Uddannelsesprogram. For læger ansat i Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin. Ortopædkirurgisk afd. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Uddannelsesprogram For læger ansat i Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin Ortopædkirurgisk afd. Slagelse Sygehus Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation af uddannelsesforløbet 4. Præsentation af kompetenceudvikling 5. Læringsstrategi 6. Evalueringsstrategi 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse 9. Diverse links 10. Bilag: kompetencekort 1-5

3 Velkommen til Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. Dette uddannelsesprogram er tilrettelagt med henblik på at opfylde Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for specialet Almen Medicin. Under opholdet på afdelingen vil der være mulighed for såvel klinisk som teoretisk uddannelse indenfor ortopæd kirurgi. Der vil blive lagt vægt på, at du udvikler dig indenfor alle de 7 lægeroller. Det forventes, at du selv er en aktiv medspiller i opnåelse af de af Sundhedsstyrelsen beskrevne mål, og at du sammen med din vejleder får skræddersyet en uddannelsesplan, der passer netop til dig og dine ønsker. Det forventes, at du aktivt tager del i den fortløbende læringsproces og herunder bidrager til uddannelse af yngre kolleger. Læringsprocesser går begge veje og uddannelsen bliver kun bedre når alle bidrager. Formålet med opholdet på vores afdeling er at bibringe den uddannelsessøgende en generel indføring i faget ortopædisk kirurgi. Uddannelsens mål er beskrevet i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin" som du kan hente på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 1. Indledning Målbeskrivelsen beskriver de kompetencer man som speciallæge i almen medicin skal have erhvervet sig ved speciallægeuddannelsens afslutning. Målene er inddelt i 7 lægeroller: medicinsk ekspert kommunikator samarbejder leder/administrator sundhedsfremmer akademiker professionel Målbeskrivelsen indeholder en række konkrete mål. De anførte mål er minimumskrav og må ikke opfattes som en begrænsning for, at den uddannelsessøgende tilegner sig yderligere viden og færdigheder. For hvert mål er angivet en eller flere læringsstrategier for hvordan målet kan opnås, og hvorledes det kan evalueres, men skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Strategierne og evalueringsmetoderne er defineret i særskilt afsnit. Regionerne skal planlægge uddannelsesforløbet, hvilket nødvendiggør et tæt samarbejde sygehusene imellem. Ud fra målbeskrivelsen udformes et uddannelsesprogram for hvert enkelt forløb, hvori der kan indgå ansættelser og fokuserede ophold. Ud fra dette program udformes af ansættelsesafdelingen ved ansættelsens start en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen vil udgøre en del af porteføljen, der er grundlaget for dokumentation og evaluering af kompetenceudviklingen uddannelsen igennem.

4 Det ortopæd kirurgiske speciale Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har i de senere år gennemgået en betydelig subspecialisering med dannelse af 9 fagområder. Der er i dag ansat overlæger, der udelukkende beskæftiger sig inden for disse: Håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæog hoftealloplastik, traumatologi, tumorkirurgi og herunder amputations- og infektionskirurgi og endelig fod- og ankelkirurgi. Ortopædisk kirurgi er det største kirurgiske speciale i Danmark med en årlig registrering af ca operative indgreb i landspatientregistret. De senest år har der været en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder samtidigt med etablering af elektive klinikker. Danske ortopædkirurger har siden 1945 været organiseret i Dansk Ortopædisk Selskab, der afholder videnskabelige møder 2 gange årligt. Selskabet har ca. 715 aktive medlemmer, heraf 521 speciallæger. Den ortopædiske forskningsaktivitet dækker bredt fra ulykkesprofylakse over klinisk forskning til eksperimentel ortopædi. Faget besidder aktuelt 7 professorater. Dansk ortopædisk grundforskning er placeret på verdenskortet inden for flere områder og igennem de seneste år er der etableret tværfagligt forskningssamarbejde både nationalt og internationalt. Der er etableret landsregistre for kvalitetssikring af kunstige hofte- og knæled og discusprolaps operationer. Faget står overfor en stor udvikling dels volumenmæssigt dels rent fagligt. De store befolkningsårgange fra 1940 erne og 50 erne vil samtidig med et større krav til behandling betyde at man må forvente at faget ekspanderer betydeligt. Indførelse af forcerede patient forløb med multinodale behandlings strategier har gjort at mange ortopædiske indgreb kan foretages enten som dagkirurgi eller under kort indlæggelse med hurtig rehabilitering. Den teknologiske og biologiske udvikling vil medfører at nye behandlingsmetoder vil vinde frem, herunder minimal invasiv kirurgi. Udviklingen kan betyde at der kan blive behov for etablering af nye fagområder i fremtiden. Der ligger således en stor opgave i at dokumentere nye behandlingsmuligheder før de tilbydes patienterne som standardbehandling. 2. Præsentation af afdelingen Region Sjælland er opdelt i Sygehus Syd og Sygehus Nord. Slagelse sygehus er en del af Sygehus Syd. I Sygehus Syd er ortopædkirurgien fordelt på 3 matrikler: de ortopædkirurgiske afdelinger i Nykøbing Falser og Slagelse varetager både akut og elektiv kirurgi, afdelingen i Næstved udelukkende elektiv kirurgi.

5 Ortopædkirurgisk afd. i Slagelse har et optageområde på ca personer. Der bor ca personer i Region Sjælland På Slagelse Sygehus findes følgende afdelinger: Akutafdeling Anæstesiologisk afdeling Arbejdsmedicinsk afdeling Geriatrisk afdeling Klinisk patologisk afdeling Klinisk mikrobiologisk afdeling Klinisk immunologisk afdeling Medicinsk afdeling Klinisk biokemisk afdeling Ortopædisk kirurgisk afdeling Øre/næse/hals Kirurgisk afdeling Karkirurgisk afdeling Radiologisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling i Slagelse varetager: Akut modtagelse af ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt. Udskiftning af knæled. Håndkirurgi på regionalt niveau. Ortopædkirurgiske småindgreb. Organisation: Afdelingsledelsen: Ledende overlæge: Peter Bernt Ledende oversygeplejeske: Niels Pedersen Ledende lægesekretær: Charlotte Lihn Mikkelsen Lægegruppen: 20 speciallæger 15 læger under uddannelse (hovedudd., intro- og blok-stilling, uklassificeret) 1 PhD studerende Speciallægerne er fordelt i 3 sektioner Håndsektionen (leder: Peter Bernt) Traumesektionen (leder:thomas B. Bloch) Amputationsgruppe Sårgruppe Ortogeriatrigruppe Skadestuegruppe Operation og logistik Knæsektionen (Leder: Karl Rønne)

6 Vagtberedskab: Ortopædkirurgisk afdeling har 3 læger i døgnvagt, 1 bagvagt og 2 mellemvagter. En mellemvagt i skadestuen og en i huset. Uddannelsesforhold: For alle uddannelsessøgende læger foreligger der et uddannelsesprogram. Hver uddannelsessøgende får tildelt en vejleder, med denne afholdes uddannelsessamtaler og der udfærdiges en uddannelsesplan. Vejlederfunktionen besættes efter internt opslag: Uddannelsesansvarlig overlæge: Thomas Brandi Bloch Uddannelseskoordinerende yngre læger: Ingvild Bostadløkken og Amandus Gustafsson Forskning: Forskningsansvarlig overlæge: Thomas Houe Konferencer: Morgenkonference: hverdage kl i afdelings konferencerum. I weekends mødes vagtholdet på operationsgangen kl Røntgenkonference: på røntgenafdelingen efter endt morgenkonference, mandag kl. 8.45, tirsdag kl. 9.00, onsdag-fredag Deltagere: vagthold og akutafdelingen. Patologikonference: tirsdag ca. hver 3 måned. Sengeafsnit: Afdelingen råder over 36 senge fordelt på: O1 (O1.1 og O1.2) 18 O2 (O2.3 og O2.4) 18 Derudover: Ortogeriatrisk afsnit (18 senge) Senge i Akutafdelingen Stuegang: Stuegangsopgaven er fordelt på 4 lokaliteter på sygehuset: Sengeafsnit O1 og O2: Knæ og håndsektionen går stuegang på deres egne patienter. Ortogeriatrisk afdeling: starter med tavlerunde kl Akutafdelingen: varetages af vagtholdet. Intensiv: varetages af vagtholdet. Derudover er der mikrobiologisk stuegang i sengeafsnit én gang ugentligt. Operationsafsnit: På hverdage er 4-5 operationsstuer i funktion, stue 1,2,3,22 og 23. Stue 1 og 2 har laminært airflow. Stue 22 og 23 er små stuer som fortrinsvis bruges til håndkirurgi. Der er dagligt 3 lejer til akutte patienter, hvoraf det ene er forbeholdt håndkirurgiske patienter.

7 Ambulatoriefunktionen: På hverdage optil 5 læge bemandede søjler, 2 håndkirurgiske, 2 traume/knæ og 1 mellemvagts ambulatorium. Undervisning i afdelingen: Tirsdage : alle læger, konferencerum. Torsdage : yngre læger og evt. andre med interesse for dagens emne, konferencerum. Undervisningsseancer for de forskellige personalegrupper offentliggøres i nyhedsbrevet og er åbne for alle personale grupper. Uddannelsesstillinger: I afdelingen er der til stadighed læger under videreuddannelse: 1.reservelæger (varierende antal) Læger i introduktions stilling (4 stillinger) Læger i Blokstilling (optil 4 stillinger)

8 3. Præsentation af uddannelsesforløbet Speciallægeuddannelsen i almen medicin påbegyndes efter introduktionsuddannelsen og består af et ophold indenfor et kirurgisk speciale. Uddannelsesforløbet indenfor ortopædisk kirurgi varer i alt 6 måneder og forgår i Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. I ansættelses perioden gennemføres også et 14 dages fokuseret ophold på parenkymkirurgisk afd. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgang af ansættelsen har fået erhvervet og godkendt relevante kompetencer. Tilegnelsen af den teoretiske viden i uddannelsen foregår ved møder, konferencer, formaliseret undervisning, deltagelse i kurser og kongresser og ved selvstudier af relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale, m.h.t. sidstnævnte kan vi i Region Sjælland tilbyde fuld adgang til mdconsult.com Generelt Ortopædkirurgi udgør 6 måneder af den samlede uddannelse til speciallæge i almen medicin. Ved ansættelsens afslutning skal lægen have erhvervet sig en teoretisk viden og praktiske færdigheder, der gør lægen i stand til at undersøge, diagnosticere og visitere (observere, behandle eller henvise) patienter med almindeligt forekommende lidelser indenfor specialet. Den uddannelsessøgende skal ved afslutning af uddannelsesstillingen beherske følgende: Tage stilling til indikation for indlæggelse på sygehus. Planlægge og opfølge undersøgelses- og behandlingsprogram for den enkelte patient. Tage stilling til udskrivelse og nødvendig efterbehandling i almen praksis eller i ambulatoriet, samt deltage i ambulatoriefunktion. Udføre tilbagemelding til den praktiserende læge og den primære kommunale social- og sundhedstjeneste. 4 Præsentation af kompetenceudvikling Under uddannelsesforløbet på ortopædkirurgisk afdeling skal de for specialet relevante kompetencer, der er nævnt i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin" opnås. Det er såvel den uddannelsessøgende, dennes vejleder samt involverede afdelingers ansvar, at kompetencerne opnås. Dette skal sikres ved de obligatoriske vejledersamtaler, herunder introduktion og midtvejssamtaler. Herudover aftales møder/samtaler i det omfang, der er behov for det. Opstår der problemer undervejs, inddrages uddannelsesansvarlig overlæge, evt. afdelingsledelse. 4.2 Medicinsk ekspert

9 Generelt Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne aseptisk procedure ved ledpunktion, bandageringsog enkel suturteknik Skal kunne behandle akutte sår Skal kunne redegøre for indikationer for billeddiagnostik : alm. røntgen, CT-, UL- og MRscanning og scintigrafi ved traumer og andre lidelser Skal kunne diagnosticere/behandle rygsmerter, musk.skeletale overbelastn, Osgood-Schlatter, mb Haglund, muskelruptur Skal kunne diagnosticere lidelser i skulder, albueled, knæ: arthrosis, rotatorcuff læsioner Bursitis, epicondylitis, menisk læsioner færdighedslaboratorium, kursus, selvstudier Klinisk arbejde (skadestue, ambulatorium) konference, kursus, selvstudier kursus, selvstudier porteføljeoptegnels er porteføljeoptegnels er bedømmelse porteføljeoptegnels er porteføljeoptegnels er Traumatologi Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne modtage og iværksætte primær behandling og udredning af patient med kranietraume Skal kunne modtage og indlede primær behandling af den tilskadekomne patient (herunder kursus, selvstudier konference, kursus, færdighedslaboratorium kompetencekort: Kranietraume

10 multitraumatiseret eller svært tilskadekommet patient) Skal kunne diagnosticere, primært behandle og visitere distorsioner, ligamentskader og luksationer Skal kunne diagnosticere patienter med hoftenære femurfrakturer, selvstudier porteføljeoptegnels er konference, kursus, selvstudier selvstudier bedømmelse, kompetencekort: Knæledsdistorsion bedømmelse, Skal kunne diagnosticere og klassificere de hyppigst forekommende frakturer Skal kunne foretage konservativ behandling og lukket reponering af collesfraktur Skal kunne diagnosticere muskel-, sene-, kar- og nervelæsioner selvstudier selvstudier selvstudier Dialog iver porteføljeoptegnels er bedømmelse, kompetencekort: Collesfraktur bedømmelse Infektionslidelser og karrelaterede lidelser Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne diagnosticere de hyppigste ledinfektioner herunder kunne foretage ledpunktur Med god aseptik. Skal kunne diagnosticere infektioner i bløddele og behandle subkutan absces. Skal kunne diagnosticere, behandle og visitere pat. Med varicer, perifere embolier, perif. Arterielle lidelser, ulcus cruris. selvstudier selvstudier porteføljeopt egnelser porteføljeopt egnelser

11 Skal kunne diagnosticere de hyppigste, ikke-traumatisk betingede lidelser i bevægeapparatet: Bursit, traktionstendinit, akut nervekompression og ekstremitets iskæmi kursus, selvstudier bedømmelse

12 4.3 Kommunikator God patient-kommunikation medfører tilfredse patienter med god kompliance og kan have afgørende indflydelse på udfaldet af patientbehandlingen. Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedrørende forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/ risici og sikre forståelse Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder regler for obduktion og om mulighed for organdonation Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere herunder kommunikation i teams Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicin-studerende tværfagligt kommunikationskursus tværfagligt kommunikationskursus tværfagligt kommunikationskursus afdelings- og tværfaglig konference, tværfagligt kommunikationskursus Mundtlig præsentation, konference, tutorfunktion, vejleder og pædagogig kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus, vurdetimg af gennemført opgave

13 4.4 Samarbejder Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlings- og genoptræningsplaner Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på uddannelsesmæssige og administrative opgaver Deltagelse i tværfaglig team/konference. Skadestue, stuegang, ambulatorium. Deltagelse i tværfaglig team/konference deltagelse i tværfaglig team/konference porteføljeoptegn elser porteføljeoptegn elser porteføljeoptegn elser

14 4.5 Leder og administrator Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer Skal kunne varetage lederrollen i mindre behandlingsteams i skadestuen og på operationsgangen Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse Skal kunne udfærdige attester Skal kunne redegøre for sundhedsvæsenets opbygning, det amtslige politiske system, økonomiske styringsforhold og forvalt-ningsmæssige og organisatorisk forhold Klinisk arbejde Godkendt kursus Klinisk arbejde Godkendt kursus selvstudier Godkendt kursus selvstudier porteføljeopte gnelser bedømmelse

15 4.6 Sundhedsfremmer Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation Skal kunne indrage forebyggelse ved information af patienter i skadestuen selvstudier selvstudier, kursus selvstudier, tværfagligt kursus porteføljeoptegnels er porteføljeoptegnels er bedømmelse

16 4.7 Akademiker Mål Læringsstrategi Evaluering Ved selvstudier kunne erhverve seneste faglig viden Skal kunne erkende kliniske problemstillinger og foreslå løsning herpå Skal kunne varetage uddannelsesfunktion overfor kolleger, andre faggrupper og patienter Skal kunne vejlede medicinstuderende og KBU-læger Selvstudier selvstudier, Selvstudier, tutorfunktion Selvstudier, tutorfunktion bedømmelse porteføljeoptegnels er porteføljeoptegnels er porteføljeoptegnels er 4.8 Professionel Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser selvstudier selvstudier selvstudier Klinisk arbejde Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus bedømmelse

17 5. Læringsstrategi De læringsstrategier som vil blive anvendt relaterer sig til klinisk arbejde, selvstudier, deltagelse i konferencer og kurser som anbefalet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. 6. Evalueringsstrategi Evalueringen skal sikre, at der er progression i uddannelsen og at de definerede mål nås efter de gennemførte uddannelsesdele, og at samtlige minimumskompetencer er erhvervet senest ved uddannelsesdelens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal på baggrund af evalueringen være i stand til at godkende eller eventuelt afvise at godkende et uddannelsesforløb. Under uddannelsesforløbet skal der ske en stadig evaluering med henblik på at sikre progression i kompetenceudviklingen, herunder med mulighed for justering af læringsmetoderne inden for beskrevne alternative metoder. De anvendte evalueringsmetoder skal kunne afgøre alene eller i kombination med andre, om en given kompetence er opnået. Såfremt kompetencen ikke er erhvervet på forventet tidspunkt i uddannelsen, skal dette medføre tiltag med henblik på dette eller senest ved afslutningen af forløbet medføre vurdering af den uddannelsessøgendes egnethed i specialet på baggrund af den manglende målopfyldelse. Valget af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende er anbefalede og mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen for uddannelsen i almen medicin. observation og tilbagemelding er den evalueringsmetode, som mesterlæren naturligt benytter, og denne metode kaldes i målbeskrivelsen for struktureret bedømmelse. Den tætte supervision under hoveduddannelsen gør struktureret bedømmelse til en velegnet metode, idet man umiddelbart får vurdering af en arbejdsprocedure og samtidig anvisning til, hvordan evt. fejl og mangler kan rettes. De øvrige evalueringsmetoder, som vil blive anvendt, relaterer sig til dialog med klinisk vejleder over logbogsoptegnelser og gennemgang af kompetencekort med vejledere. De kompetencekort, som skal godkendes under hoveduddannelsen findes som en del af logbogen. Desuden bør der i løbet at forløbet gennemføres 360 graders evaluering. Vurderingsskala som findes i logbogen kan anvendes til sidstnævnte. bedømmelse Ved struktureret bedømmelse sker vurderingen af den uddannelsessøgende ved en direkte observation af en klinisk situation (Stuegang, skadestue, ambulatorium, operation, færdighedskursus etc.) evt. understøttet af et standardiseret skema. Bedømmelsen kan også ske ud fra journalnotater, og konferencer. Herudover kan der indgå feedback fra kolleger.

18 Kompetencer inden for alle roller kan vurderes ved struktureret bedømmelse. Vejleder og i sidste instans den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for struktureret bedømmelse. Alle med charge over den uddannelsessøgendes kan udføre struktureret bedømmelse og sætte dato og signatur herfor i logbogen. De øvrige evalueringsmetoder, som vil blive anvendt, relaterer sig til dialog med vejleder over logbogsoptegnelser og gennemgang af kompetencekort med vejledere. 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluering af uddannelsesstedet skal foregå løbende i forbindelse med vejleder- samtaler, hvor det skal være et fast punkt. Ved afslutning af hver fase i uddannelsen skal der foretages evaluering på den regionale hjemmeside Alle læger i uddannelsesstilling får tilsendt brugernavn samt adgangskode fra regionen i starten af forløbet. Har du ikke modtaget adgangskode skal du kontakte Region Sjælland, se evt. på evaluer.dk Inspektorordningen som kører under Sundhedsstyrelsen er en obligatorisk ordning til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse. Der er udvalgt ortopædkirurgiske inspektorer i de 3 uddannelsesregioner. Inspektorbesøget foregår mindst hvert 4. år, ved at mindst 2 inspektorer aflægger besøg på en uddannelsesafdeling. Forud for besøget udfærdiger afdelingen en selvevalueringsrapport. Med udgangspunkt i selvevalueringsrapporten og semistrukturerede interview med relevante personalegrupper udfærdiges en inspektorrapport med forslag til indsatsområder. Indsatsområderne er inspektorernes løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesforhold m.v. Se evt. Vejledning for inspektorordingen 2007 på sst.dk 8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Under speciallægeuddannelsen er ansvaret for vejlederfunktionen delt ud til uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere. Vejledersamtaler: Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med vejledersamtalerne mellem uddannelsessøgende læge og hovedvejlederen. Inden for de første 2 uger af ansættelsen skal der holdes en introduktionssamtale hvor der ud fra uddannelsessøgende læges erfaring og logbog samt uddannelsesprogram skal laves en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen underskrives af både vejleder

19 og uddannelsessøgende læge, kopi afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Under ansættelsen skal der holdes justeringssamtale hvor det kontrolleres om de i uddannelsesplanen aftalte kompetencer og mål er opnået. Er der behov for justering af planen gøres dette. Ved slutevalueringssamtalen gennemgås logbog og uddannelsesplan for at sikre at de nødvendige kompetencer er opnået og underskrevet. Det anbefales at slutevalueringssamtalen afholdes ca. 1 måned før afslutningen så det er muligt at få udfyldt evt. manglende kompetencer. Ved hver samtale laves der et referat som underskrives af både vejleder og uddannelsessøgende læge. Kopi af referat afleveres til uddannelsesansvarlige overlæge. Den uddannelsesansvarlige overlæge samler udannelsesplaner og referater for hver uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen: ved introduktionssamtalen gennemgås og noters allerede opnås kompetencer i forhold til de 7 lægeroller. Der udfærdiges mål for hele ansættelsen ligeledes i forhold til de 7 læge roller. Afslutningsvis udfærdiges delmål for perioden indtil første justeringssamtale. Skabelon/makro for uddannelsesplan kan findes på afdelingens O-drev, mappe: ABC uddannelse. Referater for justeringssamtaler: status over om delmål er nået, og nye delmål for næste periode fastsættes. Vurdering af afdelingens uddannelses miljø, samt forslag til forbedring. Ansvarsfordeling: Uddannelsesansvarlig overlæge Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af uddannelsen ved skift af hovedvejledere i forløbet. Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere og instruere daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feedback på uddannelsen, iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder

20 Hovedvejlederen har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af en eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført. Anvende pædagogiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Den daglige kliniske vejleder som er senior i forhold til uddannelsessøgende læge kan evaluere og attestere opnåelsen af kompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Evaluere, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hovedvejleder. Videreuddannelses udvalg. REGION ØST Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst Ledreborg Allé 40, st Gentofte Tlf laegeudd@regionoest.dk

21 9. Diverse links Evaluer.dk og Medportal.dk Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Uddannelsesregion Øst Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab The Journal of Bone and Joint Surgery Wheeless' Textbook of Orthopaedics The American Academy of Orthopaedic Surgeons. Edinburgh Orthopaedic Trauma Unit BRITISH ORTHOPAEDIC ASSOCIATION Orthopaedic Web Links (OWL). Internet Portal for Orthopaedic Specialists Orthogate - The Orthopaedic Internet Gateway National Library of Medicine Ortopædkirurgisk afd., Vejle Sygehus Håndinstruks, Region Syddanmark Diagnose og operationskoder i Danmark

22 Bilag 1. Kompetencekort til uddannelsen til speciallæge i almen medicin indenfor ortopædisk kirurgi Uddannelsessøgendes navn CPR.- 1. Kompetencekort: Colles fraktur JA NEJ Kan give fyldestgørende information om det forestående indgreb Kan foretage klinisk vurdering af underarm og hånd Kan vurdere røntgen-optagelser af håndled m.h.p. fraktur Kan vurdere behov for evt. supplerende røntgenoptagelser/ct-scanning Kan demonstrere steril teknik i forbindelse med anlæggelse af lokal analgesi Kan foretage lukket reposition og bandagering Kan informere patient og pårørende om behandling og forløb (herunder forventninger til resultat) Kan planlægge ambulant forløb og efterbehandling Kompetence vedr. behandling af Colles fraktur er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation

23 Uddannelsessøgendes navn CPR. 2. Kompetencekort : Traumepatienten JA NEJ Skal kunne redegøre for den primære gennemgang af den tilskadekomne (ABC). Skal kunne identificere ABC problemer og redegøre for terapeutiske muligheder. Skal kunne vurdere bevidsthedsniveau (GCS). Skal kunne redegøre for konsekvenser af GCS score. Skal kunne diskutere behov for supplerende undersøgelser inkl. relevans af CT. Beskrive principper for sekundær gennemgang. Skal kunne redegøre for organisation af teamet i forbindelse med modtagelse af den svært tilskadekomne patient. Kompetence vedr. traumepatienten er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation

24 Uddannelsessøgendes navn CPR. 3. Kompetencekort: Distorsio genus JA NEJ Kan give fyldestgørende information om den forestående undersøgelse. Kan foretage klinisk vurdering af knæ: Kan udføre test af bevægelighed Kan udføre test for sideløshed Kan udføre test for forreste og bageste korsbåndslæsion Kan undersøge for ansamling Kan vurdere behov for røntgenundersøgelse. Kan beslutte om der skal foretages knæpunktur. Kan planlægge behandling og videre forløb Kan informere patient og pårørende. Kompetence vedr. behandling af distorsio genus er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation

25 4. Kompetencekort: 360 graders evaluering Uddannelsessøgende : CPR: Procedure: Den uddannelsessøgende uddeler 10 skemaer blandt relevante faggrupper (kolleger, sygeplejepersonale og sekretærer). Skemaerne sendes til vejleder/uddannelsesansvarlig, der sammen med den uddannelsessøgende gennemgår resultatet. Den uddannelsessøgende læge: Kan bidrage med specialespecifik ekspertise i teamarbejde med plejepersonale og kollegaer. Utilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Kan ikke bedømmes Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Udviser respekt for kolleger i andre specialer og deres roller og meninger i teamsamarbejde. Kan håndtere interessekonflikter Kender sit eget kompetenceniveau og kontakter ældre kollega ved tvivlsspørgsmål Kan uddelegere opgaver og supervisere Kan lede konferencer vedrørende patientbehandling Påtager sig ansvar og lederrolle i akutte, kritiske situationer Udviser ansvarsfuldhed i forhold til journalføring Optræder høfligt og hensynsfuldt i forhold til patienter og pårørende Involverer patienter i beslutning vedr. deres behandling Kan varetage en stuegang Svarer og kommer når det ønskes at en patient bedømmes Kan prioritere egen tid Kommentarer : (skal udfyldes, hvis der er afkrydset i boksen utilfredsstillende): Udfyldt af: Navn: Stilling: Signatur:

26 5. Kompetencekort: Rapport over patientforløb rygsmerter, lidelser i knæ, hofte, albue og skulder Uddannelsessøgende:. CPR: Procedure: På baggrund af en journal gennemgås et patientforløb. Der skrives en kort redegørelse, der indeholder teoretiske overvejelser i relation til de praktiske omstændigheder og forhold med fokus på følgende punkter: JA NEJ Relevant anamnese i forhold til aktuelle problematik Beskrivelse af objektiv undersøgelse og fund. Beskrivelse af røntgenfund og vurdering af disse med henblik på Behandlingsstrategi.. Vurdering af behov for supplerende røntgen undersøgelse eller skanning. Vurdere for og imod konservativ behandling. Stille indikation for hænvisning til ev. operation, hvis dette er relevant. Præoperativ information og accept fra patient og/eller pårørende. Genoptræningsplan. Forebyggende tiltag. Kompetence vedr. rapport over patientforløb er godkendt Dato Vejleder, navn: Underskrift

27 27