TONALITET. Maj 2007/MW
|
|
- Lilian Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk s. 13
2 2 Når man skal beskrive en melodi - det være sig melodien til en tekst eller en melodilinje i en instrumentalsats - er det nødvendigt at vide, hvilke parametre, dvs. mønstre eller forhold i musikken, der er vigtige at få med. Dette lille kompendium opremser og giver eksempler på forskellige fænomener vedrørende parametrene tonalitet, form, melodi og rytme samt karakter. Der er også et afsnit med eksempler på beskrivelser af melodier. Da melodierne alle har en tekst, er det nærliggende at karakterisere melodierne bl.a. vha. deres forhold til teksten. Melodieksemplerne i kompendiet er på nær tre alle taget fra den blå WH-sangbog, og det vil således være praktisk at have denne sangbog ved hånden, når man studerer kompendiet 1. Bagest i kompendiet findes en alfabetisk liste over de omtalte fagudtryk (noteret med fed i teksten) med henvisning til den/de side/-r, hvorpå de er beskrevet. Man kan bl.a. bruge listen til at lære fagudtrykkene udenad. Fagudtryk er korte og koncise betegnelser for musikalske fænomener og er som sådan et vigtigt redskab i analysen af en melodi. Med et kendskab til de relevante fagudtryk og hvad de dækker kan man danne sig et overblik over hvilke fænomener der optræder i den enkelte melodi, og som giver den pågældende melodi sit særpræg. Kompendiet er blevet til i anledning af, at der på A-niveau i musik med gymnasiereformen af 2005 er blevet indført en skriftlig musikteoriprøve (uden hjælpemidler), som bl.a. indeholder en opgave i melodisk analyse. Det kan dog også bruges som hjælp ved beskrivelser af temaer og motiver i mundtlig musikanalyse. Kompendiet er ikke ment som erstatning for mere udførlige redegørelser for musikteori, men snarere som en lille håndbog der kan læses, læres og slås op i af dén, der har brug for at beskrive en melodi. Der er plads til at skrive noter under hvert afsnit i kompendiet. Maj 2007/MW TONALITET 1 Se tilsvarende eksempler på melodilinjer og former i instrumentalmusik i f.eks. Jens Brincker, Musiklære og musikalsk analyse, bd. IV, Engstrøm & Sødring 1994.
3 3 Melodier som dem i den blå WH-sangbog er hovedsagelig dur/mol-tonale, dvs. de kan siges at være i enten en dur- eller en moltoneart. To relativt sikre indikatorer på en melodis toneart er faste fortegn/mangel på samme samt sluttonen. F.eks. står Den blå anemone med ét fast b og sluttone på f i F-dur, mens Donna, Donna med ét fast b og sluttone på d står i D-mol. Læg mærke til, at tonearter skrives med stort. Fortegn og sluttone kan dog godt snyde som f.eks. i Eleanor Rigby, som har ét fast b og slutter på f, men står i D-mol. For at sikre sig mod fejltagelser må man derfor også ind og kigge på melodiens struktur. Gør man dét med Eleanor Rigby, lægger man hurtigt mærke til den D-mol-prægede treklangsmelodik i begyndelse og slutning. I tilfældet Guantanamera, også med ét fast b samt sluttone på c, er det forvirrende, at melodien aldrig lægger sig til hvile på grundtonen i tonearten F-dur. Her må man prøve at bruge sin indre tonalitetsfornemmelse til at finde frem til f som grundtone i melodiens toneart. Det lader sig bedst gøre i slutningen af enten omkvæd eller vers. En melodi kan godt skifte toneart undervejs. Til en nært beslægtet toneart, f.eks. dominanten i dur eller tonikaparallel i mol. Eller til en fjernere toneart, hvilket gerne signalerer et stemningsskift som f.eks. i Jeg plukker fløjlsgræs, hvor verset står i D- mol og omkvædet i varianttonearten D-dur; jf. afsnittet om en melodis karakter s. 9. En melodi kan også være bluestonal som f.eks. Hound Dog og Watermelon Man eller kirketonal som f.eks. Greensleeves og Drømte mig en drøm i nat. 2 Og så kan den rumme meget få toner som I Got Rhythm [rød WH], hvis titelbærende afsnit har en pentaton melodik, dvs. består af 5 toner (d-e-g-a-h) uden halvtonetrin imellem. Skal man analysere en melodis tonalitet, må man nødvendigvis også beskæftige sig med den harmoniske grundstruktur eller de tonale planer, som melodien gennemløber. Det kan være svært, hvis der ikke findes et akkompagnement eller f.eks. en becifringsangivelse til melodien. Ikke desto mindre kan man godt se og høre på en melodi alene, om den befinder sig på et tonikaplan eller måske et subdominantplan eller et dominantplan. Det kan man læse ud af tonematerialet og de enkelte fraseslutninger. F.eks. kan man sige om Et barn er født i Bethlehem, at den holder sig mestendels på et tonikaplan bortset fra en enkelt afstikker til subdominantplanet i 3. frase (der svarer til tekstens 2. linie i strofen). Hermed har man også sagt, at melodien er fast forankret i G-dur-tonaliteten. FORM 2 Se f.eks. afsnittet Tonalitet og harmonik i Aare, Grønager og Rønnenfelt, Rockmusik i tid og rum, Systime 2000.
4 4 En melodi kan underinddeles i nogle afsnit, som igen kan underinddeles i fraser eller perioder. Et afsnit består med andre ord af flere fraser/perioder, og en frase/periode er en afrundet bid af en melodi, som oftest vil kunne synges i én vejrtrækning, og som harmonisk ender i en eller anden form for kadence, altså en slutvending. Visse formtyper er gængse i både vokal og instrumental musik. En formtype er en bestemt opbygning af en melodi eller en sats. Ofte er det hensigtsmæssigt at betegne afsnittene i en sådan opbygning med alfabetets begyndelsesbogstaver. Når man taler om melodier, der kan synges som eksemplerne i dette kompendium, taler man ofte om meget enkle former med f.eks. kun to kontrasterende afsnit, som man kan kalde hhv. A og B. Hvis et afsnit A varieres en smule, kan man kalde det A (udtales A mærke ). I tråd hermed kan yderligere varianter kaldes A, A osv. Som det ses her nedenfor, optræder melodier i mange strukturelle skikkelser, bl.a. AA AAB/barform AABA/reprisebar AA AB AB Sig månen langsomt hæver Jeg kan se på dine øjne diverse bluesmelodier Pjerrot sa til månen Den er fin med kompasset diverse jazzstandards Where have all the flowers gone Det var en lørdag aften Jamaica Farewell MELODI En melodis toner ligger, hvis der er tale om en melodi til fællessang, normalt mest indenfor den 1-stregede oktav, dvs. den oktav som indeholder kammertonen a. Man
5 5 kalder derfor også kammertonen for a (énstreget a). Tonen a i oktaven under den 1- stregede hedder lille a, fordi den er indeholdt i den såkaldte lille oktav. Og tonen a i oktaven over den 1-stregede hedder a (tostreget a), fordi den er indeholdt i den tostregede oktav. En fællessang er normalt noteret i g-nøgle, selvom den også kan synges af mænd, som synger i den oktav, der normalt noteres i f-nøgle. Læg mærke til, at tonenavne skrives med småt. En melodi består af nogle betonede toner og nogle ubetonede toner. Hvis der hører en tekst sammen med melodien, vil tekstens betoninger som oftest også være melodiens betoninger. Tit udgør de betonede toner melodiens kernetoner, altså de toner som konstituerer melodien, og som ikke bare tjener til udsmykning. Men for at være helt sikker på at kunne kende forskel på kernetoner og udsmykningstoner må man skelne mellem akkordegne toner og akkordfremmede toner. Det kræver en grundlæggende fornemmelse for harmonikken bag melodien, for de akkordegne toner genfindes i harmonikken, hvorimod de akkordfremmede toner ikke hører til i det harmoniske grundlag. Der findes 2 former for akkordfremmede toner: 1. Betonede = forslag og forudholdstoner: Et forslag er en betonet tone, der efterfølges af en ubetonet akkordegen tone. Ex. første tone i hhv. 2. og 4. takt af Tit er jeg glad. En forudholdstone er en betonet tone, der ligger over fra en ubetonet stavelse, og som efterfølges af en ubetonet akkordegen tone. Ex. begyndelsen af Roselil og hendes moder. Seufzer-figuren eller sukke-figuren, en melodisk figur med faldende sekundtrin, består således af et forslag eller en forudholdstone efterfulgt af en ubetonet akkordegen tone. Ex. g-f i 3.sidste og f-e i 2.sidste takt af Sig nærmer tiden (Oluf Rings melodi). 2. Ubetonede = gennemgangs-, dreje- og vekseltoner: En gennemgangstone er en ubetonet tone mellem to betonede akkordegne toner. Ex. tonerne e og g i 1. takt af Dejlig er den himmel blå. En drejetone er en ubetonet tone en sekund op eller ned mellem to betonede ens toner. Ex. tonerne c# og e i 1. takt af Joshua Fit the Battle ob Jerico.
6 6 En vekseltone er en ubetonet tone, der hverken er gennemgangs- eller drejetone, og som forekommer mellem to betonede akkordegne toner. Ex. tonerne f# i 5.sidste takt og e i 4.sidste takt af Dejlig er den himmel blå. En melodi kan udvise trinvis bevægelse, dvs. bevægelse i sekundintervaller, og/eller springende bevægelse, dvs. bevægelse i intervaller der er større end en sekund. Bevægelsen kan være opadgående eller nedadgående. Trinvis bevægelse er oftest diatonisk, dvs. den følger en skala med skiftende hel- og halvtonetrin. Ex. 1. takt af Jens Vejmand. Trinvis bevægelse kan også være kromatisk, dvs. bevægelse i bar halvtonetrin. Det er dog ikke så almindeligt indenfor vokalmelodier. Ikke desto mindre har selveste vores nationalmelodi en passage med kromatisk nedadgående bevægelse; jf. slutningen af Der er et yndigt land. En melodi kan også indeholde treklangsmelodik. Det betyder, at tonerne fortrinsvis tilhører treklangene i den underliggende harmonik. Ex. Marken er mejet. Endelig kan en melodi være kendetegnet ved megen tonegentagelse som f.eks. i slutningen af Jens Vejmand, hvor gentagelsen af tonen på 2. trin musikalsk illustrerer den ensformige hamren. Eller One Note Samba [rød WH], som ligefrem er bygget op af rytmiserede tonegentagelser. Hvis en melodisk figur eller et motiv flyttes op eller ned, taler man om, at der er en sekvens, eller at melodien sekvenseres. Den sekvenserede eller flyttede figur behøver ikke at indeholde nøjagtig den samme størrelse intervaller som originalen, for at den er en sekvens. Den skal blot indeholde de samme stamintervaller. Ex: 3. og 4. frase i Juletræet med sin pynt og 1. og 2. frase i Dejlig er jorden. En melodi er bl.a. kendetegnet ved sin ambitus, dvs. hvor langt der er mellem højtone og bundtone. Hvis ambitus en er mindre end en oktav, taler man om en forholdsvis lille ambitus som f.eks. i Stille hjerte. Og hvis den er større, taler man om en relativt stor ambitus som f.eks. i Cabaret. I øvrigt er forekomsten af en melodis toptone/-r tit melodilinjens klimaks som f.eks. i slutningen af Sneflokke kommer vrimlende. En melodi kan indeholde altererede toner, dvs. toner der ikke hører til skalaen for den toneart, melodien står i. Altererede toner kendes ved opløsningstegn eller løse fortegn og betyder som regel, at der foretages en større eller mindre harmonisk udflugt til en alternativ tonalitet. Ex. Septembers himmel er så blå og Kringsatt av fiender. Dog forekommer altererede toner også bare som ledetoner, dvs. toner der ligger en halv tone under eller over den kernetone, de ledes hen til. En molmelodi vil
7 7 ofte finde sit tonemateriale i en harmonisk molskala, altså med forhøjet 7. trin = ledetone. Som f.eks. i Duerne flyver, hvor cis et i A-stykket er 7. trin i en harmonisk D-mol-skala, ligesom fis et i C-stykket er 7. trin i en harmonisk G-mol-skala. Men en durmelodi kan også have ledetoner som f.eks. Maria [rød WH], hvis omkvæd begynder med et opadgående tritonusspring. 3 RYTME 3 Man kan læse mere om intervaller i f.eks. afsnittet Elementær musikteori i Johannes Grønager, Nøgle til musikken, Systime 1999.
8 8 En melodis rytme er noteret i en bestemt taktart: todelt (f,eks. 4/4 eller 2/4), tredelt (f.eks 3/4 eller 6/8) eller skæv (f.eks. 5/7 eller 7/8). Taktarten kan veksle undervejs, men det er nu ikke så almindeligt, ligesom det heller ikke er almindeligt, at en sang er i en såkaldt skæv taktart. Det har noget med sangbarheden at gøre, om end det ikke altid er svært at synge i flere på hinanden følgende taktarter; jf. slutningen af Det er i dag et vejr, et solskinsvejr. I dur/mol-tonal vestlig musik er multiplikative rytmer (i modsætning til additive rytmer) rytmer langt de mest almindelige. Multiplikative rytmer er betoningsmønstre, der gentages, både i den enkelte figur og i frasen/perioden. Det siger noget om regelmæssigheden i en sangteksts betoningsforhold samt om det vokale præg eller den sangbarhed, der ofte kendetegner i hvert fald traditionel kompositionsmusik. Sammenhold f.eks. Lange-Müllers melodi til Vi elsker vort land (additiv rytmik) med Shu-bi-duas (multiplikativ rytmik). 4 Tæt sammenhængende med en melodis betoningsforhold og dermed også akkordegne hhv. fremmede toner er naturligvis rytmen. En forholdsvis lang nodeværdi er ofte betonet, og en forholdsvis kort er ofte ubetonet. Man kan derfor sige meget om rytmen i en melodi ved at beskrive forekomsten af bestemte nodeværdier. 5 F.eks. ottendedele som i Noget om helte og Nu har vi altså jul igen, en punkteret rytme som i I sne står urt og busk i skjul og Natten er så stille, en synkoperet rytme som i Barndommens gade og You Are the Sunshine of My Life eller en trioliseret rytme som i Elefantens vuggevise og i B-stykket af The Girl from Ipanema. Tilsvarende kan pauser også give en melodi et særpræg som f.eks. i Om lidt bli r her stille og Guantanamera. En bestemt rytmisk struktur på en frase/periode kan gå igen i hele melodien som f.eks. i Se, nu stiger solen, Jeg ved en lærkerede og Vem kan segla. KARAKTER Alle de ovenfor nævnte parametre giver tilsammen en melodi sit særpræg, og den får derved en bestemt karakter eller en bestemt stemning. Det er vigtigt, for at en 4 Man kan læse mere om multiplikative og additive rytmer i f.eks. afsnittet Rytme i europæisk kunstmusik i Jens Brincker, Musiklære og musikalsk analyse, bd. IV, Engstrøm & Sødring Se f.eks. afsnittet Rytmik i Johannes Grønager, Nøgle til musikken, Systime 1999.
9 9 melodisk analyse ikke skal blive for mekanisk, at man gør sig klart, hvilken virkning de forskellige melodiske forhold har som helhed. Her kommer man selvfølgelig nemt ud på gyngende grund: Er melodien glad eller sørgelig, højtidelig, drilsk osv.? Men man kan nu langt hen ad vejen godt tilskrive melodiens karakteristika en bestemt virkning. Det skyldes, at vi i vores del af verden har en vis fælles musikalsk referenceramme, som gør, at vi normalt er enige om, hvornår en melodisk er glad, sørgelig, højtidelig, drilsk osv. Afslut derfor altid en melodisk analyse med en karakteristik af helheden. Kun på den måde giver analysen mening, i og med at den ikke udføres for sin egen skyld, men netop med det formål at give en præcis fortolkning af melodien, naturligvis i forhold til teksten hvis der er en sådan. En melodis tonalitet kan være karakterskabende som f.eks. i Jeg plukker fløjlsgræs, hvor versets moltonalitet svarer til våren, der er kommet mildt og stille, mens omkvædets durvariant signalerer det dionysiske i foråret som beskrevet i teksten. En melodis tonemateriale og forløb er bestemmende for melodiens intensitetskurve. F.eks beskriver melodien til Danmark, nu blunder den lyse nat en kurve, der begynder på hovedtoneartens kvint, har sit første (ubetonede) toppunkt i 2. frase, går videre med en frase som næsten er en opsekvenseret udgave af 1. frase, får sit absolutte (betonede) toppunkt i 4. frase for derefter over 5. og 6. frase næsten sekvenserende at sænke sig ned til grundtonen d. Melodiens intensitet når med andre ord sit højdepunkt (og sin betonede højtone) i det jublende Vesterhavet og Kattegat synger, mens den derefter falder til hvile på sagte som sang ved vugger. Endelig kan en melodis taktart og rytme bestemme en melodis karakter som f.eks. i Hun er sød, hun er blød, hvor taktarten gør melodien dansant, eller som der står i teksten: let og svævende. Nedenfor er 3 eksempler på melodianalyser. Den danske sang er en ung, blond pige. Tonalitet: F-dur. Taktart: 4/4. Form: Melodien falder i 2 større afsnit, der hver især kan opdeles i yderligere 2 afsnit, der hver består af 2 fraser. Hver frase svarer altså til én linie af teksten:
10 10 A = linie 1-2 A = linie 3-4 B = linie 5-6 C = linie 7-8 Melodi og rytme: A er kendetegnet ved et indledende opadgående sekstspring til F-durs terts a, der føres videre i treklangsbevægelse op til kvinten c, afsnittets højtone. I trinvist faldende bevægelse stiger melodien ned til dominantens kvint, g, for efter nogle drejetoner omkring g at lægge sig til hvile dér. Afsnittet går altså fra tonika- til dominantplan og skaber på denne måde en spænding hen mod næste afsnit. Karakteristisk rytme = 3 fjerdedele efterfulgt af 2 ottendedele. A begynder som A, men bliver midtvejs mere C-dur-agtig vha et gentagent opløst b for h = ledetone til c. Afsnittet slutter med trinvist nedadgående bevægelse til c. B markerer opspændingen til melodiens kulmination ved et indledende oktavspring fra c til c på gentagelsen af den danske sang. Herefter går den trinvist nedad skiftevist med lidt udsmykninger over kernetonerne b-a-g. Oktavspringet gentages ligesom den efterfølgende nedadgående bevægelse. Rytmisk nuanceres melodien med punkteret fjerdedel plus ottendedel, så afsnittets højtone forlænges. C udgør melodiens kulmination med et opadgående sekstspring til melodiens absolutte højtone d, hvorefter den trinvist nedadgående bevægelse med udsmykninger bringer melodien til afslutning på F-durs grundtone. Medvirkende til at skabe en kulmination i dette afsnit er en tilbagevenden til A-afsnittenes karakteristiske rytme. Helhed: Melodiens ambitus er en lille decim: fra lille h til tostreget d. Melodikurven når bundtonen i slutningen af A for derefter at begynde en opspænding til højtonen i begyndelsen af C. Den nynnende blondine i tekstens 1. halvdel understreges af de simple tonegentagelser i lige lange nodeværdier. Harmonisk set berører melodiens 2. afsnit flere tonale planer end 1. afsnit, hvorved opspændingen og kulminationen understøttes. Sammen med den roligt skridende rytme giver melodikurven med kulmination efterfulgt af en afspænding i C en fornemmelse af højtid og intensitet, der passer godt til det drønende højtidskvad i 2. halvdel. Svantes lykkelige dag. Tonalitet: Eb-dur. Taktart: 4/4.
11 11 Form: Melodien falder i 3 afsnit, bl.a. betinget af rytmen. Hvert afsnit består af 2 fraser. A = linie 1-2 B = linie 3-4 C = linie 5-6 Melodi og rytme: A er næsten statisk, både melodisk og rytmisk. Hver frases rytme er symmetrisk: halvnode 2 fjerdedele 2 fjerdedele halvnode. 1. frase har 2 forskellige toner, 2. frase 3, der ligger i sekundafstand fra hinanden. B bringer melodien fra tonika- til dominantplan, bl.a. vha. opløsning af b for a. Nodeværdierne er nu kortere: der indfinder sig ottendedele samt en punkteret fjerdedel. Melodien udvider gradvist ambitus og bliver i 4. frase springende op til højtonen d. C bringer tonegentagelser i rytmen fra afsnit B s begyndelse: fjerdedel plus to ottendedele. Igen er melodien meget statisk, men der sluttes dog af med en oktavforlægning af et gentaget b i næstsidste takt. Harmonisk vendes tilbage til tonikaplan. Afsnittet repræsenterer melodiens kulmination, idet der ikke er lange nodeværdier som i A eller pauser som i B. Fraserne er ikke adskilt. Helhed: Melodiens ambitus er en stor decim: fra lille b til tostreget d. Karakteren spænder fra det indledningsvist rolige og meditative med lange nodeværdier til konklusionens intense gentagen af den forholdsvis høje tone b i en insisterende rytme. Ikke uinteressant er det, at ostemaden befinder sig i melodiens kulminationspunkt: denne sang handler om de nære ting. Og forventningen om den snarlige kaffe høres i den afsluttende punktering (spænding) og sluttertsen (afspænding). Yesterday. Toneart: C-dur. Taktart: 2/2 (alla breve). Form: AABB ABB Acoda Melodi og rytme: A-stykkerne karakteriseres bl.a. ved et indledende forslag (tonen d) efterfulgt af en overraskende trinvis, diatonisk opgang i melodisk mol til tonikaparallel i t. 2-3.
12 12 Melodien vender dog hurtigt tilbage til tonikaplanet. Den udviser udelukkende trinvis bevægelse og små spring (tertser og en enkelt kvart) og fordeler sig på usædvanlig vis på 7 takter, der kan underopdeles i takter. B-stykket består af en frase på 4 takter, der harmonisk bringer melodien fra den parallelle A-mol tilbage til tonikaplanet. Rytmisk kendetegnes B-stykket ved at begynde med 2 halvnoder = tonegentagelse efterfulgt af 3 fjerdedele, og det kontrasterer derved med A-stykkets mange ottendedele. I både A- og B-stykke er melodien meget tekstnær, hvilket afstedkommer en del synkoper (t ). Coda er en let rytmiseret variant af slutningen af A. Netop variationen giver frasen lidt mere pondus, idet en punkteret fjerdedel plus ottendedel her bliver til 2 fjerdedele. Helhed: Melodiens ambitus er en lille decim: fra lille a til tostreget c. Melodien kulminerer i B-stykket, hvor sangens titel for 2. gang optræder i teksten. Karakteren er intens, bl.a. fordi durmelodien hele tiden flirter med det molagtige; jf. teksten om ulykkelig kærlighed. Sangens store hitkvalitet har formodentlig ikke kun med melodilinjens udformning at gøre, men melodien er meget insisterende i sit vekslende dur/moltonesprog og sit næsten hulkende B-afsnit med afsæt på de to indledende halvnoder. Bemærkelsesværdigt er det også, at det indledende yesterday næsten får sangen til at gå i stå (i 1. takt!), mens A-stykkets afsluttende yesterday med det opadgående tertsspring har et vist drive og derfor også en lethed, som mangler i den deprimerende indledning. ALFABETISK LISTE OVER FAGUDTRYK additive rytmer s. 8 afsnit s. 4 akkordegne toner s. 5 akkordfremmede toner s. 5 altererede toner s. 7 ambitus s. 6 barform s. 4 betonede toner s. 5 bluestonal s. 3 diatonisk s. 6 drejetoner s. 5-6 dur/mol-tonal s. 3 énstreget oktav s. 5 form s. 4 formtype s. 4 forslag s. 5
13 forudholdstoner s. 5 frase s. 4 gennemgangstoner s. 6 højtone s. 6 intensitetskurve s. 9 kadence s. 4 karakter s. 9 kernetoner s. 5 kirketonal s. 3 kromatisk s. 6 ledetoner s. 7 lille oktav s. 5 melodi s. 5-7 multiplikative rytmer s. 8 nedadgående bevægelse s. 6 nodeværdier s. 8 opadgående bevægelse s. 6 parametre s. 2 pauser s. 8 pentaton melodik s. 3 periode s. 4 reprisebar s. 4 rytme s. 8- sekvens s. 6 Seufzer s. 6 springende bevægelse s. 6 synkoperet rytme s. 8 taktart s. 8 tonale planer s. 3 tonalitet s. 3 tonegentagelse s. 6 tostreget oktav s. 5 treklangsmelodik s. 6 trinvis bevægelse s. 6 trioliseret rytme s. 8 ubetonede toner s. 5 vekseltoner s
I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereIndhold. Sommer Danmark nu blunder... 36
Indhold Vinter Der er ingenting i verden så stille som sne.......... 11 Det er hvidt herude....... 12 I sne står urt og busk i skjul 13 Sig nærmer tiden......... 13 Sneflokke kommer vrimlende............
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereBeskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører
Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereLæringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?
Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereBibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148
Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereSwing. Af Steen Plesner og Susanne Riber
261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik
Læs mereTom Kristensen Fribytterdrømme
Tom Kristensen Fribytterdrømme I Tom Kristensens digtsamling har vi valgt Min pibe og Parken. Her har vi også valgt et maleri af Ernst Ludwig Kirchner, som hedder Erich Heckel and Otto Mueller playing
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereFORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.
FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereToner i århusiansk regiolekt
236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereDenedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!
På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereElevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse
Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser
Læs mereCarl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1
Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereBørnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.
Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker
Læs mereSANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog
SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereSpil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog
1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereJuleaften 2009 Herlev Hospital
Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mere