Fællesskolen Hammelev Sct. Severin

Transkript

1 Fællesskolen Hammelev Sct. Severin 1

2 Kapitel 1: Resumé med konklusioner laves af Serviceområdet Kapitlerne 1, 2 og kapitel 8 udgør samlet en pixiudgave af kvalitetsrapporten. Hvad går godt? Hvor er vi udfordret? Kapitel 2: Tal og tabeller - bidrag fra alle skoler (felter med RØDT trækkes centralt) Skolen Hvor mange klassetrin har skolen Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer (elevtal/antal fuldtidsstillinger inkl. Ledelsens undervisningstid) Eleverne Antal elever i alt pr antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 28 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 81 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Inkl. Taleklasse, Specialklasser og Modtageklasser. 82,8 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 3962 Lovligt fravær 1523 Ulovligt fravær 290 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 60 Varetagelsen af dansk som andet sprog 100 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (inkl. Fravær fra undervisningen) 15,4 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KL s redegørelse) 39,3 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. 10/11 11/12 12/13 Dansk læsning 2

3 Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk, mundtligt Matematik, færdigheder Matematik, problemløsning Fysik/kemi, praktisk/mundtlig Kap. 3: Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Nationale test Skolen har gennemført de nationale test, som anført nedenfor. Resultaterne viser at dansk på 2. årgang ligger meget over gennemsnittet. Dansk på 4. og 6. årgang ligger omkring landsgennemsnittet. I matematik på 3. og 6. årgang ligger vi omkring landsgennemsnittet. De enkelte elevers resultater indgår i den samlede evaluering af eleverne og benyttes som en væsentlig del i elevplanerne og planlægningen af undervisningen. Dansk, læsning for 2., 4., 6. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Det skal bemærkes, at eleverne i skolens specialklasser har deltaget i prøverne. Der er sandsynlighed for, at det har påvirket resultatet skolens gennemsnit, så det er en smule lavere end tidligere. Det bemærkes, at forårets lockout kan have en indflydelse på resultaterne, da en del af de nationale tests blev afviklet umiddelbart efter denne. Skolen uddanner 4 matematikvejledere og yderligere 1 læsevejleder i det kommende skoleår. Kapitel 4. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 3

4 Det er lærerteamet/den enkelte lærer som tilrettelægger den løbende evaluering af undervisningen. Det sker i et samarbejde med forældrene under den overordnede ramme, som er besluttet lokalt. I forhold til de specialiserede tilbud har vi fra start lagt vægt på, at evalueringen, opfølgningen og samarbejdet med forældrene skal være mere intenst. Det på forhånd planlagte forældresamarbejde på det område er 4 gange årligt. Dertil kommer elevsamtalerne som er vigtige i arbejdet med den enkelte elev. En del af eleverne i specialklasserne har flere udfordringer, herunder en udadrettet adfærd. I arbejdet med adfærden, kan vi se, at hyppige og systematiske elevsamtaler gør en forskel. I læseklassen har vi ligeledes indarbejdet en ny opfølgningsprocedure. Lærerne i læseklassen besøger nu den enkelte elev og holder møde med klassens lærere på hjemmeskolen i de uger, hvor der ikke er kursusvirksomhed. Vi kan allerede nu se, at der er et behov. Ud over at eleverne får opmærksomhed, at fokus holdes på skolen, betyder opfølgningen også, at små og store udfordringer hos den enkelte elev løses bedre på denne måde. o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Der er på skolen en indarbejdet systematik omkring skole/hjemsamarbejdet, som er tilrettelagt under hensyntagen til den økonomiske ramme og den eksisterende arbejdstidsaftale. Den udmønter sig bl.a. i: 10 skolebestyrelsesmøder, 2 kontaktforældremøder 1 klasseforældremøde, 2 skole/hjemsamtaler Kontaktforældremøder i klassen omkring klassen trivsel mv., hvor klasselærer deltager Ad hoc klasseforældremøder Orienteringsbreve om klassens trivsel, ændringer i undervisningen mv. Kommunikation med forældrene via intra, telefon mv. Lektieorientering ugentligt kun Hammelevafdelingen Klassearrangementer, fyraftensarrangementer, kulturelle arrangementer Vejledningsmøder Samarbejdet omkring det enkelte barn i forhold til særlige udfordringer o Det tættere samarbejde i specialklasserne Som beskrevet ovenfor, har vi indarbejdet en anden takt omkring skolehjemsamarbejdet med 4 årlige skole/hjemsamtaler. Derudover vil der være behov for en tættere opfølgning i det hele taget. Det sker ved hyppig telefonisk kontakt eller kontakt via intra. Derudover følger specialklasserne også systematikken på almenområdet. o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., Det er de enkelte teams, som har ansvaret for at anvende holddannelse. Det sker fortrinsvis i forbindelse med A-uger eller ved etableringen af læsebånd mv. Skolen tildeler 4 holddannelseslektioner på 6. årgang, som anvendes i forbindelse med oprettelsen af 2 ekstra hold i P-fag. Det betyder, at eleverne kan inddeles i hold med færre end 20 elever. Alle øvrige kommunalt tildelte ressourcer på området anvendes til at udligne den manglende overensstemmelse mellem tildelt budget og udgift til lærerløn i forhold til den nuværende arbejdstidsaftale. Skolen leverer kun i et meget begrænset omfang specialpædagogisk bistand til eleverne på almenområdet. Den supplerende undervisning gives gennem skolens Ressourcecenter. Det er i stort omfang ressourceteamets lærere, som vurderer hvorledes ressourcerne anvendes i dagligdagen. Mid- 4

5 lerne fordeles mellem den faglige indsats og AKT-indsatsen. Indsatsen sker individuelt, i grupper eller på klassen. På grund af manglende økonomi har vi i år måttet halvere midlerne på området. Det har haft en betydelig mærkbar effekt i hverdagen. o Undervisningen i dansk som andetsprog. Der tilrettelægges undervisning i dansk i hele skoleforløbet. Undervisningen gives som supplerende undervisning på små hold, 5 12 elever efter den almindelige undervisnings ophør. Det er vores erfaring, at undervisningen har den største effekt tidligt i skoleforløbet. Senere hen kan det være svært at motivere eleverne til at deltage. Nogle af de 2-sprogede elever på mellemtrinnet har svært ved at vurdere, at de fortsat har behov for at deltage i undervisningen. De klarer sig sprogligt i hverdagen, men i skolesammenhæng kommer de ofte til kort, fordi de ikke kan håndtere sprogets nuancer. Som regel lykkes det os at fastholde eleverne i undervisningen, for nogle elever konverteres tilbuddet i stedet til deltagelse i lektiecafeen og i enkelte situationer kan vi blive nødt til at slippe eleven. Fagteamsamarbejdet Fra i år er fagteamsamarbejdet aftalt til, at alle lærere deltager i fagteamsamarbejdet i alle de fag, som de underviser i. Det sker for at tilgodese især de små fag som for eksempel kristendom. Vi udnytter den fordel, der ligger i fællesskolesamarbejdet til, at lærerne fra de to matrikler mødes sammen i fagteamsamarbejdet, til udarbejdelse af årsplaner mv. Det styrker den enkelte lærers arbejde med faget, i sær hvis man ellers ville være alene om den del af lærerarbejdet. Der planlægges som udgangspunkt med 2 3 møder årligt i hvert fag. Ud over fagenes udvikling har vi ligeledes samarbejdsforaer omkring de specialiserede tilbud med henblik på at styrke udviklingen på de områder. Indsatsområder i punktform Kursus i læringsledelse/klasserumsledelse - et kursusforløb for alle lærere i samarbejde med UC-syd. Etableringen og udviklingen af Elastikken Læsning / faglig læsning - opfølgning og udvikling af tidligere igangsat forløb Styrkelse af elevernes læselyst, bl.a. medinddragelse ved indkøb af bøger. Færdiggørelse af fællesskolens handleplan for læsning Vejledningsmøder for elever og forældre på 1. årgang omkring læseindlæring Teamsamarbejdet i en ny organisation. ElevIntra - hvordan udvikler vi brugen af det Brobygning - Opfølgning og justering i forhold til indsatsområdet i skoleåret Hovedindsatsområdet var kurset i læringsledelse, hvor alle lærerne deltog. Det blev gennemført i samarbejde med konsulent fra UC-Syd og bestod af oplæg, vidensdeling og udvikling i teamene. Planlagte indsatsområder i skoleåret Inklusion Udvikling af teamsamarbejdet Skrivning i fagene Folkeskolereformen 5

6 Kapitel 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. Fra skoleåret 2012/13 har skolen oplevet væsentlige ændringer. Skolens elevtal er faldet betydeligt i forbindelse med flytningen af de ældste elever. Sammen med udskolingseleverne blev i alt 18 lærere overflyttet til andre skoler, svarende til en tredjedel af skolens daværende undervisningspersonale. Skolen tilbyder nu undervisning på årgang på begge matrikler. Det samarbejde de to skolematrikler havde omkring udskolingen året før, er nu ikke længere til stede. Fremtidige samarbejdsflader vil skulle udbygges på andre områder, ledelse, administration, faglig sparring mv. Eleverne kan efter 6. årgang frit vælge mellem kommunens ungeuniverser i forhold til den fortsatte skolegang. Vores primære samarbejdspartner er Fælleskolen Favrdal Fjelstrup på almenområdet. De to skoler har i fællesskab udarbejdet et overleveringsgrundlag, som vil blive udviklet yderligere i de kommende år. Ved afslutningen af skoleåret kan vi konstatere, at 19 elever har valgt et privat tilbud. Det er færre end året før, hvor modstand mod reformen, betød at ca. en fjerdedel af eleverne valgte private tilbud i forhold til den fortsatte skolegang. I samarbejdsaftalen med FFF vil vi fremadrettet arbejde på, at flest mulige elever motiveres til at fortsætte skolegangen på FFF. Det er glædeligt, at elever og forældres tilbagemeldinger i forbindelse med den fortsatte skolegang i Ungeuniverset på Fælleskolen Favrdal Fjelstrup har været positive. Skolens profil har yderligere ændret sig ved at flere skolers specialtilbud m. fl. blev samlet i Sct. Severin afdelingen fra skolestart sidste år. Der er tale om: Læseklassen nu omdøbt til Tik-klassen(it-kursusklassen) Taleklassen 4 specialklasser 2 modtageklasser Vi havde på skolen ikke nogen specifik viden om ovenstående tilbud, men vi glæder os over, at vores skole i den nye sammenhæng fungerer som en full service skole. Sammen med de ca. 70 nye elever i de særlige tilbud, kom der også 10 nye medarbejdere til os. Medarbejdere som har en specifik viden på områderne og som kunne guide skolens øvrige medarbejdere i forbindelse med integreringen. Udgangspunktet for arbejdet med de nye undervisningstilbud var, at de blev integreret således, at det almene og det specielle åbnede sig mod hinanden. De nye tilbud blev fordelt på årgangene og lærerne i årgangsteamene, så der var gode samarbejdsmuligheder hen over skoleåret. Vi har i løbet af skoleåret gjort os mange lærerige erfaringer, som vi benytter ind i videreudviklingen af arbejdet med de nye elevgrupper. Specialklasseleverne fortsætter deres skolegang efter 6.klasse på Sønder Otting Skole. Proceduren kolliderer med vores intentioner om samarbejdet mellem det almene og det specielle. Flere af eleverne har udtrykt frustration over, at relationer opbygget i løbet af skoleåret blev brudt ved overgangen til Ungeunivers. Andelen af 2-sprogede elever er selv sagt steget, fordi vi nu har modtageklasserne. Tendensen er allerede nu, at en del af modtageeleverne forsætter ud i almenklasserne, selvom de ikke er hjemhørende i distriktet. Det har vi på skolen opmærksomhed omkring, da almenklasserne i Sct. Severin afdelingen i forvejen har meget høje klassekvotienter. 6

7 Bemærkelsesværdigt er det, at elevernes samlede fravær er faldet med godt 47 %. Vi tilskriver især faldet med, at skolen nu kun har eleverne i indskoling og på mellemtrinnet. På det specialiserede område er andelen af undervisere med særlig kompetence indenfor specialområdet ret lav. Det skyldes, en del lærere fra almenområdet nu også underviser i specialtilbuddene. De lærere som kom til os med viden på området, var alle autodidakte. Vi forventer en kompetenceøgning hen over de kommende år, hvor lærerne gennem efteruddannelse og erfaringsdannelse vil få udbygget deres basis for arbejdet i de nye tilbud. Lærernes undervisningsprocent er faldet en anelse i forhold til sidste år. Det skyldes, at en del lærere nu arbejder under en anden faktor. På almenområdet er undervisningsprocenten derimod steget, da vi har prioriteret endnu skarpere på en række områder i forbindelse med skoleårets planlægning. Vi har brugt en del flere midler til indkøb af undervisningsmidler. Det skyldes de nye tilbud, hvor vi oplevede, at der kun fulgte ganske få materialer med fra deres tidligere skoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med 17 %. Det hænger sammen med et noget højere omkostningsniveau i de specielle tilbud. Forårets lockout bragte en markant forstyrrelse ind i skolens hverdag. Eleverne tabte 18 skoledage i den forbindelse. Skolen valgte at omlægge en del af undervisningen i maj og juni måned, således at mindstetimetallet i alle fagene kunne overholdes. I starten og midt i skoleåret rokerede vi på ledelsen. Det skete bl.a. i forbindelse med en leders afgang. Vi benyttede lejligheden til at reducere ledelsestiden, så det allerede midt i skoleåret er på 2014/15-niveau. Det har medført lederskifte i Hammelev og rokering af funktionsområderne i ledelsen på Sct. Severin matriklen. I år mærker vi især, at Hammelevafdelingen er udfordret af, at ressourcen til driften af afdelingen er faldet markant. Det har givet sig udslag i færre medarbejdere og en tættere sammenkobling af afdelingerne på driftssiden, administration, ledelse mv. Sammenlægningsprocessen imellem de to skoler er en fortløbende proces hen over de kommende år, hvor der vil være fortsat behov for udvikling, afstemninger mv. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Skolen arbejder fortsat på at udvikle og forbedre overgangen til Ungeuniverserne. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen har arbejdet aktivt med inklusion i en del år. Især har vi gennem en del år prioriteret indsatsen i Akt-sammenhæng. I indeværende år har vi af økonomiske årsager været nødsaget til at indskrænke indsatsen. Det har været mærkbart, især fordi klassekvotienterne er øget gennem de senere år. I arbejdet med inklusion er opmærksomhed og fokus på den enkelte elev vigtig for at opnå en høj succesrate. Skolens medarbejdere arbejder konstruktivt med den del af kulturen, så der er en udbredt forståelse af, at samtaler med eleven, opfølgningsmøder med forældrene, netværksmøder mv. er afgørende for, at elevens udvikling og trivsel går i positiv retning. Et område vi fortsat skal arbejde intenst med og også videreudvikle på. Lokalt i Sct. Severin afdelingen udviklede vi det særlige tilbud Elastikken. Det er et tilbud for ca. 8 elever, 2 lektioner dagligt. Her kan elever med særlige udfordringer og som eksempelvis har svært ved at klare samværet med de øvrige elever i almenklassen komme. I 7

8 Elastikken er der mulighed for at eleven kan få genskabt en ro, som giver mulighed for deltagelse i den resterende del af skoledagen. I Elastikken arbejdes der også på, at eleven opnår strategier til at håndtere den mere udfordrende skolegang i almenklassen. Målet er at eleven efter nogle måneder igen kan udsluses til egen klasse. Elastikken har vist sig som en brugbar foranstaltning, som kan være med til at fastholde eleven i almentilbuddet. Samarbejdet med Rådgivningsteam Nord er efterhånden blevet integreret i bevidstheden omkring arbejdet med inklusion/elever i særlige udfordringer. Et samarbejde som vil kunne udvikles yderligere i de kommende år. 3. Faglig læsning læsning i alle fag Der har gennem de sidste 3 4 år været arbejdet godt med faglig læsning. Arbejdet er i høj grad blevet igangsat og styret af skolens læsevejlederteam. Der er udarbejdet en procedure for opfølgning på test mv., vejledning i forbindelse hermed, lusning, den individuelle vejledning mv. Som noget nyt har vi i år inviteret alle elever og forældre på 1. årgang til et vejledningsarrangement omkring læsning i efteråret. Formålet er at styrke forældrenes indsigt i og til gang til læseindlæringen, så de får et bedre grundlag for at øve den daglige læsning med deres børn. Læsevejlederne og årgangens lærere samarbejder om tilrettelæggelsen og afviklingen af aftenen, som indeholder en del med oplæg og en efterfølgende praktisk del, hvor forældrene sammen med deres børn afprøver metoderne underguidning af klassens lærere. Vi ser arrangementet som en god måde at styrke forældrenes kompetencer, så vi fremad rettet i højere grad kan udnytte forældreressourcen. I det kommende år udvider vi konceptet med en lignende aften for forældre og elever på 4. årgang. Vi vil fortsat have brug for at styrke og videreudvikle indsatsen i læsning, i sær på mel lemtrinnet, hvor en alt for stor andel af eleverne ikke opnår nødvendige kompetencer på læseområdet. Læseindlæringen på mellemtrinnet og i udskolingen er da også langt mere kompleks end i indskolingen. Fremadrettet har vi brug for en tættere kobling mellem forskning og praksis, så vi i skolen opnår en større grad af systematik i arbejdet med læsning. I det kommende skoleår deltager alle i projekt skrivning i fagene, som læsevejlederne igangsætter. Omfanget vil være 5 6 skoledage, hvor alle elever målrettet arbejder med specifikke skrivemetoder i de enkelte fag. 4. Læselyst plan for læsning I slutningen af skoleåret lagde læsevejlederne sidste hånd på en læseplan for skolen. Den beskriver metoder og muligheder på de enkelte årgange og er dermed retningsgivende for hvordan vi arbejder med læsning og læselæring på skolen. Det er de enkelte lærerteam, som tilrettelægger hvorledes der arbejdes med elevernes læselyst. Læselysten har hård konkurrence fra de elektroniske medier for en del af sko lens elever vil lysten skulle gå hånd i hånd med en skal-orienteret motivation, hvis elevens læsekompetencer skal kunne vedligeholdes og udvikles. Den del sker i et tæt samarbejde med forældrene. Særligt for vores skole er, at elever på 2 årgange hvert år får tildelt kr., som de så kan indkøbe bøger for efter eget valg. Det har vist sig, at projektet også kan være med til at motivere elever til læsning, som ellers ville søge mod andre medier. På grund af manglende økonomi er ressourcen på læsevejlederområdet i år halveret. 8

9 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Daginstitutioner i distriktet har gennem en del år udviklet brobygningen. I dette skoleår har vi haft fokus på, at samarbejdet skulle ændres i retning af, at vi nu er en fællesskole med 2 matrikler og at samarbejdet med daginstitutionerne nu i alt tæller 5 primære dag institutioner. Vi har en brobygningsprocedure, som typisk strækker sig over 9 måneder. Den består af mange forskellige elementer, bl.a.: Ledermøder, daginstitutioner og skole/sfo 1 årligt temamøde for medarbejdere fra daginstitutionerne og skolen/sfo omkring brobygningen Informationsmøder for forældre i daginstitutioner og skole Udarbejdelse af en skolestartsfolder, som udleveres til alle forældre Gensidige besøg daginstitutioner og skole Samarbejde om klassedannelser Arrangementer på skolen for nye børn og forældre inden skolestart Praktik for skolestarterne i foråret, forskelligt på hver matrikel Vi oplever, at vi har gode samarbejdsflader med daginstitutionerne i distriktet, samarbejdsflader som også er retningsgivende i forhold til de andre 6-8 daginstitutioner, som vi typisk også får skolestartere fra. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Omtalt under kapitel 5 Kapitel 6. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne I kommunen er igangsat en proces i forhold til arbejdet med skolereformen. Det er endnu for tidligt at konkludere på arbejdet med de enkelte mål. Kapitel 7 Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Indsatsområderne vil blive udvalgt i forbindelse med arbejdet omkring skolereformen. Det er endnu for tidligt at gå ind i konkrete beskrivelser. I forhold til den kommunale indsats på skoleområdet er det væsentligt at fortsætte og udbygge kompetenceudviklingen i lærergruppen. Behovet for efteruddannelse er til stede både i forhold til skolereformens implementering og i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling lokalt. Kapitel 8. 9

10 Overordnet status og konklusion serviceområdet samler op på bidrag der er kommet fra skolerne 10