Salmer: 176, 840, 84, 86, 81, 80

Transkript

1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem:»gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.«det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:»sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:»hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«matthæusevangeliet 21,1-9 Salmer: 176, 840, 84, 86, 81, 80

2 PRÆDIKEN Hvem har ikke prøvet at sidde med en smartphone, en bærbar, en tablet, PC eller en trådløs router, der bare ikke på nogen måde vil fungere? Det er, som om det er forhekset det hele har bare sat sig fast og vil hverken det ene eller det andet. Det kan være så helt utroligt irriterende, alting er låst og der er bare overhovedet ikke noget at gøre. Når man har prøvet at kontakte support tilstrækkeligt mange gange, ved man, at der er én ting, man altid bliver bedt om som noget af det første: At reboote, at genstarte sin enhed. Har du prøvet at genstarte din enhed? Og det er jo virkelig rigtigt, det kan have en helt mirakuløs effekt, når man får genstartet, og systemet får smidt de processer ud, der står i vejen for hinanden og blokerer det hele; pludselig fungerer det hele igen og alting virker, som det skal! I dag hører vi om et æsel. Et ganske almindeligt æsel. Og dog. For æslet i dag får en helt

3 anderledes fremtrædende position, end det ellers ville have haft, da det bliver en del af centrum i en verdenshistorisk begivenhed, da Jesus vælger at bruge det som ridedyr på sin vej op til og ind i Jerusalem og bliver modtaget som konge. Lige netop det dyr. Et dyr, vi er vant til at tænke på som genstridigt, stædigt og svært at have med at gøre. Som et, der nærmest skal trækkes i halen for at få det til at gå fremad. Præsten Gunda Jørgensen fortæller i en legende om, hvordan det egentlig kan være, at mennesker har det med at se skævt til æsler. Hvordan det gik til. Det hele begyndte, siger hun, ikke længe efter uddrivelsen af paradiset, da Kain slog sin bror Abel ihjel. Den dag, han blev så utroligt vred på ham, greb han bare ud efter det første, det bedste, han kunne finde, og det var tilfældigvis kæben fra et dødt æsel, der lå der på jorden, og så slog han Abel, så han faldt om og alt blodet løb ud af ham, og så var han død. Og Adam og Eva, der sørgede så slemt over hans død, forbandt fra da af æslet med det og mennesker var det siden fjendtligt stemt. Dér begyndte det. Men endnu værre blev det, da Noah under syndfloden skulle have alle dyrene gennet på plads i arken. For da det var æslets tur, blev det pludselig bare stående midt på landgangsbroen. Og så gik alting selvfølgelig i stå. Der blev en brægen og en muhen og en gøen og en

4 brølen af alle de dyr, der ikke kunne komme til, og Noah stod inde i arken og kaldte og lokkede, det bedste han kunne, for til sidst at begynde at skælde og smælde og vrisse, indtil han til sidst mistede besindelsen og råbte Kom nu, Satan stå i dig, dit dumme dyr! Så kan det nok være, der skete noget! Æslet på det nærmeste fløj ind i arken, som havde det fået et gevaldigt skub, og det var lige, hvad det havde! For der stod nu den onde selv og grinede Noah lige op i ansigtet: Tusind tak skal du have Noah, jeg var så bange for at drukne i den grumme syndflod, for jeg kunne ikke komme ind i arken. Gud har ordnet det sådan, at jeg kun kan komme i hus hos de mennesker, der påkalder mig, så da du sagde mit navn, kunne jeg gå lige ind! Jeg takker mange gange! Sådan gik det til, at ondskaben alligevel ikke blev udslettet i syndfloden, og alle gav naturligvis æslet skylden for det. Det æsel, Gunda Jørgensen fortæller om, er et, der går og falder i tanker, fordi det er ude på en lang vandring. Ikke en, det har lyst til, selvfølgelig, men nu er det altså sådan, og ved siden af det går en ung mand, som har sat sin kæreste op på ryggen af æslet. Hun er højgravid, og det bliver hun selvfølgelig

5 ikke lettere af, tænker æslet trist og surt. Hver gang, det forsøger lige at sætte tempoet lidt ned for at slappe lidt af, stikker manden til det med sin kæp, for han har åbenbart travlt. Det har æslet ikke. Den unge kvinde giver ondt af sig, for hun skal snart føde, og da de endelig når ind i en by, går manden fortvivlet rundt og spørger, om de da ikke kan få et sted at være, så hun kan føde sit barn, men ingen vil have noget med dem at gøre. Æslet undrer sig: der er ikke plads til dem nogen steder, alle steder bliver de afvist som var de æsler! Æslet begynder at synes, de ligesom er lidt i familie! Endelig får de lov til at komme ind i en stald, og det er næsten som i arken, med alle de dyr, der er derinde, og æslet synes ligesom, de alle ser skævt til det. Her føder den unge kvinde sit barn, og manden går hen til æslet med lidt hø og siger: Her, min ven, her er lidt at spise, for jeg bliver nødt til at låne dit trug som seng til vores barn. Han er verdens frelser, men nu skal han sove, forstår du nok! Æslet er nysgerrigt og går derfor hen for at se på den lille nyfødte, som der ikke er plads til nogen steder, og da det står der og kigger ned i krybben, rækker den lille pludseligt sin hånd ud og rører ved dets mule. Da sker der noget forunderligt inde i æslet. Det er som om alt det triste og trælse og grå glider ud af dets sind og der pludselig bliver lyst og let og fuldt af håb derinde.

6 Som får det en ny begyndelse, som bliver det vakt til live igen. Som bliver det genstartet. Jeg er sikker på, det er et barn eller et barnebarn af det æsel, vi hører om i dag! Nu er der ikke nogen, der stikker til det eller prikker det nogen steder, nu bliver det båret frem af den begejstrede folkemængde, der vifter med palmegrene og lægger deres kapper i støvet for det, så det ikke skal skade sine hove på vejens skarpe sten! Og aldrig har det vel følt sig så veltilpas som ved at få lov til at være ridedyr for Kongernes Konge. Julenat fandt æslet ud af, at det ikke længere var forbandet, men velsignet, og Palmesøndag blev det tydeligt for alle og enhver, at det virkelig var tilfældet! Som Kongernes Konge gjorde det for æslet, vil han også gøre det for os. Give os en ny begyndelse. Vække os til live. Genstarte os, for nu at bruge det billede, som vi kender til. Vi kender det jo også så godt fra os selv, hvordan alting ligesom kan gå i stå og være i vejen for hinanden indeni os, hvordan vi kan fryse fast og gå i baglås og alting er på tværs og der er ikke noget, der dur. Alting bliver håbløst og ser umuligt ud. I dag er kirken pyntet, så vi kan se det for os, hvordan han drager ind til os, som han den dag

7 drog ind i Jerusalem. Og når vi om lidt samles ved hans kærligheds bord, da kommer han til os og rører vore hjerter og lyser sin fred over os. Da genstarter han os, ikke bare så vi kan holde livet ud, men så vi kan holde, livet ud, og længere endda. For han elsker os helt op til stjernerne og tilbage igen, ja længere, højere og dybere end det. Og alt det døde, det stive, det triste, trælse og grå i os, det vækker han til live, skænker glæde og giver farve med den kraft, der kaldte alt ud af intet og såede hele universet til med sole, måner og stjerner. Den kraft, der kan genstarte alt og hente alt op af selv de sorteste huller! PALMESØNDAG! GLÆDELIG AMEN!