Kommuneplantillæg nr. 4 for Billund Kommune. Skovrejsning i Billund Kommune

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 4 for Billund Kommune Skovrejsning i Billund Kommune Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning s 3 Redegørelse for skovrejsning i Billund kommune s. 6 Kommuneplanens mål/retningslinjer for skovrejsning s. 7 Oversigtskort s. 10 Konkret vurdering af hver enkelt forslag - Sammenfatning s. 11 Miljøvurdering s. 26 SIDE 2

3 Indledning Jf. Planlovens 11a, stk. 11., skal kommuneplanen indeholde områder for skovrejsning og områder, hvor skov er uønsket, samt optage retningslinjer herfor. Dette betyder at Kommunen har muligheden for at vurdere og justere de konkrete udpegninger af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket samt udlægge nye områder. I Billund Kommune er der opstået et behov for at udpege yderligere skovrejsningsområder, derfor udarbejdes nærværende kommuneplantillæg for at planlægge for skovrejsningen i Billund kommune, samt for at åbne muligheden for udpegning af yderligere skovrejsningsområder som supplement til dem der er udpeget i Kommuneplan for Billund Kommune. Arbejdet med kommuneplantillægget blev indledt med et debatoplæg om Mere Skov i Billund kommune som var fremlagt til offentlig debat i perioden 6. juli -17. august I Debatmaterialet blev alle lodsejere opfordret til at indsende ideer, kommentarer, forslag og ønsker til nye skovrejsningsområder/- ejendomme. I debatperioden indkom der 7 forslag til nye skovrejsningsområder. På baggrund heraf fremlagde Billund kommune et forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplan for Billund kommune - Skovrejsning i Billund kommune - fra den 23. november 2010 til den 18. januar Der kom bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg fra en ansøger for et areal ved Morsbølvej 99 ved Grindsted samt nedlagt veto fra FødevareErhverv og Naturstyrelsen Odense. Ansøger finder, det hans foreslåede skovrejsningsområde ikke er i konflikt med kommuneplanen, som udpeger området som perspektivområde samt lavbundsområde. Ligeledes finder ansøger, at når der er rejst kommunal skov i området, må det også være muligt at rejse privat skov. Området er i kommuneplantillægget fastholdt som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Dette ud fra, at perspektivområder bør friholdes for anlæg mm., som kan blive begrænsende for den kommende planlægning af byudvikling for områderne. Perspektivområder er områder, hvor der på sigt planlægges at ske en byudvikling. Det område, hvor kommunen har rejst skov i området er omfattet af lokalplan nr. 140,. Det konkrete områdes anvendelse er i lokalplanen fastlagt til beplantning/friareal. FødevareErhverv/Naturstyrelsen har nedlagt veto, idet de finder, at udpegningen af et konkret område ved Filskov er i strid med varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, samt at kommuneplantillægget ikke bygger på en overordnet plan, idet der ikke er udarbejdet en jordbrugsanalyse, samt at jordbrugserhvervets vilkår ikke er beskrevet/tilgodeset. Billund Kommune har efterfølgende redegjort for forholdet til de jordbrugsmæssige interesser i to redegørelser. I disse redegørelse er anført, at det er Billund Kommunes vurdering, at jordbrugsvirksomheder, inkl. bierhverv, nær de nye skove udlagt i kommuneplantillæg for skovrejsning i Billund Kommune ikke stilles ringere, end hvis skovene ikke etableres. Det er således ikke skovbyggelinier og værdifulde landskaber, som alene er afgørende i behandlingen af godkendelse af husdyrbrug. SIDE 3

4 FødevareErhverv og Naturstyrelsen Odense har på baggrund af kommunens redegørelser valgt at frafalde indsigelsen mod kommuneplantillæg nr. 4 for Billund Kommune, Skovrejsning i Billund Kommune. I kommuneplanen er ca ha udlagt til skovrejsningsområde. I kommuneplantillægget udlægges yderligere 162 ha til skovrejsningsområde. Kommuneplantillægget vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan. SIDE 4

5 SIDE 5

6 Redegørelse for skovrejsning i Billund Kommune Derfor skal der rejses mere skov. Skov i Danmark I 1989 vedtog Folketinget, at fordoble det danske skovareal i løbet af en trægeneration ( år) til et niveau på omkring 20 % i løbet af det 21. århundrede. I dag er der ca. 12,5 % skov. Det nationale mål er altså, at skovarealet skal forøges til det dobbelte i løbet af de næste ca. 80 år, så det samlede skovareal i landet udgør mellem 20 og 25 %. Tidligere var formålet med skovrejsningen i høj grad at finde anvendelse for landbrugsjord, som det ikke længere kunne betale sig at dyrke. I dag har samfundet mange og mere vidtgående forventninger til de nye skove. Som beskrevet i Det Nationale Skovprogram skal skovene ud over at producere træ også beskytte grundvandet, fremme den biologiske mangfoldighed, reducere drivhuseffekten og styrke friluftslivets muligheder. De nye skove plantes af såvel private lodsejere som af offentlige myndigheder. Private lodsejere kan søge tilskud fra staten, mens amter, kommuner, menighedsråd mv. kan opnå medfinansiering fra EU til skovrejsning. Skov i Billund Kommune: Skovarealerne i Billund Kommune udgjorde i 2006 alt ca ha, svarende til ca. 19 % af kommunens areal. Skovarealerne er i 2009 på kort opgjort til ca ha. svarende til ca. 27 % af kommunens areal. Kommuneplantillægget: Intensiteten, hvormed skove rejses på landsplan, og ligeledes i Billund Kommune er for lav og derfor ønsker kommunen at gøre skovrejsning mere attraktiv gennem en løbende udpegning af muligheden for skovrejsning, for at nå målet om en fordobling af skovarealet. Billund Kommune søger dette opnået ved hjælp af en fleksibel skovrejsningsmodel. Denne metode har Billund Kommune tidligere haft stor succes med. Ifølge modellen efterlyses aktivt lodsejere med forslag til nye områder til skovrejsning. Indkomne forslag vurderes i forhold til, om de er egnede til skovrejsning. Egnede skovrejsningsområder optages i et kommuneplantillæg og hvorefter den konkrete lodsejer har mulighed for at søge statsstøtte til skovrejsningen. Den private lodsejer vil stå bedre i forhold til prioritering af tilskudsmidler, hvis arealet er udpeget som skovrejsningsområde. Arealet udlægges efterfølgende som fredskovsområde, når der rejses statsstøttet skov på området. Målet med den fleksible skovrejsningsmodel er overordnet at fremme skovrejsningen mest muligt og i videst muligt omfang udlægge skovrejsningsområder, hvor der er en konkret interesse i at rejse ny skov. SIDE 6

7 Kommuneplanens mål/retningslinjer for skovrejsning 3.2 SKOVREJSNING Mål Skovrejsningen skal fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og miljøbeskyttelse Skovrejsningen skal bl.a. ske som bynær, rekreativ skov. Skovrejsningen skal bidrage til opfyldelse af det nationale mål om at øge det samlede skovareal til 20-25% inden år Redegørelse til mål Kommuneplanen skal efter planloven udpege områder til skovrejsning og områder, hvor skovtilplantning er uønsket samt optage retningslinjer herfor. Folketinget besluttede i 1988 aktivt at støtte etableringen af ny skov på landbrugsarealer, så skovarealet kan fordobles i løbet af ca år (svarer til en trægeneration). I 2000 var ca. 11,3 % af Danmarks areal dækket af skov, og i Trekantområdet udgjorde skov omkring 12,5 % Retningslinje for skovrejsningsområder Retningslinje - Skovrejsningsområder Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområder fremgår af kortbilag. I Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Redegørelse Skovene er et vigtigt grønt kerneelement i den åbne, grønne storby, og i Trekantområdet lægges stor vægt på at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgerne, dyrene og planterne. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål: behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudover vil mere skov binde mere CO2. Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser, skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger. Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegninger skal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmølleområder. For at fremme skovrejsningen mest muligt har det været praksis i Vejle Amt udover at udpege skovrejsningsområder af offentlig interesse også at udpege områder, hvor der er privat interesse i at rejse ny skov (fleksibel skovrejsning, se også planstrategien). SIDE 7

8 3.2.2 Retningslinje for områder med skovrejsning uønsket Redegørelse til retningslinje Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, f.eks.: Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje. Landskabsværdier. Det kan f.eks. være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikke landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier. Arealer, hvor skovrejsning kan give lævirkninger i forhold til større vindmølleområder. Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer. Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder eller dele af potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.). Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser/kirkebeskyttelseszoner, de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige landsbyejerlav. Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der er sårbare overfor skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.). Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup Flyveplads skal respekteres. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt. Retningslinje Områder med skovrejsning uønsket Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket fremgår af kortbilag. FAKTABOKS Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammede træer. Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning og i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og f.eks. muligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholder Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til % åbne arealer. Bemærk at tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift ikke bliver regnet for skovtilplantning og at plantning af hegn og lignende ikke er omfattet af forbud mod skovtilplantning. Områder, der er udpeget som skovrejsningsområder, kan som en del af EU s miljø og landbrugspolitik, opnå maksimal støtte til privat skovrejsning. Udpegningerne udgør grundlaget for såvel statsskovsdistrikternes administration af tilskudsordningen efter Skovloven som administrationen af landbrugslovgivningens bestemmelser om skovtilplantning på landbrugsejendomme. Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke finde sted i om- SIDE 8

9 råder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper). Skovtilplantning skal endvidere respektere anden lovgivning, hvor skovrejsning er uønsket f.eks. naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer, jf. 15, 16 og 18. Det vil vi Udpege nye skovrejsningsområder, så de forbinder eksisterende natur og skovarealer for at skabe og styrke grønne netværk og understøtte visionen om den åbne grønne storby. Øge skovarealet ved hjælp af en fleksibel skovrejsning og aktivt efterlyse lodsejere med ønsker om skovrejsning. FAKTABOKS Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammede træer. Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning og i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og fx muligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholder Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til % åbne arealer. Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift regnes ikke for skovtilplantning. Plantning af hegn og lignende er ikke omfattet af forbud mod skovtilplantning. FAKTABOKS Billund Kommune vil som udgangspunkt ikke meddele dispensation til at plante skov inden for en afstand af 100 m fra fortidsminder eller 300 m fra kirker i det åbne land. Billund Kommune vil normalt kræve, at en bufferzone omkring beskyttede naturområder, jf. naturbeskyttelseslovens 3, friholdes for beplantning. DET VIL VI Vi vil lægge vægt på, at nye skovrejsningsområder udpeges, så de forbinder eksisterende natur og skovarealer for at skabe og styrke grønne netværk. I den forbindelse kan udpegning af skovrejsningsarealer i et vist størrelsesvolumen være hensigtsmæssig. Skovrejsningen skal desuden understøtte Trekantområdets visioner om at blive den åbne, grønne storby. En anden eller supplerende strategi er at øge skovarealet proaktivt ved hjælp af en fleksibel skovrejsningsmodel. Ifølge modellen kan den enkelte kommune aktivt efterlyse lodsejere med ønsker om skovrejsning. Indkomne ansøgninger vurderes i forhold til, om de er egnede til skovrejsning. Egnede skovrejsningsområder optages i kommuneplanen eller et kommuneplantillæg, og så har den konkrete lodsejer mulighed for at søge statsstøtte til skovrejsningen. Den private lodsejer vil stå bedre i forhold til prioritering af tilskudsmidler, hvis arealet er udpeget som skovrejsningsområde. Arealet udlægges efterfølgende som fredskovsområde, når der rejses statsstøttet skov på området. SIDE 9

10 Oversigtskort Bøvl Sønder Omme Filskov Urup Nollund Grindsted Eg Løvlund Billund Krogager Hejnsvig Stenderup Vesterhede Almstok Skjoldbjerg Donslund Nebel Vorbasse Signaturforklaring Fitting Nye skovrejsningsområder Emne Eksisterende skovrejsningsområder Status Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde Eksisterende skovrejsningsområde Skovrejsning uønsket SIDE 10

11 Konkret vurdering af hver enkelt forslag Sammenfatning Billund Kommune indledte arbejdet med nærværende kommuneplantillæg ved i perioden 6. juli -17. august 2010 at invitere primært private lodsejere til at fremsende forslag til udpegning af skovrejsningsområder med udgangspunkt i deres egne ejendomme. I løbet af debatfasen fremkom 7 forslag til nye private skove. Disse henvendelser har resulteret i et samlet nyudlæg af nye skovrejsningsområder på i alt 162 ha. Efter debatfasen har Billund Kommune konkret vurderet hver eneste henvendelse. Hvert forslag er holdt op mod de interesser i det åbne land, som kunne være til hinder for en realisering af ønsket. Forslagene har primært været på mindre landbrugsejendomme, og dermed er der hovedsageligt tale om etablering af mindre skove. Mange af de aktuelle skovplaner omfatter ha. De fleste indsendte forslag, har tilkendegivet at de bliver suppleret af en udførlig plan for tilplantningen af ejendommen. Da de fremsendte forslag til skovrejsningsområder ofte indeholder arealer der er omfattet af bl.a. naturbeskyttelsesloven, vil disse ofte kunne indarbejdes i sådanne planer. Planerne kan eksempelvis indeholde etablering af løvskove, der som regel kan bestå af et sammensat træartsvalg tilpasset formål, jordbund og øvrige vækstvilkår. De nye skove kan endvidere etableres med stor respekt for særlige landskabelige og naturgivne forhold. For eksempel etableres der i mange projekter lysåbne skovenge, egentlige naturarealer lades urørte, og potentielle våde landskaber respekteres. Dvs. at de gennemarbejdede skovplaner kan indeholde mange naturforbedrende tiltag, som nye søer, retablering af åbne vandløb, hvor de i dag er rørlagte, græsningsarealer m.m. Gennemførelse af sådanne planer betyder, at Billund Kommune i de kommende år beriges med en lang række nye, mindre skove, der både repræsenterer meget værdifulde skovbiotoper i det åbne land, samt en række meget sammensatte og varierede naturbiotoper, der vil være særdeles værdifulde for den vilde flora og fauna. I øvrigt vil skovene give både ejere og øvrige brugere af skovene meget værdifulde rekreative oplevelser. SIDE 11

12 Ejendommens matr. nr. 10 a Filskov By, Filskov Ejer Niels Ove Svarre Adresse Hedeagervej 4, Filskov, 7200 Grindsted Forslagsstiller Niels Ove Svarre Ejendommens samlede størrelse (ha) 44,8 Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 22 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 19 Billund Kommunes vurdering Registreringer: Beskyttede naturtyper: Grænser op til naturbeskyttet eng mod sydvest. Skovrejsningsområde i nærheden vurderes ikke at have negative konsekvenser på det naturbeskyttede område. Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien ved Omme Å er der et generelt forbud mod beplantning m.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Området helt mod syd beliggende indenfor åbeskyttelseslinien bør ikke udpeges som skovrejsningsområde. Kommuneplanudpegninger: Lavbundsområder/Potentielle vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder i det sydvestlige hjørne af det foreslåede skovrejsningsområde. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger udpeges der ikke skovrejsningsområde her. Vådområder: Det foreslåede skovrejsningsområde grænser op til vådområde. Skovrejsningsområde beliggende ved siden af vurderes ikke at have negative konsekvenser herpå. Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skal sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder med Særlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområder. Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindende naturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprette nye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser. Værdifuldt landskab: Der er udpeget værdifuldt landskab syd for Hedagervej op mod Omme å. Udpegningen skal medvirke til at sikre udsigten over ådalen. Landskabet, hvor der er søgt om skovrejsningsområde, er småkuperet med mindre tilplantninger med små lysåbninger/juletræstilplantninger. Rejsning af skov, som beskrevet, vil ikke være i strid med udpegningen som værdifuldt landskab. SIDE 12

13 Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 13

14 Ejendommens matr. nr. Ejer Forslagsstiller Ejendommens samlede størrelse (ha) Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 143 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 90 5 c, 5 b, 12 a, 3 bp Morsbøl By, Grindsted I7S Golfcenter, Jens Eg Søgaard Kristensen, Søren Thomsen I/S Eg Golfcenter Området omfatter lokalplan nr. 76 for Eg golfcenter. Lokalplanen ønskes ophævet og området udpeget som skovrejsningsområde. Billund Kommunes vurdering Registreringer: Lavbundsområder/Potentielle vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder i det nordvestlige hjørne af det foreslåede skovrejsningsområde. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger udpeges der ikke skovrejsningsområde her. Beskyttede naturtyper: Der findes beskyttede naturtyper ( 3 områder) som hede, mose og eng, hvorpå der ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er et generelt forbud mod at foretage tilstandsændringer og derfor må der ikke beplantes på disse områder. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud, men der gives normalt ikke dispensation til beplantning på 3 områder. De registrerede 3 områder udpeges ikke til skovrejsningsområde. Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien ved Grindsted Å er der et generelt forbud mod beplantning m.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Området indenfor åbeskyttelseslinien udpeges ikke som skovrejsningsområde. Beskyttede sten og jorddiger: Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige indenfor åbeskyttelseslinien i kanten af det naturbeskyttede område ned til åen. Der må ikke beplantes på det beskyttede dige. Kommuneplanudpegninger: Lavbundsområder/potentielle vådområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder delvist indenfor åbeskyttelseslinien og vådområde indenfor åbeskyttelseslinien. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her. Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skal sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder med Særlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområder så længe der tages hensyn til de beskyttede naturtyper, som er en del af udpegningerne Natur og Særlig værdifuld Natur. Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindende naturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprette nye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser. Uforstyrret landskab: Hele,området er udpeget som uforstyrret landskab. Udpegning som skovrejsningsområde er ikke i strid med denne udpegning. SIDE 14

15 Værdifuldt landskab: Der er udpeget et mindre område i den sydlige del. Skovrejsning i tilknytning til eksisterende skov findes ikke at være i uoverensstemmelse med udpegningen som værdifuldt landskab. Kulturmiljø: Området langs Grindsted å er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Denne udpegning skal medvirke til at sikre strukturen langs åen. Der kan ikke plantes skov indenfor denne udpegning. Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 15

16 Ejendommens matr. nr. 1 v og 1 x St. Almstok By, Vorbasse Ejer Flemming Skovgaard Jakobsen Adresse Almstokvej 4, 7190 Billund Forslagsstiller Flemming Skovgaard Jakobsen Ejendommens samlede størrelse (ha) 6,6 Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 6 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 4 Billund Kommunes vurdering Registreringer: Beskyttede naturtyper: Der findes naturbeskyttet sø, som ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er pålagt et generelt forbud mod at der foretage tilstandsændringer og som derfor skal friholdes for beplantning. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud, men der gives normalt ikke dispensation til beplantning tættere end 10 meter fra søen. Beskyttede sten- og jordiger: Der er registreret et beskyttet dige som går tværs gennem det vestlige område, en del af diget ser dog ud til at være forsvundet samt et beskyttet dige umiddelbart syd for det vestlige område. Der må ifølge museumsloven ikke plantes på selve diget. Der må ikke foretages beplantning på eller i nærheden af diget, således der kan ske en ændring af digets tilstand. Fortidsmindebeskyttelseslinie: Der er registreret fortidsmindebeskyttelseslinie i den østlige del af det foreslåede skovrejsningsområde. Der er et generelt forbud mod at ændre tilstanden indenfor 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttede efter bestemmelser i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne, eller lignende. Forbudet gælder dog ikke fortidsminder der ikke er synlige i terrænet. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere, men skal evt. indhente en udtalelse fra ministeren. Kommuneplanudpegninger: Naturområder: Områder med Naturområder skal sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Denne udpegning er forenelig med skovrejsningsområder så længe der tages hensyn til de beskyttede naturtyper, som er en del af udpegningen Natur. Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindende naturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprette nye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser. Værdifuldt landskab & Kulturmiljø: Hele området er udpeget som kulturmiljø på grund af strukturen i landskabet. Landskabet er præget af mindre parceller og en del skovbeplantning. Udpegning som skovrejsningområde vil ikke være i strid med udpegningen som kulturmiljø. Kommuneplan: Området øst for Koldingvej er udpeget som perspektivområde for turismeudvikling. Konflikten på dette område er hensynet til turismeudvikling på den ene side og interessen for skovrejsning på den anden side. Formålet med denne udpegning er at sikre de bedste udviklingsmuligheder for turismen ved Billund. Området øst for Koldingvej er derfor ikke udpeget som skovrejsningsområde. Dette område udpeges som et område, hvor skovrejsning er uønsket. SIDE 16

17 !. Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne!.!. Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde!. SIDE 17

18 Ejendommens matr. nr. 1 b og 1 y Urup By, Grindsted Ejer Orla Friis Andersen Adresse Ølgodvej 80, Urup Forslagsstiller Orla Friis Andersen Ejendommens samlede størrelse (ha) 42,5 Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 26 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 24 Billund Kommunes vurdering Registreringer: Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien helt mod vest, gælder der at der er et generelt forbud mod beplantning m.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Området indenfor åbeskyttelseslinien er ikke udpeget som skovrejsningsområde. Beskyttedede naturtyper: En beskyttede eng er i dforhold til det ansøgte udtaget af skovrejsnmingsområde. Kommuneplanudpegninger: Lavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder delvist indenfor åbeskyttelseslinien og vådområde i den nordlige del af det ansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her. Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skal sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder med Særlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområder. Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindende naturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprette nye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser. Værdifuldt landskab og Uforstyrret landskab: Området ligger et et område, der er udpeget som værdifuldt landskab og uforstyrret landskab. Denne udpegning skal sikre roen i landskabet og friholde området for blandt andet større tekniske anlæg. Udpegning som skovrejsningsområde er i overensstemmelsem med denne udpegning. SIDE 18

19 Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 19

20 Ejendommens matr. nr. 5 b og 31b Filskov By, Filskov Ejer Torben Brink Adresse Trædemarksvej 5 og 7 Forslagsstiller Torben Brink Ejendommens samlede størrelse (ha) Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 23 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 22 Beskyttede naturtyper: Der findes naturbeskyttet sø, som ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er pålagt et generelt forbud mod at der foretage tilstandsændringer og som derfor skal friholdes for beplantning. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud, men der gives normalt ikke dispensation til beplantning tættere end 10 meter fra søen. Beskyttede sten og jorddiger: Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige indenfor åbeskyttelseslinien i kanten af det naturbeskyttede område ned til åen. Der må ikke foretages beplantning på eller i nærheden af diget, således der kan ske en ændring af digets tilstand. SIDE 20

21 Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 21

22 Ejendommens matr. nr. 9f, Donslund By, Hejnsvig Ejer Thorkil Kristensen Adresse Daugårdvej 87 Forslagsstiller Thorkil Kristensen Ejendommens samlede størrelse (ha) Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 3 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 3 Billund Kommunes vurdering Lavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder og vådområder i den nordlige halvdel af det ansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her. Det vurderes dog at det vil være en natur- og miljømæssig gevinst at rejse skov på det pågældende sted og at den interesse prioriteres set i lyset af at der er udsigt til et konkret projekt. Særlig værdifuldt landskab og uforstyrret landskab: Området er udpeget som værdifuldt landskab og uforstyrret landsakb på grund af nærhed til skov og uden større tekniske anlæg mm. Skovrejsning findes at være i overensstemmelse med denne udpegning. SIDE 22

23 Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 23

24 Ejendommens matr. nr. 20 Horsbøl gde., Grindsted Ejer Arne Lauridsen Adresse Morsbølvej 99 Forslagsstiller Arne Lauridsen Ejendommens samlede størrelse (ha) Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 13 Størrelse af aktuel udpegning (ha) 0 Billund Kommunes vurdering Kommuneplan: Området er udpeget som perspektivområde for byudvikling for Grindsted. Konflikten på dette område er hensynet til byernes muligheder for udvikling på den ene side og interessen for skovrejsning på den anden side. I praksis vil næromgivelserne til byområder og planlagte byudviklings- og sommerhusområder fungere som opmærksomhedszoner, hvor kommunerne vurderer henholdsvis bebyggelsesønsker og ønsker om eksempelvis skovrejsning. Formålet med denne udpegning er at sikre byerne de bedste udviklingsmuligheder. Området er derfor ikke udpeget som skovrejsningsområde. Området udpeges som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Lavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder og vådområder på det meste af det ansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her. SIDE 24

25 Signaturforklaring Nye skovrejsningsområder Emne Forslag til nyt skovrejsningsområde Udpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 25

26 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Billund Kommune - Skovrejsning i Billund Kommune. Miljøvurdering af planer og programmer: Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1, programmer (Lov nr. 936 af 24/9 2009), at en myndighed, når den i medfør af lovgivningen tilvejebringer visse planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal udarbejde en miljøvurdering. Ifølge 3, stk. 1, nr. 1 er planer og programmer, som tilvejebringes inden for blandt andet landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4, omfattet af pligten til udarbejdelse af en miljøvurdering. Skovrejsning er omfattet af lovens bilag 4, punkt 1. Denne rapport udgør den strategiske miljøvurdering af Billund Kommunes kommuneplantillæg for skovrejsning. Billund Kommune har gennemført en scoping med henblik på en afgrænsning af miljøvurderingen. Baggrund Billund Kommune har igangsat et arbejde med at tilvejebringe det planmæssige grundlag for udpegning af arealer til skovrejsning og uønsket skov i Billund Kommune efter lov om kommuneplanlægning i Planloven.. Projektet Kommuneplantillægget udlægger nye arealer til skovrejsning. Alternativer Ved vurderingen af kommuneplantillægget påvirkninger af miljøet er det vurderet om realiseringen af kommuneplantillægget vil afstedkomme en påvirkning af miljøet, der er væsentlig anderledes, end den påvirkning den hidtidige anvendelse har givet anledning til. Høring af parter Før kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt planen er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget til planen høres. I denne sag har følgende parter været hørt. - Skov & Natur Styrelsen - Terekantområdet, Skov- og Naturstyrelsen - By- & Landskabsstyrelsen SIDE 26

27 - Miljøcenter Odense - Kulturarvsstyrelsen - Jordbrugskommissionen - Danmarks Naturfredningsforening - Esbjerg Museum Kommunen modtog ingen bemærkninger. Scoping Billund Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget gennemført en scooping med henblik på en afgrænsning af miljøvurderingen. Scoopingen er bilagt miljørapporten som et skema. Scopingskemaet indeholder faktorer i det brede miljøbegreb. I scoopingen afkrydses hvorvidt forholdet har Uvæsentlig indvirkning, Nogen indvirkning eller Væsentlig indvirkning. Vurdering (Begrundelse og uddybning) rummer en uddybning af de problemstillinger, der knytter sig til den aktuelle miljøfaktor, og feltet rummer således afgrænsningen af de faktorer der skal vurderes. På baggrund af dette er det Billund Kommunes vurdering at der vil blive udarbejdet en miljørapport med følgende fokusområder: - Skovrejsning og miljøet - Skovrejsning og naturen - Skovrejsning og landskabet - Skovrejsning og kulturmiljøet - Skovrejsning og befolkningens velværd - Skovrejsning og Produktion og økonomi Miljøvurdering Miljøet (luft, vand og jord) Skovrejsningens effekter på miljøet (luft, vand og jord) er positive. Skoven binder og omdanner kuldioxid, der er en problematisk drivhusgas, og producerer ilt. Skovrejsning kan derned være med til at modvirke de globale klimaændringer. Skoven har en vinddæmpende effekt, som dels kan dæmpe svingninger i lokalklimaet, og dels kan betyde mindskelse af forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med bebyggelse og byer. Skoven stabiliserer således klimaet, bremser jordfygning og udtørring af jord. Skovene beskytter endvidere grundvandet mod forurening. Det skyldes blandt andet, at skovbruget kun bruger små mængder gødning og pesticider set i forhold til landbruget. Kommunen anbefaler i øvrigt, at etableringen af ny skov sker uden anvendelse af pesticider, netop af bekymring for grundvandet under skoven. Sammenfattende er det vurderingen, at tillægget medvirker til at forbedre miljøet i flere henseender. Naturen Hvor skovrejsning finder sted på tidligere dyrket landbrugsjord har skoven en positiv effekt på naturen. Skoven skaber et stabilt, modent økosystem, hvor en meget stor artsrigdom efterhånden kan udvikle sig. Skovens miljøstabiliserende effekt indvirker positivt på sårbare arters overlevelsesmuligheder. Når skovrejsningen kombineres med etablering af nye søer, vandløb, vådområder, skovenge og skovbryn, har skovrejsningen en overordentlig positiv indflydelse på naturens plante- og dyreliv. SIDE 27

28 På mange af de vurderede ejendomme forefindes der værdifulde naturarealer (enge, moser, søer, hede m.m.). Sådanne arealer må ikke indgå i tilplantningen og i alle tilfælde har Kommunen opfordret ejerne til at holde en passende afstand til naturområdet. Sammenfattende er det vurderingen, at skovrejsningen producerer et bedre, mere mangfoldigt og mere stabilt naturindhold i det åbne land. Landskabet Skovrejsning har både positive og negative effekter i forhold til de landskabelige værdier. Hvor nye skove rejser sig i ellers skovfattige områder kan de ny skove være med til at berige landskabsoplevelsen. Udpegningen af værdifulde landskabsområder i regionplanen, medfører ikke at skovrejsning i sådanne områder vurderes som uønsket. Skovrejsning i sådanne områder kan i mindre omfang være uden væsentlig indflydelse på oplevelsen af landskabet, og kan i nogle tilfælde være direkte befordrende for oplevelsen af landskabet. Kontrasten mellem skovens lukkede rum og det åbne landskab er en del af den typiske landskabsoplevelse i Danmark Det er sammenfattende vurderingen, at de nye skove, som bliver resultatet af dette kommuneplantillæg, er til gavn for landskabsværdierne. Kulturmiljøet I nogle tilfælde kan kulturværdierne være sårbare over for skovrejsning. Det kan være i sådanne tilfælde, hvor det drejer sig om at beskytte en given synlig kultursammenhæng. I de fleste tilfælde er det vurderet, at de aktuelle planer for skovrejsning er så begrænsede, at der ikke ses at være en konflikt. I nogle tilfælde drejer det sig om sårbarhed af arkæologisk karakter, hvor beskyttelseshensynet enten drejer sig om at bevare synet af gravhøje eller andre fortidsminder i det åbne land, eller hensynet retter sig mod en eventuel ødelæggelse af arkæologiske værdier i forbindelse med selve tilplantningen (dyb jordbehandling ved grubning, reolpløjning eller lignende). I de fleste tilfælde er ønsker om skovrejsning, der strider mod disse hensyn, ikke imødekommet. I et enkelt tilfælde har dette hensyn resulteret i en afvisning af et ønske om skovrejsning med henvisning til at få de arkæologiske værdier vurderet nærmere. Helt generelt anbefaler Kommunen, at der af hensyn til beskyttelsen af arkæologiske værdier i jorden ikke benyttes jordbearbejdning, som kan ødelægge disse værdier. I visse situationer kan skovrejsning også betragtes positivt i forhold til kulturværdierne i det åbne land, idet skovrejsning kan være med til atter at etablere et tidligere kulturbillede, ( rydningslandskabet eller tilgroningslandskabet, urskovslandskabet ). Sammenfattende er det vurderingen, at der i kommuneplantillægget er tillagt de kulturhistoriske værdier en stor vægt i afvejningen. Kommuneplantillægget vurderes derfor ikke at være i konflikt med kulturmiljøinteresserne. Velfærd Et væsentligt element i befolkningens velfærd er muligheden for at kunne få adgang til oplevelser i det åbne land (kulturhistorie, landskab, natur, rekreation). Sammen med strandene er skovene de mest besøgte landskabs- og naturelementer, vi har i Danmark. Af samme grund er der med bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven givet offentligheden en relativt vidtgående ret til adgang og ophold i landets skove, også de privatejede. Skovrejsning i det åbne land vil udbygge de muligheder for adgang og ophold, som befolkningens SIDE 28

29 velfærd kan nyde godt af. Det er klart, at mange af de skove, der er vist interesse for at rejse i sammenhæng med dette kommuneplantillæg, primært er en fordel for de pågældende lodsejere. Men dels er der indtil flere eksempler på, at også private skovejere giver andre skovgæster adgang til deres skov ud over, hvad Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for, dels er der en klar forventning om, at skovrejsning på én ejendom ofte vil give anledning til skovrejsning på nabo- eller nærtliggende ejendomme. Efterhånden vil der derfor mange steder opstå større skove, hvortil der er givet offentligheden adgang. Endelig opføres mange af de ny skove i fysisk tilknytning til eksisterende skove, hvorfor de ny skove automatisk også vil blive omfattet bestemmelserne om offentlighedens adgang til skovene. Også oplevelsen af skovene og de sammensatte landskaber, hvor skov og mark veksler, og af de dyr og fugle, der er knyttet til skovene, er til glæde og gavn for befolkningen. Som vi har været inde på under afsnittet Skovrejsning og landskab skal man også være opmærksom på, om skovrejsning på et sted med markante, offentligt tilgængelige udsigtslandskaber kan forringe oplevelsen af landskabet. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at afvise et ønske om skovrejsning. Landskabsværdierne har været vurderet konkret i hvert eneste af de fremsendte ønsker, og det er sammenfattende vurderingen, at kommuneplantillægget i høj grad bidrager positivt til landskabsværdierne i Billund Kommune, til gavn for hele befolkningen. Produktion og økonomi Skovrejsning kan stort set kun finde sted på eksisterende landbrugsjord, hvorfor skovrejsningen principielt er med til at øge konkurrencen om jordressourcen. Det kan forringe landbrugets udviklingsmuligheder og være medvirkende årsag til, at prisen på landbrugsjord øges. Staten har imidlertid af en lang række årsager opsat det nationale mål at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en skovgeneration ( år), hvilket vil sige, at ca % af Danmark i år 2070 skal have karakter af skov. Dette mål er i øjeblikket langt fra nået, idet skovrejsningstempoet hidtil har været markant lavere end nødvendigt. Iværksættelsen af den ny, fleksible skovrejsningsudpegning, som Billund Kommune nu har iværksat, er netop begrundet dels med at søge tempoet øget, dels med at gøre det til en mere benyttet frivillig ordning. Som situationen for dansk skovbrug er i dag, er det begrænset, hvor god en økonomi der er i produktion af træ. På det seneste er der tegn på, at denne situation bedrer sig i de kommende år, men måske kan iværksættelsen af kampagner for ændrede valg af materialer i forskellige situationer (husbyggeri, møbelindustri m.m.) yderligere påvirke efterspørgselen efter danskproduceret træ. Interessen for træhuse er vokset betydeligt i de senere år. Imidlertid er der også andre måder at betragte økonomien i danske skove på. Der er andre indtægter forbundet med skovene end blot skovning af træ. Indtjening ved for eksempel jagtudlejning er åbenlys. Et felt, der så vidt vides ikke er undersøgt, er besparelser i opvarmningsudgifter, og her tænkes ikke blot på produktion af træflis og brændsel. Nye energiformer som biobrændsler kan også i vid udstrækning inden længe tænkes at påvirke prisen på produkter fra skovene i gunstig retning. Det forekommer nærliggende, at der er behov for udredningsarbejde vedrørende nye indtægtsgivende produkter fra skovene. I de senere år er der i forbindelse med en række offentlige skovrejsningsprojekter gennemført undersøgelser, der godtgør, at priserne på private ejendomme i vid udstrækning påvirkes af deres afstand til skove. Disse undersøgelser har vist så markante prispåvirkninger (op til 25%), at kommunernes efterspørgsel efter jord til boligudstykninger op til skove i de senere år er steget markant, og at mere SIDE 29

30 visionære kommuner i vid udstrækning er begyndt at vise stor interesse for at gennemføre kommunale skovrejsningsprojekter i samarbejde med staten. Skovenes økonomi og samfundsøkonomiske effekter beror derfor ikke blot på en klassisk betragtning af prisen på skovens direkte produkter. Der er tale om komplicerede mekanismer, som der er behov for at undersøge nøjere i de kommende år. Givet synes det dog at være, at skovrejsningen i Danmark ud over en række blødere værdier faktisk også er sund økonomi. Sammenfattende er det vurderingen, at de nye skove, der realiseres med dette kommuneplantillæg, vil have positive effekter på samfundsøkonomien (højere priser på ejendomme, øgede jagt indtægter, mindre forurening m.m.). Konklusion At gennemføre en miljøvurdering om skovrejsning har den positive effekt, at der gennemføres en uddybende diskussion af plusser og minusser i relation til en lang række forhold, miljø, natur, landskab, velfærd m.v. Herved bliver det muligt at uddrage en vurdering af den samlede samfundsmæssige effekt af at gennemføre den skovrejsning, der vil blive resultatet af nærværende tillæg til kommuneplanen. På baggrund af de forhold, der er diskuteret i ovenstående tematiske afsnit, kan det konkluderes, at de samlede samfundsmæssige effekter af skovrejsningen er helt overvejende positive. Det gælder i forhold til miljø, natur, landskab og velfærd og dermed i forhold til en lang række af de mål, som kommuneplanen for Billund Kommune har opstillet. Samtidig er vi med miljøvurderingen opmærksomme på de mulige negative effekter af skovrejsningen. Disse vurderinger har som omtalt ligget til grund i de konkrete afvejninger af hvert eneste ønske. Overvejelser om det såkaldte 0-alternativ (det vil sige at undlade at gennemføre tillægget) kan i overensstemmelse med ovenstående kun føre til den vurdering, at man undlader af at gennemføre tillægget ikke blot vil indebære færre skove, ringere miljø, mindre natur og færre landskabsoplevelser, men også flere skove rejst uden forudgående offentlig vurdering, skove i højere grad baseret på nåletræ og uden de mange positive naturforbedrende tiltag, som er resultatet af den nuværende proces. Konklusionen på nærværende miljøvurdering er derfor, at tillægget bidrager positivt til landets miljø og derfor kan anbefales. Overvågning af planen Der iværksættes ikke nogen specifik overvågning af planens kumulative miljøeffekter, men en overvågning af realiseringen af de mange skovrejsningsønsker vil dels følge af behandlingen af de konkrete ansøgninger om offentlig støtte til skovrejsningsprojekterne, dels ske løbende i forbindelse med kommunernes miljø- og naturovervågning. Scoping af Kommuneplantillæg nr. 27 for Kommuneplan for Billund Kommune og nr. 30 for Kommuneplan for Grindsted Kommune - Skovrejsning i Billund Kommune. Byg & Plan, oktober SIDE 30

31 Billund Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer udført en Scoping af ovennævnte kommuneplan i forhold til de kriterier, som fremgår af lovens bilag 2. Scoopingen er gennemført for at afklare, om hvilke indvirkning på miljøet planen giver. SIDE 31