LOKALPLAN BOLIGER, TYLERVEJ SØNDERHOLM

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER, TYLERVEJ SØNDERHOLM AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2006

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser den sydlige del af lokalplanområdet set mod Sønderholm kirke

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...17 Vedtagelse...18 Tinglysning...19 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra trafik, Bilag C *...23 Parkeringsnormer, Bilag F *...25 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsplan... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Støj fra vindmøller, Parkeringsnormer og "Andre", som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Fussingøvej Tjelevej Tylervej Hr. Sørens Vej Vestervej Nibevej Bus Nibevej Sønderholm Kirke Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at imødekomme et ønske om at kunne opføre tæt-lave boliger på den gamle tankstationsgrund i det sydøstlige Sønderholm. Bebyggelsen kommer til at indeholde mellem 8 og 10 boligenheder. Adgangen til lokalplanområdet skal ske fra Tylervej (se Bilag 2). November

8 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den sydøstlige del af Sønderholm og afgrænses som vist på oversigtskortet side 7. Området er beliggende i byzone og omfatter et privatejet areal på ca m 2. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Nibevej og har kig til såvel byens kirke som det omgivende landskab syd for Nibevej. Nord og øst for området ligger den ældre del af Sønderholm, overvejende med ældre bebyggelser og landbrugsejendomme, mens den nyere del af byen med skolen og den lokale købmand ligger vest for lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af tæt-lav boligbebyggelse (dvs. dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, klyngehuse og lign., herunder fritliggende boliger på små grunde). På Bilag 3 er illustreret, hvordan lokalplanområdet kan komme til at se ud ved opførelse af 10 boliger i form af dobbelthuse. Lokalplanen sikrer, at udseendet på de tæt-lave beboelsesbygninger tilpasses hinanden. Lokalplanen sikrer udlæg af et fælles opholdsareal for områdets beboere på ca. 180 m 2 svarende til 5% af lokalplanens område. På Bilag 3 er det illustrerede fællesareal på 9,7 %. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde B1, Sønderholm. I rammerne fastlægges anvendelsen til boligformål (åben-lav/tætlav bebyggelse), offentlige formål (institutioner, ældreboliger), privat service, butikker og enkelte erhverv, såfremt de ikke er til gene for omgivelserne samt vandforsyningsanlæg. Kommuneplanen fastlægger endvidere, at der inden for en afstand af 300 m fra Sønderholm Kirke ikke må placeres bygninger med større højde end 8,5 m uden fredningsnævnets tilladelse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Lokalplan Når lokalplan er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort ophæves lokalplan i sin helhed. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for er det forudsat, at der inden for Sønderholm lokalcenter vil blive bygget ca. 30 nye boliger. Parkeringsarealet vest for lokalplanområdet. Det skønnes, at der vil kunne opføres 8-10 boliger i området. 8 November 2006

9 Redegørelse Skoler og institutioner Børn, der kommer til at bebo den nye bebyggelse, kan benytte Sønderholm Skole. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til 7. klassetrin. Elever i klassetrin overføres til Frejlev Skole. Endvidere er der i Sønderholm en daginstitution med plads til 45 børn. Trafik Den overordnede trafikvej Ny Nibevej, der ligger nord om Sønderholm, har aflastet trafikken gennem byen og har forbedret den trafikale forbindelse til såvel Aalborg som Nibe. Fortidsminder Aalborg Historiske Museum gør opmærksom på, at museet har væsentlige arkæologiske interesser i den pågældende grund ved Tylervej. Området ligger i den historiske landsby Sønderholm, hvis romanske kirke fra tallet demonstrerer, at landsbyen i hvert fald har rødder tilbage til den periode. Utallige fund med metaldetektor fra markerne omkring kirken bekræfter dette billede. Der vil derfor være en stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn ved byggemodning og byggeri på denne grund. Disse fortidsminder vil typisk bestå af stolpehuller, lergulve, ildsteder m.m. fra for længst nedrevne huse samt opfyldte affaldshuller, der kan indeholde genstande fra middelalderen. Spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til museet. Kollektiv trafik Ifølge kommunens målsætning for den kollektive trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og busstoppested ikke være længere end 400 m, og da stoppestederne ligger i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, er dette opfyldt. Lokalplanområdet betjenes p.t. af tre regionale buslinjer, der har stoppested på Nibevej. Fredning Jf. Naturbeskyttelseslovens 19 må der inden for en afstand på 300 m fra Sønderholm Kirke ikke opføres bebyggelse over 8,5 m. Desuden skal værdifulde indblik sikres. Omkring Sønderholm Kirke er der en Provst Exner-fredning. Nærmere oplysninger om omfang af fredningen fås hos amtet. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Grundvandet skal beskyttes mod forurening. Aalborg Historiske Museum ønsker på denne baggrund af gennemføre en mindre, arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodning og byggeri. Forundersøgelsen vil udelukkende finde sted på de arealer, der ikke er blevet forstyrret af nedgravede benzintanke og lign. Da arealet ifølge udkastet til lokalplan udgør mindre end 5.000m 2, vil udgiften til den arkæologiske forundersøgelse blive afholdt af museet. Den ældre del af Sønderholm på Tylervej November

10 Redegørelse Arealet må kun ændres til følsom anvendelse med amtets forudgående tilladelse (Jf. 8). Følsom anvendelse er i denne forbindelse: Boliger (herunder pryd- og nyttehave samt græsplæne), institution (fx børnehave, vuggestue, dagpleje, skole, plejehjem), offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Hvis der skal flyttes jord væk fra det kortlagte areal, skal det anmeldes til kommunens miljøforvaltning senest 4 uger, inden opgravningen begyndes (Jf. 50). Den sydlige del af lokalplanområdet Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunens spildevandsplan. Områder er separatkloakeret. Overfladevand fra lokalplanområdet udledes til Kalvekærgrøften via et eksisterende udløb. Separat spildevand fra lokalplanområde ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Jordforurening På en del af lokalplanområdet er der ved en forureningsundersøgelse konstateret jordforurening. Hovedparten af forureningen er fjernet ved en efterfølgende oprydning. På oprydningstidspunktet var der bygninger på området, hvorfor der er efterladt en restforurening af benzin fra 5 til 6,5 m under terræn. Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 i henhold til jordforureningsloven på baggrund af de hidtidige aktiviteter på arealet. Renovation - tæt-lav beboelse I områder med tæt-lav bebyggelse bør det vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer i området. Ved større bebyggelser bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer (eksempelvis glas og papir). Opsamlingen kan ske i kuber, eller hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". På Bilag 3 er vist plads til en miljøstation i umiddelbar tilknytning til Tylervej. Trafikstøj For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum. Støjniveauet fra vejtrafikken på udendørs opholdsarealer ved boliger må ikke overstige 55 db(a) (se Bilag C, Støj fra trafik). 10 November 2006

11 Redegørelse Dyrehold Umiddelbart nordøst for lokalplanområdet ligger to landbrugsejendomme med dyrehold. Såvel lokalplanområdet som de to landbrugsejendomme ligger i byzone. Eventuelle miljøkonflikter vil derfor blive løst under hovedhensyn til beboerne inden for lokalplanområdet. Lov om miljøvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. - At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. - At planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. betydning for færdslens sikkerhed og afvikling. Se færdselslovens 100. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. I denne lokalplan er på Bilag 2 vist en tinglyst kloakledning. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have Kirken og menighedshuset November

12

13 Hr. Sørens Vej Sønderholm Hed Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Fussingøvej Tjelevej Tylervej Vestervej Nibevej Nibevej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:3.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. November

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse med tilhørende fællesanlæg til brug for områdets beboere, 1.2 at bebyggelsen gives et ensartet udseende med hensyn til farvevalg, materialer og tagformer, 1.3 at der indrettes et fælles friareal, og 1.4 at området vejbetjenes fra Tylervej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sønderholm by, Sønderholm 19 a og 19 e. samt alle parceller, der efter den 10. marts 2006 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (tæt-lav)* Tekniske anlæg * Tæt-lav beboelse er dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, klyngehuse og lign., herunder fritliggende boliger på små grunde (maks. 500 m 2 ). Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som fælleshus og lign., miljøstation, garager/carporte mv. samt veje, stier, fællesarealer, beplantning mv. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 65 m 2. Herfra dog undtaget grunde til tekniske anlæg som kan udstykkes med en mindre størrelse. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Ny bebyggelse skal placeres inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. Byggefeltets placering i forhold til skel og områdeafgrænsning er angivet på bilaget. Miljøstation kan placeres uden for byggefeltet i umiddelbar tilknytning til adgangsvejen, og parkeringsarealerne kan overdækkes. Bebyggelsen kan placeres som vist i princippet på Bilag Omfang * Bebyggelsesprocent maks. 30. * Etager (boliger) maks. 1½, langs Nibevej dog maks. 2. * Etager (fælleshus, udhuse, miljøstation, cykelskure, garager m.v.) maks. 1. * Højde (boliger og fælleshus) maks. 8,5 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet. * Højde (udhuse, miljøstation, cykelskure, garager mv.) maks. 6 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet. 14 November 2006

15 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udformning Bebyggelsen skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. 6.2 Facader, beboelsesbygninger og fælleshus Facader på beboelsesbygninger og fælleshus skal fremtræde enten som blank murværk eller som murværk, der er vandskuret. Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer. Træbeklædte flader skal fremstå i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med træolie, eller fremstå i farver fra jordfarveskalaen. 6.3 Facader, mindre bygninger Mindre bygninger som redskabsskure, cykelskure, skure til affaldssortering, carporte, garager mv. kan udføres med ydervægge af træ eller i murværk i tegl, blank eller overfladebehandlet. 6.4 Tage Tage på beboelsesbygninger og fælleshuse skal udføres med en hældning på min. 25 o og uden valm. Til tagbeklædning på beboelsesbygninger og fælleshus må kun anvendes tagsten af tegl eller beton. Delpartier på tage samt kviste og lign. kan udføres i andre materialer. Tage på garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger) samt på skure, små transformere, miljøstationer mv. skal udføres med fladt tag eller med samme hældning som på beboelsesbygningen. Tagbeklædningen skal udføres enten med tagpap eller i samme materiale som beboelsesbygningen. Reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes, bortset fra solfangere, som i givet fald skal nedfældes i tagfladen. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsareal Der skal udlægges fælles opholdsarealer svarende til min. 5 % af grundarealet. De fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes således, at der opnås en god helhedsvirkning. Opholdsarealerne skal være adskilt fra vejarealet. Som led i byggesagsbehandlingen skal bygherren dokumentere, at det fælles opholdsareal kan indrettes med ønskede funktioner som f.eks. legeredskaber bænke, borde og lamper m.v. Dokumentationen skal som hovedregel være i form af en målfast plantegning, hvor inventar, belægninger og beplantning mv. er vist. 7.2 Belægning Veje, P-båse, gangstier mv. skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion og i øvrigt udføres således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.3 Belysning Belysning af veje, stier og fællesareal skal udføres med ensartede armaturer således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.4 Hegn Hegn i skel, mod vej, sti, nabo- eller fællesarealer skal udføres som levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde, som det levende hegn fuldt udvokset. 7.5 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænregulering ikke finde sted nærmere skel end 1,0 m. Herudover må der ikke foretages terrænregulering på mere end + 0,5 m i forhold til færdigreguleret terræn. November

16 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Vejadgangen til området skal ske fra Tylervej med en omtrentlig beliggenhed som vist på Bilag 2. Der udlægges areal til udvidelse af Nibevej som vist på Bilag Parkering Der udlægges areal til parkering, som vist på Bilag 2. Parkeringen skal overholde de normer for udlæg af parkeringspladser, der er angivet i Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme. 9.2 Ledninger og kabler El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.3 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle antenneanlæg, som er synlige fra veje, stier og fælles friarealer. 9.4 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2. Se Bilag A Støj fra trafik Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafik på Nibevej ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveauet fra trafik på Nibevej ikke overstige 55 db(a) 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse og medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når byrådet kræver det Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger Foreningens størrelse Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 16 November 2006

17 Planbestemmelser 12. Lokalplan og byplanvedtægt 12.1 Ophævelse af lokalplan Når lokalplan er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort ophæves lokalplan i sin helhed. 13. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 13.1 Hele området Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug før: - Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.1, 7.2, 7.3 og Veje er anlagt i overensstemmelse med pkt Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforforsyningsanlæg efter kommunens anvisning jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisninger. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvar for, at det servitutareal, der er vist på Bilag 2, er korrekt. bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt November

18

19

20

21 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. November

22 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Tæt-lav boliger 1-2 Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser Transformere (små) November 2006

23 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. November

24

25 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Novemberl

26

27 Matrikelkort: Bilag 1 17l 16a 17a 17b 17h 53ap 29k 18a Sønderholm By, Sønderholm 20a 29a 18h Tylervej 6h "y" 59a 19g 6h 6a Tjelevej 19i 19h 19a 19e 59d 20k Nibevej 45c 45a 5d 19f 5c 5e 4e 4h 53as "a" 47a Nibevej 2a 5f "e" m 4s Mål 1: a 4n Ejerlav: Sønderholm By, Sønderholm Sønderholm Hedevej 48a Signatur 1a "f" Lokalplangrænse Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Tinglyst ledningstrace

28

29 Arealanvendelse: Bilag 2 10 Tylervej 8 2,5m 8A 2,5m 2 6 2,5m 3A Tjelevej Nibevej 1B 1A bevej 15 Mål 1: Sønderholm Hedevej m Signatur 511A Tinglyst ledningstrace Byggefelt Lokalplangrænse Vejadgang Busskur Vejareal Parkering Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning

30

31 Illustrationsplan: Bilag 3 Tylervej P Miljøstation P Fællesareal Tjelevej Nibevej 0 12,5 25m Mål 1:500 Nibevej Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning

32

33

34 y y y y y nm( y y y y y y y y y y y Oversigtskort Ny Nibevej Vestervej nm ( nm nm Tjelevej nm ( nm ( nm nm nm nm ( ( ( ( nm nm ( ( nm nm nm ( ( nm nm ( nm ( ( nm ( ( nm nm ( ( nm nm nm nm ( ( ( nm ( ( nm nm nm ( ( ( nm nm ( ( Tylervej Nibevej Nibevej Mål 1:8000 Sønde Lokalplanskabelon Aalborg Kommune