Notat. 18. oktober Social & Arbejdsmarked

Transkript

1 Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens til, at flee bogee e kommet p fłtidspension. Men udviklingen e meget foskellig mellem kommunene, mellem aldesguppe og mellem etniske guppe. En opgłelse ove antallet af fłtidspensioniste i i Region Midtjylland foetaget af Rambłll Management & Society fo Besk ftigelsesegion Midtjylland vise, at 6,58 af bogene i Midtjylland mellem 16 og 64 e p fłtidspension. Tallet d kke ove en elativt sto spedning kommunene imellem. De kommune de ha den stłste andel bogee p fłtidspension e Samsł (10,17 ), Randes (8,11 ) og Skive (8,10 ). I bunden ligge Skandebog (5,22 ), Silkebog (5,35 ) og Hedensted (5,45 ). I Danmak e den samlede andel p fłtidspension 6,67. Samlet set ha de v et en svag stigning i antallet af fłtidspensione i Midtjylland, men is to guppe skille sig ud. Den ene guppe udgłes af de unge mellem 18 og 29, og den anden guppe udgłes at indvandee med en ikke-vestlig baggund. I Midtjylland va de i peioden fa til en stigning i antallet af unge de f tilkendt fłtidspension p 13 mod en stigning i befolkningen som helhed p 4. Fo indvandee med en ikke-vestlig baggund va stigningen i antallet de fik tilkendt fłtidspension ogs p 13, mens den fo pesone med dansk opindelse va p 1,5. Udviklingen i Randes Udviklingen i antallet af bogee p fłtidspension i Randes e inden fo det sidste acceleeet. I va udviklingen i Randes p niveau med udviklingen i landet og unde udviklingen i Midtjylland. Fa ha stigningen v et kaftigee end i landet som helhed. Is fa

2 kvatal til 3. kvatal ha de v et en elativt kaftig stigning. I faktiske tal e de tale om en tilgang p 221 pesone. 110,0 Udviklingen i antal pesone de ha modtaget fłtidspension i peioden 1. kvatal - 3. kvatal 105,0 100,0 95,0 Randes Midtjylland Hele landet Kilde: jobindsats.dk Figuen vise udviklingen i antal fłtidspensionsmodtagee i Randes, Midtjylland og hele landet 1. kvatal til 3. kvatal. Det ha i Randes v et en elativt kaftig udvikling fa 3. kvatal til 3. kvatal. ksten oveve- Analysees udviklingen p baggund af aldesfodelingen ses det tydeligt, at v jende ske fo aldesguppen ige. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Udviklingen i antal pesone de ha modtaget fłtidspension i Randesi peioden 1. kvatal - 3. kvatal fodelt efte alde Kilde: jobindsats.dk Udviklingen i antallet af fłtidspensioniste i Randes i peioden 1. kvatal til 3. kvatal, fodelt p alde. De e i peioden sket en kaftig stigning i antallet af unge fłtidspensioniste. Udviklingen i fłtidspensioniste 1. kvatal 3. kvatal, fodelt p alde.. nding nding i pct. Unde , , ,3 I alt ,5 Kilde: jobindsats.dk Pocentvis ha de unge den kaftigste udvikling antallet af fłtidspensioniste. Antalsm ssigt e den stłste tilgang fo aldesguppen 30 54, mens den stłste guppe e de ige.

3 - 3 - De ha siden 2. kvatal v et en konstant stigning i antallet af unge fłtidspensioniste, men antallet af pensioniste fa ha haft en mee beskeden v kst i peioden. I peioden fem til 1. kvatal ha de endda v et tal om et lille fald i antallet af fłtidspensioniste mellem 30 og 55. V ksttallene skal ses i lyset af, hvo mange de e p fłtidspension i de enkelte aldesguppe. Antalsm ssigt e tilgangen stłst til aldesguppen af ige. Antallet af unge ige e i peioden steget med n sten 6 j vnfł tal fa Danmaks Statistik. Noget af stigningen i antallet af unge p fłtidspension kan s ledes have en demogafisk baggund. Men stigningen i befolkningen i aldesguppen kan kun foklae en lille del af stigningen i antallet af unge p fłtidspension. 200,0 Udviklingen i fłtidspensioniste efte etnisk hekomst 1. kvatal til 3. kvatal. 150,0 100,0 50,0 0,0 Pesone med dansk opindelse Indvandee fa vestlige lande Eftekommee fa vestlige lande Indvandee fa ikke-vestlige lande Eftekommee fa ikke-vestlige lande Kilde: jobindsats.dk Figuen vise udviklingen i fłtidspensioniste i Randes 1. kvatal 3. kvatal, fodelt p etnisk baggund. Tilgangen af fłtidspensioniste med ikke-vestlig baggund ha i peioden v et kaftig. Tilgangen af eftekommee med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggund se umiddelbat voldsom ud, men eelt e tale om tilgang af f pesone fa et niveau p nul henholdsvis 3 pesone. Udviklingen i antallet af fłtidspensioniste p baggund af etnisk opindelse vise, at de ha v et en meget svag udvikling i antallet af pesone med etnisk dansk opindelse, mens de ha v et en ganske kaftig stigning i antallet af pesone med en ikke-vestlig opindelse. Selvom stigningen fo pesone med ikke-vestlig baggund e kaftig, s e det de etniske danskee de udgł langt hovedpaten af fłtidspensionistene. Udviklingen i fłtidspensioniste p baggund af etnisk opindelse i Randes.. nding nding i pct. Dansk opindelse ,6 Vestlig opindelse ,5 Eftekommee med vestlig baggund Ikke-vestlig baggund ,1 Eftekommee med ikke-vestlig baggund ,7 Kilde: jobindsats.dk

4 - 4 - De e i tilkendt fłtidspension til 54 pesone. Heaf e 20 fa eks. Jugoslavien, 1 fa Polen og esten fodele sig p Afganistan, Iak, Ian, Tykiet, Kina, Thailand, Somalia, Buthan og Egypten. Nytilkendelse af fłtidspension og diagnosegundlag I peioden 1. kvatal til 2. kvatal e de i Randes Kommune i alt lavet nytilkendelse af fłtidspension Diagnose fo tildelte fłtidspensione i peioden 1. kvatal til 2. kvatal i Randes Kommune G1 Psykiske lidelse G2 Bev geappaatsygdomme G3 Hjete- og kasygdomme G4 Sygdomme i nevesystem og sanseogane G5 K ftsygdomme G6 Sygdomme i nded tsogane G7 Medfłdte misdannelse G8 Ulykkestilf lde, vold mv. G9 Social indikation G10 vige diagnose Kilde: Ankestyelsen Figuen vise udviklingen i nytilkendte fłtidspensione i peioden 1. kvatal til 2. kvatal. Tilkendelsene e fodelt p de oveodnede diagnose. Antal nytilkendte fłtidspensione i Randes Kommune fa 1. kvatal til 2. kvatal Antal nytilkendelse Nytilkendelse i pct G1 Psykiske lidelse ,20 G2 Bev geappaatsygdomme ,84 G3 Hjete- og kasygdomme 102 6,28 G4 Sygdomme i nevesystem og sanseogane 84 5,17 G5 K ftsygdomme 100 6,16 G6 Sygdomme i nded tsogane 40 2,46 G7 Medfłdte misdannelse 16 0,99 G8 Ulykkestilf lde, vold mv. 95 5,85 G9 Social indikation 0 0,00 G10 vige diagnose 82 5,05 I alt ,00 Kilde: Ankestyelse Tabellen vise antal nytilkendelse i 1. kvatal til 2. kvatal. 68 af tilkendelsene skyldes psykiske lidelse elle lidelse i bev geappaatet.

5 - 5 - I fik 80, 5 af de unge, de fik tildelt fłtidspension i Randes, pensionen p gund af en psykisk lidelse. 8,7 fik p gund af medfłdte misdannelse, 6, 5 fik p gund af sygdomme i nevesystemet og sanseogane, 2, 2 havde k ft og 2,2 som fłlge af ulykke og vold. Psykiske lidelse Den helt domineende sag til tilkendelse af fłtidspension e psykiske lidelse, som udgł gundlaget fo halvdelen af alle tildelinge i peioden 1. kvatal til 2. kvatal. De psykiske lidelse sp nde ove en lang kke foskellige diagnose. I tabellen nedenfo e de mest anvendte diagnose fodelt p aldesguppe. Det femg, at de unge unde 30 is f fłtidspension p baggunde af elativt f foskellige diagnose, hvo mental etadeing, ADHD, Aspeges syndom og skizofeni fylde meget. Fo de 30 ige e de stłe spedning p diagnosene, men de mest femt bodeline og depession. dende e: PTSD, Fo pesone ove 40 spille PTSD, depession og fostyelse af pesonlighedsstuktuen den v sentligste olle. Det kan ikke afgłes p baggund af mateialet fa Ankestyelsen, hvo mange fłtidspensioniste med anden etnisk baggund end dansk, de ha f et tildelt fłtidspension p gund af PTSD som pim sag. Men det e i et notat til Integations det fa 30. august vudeet, at 53 af fłtidspensionistene med en baggund i Bosninen Hezegovina havde f et fłtidspension p baggund af PTSD. Det e defo n ppe foket at antage, at de e foholdsvis mange fłtidspensioniste med en flygtninge- / indvandebaggund fa (tidligee) kigsom de, de ha PTSD, men det e ikke umiddelbat muligt at fastsl tallet p cist. Diagnose / gundlag fo tildeling af fłtiddspension Demens 5,26 Alkoholafh ngigheds- syndom 7,85 8,41 10,53 10,53 Skadeligt bug af alkohol 5,14 26,67 6,62 2,07 Skizofeni Paanoid psykose u. specifikation, sindsygdomme med fofłlgelsesfostilling 5,3 Fobisk angst, social fobi, angst i veldefineede situatione u. fae 5,3 2,89 Angsttilstand uden specifikation, panikangst, genealiseet angst 7,85 3,27 Manio - depessiv 3,31 2,89 3,27 14,88 21,96 Peiodisk depession - alle sv hedsgade 9,27 23,68 PTSD 6,67 15,33 18,60 15,42 21,05

6 - 6 - Belastningseaktion - maladaption 4,67 7,89 Fosty. i pesonlighedsstuktu og adf d, 12,40 14,02 anden type 5,88 5,83 7,95 5,26 Mental etadeing (Alle gade af ndssvaghed, debilitet, imbecilitet) 15 7,28 3,72 5,26 44,12 Sv kaakteafvigelse 4,17 4,64 Emotionelt ustabil pesonlighedsstuktu g nsetilf lde, bodeline 5 10,6 3,72 Psykisk udviklingsfostyelse (oganisk 38,21 19,17 betinget,adhd, Aspeges syndom) Samlet Tabellen vise de v Da det kun e de v 88,21 6,2 2,89 81,80 79,76 82,51 76,16 89,46 Kilde: Ankestyelsen sentligste psykiske diagnose, de danne baggund fo nytildeling af fłtidspension. sentligste diagnose, summees de ikke til 100 fo de enkelte aldeskategoie. P. septembe e de ca. 200 fłtidspensioniste med baggund i kigsom de (eks- Jugoslavien, Iak og Afganistan). Med udgangspunkt i ovenn vnte notat vil det betyde, at de e ca. 100 fłtidspensioniste med ikke-vestlig baggund, de ha f et fłtidspension p gund af PTSD. Nettotilgang til fłtidspension fa indvandee fa ikke-vestlige lande - I alt Nettotilgang kilde: jobindsats Fa paksis vides det, at ogs etniske danskee f fłtidspension p baggund af PTSD, bl.a. danskee de ha v et udsendt til kigsom de. Lidelse i bev geappaatet Den anden stoe guppe af lidelse, de danne gundlag fo tildeling af fłtidspension, e lidelse i bev geappaatet. Tal fa ankestyelsen vise, at de i peioden 1. kvatal til 2. kvatal blev givet i alt 306 nytildelinge af fłtidspension p baggund af lidelse i bev geappaatet. De ha i peioden v et en stigning i antallet af tildelinge med den baggund. Men det e kaakteistisk, at pobleme med bev geappaatet opt de hyppigst fo de pesone de e lidt oppe i ene. Mest femt dende e lidelsene fo aldesguppen De mest almindelige lidelse i bev geappaatet, de give gundlag fo tildeling af fłtidspension e diskuspolaps i byst- / l ndeyggen, slidgigt i ygsłjlen og fibomyalgi. Ande hyppige sage e degeneation af busk mellem hvivle i byst- / l ndeyg, ygsmete uden specifikation, skuldelidelse (impingment, tendinitis supascapulais) og slidgigt i kn. Samlet e de tildelt fłtidspension p baggund af gigt elle slidgigt i 53 tilf lde i opgłelsespeioden (1. kvatal 2. kvatal )

7 - 7 - En anden diagnose de ofte inddages i fobindelse med fłtidspension e piskesm ldsl sione. Ankestyelsen opgł antallet af nytildelinge p baggund af piskesm ld til 39 i peioden 1. kvatal til 2. kvatal. Af de 39 tildeling va 24 til kvinde og 15 til m nd. Umiddelbat kunne man have foventet en mee ligelig fodeling mellem kłnnene, da piskesm ld typisk opst ved tafikulykke og man m fovente at nogenlunde lige mange m nd og kvinde kłe bil og defo m have samme isiko fo at komme ud fo en ulykke. 40 Antal tildelinge af fłtidspension p baggund af lidelse i bev geappaatet fodelt p alde i peioden 1. kvatal til 2. kvatal Kilde: Ankestyelsen Figuen vise antallet af tildelinge af fłtidspension p baggund af lidelse i bev geappaatet fodelt p alde i peioden 1. kvatal 2. kvatal. Ikke oveaskende e pobleme med bev geappaatet mest femt dende fo aldesguppen De ha i peioden v et en kaftig stigning i tildelinge p baggund af lidelse i bev geappaatet. Antal nytildelinge af fłtidspension p gund af piskesm ld i peioden 1. kvatal 2. kvatal. Alde M nd Kvinde I alt I alt Kilde: Ankestyelsen Tabellen vise antallet af nytildelinge af fłtidspension som fłlge af piskesm ld i peioden 1. kvatal 2. kvatal. De e flee kvinde end m nd de ha f et fłtidspension p baggund af piskesm ld end m nd. Antal nytildelinge af fłtidspension fodelt p hyppigste lidelse i bev geappaatet i peioden 1. kvatal til 2. kvatal

8 - 8 - Diagnose Antal Andel i pct. Anden fom fo gigt 9 2,94 Slidgigt i flee led 9 2,94 Slidgigt i kn 12 3,92 Anden fom fo slidgigt 9 2,94 Hvivelfoskydning 10 3,27 Slidgigt i ygsłjle 22 7,19 Diskuspolaps i halshvivelsłjlen 10 3,27 Fom fo degeneation af busk mellem hvivle, halsygsłjle 11 3,59 Diskuspolaps i byst og l ndeyg 46 15,03 Deg. af busk mel. hvivle byst/l ndeyg 18 5,88 Rygsmete uden specifikation 14 4,58 Skuldelidelse, impingment, tendinitis supascapulais 13 4,25 Fibomyalgi, blłddelseumatisme, myofibositis 22 7,19 I alt ,99 Kilde: Ankestyelsen Tabellen vise de hyppigste lidelse i bev geappaatet som danne baggund fo tildeling af fłtidspension. Da ikke alle diagnose e taget med, give summen ikke 100. Pensionsansłgenes fosłgelsesgundlag Langt de fleste bogee de ansłge om fłtidspension e p en offentlig fosłgelsesydelse p det tidspunkt, hvo de słge om pension. Antal afgłelse i fodelt p ansłgeens ydelse Ydelse Jan Feb Ma Apil Maj Juni Juli Aug Sept. I alt Sygedagpenge LY RY Kontanthj lp Ingen ydelse Afslag Antal afgłelse Antal tilkendelse Kilde: jobcentet Tabellen vise, hvo mange sage de ha v et i de fłste ni m nede i fodelt p bogeens ydelse, samt antal afslag og tilkendelse. 41 fik sygedagpenge fł pensionen og 31 fik kontanthj lp. Tildeling af fłtidspension Reglene fo fłtidspension findes i pensionsloven. Kiteiene fo at f tildelt fłtidspension e fo det fłste, at pesonens abejdsevne e vaigt nedsat og fo det andet, at neds ttelsen e af et s dant omfang, at p g ldende uanset mulighedene fo stłtte efte den sociale elle anden lovgivning, heunde besk ftigelse i fleksjob, ikke vil v e i stand til at blive selvfosłgende ved indt gtsgivende abejde.

9 - 9 - N det skal afgłes om en peson kan f fłtidspension, skal pesonen vudees efte abejdsevnemetoden. Abejdsevnemetoden skal anvendes fo at: sike bogeens etssikkehed sike at bogeen f mulighed fo at spille en aktiv olle i sin egen sag sike at man n fem til det igtige tilbud til bogeen Kenen i abejdsevnemetoden e udabejdelsen af en essoucepofil. Ressoucepofilen e bygget op om 12 punkte fodelt p 5 temae: Tema 1: Faglige og paktiske kompetence i elation til abejdsmakedet Abejdsmakedsefaing Uddannelse Inteesse Tema 2: Mateielle fohold og netv Bolig og łkonomi Sociale netv k k med elevans fo abejdsmakedet Tema 3: Bogeens eget abejdsmakedspespektiv Abejdselevante łnske P stationsfoventninge Abejdsidentitet Tema 4: Pesonlige kompetence til at kunne indg i sociale og jobm Sociale kompetence Omstillingsevne Indl ingsevne ssige elatione Tema 5: Helbedsm Helbed ssige fohold i elation til abejdsmakedet Jobcentet vudee fłtidspensionsansłgeens abejdsevne p baggund af en samlet beskivelse og vudeing af essoucepofilen 12 punkte. Indstilling om fłtidspension ske fłst n det e dokumenteet, at bogeens abejdsevne ikke kan fobedes ved aktiveings-, evalideings- og behandlingsm ssige samt ande foanstaltninge. Instillingen skal indeholde: en edegłelse fo, at abejdsevnen ikke kan fobedes en edegłelse fo den p g ldendes essouce samt mulighedene fo at anvende og udvikle dem den faglige foklaing p, hvofo den p g ldendes abejdsevne anses fo vaigt nedsat den faglige foklaing p, at abejdsevnen ikke lade sig anvende til selvfosłgelse uanset mulighedene fo stłtte efte den sociale elle anden lovgivning, elle angivelse af en elle flee konkete abejdsfunktione, den p g ldende med sin nedsatte abejdsevne anses fo at kunne udfłe.

10 De foeg ende statistikke kan give det indtyk, at tildeling ske p baggund af en bestem diagnose. Men ofte e de flee poblemstillinge i spil, hvo de m ske e en diagnose, de femt - de som en hoved sag, men hvo en kke ande faktoe ogs spille ind. Det e defo vigtigt, som abejdsevnemetoden ogs indikee, at de anl gges en bed tilgang i hve enkelt sag.