KL s Jazzarrangement kompendium.

Transkript

1 Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony teknik Flydestemme Trommer i jazz Standard-disposition-partitur Nyttige shortcuts i PriMus Manual Manual Manual Manual Manual Manual Manual Dokument Dokument

2 Kristian Larsen, Aurehøj feb Fra XML-fil til PriMus-fil. Åbn PriMus og hent XML-filen: Filer Importér MusicXML-fil Klik frem til stedet hvorfra du skal hente XML-filen (til eksamen: pc ens cd-drev). Viseopgaven hedder Opgave 2.xml el. 2b.xml. Jazzopgaven hedder Opgave 4.xml. Åbn (Dobbeltklik) på Opgave 4.xml. PriMus åbner filen og man kan konstatere, ved at sammenligne med opgaven i hæftet, at konverteringen fra XML til PriMus stort set er perfekt. Enkelte ting skal måske ændres. Se opgaven i hæftet. Dernæst skal/kan man opsætte filen som man gør hver gang man starter på en ny PriMus-fil. F.eks.: Klik: Stykke Indstillinger. a) Klik: Navne på stemmer. 1. system: Uforkortet, andre systemer: Forkortet. Klik på: Tilpas indrykning automatisk. b) Klik: Akkordsymboler. I feltet: Visning af H og Bb, klik ved Blandet(H og Bb) (I feltet: Durakkorder: Vælg øverste i 2. række) (I feltet: Form. akkorder: Vælg nr. 2 i 2. række) De 2 sidste handlinger er kun for syns skyld. Jeg foretrække at vise dem på den viste måde. Klik: OK c) Fjerne akkordafspilning: Midi Spil-muligheder Hvilke Symboler skal afklik Akkordsymboler. Har man brug for at slette sangteksten, gøres det således: d) (Sletning af sangtekst: 1) Nodesystem Vælg nodesystem klik på system med sangtekst, 2) Valg Slet Sangtekst) KONTROL! KONTROL!

3 Kristian Larsen April 2012 Aurehøj Gymnasium Opskrift på eksamensopgave i musik. Jazz-arrangement i PriMus. 1. Hent XML-filen fra cd-en. Se: Fra XML-fil til Primus-fil. Ret noden de steder den ikke svarer til opgaven. KONTROL! Gennemgå melodien i opgavehæftet og markér: Hvor du skal huske 9 i dur--akkorder. Hvor du skal passe på med akkordfremmede toner i melodien. 2. Lav partituret: Nodesystem Opsætning. Opret alle de stemmer du skal bruge i kassen: Nodesystemer. Navngiv alle stemmer (uforkortet og forkortet) i Instrumenttitel. Markér en stemme og klik 1 gang på venstrepilen i øverste firkant: Bjælkegrupper så bjælkerne hægter noderne sammen for hvert fjerdedels-slag. Klik på knappen nederst i kassen: Overfør indstillingerne til alle andre systemer. Vælg nøgle i kassen: Nodesystem og nøgle. Vælg instrumentlyd i kassen: MIDI indstillinger.. Klik i menuen på: Stykke Indstillinger Navne på stemmer. Klik i Første system Uforkortet Klik i Andre systemer Forkortet Klik i feltet: Tilpas indrykning automatisk 4. Klik i menuen på: MIDI Spilmuligheder I kassen: Hvilke symboler skal påvirke afspilningen, (Øverst til venstre): Af-klik Akkordsymboler Markér Swingfornemmelse i kassen: Timing (Nederst til venstre) I kassen: Tempo vælg evt. tempo. (Nederst til højre).. Klik i menuen på : Indstillinger Generelt. Klik af i kassen til venstre: Gem dokument, hvordan du vil have lavet back-up filer i tilfælde af at skidtet går ned. 6. Gem partituropsætningen på harddisken eller på en USB-pind. Lav en basstemme: 2-beat i A1 og 4-beat i B og A2. Tilstræb komplementærrytmik, modbevægelse, gode samklange med melodien. KONTROL! Tjek for parallelle oktaver med melodien, dårlige samklange. Tjek for spring til og fra akkordfremmed tone. 8. Tilføj modstemme(r), (ledetonestemme / flydestemme) til A1. Tilstræb komplementærrytmik, modbevægelse, gode samklange. KONTROL! Tjek for manglende / ekstra akkordtoner, idiomatiske stemmer, parallelle oktaver i partituret, uheldig tekstlægning (betoninger). 9. Tilføj modstemme(r) (evt. close harmony) til B-stykket. KONTROL! Kontrollér akkorderne for manglende / ekstra akkordtoner i close harmony. Husk evt. løse fortegn. Tjek stemmernes voicing (stemmeføring, sangbarhed). 1

4 10. Tilføj modstemme(r), til A2 (evt. rytmisk flydestemme). KONTROL! Kontrollér akkorderne. Husk evt. løse fortegn. Vær opmærksom på lifts. 11. Tilføj trommestemme. Tilstræb samhørighed med bassen (2-beat i bas og trom. samtidig og 4-beat i bas og trom. samtidig) og de andre stemmer (støtterytmer). Husk at trommestemmen skal understøtte arrangementet. KONTROL. Tjek at dine fills er rigtigt noteret, (f.eks. at trommeslageren ikke skal have arme for at udføre stemmen). 12. Når du er færdig med opgaven, sætter du tempoet væsentligt ned og lytter igennem for fejl, evt. 1 stemme ad gangen. 1. Gør klar til udskrift: Passende antal takter / system, passende antal systemer / side. Husk overskrift, takttal (for hvert system), evt. diverse teksttilføjelser (2as+2ts, unisont, 1. trp., o.l.). KONTROL. KONTROL IGEN!!!!!! Udskriv og skriv under, aflevér og tak for i dag. KL 2

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme Ledetonestemme I (Frit efter Sten Ingelf: Jazz- & rockarrangering) 1 Som modstemme til melodien kan man konstruere en ledetonestemme. Se f.eks. den kendte modstemme til 2. halvdel af When the Saints. Princippet for ledetonestemmen er at udnytte ledetonernes naturlige bevægelse i en akkordfølge. Man forsøger ved deres hjælp at opbygge en stemme der består af halvtonetrin, d.v.s. en kromatisk linie. For at fuldføre en ledetonestemme, er man nogle gange nødt til at bruge heltonetrin (se t ) og af og til tonegentagelser. Akkordfølgens opbygning er afgørende for muligheden for at lave en ledetonestemme. En af forudsætningerne er at akkorderne indeholder toneartfremmede toner, d.v.s. toner der ikke indgår i toneartens skala. I modsat fald kan man ikke lave kromatik. I When the Saints er de toneartfremmede toner es i F, des i Bbm og h i G der gør det muligt at lave kromatik. Ingen af disse toner indgår i f-durs skala. Det er ikke altid man kan lave så lang en ledetonestemme som i When the Saints Og det er heller ikke nødvendigt. En kort ledetonestemme der indeholder eller 4 toner, kan være ret effektfuld. To små stemmer kan også kombineres med hinanden eller en ledetonestemme kan kombineres med en trinvist stigende melodilinie. En ledetonestemme fungerer næsten altid godt sammen med melodien. Naturligvis skal man alligevel kontrollere at den ikke spiller samme linie som melodien eller basstemmen. Hvordan konstruerer man nu en sådan ledetonestemme? Start med at notere toner i akkorderne op, f.eks. sidste halvdel af When the saints.

16 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme 2 F F Bb Bbm F G C F sept. es f b kvint c c f f c d g c terts a a d des a h e a grundt. f f b b f g c f Dernæst forsøger man at finde en halvtone-linie gennem skoven. Det er en god idé at starte med at finde de skalafremmede toner i akkorderne. En typisk ledetonestemme har næsten altid faldende tendens. Prøv at finde ledetondestemmer til følgende akkordgange: D E A D Bb D Eb Ebm Bb F Bb G G C Cm G A D G Ledetonestemme II Det er ikke altid en akkordrække er velegnet til udarbejdelse af ledetonestemme. Her følger tilfælde hvor mulighederne er gode: 1. Rene kvintgange, f.eks. A D, hvor tertsen går til septim eller omvendt. 2. Mediantiske akkordfølger, f.eks. C A.. Kromatiske akkordfølger, f.eks. Db C. 4. Dur til mol på samme trin, f.eks. F Fm.. Akkordfølger der anvender altereringer, (en af akkordens toner er sænket el. hævet ½ tone) 6. II V I progressioner, hvor tertsen går til septim eller omvendt.

17 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme. Kromatisk bevægelse i samme akkord: Ofte kan gentagelse af II V akkorderne i en II V I laves om på følgende måde og dermed give mulighed for kromatisk bevægelse: bliver til: Am - D - Am - D Am - Ammaj - Am - D I denne type ledetonestemmer kan den kromatiske bevægelse i molakkorden endda starte på maj-eren, hvilket skaber en stærk spænding. Da de temaer vi laver skriftlige opgaver på næsten udelukkende bygger på II V - I progressioner, er det forholdsvis enkelt at lave en ledetonestemme: Udvikling af ledetonestemme. En ledetonestemme i lange nodeværdier er bestemt effektfuld, men den kan også udvikles rytmisk og melodisk. Ved at variere ledetonestemmen ved hjælp af opad- eller nedadgående gennemgangstoner, kan den gøres mere levende.

18 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme 4 Rytmisk og melodisk udviklet: Drejetoner fungerer altid godt. I stedet for drejetone kan man også hoppe til en akkordtone og tilbage på sporet igen som i nedenstående eksempel. Læg mærke til at stemmen nu fik et melodisk højdepunkt i takt 6. Dette sted viser også, at man ikke kun kan skyde én men også flere nye toner ind i ledetonestemmen. Det er vigtigt at betragte en ledetonestemme som en langsom legatostemme, der virker sekundær i forhold til melodien, og som hovedsagelig er bygget op af heleller halvtonebevægelse. Det er ligeledes vigtigt ikke at låse sig fast på en alt for snæver opfattelse af hvordan en ledetonestemme ser ud. Den kan meget vel ændre retning eller begynde forfra i et nyt leje. Man kan også tænke sig, at stemmen bryder ud af sin rolle som ledetonestemme og afsluttes mere frit Lav om på følgende akkordfølger så man kan bygge en kromatisk stemme: Cm F Cm F Bb Fm Bb Fm Bb Eb Lav en ledetonestemme, start t. 2, til nedenstående tema ( Line for Lyons ). Stemmen kan bygges af bevægelser fra terts til septim eller omvendt. I de to sidste

19 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme takter kan ledetonestemmen fortsætte, men kun ved hjælp af akkordudvidelser du selv vælger. Lav bagefter en rytmisk og melodisk udvikling den stemme du lige har lavet til Line For Lyons. Øvelser i Ledetonetemmer. Akkord; D E A D Akkordtone: 11 9 (I dur ) fis h d g a h e a fis gis cis fis 1 d e a d Akkord; Bb D Eb Ebm Bb F Bb Akkordtone: 11 9 (I dur ) e g c es f a bb bb f c f d fis g ges d a d 1 bb d es es bb f bb Akkord; Cm F Cm F Bb Akkordtone: 11 9 (I dur ) g g bb es bb es g c g c f es a es a d 1 c f c f bb

20 Kristian Larsen, Aurehøj, Ledetonestemme 6 Akkord; Fm Bb Fm Eb Akkordtone: 11 9 (I dur ) c es as es c f c bb as d as g 1 f bb f es Akkord; Akkordtone: 11 9 (I dur ) 1 Akkord; Akkordtone: 11 9 (I dur ) 1

21 Kristian Larsen, Aurehøj: Close harmony. 1 Close harmony teknik. Idéen med close harmonyteknikken er, at gøre melodistemmen ekstra fyldig, tyk, (teknikken kaldes også thickend line, blok-stil ). Teknikken består i at tilføje melodistemmen 4 underliggende medstemmer, d.v.s. stemmer der bevæger sig i samme retning, og oftest i samme rytme, som melodien, i tæt beliggenhed (close harmony). Der er 2 sværhedsgrader af close harmony: Simpel close harmony Avanceret close harmony Simpel Close harmony Først skal man analysere melodiens akkordtoner: Dernæst skal man afgøre hvilke af melodiens toner der er akkordtoner og hvilke der er akkordfremmede. I jazzstilarten kan man i princippet definere alle toner som akkordtoner, men i simpel close harmoni, nøjes vi med at definere 1-9 i -akkorder som akkordtoner. I akkorder med tilføjet 6, er 1 6 akkordtoner. I simpel close harmoni, sætter man nu en akkord under meloditonen, idet man bygger ned fra meloditonen. Man sætter den næste akkordtone, den næste og den næste således at der opstår en 4 stemmig akkord. Hvis meloditonen er en akkordtone, er det meget enkelt, f.eks. C med i melodien: 9, (Brug 9 i.s.f. 8 i dur--akkorder, medmindre melodien har 8), (i maj- akkorder med i 8 i melodien, bruges 6 i.s.f. den store for at undgå den lille sekund mellem melodien og 2. stemmen). Hvis melodien har en akkordfremmed tone, sætter man akkordtoner under som om melodien har en akkordtone. Her er der svært at medtage alle undtagelserne, men i princippet skal man altid have terts + udvidelsestone med i akkorden. Pas dog på med 4 og 6 i melodien. Er de forudhold til /, skal / ikke ligge i understemmen samtidig. Kan man definere 4 som 11, kan der bygges ned med 9. Det er altid en god idé at sørge for lidt plads mellem en akkordfremmed meloditone og stemmen nedenunder.

22 22/ 2011 Nyttige short-cuts i PriMus. Start / Stop afspilning [Space]-knap Fortryd [Back-space] Enharmonisk omtydning: V-klik og hold på nodehoved, tast [Space] Indsæt node/pause mellem andre Hold [Alt] nede imens Step-time fra keyboard, til / fra [Shift] + tast [s] Nodeværdi: Helnode [q] Halvnode [w] 4.-delsnode [e] 8.-delsnode [r] 16-delsnode [t] Punkteringer tast 2 gange hurtigt efter hinanden, eller tast [i] Bindebue (rytmisk) [a] Bindebue (frasering) [s] Tilføj takt Num[ *] Indsæt taker Ctrl + Num [*] Gem Ctrl + [s] 2 akkorder til 1 node Skriv 1. akkord over node. Vælg stemme 2. Sæt pauser svarende til næste akkords placering. Sæt næste akkord over pausen. Skjul pauserne (V-klik på pausen og hold nede. Tast [y] eller: Skriv en akkord over en node. Vælg noden. Gå til menuen Valg > Andre funktioner > Akkordsymboler > Tilføj... Skriv endnu en akkord. Den bliver tilføjet til den første. Træk og flyt akkorden Kopiering Vælg noderne (ctrl - klik på noderne, enten en eller hele takten) tast [c] v.klik på den takt der skal kopieres til. Bredere takt: Vælg takten. Hold [Shift] nede og brug piletast til h for større, til v for mindre. Flytte en node til siden Hold [Shift] nede, træk med musen. Transponering: Vælg noderne. Hold [Ctrl.] (for diatonisk) el. [Ctrl] +[Shift (for kromatisk) nede og brug piletasterne op el. ned. L.trom / kantslag, åb / luk hi-hat Ved indtastning af trommenoder: Klik med v.museknap og hold den nede mens du klikker med h.museknap. Akkordomlægning V-klik på akkorden og hold nede. Tast [i] for omvendning op, tast [o] for omvending ned. Nodeværdi: Dobbelt V-klik på noden og hold nede. Tast [q] Halve V-klik på noden og hold nede. Tast [w] Indsæt/fjern punktering V-klik på noden og hold nede. Tast [e] Del i 2 (med bindebue) V-klik på noden og hold nede. Tast [t] Skjul node/pause V-klik på noden og hold nede. Tast [y] Parentes om node V-klik på noden og hold nede. Tast [f] Forslagsnode V-klik på noden og hold nede. Tast [g] Vend hals op/ned V-klik på noden og hold nede. Tast [h] Nodehovedskift V-klik på noden og hold nede. Tast [k] Node til h el.v for hals V-klik på noden og hold nede. Tast [<]

23 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Trommer i jazz-arrangement. Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Navngiv stemmen Vælg trommenøgle 1 2 Klik i dette felt for at vælge trommekanal (Bliver automatisk valgt når man vælger trommenøgle) Trommer i Primus: Placering af trommelyde på nodesystemet: Skind (runde nodehoveder) metal (krydsnoder) Stortromme lukket hi-hat lilletromme åben hi-hat kantslag hi-hat m. fod Lil.trom. med whiskers ride-bækken høj tam crash-bækken lav tam gulv tam Generelt er trommestemmen i et jazzarrangement meget nødtørftigt udformet. Trommeslageren finder selv på fills og støtterytmer. Grundfiguren er oftest foreslået i partiturer, men også her er det op til trommeslageren og bandlederen at aftale en grundrytme. Til studentereksamen i jazzarrangement er det dog nødvendigt at anføre alt: Grundrytme, fills og støtterytmer. Oversigt over de enkelte trommeinstrumenters anvendelse: Stortromme: I det virkelig jazzliv (swing) er stortrommen et effektinstrument og ikke, som det anføres i mange jazzarrangementsbøger, en del af grundrytmen med slag på 1 +. Stortrommen bruges: På 1-slaget i 1. takt i ny formdel. Som sidste slag i et fill nedad gennem trommesættet. Sammen med lilletrommen (og crash/ride) i shots. På 1 + i mere hårdtpumpede afslutninger, (med lilletromme på 2 + 4). Som punktum efter lang afslutningsakkord. 1

24 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Lilletrommen: Generelt bruges lilletrommen meget frit i jazz og ikke, som det anføres i nogle jazzarrangementsbøger, som en del af grundrytmen med slag på Oftest falder der en masse løse lilletrommeslag som kommentar til det øvrige arrangement. Her er trommeslageren virkelig frit stillet. Lilletrommen bruges: På 4-slaget (kantslag), eller på slaget (kantslag). Som start i et fill. Sammen med stortrommen (og crash/ride) i shots. Løse slag hvor som helst i takten. (Kan dog oftest ikke noteres). På i mere hårdtpumpede afslutninger. Med whiskers som på tirsdag grundrytme. Tammer: Normalt er der tammer i et trommesæt, høj, lav og gulvtam. I almindelig jazz indgår de ikke i grundrytmen, hvilket de f.eks. kunne gøre i en latin-grundrytme. Tammer bruges: I fills, altid oppefra og ned. Eventuelt i støtterytmer. Hi-hat: Hi-hat bruges hele tiden, enten med stikker eller med fod. Hi-hat bruges: På tirsdag med stikker. På med fod når der anvendes ride-bækken eller whiskers i grundrytmen. Løse slag når som helst i ride- eller whiskers grundrytme. Ride-bækken: Ride-bækkenets funktion er at holde gryden i kog. Dets lange klangtid er velegnet til at fylde ud med. Indgår stort set kun i grundrytme. Ride-bækkenet bruges: I 4-beat grundrytme på alle 4 slag. Som På tirsdag grundrytme eller variationer deraf. I mindre markerede støtterytmer. Crash-bækken: Dette bækken er kun til effektbrug og anvendes derfor ikke i grundrytme. Crash-bækkenet bruges: På 1-slaget i første takt i ny formdel. I mere markerede shots (sammen med lilletromme og evt. stortromme). Som afslutning på fill (oftest sammen med stortromme). Der findes selvfølgelig flere instrumenter i trommesættet og i percussionafdelingen, men her gennemgås kun de mest anvendte. Trommenoderne sættes i PriMus med mus eller keyboard. Du kan ændre lukket h.h. til åben, og lilletromme til kantslag ved at klikke på noden med v. museknap, hold den nede og h.-klikke. 2

25 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Notation i PriMus af grundfigurer i 2- og 4-beat. I notation af jazz, noteres ottendedelsnoder som lige selvom de udføres trioliseret: På nuværende tidspunkt, kan PriMus ikke afspille whiskerslyde. Derfor må vi indtil videre notere whiskers som vist i 2. linje (standardnotation), og leve med at PriMus afspiller lilletrommelyde. Det er trods alt det noterede der tæller. For en sikkerhed skyld bør man notere Whiskers når det gælder, og senere Sticks når trommeslageren skal bruge stikker. Afvigelser fra grundfiguren: Der er 2 afvigelser fra grundfiguren (når vi ser bort fra at trommeslageren ad libitum varierer): Fills og Støtte-rytmer. Fills bruges: Som signal ved formovergange. Bas og trommer er som regel fælles om dette signal, som ligger i takten før den nye formdel. Op mod et break. Mindre fills kan forekomme i midten af en formdel.. Nedenstående følger nogle eksempler på fills. Det er vigtigt man finder et fill der passer til lejligheden. Pas på det ikke bliver for voldsomt. Tilpas dit fill i forhold til om du kommer fra h.h. eller ride-bækken.

26 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Støtterytmer er en vigtig del af en trommestemme. De medvirker til at adskille den aktuelle trommestemme fra en hvilken som helst anden trommestemme der er lavet til en 8- (16) taktsbaseret trommestemme. Støtterytmer fylder sjældent en hel takt. Man mixer støtterytmen med så meget der er plads til af grundfiguren. Støtterytmer bruges: Som en ekstra markering af iøjnefaldende rytmer i melodi eller akkompagnement, f.eks.: Lifts, ¼ - trioler, shots. Som imitation af en rytme i en anden stemme. Man må dog anvende støtterytmer med varsomhed og f.eks. ikke støtte alle lifts og alle ¼ - trioler man ser. Anbring støtterytmer med finfølelse på strategiske steder i arrangementet. Again P.S. I Love You Det er vigtigt at pointere, at bas og trommer arbejder tæt sammen. Generelt bruger de begge 2- eller 4-beat feeling samtidig. De laver signaler / (fills) og breaks samtidig, og enes om (evt. kun den ene) at kommentere melodien ved udfyldning af huller i melodien. Det vil være venligt, men ikke noget krav, overfor censor og lærer ikke at gentage en identisk trommetakt, men bruge gentagelsestegnet som i eksemplet ovenover. Der vil godt nok ikke blive afspillet lyd i takten med gentagelsestegnet, men vil man gerne have lyd hele vejen, kunne man lave en trommestemme til afspilning (som kan skjules), og en som ser mere læsevenlig ud til partituret. Tænk på, at selv trommeslagere kun har 2 arme og 2 ben. Pas derfor på ikke at notere rytmer der ikke kan spilles. 4

27 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Trommer i jazz-arrangement. Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Navngiv stemmen Vælg trommenøgle 1 2 Klik i dette felt for at vælge trommekanal (Bliver automatisk valgt når man vælger trommenøgle) Trommer i Primus: Placering af trommelyde på nodesystemet: Skind (runde nodehoveder) metal (krydsnoder) Stortromme lukket hi-hat lilletromme åben hi-hat kantslag hi-hat m. fod Lil.trom. med whiskers ride-bækken høj tam crash-bækken lav tam gulv tam Generelt er trommestemmen i et jazzarrangement meget nødtørftigt udformet. Trommeslageren finder selv på fills og støtterytmer. Grundfiguren er oftest foreslået i partiturer, men også her er det op til trommeslageren og bandlederen at aftale en grundrytme. Til studentereksamen i jazzarrangement er det dog nødvendigt at anføre alt: Grundrytme, fills og støtterytmer. Oversigt over de enkelte trommeinstrumenters anvendelse: Stortromme: I det virkelig jazzliv (swing) er stortrommen et effektinstrument og ikke, som det anføres i mange jazzarrangementsbøger, en del af grundrytmen med slag på 1 +. Stortrommen bruges: På 1-slaget i 1. takt i ny formdel. Som sidste slag i et fill nedad gennem trommesættet. Sammen med lilletrommen (og crash/ride) i shots. På 1 + i mere hårdtpumpede afslutninger, (med lilletromme på 2 + 4). Som punktum efter lang afslutningsakkord. 1

28 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Lilletrommen: Generelt bruges lilletrommen meget frit i jazz og ikke, som det anføres i nogle jazzarrangementsbøger, som en del af grundrytmen med slag på Oftest falder der en masse løse lilletrommeslag som kommentar til det øvrige arrangement. Her er trommeslageren virkelig frit stillet. Lilletrommen bruges: På 4-slaget (kantslag), eller på slaget (kantslag). Som start i et fill. Sammen med stortrommen (og crash/ride) i shots. Løse slag hvor som helst i takten. (Kan dog oftest ikke noteres). På i mere hårdtpumpede afslutninger. Med whiskers som på tirsdag grundrytme. Tammer: Normalt er der tammer i et trommesæt, høj, lav og gulvtam. I almindelig jazz indgår de ikke i grundrytmen, hvilket de f.eks. kunne gøre i en latin-grundrytme. Tammer bruges: I fills, altid oppefra og ned. Eventuelt i støtterytmer. Hi-hat: Hi-hat bruges hele tiden, enten med stikker eller med fod. Hi-hat bruges: På tirsdag med stikker. På med fod når der anvendes ride-bækken eller whiskers i grundrytmen. Løse slag når som helst i ride- eller whiskers grundrytme. Ride-bækken: Ride-bækkenets funktion er at holde gryden i kog. Dets lange klangtid er velegnet til at fylde ud med. Indgår stort set kun i grundrytme. Ride-bækkenet bruges: I 4-beat grundrytme på alle 4 slag. Som På tirsdag grundrytme eller variationer deraf. I mindre markerede støtterytmer. Crash-bækken: Dette bækken er kun til effektbrug og anvendes derfor ikke i grundrytme. Crash-bækkenet bruges: På 1-slaget i første takt i ny formdel. I mere markerede shots (sammen med lilletromme og evt. stortromme). Som afslutning på fill (oftest sammen med stortromme). Der findes selvfølgelig flere instrumenter i trommesættet og i percussionafdelingen, men her gennemgås kun de mest anvendte. Trommenoderne sættes i PriMus med mus eller keyboard. Du kan ændre lukket h.h. til åben, og lilletromme til kantslag ved at klikke på noden med v. museknap, hold den nede og h.-klikke. 2

29 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Notation i PriMus af grundfigurer i 2- og 4-beat. I notation af jazz, noteres ottendedelsnoder som lige selvom de udføres trioliseret: På nuværende tidspunkt, kan PriMus ikke afspille whiskerslyde. Derfor må vi indtil videre notere whiskers som vist i 2. linje (standardnotation), og leve med at PriMus afspiller lilletrommelyde. Det er trods alt det noterede der tæller. For en sikkerhed skyld bør man notere Whiskers når det gælder, og senere Sticks når trommeslageren skal bruge stikker. Afvigelser fra grundfiguren: Der er 2 afvigelser fra grundfiguren (når vi ser bort fra at trommeslageren ad libitum varierer): Fills og Støtte-rytmer. Fills bruges: Som signal ved formovergange. Bas og trommer er som regel fælles om dette signal, som ligger i takten før den nye formdel. Op mod et break. Mindre fills kan forekomme i midten af en formdel.. Nedenstående følger nogle eksempler på fills. Det er vigtigt man finder et fill der passer til lejligheden. Pas på det ikke bliver for voldsomt. Tilpas dit fill i forhold til om du kommer fra h.h. eller ride-bækken.

30 Kristian Larsen, Aurehøj : Trommestemme Sept Støtterytmer er en vigtig del af en trommestemme. De medvirker til at adskille den aktuelle trommestemme fra en hvilken som helst anden trommestemme der er lavet til en 8- (16) taktsbaseret trommestemme. Støtterytmer fylder sjældent en hel takt. Man mixer støtterytmen med så meget der er plads til af grundfiguren. Støtterytmer bruges: Som en ekstra markering af iøjnefaldende rytmer i melodi eller akkompagnement, f.eks.: Lifts, ¼ - trioler, shots. Som imitation af en rytme i en anden stemme. Man må dog anvende støtterytmer med varsomhed og f.eks. ikke støtte alle lifts og alle ¼ - trioler man ser. Anbring støtterytmer med finfølelse på strategiske steder i arrangementet. Again P.S. I Love You Det er vigtigt at pointere, at bas og trommer arbejder tæt sammen. Generelt bruger de begge 2- eller 4-beat feeling samtidig. De laver signaler / (fills) og breaks samtidig, og enes om (evt. kun den ene) at kommentere melodien ved udfyldning af huller i melodien. Det vil være venligt, men ikke noget krav, overfor censor og lærer ikke at gentage en identisk trommetakt, men bruge gentagelsestegnet som i eksemplet ovenover. Der vil godt nok ikke blive afspillet lyd i takten med gentagelsestegnet, men vil man gerne have lyd hele vejen, kunne man lave en trommestemme til afspilning (som kan skjules), og en som ser mere læsevenlig ud til partituret. Tænk på, at selv trommeslagere kun har 2 arme og 2 ben. Pas derfor på ikke at notere rytmer der ikke kan spilles. 4

31 Kristian Larsen, Aurehøj: Close harmony. 2 Fly Me To The Moon i simpel close harmony: Fordeling af akkordtoner i 4-st. simpel close harmony Meloditone: akkord 1 6 Mol -akkord 1 Dur -akkord 1 Dur Maj -akkord 1 6!! (11) # (1), 11/# Avanceret Close harmony. I avanceret close harmony tilstræber man, at hvis melodistemmen bevæger sig op eller ned, gør understemmerne det også. Dette indebærer, at akkordfremmede toner harmoniseres med en mellemakkord: Harmonisering af akkordfremmed tone med dim-akkord.

32 Kristian Larsen, Aurehøj: Close harmony. Fly Me To The Moon i avanceret close harmony med dim-akkorder: Harmonisering af akkordfremmede meloditoner ved hjælp af dim-akkorder, bruges mest ved trinvis gennemgangsbevægelse. - eller vippe-bevægelse: Ain t Misbehavin Harmonisering af akkordfremmed tone med diatonisk gennemgangsakkord. I nogle tilfælde med trinvis gennemgangsbevægelse, får man ikke bevægelse i alle stemmer ved at bruge dim-akkorder. Her kan man bruge diatoniske gennemgangsakkorder. Harmonisering af akkordfremmed tone med kromatisk nabo. Her er 2 variationer: a) Kromatisk parallelføring:

33 Kristian Larsen, Aurehøj: Close harmony. 4 b) Kromatik, men med modbevægelse: Drop 2 Close harmony-teknikken fungerer bedst når melodien er trinvis eller kun springer små intervaller, da man derved opnår den bedste stemmeføring. Skulle melodien alligevel springe f. eks. en kvart, kvint eller mere, kan man kortvarigt fravige den tætte beliggenhed (close). Teknikken man så anvender hedder drop 2 eller drop 2+4, sjældent drop, (aldrig drop 4 ). Ved drop 2 menes, at 2. akkordtone fra oven i en tæt 4-klang lægges en oktav ned. Ved spring op, går man fra tæt til spredt. Ved spring ned, går man fra spredt til tæt. Det er målet at søge den tætte beliggenhed igen ved lejlighed, d.v.s. når der føles naturligt i stemmeføringen. Ain t Misbehavin Taking A Chance On Love

34 Kristian Larsen, Aurehøj Flydestemme 1 Flydestemme. En flydestemme er et akkompagnement til melodien, en sekundær stemme, der er baseret på de akkorder der er tilknyttet melodien. Vi kan skelne mellem 2 former: Basis-flydestemme Bearbejdet flydestemme. Basis-flydestemme. En flydestemme kan være en-stemmig, to-stemmig, tre-stemmig. op til det antal toner der er indeholdt i akkorderne. Da denne vejledning er møntet på jazzgenren, arbejder vi med akkorder med mindst 4 forskellige toner. Vi vil derfor lave en 4-stemmig flydestemme. En anden forudsætning er, at man som hovedregel bruger none i stedet for grundtone i dur- akkorder, dog ikke hvis øverste stemme har grundtonen. Her er de første 4 takter af Fly Me To The Moon: 1. En 4-stemmig udskrivning af akkorderne i deres grundform, ser det således ud: 2. Erstat grundtone med none i dur--akkorder Hvis man betragter ovenstående linie som 4 individuelle stemmer, f.eks. 4 pigestemmer: S1,S2,A1,A2 er stemmerne ikke videre sangbare som de ser ud nu.. Målet med basis-flydestemmen er, at få en stemme (4-st.) der bevæger sig så lidt som muligt. Derfor bliver det nødvendigt for nogle at akkorderne, at anvende en omvending i stedet for grundformen. Man skal forsøge at imødekomme grundregler: Stemmen skal helst have en trinvis faldende tendens. (Stillistisk korrekt) Tilstræb fællestoner mellem akkorderne (i samme stemme) Gå nærmeste vej fra en akkord til den næste. Disse grundregler er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge. Det viser sig, at den ene medfører de andre. F.eks. søger man fællestoner, får man en faldende tendens, og omvendt.

35 Kristian Larsen, Aurehøj Flydestemme 2 Akkordtoner: S1: > < S2: 1 9 A1: A2: Pilene angiver fællestoner i samme stemme mellem 2 akkorder. 4. Fortsætter man på denne måde i længere tid, vil stemmen på et tidspunkt blive for dyb. Denne problem løses ved at man indenfor samme akkord flytter 1 eller 2 omvendinger op og fortsætter videre derfra nærmeste vej til næste akkord. Som udgangspunkt, skal man altid ved akkordomlægninger være påpasselig med stemmernes sangbarhed. Især når stemmerne er vokale, skal man passe på forstørrede og formindskede intervaller. Er flydestemmen instrumental, f. eks. 4 saxer, er det knap så vigtigt. Bearbejdet flydestemme. Basis-flydestemmen kan danne udgangspunkt for en mere spændende stemme. Man kan lave en melodisk eller en rytmisk variation, eller endda en kombination af begge. Melodisk variation ved hjælp af akkordomlægninger op eller ned: Rytmisk variation, f. eks. ved hjælp af et 2-takters riff-motiv: Måske endda en konbination af både melodisk og rytmisk variation: Ved udarbejdelse af flydestemmer må man altid huske på, at det er en sekundær stemme. D.v.s. at den ikke må blive så melodisk og rytmisk interessant, at den tager for meget opmærksomhed fra melodien.

36 Kristian Larsen, Aurehøj Flydestemme PAS PÅ LIFT. Ved 1/8 på off-beat, før akkordskift, der enten er bundet over til næste slag, eller efterfølges af pause på næste slag, skal næste akkord liftes tilbage til 1/8-delen. Se eksempler i nedenstående typiske riffrytmer.