle/ behandlingssted: akut konisk ekstemitetsiskæmi aotaaneuysme vaicesygdomme akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divetikulitis, ileus, pefoeet ulcus, Kusus mestelæe i Kusus mestelæe i FBE 2 Taumatoli FBE 2 Gastointestina l billeddiagnostik Medicinsk kiugisk gastoenteoli FO: Kakiugi 2 Audit af jounale stuktueet Audit af jounale stuktueet

42 Mål panceatitis) gastointestinal blødning henie lungecance pneumothoax obstuktion af de øve nede uinveje blødning fa uinvejene akutte skotale tilstande Udøve palliativ behandling ved uhelbedelig sygdom, heunde smetebehandling, palliativ kiugi anden palliativ symptombehandling Opeationalisein g Kusus: mestelæe i Ramme å FO: Thoax 2 FO: Uoli 2 FBE 2 Gastointestina l cance Evalueingsstate gi Audit af jounale stuktueet Dato/undeski ft Tekniske fædighede Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsstategi Ramme å Filægge støe Kusus HSE 1 ateie, ateiene i mestelæe i Opeativ lysken anlægge en kiugi kaanastomose FO: Opeee simple vaice Mestelæe i Etablee pneumopeitoneum oientee sig i abdomen Mestelæe i kakiugi 2 FBE 2 HSE 1 Evalueingsstategi Dato/undeskift stuktueet Foetage steno- Kusus Opeativ

43 Mål thoacotomi Tage en incisionsbiopsi Fjene minde hudtumo Foetage delhudstansplantation Foetage simple akoektione eventuelt med Z- elle W-plastik Anlægge pleuadæn Aflaste blæen cystoskopee Læingsstategi Ramme å mestelæe i kiugi Mestelæe i Mestelæe i Paksis plastik kusus Paksis plastik kusus Mestelæe i Mestelæe i Kateteisation FO: thoax 2 FBE 3 delopeation FBE 3 FBE 3 FBE 3 (egional kusus aangeet af Plast/Åhus) 2 FBE 3 Opeativ kusus FO: Thoax 2 FBE 2 Delopeation FO: uoli 2 Evalueingsstategi Dato/undeskift stuktueet Opeee fo simple elektive akutte kiugiske tilstande (elateet til et udvalg af ovennævnte tilstande) Udføe simple scotale indgeb Mestelæe i Mestelæe i FBE 2 delopeation FBE 2 FO: uoli Kommunikato Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

44 Mål Læingsmetode Ramme å Vejlede patiente påøende i beslutninge om valg af behandling Infomee patiente påøende om alvolig, livstuende /elle uhelbedelig sygdom på et niveau i en detaljeingsgad, som e tilpasset den enkelte patient, sike foståelse heaf. Mestelæe i Mestelæe i FBE 2 FBE 2 Evalueingsmetode Dato/undeskift 8.3 Samabejde Efte afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læingsmetode Ramme Indgå i tvæfaglige teammøde teamsamabejde med espekt fo de øvige teammedlemmes meninge olle i samabejdet samtidig bidage med sin egen specialespecifikk e ekspetise. Mestelæe i Kusus å FBE 2 Ledelse, administation samabejde Opeationsstue Stuegang Afdelingskonfeenc e Evalueingsmetode 360-gades evalueing (skemae ved vejlede) Dato/undeskif t