Korpsledelsesmøde den oktober 2013 Referat

Transkript

1 Korpsledelsesmøde den oktober 2013 Referat Mødested og tid FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V Fredag den 25/ kl. 19:00 22:15 Lørdag 26/ kl. 8:30 19:00 Søndag 27/ kl. 8:00 13:15 Deltager Marianne Karstensen, Morten Kern-Jespersen (afbud punkt 20-26, delvist punkt 21), Søren Eriksen, Karen Vejby, Mia Rangholm Varming (afbud punkt 1-9), Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert Sørensen (afbud punkt 20-26, delvist punkt 21), Jørgen Svenstrup, Rasmus Jensen (afbud punkt 20-26, delvist punkt 21), Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen, Charlotte Bach Thomassen, Bie Andersen (Referent) Afbud: Julie Rasmussen Gæster: Friluftsekspressen ved Bie Andersen pkt. 9 Uniformsudvalget ved John Lange pkt. 15 IC er Stine Kofoed Frederiksen pkt. 20 Ejendomsstrategiudvalget ved Klaus Bergulf, Rasmus Damkjær-Ohlsen og Søren Andresen pkt Godkendelse af dagsorden 1.1 Dagsorden KOL oktober 2013 Dagsordenen blev godkendt med de annoncerede bilag. 2. Referat fra møder til orientering 2.1 KOL mødet den august KOL mødet den 4. september KOL mødet den 24. september KOLFU mødet den 24. september KOLFU mødet den 8. oktober

2 Generalsekretæren bekræftede, at kommentarer til juni-mødets referat var imødekommet, hvorefter korpsledelsen tog referaterne til efterretning. 3. Meddelelser Spejdernes visionsmøde Marianne Karstensen orienterede om visionsmødet, der blev afholdt lørdag den 12. oktober. Billeder af processen er fremsendt til korpsledelsen. Visionen Alle skal have en ven, der er spejder blev anerkendt og konkretiseret, for at visionen kan levendegøres i det fælles spejderarbejde. Korpsledelsen anerkendte visionsprocessen og gav udtryk for, at det er en god basis for det fælles arbejde fremover og omkring Spejdernes Lejr. Der var enighed om og tilfredshed med, at visionen taler ud af organisationen. Korpsledelsen drøftede engagementet i det tværkorpslige samarbejde. Der blev givet udtryk for, at det vil være interessant, hvis også medlemmer af de enkelte korps, som ikke sidder i korpsledelsen, kan deltage i det tværkorpslige samarbejde. Spejdernes Lejr 2017 Korpsledelsen blev orienteret om partnerskabsmaterialet til SL2017. Der er et stort potentiale for at gøre lejren til en ny fælles lejr og ikke blot en SL2012 version 2.0. Der er kandidater til lejrchefposterne fra både KFUM-spejderne og Det Danske Spejderkorps. Vibeke Riemer deltager i den sidste del af udvælgelsesproces og varetager profiltest af kandidater. Bestyrelsen arbejder ud fra en plan om forhåbentlig senest den 15. november at kunne offentliggøre lejrcheferne. Opsigelse af Morten Jepsen fra Stevninghus Korpsledelsen blev orienteret om afskedigelsen af Morten Jepsen og baggrunden for opsigelsen. Der er tæt dialog med forretningsudvalget på Stevninghus og opbakning fra hytteudvalget til beslutningen. Der er møde i næste uge i forhold til den videre proces. Salg af Holmgaard Korpsledelsen blev orienteret om et tilbud, der er kommet på salg af Holmgaard. Salg af Holmgaard sendes i skriftlig behandling i korpsledelsen. Spejdercheferne pointerede, at fortrolige bilag er fortrolige og bør behandles derefter. 4. Skriftlig behandling til orientering

3 4.1 Indstilling Beslutning Kaution for Søndermarken Gruppe 4.2 Indstilling fra DDS Uddannelse om ekstra udgifter ifm. 250 ekstra PLan-kursister 4.3 Indstilling Bookingsystem til ejendommene Indstilling om Beslutning Kaution for Søndermarken Gruppe blev godkendt i skriftlig behandling. I den skriftlige behandling blev der udtrykt behov for at udarbejde principper for kautionering samt i det pågældende projekt at udarbejde en plan med projektmilepæle inklusiv opfølgning. Desuden, blev der givet udtryk for, at principper om kautionering skulle drøftes på nærværende korpsledelsesmøde. Indstilling fra DDS Uddannelse om ekstra udgifter i forbindelse med 250 ekstra PLan-kursister blev godkendt i skriftlig behandling. I den skriftlige behandling blev der udtrykt et behov om en fremadrettet dialog med DDS Uddannelse om realistisk budget, herunder at opridse konsekvenser ved færre/flere deltagere. Indstilling Bookingsystem til ejendommene blev godkendt i skriftlig behandling. 5. Økonomi kvartalsrapport, 3. kvartal 5.1 Estimat for regnskab 2013 Generalsekretæren orienterede korpsledelsen om estimatet for regnskabet Udbyttet i SpejderSport er højere end antaget. Pantebreve til efterskoler har taget lang tid at få tinglyst og lånene er endnu ikke udbetalt. Likviditeten i korpset er dog i disse uger alligevel lav. Der blev spurgt ind til hvilken beslutning, der ligger til grund for, at efterskolerne skal stille sikkerhed for korpset. Dette gav anledning til en drøftelse om, hvordan beslutninger bliver ført til referat og efterfølgende implementeret. Estimatet for regnskabet 2014 ligger i korpsrådsmødemappen. Der er pt. udfordringer med at trække tal fra økonomisystemet, fordi SAF er i gang med at skifte økonomisystem. Forskellen i indtægt på posten: Korpset i budget 2013 og estimatet for regnskabet 2013 skyldes momskompensationen fra SL2012 og det gældende princip om ikke at budgettere med momsindtægt. Det blev pointeret, at det er vigtigt at kunne kommunikere momskompensation og dens indvirkninger på budget og regnskaber. Korpsledelsen drøftede udfordringerne i anvende budgetterede midler afsat til aktivitet. Der er penge til flere aktiviteter, men der mangler af og til frivillige ressourcer til at bringe dem i spil

4 6. Fremdrift E2014, herunder økonomisk status 6.1 Økonomisk status E Prokura, økonomistyring, medarbejderressourcer E2014 Korpsledelsen blev orienteret om den økonomiske status samt de to første styregruppemøder. Der er en god dialog mellem Generalsekretæren og de økonomiansvarlige for lejren. Der er en generel interesse i at kommunikere og skabe en god kommunikativ platform for lejren. Styregruppen har opfordret til dialog mellem lejren og korpskontoret herom, hvilket har fundet sted. Der er en bekymring om, at tilmeldingerne ikke kommer i det tempo, som lejrledelsen ønsker, og det er den helt store udfordring. Der ikke nogen konkret betydning af E et i E2014. Lejren fremstår som en stor centerlejr eller jamborette med en ambition om at tilbyde en lederuddannelse. Lejren har skrevet et informationsdokument, som fremsendes korpsledelsen. Generalsekretæren uddybede prokuraregler gældende for lejrledelsen, hvordan der sikres økonomistyring af lejren i dialog mellem lejrledelse og korpskontor samt forventet træk på medarbejderressourcer i regi af Spejdernes Administrations Fællesskab. Korpsledelsen ønskede en præcisering af, at beløb over kr ,- skal godkendes af forretningsudvalgsmedlem fra Stevninghus og Generalsekretær i forening. Opstart af E2014 har været vanskelig, men at der nu er en god fremdrift, som korpsledelsen gerne vil støtte, således at lejren kommer godt på vej og godt i mål. Korpsledelsen opfordrede til at inkludere lejren i den mundtlige beretning på korpsrådsmødet. 7. Principper for kautionering 7.1 Indstilling Principper for kautionering Generalsekretæren har sammen med Økonomiansvarlig i SAF udarbejdet forslag til principper for kautionering. Principperne tager afsæt i den konkrete sag, der blev behandlet skriftligt jf. punkt 4.1. Indstillingen er en drøftelse, som overdrages til den kommende korpsledelse. Drøftelse: Principperne er tænkt som en hjælp og ikke et krav forud for beslutning for kautionering. Principperne bør indgå som en del af Økonomi- og ressourceprioriteringen og er tiltænkt korpsledelsen som en rettesnor

5 Det blev pointeret, at projektet skal have en stærk forankring, men at det ikke nødvendigvis behøver at være et lokalt projekt, der ligger til grund for kautioneringen. Kautionering kan være en strategisk beslutning for at få skabt flere projekter i organisationen og aktivere egenkapitalen til at skabe bedre aktiviteter for vores spejdere. Det skal være synligt, så alle grupper ved, det er en mulighed. Det blev forslået at beskrive, hvad kautionering er. Der bør sættes en ramme for, hvor meget korpset totalt set vil kautionere for. Der skal i så fald også tidsbegrænsning på. Korpsledelsen drøftede revisorernes påtegnelse om finansiel virksomhed. Korpsledelsen drøftede ydermere, hvordan grupperne kan opfordres til at skabe attraktive rammer for spejderaktiviteter. Korpsledelsen støttede principperne for kautionering og ser gerne at principperne suppleres med et eventuelt beløb, samt forskellige former og tidsbegrænsning. Principperne foreslås indarbejdet i den kommende revision af Økonomi- og ressourceprioritering der forelægges korpsledelsen til beslutning. 8. Evaluering af DDS deltagelse i Folkemødet på Bornholm Udgår efter aftale med DDS Relationer. I stedet fremsættes til foråret indstilling til korpsledelsen om Det Danske Spejderkorps deltagelse på Folkemødet 2014 med afsæt i erfaringer fra Beslutningen om at deltage i Folkemødet 2014 er allerede taget af spejderchefkredsen, så derfor udsættes punktet og vil i stedet blive en indstilling om, hvilke perspektiver det har for Det Danske Spejderkorps at deltage i Folkemødet

6 9. Afrapportering Friluftsekspressen 9.1 Indstilling Friluftsekspressen 9.2 Afrapportering 9.3 Status på målopfyldning december Oprindelig projektbeskrivelse 9.5 Evaluering fra samarbejdet med Brejning Efterskole 9.6 Artikel om Vildmarkstur 9.7 Regnskab pr. 11. september 2013 Bie Andersen fremlagde erfaringer fra projektet med overskrifterne: friluftseksperter større åbenhed samarbejde med efterskoler organisering med styregruppe sværere at bruge penge end forventet Korpsledelsen bemærkede, at projektet er spændende og rummer spændende perspektiver. Projektets indsatser og initiativer er værdifulde blandt andet i forhold til nye samarbejdspartnere, nye målgrupper, samarbejde med efterskoler mv. Korpsledelsen drøftede forankring af projektet, herunder ledelse af projektet og kobling til korpsledelse og hovedudvalg. Korpsledelsen var enige om vigtigheden af forankring af indsatser i vores udvalg og arbejdsgrupper og grupper. Det blev bemærket at et projekt som dette har forskellige faser i forhold til initiering, implementering og forankring, hvilket der bør tages højde i organisering af projektet. I forbindelse med evalueringen af projektet laves en forankringsplan for de enkelte indsatser og initiativer. 10. Kommissorium for DDS Program 10.1 Kommissorium DDS Program - justeret Korpsledelsen godkendte justeringer i kommissoriet

7 11. Fælles ulykkesforsikring 11.1 Indstilling ulykkesforsikring DDS version II Generalsekretæren orienterede korpsledelsen om ændringerne i indstillingen foretaget efter første behandling af indstillingen på korpsledelsesmødet i august Det er ikke er muligt alene at stille med en ulykkesforsikring for dem, der ikke er forsikret i forvejen privat. Det er heller ikke muligt at tegne særlige forsikringer ift. farlige aktiviteter. Til orientering har KFUM-spejderne en ulykkesforsikring for deres børn og unge, mens FDF har en, der gælder for alle over 15 år. Forsikringstilbuddet, beskrevet i indstillingen kan gælde både De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps Eventuelt beslutning om fælles ulykkesforsikring vil have budgetpåvirkning i Drøftelse: Flere i korpsledelsen gav udtryk for, at det er en stor præmie i forhold til erstatningssummer. Der blev givet udtryk for, at det vil være ansvarligt at tænke på børnenes sikkerhed og tryghed afledt af fælles ulykkesforsikring. Det blev nævnt, at korpsledelsen kun skal forholde sig til det, hvis det er et udtrykt ønske fra grupper. Det blev bemærket at tilbuddet er i tæt sammenhæng med udviklingsplanen. Det er et stort problem, at mange børn ikke er forsikrede. En ulykkesforsikring vil også være en støtte og tryghed for ledere i grupperne. Det blev nævnt, at der i stedet bør kommunikeres endnu stærkere, at børn skal have egen ulykkesforsikring. Det blev bemærket at ulykkesforsikring er langt væk fra vores kerneydelse. Og at det er mange penge der ville gå hertil i forhold til kontingentet. Det er meget formynderisk at belære halvdelen af befolkningen, hvordan de skal forholde sig til forsikringer. Herunder at det er en personlig sag, hvordan man ønskes forsikret. Det blev foreslået at tage en dialog med grupperne om behovet på det kommende korpsrådsmøde. Muligheder for at tegne en fælles forsikring for alle spejderne i Danmark blev drøftet. Korpsledelsen godkendte ikke indstillingen

8 12. Medlemsstatistik 12.1 DDS Statistik 3 kvartal 2013 Korpsledelsen blev orienteret om medlemsstatistik for 3. kvartal. Tallene for kvartalet er gennemsnitstal. Dette er første udgave af kvartalsvis medlemsstistik, som den fremover vil fremlægges korpsledelsen. Korpsledelsen foreslog at opdele gruppen årige i grupperne årige og årige. Korpsledelsen foreslog at supplere med gruppestatistik en gang årligt og fandt det interessant, at se på gruppernes medlemstal i forhold til det pågældende områdes demografi. Korpsledelsen tog statistikken til efterretning og gav udtryk for, at det er et godt materiale, og at statistikken et vigtigt syringsværktøj. 13. Medlemsbegrebet pr Indstilling Medlemsbegrebet i Det Danske Spejderkorps Generalsekretæren orienterede om indstillingen, der beskriver en anden tilgang til opgørelse af det årlige medlemstal i Det Danske Spejderkorps. Opgørelsen er af administrativ karakter, men vil kræve kommunikation til grupper og enkelte ændringer i Blåt Medlem. Nyt medlemsbegreb vil ikke få økonomiske konsekvens for grupperne eller ændrer medlemshåndteringen overordnet set. Ændringerne i medlemsbegrebet foretages i tæt samarbejde KFUM-spejderne og De grønne Pigespejdere. Således vil spejderkorpsene opgøre medlemstallet ens, og derved kan vi sammenligne medlemstal med lignende organisationer fx Idrætsforeninger, Ungdommens Røde Kors mv. Drøftelse: Der er fordele ved at opgøre medlemstallet som vi gør det i dag - øjebliksbillede, hvilket også kan have principiel karakter. Der kom forslag om at arbejde med en elektronisk indmeldelsesmulighed som følge af ændringer i medlemsbegrebet. Det blev bemærket at denne beslutning er en normalisering i forhold til det folkeoplysende arbejde og en måde at imødekomme det, man gerne vil med loven

9 Det blev foreslået at kommunikere med statistik for såvel aktive som ikke aktive, for at sikre synlighed i overgangen til nyt medlemsbegreb. Det blev understreget, at det er vigtigt med god kommunikationen omkring de ændringer der kommer i Blåt Medlem. Korpsledelsen foreslog at ændre grupper og enheder til grupper og andre enheder. Korpsledelsen godkendte indstillingen. 14a. Omorganisering af SAF, herunder evaluering 14.1 Indstilling Beslutning Proces for omorganisering af SAF, herunder evaluering 14.2 SAF nuværende vedtægter 14.3 SAF Strategi SAF Beretning Referat generalforsamling a. blev behandlet efter punkt 19. Erik Friis orienterede om baggrunden for indstilling. Drøftelse: Indstillingen blev gennemgået og kommenteret. Jf. punkt 14b blev det besluttet at gå i dialog med De grønne pigespejdere omkring ønsker til SAF og organisering heraf. Korpsledelsen drøftede den forelagte proces omkring vedtægtsændringer. Korpsledelsen godkendte indstillingen med justeringer, der behandles fortroligt af hensyn til den kommende dialog med De grønne pigespejdere. 14b. SAF Drøftelse af proces og stillingsbeskrivelse for ny administrationschef Ingen bilag

10 14b. blev behandlet før 14a. Korpsledelsen blev orienteret om den forudgående proces, der har været op til dette punkt. Spejdercheferne inviterede til at drøfte andre organiseringsmuligheder i SAF med anledning i at administrationschefen har fået nyt job og har givet sin opsigelse. Korpsledelsen drøftede forskellige muligheder i forhold til en kommende proces og besluttede at give Spejdercheferne og Erik Friis mandat til at gå i dialog med De Grønne Pigespejdere og bestyrelsen for SAF. 15. Uniformskollektion 15.1 Indstilling Orientering Uniformskollektion oktober 2013 John Lange præsenterede den nye kollektion. Korpsledelsen roste arbejdet i udvalget og den flotte uniformsskjorte samt logovarer/uniformstilbehør. Uniformskollektionen præsenteres på kommende Korpsrådsmøde. Korpsledelsen takkede for uniformsudvalgets indsats. 16. Tilbagemelding fra arbejdsgruppe Overlevering til ny korpsledelse følger Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen redegjorde for arbejdsgruppens forslag til, hvad der skal overleveres til den ny korpsledelse: opdatering af listen over styringsdokumenter, opdatering på status fra hovedudvalgene via kontaktpersoner, opdatering for plan over indsatser og referater Der blev spurgt ind til formidling af dokumenter, og det blev nævnt, at det vigtigste er, at der er udarbejdet en dokumentoversigt. Det blev bemærket, at den nye korpsledelse ydermere fremlægges resultatet af igangværende situationsanalyse, der tager afsæt i hoveudvalgsformænd og deres vurdering af relation til korpsledelsen, øvrige hovedudvalg, underudvalg, kontoret mv. Det blev bemærket, at enkelte hovedudvalgsformænd går af i forbindelse med korpsrådsmødet, hvilket betyder at spejdercheferne vil overtage ansvaret, hvor der mangler hovedudvalgsformænd, jf. prokura beskrevet i økonomivejledningen

11 Korpsledelsen tog orienteringen til efterretning. 17. Personindstillinger 17.1 Indstilling fra DDS Relationer ift. DUF Delegeret møde Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen orienterede om indstillingen og Generalsekretæren redegjorde for baggrunden for at indstille en anden kandidat end nuværende. Korpsledelsen tog valget af Landssamrådets styrelseskandidater, hvor DDS kandidat ikke blev valgt, til efterretning. Korpsledelsen drøftede betydningen af, at DDS ikke har en repræsentant i DUF s styrelse i kommende periode. Drøftelse: Der blev spurgt ind til, hvilke konsekvenser det har for organisationen og signalværdien med de indstillede kandidater. Der blev gjort rede for, hvordan kandidaterne blev valgt. Der blev udtrykt stor tillid til en tæt sparring med DDS Relationer, der har stor indsigt i DUF procedure og politik. Der var enighed om, at Det Danske Spejderkorps skal arbejde for at få en plads i Tipsudvalget, jf. valget af kandidater i Landssamrådet. Korpsledelsen drøftede engagementet og repræsentationen i Landssamrådet. Det blev på den baggrund foreslået at se på, hvilke partnerskaber, det giver mening for Det Danske Spejderkorps at engagere sig i. Korpsledelsen godkendte at Jens Malskær er ny styrelseskandidat for Det Danske Spejderkorps og Mathias Faaborg suppleant. 18. Foreningernes foreningsretlige status 18.1 Indstilling Drøftelse Foreningernes foreningsretlige status 18.2 Notat fra Niels Gundersen 18.3 Notat fra vores Advokat, Horten, Advokat Anders Valentiner-Branth 18.4 Udkast til bilag til Notat fra vores Advokat, Horten, Advokat Anders Valentiner-Branth Spejdercheferne orienterede korpsledelsen om processen og formålet med punktet. Generalsekretæren præsenterede problemstillingen og redegjorde for advokatens notat

12 Drøftelse: Korpsledelsen drøftede indholdet er notatet, der bekræfter at med foreningsstrukturen i DDS kan grupper indrette sig som selvstændige foreninger uden at komme i modstrid med DDS love. DDS love kan også rumme, at grupper indretter sig som organisatoriske underenheder uden retlig status som selvstændige juridiske enheder. De fleste grupper vil formentlig have indrettet sig som en selvstændige forening (egen økonomi, CVR.nr, aftaler med tredjemand i eget navn, egen medlemshåndtering). Fremadrettet bør det overvejes at tydeliggøre lovene i Det Danske Spejderkorps i forhold til varsel for opsigelse af aftale, altså tilbagekaldelse af anerkendelse, konsekvenser ved tilbagekaldelse af anerkendelse samt betydning af at være en enhed i DDS, herunder hvordan man melder sig ud som gruppe, når disse kan betragtes som selvstændige enheder. Generalsekretæren fremsender brev til Niels Gundersen udarbejdet af korpsets advokat og fremsender notat om foreningsstrukturen i Det Danske Spejderkorps til lovudvalget. Foreningsstrukturen i Det Danske Spejderkorps og notat om foreningernes foreningsretlige status forelægges den nye korpsledelse. 19. Korpsrådsmødet den mundtlige beretning og præsentation af regnskabet 19.1 Indstilling Mundtlig beretning og præsentation af regnskab Drøftelse: Marianne Karstensen redegjorde for indstillingen og lagde op til gruppearbejde for at sætte ord på de emner, der er relevante at tage med i beretningen. Korpsledelsen kom med forslag til emner og prioriterede de emner, der bør indgå i beretningen. Det blev foreslået at beretningen forholder sig til de fire indsatsområder fra udviklingsplanen og kategorisere emnerne ift. det. Korpsledelsen drøftede, hvordan beretningen skal fremlægges. Korpsledelsen ser gerne en beretning, der tager de fleste emner med fra bruttolisten. Korpsledelsen besluttede at spejdercheferne fremlægger den mundtlige beretning. Spejdercheferne fremlægger regnskabet for

13 20. Global Girls Entrepreneurship Programme 20.1 Indstilling Orientering fra Pigespejdernes Fællesråd Danmark 20.2 Bilag 1.a 20.3 Bilag 1.b 20.3 Bilag 2.a 20.4 Bilag 2.b 20.5 Bilag 2.c 20.6 Bilag 2.d Vedtægtsændringer: Stine Kofoed Frederiksen orienterede om de ændrede vedtægter for Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PDF). Grønlands Spejderkorps har fået observatørstatus, hvilket har medført ændrede stemmetal for de øvrige organisationer. Korpsledelsen skal godkende vedtægtsændringerne. Korpsledelsen spurgte ind til Danske Spejderkorps Sydslesvig og deres medlemskab. Korpsledelsen godkendte de forelagte nye vedtægter. Vision og Mission: Korpsledelsen blev orienteret om arbejdet med ny vision og mission for PFD. Der kom kommentarer og forslag til ændringer fra Korpsledelsen, der blev taget til efterretning. Det blev bemærket, at vision og mission ikke vil blive behandlet yderligere i Korpsledelsen. Korpsledelsen anbefalede at PFD samarbejdet præsenteres for den nye korpsledelse. Global Girls Entrepreneurship: Stine Kofoed Frederiksen orienterede om samarbejdet med movementum ApS og projektet Global Girls Entrepreneurship. De to parter, PFD og movementum ApS, får tildelt midler for hvert nyt projektland, der startes projekt i. Drøftelse: Der er et stort potentiale i at kommunikere spændende projekter, som fx Global Girls Entrepreneurship. Korpsledelsen foreslog at koble kommunikationskonsulenterne tættere på projektet

14 Det blev bemærket, at det er vigtigt at italesætte WAGGGS i denne sammenhæng. Der er en tæt sammenhæng til beslutningsforslaget B1 om pigernes medlemskab i WOSM på kommende korpsrådsmøde. Korpsledelsen gav udtryk for det store potentiale i at få unge kvinder på udveksling gennem projektet. Projektet har en tæt sammenhæng til Det Danske Spejderkorps kommunikationsstrategi. Det blev nævnt, at Spejderrelationer, et underudvalg i DDS Relationer, arbejder på at finde en frivillig til at sikre kommunikationen i projektet. Det blev bemærket, at man fremover kunne overveje at afsætte 7% af til kommunikation i projekter på lige fod med de 7%, der ofte kan afsættes til administration. Det blev nævnt, at Det Danske Spejderkorps skal være bedre til at kommunikere strategisk om de internationale tværkorpslige projekter. Kommunikation om det fælles spejderarbejde i Danmark har fået en særlig opmærksomhed fra spejderchefkredsen. Korpsledelsen bemærkede, at der ikke har været kommunikeret tilstrækkeligt om WAGGGS og WOSM i Det Danske Spejderkorps det forgangne år på trods af, at det har været et indsatsområde i løbet af året. Det blev nævnt, at det ikke er WAGGGS og WOSM som organisationer, der er interessante, men derimod indsatserne. Internationale oplevelser og globale aktiviteter (IOGA) blev drøftet, og det blev bemærket, at sammenhængen til IOGA ikke er helt klar, men at der bliver brugt energi på at skabe en klar snitflade mellem de aktiviteter, der ligger i henholdsvis IOGA og Spejderrelationer. Der er meget aktivitet i IOGA, men effekten af aktiviteterne er ikke tydelig i organisationen. Der skal være en bedre kobling mellem kommunikationsaktiviteter,-folk og de personer, der arbejder med de internationale relationer og aktiviteter. Der blev spurgt ind til økonomien i projektet ift. at movementum ApS får både opstartsmidler og betaling for konsulentydelser. Dette blev forklaret med, at movementum ApS har udviklet et unikt koncept. Der blev orienteret om, at samarbejdet med movementum ApS vil blive evalueret efter pilotprojektet. Korpsledelsen foreslog at projektet nævnes i den mundtlige beretningen på korpsrådsmødet. Der opstod en drøftelse af, at det ville være gavnligt med et punkt på korpsledelsens møder om gensidig orientering i forhold til aktuelle sager i regi af PFD og FDD. Det blev også nævnt, at der er mange fora, som for eksempel Spejderne i Danmark, Landssamrådet, Komiteen til støtte for internationale spejderformål, hvor forskellige personer deltager uden at der nødvendigvis er en koordinering på tværs. Det blev bemærket at organiseringen med Spejderrelationer i et underudvalg er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig. Korpsledelsen udtrykte stor tilfredshed med PFD projektet - Global Girls Entrepreneurship

15 21. Korpsrådsmødet Lov- og beslutningsforslag 21.1 Indstilling Lov- og beslutningsforslag til KRM 21.2 Indstilling Ændringsforslag Lov- og beslutningsforslag til KRM Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen redegjorde for punktet, der har til formål at klæde korpsledelsen på til at debattere lov- og beslutningsforslag på korpsrådsmødet. Punktet blev behandlet delvist lørdag og delvist søndag af hensyn til logistikken på mødet. Den første del af behandlingen handlede om de lov- og beslutningsforslag, der skal behandles i torveboderne. Drøftelse: Korpsledelsen gav udtryk for, at der er behov for en økonomisk redegørelse for beslutningsforslag B4. Korpsledelsen drøftede, om man som korpsledelse ønskede at fremsætte et ændringsforslag til B4. Der blev stillet forslag om, at korpsledelsen kan stille et ændringsforslag på baggrund af debatterne i torveboderne. Korpsledelsen besluttede at holde muligheden åben for at mødes kl lørdag aften på Korpsrådsmødet for at beslutte eventuelle ændringsforslag og drøfte ændringsforslag korpsledelsen ønsker at støtte. Den anden del af behandlingen af punktet var en drøftelse af lovforslag L11. Det blev bemærket, at det er muligt at give dispensation i stedet for at ændre lovene for hele landet, når problemet er lokalt. Det blev drøftet, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre forskel på medlemmer i divisionsledelsen. Korpsledelsen har fremsat lovforslag L2 og drøftede effekten af det stillede forslag. Korpsledelsen bemærkede, at intentionen med L2 var at styrke gruppelederens ledelseskompetence. Teksten er dog ikke helt præcist og derfor vil Korpsledelsen være lydhør over for at støtte et eventuelt ændringsforslag fremsat på korpsrådsmødet. Det blev bemærket, at man bør orientere om, at det er ikke er på grupperådsmøder, man vælger gruppeledere. Indstilling om ændring til L3 Marianne Karstensen motiverede for bilag 21.2, som er en indstilling til et ændringsforslag til L3. Korpsledelsen drøftede kønsperspektivet, hvis L3 bliver godkendt på Korpsrådsmødet. Det blev understreget, at der i organisationen eksisterer et princip om repræsentation med maksimum 2/3 af et

16 køn, og at der er tillid til at korpsrådet vælger under hensyn til dette princip. Det blev foreslået at dirigenten kan pointere princippet. Korpsledelsen drøftede for og imod at tilføje en tekst til forslaget omkring en forlængelse af indstillingsfristen for det køn, der ikke er repræsenteret tilstrækkeligt. Da konsekvenserne ved dette er kompliceret at gennemskue, gik man ikke videre hermed. Korpsledelsen godkendte ikke indstillingen om ændringsforslag til L3. Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen orienterede ved afslutningen af punktet om de mange tilmeldte til Korpsrådsmødet, hvilket vil betyde en overskridelse af budget. Indstilling om godkendelse af en udvidelse af budgetramme for korpsrådsmødet sendes til skriftlig behandling i korpsledelsen. 22. Ejendomsstrategi m/gæster (Klaus Bergulf, Rasmus Damkjær-Ohlsen og Søren) 22.1 Indstilling til Korpsledelsen Overordnet ejendomsstrategi Strategi for ejendomsområdet Baggrundsmateriale for ejendomsstrategien 22.4 Faktablade for de enkelte ejendomme DDS Økonomi og Ressource prioritering Anbefalinger fra økonomisk seminar januar 2013 Jørgen Svenstrup orienterede om arbejdet med ejendomsstrategien og gjorde rede for udvalgets opgave og formål. Som en del af indstillingen blev Korpsledelsen bedt om at drøfte den fremtidige organisering af ejendommene. Jørgen Svenstrup roste samarbejdet med DDS Uddannelse og nævnte, at der er foretaget et vigtigt arbejde med strategien. Ejendomsstrategiudvalget indstiller til korpsledelsen at godkende ejendomsstrategien, hvorefter der skal arbejdes videre med investeringsplan og implementering. Klaus Bergulf orienterede om ejendomsstrategien og om forskellige emner som frivillighed omkring hytterne, vigtigheden af rammer for det gode spejderarbejde, servitutter på de enkelte ejendomme og nødvendigheden af planer for vedligehold af såvel hytte som areal. Derefter blev ejendomsstrategien gennemgået. Drøftelse: Kommentarer til strategien:

17 Det blev bemærket, at strategien ikke omfatter en beskrivelse af, hvor mange ejendomme Det Danske Spejderkorps vil have eller hvilken kvalitet de skal have. Desuden blev det bemærket, at der mangler overblik over ejendommenes belægningsgrad. Det kan fremskaffes manuelt på nuværende tidspunkt og fremover vil det kunne fremkomme via det kommende bookingsystem. Der var kommentarer om, at faciliteter til teambuilding gerne må fremgå tydeligere af ejendomstyperne. Der bør tænkes i uderummet til patruljearbejdet. Korpsledelsen ønskede, at der kommer mål omkring standarden for rengøring, vedligehold og faciliteter fx niveau svarende til 4-stjernet vandrerhjem for konference-/udlejningsejendomme. Det blev foreslået at fjerne punkt 2.f. under konference-/udlejningsejendom. Det blev bemærket, at strategien skal være et udgangspunkt i forhold til den retning, korpset gerne vil udvikles i. Korpsledelsen drøftede de forskellige ejendomstyper samt hvordan korpsets ejendomme falder ind i typerne. Naturejendommene er en særlig kategori, som er attraktivt område for Det Danske Spejderkorps, fordi det i særlig grad understøtter spejdernes aktiviteter. Det blev bemærket, at man skal tænke sig godt om, hvis man ønsker at sælge Holmskov. Korpsledelsen drøftede mulighederne for at opkøbe mere jord, evt. i samarbejde med fonde. Ejendomsstrategiudvalget har ikke taget dette med som en del af strategien, men det kan overvejes eventuelt i samarbejde med de andre korps. Udvalget nævnte, at det er en del af strategien ikke at reducere arealer og skov. Korpsledelsen drøftede ønsket om at være til stede på Bornholm. Det blev bemærket, at den langsigtede strategi bør lægge op til en investering i ejendommene og faciliteter, så de kan benyttes til uddannelsesfaciliteter. Organisationen skal turde investere i faciliteter for at tiltrække flere kurser og uddannelser, og samtidig skal DDS Uddannelse samt andre arrangementer forpligte sig til at benytte ejendommene. Det blev ydermere bemærket, at det er en god ide at knytte aktivitetsfolk tæt på hyttefolk. Korpsledelsen drøftede, hvorvidt der skal være flere eller færre ejendomme, og hvordan investeringen skal prioriteres. Proces: Ejendomsstrategiudvalget tager korpsledelsens kommentarer til efterretning og opdaterer ejendomsstrategien. Derefter fortsætter ejendomsstrategiudvalget med at udarbejde investeringsplan i relation til ejendomsstrategien. Investeringsplanen fremlægges korpsledelsen primo Det blev pointeret, at det er vigtigt, at der gives et mandat og råderum til et eventuelt kommende ejendomsudvalg. Ejendomsstrategiudvalget vil deltage på korpsrådsmødet

18 Strategien overdrages til den ny korpsledelse med en anbefaling om organisering af ejendomsområdet herunder nedsættelse af udvalg og oplæg til kommissorium. Ændringer: Korpsledelsen besluttede at: DDS Økonomi flyttes op under DDS Drift og Service i Interessenter. Der skal tilføjes et mål om at øge arealerne omkring de ejendomme, der investeres i. Der skal tilføjes et mål for kvalitetsniveau. Der skal beskrives mekanisme for reinvestering i et område. Tilføje attraktive, så der i formålet står: Sikre eksistensen af attraktive faciliteter. Der tilføjes en præcisering omkring målsætning for udlejning til spejdere. Korpsledelsen godkendte ejendomsstrategien under forudsætning af, at den opdateres med de ændringer, der er kommet under drøftelsen af strategien, se ovenfor. Ejendomsstrategien skal udbygges med mulighed for de forskellige organisationsformer anført i pkt. 23 og der tages stilling til ønsket fremtidig organisationsform for de enkelte ejendomme i forhold hertil. Det blev besluttet at ejendomsstrategien fremlægges den nye korpsledelse til orientering med beslutning om investeringsplan. 23. Organisering af hytter og centre jf. Ejendomsstrategi 23.1 Organisering af vores ejendomme Punktet blev behandlet før punkt 22. Jørgen Stevnstrup gjorde rede for punktet, fremlage et overblik over nuværende organiseringsformer og lagde op til en drøftelse heraf. Drøftelse: Lejeaftalen med Egemosen blev drøftet som eksempel på en organiseringsform af ejendom. Og hvor der ligger en opgave i at følge op på lejeaftalens forpligtelser. Der et opmærksomhedspunkt på Thurøbund, hvor organiseringen ikke fungerer

19 Det blev bemærket, at det er nødvendigt med et ejendomsudvalg for at sikre implementering af ejendomsstrategien. Korpsledelsen drøftede fordele og ulemper ved selvejende institutioner, da man ved salg af en hytte til en selvejende institution, får frigjort kapital. Et scenarie er, at man kunne lave en strategi, hvor korpset vælger at sælge alle ejendommene til selvejende institution. Økonomisk ville det frigøre korpset for risici og give mulighed for at fokusere på spejderaktiviteter. Det vil dog have en masse konsekvenser, som ikke er belyst. Korpsledelsen drøftede den ledelsesmæssige opfølgning på ejendommene. Der blev gjort rede for historikken omkring det tidligere ejendomsudvalgs nedlæggelse. Det blev understreget at værdien er stor i korpsets ejendomme, og ikke opgjort hvis man tæller ejendomme i regi af grupper og divisioner med. 24. Eventuelt Ingen bilag Søren Eriksen orienterede om, der er fundet en ny midlertidig formand for Gruppeudvikling under DDS Gruppeliv. 25. Kommunikation fra mødet Ingen bilag Næste deadline for infobrev er Næste deadline for nyhedsbrev er Følgende emner kommunikeres via Korpsrådsmøde: Ejendomsstrategien Ny uniformsdel Projektet Global Girls Entrepreneurship 26. Evaluering af mødet Ingen bilag Korpsledelsen udtrykte tilfredshed med at dagsordenen var udkommet i god tid. Derudover ønskede man bilag fremsendt inden for fristen. På trods af manglende bilag inden for fristen, var der stor fleksibilitet i forhold til at behandle punkter

20 Det blev foreslået, at beslutningspunkter kan have en længere deadline for bilagsfrist end orienteringspunkter og at punkter med mange bilag kræver en indstilling, der dermed også fungerer som læsevejledning. Det blev nævnt, at det var et langt møde med mange og komplekse punkter, der kom vidt omkring i organisationen. Korpsledelsen gav udtryk for et godt, hyggeligt og effektivt møde