Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune

2 Side 3 Side 7 Side 15 Side 20 Side 25 Side 28 Side 31 Side 35 Side 41 Side 46 Side 50 Side 56 Bilag vedr. Fællesskolen Starup-Øsby Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen Nustrup-Sommersted Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Sdr.Otting Skole Gram Skole Lagoniskolen Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 10. i Kløften Moltrup Skole Skolen ved Stadion 2

3 1. Fællesskolen Starup Øsby- kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 3 Antal elever pr. klasse 20,7 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 14 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 18 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 2792 Lovligt fravær 870 Ulovligt fravær 96 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 95% Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 15 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 97% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 33,2% redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau 3

4 Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse I 2012/2013 lå Starup Øyby skole over landsgennemsnit for læsning for 4. klasse og 6. klasse. Resultaterne er meget flotte (citat Karen Kappel). For vore 2. klasser er resultatet lidt under niveau, da der er mange usikre og opmærksomhedskrævende elever. Der er udarbejdet en plan for en særlig afkodningsindsats for disse klasser. Matematik for 3. og 6. klasse I 2012/2013 lå Starup Øsby over landsgennemsnit for matematik i 3. klasse og 6. klasse. Specielt 6. klasse er meget over landsgennemsnittet og her fremstår området matematik i anvendelse som en stor styreke på denne årgang. Engelsk for 7. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke engelsk i 7. klasse. Biologi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke biologi i 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke Fysik/kemi i 8. klasse. Geografi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke geografi i 8. klasse. Afgangsprøver Starup Øsby har ikke afgangsprøver, da eleverne forlader skolen efter 6. klasse. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status. Vi har en stor opgave med at vedligeholde vores og udbygge vores læsekompetence i indskolingen og på mellemtrinnet. I skoleåret har endnu en lærer på læsevejlederkursus. I årets løb har vi stadig stor fokus på afleveringen af vores kommende 7. klasses elever. Vi samarbejder med Sdr. otting skole om at finde den rigtige model for samarbejdet. Vi har indledt et intenst samarbejde med vore 4 lokale børnehaver, som skal give en bedre og nemmere overgang fra børnehave til skole. Her udvikler vi et fælles børnesyn og forsøger at udnytte hinandnes potentialer bedre og mere. Udvikling af fælles processer er stadig i gang på skolens matrikler. Det er et stort og vanskeligt arbejde, at få 2 matrikler til at opleve sig som en skole. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? Starup Øsby fællesskole har stdig et højt fagligt niveau, både i indskolingen og på mellemtrinnet. 4

5 Der er stadig behov for stor indsats mht. til fællesskole. Men vi kommer hele tiden nærmere en større forståelse, for hvor der skal sættes ind og hvor de de matrikler godt kan udvikle sig forskelligt. I hele denne proces siden sidste kvalitetsrapport, har det også haft stor betydning, at en ny skoleleder (tiltrådt 1. januar 2013) er tiltrådt og har skullet finde ud, hvad der er udfordringen på denne fællesskole. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Vi samarbejder med Sdr. Otting skole om udviklingen. Specielt vores skolebestyrelse oplever stor afstand til Ungeunivers og mangler reel indflydelse. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Vi arbejhder hver dag med tankegangen og vores Centerklasserække gør, at vi bruger meget tid på, at vurdere om et barn kan rummes eller ej. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Her arbejder vores læsevejleder meget hårdt på, at udbrede viden om faglig læsning. Vi er godt hjulpet med en person der virkelig brænder for området. 4. Læselyst Vi har individuel læsetid på begge matrikler hver dag. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Dette har stort fokus og et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole udbygges på de mange møder. Vi taler godt sammen og har en fælles forståelse for udfordringen og hvor vi vil hen. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Vi arbejder med opgaven, men oplever nok, at vi ikke er dem der bliver spurgt først. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Da vi kun har eleverne til 6. klasse er det ikke vores hoved fokus. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 1. 5

6 Eleverne på Starup Øsby fællesskole er tæt på at 80 % af eleverne er gode læsere og kan regne i de nationale test. Vi forventer, at andelen af de allerdygtigste elever vil stige i årene fremover. Vi har dygtige og interesserede elever og profesionelle ansatte. 2. De socio-økonomiske forudsætninger på Starup Øsby er så gode, at både forældre og ansatte har store forventninger til eleverne. Det vil defor være naturligt, at kunne reducere antallet af dårlige resultater i nationale test. 3. Fællesskolen arbejder målrettet med indsatsområder på trivselsområdet. Vi har således afsat tid til 3 medarbejdere med tid til Trivselsarbejdet (næste 2 stillinger). Skolebestyrelsen er ved at redigere et samlet oplæg for begge matrikler. Det store engagement, som vore ansatte udviser, skal give resultater til glæde for eleverne på skolerne. Det skal give dem gode lærings muligheder og fylde deres rygsæk op med relevant balast, til at klare sig i uddannelseslivet efter Fællesskolen Starup Øsby. Det er stadig vores oplevelse, at elever fra Fællesskolen Starup Øsby klarer sig godt på Ungeuniverserne. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet 1. Mere motion og bevægelse i undervisningen. Min. 45 min. pr. dag. 2. Mere og bedre brug af IT hjælpemidler. 3. Hyppigere elevopfølgning. 4. Implementere den nye Folkeskolereform. 5. Udvikle bedre inklusions forløb. 6

7 2. Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kvalitetsrapport Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 4 Antal elever pr. klasse 23,3 Eleverne Antal elever i alt pr antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 28 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 81 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Inkl. Taleklasse, Specialklasser og Modtageklasser. 82,8 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 3962 Lovligt fravær 1523 Ulovligt fravær 290 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 77% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 60 Varetagelsen af dansk som andet sprog 100 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (inkl. Fravær fra undervisningen) 15,4 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KL s 39,3 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Nationale test 7

8 Skolen har gennemført de nationale test, som anført nedenfor. Resultaterne viser at dansk på 2. årgang ligger meget over gennemsnittet. Dansk på 4. og 6. årgang ligger omkring landsgennemsnittet. I matematik på 3. og 6. årgang ligger vi omkring landsgennemsnittet. De enkelte elevers resultater indgår i den samlede evaluering af eleverne og benyttes som en væsentlig del i elevplanerne og planlægningen af undervisningen. Dansk, læsning for 2., 4., 6. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Det skal bemærkes, at eleverne i skolens specialklasser har deltaget i prøverne. Der er sandsynlighed for, at det har påvirket resultatet skolens gennemsnit, så det er en smule lavere end tidligere. Det bemærkes, at forårets lockout kan have en indflydelse på resultaterne, da en del af de nationale tests blev afviklet umiddelbart efter denne. Skolen uddanner 4 matematikvejledere og yderligere 1 læsevejleder i det kommende skoleår. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Det er lærerteamet/den enkelte lærer som tilrettelægger den løbende evaluering af undervisningen. Det sker i et samarbejde med forældrene under den overordnede ramme, som er besluttet lokalt. I forhold til de specialiserede tilbud har vi fra start lagt vægt på, at evalueringen, opfølgningen og samarbejdet med forældrene skal være mere intenst. Det på forhånd planlagte forældresamarbejde på det område er 4 gange årligt. Dertil kommer elevsamtalerne som er vigtige i arbejdet med den enkelte elev. En del af eleverne i specialklasserne har flere udfordringer, herunder en udadrettet adfærd. I arbejdet med adfærden, kan vi se, at hyppige og systematiske elevsamtaler gør en forskel. I læseklassen har vi ligeledes indarbejdet en ny opfølgningsprocedure. Lærerne i læseklassen besøger nu den enkelte elev og holder møde med klassens lærere på hjemmeskolen i de uger, hvor der ikke er kursusvirksomhed. Vi kan allerede nu se, at der er et behov. Ud over at eleverne får opmærksomhed, at fokus holdes på skolen, betyder opfølgningen også, at små og store udfordringer hos den enkelte elev løses bedre på denne måde. o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Der er på skolen en indarbejdet systematik omkring skole/hjemsamarbejdet, som er tilrettelagt under hensyntagen til den økonomiske ramme og den eksisterende arbejdstidsaftale. Den udmønter sig bl.a. i: 10 skolebestyrelsesmøder, 2 kontaktforældremøder 1 klasseforældremøde, 2 skole/hjemsamtaler Kontaktforældremøder i klassen omkring klassen trivsel mv., hvor klasselærer deltager Ad hoc klasseforældremøder Orienteringsbreve om klassens trivsel, ændringer i undervisningen mv. Kommunikation med forældrene via intra, telefon mv. Lektieorientering ugentligt kun Hammelevafdelingen 8

9 Klassearrangementer, fyraftensarrangementer, kulturelle arrangementer Vejledningsmøder Samarbejdet omkring det enkelte barn i forhold til særlige udfordringer o Det tættere samarbejde i specialklasserne Som beskrevet ovenfor, har vi indarbejdet en anden takt omkring skolehjemsamarbejdet med 4 årlige skole/hjemsamtaler. Derudover vil der være behov for en tættere opfølgning i det hele taget. Det sker ved hyppig telefonisk kontakt eller kontakt via intra. Derudover følger specialklasserne også systematikken på almenområdet. o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., Det er de enkelte teams, som har ansvaret for at anvende holddannelse. Det sker fortrinsvis i forbindelse med A-uger eller ved etableringen af læsebånd mv. Skolen tildeler 4 holddannelseslektioner på 6. årgang, som anvendes i forbindelse med oprettelsen af 2 ekstra hold i P-fag. Det betyder, at eleverne kan inddeles i hold med færre end 20 elever. Alle øvrige kommunalt tildelte ressourcer på området anvendes til at udligne den manglende overensstemmelse mellem tildelt budget og udgift til lærerløn i forhold til den nuværende arbejdstidsaftale. Skolen leverer kun i et meget begrænset omfang specialpædagogisk bistand til eleverne på almenområdet. Den supplerende undervisning gives gennem skolens Ressourcecenter. Det er i stort omfang ressourceteamets lærere, som vurderer hvorledes ressourcerne anvendes i dagligdagen. Midlerne fordeles mellem den faglige indsats og AKT-indsatsen. Indsatsen sker individuelt, i grupper eller på klassen. På grund af manglende økonomi har vi i år måttet halvere midlerne på området. Det har haft en betydelig mærkbar effekt i hverdagen. o Undervisningen i dansk som andetsprog. Der tilrettelægges undervisning i dansk i hele skoleforløbet. Undervisningen gives som supplerende undervisning på små hold, 5 12 elever efter den almindelige undervisnings ophør. Det er vores erfaring, at undervisningen har den største effekt tidligt i skoleforløbet. Senere hen kan det være svært at motivere eleverne til at deltage. Nogle af de 2-sprogede elever på mellemtrinnet har svært ved at vurdere, at de fortsat har behov for at deltage i undervisningen. De klarer sig sprogligt i hverdagen, men i skolesammenhæng kommer de ofte til kort, fordi de ikke kan håndtere sprogets nuancer. Som regel lykkes det os at fastholde eleverne i undervisningen, for nogle elever konverteres tilbuddet i stedet til deltagelse i lektiecafeen og i enkelte situationer kan vi blive nødt til at slippe eleven. Fagteamsamarbejdet Fra i år er fagteamsamarbejdet aftalt til, at alle lærere deltager i fagteamsamarbejdet i alle de fag, som de underviser i. Det sker for at tilgodese især de små fag som for eksempel kristendom. Vi udnytter den fordel, der ligger i fællesskolesamarbejdet til, at lærerne fra de to matrikler mødes sammen i fagteamsamarbejdet, til udarbejdelse af årsplaner mv. Det styrker den enkelte lærers arbejde med faget, i sær hvis man ellers ville være alene om den del af lærerarbejdet. Der planlægges som udgangspunkt med 2 3 møder årligt i hvert fag. Ud over fagenes udvikling har vi ligeledes samarbejdsforaer omkring de specialiserede tilbud med henblik på at styrke udviklingen på de områder. 9

10 Indsatsområder i punktform Kursus i læringsledelse/klasserumsledelse - et kursusforløb for alle lærere i samarbejde med UC-syd. Etableringen og udviklingen af Elastikken Læsning / faglig læsning - opfølgning og udvikling af tidligere igangsat forløb Styrkelse af elevernes læselyst, bl.a. medinddragelse ved indkøb af bøger. Færdiggørelse af fællesskolens handleplan for læsning Vejledningsmøder for elever og forældre på 1. årgang omkring læseindlæring Teamsamarbejdet i en ny organisation. ElevIntra - hvordan udvikler vi brugen af det Brobygning - Opfølgning og justering i forhold til indsatsområdet i skoleåret Hovedindsatsområdet var kurset i læringsledelse, hvor alle lærerne deltog. Det blev gennemført i samarbejde med konsulent fra UC-Syd og bestod af oplæg, vidensdeling og udvikling i teamene. Planlagte indsatsområder i skoleåret Inklusion Udvikling af teamsamarbejdet Skrivning i fagene Folkeskolereformen Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. Fra skoleåret 2012/13 har skolen oplevet væsentlige ændringer. Skolens elevtal er faldet betydeligt i forbindelse med flytningen af de ældste elever. Sammen med udskolingseleverne blev i alt 18 lærere overflyttet til andre skoler, svarende til en tredjedel af skolens daværende undervisningspersonale. Skolen tilbyder nu undervisning på årgang på begge matrikler. Det samarbejde de to skolematrikler havde omkring udskolingen året før, er nu ikke længere til stede. Fremtidige samarbejdsflader vil skulle udbygges på andre områder, ledelse, administration, faglig sparring mv. Eleverne kan efter 6. årgang frit vælge mellem kommunens ungeuniverser i forhold til den fortsatte skolegang. Vores primære samarbejdspartner er Fælleskolen Favrdal Fjelstrup på almenområdet. De to skoler har i fællesskab udarbejdet et overleveringsgrundlag, som vil blive udviklet yderligere i de kommende år. Ved afslutningen af skoleåret kan vi konstatere, at 19 elever har valgt et privat tilbud. Det er færre end året før, hvor modstand mod reformen, betød at ca. en fjerdedel af eleverne valgte private tilbud i forhold til den fortsatte skolegang. I samarbejdsaftalen med FFF vil vi fremadrettet arbejde på, at flest mulige elever motiveres til at fortsætte skolegangen på FFF. Det er glædeligt, at elever og forældres tilbagemeldinger i forbindelse med den fortsatte skolegang i Ungeuniverset på Fælleskolen Favrdal Fjelstrup har været positive. Skolens profil har yderligere ændret sig ved at flere skolers specialtilbud m. fl. blev samlet i Sct. Severin afdelingen fra skolestart sidste år. Der er tale om: Læseklassen nu omdøbt til Tik-klassen(it-kursusklassen) Taleklassen 4 specialklasser 2 modtageklasser 10

11 Vi havde på skolen ikke nogen specifik viden om ovenstående tilbud, men vi glæder os over, at vores skole i den nye sammenhæng fungerer som en full service skole. Sammen med de ca. 70 nye elever i de særlige tilbud, kom der også 10 nye medarbejdere til os. Medarbejdere som har en specifik viden på områderne og som kunne guide skolens øvrige medarbejdere i forbindelse med integreringen. Udgangspunktet for arbejdet med de nye undervisningstilbud var, at de blev integreret således, at det almene og det specielle åbnede sig mod hinanden. De nye tilbud blev fordelt på årgangene og lærerne i årgangsteamene, så der var gode samarbejdsmuligheder hen over skoleåret. Vi har i løbet af skoleåret gjort os mange lærerige erfaringer, som vi benytter ind i videreudviklingen af arbejdet med de nye elevgrupper. Specialklasseleverne fortsætter deres skolegang efter 6.klasse på Sønder Otting Skole. Proceduren kolliderer med vores intentioner om samarbejdet mellem det almene og det specielle. Flere af eleverne har udtrykt frustration over, at relationer opbygget i løbet af skoleåret blev brudt ved overgangen til Ungeunivers. Andelen af 2-sprogede elever er selv sagt steget, fordi vi nu har modtageklasserne. Tendensen er allerede nu, at en del af modtageeleverne forsætter ud i almenklasserne, selvom de ikke er hjemhørende i distriktet. Det har vi på skolen opmærksomhed omkring, da almenklasserne i Sct. Severin afdelingen i forvejen har meget høje klassekvotienter. Bemærkelsesværdigt er det, at elevernes samlede fravær er faldet med godt 47 %. Vi tilskriver især faldet med, at skolen nu kun har eleverne i indskoling og på mellemtrinnet. På det specialiserede område er andelen af undervisere med særlig kompetence indenfor specialområdet ret lav. Det skyldes, en del lærere fra almenområdet nu også underviser i specialtilbuddene. De lærere som kom til os med viden på området, var alle autodidakte. Vi forventer en kompetenceøgning hen over de kommende år, hvor lærerne gennem efteruddannelse og erfaringsdannelse vil få udbygget deres basis for arbejdet i de nye tilbud. Lærernes undervisningsprocent er faldet en anelse i forhold til sidste år. Det skyldes, at en del lærere nu arbejder under en anden faktor. På almenområdet er undervisningsprocenten derimod steget, da vi har prioriteret endnu skarpere på en række områder i forbindelse med skoleårets planlægning. Vi har brugt en del flere midler til indkøb af undervisningsmidler. Det skyldes de nye tilbud, hvor vi oplevede, at der kun fulgte ganske få materialer med fra deres tidligere skoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med 17 %. Det hænger sammen med et noget højere omkostningsniveau i de specielle tilbud. Forårets lockout bragte en markant forstyrrelse ind i skolens hverdag. Eleverne tabte 18 skoledage i den forbindelse. Skolen valgte at omlægge en del af undervisningen i maj og juni måned, således at mindstetimetallet i alle fagene kunne overholdes. I starten og midt i skoleåret rokerede vi på ledelsen. Det skete bl.a. i forbindelse med en leders afgang. Vi benyttede lejligheden til at reducere ledelsestiden, så det allerede midt i skoleåret er på 2014/15-niveau. Det har medført lederskifte i Hammelev og rokering af funktionsområderne i ledelsen på Sct. Severin matriklen. I år mærker vi især, at Hammelevafdelingen er udfordret af, at ressourcen til driften af afdelingen er faldet markant. Det har givet sig udslag i færre medarbejdere og en tættere sammenkobling af afdelingerne på driftssiden, administration, ledelse mv. 11

12 Sammenlægningsprocessen imellem de to skoler er en fortløbende proces hen over de kommende år, hvor der vil være fortsat behov for udvikling, afstemninger mv. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Skolen arbejder fortsat på at udvikle og forbedre overgangen til Ungeuniverserne. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen har arbejdet aktivt med inklusion i en del år. Især har vi gennem en del år prioriteret indsatsen i Akt-sammenhæng. I indeværende år har vi af økonomiske årsager været nødsaget til at indskrænke indsatsen. Det har været mærkbart, især fordi klassekvotienterne er øget gennem de senere år. I arbejdet med inklusion er opmærksomhed og fokus på den enkelte elev vigtig for at opnå en høj succesrate. Skolens medarbejdere arbejder konstruktivt med den del af kulturen, så der er en udbredt forståelse af, at samtaler med eleven, opfølgningsmøder med forældrene, netværksmøder mv. er afgørende for, at elevens udvikling og trivsel går i positiv retning. Et område vi fortsat skal arbejde intenst med og også videreudvikle på. Lokalt i Sct. Severin afdelingen udviklede vi det særlige tilbud Elastikken. Det er et tilbud for ca. 8 elever, 2 lektioner dagligt. Her kan elever med særlige udfordringer og som eksempelvis har svært ved at klare samværet med de øvrige elever i almenklassen komme. I Elastikken er der mulighed for at eleven kan få genskabt en ro, som giver mulighed for deltagelse i den resterende del af skoledagen. I Elastikken arbejdes der også på, at eleven opnår strategier til at håndtere den mere udfordrende skolegang i almenklassen. Målet er at eleven efter nogle måneder igen kan udsluses til egen klasse. Elastikken har vist sig som en brugbar foranstaltning, som kan være med til at fastholde eleven i almentilbuddet. Samarbejdet med Rådgivningsteam Nord er efterhånden blevet integreret i bevidstheden omkring arbejdet med inklusion/elever i særlige udfordringer. Et samarbejde som vil kunne udvikles yderligere i de kommende år. 3. Faglig læsning læsning i alle fag Der har gennem de sidste 3 4 år været arbejdet godt med faglig læsning. Arbejdet er i høj grad blevet igangsat og styret af skolens læsevejlederteam. Der er udarbejdet en procedure for opfølgning på test mv., vejledning i forbindelse hermed, lusning, den individuelle vejledning mv. Som noget nyt har vi i år inviteret alle elever og forældre på 1. årgang til et vejledningsarrangement omkring læsning i efteråret. Formålet er at styrke forældrenes indsigt i og til gang til læseindlæringen, så de får et bedre grundlag for at øve den daglige læsning med deres børn. Læsevejlederne og årgangens lærere samarbejder om tilrettelæggelsen og afviklingen af aftenen, som indeholder en del med oplæg og en efterfølgende praktisk del, hvor forældrene sammen med deres børn afprøver metoderne underguidning af klassens lærere. Vi ser arrangementet som en god måde at styrke forældrenes kompetencer, så vi fremad rettet i højere grad kan udnytte forældreressourcen. I det kommende år udvider vi konceptet med en lignende aften for forældre og elever på 4. årgang. Vi vil fortsat have brug for at styrke og videreudvikle indsatsen i læsning, i sær på mel lemtrinnet, hvor en alt for stor andel af eleverne ikke opnår nødvendige kompetencer på læseområdet. Læseindlæringen på mellemtrinnet og i udskolingen er da også langt mere kompleks end i indskolingen. Fremadrettet har vi brug for en tættere kobling mellem forskning og praksis, så vi i skolen opnår en større grad af systematik i arbejdet med læsning. 12

13 I det kommende skoleår deltager alle i projekt skrivning i fagene, som læsevejlederne igangsætter. Omfanget vil være 5 6 skoledage, hvor alle elever målrettet arbejder med specifikke skrivemetoder i de enkelte fag. 4. Læselyst plan for læsning I slutningen af skoleåret lagde læsevejlederne sidste hånd på en læseplan for skolen. Den beskriver metoder og muligheder på de enkelte årgange og er dermed retningsgivende for hvordan vi arbejder med læsning og læselæring på skolen. Det er de enkelte lærerteam, som tilrettelægger hvorledes der arbejdes med elevernes læselyst. Læselysten har hård konkurrence fra de elektroniske medier for en del af sko lens elever vil lysten skulle gå hånd i hånd med en skal-orienteret motivation, hvis elevens læsekompetencer skal kunne vedligeholdes og udvikles. Den del sker i et tæt samarbejde med forældrene. Særligt for vores skole er, at elever på 2 årgange hvert år får tildelt kr., som de så kan indkøbe bøger for efter eget valg. Det har vist sig, at projektet også kan være med til at motivere elever til læsning, som ellers ville søge mod andre medier. På grund af manglende økonomi er ressourcen på læsevejlederområdet i år halveret. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Daginstitutioner i distriktet har gennem en del år udviklet brobygningen. I dette skoleår har vi haft fokus på, at samarbejdet skulle ændres i retning af, at vi nu er en fællesskole med 2 matrikler og at samarbejdet med daginstitutionerne nu i alt tæller 5 primære dag institutioner. Vi har en brobygningsprocedure, som typisk strækker sig over 9 måneder. Den består af mange forskellige elementer, bl.a.: Ledermøder, daginstitutioner og skole/sfo 1 årligt temamøde for medarbejdere fra daginstitutionerne og skolen/sfo omkring brobygningen Informationsmøder for forældre i daginstitutioner og skole Udarbejdelse af en skolestartsfolder, som udleveres til alle forældre Gensidige besøg daginstitutioner og skole Samarbejde om klassedannelser Arrangementer på skolen for nye børn og forældre inden skolestart Praktik for skolestarterne i foråret, forskelligt på hver matrikel Vi oplever, at vi har gode samarbejdsflader med daginstitutionerne i distriktet, samarbejdsflader som også er retningsgivende i forhold til de andre 6-8 daginstitutioner, som vi typisk også får skolestartere fra. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne I kommunen er igangsat en proces i forhold til arbejdet med skolereformen. Det er endnu for tidligt at konkludere på arbejdet med de enkelte mål. 13

14 Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Indsatsområderne vil blive udvalgt i forbindelse med arbejdet omkring skolereformen. Det er endnu for tidligt at gå ind i konkrete beskrivelser. I forhold til den kommunale indsats på skoleområdet er det væsentligt at fortsætte og udbygge kompetenceudviklingen i lærergruppen. Behovet for efteruddannelse er til stede både i forhold til skolereformens implementering og i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling lokalt. 14

15 3. Fællesskolen Sommersted-Nustrup - kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,4 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser - - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 8 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1118 Lovligt fravær 424 Ulovligt fravær 138 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 84% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog - Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 11 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,7 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 99,99% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 38,6% Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) 15

16 Dansk, læsning for 2., 4. og 6.klasse I 2012/2013 lå Fællesskolen Nustrup Sommersted i dansk 17% under niveauet i forhold til hele landet. Vi mener forskellen mellem landsgennemsnittet og elevernes præstationer i de nationale test i en sammenligning bør perspektiveres til socioøkonomiske reference, som ministeriet udarbejde for de nationaletest i 2011/2012. Den socioøkonomiske ramme er endu ikke beregnet for sidste skole år. Den gennemsnitlige socioøkonomiske ramme vil i forhold til dansk forbedre resultatet med 10 %. Skolen havde med skoleårets start kun en læsevejleder til at varetage opgaven på begge matrikler. Denne medarbejder valgte desværre at søge nye udfordringer og forlod skolen i løbet af efteråret. Vi har brugt ressourcer på at opdatere en medarbejder der tidligere har gennemført uddannelsen, samt at efteruddanne en medarbejder i skoelåret , således at vi fra foråret 2014 har en læsevejleder på hver matrikel. Skolen havde ligeledes fra skoleårets start kun en læseskublærer. Også her har vi efteruddannet, således at der nu er en lærer på hver matrikel med denne kompetence Matematik for 3. og 6. klasse Fællesskolen lå i matematik 1% under niveauet for skoleåret 2012/2013 for hele landet, sammenlignet med ministeriet socioøkonomiske ramme vil skolen ligge over lands gennemsnittet. Det begrunder vi med, at den socioøkonomiske ramme er med til at øge skolens resultat med 44,5% i forhold til det faktiske resultat. Med udgangspunkt i den socioøkonomisk og skolens øge fokus er skolen tilfreds med elevernes resultat indenfor matematik. Det forbedrede niveau er bl.a. opnået ved at afholde fagdage med fokus på matematikken. Skolen vælgede desuden at uddanne 2 matematikvejledere i skoleåret Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler de principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., o undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen arbejder fortsat på at skabe en fælles kultur mellem de 2 matrikler. Der er fokus på faglige sparring, optimal udnyttelse af ressourcer på tværs, samt relationsdannelse eleverne i mellem- ligeledes på tværs af matriklerne. Eleverne evalueres minimum 2 gange årligt i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. 16

17 Elevplanen udarbejdes i løbet af sep. okt. med målsætninger for den kommende tid, samt opfølgning på mål fra sidst. I april/maj evalueres der, sammen med elever og forældre, på de aftalte mål. Der er dog forskelle på rammer og indhold på de 2 matrikler, derfor har Pæd. Råd og bestyrelsen besluttet, at der i løbet af skoleåret skal arbejdes med en ny fælles struktur og ramme for målsætning og evaluering. Der er nedsat en arbejdsgruppe til denne opgave. Skolebestyrelsen har udarbejdet en Velkomstfolder Velkommen på vores skole til alle forældre omkring skolens forventinger, rammer og tilbud. I denne proces har skolens værdier og principper været drøftet. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandrinnger? Skolen har øget det faglige niveau på matematikområdet, men desværre er nivauet på danksområdet faldet. Det er vigtigt at vi hurtigt får vendt denne udvikling og vi vil derfor iværksætte hurtigere opfølgning bl.a. på de nationale test. Skolen er tilgengæld kommet langt i forhold til samarbejde, forståelse og realtion på tværs af matriklerne. Den enkelte skole konkluderer vedr. kap. 2, 3 og 4 sammenholdt med kvalitetsrapporten for skoleåret B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen rummer mange børn med særlige behov. Dels en forholdsvis stor gruppe børn fra eget distrikt. Dels børn fra andre distriker, der anbefales eller vælger et mindre skolemiljø. Det er stor udfordring både for medarbejder, elever og aller mest forældre, at forstå og acceptere, at der skal være plads til børn med særlige behov.- Især hvis disse børn reagerer voldsomt fysisk eller verbalt. Vi oplever, dog langt hen af vejen at lykkedes med opgaven, primært fordi vi er anerkendende og åbne i vores tilgang. Det har dog desværre nogle gange den konsekvens, at andre forældre vælger at flytte deres børn. Ligesom der kan være en stor og tiltider hård belastning for de medarbejdere, der løser opgaverne. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 4. Læselyst Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Skolens fokus har primært været på brobrygningen mellem skole og dagtilbud, hvor vi har videre udviklet et i forvejen godt samarbejde. Skolens bh.kl.ledere har været på besøg i børnehaven før skolestart, og børnehavens medarbejder har været med i skole den første tid efter skolestart. Derudover har der som tildligere været overleverings samarbejde. Udvikling af jouniorunives bør stadig være et fokuspunkt, idet vi endnu ikke har fået nok fat i de muligheder og udfordringer, der ligger der. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 17

18 Vi har arbejdet videre med de erfaringer vi gjorde året før i forhold til overgangen til ungeunivers. Der er nu udarbejdet en samarbejdsaftale/årshjul i forhold til overgangen fra Juniorunivers til Ungeunivers. Vi oplever allerede nu, at der ikke er så mange, som overvejer andre skoletilbud, som tilfældet var det første år. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skolen har en udfordring indenfor dansk, niveat er steget med 2 promiller i forhold til 2011/2012. Matematik er steget meget i forhold til sidste år i forhold til de nationale test har eleverne forbedret sig med 42 % indenfor området. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Det er vigtigt at eleverne bliver bekendt med de mål vi sætter for og med dem. Der har vi en udfordring og kan blive langt bedre. Det er ligeledes vigtigt med hyppig opfølgning sammen med den enkelte elev. Vi skal ligeledes blive bedre til at benytte testteslutaterne som et handlingsværktøj og ikke blot et statusbillede. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Indenfor dansk og læsning er skolen bagud, men denne udfordring håndtere skolen ved en opkvalificering af medarbejderne. I forhold til at mindske den social baggrund mener vi, at vi er med 1 % under resten af landet i matematik er meget tæt på at opfylde målet med at udviske betydning. Vores skole ligger i et område, hvor en del af børnene kommer fra familier med sociale udfordringer.. (lavt lønnede, skilsmisser, enlige, arbejdsløse) Det kan undre, at dette billede ikke er genkendeligt i beregning af de socioøkonomiske vilkår i tildelingsmodellen?! Vi har en stor udfordring i at løfte disse børn. Det kræver et godt forældresamarbejde, samt mulighed for at skolen kan støtte fagligt og socialt der, hvor forældrenes ressourcere ikke rækker. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Vi har i skoleåret oprettet et ressourcecenter på hver matrikel, hvor alle ressourcer til AKT, læseskub, supplerende undervisning (spec. uv), støttefunktion og dele af holddelingsressourcerne samles og kan anvendes mere fleksibelt i løbet af skoleåret. 18

19 Vi tror på, at der øger elevernes trivsel, at de børn der har brug for hjælp, kan få det. At der kan sættes massivt ind eks. i en periode i en klasse eller hos nogle elever der mistrives. Vi tror desuden at de fysiske rammer har en betydning for trivslen og håber, derfor at vi på sigt kan få mulighed for at skabe forbedrede toiletforhold og indbydende læringsrum både ude og inde. Trivsel og tillid er tæt forbundet. Derfor er det vigtigt at tilliden mellem skole og hjem er i fokus. Hvis forældrene ikke har tilliden til skolen påvirker det børnene og dermed vores mulighed for at styrke elevernes trivsel. Vi har og vil forsat arbejde mod et højt informationsniveau og tæt samarbejde med forældrene. Bestyrelsen byder hver måned til åben dialog før hvert bestyrelsesmøde. Her kan forældre og øvrige interessenter møde op og bede om at et punkt tages op på det efterfølgende møde. Skolen forventer i skoleåret at uddanne 8 inklusionsmedarbejdere via det kommunalt tilrettelagt efteruddannelsesforløb. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Forslag til indsatsområder. Individuelle målsætninger samt hyppig opfølgning Testresultater som et struktureret handlingsredsskab Læringsbegrebet Reformens muligheder Lærer og pædagoger Forenings- og frivillighedsamarbejde En anderledes skolehverdag Udvikling af Juniorunivers Fortsat fokus på faglig læsning og læselyst 19

20 4. Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup kvalitetsrapport Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,3 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 1 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1255 Lovligt fravær 416 Ulovligt fravær 7 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 0 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 90% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 32,43 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 38,78 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Bemærkning til gennemsnitlig udgift pr. elev ligger meget højt grundet 3 matrikler plus Marstrup Hallen. 20

21 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2. årgang De nationale testresultater viser, at Fællesskolen HMV ligger helt præcis på landsgennemsnittet. Hvis man ser på resultaterne indenfor de 3 områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, er resultatet i sprogforståelse pænt over gennemsnittet, men indenfor afkodning og tekstforståelse ligger resultatet lidt under gennemsnittet. Vi har været spændte på dette års resultat set i forhold til arbejdet med vores aldersintegrerede indkolingsmodel og vores mål om inclusion. Indskolingsteamet har sammen med læsevejleder og læsekonsulent sat mål for indsats i forhold til at arbejdet med afkodning og tekstforståelse. Dansk, læsning 4. årgang Resultaterne ligger på landsgennemsnittet. Sprogforståelse og tekstforståelse ligger endda pænt over middel, mens der er plads til forbedringer på områder afkodning. I junioruiverset er der fremadrettet sat mål for faglig læsning, elevernes motivation samt generelt for læseudvikling. Vi beskriver under punkt 4, hvordan der er lavet en mål og indsatsplan for bevægelse i læring læring i bevægelse. Dansk, læsning 6. årgang For denne årgang ligger resultatet ganske lidt over landsgennemsnittet, dog er afkodning også her lidt under landsgennemsnittet, men det opvejes af de 2 andre områder, hvor reultaterne er pænt over gennemsnittet. Matematik for 3. årgang Resultaterne fra de nationale test viser, at 3. årgang ligger på landsgennemsnittet. Der er nuancer indenfor de 3 områder tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Tal og algebra ligger på landsgennemsnitttet, mens det indenfor matematik i anvendelse ligger under og i geometri over gennemsnittet. Vi forventer, at det vil få positiv betydning og effekt, at der kommunalt er igangsat et udviklingsarbejde og kompetenceløft indenfor matematikfeltet. Der uddannes matematikvejledere til alle fællesskoler, og vi håber, det giver højere faglige resultater. Matematiklærerne har endvidere fået mulighed for, at vurdere om der skulle nye bogsystemer og materialer til undervisningen. Der et valgt nyt system, som vurderes at kunne medvirke til at nå de mål og resultater, som vi kunne ønske os samt leve op til vores forventninger om høj grad af undervisningsdifferentiering. Se endvidere læring i bevægelse bevægelse i læring under punkt 4. Matematik 6. årgang I 2012/2013 lå Fællesskolen HMV for 6. årgang som helhed under landsgennemsnittet. De 3 områder, som testen er opdelt i er: tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Informationerne er fulgt med eleverne dels via elevplanerne og dels i forbindelse med brobygningsarbejdet med ungeunivers og andre skoletilbud. 21

22 Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler Fællesskolen har evalueret skolens aldersintegrerede indskolingsmodel fra årgang med henblik på afklaring af indskolingsmodel for skoleåret Modellen skulle evalueres, da den havde fungeret i 2 skoleår på 3 matrikler og der skulle skabes afklaring i forhold til bestyrelsens principper vedr. pædagogisk udvikling, det bedste tilbud i forhold til kvalitet, struktur, effektivitet og indhold samt skolens nye situation, hvor skoletilbuddet er samlet på en matrikel. Evalueringsresultatet blev, at den aldersintegrerede indskolingsmodel fortsætter i som en model, hvor eleverne er samlet på 2 stamhold fra årgang samt på 3 kompetancehold i alle dansk og matematik lektioner. de principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., o undervisningen i dansk som andetsprog. I skoleåret har bestyrelsen desuden revurderet skolens elevplaner. Elevplanerne er blevet gennemabejdet i såvel pædagogisk regi som bestyrelsesregi. Der er blevet udarbejdet nye elektroniske elveplaner, som er fremadrettede, og som tager hånd om brobygningsproblematikkerne for såvel børne-, junior- som ungeunivers. Som en del af dette arbejde er der udarbejdet ændrede retningslinjer og principper for elevsamtaler og løbende evaluering. På Fælleskolen HMV vægtes inklusion meget højt. Vi har hen over de senere år arbejdet intenst og målrettet med udvikling af medarbejdernes personlige relationskompetencer, målsætning, evaluering og undervisningsdifferentiering. Det er sket på flere måder og ved hjælp af interne og eksterne udviklingsforløb. Det har givet medarbejderne redskaber og værktøjer, som matcher de værdier og mål, som skolen/bestyrelsen overordnet har sat: vi har et skoletilbud til alle elever i vores skoledistrikt, vi har plads til alle. Vi blev hen over disse år også klar over, at vi ville og skulle i gang med læring i bevægelse bevægelse i læring og motion hver dag. Vi planlagde derfor, at der i skoleåret allerede skulle være 45 min. bevægelse pr. skoledag pr. elev og det overholdes mere end rigeligt. Vi har allerede på de første 3 måneder i skoleåret positive resultater på vores sociale mål. 22

23 Vi tror på, at de næste 3 måneder med nye mål for motion og bevægelse i alle fag vil give positive faglige resultater. Alle medarbejdere er forpligtiget og engageret i forhold til denne målsætning. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandirnger? Den enkelte skole konkluderer vedr. kap. 2, 3 og 4 sammenholdt med kvalitetsrapporten for skoleåret B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik 4. Læselyst 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Vi er kommet et godt stykke videre på alle områder vedr. indsatserne: 2, 3, 4 og 6. Alle medarbejdere viser stort engagement og indsats for at leve op til mål og forventede resultater. Vi er blevet bedre til målsætning og opfølgning på de resultater, vi får frem, tidlig indsats er et andet positivt virkemiddel, hvor forældresamarbejdet også bidrager til en positiv udvikling. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater. Vores resultater ligger stabilt i forhold til sidste år, dog er resultatet i matematik for 6. årgang lavere end i Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. De konkrete mål for folkeskolen: Arbejdet med den nye folkeskolereform er kun i sin spæde start. På Fællesskolen HMV har vi dog allrede indført 45 min. bevægelse for hver eleve hver dag. 23

24 Vi har også taget fat på lektiecafe, og har et udviklingsarbejde i gang, på baggrund af skolebestyrelsens prioriteringer og ønsker. Vi arbejder med flere temaer i lektiecafeen: hvordan læser man lektier elev til elev læring it kurser, så eleverne lærer flere programmer at kende, ser flere muligheder, elevudvikling, faglig læssning læsestrategier hvor læsevejleder og bibliotekar inddrages alle faglærere er sikre på, at lektier er lavet, det giver nye muligheder i tilrettelæggelsen af lektion/ undervisning skakundervisning som et tilbud bibliotekskendskab Ovenstående punkter evalueres primo Vi tænker, at vores erfaringer og tidlige resultater med motion og bevægelse i skolens hverdag skaber nye muligheder i den længere skoledag, som medarbejderne ser frem til, efter de første 3 måneders arbejde med bevægelse. De oplever, at eleverne er meget motiverede, når fagligheden går hånd i hånd med bevægelse i læringen. Det vil blive vores positive udgangspunkt for at få den hele dag til at hænge sammen. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Vi vil udvikle fagligheden i matematik/naturvidenskabelige områder ved inddragelse af mulighederne i lokalområdet det er f. eks. det lokale foreningsliv, og andre samarbejdspartnere. Vi har planer om at få vores skolehave i gang. Vi vil skabe mere udvikling og større fokus på junioruniveret. 24

25 5. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal kvalitetsrapport Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 16,8 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 5 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % 3. klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom Lovligt fravær 700 Ulovligt fravær 50 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog - Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (Inc.) Fravær fra 28 undervisningen) timer Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner pr. lærer Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,8 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 40,1 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidt. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau. Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse I skoleåret ligger skolen i dansk læsning på 2. årgang på samme niveau som i

26 I skoleåret ligger skolen i dansk læsning på 4. årgang lidt over niveauet for skoleåret I skoleåret ligger skolen i dansk læsning på 6. årgang på samme niveau som i skoleåret Matematik for 3. og 6. klasse I 2012/13 ligger skolen i matematik på 3. årgang over niveauet for skoleåret Det skyldes en målrettet indsats samt kontinuitet i undervisningen. I 2012/13 ligger skolen i matematik på 6. årgang på samme niveau som i skoleåret Skolen ligger i de nationale test i dansk og matematik gennemgående på middel. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler Skolen har haft fokus på inklusion, og det samlede pædagogiske personale har været på en pædagogisk weekend med inklusion som tema. Tænkningen omkring, hvordan man inkluderer, er blevet bredere og metoderne mere varierede. Forældrenes rolle har været drøftet i skolebestyrelsen med henblik på en mere åben tilgang til inklusion i forældre-gruppen. Skolebestyrelsen har vedtaget nye principper for skole-hjemsamarbejdet for Fællesskolen. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? Skolen ligger i de nationale test gennemgående på middel. Der er kommet en højere grad af fokus på den faglige udvikling i dansk og matematik og ligeledes mere fokus på opfølgning på de faglige resultater fra ledelsen. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: Tænkningen omkring, hvordan man inkluderer, er blevet bredere og metoderne mere varierede. Der er fokus på nødvendigheden af at have en Plan B. Der er en højere bevidsthed omkring brug af faglig læsning i fagene. Der er udarbejdet procedurer for brobygning mellem dagtilbuddene og skolen. Der er taget initiativ til skolernes deltagelse i netværksmøder for skolestarterne i dagtilbuddene. Samarbejdet og overgangen fra dagtilbud til skole fungerer tilfredsstillende. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater 26

27 Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Skolen har fokus på følgende: Læsning i hele skoleforløbet Matematik i hele skoleforløbet Klassekonferencer mellem ledelsen og dansk- og matematiklærer. Vidensdeling i lærergruppen Inklusionstænkning- og kultur Forventningsafstemning mellem Lagoniskolen og fødeskolerne Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Det er ønskeligt med udvikling af et fælleskommunalt koncept omkring Tidlig Indsats i Matematik. 27

28 6. Sdr. Otting Skole kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 3/8 Antal elever pr. klasse 23,4 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 43 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 137 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 58 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 83% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser Varetagelsen af dansk som andet sprog Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 6 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer 6 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 39,8 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev 1766 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. 10/11 11/12 12/13 28

29 Dansk læsning 6,3 6,7 6,1 Dansk, retskrivning 6,2 7,0 6,7 Dansk, skriftlig fremstilling 5,9 5,9 6,2 Dansk, mundtligt 7,2 7,9 7,4 Matematik, færdigheder 6,8 6,5 7,2 Matematik, problemløsning 5,6 6,4 6,1 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 6,1 6,1 6,5 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Sammenfatning af nationale test på Sønder Otting Skole 2012/13 Dansk: Testene omfatter læsning i 2., 4., 6. og 8. årgang. Generelt er den samlede vurdering over middel. Idet mellem 71% og 81% af vores elever scorer enten middel eller derover. Eleverne er bedst til afkodning og teksforståelse, mens sprogforståelsen er på middel. Niveauet er en anelse højere end 2011/12 og de er især andelen af de dårligst scorende, der er blevet lidt mindre. Den svage stigning kan hænge sammen med, at vi nu ikke har specialklasser i Børne- og Junioruniverset. Matematik: Testene omfatter 3. og 6. årgang. Generelt er den samlede vurdering på middel. Mellem 68% og 71% scorer middel og derover. I forhold til 2011/12 er der en markant fremgang, især på 3. årgang. Årsagerne er flere. Matematikfagudvalget har arbejdet med at forbedre fokus på Tal og algebra samt geometri. Samtidig kan fraværet af specialklasseelever også have indflydelse på det bedre resultat. Dansk, læsning 8. klasse I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole i dansk under niveauet for skoleåret 2011/2012 Nedgangen kan skydes oprettelsen af Ungeuniverset, hvor mange kulturer og faglige niveauer har skullet finde en fælles platform, samt at der er blevet arbejdet meget med de sociale kompetencer, hvor noget af læsningen måske er prioriteret knap så højt. Desuden har en del elever skullet skifte lærer. Engelsk for 7. klasse I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole i engelsk over niveauet for skoleåret 2011/2012. Fremgangen er begrundet i at interessen for faget traditionelt er stor sammen holdt med et ønske om at klare sig godt på en ny skole. Biologi for 8. klasse I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole i biologi på samme niveau som i skoleåret 2011/2012. Fysik/kemi for 8. klasse I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole i Fysik/kemi under niveauet for skoleåret 2011/2012. Nedgangen er begrundet i at elever og lærere skulle vænne sig til nye lokaler, at Haderslev Reformen har flyttet rundt på rigtig mange elever og lærere. Geografi for 8. klasse I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole i geografi under niveauet for skoleåret 2011/2012. Nedgangen er begrundet i at Haderslev reformen har flyttet rundt på rigtig mange elever og lærere. Afgangsprøver Der bør fokuseres særligt på dansk og matematik. Derudover kan der kommenteres på udvalgte andre fag. I 2012/2013 lå Sønder Otting Skole ved FSA i dansk læsning og retstavning samt mundtlig dansk under niveauet for skoleåret 2011/2012. I skriftlig fremstilling lå skolen over niveauet for 2011/2012. I matematik færdighedsregning lå skolen over niveauet for 2011/

30 I matematik problemløsning lå skolen under niveauet for 2011/2012. I biologi og geografi lå skolen over niveauet for 2011/2012. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 30

31 7. Gram Skole- kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 20,9 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 18 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 37 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 3161 Lovligt fravær 1155 Ulovligt fravær 296 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 13 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 54% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 2 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 10 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 5,2 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 40,1 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev 1740 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. 10/11 11/12 12/13 Dansk læsning 5,52 6,35 4,67 31

32 Dansk, retskrivning 6,6 6,09 4,5 Dansk, skriftlig fremstilling 6,36 6,56 6,03 Dansk, mundtligt 6,96 6,88 4,59 Matematik, færdigheder 6,96 7,32 6,73 Matematik, problemløsning 6,23 6,24 5,07 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 6,44 5,59 6,38 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Afgangsprøver: Danskprøverne ligger tæt op ad resultaterne for prøverne fra foregående år og samme tendens er på det naturfaglige felt. Vi ser dog en svag nedadgående tendesn, som ledelsen er meget opmærksomme på. Nationale Test Lærerne er nu helt fortrolige med udførelsen og anvendelsen af de nationale test. Skolens resultater ligger i middelområdet. Der spores på visse test en svag tilbagegang. Resultaterne følges op af ledelsen. Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Gode resultater i den øverste del af middelområdet. Især afkodningsresultaterne er særdeles gode. Resultaterne følges op af læsevejlederne. Matematik for 3. og 6. klasse Tilfredsstillende resultater i middelområdet. Fokus på forskellen mellem 3. og 6. klasses niveau. Engelsk for 7. klasse Fremgang at spore. Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse Svag tilbagegang. Lærere og ledelse er obs. På problematikken. Kapitel 4. Når vi evaluerer et område anvender vi bl.a. vækstmodellen. Kapitel 5 Tiltag i indskolingen - hvordan organiserer skolen indskolingen - involvering af SFO og samarbejde med dagtilbud: I skoleåret er vi fortsat med at arbejde i 3 afdelinger. Lærere underviser primært i én afdeling. Denne organisering har givet øget mulighed for at planlægge og organisere arbejdet på tværs af klasserne. For indskolingen har det betydet, at der har været tiltag i forhold til såvel lodret som vandrette holddelinger. Læsebånd blev i en periode afviklet på tværs af afdelingen, hvor også børnehaveklassen deltog som en aktiv del af samarbejdet. For at styrke overgangen til første klasse og for at styrke læseindlæring havde kommende dansklærer 2 ugentlige lektioner hele året. Det gav en god glidende start for både lærerne og eleverne. SFO pædagogerne har haft deres daglige gang i indskolingen. De deltog bl.a. også i forældremøder, i skole-hjemsamtaler og andre pædagogiske arrangementer på skolen. For at lette børnenes overgang fra børnehave til skole er der iværksat en række aktiviteter. Der har været aftalt gensidige besøg og i løbet af foråret låner børnehaven SFO s lokaler om formiddagen, så de kommende skolebørn på denne måde vænnes til at færdes på skolen. 32

33 Samtidig får børnehaveklasselederne mulighed for at lære børnene at kende. Disse aktiviteter er blevet intensiveret de sidste par år til glæde for alle parter. Personalet oplevede at få nogle glade og tillidsfulde børn, når de begynder efter sommerferien, og forældrene siger ligeså. Bygningsvedligeholdelse, drift - økonomiske udfordringer på skoleområdet Gram Skole gik ind i år 2012 med en overnormering af personalet. Ved hjælp af kreativ tænknig bl.a. at vi selv dækker vore barselsvikarer ind med fast personale, er det lykkedes os at oparbejde et beskedent overskud ved udgangen af september måned Bygningsmæssigt er der stadig fokus på udskiftning af vinduer samt tæt opfølgning af resultatet af vores investering i solceller.. Ud fra skolens indsatsområder i har vi valgt at kommentere følgende: 1. Styrke skolens kommunikation med forældre og andre interessenter. 2. Fortælle udbrede de gode fortællinger om skolen. 3. Udvikling af overbygningen. 4. Styrke arbejdet i afdelingerne, herunder være obs. på overgangene mellem afdelingerne. 5. Evaluere og videreudvikle elevplanerne. 6. Yderligere fokus på faglig læsning. Lærere deltager i kurser på pæd. center. 7. Diplomuddannelse af souschef. 8. Arbejde videre med relationskompetencer. ad.1+2 En af grundsætningerne i den anerkendende tilgang er: Ordet skaber virkeligheden. Det vi fokuserer på får vi mere af. Ud fra denne baggrund valgte vi at fortælle de gode historier om skolen til skolens interessenter. Det har givet et mere nuanceret syn på skolens arbejde med børnene, idet vi også har involveret forældrene. ad.3 Ungeuniverslærerne fordrer hele tiden idéerne bag ungeuniverserne. ad. 4 Når eleverne skifter afdeling får de nye lærere i alle fag. For at lærerne får et bedre kendskab til de kommende elever undersøges muligheder for at de kommende kontaktlærere kan følge børnene i deres nuværende klasse og der afholdes overdragelsesmøder, så der kan tages højde for det enkelte barns udvikling. ad.6 Afdelingerne styrkede i skoleåret læsning ved at man planlagde med læsebånd i en periode. Næste skridt er at styrke læsning i alle fag. Enkelte lærere deltog i et lille kursus på pædagogisk center. Der bliver i skoleår mulighed for at få flere mellemtrins - og overbygningslærere på kursus. ad.7 Ny souschef blev ansat august 2010 efter at have været ansat som afdelingsleder i et år. Vedkommende er nu midt i et Diplomuddannelsesforløb. Udfordring af elever: Vi anvender i større udstrækning holddannelser og i en vis udstrækning kompetenceopdelte hold. Vi forsøger at udfordre den enkelte elev via elvdifferentieret materiale. Mindske betydningen af social baggrund: Se under udfordring af elever. Respekt for professionel viden og praksis. Vi bestræber os på at have topuddannet personale og personale, som ser det som en nødvendighed hele tiden at holde sig fagligt ajour. 33

34 Indsatsområder for fremtiden.: Indsatsen på læseområdet fortsætter også fremover, så læsebånd nu er blevet årlig tilbagevendende aktivitet. Skoleåret vil blive præget af arbejdet med folkeskolereformen samt ansættelse af ny skoleleder. Herudover er der fokus på uddannelse af læsevejledere samt matematikvejleder ligesom inklusionskurser for alle medarbejdere vil være i fokus. Resumé med konklusioner Hvad går godt: Lærernes fokus på læsning har givet øget bevågenhed på området med positive testresultater til følge. Forældrene er inddraget i forhold til indsatsen, så de på hjemmefronten bakker op omkring læsningen. Vækstmodellen, der tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang er implementeret, hvilket bevirker, at der arbejdes fremadrettet og mulighedsorienteret. Ungeuniverset med klassedannelse efter linievalg fungerer rigtig fint. Hvor er vi udfordret? Økonomisk: Tidssvarende undervisningsmateriale, bedre forhold på legepladsen, IT, vedligehold af bygninger. Det meget lille ungeunivers med deraf færre muligheder for deciderede linier end andre sammenlignelige ungeuniverser i haderslev. Vi er udfordret på Inklusionstanken på grund af mange særlige børn med særlige vanskeligheder såvel socialt som bogligt. Hvad vil vi gøre/ gør vi? Vi vil målrette og styre økonomien stramt, så der bliver muligheder for at tænke strategisk i forhold til kommende investeringer. Vi vil optimere skolens IT, så alle lokaler har smartboards med nye computere til rådighed. Vi vil forny computerne i IT lokalet, så lærerne igen får lyst til at anvende lokalet. Vi er begyndt investeringer i fornyelse af legepladsen et arbejde som vil pågå de næste par år. Vi vil udforske muligheder for linievalg på langs af årgangene i ungeuniverset, hvilket giver flere liniefagsmuligheder. Aktuelle tiltag: Indsatsområder skoleår Faglig læsning Klasseledelse Læsevejleder har 1 ugentlig lektion i bogstavindlæring i børnehaveklassen. Fortsætte arbejdet med at udvikle ungeuniverset med linier m.m. Fortsat fokus på energiområdet, der kan nedsætte el og varmeforbrug. Målrette investeringer i forhold til de muligheder økonomien giver. 34

35 8. Lagoniskolen- kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 4 Antal elever pr. klasse 25,7 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 84 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 54 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 6025 Lovligt fravær 1757 Ulovligt fravær 2115 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 44/31% Antal elever, der går fra folkeskolen til 10. klasse eller efterskole 90/61% Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 73% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 70,2% Varetagelsen af dansk som andet sprog 89% Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 6,1 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført* (Lockout perioden ikke medtaget) 98,5% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 38,4% redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 35

36 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. 10/11 11/12 12/13 Dansk læsning 5,88, 5,44 Dansk, retskrivning 4,95 5,16 Dansk, skriftlig fremstilling 5,89 6,3 Dansk, mundtligt 6,02 6,69 Matematik, færdigheder 6,1 6,29 Matematik, problemløsning 5,26 4,95 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,11 5,47 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse o 2. klasses resultater for læsning ligger bedre end landsnormen og en anelse bedre end det generelle billede af Haderslev Kommune. Der er dog en lille opgang i forhold til de udsikre læserer. o 4. klassetrin har vi en stor gruppe sikre og hurtige læsere, en lille gruppe i mellemgruppen og en lidt større bund. o I 6. klasse gør en tilsvarende fordeling sig gældende. Skolen er udfordret af tosprogede elever, der ikke har modtaget tilstrækkelig modtageundervisning og derfor har problemer i forhold til læsning. Vi har i samarbejde med læsevejlederne udarbejdet en handleplan for læsning, som har fokus på at få løftet de elever som stadig er usikre i forhold til læsning. o 8. klasse, i 2012/13 lå lagoniskolen i dansk under niveauet for skoleåret 2011/12. forandringerne skyldes formodentlig skolesammenlægningen, og det er værd at noterer, at det drejer sig om 1 point, og at vi stadig ligger over det socialøkonomiske niveau. Matematik for 3. og 6. klasse o I skoleåret 2012/13 ligger 3. og 6. klasse en anelse under landsgennemsnittet i nationale test. Vi har tildelt ekstra ressourcetimer, som benyttes specielt med henblik på at løfte matematikken. Engelsk for 7. klasse o I 2012/13 lå Lagoniskolen i engelsk under niveauet for skoleåret 2011/12. forandringerne skyldes formodentlig at denne årgang er blevet sammenlagt 2 gange, - men stadig ligger vi på skolen over det socialøkonomiske niveau. Biologi for 8. klasse o I 2012/13 lå Lagoniskolen i biologi, under niveauet for skoleåret 2011/12. forandringerne er begrundet i at skolen er sammenlagt, - dog ligger vi også på dette punkt over det socialøkonomiske niveau. Fysik/kemi for 8. klasse o I 2012/13 lå Lagoniskolen i fysik/kemi under niveauet for skoleåret 2011/12. nedgangen er begrundet i sammenlægningen, og manglen på et fysiklokale det skal noteres, at det er på 1 point, og at vi stadig ligger over det socialøkonomiske niveau. Geografi for 8. klasse 36

37 o I 2012/13 lå Lagoniskolen i geografi under niveauet for skoleåret 2011/12. Forandringerne er begrundet i skolesammenlægningen, og det noteres, at skolen ligger over det socialøkonomiske niveau. Samtidig bør det indgå, at i delprøverne ligger skolen langt over landsgennemsnittet, når det drejer sig om anvendt geografi. Afgangsprøver o I dansk er gennemsnittet i karaktererne ved FSA steget, på nær indenfor læsningsområdet. Her er der sket et lille fald i gennemsnitskarakteren. Indenfor matematik, er der sket en lille stigning i færdighedsregning, mens der er sket et lille fald indenfor problemregning. Vi mener, at forskellen er begrundet i sammenlægningen, men pointerer at der er tale om et meget lille udsving på under 0,6 karakter. Der bør fokuseres særligt på dansk og matematik. Derudover kan der kommenteres på udvalgte andre fag. Der skal indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoelr, og elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, klarer sig i forhold til elever set under et. Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. Lagoniskolens fokusområde i var at arbejde med principperne fra Social kapital, hvor især emner som tillid og samarbejde om kerneydelsen var i fokus. De indledende drøftelser af, hvad god undervisning på Lagoniskolen er, blev igangsat på et pædagogisk møde i foråret. De principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af o Der arbejdes løbende med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Dette sker ved hjælp af elev- og forældresamtaler to gange årligt, elevplaner én gang årligt, forældremøder, kontakt og klasselærerordninger, årgangsteamorganisering, samt skole-hjem kommunikation på Intra. o Der var trivselsfunktioner på begge matrikler til varetagelse af den specialpædagogiske indsats. o Vi modtog en del nye elever med behov for basisdansk, hvilket udfordrede skolens modtageforanstaltning meget. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. På Lagoniskolen kan vi konstatere, at vi udviklingsmæssigt har bevæget os fra at (re)definere de ydre rammer som konsekvens af en ny skolestruktur over i, at beskæftige os med udviklingen af og en afklaring af skolens kerneydelse elevernes læring. Bestræbelserne på at 37

38 definere hvad god undervisning er på Lagoniskolen skal dog ses som en fortløbende proces, hvor vi formodentlig kan optimere med nye fokusområder fra år til år. Der er en række områder Lagoniskolen fortsat skal have bevågenhed omkring. Det drejer sig om følgende områder: - Svage læsere i 1. og 2. klasse. Lagoniskolen må igangsætte et indsatsområde til styrkelse af disse elever. - Modtageundervisning af elever, der ikke taler dansk. Her oprettes en modtagelsesklasse pr. 1. okt Generelt fagligt løft af Ungeuniverselever. Selvom Lagoniskolens nationale test generelt ligger over de socioøkonomiske forventninger til skolen, er vi langt mere ambitiøse på elevernes vegne. Vi mener, at eleverne kan præstere endnu bedre og ser frem til at reformen træder i kraft, så vi kan iværksætte individuelle læringsmål, hyppig opfølgning og evaluering for den enkelte elev. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Det var året hvor vi modtog alle eleverne og mange lærere fra fødeskolerne til ungeuniverset, så vægtningen var i første omgang at styrke sammenholdet og trivselen i klasserne, herunder a-uger med fokus på samarbejde. Dette gjorde sig også gældende for medarbejdergruppen. Der blev indført en kontaktlærerordning for nogle af klasserne som et udviklingsområde for at styrke den enkelte elevs udvikling. Ligeledes blev valgfagene kvalificeret bla. I forhold til styrkelse af bevægelse og de faglige mål samt den personlige udvikling. I efteråret deltog 8. klasserne i projektet Mobication, hvor de blev indført i de forskellige jobmuligheder, der er indenfor de erhvervsfaglige uddannelser. Udvikling af det internationale / dannelse blandt andet i form af skolerejser til forskellige storbyer i europa, hvor faglige, samfundsmæssige/historiske, sproglige og geografiske mål blev inddraget i projektet. Skolens musical, hvor elever med forskellige kompetencer og ikke kun de faglige, får succes og dermed en selvindsigt i at kunne gøre en forskel og dermed styrke deres skolegang. Skolen arbejder også med social kapital som bunddække for blandt de nye tiltag i forbindelse med den nye folkeskolereform samt synlig læring og udvikling omkring tematiske læringsområder. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen - Inklusion har været et meget drøftet emne i skoleåret på grund af uklarhed om defintion og ansvarsfordeling. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik: Lagonsiskolens læsevejledere har arbejdet for at inplementere dette. 4. Læselyst- Lagoniskolens læsevejledere og lærere har arbejdet med dette område. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Der har været godt samarbejde med børnehaverne som afgiver børn til skolen. I flere tilfælde har afdelingslederen været med til møder i børnehaven for at sikre den bedste overgang for børnene. Vi har skemaer fra tidlig opsporing i forbindelse med overleveringsmøder, dette har sikret ensartethed og kvalitet. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser På lagoniskolen har vi gennem et par år udviklet en procedure i forhold til at få elever fra fødeskolerne til ungeuniverset. Vi inviterer forældre og børn til 38

39 rundvisning på skolen tidligt på året, og har et samarbejde med fødeskolernes skolebestyrelser og ledelser. Vi laver i starten af skoleåret en tidsplan for forløbet, som så bliver godkendt af SB. Selve klassedannelsen foregår efter en meget nøje procedure, dvs. fødeskolens lærere får materiale af os, så de ved hvad de skal lægge vægt på. Vi arbejder ud fra begreberne indenfor projektet tidlig opsporing når vi skal beskrive eleverne i forbindelse med overleveringen og derudover samarbejder vi med skolerne om det nødvendige testmateriale for at kunne kende elevernes niveau. Vi har også særligt fokus på elever med særlige behøv og satser på at deltage i netværksmøder på fødeskolerne. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Gennem strukturet samarbejde med UU og skolens lærere, bliver de unge oplyst og informeret om deres muligheder og krav. Her er der udviklingsmuligheder, som skolen i samarbejde med de forskellige aktører vil videreudvikle blandt andet med udgangspunkt i de erfaringer skolen har fået gennem Mobicationprojektet. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Lagoniskolen arbejder p.t. med at implementere den nye skolereform, hvor individuelle læringsmål og hyppig opfølgning, samt evaluering for den enkelte elev er et af fokusområderne. Lagoniskolen har Synlig læring som ramme for drøftelse af kerneydelsen (elevernes læring) på skolen. Oplægsholder Ulla Sjørup har introduceret alle lærere for det teoretiske grundlag (John Hattie) og alle lærere har modtaget bogen Den gode time som er praksisnær og konkret. Læsevejledere og matematik vejledere er nøglepersoner i forhold til at højne niveauet i dansk og matematik på alle årgange efter den nationale målsætning. Lagoniskolen har tre læsevejledere som er tilknyttet hver sin fase. To matematikvejledere er under uddannelse i skrivende stund. På Lagoniskolen er vi fortsat udfordret på effekten af de seneste års omskifteligheder i forbindelse med den lokale skolereform. Ungeuniverset har modtaget mange nye lærere og elever fra andre skoler, hvilket har betydet en gennemgribende kulturændring. I skoleåret har vi iværksat en række initiativer i Ungeuniverset med henblik på at optimere elevernes faglige progression. Intiativerne rummer blandt andet en læsevejleder, en motivationsmedarbejder og et tilbud (Katamaranen) for elever med særlige støttebehov alle initiativer er specifikt tilknyttet Ungeuniverset. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Lagoniskolen har konstateret et øget behov for læseskub initiativer i 1. klasse. Der arbejdes på at få optimeret forholdene, men vi er udfordret på resouurcerne. 39

40 Lagoniskolen har modtaget en del elever med anden etnisk baggrund end dansk, der har behov for basisdansk. Der er i denne sammenhæng etableret en modtageklassefunktion med virkning fra 1. okt Alle undervisere på Lagoniskolens klasse er på en pædagogisk lørdag blevet opdateret på forpligtelsen til at indtænke dansk som andet sprog i alle fagområder. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Se ovenfor Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Folkeskolereformen lægger op til en række ændringer og udviklingsmuligheder for indholdet og strukturen i elevers og læreres dagligdag. Lærerne får mere tid sammen med eleverne, hvilket i sig selv skulle kunne være med til at højne elevernes faglige standpunkt. Undervisningen organiseres i kortere eller længere perioder i temaer, der giver mulighed for at møde mere varieret, koncentreret og sammenhængende undervisning med en højere indlæring for eleverne som følgeeffekt. Den understøttende undervisning tænkes bl.a. brugt til motion og lektiehjælp, der vil fremme den enkelte elevs motivation. Motion gør den enkelte elev parat til at modtage faglig undervisning, og lektiehjælp hjælper elever, og måske især de svage elever til ikke at føle sig håbløst bagud. Lærernes længere tilstedeværelse på skolen tænkes bl.a. brugt til fælles forberedelse og efterbehandling af den daglige undervisning og elevernes indlæring. Der ud over vil vi arbejde på at ændre lærernes fokus fra undervisning til fokus på elevernes læring og trivsel. Endelig håber vi, at elevernes faglige standpunkter kan hæves gennem lærernes øgede samarbejde med og støtte fra læse- og matematikvejledere, samt at den endelige afslutning af Haderslevreformen nu er gennemført, hvilket betyder en mere sammenhængende skolegang uden ekstra klasseskift for de ældste elever, hvilket igen vil kunne fremme indlæringen og dermed elevernes faglige niveau. Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. 40

41 9. Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 3 Antal elever pr. klasse 21,8 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 131 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 6133 Lovligt fravær 1688 Ulovligt fravær 1039 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 40 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 72% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 60 % Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 15 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 5 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 96 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 39 % redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 41

42 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. 10/11 11/12 12/13 Dansk læsning 6,13 6,59 6,67 Dansk, retskrivning 6,21 6,91 6,51 Dansk, skriftlig fremstilling 7,5 7,64 5,32 Dansk, mundtligt 7,44 7,72 7,4 Matematik, færdigheder 6,9 6,46 6,62 Matematik, problemløsning 6,27 6,98 5,83 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 7,61 6,22 7,13 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Fællesskolen Favrdal-Fjelstrups klasser ligger alle over landsgennemsnittet eller på landsgennemsnittet ved samtlige nationale test og prøver. Dansk Læsning 2. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 4. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 6. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 8. kl. over landsgennemsnit. Matematik 3. kl. på landsgennemsnit Matematik 6. kl. over landsgennemsnit Engelsk 7. kl. over landsgennemsnit Biologi 8. klasse på landsgennemsnit Geografi 8. kl. på landsgennemsnit Fysik-kemi 8. kl. over landsgennemsnit I forhold til skoleåret er dette en uændret tendens for årgang. Grundet etablering af Ungeunivers er det ikke muligt at drage sammenligninger for 7-8 årgang. Afgangsprøver: I forhold til sidste år hvor der ikke var ungeunivers og væsentligt færre elever, har skolen oplevet en stigning i karaktergennemsnit omkring mundtlig dansk, skriftlig tysk, matematik færdighed og fysik/kemi. Et gennemsnitligt fald har vi oplevet inden for dansk retskrivning, læsning, skriftlig fremstilling, engelsk mundtlig og problemregning i matematik. Samlet er der tale om et lille fald på 0,5 point. Grundet første år som Ungeunivers og derfor første prøvekarakterer, er det ikke muligt at drage sammenlignende karakterer. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. Skolebestyrelsen ved Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup har ikke formuleret vedr. pædagogiske processer. 42

43 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. Grundet etablering af Ungeunivers er det ikke muligt at drage sammenligninger med foregående skoleår. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne I skoleåret har der i Ungeuniverset været fokus på: At skabe fællesskab i en fra to skoler sammensat gruppe lærere. at der på 7. årgang arbejdes med Projekt Edison. Der er et innovations projekt i samarbejde med lokale virksomheder og erhvervsfolk. at der på 8. årgang arbejdes med Mobication, der bla. har til formål at udbrede viden om mangfoldigheden af arbejdsområder i erhvervslivet. at der på 9. årgang arbejdes med Mediarie-forløb, projektopgave og afgangsprøver. at eleverne har faget medborgerskab, hvor fagene kristendom, historie og samfundsfag er ligeværdige dele af faget. at eleverne på skemaet har studietid, der primært dækker de timeløsefag og lektiehjælp på tværs af klasserne. at valgfag tilbydes i samarbejde med Haderslev Musikskole og andre eksterne undervisere. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Det er i foråret 2013 besluttet at inklusion er et af indsatsområderne i dette skoleår. Der er nedsat et udvalg, der, sammen med ledelsen, planlægger forløbet. Følgende pinde er foreløbig indover: Fælles forståelse for hvad inklusion er og en bevidsthed om i hvilken diskurs, der tales ud fra i de forskellige sammenhænge Hvad er vellykket inklusion Hvilke forudsætninger og rammer kræves der for en vellykket inklusion Kompetenceløft for pæd., lærere og ledere (både kommunalt og lokalt) (en af vore medarbejdere er i gang med AKT-uddannelsen) 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Faglig læsning er blevet en integreret del af undervisningen i alle fag. Mange lærere har været på kursus i faglig læsning, og det har været en del af et udviklingsarbejde på skolen sidste år. Læsevejlederen opfordrer løbende teamene i de forskellige afdelinger til at have særlig fokus på det område, og til brugen af det materiale læsevejlederen i Haderslev kommune har udviklet inden for faglig læsning. 43

44 4. Læselyst Skolen har ikke deltaget. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet. Udvikling af Børneunivers (Favrdalmatriklen) Samordnet indskoling (0.-2. årg.) (læse- og mat. projekt) Løbende udvikling indenfor læringsstile (også materialer og fysiske rammer) Brobygning Favrdalmatriklen Efter indskrivningen i januar er afd. leder på besøg i alle børnehaver generel snak om brobygning og skole samt info omkring det enkelte barn på de små børnehaver (1-2 børn) Børnehaveklasse leder og pædagog fra SFO besøger de store børnehaver for at snakke omkring det enkelte barn. Alle børnene bliver inviteret på besøg i SFO 4 formiddage i maj måned. Alle børnene går i skole i en 0.klasse 2 formiddage i løbet af maj måned (her blandes 2-3 børnehaver til hver klasse) Arrangement med forældre og børn inden sommerferien, hvor eleverne møder deres nye klassekammerater og lærere/pæd. Fjelstrupmatriklen Børnehaven bruger biblioteket Nye elever går i skole nogle gange i foråret Deltager i morgensamling Som afslutning på læsekursus for 3. klasse læser de op for børn fra børnehaven (nyt tiltag) 0.klasse besøger deres børnehave (nyt tiltag) Udvikling af Juniorunivers (Favrdalmatriklen) Løbende udvikling indenfor læringsstile (også materialer) Venskabsklasser med indskolingen Digital venskabsklasse med Fjelstrup matrikel 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser At der skabes og udvikles et introforløb/brobygning, der ryster eleverne sammen fra mindst 2 forskellige skoler og hvor samtlige klasser bliver nydannet. Dette skete bla. inden skolestart ved åbent hus arrangementer, fælles elevdage mm. 44

45 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Dialogen med eleverne og erklæring om uddannelsesparathed sker i tæt samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: Ad pkt : Der arbejdes med det både kommunalt og på lokalt niveau. Arbejdet med målsætning og metode vil blive færdigt i løbet af skoleåret Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet: Skolen vil fortsætte med den nuværende udvikling, men vil i særdeleshed sammenføje udviklingen med folkeskolereformens mål. Samlet plan for udvikling vil blive udarbejdet i skoleåret

46 ved Kløften kvalitetrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 1 Antal spor pr. klassetrin 8 Antal elever pr. klasse 24,1 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 16 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1572 Lovligt fravær 604 Ulovligt fravær 770 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 99% Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser Varetagelsen af dansk som andet sprog 30 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 5 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Planlagte undervisningstimer 7759 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 7759 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 42% redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse 46

47 Dette er tænkte eksempler: I 2012/2013 lå xx skole i dansk over niveauet for skoleåret 2011/2012 Forberinger skyldes Matematik for 3. og 6. klasse I 2012/2013 lå xx skole i matematik under niveauet for skoleåret 2011/2012 Nedgangen er begrundet i at Engelsk for 7. klasse I 2012/2013 lå xx skole i engelsk over niveauet for skoleåret 2011/2012. Fremgangen er begrundet i at Biologi for 8. klasse I 2012/2013 lå xx skole i biologi under niveauet for skoleåret 2011/2012. Nedgangen er begrundet i at Fysik/kemi for 8. klasse I 2012/2013 lå xx skole i Fysik/kemi under niveauet for skoleåret 2011/2012. Nedgangen er begrundet i at Geografi for 8. klasse I 2012/2013 lå xx skole i geografi over niveauet for skoleåret 2011/2012. Fremgangen er begrundet i at Afgangsprøver Der bør fokuseres særligt på dansk og matematik. Derudover kan der kommenteres på udvalgte andre fag. Der skal indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoelr, og elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, klarer sig i forhold til elever set under et. Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler de principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 47

48 o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., o undervisningen i dansk som andetsprog. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandirnger? Den enkelte skole konkluderer vedr. kap. 2, 3 og 4 sammenholdt med kvalitetsrapporten for skoleåret B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Vi er og har altid været i en stadig udvikling. Således er vi i dag fuldt implementeret mht linier, mentorordning og regelmæssig opfølgning og samtaler med hver enkelt elev. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Alle vores lærere er certificeret som mentorer og dermed gearet til inklusionstænkningen. Vores kultur en gennemsyret af det at rumme flest mulig og skabe rum, plads og fleksibilitet, som tilgodeser hver enkelt. Dette giver sig synligt til kende i den store procentdel, der går videre i en ungdomsuddannelse. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik 4. Læselyst 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Vores vigtigste opgave er at klargøre de unge mennesker på til deres ungdomsuddannelse. Vi har en struktureret plan for samarbejdet mellem skole, mentor, elev, forældre og ungdomsvejlederne i forhold til afklaring og det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Det er for os vigtig, at en sådan plan giver eleven klarhed over egen formåen, evner og ståsted i forhold til uddannelsesparatheden. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 48

49 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Vi har et mål om at alle skal finde sin egen verdensmester. Det er vigtigt og forpligtende, at man udvikler på sit talent. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Vi har ikke nationale test. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Vi har elever som ikke har gået i skole gennem lange perioder. Dem oplever vi kommer i skole og bliver en del af fællesskabet. En sund trivsel skaber en sund læring. Således er det centralt, at vi udvikler på forpligtende fællesskaber. Vi er startet på processen om italesættelse og implementering af commitment i hele organisationen. 49

50 11. Moltrup Skole kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen Antal klasser 8 Antal elever pr. klasse 3,4 Eleverne Antal elever i alt 30 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 30 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 3 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 236 Lovligt fravær 232 Ulovligt fravær 96 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 1 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 100% Varetagelsen af dansk som andet sprog 3 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) I-pads 1 Planlagte undervisningstimer 1020 klokketimer/elev/år x 3 elevgrupper 3060 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 50

51 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau I løbet af skoleåret 2012/13 blev den elev, vi havde på på 9. årgang, udsluset i et andet tilbud. Derfor har vi ikke haft elever til afgangsprøver, og der er således ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag. Det statistiske grundlag vil også altid være meget usikkert, da der er tale om meget få elever på hver årgang. Eleverne deltager i de nationale tests. Også på dette område er det statistiske grundlag meget spinkelt, fordi der kun er få elever på hver årgang. På baggrund af faglige tests og prøver vurderes det, at elevernes faglige niveau i alle 3 elevgrupper generelt ligger under alderssvarende niveau i fagene dansk, matematik, biologi, geografi, samfundsfag og kristendom. På grund af elevmobiliteten i skoleåret er det ligeledes vanskeligt at sammenligne med resultaterne fra tidligere år. Det lavere niveau skyldes elevernes særlige personlige,følelsesmæssige, sociale og i nogle tilfælde kognitive vanskeligheder. I dagligdagen kan det være meget svært for den enkelte elev at koncentrere sig i undervisningen, når mange andre ting fylder inde i hovedet. I en testsituation kan udfordringen være så stor, at det kan være svært at koncentrere sig under testen og bare forstå, hvad det er der spørges om. I fagene idræt, svømning, hjemkundskab samt de praktisk/kreative fagområder er eleverne i år fagligt på alderssvarende niveau eller over niveau. Det højere niveau kan skyldes, at skolen prioriterer fagene med et højere timetal. Det kan også skyldes at eleverne har lettere ved at håndtere konkrete situationer. Særligt at bemærke er, at eleverne på mellemtrinnet vurderes at ligge på niveau i engelsk og historie. Undervisning i dansk som andetsprog og den specialpædagogiske indsats er en del af den almindelige undervisning. Især den sidstnævnte indsats er i forhold til elevgruppen en forudsætning for, at elevgrupperne fungerer, og at der kan foregå læring hos eleverne. Pædagogiske processer I skoleåret 2011/12 deltog alle medarbejdere hen over foråret i et pædagogisk udviklingsarbejde, som havde til formål at reorganisere skolen. Reorgaaniseringen indeholdt bl.a.: En ny organisering af elevgrupperne i 3 grupper: G - indskoliingen, HM mellemtrinnet, HU udskolingen. Formålet var bl.a. at sikre, at der altid er minimum 2 medarbejdere tilstede, således at konflikter kan forebygges/håndteres uden, at elever er overladt til sig selv. Gennem de større elevgrupper var det ligeledes tanken, at tilbuddet i indretningen skulle ligge tættere op ad almenskolens organisering. En ny teamstruktur som matcher elevgrupperne blev indført.de nye team har fået tildelt alle opgaverne omkring undervisning, elever mv.til forskel fra tidligere år er alle 51

52 medarbejdere nu involveret i samarbejdet med forældrene, samtaler med eleverne, andre aktører mv. Ny timeplansfordeling som i højere grad lægger sig op ad almenskolernes Systematiske elevsamtaler gennemføres ugentligt med elevens kontaktperson, hvor målsætning, evaluering, strategiudarbejdelse mv. indgår. Månedssamtaler elev forældre skole, hvor det følges op på dagligdagen,udfordrende situationer i hjemmet mv. Kobling mellem hjem, undervisning, elevsamtale og månedssamtale Udvidelse af elevernes timetal til 34ugentlige lektioner I omstruktureringen ligger den grundlæggende tanke, at medarbejderne går fra at arbejde i bredden med forholdvis mange af skolens elever til nu, hvor de fortrinsvis koncentrerer sig om de elever, de har i den pågældende elevgruppe, og som de så til gengæld kan arbejde i dybden med. Midt i skoleåret igangsatte vi et kursusforløb med henblik på forebyggelse og håndtering af konflikt-/voldssituationer. Formålet var først og fremmest at nedbringe antallet af magtanvendelser. Et forløb som strækker sig ind i skoleåret 2013/14, hvor der vil være fokus på den pædagogiske metode Samarbejdsbaseret problemløsning samt den inkluderende kommunikationsform.forløbet skal give ny inspiration og en fælles forståelse i medarbejdergruppen af arbejdet omkring eleverne og deres familier. Et arbejde som vi kan se bærer frugt allerede nu, antallet af magtanvendelser er faldet meget. Der er foretaget fornyelse af bestående arealer samt etablering af nye udenomsarealer herunder, lege- og aktivitetsområder for skolens elever. Det giver mulighed for mere praksisorienterede måder at lære på. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? Kap. 2 opsamling: Skolens elevtal har i løbet af skoleåret ligget i intervallet elever. Alle elever er drenge. Udviklingen er sket hen over en årrække. Skolen er meget positiv overfor, at tilbuddet også retter sig mod piger igen. Vi tror, at behovet er der, men det kræver, at 2 3 piger integreres samtidigt. Generelt har elevtallet hen over skoleåret været noget højere end de normerede 27 elever. Skolen har taget imod alle de elever, som har været visiteret. Tendensen er, at elevtilgangen fortrinsvis fordeler sig på mellemtrinnet og i indskolingen. I løbet af skoleåret har elevflowet været højt sammenlignet med tidligere år, da 10 elever er blevet udskolet til andre skoletilbud, heraf 7 elever til almentilbuddet. Eleverne har et højt fravær sammenlignet med elever på almenområdet. Der er flere af eleverne som øver sig i overhovedet at komme i skole. I deres tidligere skolegang har der typisk været et højt fravær. I tilfælde af fravær kontakter skolen altid hjemmet ligesom der også igangsættes særlige foranstaltninger, hvis fraværet er vedvarende. Som regel skyldes fraværet konflikter eller svære situationer i hjemmet. På IT-området har skolen sat en del nye initiativer i gang: Interaktive tavler opsat i alle klasselokalerne fra skolestart I-pads udleveret til alle medarbejdere fra skolestart

53 I pads udleveret til alle elever fra januar 2013 Skolen ønsker at styrke indsatsen på it-området, derfor skærper vi strategien på det område. Det er vores antagelse, at eleverne med deres særlige udfordringer gennem anvendelsen af it vil kunne udvikle del-strategier, som kan de kan bruge til at undgå konfliktsituationer/styrke en konfliktdæmpende struktur. Anvendelsen af it er ligeledes en meget høj motivationsfaktor for eleverne. Enhederne indeholder mange kompenserende muligheder, som betyder, at eleverne også vil kunne nå længere i deres faglige udvikling. Derudover vil en styrkelse af elevernes it-kompetencer betyde, at de generelt forbedrer deres udviklingsmuligheder. Andelen af arbejdstimer, som anvendes til undervisning er steget i forhold til tidligere år. Det er sket i forbindelse med omstruktureringen af skolen/ændringer i arbejdstidsberegninger Kap. 3 opsamling: Timefordelingsplanen er i højere grad tillempet almenskolernes timeplan. På testområdet sker ligeledes en tillempning på det faglige område. Det er ikke muligt at tale om entydige tendenser i udviklingen fra det foregående skoleår, dertil er data for begrænset. Kap. 4 opsamling: Der er en positiv udvikling i gang på Moltrup Skole. Reorganiseringen af skolen, som i udgangspunktet havde en reduktion i antallet af mdarbejdere, vurderes at have tilført skolen et nyt og positivt grundlag. Der er gode tilbagemeldinger om, at ændringerne generelt har ført mere ro med sig, at medarbejderne får et tættere samarbejde i det daglige, at elevernes mulighed for udvikling er styrket. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 2. Inklusionstænkningen/-kulturen I skoleåret 2012/13 er i alt 10 af skolens 30 elever udsluset og inkluderet fortrinsvis indefor det almene område. I forbindelse med inklusionen har skolen arbejdet med at styrke udslusningen. Det sker gennem forberedende besøg, testning, sparring og vejledning. Efter udslusningen er der desuden mulighed for at koble Håndsrækningen på. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Skolens indskolings, mellemtrins og udskolingsafdeling har haft et tæt samarbejde med kommunens læsekonsulent i forhold til at implementere læsetest og prøver på alle klassetrin i faget dansk. Formålet har desuden været, at undervisere i faget dansk, udvikler deres evne til at forholde sig, analysere samt evaluere i forhold til elevernes danskfaglige udvikling. Fokusområdet i dansk er motivering til læse- og skrivelyst samt skabe gode læse- og skrivevaner. Eleverne motiveres til ovenstående læringsprocesser ved at inddrage relevante elektroniske skrive- og læseprogrammer på deres I-Pads Fokusområde i matematik er at skabe rammer om undervisningen, så eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik gennem praktiske opgaver og sammenhænge. Elevernes motiveres til faget ved at inddrage elektroniske opgaver i undervisningen, som bla. giver muligheder for f.eks. bedre rummelig forståelse eller arbejde med grafiske fremstillinger. Moltrup Skole uddanner en matematikvejleder i skoleåret 2013/ Læselyst 53

54 Det er en udfordring at fremme elevernes læselyst. De fleste af eleverne har ikke en iboende motivation i sig til at læse for sjov. Skolen prioriterer, at eleverne har nem adgang til litteratur, herunder også elektronisk litteratur f.eks. e-bøger, film, og teater/drama. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Prioriteret med det særlige fokus, skolen har haft på reorganisering. I skoleåret har skolen gjort en ekstra indsats for at fremme elevernes tilknytning til fritidstilbud. Medlemskabet af en fodboldklub eller lignende har vist sig at have stor og positiv betydning for flere af eleverne. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Prioriteret med det særlige fokus, skolen har haft på reorganisering. Skolens fokus på overgang vil altid være orienteret mod den enkelte elevs behov i den givne situation. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Skolens fokus på overgang vil altid være orienteret mod den enkelte elevs behov i den givne situation. I skoleåret har skolen i samarbejde med UU, Haderslev planlagt et udskolingsforløb, hvor praktik i en erhversvirksomhed og brobygning er indgået. Der har været tale om et positivt forløb, som har vist sig at være motiverende for eleven. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: I forhold til den kommende skolereform, så er arbejdet og tænkningen herom godt i gang på alle niveauer i kommunen. Det vurderes dog at være for tidligt at fremkomme med konketiseringer på skoleniveau pt. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet 54

55 Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Fortsætte indsatsen omkring inklusion Fortsætte arbejdet med Haderslevreformen Fortsætte arbejdet med Skolereformen Udvikle muligheder i forhold til arbejdet med lærernes tjenestetid 55

56 12. Skolen ved Stadion- kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen Antal lklasser 12 Antal elever pr. klasse 14,8 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser - - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 13 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. 91,4 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1642 Lovligt fravær 960 Ulovligt fravær 709 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 14 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog - Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 25 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,3 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 41,9 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 575,5 31. december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau 56

57 Vi laver en kvalitativ vurdering af elevernes faglige udvikling på baggrund af elevernes forudsætninger og potentialer. Der er ikke foretaget en samlet kvantitativ vurdering af elevernes faglige niveau, da eleverne har vidt forskellige faglige og intellektuelle kompetencer. Der udarbejdes individuelle elevplaner, som danner udgangspunkt for en drøftelse af elevens standpunkt og udviklingsmuligheder indenfor de enkelte fag. Med udgangspunkt i elevplanerne tilrettelægges den enkelte elevs undervisningsforløb. I skoleåret 12/13 har der været afholdt terminsprøve for elever i A og D-afdelingen. Der har været afholdt folkeskolens afgangsprøve for elever fra A og D. I alt 10 elever gik til dele af FSA, fortrinsvis dansk og matematik. 2 elever tog hele FSA. De fleste elever fra G-afdelingen og nogle elever fra A-afdelingen har været fritaget for de obligatoriske nationale test. Elever fra D-afdelingen og flere af eleverne fra A-afdelingen har deltaget i de obligatoriske nationale test. Eleverne klarer sig lidt under middel i de nationale tests. Dette skyldes formentligt, at flere elever har taget testen, selvom vi har vidst, at det var en stor udfordring for dem, og vi tidligere ville have bedt dem fritaget. De fleste elever fra G- og A-afdelingerne og nogle få fra D-afdelingen er fritaget for karaktergivning grundet indlæringsvanskeligheder. Alle fritagelser sker på baggrund af indstilling fra lærerne og i samarbejde med forældrene. Vi tilstræber, at der i alle teams er lærere, som er linjefagsuddannet i dansk og matematik, hvilket dog ikke kan lade sig gøre. Skolen mangler lærere med linjefagsuddannelse i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Uddannelsesressourcerne bliver primært brugt til fælles fag-personlige kursusdage. Derudover anvendes der også uddannelsesressourcer på supervision, når et team f.eks. har en eller flere elever, der særligt udfordrer. Endelig er der mulighed for at deltage i kortere kurser på pædagogisk center og lign. Pædagogiske processer I skolebestyrelsen er der udarbejdet følgende principper: - Håndtering af skole-hjemsamarbejdet - Sammenhængen mellem skole og SFO - SFO ens virksomhed Disse principper er efterfølgende blevet behandlet i Pædagogisk Råd og er i gang med at blive implementeret i hverdagen. Der har været arbejdet med følgende indsatsområder i skole og SFO - Rød Tråd, formålet er at skabe sammenhæng og kontinuitet for alle elever og på alle trin inden for områderne: kommunikation, selvhjulpenhed, social udvikling, krop og sanser. - Videndeling medarbejderne i mellem - Samarbejde mellem skole og SFO - Konflikter og konflikthåndtering - Håndsrækning, en inklusionsindsats på almenområdet i samarbejde med Moltrup Skole. På skolen er der blevet oprettet elevråd på de to matrikler. Der er blevet udarbejdet en seksualpolitik. Samtidig arbejdes der fortsat med at opkvalificere elevplanerne som et evalueringsværktøj. I den sammenhæng arbejder vi med at mål og evaluering dagligt eller ugentligt foretages sammen med eleverne, differentieret efter deres funktionsniveau. 57

58 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? De kvantitative data er få og indsamlet fra en meget lille målgruppe og er derfor ikke signifikante, jf. kap 2. De fleste af vores dataindsamlinger er kvalitative, og det vil derfor blive synsninger at beskrive kvalitative data på ganske få linjer. Dog fremhæver vi, at to elever har afsluttet deres skolegang med en fuld FSA. Generelt er der mere opmærksomhed på at få elever til afgangsprøver. Arbejdet med indsatsområderne har betydet et fælles kompetenceløft og viser sig bl.a. gennem måden vi forstår og beskriver eleverne på, og måden hvorefter vi handler. Forandringerne er på mange måder en del af et paradigmeskifte i forhold til børne- og undervisningssyn, og det er en lang proces, som tager år. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: Vi arbejder netop nu med skolereformen på ledelses- samt medarbejderniveau. Der ligger en spændende udfordring i at få implementeret den nye reforms mål ind i en specialskole som vores. Vi planlægger, at inddrage Rød tråds fokusområder som ramme for den kommende skolereform. Rød tråds fokusområder er: Kommunikation, krop og sanser, selvhjulpenhed og social udvikling. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Hvordan sikrer vi, at dette sker: At vi evaluerer på baggrund af nationale tests og andre relevante tests, for de børn der kan deltage i disse, som indikator for den indsats der leveres, samt hvad der skal til af indsatser for at nå dette mål. At elevplaner samt elevbeskrivelser for SFO benyttes aktivt i hverdagen, hvor de opsatte mål jævnligt evalueres for at sikre faglig og social udvikling. At forældresamarbejdet samt det tværfaglige samarbejde også i fremtiden prioriteres og opkvalificeres. At de faglige kompetencer hos personalet er tilstrækkeligt til at kunne give børnene den nødvendige støtte i deres læring. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Hvordan sikrer vi, at dette sker: At vi med udgangspunkt i barnet og familien har fokus på at yde og give den nødvendige støtte, så dette mål nås. At vi handler aktivt i forhold til de elever, der er i mistrivsel pga. deres sociale forhold. Dette forudsætter et tværfagligt samarbejde, hvor der ligger en særlig 58

59 udfordring, da vi som udgangspunkt har samarbejdspartnere: i de tre rådgivende teams, i Familierådgivningen og i Handicapafsnittet. Dette kan besværliggøre den hurtige indsats for os, da det giver logistiske udfordringer og da vi skal samarbejde med mange forskellige rådgivere. Vi vurderer, at den hurtige indsats ville kunne optimeres og koordineres bedre, hvis der blev tilknyttet to til tre faste socialrådgivere til at servicere alle familier på skolen. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hvordan sikrer vi, at dette sker: Med udgangspunkt i det fælles uddannelsesforløb Inkluderende kommunikation, bygger vi videre på denne metode som redskab til, at øge trivslen på skolen. Vi vil også under den kommende skolereform have fokus på elevernes trivsel, og at eleverne mødes anerkendende og føler sig inkluderet, som basis for at dette mål nås. Derudover vil vi i fremtiden også have fokus på faglig dygtiggørelse af medarbejdere og ledere.. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Helt overordnet implementering af skolereformen, og på skolen med særlig fokus på at koble skolereformen sammen med Rød tråd. Målsætning, evaluering og hyppig opfølgning både på individniveau og på klasse-og skoleniveau. 59