FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV KULTURHISTORIEGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN ANDET UDKAST!!

Transkript

1 FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV KULTURHISTORIEGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN ANDET UDKAST!! Udarbejdet af den kulturhistoriske arbejdsgruppe under nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav, marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: Sammenfatning og forslag til styregruppen 2: Indledning 2.1: Wilhjelm-udvalget 2.2: Det kommunale initiativ 2.3: Borgerinddragelsesprocessen 2.4: Gruppens arbejde 2.5: Borgernes bekymringer og ideer 3: Baggrund 3.1: Nationalparkernes historie 3.2: Lovgrundlaget 3.3: Initiativet fra de fem kommunalbestyrelser 3.4: Processen omkring borgerinddragelsen 3.5: Fra ide til handling: Borgernes bekymringer og ideer 4: Visionen fra kulturgruppen 5: Den gennemførte analyse 5.1: Konklusioner Anbefalinger - Forslag 5.2: Vurdering af det faglige grundlag 5.3: Uudnyttede potentialer - styrende parametre behov for ressourcer 6: Resumé af eksisterende beskyttelse og benyttelse af kulturhistorien i undersøgelsesområdet: 6.1: Fredninger 6.2: Igangværende aktiviteter (:Registreringer, Udgravninger, Udstillinger m.m.) 7: Strategi- og handlingsplan: 7.1: Potentialerne for styrkelse af kulturhistorien 7.2: Præsentation af indsatsområder 7.3: Prioritering og valg: Behandling i arbejdsgruppen 7.4: Input fra de lokale arbejdsgrupper 7.5: Forslag til samlet kulturhistorisk indsats hen imod en nationalpark 7.6: Vurdering af konsekvenserne af indsatsen 7.7: Kulturvision for en Nationalpark Det Sydfynske Øhav: Tidshorisonter år 7.8: Samlet forslag til afgrænsning 7.9: Forslag til tidsplan for udvikling af en nationalpark 8: Referencer. 9: Bilag 2

3 Bilag: 1: Kulturhistoriegruppens 1.1: Kommissorium 1.2: Mødefrekvens 1.3: Mødedeltagere 1.4.:Undergrupper og tovholdere 2: Kulturanalysen fra Faaborg Kulturhistoriske Museer 3: Bekymringer indsamlet under processen 4: Kulturhistoriske ideer, indsamlet under processen 5: De kulturhistoriske indsatsområder. 5.1: Sydfyn og øer i litteratur, musik og kunst 5.2: Søfart samspillet vand/land, samt kystkulturen 5.3: Bygnings- og Kulturcenter omfattende et digitalt kulturmiljøatlas 5.4: Oldtiden 4.5: En bedre beslutningsproces 6: Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper 6.1: Ærø-gruppen 6.2: Tåsinge-gruppen 6.3: Helnæs-gruppen 6.4: Skov-gruppen 6.5: Småøerne 3

4 1: SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL STYREGRUPPEN Afventer gruppens 5. møde. 2: INDLEDNING: Denne rapport er resultatet af den kulturhistoriske arbejdsgruppes indsats under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Den udgør sammen med de tre andre rapporter om kulturhistorien, friluftslivet og erhvervslivet grundlaget for styregruppens behandling og udarbejdelse af en samlerapport. Flere steder er teksten skrevet med kursiv. Disse afsnit er direkte citater fra den pågældende kilde. 2.1: Wilhjelm-udvalget På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk opbakning fra 7 af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt opgivet. Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark. Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder, hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret 2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren. Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter, der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejreegnen). 2.2: Det kommunale initiativ De fire sydfynske kommuner Svendborg Faaborg-Midtfyn Langeland - Ærø besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav. De 4 kommuner besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej. Denne beslutning mente man ikke kunne træffes med den daværende viden. Den femte kommune Assens Kommune kom med i samarbejdet senere i

5 Alle fem kommuner besluttede at få gennemført undersøgelsen, før der kunne træffes en politisk beslutning om den eventuelle etablering af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav - en politisk beslutning, som både skulle tages lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil kunne etableres. Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer. Styregruppen nedsatte baggrund af notatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav? fra maj 2008, 4 hovedarbejdsgrupper med følgende temaer: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Hver arbejdsgruppe havde til opgave på grundlag af alle de indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer, at beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. kunne melde sig til arbejdsgrupperne, og alle har kunnet melde sig når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces, og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale fællesannoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg samt afholdt et seminar for de 8 småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har udpeget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til hver arbejdsgruppe. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5 kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet, som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009 (bilag 1.1), og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. 5

6 Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: - Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. - Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt? - Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. 2.3: Borgerinddragelsesprocessen: Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav omkring natur kulturhistorie friluftsliv erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppen vedtog en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte borgerinddragelsen i nedenstående 5 faser. Styregruppen har desuden udpeget det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet, se kortet, og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: - Området skulle indeholde de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle Natura 2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. - Større byer og købsteder skulle udelades, idet byer normalt vil være udelukket af en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget - På Langeland og Ærø blev vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder. Det var inden for dette område, man ville undersøge, om området kunne leve op til lovens krav, og om der var lokal opbakning til en evt. nationalpark. 6

7 Fig. 1: Kort over undersøgelsesområdet Processen var inddelt i 5 kronologiske trin, hver med følgende indhold: A. Informations- + B: Ide- og holdningsfasen (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? m.v. Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer. Desuden blev der oprettet en hjemmeside hvor alle materialer fra processen blev samlet. Der blev afholdt en lang række borgermøder, i foreninger m.v. hvor politikere og borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Samtidig kørte den såkaldte idevogn en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager rundt i Det Sydfynske Øhav. Vognen kørte fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 med knap 50 stoppesteder, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune. Den har haft ca besøgende. C. Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. Dette arbejde samledes i de fire hovedarbejdsgrupper. Her blev der præsenteret en basisanalyse, som var udarbejdet af en ekstern konsulent, og her blev også behandlet alle de bekymringer og ideer, som var blevet samlet op under fase 1 og 2. Resultatet fra hver arbejdsgruppe er blevet en rapport, der indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan evt. være tale om flere forslag såfremt der ikke blev opnået konsensus omkring et enkelt forslag i arbejdsgruppen. 7

8 D. Opsamling (april-november 10) Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunktet for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser. E. Konklusion og beslutning (december 10) Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. 2.4: Gruppens arbejde. Undersøgelsesfasen omfatter en analysedel og en borgerinddragelsesdel.. Der er blevet udarbejdet i alt 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål, nemlig natur, kulturarv, friluftsliv og en styrkelse af det lokale erhvervsliv. Analyserne har haft to hovedformål: - De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. - De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. Kulturhistoriegruppen blev nedsat 19. oktober 2009 samtidigt med de tre andre arbejdsgrupper. På baggrund af den faglige analyse og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppen, nedsatte kulturhistoriegruppen 4 undergrupper på sit 2. møde 10. november 2009, med følgende andre kulturemner end de i rapporten nævnte: : - Sydfyn og Øerne i litteratur, musik og kunst - Søfart/Samspillet vand-land - Byggeskik/bygningsbevaring, arkitekturcenter/registrering af kulturarven - Ideer til en bedre beslutningsproces op til/i en evt. nationalpark Desuden har sekretariatet udarbejdet et oplæg til indsatsområde: Oldtiden. Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre at alle mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af bilag

9 2.5: Borgernes bekymringer og ideer. Styregruppen har fra starten af lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i Idevognen, dels via hjemmesiden hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden. Bekymringerne: Den samlede liste er bilagt denne rapport. Ideerne er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. Listen over kulturhistorie-relevante ideer er ligeledes bilagt denne rapport. For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at bremse udviklingen af ideer og indsatsområder, har sekretariatet udarbejdet følgende model: Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper, der kan karakteriseres ved hver sin overskrift: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk Disse fire bekymringskasser er blevet transformeret til Fire Gyldne Regler som er blevet brugt som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner). 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal vurderes: Er der harmoni mellem bestræbelserne på at benytte natur/kulturværdier og beskytte dem og lokalsamfundets interesser? 4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper. For at imødekomme behandlingen af problemerne i bekymringskasse 4, nedsatte arbejdsgruppen en undergruppe til at udarbejde forslag til bedre proces hen imod og i en evt. nationalpark Udgangspunktet har været, at undergrupperne har måttet formulere alle de ideer og indsatser, de ville, de skulle forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler, før de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen. På den måde blev det sikret, at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem i ideudviklingsfasen. 3: BAGGRUND. 9

10 3.1: Om loven I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland. Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker. Loven definerer ikke det konkrete indhold det er op til den lokale befolkning. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der: Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en dansk nationalpark skal indeholde eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig. 3.2: Nationalparkfonden Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan. Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren, efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer. Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark, og jordbruget. I bemærkningerne til lovforslaget står: Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer, der så vidt muligt skal have lokal tilknytning. Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen. Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet primært blandt de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2 medlemmer til bestyrelsen. Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond er at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere. Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 10

11 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven. Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter planloven. Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning. Fondens midler Det fremgår af loven at en nationalparkfond får en bevilling der fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver, partnerskaber, arv m.m. Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler til drift af egen arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering, men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering. Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio kr/år til drift og 5-10 mio kr/år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter. Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra år til år, da gennemførelsen af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse af store naturgenopretningsprojekter eller eventuelt etablering eller udvidelse af besøgscentre. Der er på finansloven for 2010 og -11 afsat kr. 15 mio årligt til de 5 udpegede nationalparker, og 37,5 mio kr. årligt for årene Uforbrugte midler på finansloven det enkelte år kan som udgangspunkt overføres til efterfølgende finansår. 3.3: Nationalparkplanen: Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen. Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken. Hvad angår de kulturhistoriske værdier, skal planen skal ifølge nationalparkloven: 1) Redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle landskabelige og kulturhistoriske værdier 2) Beskrive hvorledes man vil opfylde lovens formål med at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i landskabet 11

12 3) Hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Nationalparkplanen må ikke stride imod eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner. Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen inddrages i realiseringen af planens forslag. Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger. Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen eller afvise den. 4. VISIONEN Det fremgår af lovens tekst at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. - - hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens kulturhistoriske formål er formuleret således: at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet og fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet samt styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling. Kulturhistoriegruppen har på sit 4. møde udarbejdet fire forslag til afgrænsningen af en evt. nationalpark. Forslagene rummer en række forskelle og bygger på forskellige visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden. Der er derfor udarbejdet en vision for hvert forslag. Visionerne er beskrevet sammen med forslagene i afsnit 7.2. På gruppens 5. møde beslutter arbejdsgruppen hvilket eller hvilke forslag der skal indgå i den endelige rapport til styregruppen. 5: DEN FAGLIGE ANALYSE

13 Til brug for kulturgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste kulturhistoriske værdier i undersøgelsesområdet ved Faaborg Kulturhistoriske Museer. Rapporten gennemgår de kulturhistoriske elementer, der er karakteristiske og unikke for det sydfynske område, og som derfor bør indgå som den kulturhistoriske rygrad i en evt. fremtidig nationalpark. Rapporten bilægges denne rapport. I det følgende citeres opsummeringen fra analysen. Undersøgelsesområdet til en eventuel nationalpark for Sydfyn og Det sydfynske Øhav er forholdsvis stort. Hvis man forstår begrebet kulturhistoriske værdier som menneskeskabte spor og monumenter i landskabet, som man kan erkende, så er der endeløst mange. I rapporten er der fremdraget nogle af de elementer, der særligt tegner området, og som også skønnes at kunne bidrage til fortællingen om en Nationalpark på Sydfyn og i øhavet. Der er valgt tre hovedtemaer, oldtiden, kystkultur og herregårdslandskabet. Under disse temaer er beskrevet forskellige karakteristiske elementer, fx omfatter herregårdslandskabet ud over selve herregårdene også elementerne møller, landsbyer, diger og hegn, og kirker. Opsummering: Især for landsbyerne og for kystkulturen vil en væsentlig del af en formidlings- og bevaringsstrategi være at skaffe et bedre grundlag for vores viden om områderne og de enkelte elementer i kulturmiljøerne. Der er tidligere foretaget både landsby- og kystkulturregistreringer, men udviklingen er gået meget hurtig i de seneste årtier. Derfor mangler der faktisk en grundig viden om, hvor mange af de helheder og enheder, der tidligere er registreret, stadig eksisterer. Det betyder, at det vil være utroligt væsentligt at få ajourført og i mange tilfælde uddybet mange af de registreringer, der findes. Dertil kommer, at der er et tomrum i forhold til registreringsarbejdet på denne front efter at amterne er blevet nedlagt og Kulturarvsstyrelsen, der tidligere udarbejdede kommune- og kulturmiljøatlas, har meldt ud, at man ikke længere foretager den slags arbejde. Det betyder, at der er et meget uens grundlag at arbejde med. I nogle tilfælde eksisterer der forholdsvis nye registreringer, som f.eks. Kulturmiljøatlas Langeland fra 2002, og andre steder er der ikke foretaget topografiske registreringer siden den seneste udgave af Trap Danmark fra Og som situationen er i øjeblikket, er der ikke udsigt til, at dette arbejde vil blive udført. Hvis man for alvor skal arbejde videre med beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske værdier i området, er det helt nødvendigt først at skabe et bedre overblik. Når først man bedre ved, hvad der måtte gemme sig i landsbyer og langs kysten, kan man i langt højere grad både arbejde med at bevare og beskytte og med at formidle kulturværdierne. Oplagte eksempler, der kræver yderligere registrering er de kulturhistoriske relikter i landsbyerne og i forbindelse med kystkulturen. I andre tilfælde er de kulturhistoriske værdier meget lettere at erkende og overskue. Når det drejer sig om mere monumentale bygningsværker som vindmøller, herregårde, kirker eller fyrtårne - bygninger som har en egen, funktionsbestemt karakter - foreligger der ofte rigeligt med materiale til formidlingen af disse emner. Det samme gør sig gældende for de spor som oldtidens mennesker har afsat i landskabet i form af dysser, høje og lignende. 13

14 Mange af de nævnte kulturhistoriske værdier ligger allerede på de stier og veje, der er udlagt til glæde for folk, der vil færdes i naturen, f.eks. på Øhavsstien. Andre, der falder uden for det område, der er dækket af Øhavsstien kunne måske med fordel forbindes med nye stisystemer. I forbindelse med de såkaldte sunkne landskaber er der helt spektakulære muligheder for at kunne lade folk få et kig ned under vandet og opdage en anden tid. Der eksisterer mange gode foldere, ofte udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, hvori der indgår beskrivelser af kulturhistoriske miljøer eller elementer. Disse tager ofte udgangspunkt i naturen. En anden måde at formidle på kunne være ved udarbejdelsen af kulturhistoriske temafoldere, der så vidt muligt knytter sig til forskellige ruter og muligheder for at bevæge sig i landskabet. Det bør også nævnes, at der allerede eksisterer mange museer og museumsafdelinger i området. Hovedmuseerne ligger i købstæderne, der på nær Ærøskøbing ikke er medtaget i undersøgelsesområdet, men de dækker tilsammen hele området. Museernes opgave er blandt andet at indsamle kulturhistorisk viden og formidle den. Særlige kulturhistoriske værdier for området: Landskabet og naturen har givet vilkårene for de mennesker, der beboede området i forhistorisk tid. Dengang var øerne dog landfast med Fyn, med masser af skov og en del store ferskvandssøer. Der er utallige fund i øhavet efter stenaldersamfund både over og under vandet. Netop omfanget af fundene fra oldtiden under vandet er noget, der er helt specielt for Det sydfynske Øhav. Området omkring Tranekær har vist sig at have en særlig høj koncentration af kulturhistoriske værdier med slottet, mølle og en særdeles velbevaret landsby, men ellers er elementerne forholdsvis jævnt spredt i området. Man kan sige, at det er tætheden af elementerne, der er det specielle. Der er nogle spektakulære herregårde, som har en meget høj alder i hvert fald for dele af bygningerne, herunder Østrupgård og Tranekær. Der er nogle meget gamle og velbevarede møller, og der er mange mere beskedne, men væsentlige spor efter kystkulturen. En øget fokus på kystkulturen, som kunne skaffe mere viden ville være en særdeles væsentlig opgave, der måske kunne løftes i regi af en Nationalpark. Det skal gentages, at i forhold til den kultuhistoriske fortælling om kystkulturen, er købstæderne og byer som Marstal og Troense, meget centrale, og fra en kulturhistorisk vinkel kunne man ønske, at de var inkluderet. 5.2: Det faglige grundlag. Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et særdeles godt redskab til at få et indsigt i og et overblik over de væsentligste kulturhistoriske elementer der findes inden for og tæt på det udpegede undersøgelsesområde. 5.3: Uudnyttede potentialer Som det fremgår af den faglige analyse og af undergruppernes beskrivelser af indsatsområder, foreligger der betydelige kulturhistoriske og kulturelle værdier i undersøgelsesområdet. 6: RESUMÉ AF EKSISTERENDE BESKYTTELSE OG BENYTTELSE 6.1: Fredninger, Registreringer Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de kulturhistoriske interesser generelt må anses for at være godt beskyttede efter gældende lovgivning som fx museumsloven, bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven o.l. 14

15 Materialer der viser omfanget og tilstanden af kulturhistoriske værdier kan fx findes i form af de kulturmiljø-atlas der er blevet udarbejdet i Langelands og Faaborg-Midtfyn kommuner, samt de kommuneatlas der findes fra de gamle Svendborg og Faaborg kommuner. En oversigt over bygningsfredninger kan man finde på Kulturarvstyrelsens hjemmeside under FBB Fredede og Bevaringsværdige Bygninger. Databasen er endnu ikke fuldt brugervenlig, idet man ikke kan få en oversigt for hver kommune. Nedenfor er vist et eksempel på et kort fra databasen. Fig. : Eksempel på kort over fredede bygninger i Faaborg fra Kulturarvsstyrelsens database. Lovgivningen har imidlertid en alvorlig svaghed, idet den primært omfatter sikringen af enkeltstående kulturhistoriske minder som fx et fortidsminde eller en bygning. Lovgivningen kan vanskeligt håndtere kulturhistoriske værdier betragtet som helheder inden for kulturmiljøer. I forbindelse med oprettelsen af en nationalpark bør man derfor udpege en række kulturmiljøer som ifølge skov- og Naturstyrelsen kan defineres som geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Som eksempel på udpegede kulturmiljøer skal nævnes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Langeland atlas blev der udpeget 60 kulturmiljøer fordelt over hele øen. Kulturmiljøerne omfatter dels en række kulturmiljøtemaer som fx. hovedgårde, trafik og landsbyer og dels en række geografisk definerede kulturmiljøer. Et andet eksempel på kulturmiljøer kan være de landvindingsprojekter eller afvandingsprojekter der er skabt i perioder med et givent og andet - natursynspunkt. Der er udarbejdet kulturmiljøatlas for enkelte andre områder i Danmark, bl.a. Vadehavet og Møn. 15

16 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det sydfynske område rummer meget store uudnyttede formidlingsmæssige potentialer inden for kulturhistorien, som fx koordinering og udbygning af formidlingen gennem fx tema-ruter (kirke-, oldtids-, herregårds- havneruter) og koordinering og udvikling af andre kulturtilbud (litteratur, kunst, musik m.v.), forbedring af den lokale formidling (skilte, guider, auditiv formidling o.l.), samt store udfordringer i form af ny og bedre registrering og bevarelse af kulturarven. At der i dag er et stort potentiale for forbedret formidling og forbedret dokumentation skyldes primært mangel på økonomiske midler hos de faglige ansvarlige. Såfremt der i forbindelse med etableringen af en nationalpark Det Sydfynske Øhav skal ske en styrket indsats på disse områder, vil det betyde at der skal tilføres flere ressourcer til de relevante museer. Det er vigtigt at huske, at kulturmiljøer også omhandler mere åndelige materier såsom malerkunst, litteratur, historiefortællinger o.l. elementer som det sydfynske også er meget rigt på. En understøttelse af kulturmiljøer skal derfor også indeholde etablering af fx et kunstatlas eller kunstneriske landkort sammen med en koordineret formidling af disse kunstarter, eksempelvis også i form af tematiserede ture (de sydfynske malere, de sydfynske forfattere o.l.). 6.2: Igangværende aktiviteter Der foregår allerede en omfattende kulturhistorisk indsats på mange områder, ud over de indsatser der udspringer direkte af de kulturhistoriske museer. I en fremtidig kulturhistorisk indsats under en evt. nationalpark kan disse udgøre et godt udgangspunkt for arbejdet, og samtidig være med til at sikre den nødvendige koordinering af indsatsen. Som eksempler kan nævnes: De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har en fælles maritim kulturarv i øhavet, havnene, søfolkene og erhvervslivet med værfter, rederier, shipping, færger m.m. I et fællesprojekt 5 kulturarvshavne i det sydfynske område, hvor også områdets museer indgår, stiller kommunerne sig spørgsmålet: Hvordan kan den maritime kulturarv blive en katalysator for turisme, bosætning og erhvervsudvikling? Øhavet er snitfladen mellem de fem havne, som er det egentlige projektområde: Marstal, Ærøskøbing, Rudkøbing, Faaborg og Svendborg havne. Havnene supplerer hinanden på bedste vis, således at man på en rejse mellem havnene vil kunne få et næsten komplet billede af en typisk dansk købstadshavn. Her findes en stribe velbevarede kulturmiljøer: den oprindelige brogade, værftet, trafikhavnen, fiskerihavnen, havnepladsen med toldbod, hotel, havnekontor, vejerbod og flere andre. I Faaborg-Midtfyn kommune er der i januar 2010 udkommet en revideret masterplan for udviklingen af bl. a. havneområdet, indeholdende dels en beskrivelse af havnens særkender og muligheder og dels med en række forslag til initiativer. I Langeland Kommune er der i januar 2010 afsluttet en arkitektkonkurrence om en ny masterplan for Rudkøbing havn. Materialet indgår i den kommende kommuneplan. 16

17 I Bosætningsstrategi Sydfyn fra 2006 er der beskrevet en række delprojekter under visionen Det uimodståelige Sydfyn, hvor bl.a. kulturmiljøerne spiller en central rolle. Det hedder bl.a.: Vi skal fastholde de autentiske kulturmiljøer gennem en omhyggelig planlægning, hvor der også kan være mulighed for at tilbageføre nogle miljøer uden at det bliver de rene museumskulisser f.eks. i forbindelse med byfornyelse/havnefornyelse. Vi skal sikre de autentiske havnemiljøer til vore efterkommere. Disse kommunale projekter styrker arbejdsgruppens visioner og spiller fint sammen med de beskrevne indsatsområder. Der er således allerede en kommunal platform at bygge videre på, såfremt de foreslåede handlingsplaner skal implementeres nationalpark eller ej. Hertil kommer kulturmiljørådene som er nedsat af kommunerne enkeltvis eller i samarbejde, og som har til opgave at rådgive myndighederne om sikring af kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier. Der er nedsat et Kulturmiljøråd Fyn, hvor alle fem sydfynske kommuner er med. En af de meget store emner, der har beskæftiget Kulturmiljørådet er arbejdet med de kulturhistoriske værdier i vandløbene. Her udarbejdede Kulturmiljørådet en prioriteret liste med spærringer, der havde kulturhistoriske værdi. Her var den helt store sag i Brobyværk, der havde store kulturhistoriske interesser tilknyttet, og som var den sidste store spærring i Odense Å Udover den rådgivende funktion, der tilknyttet sig til bygningskultur, kulturhistoriske værdier i landskabet og kulturmiljøer har rådet en formidlende opgave. Rådet har således afholdt flere seminarer og bl. a. udgivet følgende publikationer: De fynske skove og kulturmiljøet, De fynske diger og hegn og kulturmiljøet, De fynske stenter og kulturmiljøet. Af nyere enkeltsager i sydfynske kommuner kan nævnes en cykelsti ved Hvidkilde, Langelinie i Faaborg, og Brahetrolleborg som Kulturmiljø bla med forfald af fredede bygninger. 7: STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 7.1: Potentialerne for styrkelse af kulturhistorien Den kulturhistoriske baggrund for at overveje at etablere en Nationalpark Det sydfynske Øhav er bl. a., at langt den største koncentration af danske herregårde findes hér, samtidig med den største koncentration af fredede bygninger i Danmark. I Svendborg Kommune er der fx ca. 100 matrikler med fredede bygninger, som det fremgår af listen på hjemmesiden I forhold til indbyggertallet indtager kommunen en flot 11 plads i Danmark over kommuner med flest fredede bygninger optalt i forhold til indbyggertallet. Området har altså store historiske og bygningskulturelle værdier. Begge dele er kernepunkter i den omgivende verdens opfattelse af Sydfyn. 17

18 For at kunne opfylde lovens formål om en styrkelse af de kulturhistoriske værdier, er det arbejdsgruppens grundlæggende opfattelse at dette vil kunne ske gennem - forbedret bevaring - øget synliggørelse og adgang - øget formidling. Med det omfattende kulturhistoriske materiale som Det Sydfynske Øhav kan frembyde, kan der tænkes en række nye indsatsområder der kan være med til at opfylde formålene. Det kan fx være ændrede administrative rammer i form af sammentænkning af eksisterende love og planer hvor overskriften netop kan være kulturmiljøer. Eller etablering af flere lokale kulturmiljø-råd, der på vegne af borgerne i kulturmiljøet kan være med til at formulere planer for udviklingen og formidlingen af kulturmiljøet, skaffe finansiering, deltage i implementeringen af planerne m.v. Et eksempel på disse kulturmiljø-råds arbejde kunne fx være et fortidsminde - hvoraf de fleste ligger på privat ejendom - og hvor både adgang, synlighed og formidling vil kræve et samarbejde mellem planlov, naturbeskyttelseslov, museumslov og den lokale lodsejer for at sikre at også området omkring fortidsmindet plejes for at sikre synligheden. Genetablering af nedlagte kirkestier vil ligeledes være et kulturmiljøprojekt der med fordel kan forankres lokalt, med faglig ekspertise til rådighed. I det administrative arbejde med at sikre de kulturhistoriske værdier bør man yderligere lægge vægt på den gode historie fortællingen om stenens, bygningens, områdets brug gennem historien vil oftest være det der opfattes som sammenhængen i det enkelte kulturmiljø. Det skal her fremhæves, at en nationalparkplan ikke er retslig bindende for den enkelte lodsejer, men er udtryk for nationalparkbestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Derfor skal alle aftaler om stiforløb og evt. afgivelse af jord til at sikre adgangsforholdene ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne. 7.2: Præsentation af indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til 5 indsatsområder som vil kunne indgå i en evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er kort gengivet, og ligger i deres fulde længde som bilag 5. Hvert indsatsområde beskrives med følgende elementer (så vidt som de er udarbejdet) : - Deltagerne i gruppen - Gruppens vision for indsatsområdet - Begrundelse - Beskrivelsen af indsatsområdet (i resumé) - Kort over gruppens forslag til afgrænsning. NB! Da både indsatsområderne og forslagene til afgrænsning skal gennemgå en prioritering på gruppens 5. og sidste møde, er alle indsatsområderne (undtagen En Bedre Beslutningsproces og Oldtiden, som ikke har noget afgrænsningsforslag tilknyttet) er lagt over i vedlagte notat til brug på mødet : Sydfyn og øer i litteratur, musik og kunst (Se notatet) 7.2.2: Søfart samspillet vand/land, samt kystkulturen: 18

19 (Se vedlagte notat) 7.2.3: Bygnings- og Kulturcenter omfattende et Digitalt Kulturmiljøatlas (Se vedlagte notat) 7.2.4: Oldtiden Deltagere: Sekretariatet. Hovedformålet med indsatsen er - gennem en spændende og engagerende formidling af Det Sydfynske Øhavs fortid - at bevidstgøre den besøgende om vore forfædres liv og levned, både til lands og til vands, og dermed om områdets historiske baggrund og betydningen for senere tiders bebyggelse og erhverv. Forslaget fokuserer på at udvikle formidlingen af oldtidens lokaliteter og landskaber og dens spor. Det bør gøres både i form af på stedet informationer i form af skilte, foldere, mobiltelefoninformationer, guidede ture, og besøg på de relevante museer og andre samlinger. Områdets museer indeholder rige samlinger af oldtidslevn og de arkæologiske afdelinger på museerne i Svendborg og Rudkøbing har faglige forudsætninger for formidlingsopgaver. Et særligt fokusområde vil være fortidsminderne under vand i fx Lindelse Nor, der stiller helt specielle krav til beskuelse og formidling. En handlingsplan bør omfatte følgende elementer: - Samlet registrering af fortidsminder - Beskrivelse af deres tilstand og behov for restaurering - Formidling Der bør udarbejdes populære håndbøger om områdets historie, evt. opdelt efter historiske perioder og/eller geografiske områder. Indsatsen bør prioriteres således at følgende områder vægtes højest: - Pipstorn skov - Nakkebølle og Fjellebroen - Syltemade Ådal - Gudme-Lundeborg og Broholm - Lindelse Nor - Gråsten Nor - Helnæs Resultatet vil være en væsentlig bedre formidling af områdets fortidsminder, både i form af skiltning, turforslag m/u guide, foldere. Der vil skabes muligheder for at inddrage oldtiden aktivt i undervisningen ved ekskursioner, arbejdsark m.m. Forslaget vil dels øge lokalbefolkningens kendskab til dens eget område, og give turister en stor oplevelse af historien. Undervandsarkæologien er fx noget helt specielt, og vil kunne tiltrække flere turister 7.2.5: En bedre beslutningsproces op til og i en evt. nationalpark Deltagere: Jens Zimmer (tovholder), Ulrik Møller Andreasen, Mikael Grønlykke. 19

20 I hver af de fire hovedarbejdsgrupper for kultur, natur, friluftsliv og erhvervsliv blev der nedsat en undergruppe med det formål at analysere og bearbejde de bekymringer, der måtte være vedrørende etableringen af en sydfynsk nationalpark og forholdene i denne efter etableringen. Ud fra materiale fra den nationale følgegruppe for de første 5 pilotprojekter, internet- og pressemateriale for projekterne Thy, Mols Bjerge, Læsø, Møn og Kongernes Nordsjælland, og de indmeldte bekymringer til det sydfynske projekt udmønter der sig hurtigt et sæt af problemstillinger, som er særligt presserende for processen i det sydfynske projekt, hvor undersøgelsesområdet i forhold til flere af de andre projekter har en rimelig høj befolkningstæthed, samtidig med at kun en lille andel af det samlede areal er offentligt ejet (ca. 4%, sammenholdt med 75% (Thy), 25% (Mols Bjerge) og Møn (15%)). Det drejer sig om tidlig inddragning af lodsejerne i undersøgelsesområdet generelt og i forhold til fremlagte indsatsområder, og klare udmeldinger vedr. frivillighed og nødvendigheden af bred lokal opbakning. Undergruppen har på det grundlag fremsat en række forslag til afklaring og afhjælpning af problemerne, hvoraf flere p.gr.a. det på forhånd fastlagte tidsskema og manglende villighed til at ændre dette, ikke har kunnet effektueres, og derfor må søges kompenseret for i det videre forløb. Det kan også anbefales at reducere nationalparkens størrelse væsentligt i forhold til undersøgelsesområdet, under hensyntagen til de store driftsudgifter, herunder kompensationer, som en nationalpark med en sammensætning som den sydfynske vil kræve. Fordelene ved en gennemførelse af forslagene vil være, at nationalparken såvel i sin afgrænsning og sit indhold kunne leve op til begrebet frivillighed i forhold til lodsejere og lokalbefolkningerne, og derved blive baseret på bred lokal opbakning indenfor de deltagende områder og vedrørende de aktiviteter, der iværksættes. Hvis lokalbefolkningen i undersøgelsesområdet fik reel indflydelse, ville dette styrke det naturlige ejerforhold, som er den bedste garanti for bæredygtigheden. 7.3: Prioritering og valg Behandlingen af indsatsbeskrivelserne i arbejdsgruppen Alle de 5 oplæg til indsatsområder er blevet fremlagt mundtligt og skriftligt i arbejdsgruppen og diskuteret på gruppens 3. møde, hvor forfatterne til beskrivelserne modtog kommentarer fra resten af arbejdsgruppen og fra sekretariatet. På dette grundlag har undergrupperne lavet de endelige beskrivelser af indsatsområder, som indgår i arbejdsgruppens rapport dels som uredigerede bilag (bilag 5) og dels som forkortede udgaver her i selve teksten. Arbejdsgruppen betragter de fem indsatsområder som sidestillede, da de på mange måder supplerer hinanden. Der har ikke været foretaget en prioritering imellem dem. Det skal bemærkes at der ikke er udarbejdet et særskilt indsatsområde for herregårdsmiljøerne, hvilket man kunne have forventet ud fra de store kulturhistoriske værdier der knytter sig til emnet. Dette er ikke udtryk for at området ikke prioriteres, men at arbejdsgruppen finder emnet godt belyst med ideer og forslag til formidling i den faglige analyse. 20

21 7.4: Input fra de lokale arbejdsgrupper Den lokale arbejdsgruppe på Ærø skriver bl.a.: Undergruppens arbejde er begrundet med, at Ærøs stemme ikke har kunnet få lydhørhed i hovedarbejdsgrupperne. Dette kan begrundes med tre hoved punkter. 1. En uklar debat proces, hvor skeptiker synspunkter ikke er velkomne. Prioritering af ideer og debat af de enkelte punkter ikke har fundet sted. Da der kun føres beslutnings referat kommer de ærøske bemærkninger ikke med. 2. Der er en meget stor kulturforskel på områdets muligheder og tarv. Ærø er den eneste ikke bro-faste ø, med et fuldt fungerende samfund, som befolkningen ønsker at bevare. 3. En ekstrem lav deltagelse af ærøboer i hovedarbejdsgrupperne. Der er ingen lokal forankring. Ca. en promille af øens befolkning har deltaget i arbejdsgrupperne Kultur. Kulturhistorisk er Ærø en del af Slesvig og har som sådan ikke andet end kirken, sundhedsvæsen, uddannelse og kommunalt skabte forhold til fælles med Sydfyn. Med Langeland har Ærø meget lidt til fælles. Ærøs placering midt i kongeriget er stadig intakt efter mere end tusind år. Denne placering vurderer gruppen, bidrager til en meget stærk branding i Østersøen/ Sydfynske Øhav. Navnet Ærø vil gruppen vurdere har en meget stærkere branding i området end Sydfyn. Ingen vil være i tvivl om at Ærø i kraft af navnet er en ø og her sejler man til. Afgrænsningen af Sydfyn er derimod diffus. Den ærøske fane og Ærø Kommunes ret til at bruge monarkens split flag er enkelte stærke elementer i Ærøs branding. Konklusion: Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene. Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag. Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg må der forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver minimal anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser og tilskuds kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning. Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund. Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge skriver bl.a.: (Se vedlagte notat) Den lokale arbejdsgruppe om Skoven skriver bl.a.: Gruppen har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000ha skov. Repræsentationen på areal er over 65% af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og store ejendomme. Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de får (to skove), der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en nationalpark. Begge grupper har bidraget til nedenstående diskussion om fordele og ulemper. 21

22 Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå skravering. 1. Lokalgruppen primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. 2. Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte bilag 1. Lokalgruppens medlemmer ser på den lange bane at udpegningen af området til Nationalpark medfører at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende er bevidste om at de er i en nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes som om den er offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten. Gruppen er vidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig bais ifølge loven om Nationalparker. Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område. Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder. Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet. Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige mulighederne. Gruppen har forstået at arbejdsgruppen kun modtager forslag der er positive over for en Nationalpark. Vi anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag. Småøernes arbejdsgruppe skriver bl.a.: Ø-kulturen er især en maritim kultur, som lever i bedste velgående, både i form af gamle skibe og både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne lystsejler-kultur. Denne kulturarv bør støttes og udvikles. Og derfor er øernes havne af stor betydning for både fastboende og turister. Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og man ønsker at kunne få tilskud til at vedligeholde husene med gamle metoder og materialer, så de ikke bliver ødelagt af plastik-vinduer, mv. Det er vigtigt at fastholde at øerne ikke skal være frilandsmuseer, men hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven. Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ø-livet dog stadig præget af nogle af de gamle dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls og initiativ. På øerne er der et rigt og levende foreningsliv, og man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i lokalsamfundet. Derfor tages der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra idé til handling. Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale. Støtte til bevaring og udvikling af maritim kultur (skonnerter, smakkejoller, havne) Tilskud til oprindelige materialer til vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger Miks det bedste fra den gamle ø-kultur med moderne livsførelse. 22