ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ê ú ú ø ø ø ø { { ú ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

Transkript

1 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende toner. Man skal vælge en fingersætning, så melodistemmen spilles sammenhængende / legato. Akkorder på de betonede taktslag: Som hovedregel spilles akkorden på 1 og 3 slagene i firedelte taktarter og på 1 i tredelte taktarter, samt på andre taktslag hvis der er akkordskift. Hvor melodistemmen bevæger sig i strre spring / intervaller, vil man udelade en/flere akkordtoner. Se Twinkle, twinkle, little star, takt 1. e frste melodier har jeg lavet i to versioner, - en helt udskrevet og derefter en, kun med melodi og becifring/basstemme. I den sidste skal du selv tilfje akkorden i hjre hånd. u kan bruge den udskrevne version som facitliste, hvis du har nogle sprgsmål. Et stykke henne i bogen er der ikke mere nogen facitliste, så prv fra starten selv at tackle problemerne. 4?b4?b?b?b Twinkle, twinkle, little star Bb Bb.... al INE al INE INE INE { { { {

2 14 Nedenstående taktangivelser refererer til Michael row the boat, men de regler der beskrives, gælder for de fleste melodier. Akkordfremmede meloditoner: I de fleste melodier vil der være nogle steder, hvor meloditonen på 1 eller 3 slager ikke hrer hjemme i akkkorden. Man skal så udelade den akkordtone som ligger under den akkordfremmede meloditone. Se takt 5, 3 slaget. Tonen Bb hrer ikke hjemme i en akkord og jeg udelader tonen A. (Og fordi den ikke klinger godt her). I takt 6 hrer heller ikke til en Bb akkord, jeg udelader så tonen Meloditonen som del af akkorden: Hvis meloditonen, på slaget efter en akkord, er en af akkordtonerne, kan man udelade denne tone i akkorden, se takt 2 og 4. I takterne 1 og 5 kunne tonen A også udelades på 1 slaget. Udeladelse af grundtonen i hjre hånd ved septimakkorder: Når grundtonen i en septimakkord ligger i bassen, kan den ofte udelades i hjre hånd. I takterne 2 og 7, har jeg udeladt grundtonen i hjre hånd, - både fordi det er vanskeligt at spille alle akkordens 4 toner, men mest fordi det klinger smukkere på denne måde. Michael row the boat ashore L 4 j b Bb w?b4 L j?b L j?b L j?b / / Bb Bb 7 7 w Bb

3 15 I denne melodi har jeg lavet en basstemme som bruger andet end grundtonen. Og det betyder så noget for hjre hånd. ordobling af bastonen: (At fordoble, betyder at spille den samme tone, to steder på klaveret). Som hovedregel lyder det bedst hvis man kun fordobler grundtonen. Hvis terts, kvint eller septim ligger i bassen, skal den tone ikke spilles i hjre hånd. Ofte kan man endda undlade grundtonen i hjre, hvis den ligger i bassen. Nu er det ikke meningen at du skal bruge timer på at arrangere denne melodi. r det så godt du kan, og tænk på disse regler i alle nye melodier. Så får du efterhånden rutine i at gre det rigtigt. I B. stykket, takt 2, (7/f#) har jeg udeladt f# i hjre, fordi den er i bassen, og i sidste A.stk., takt 2, (m/bb) er tonen Bb i bassen og derfor ikke i hjre hånd. Som du måske fr har bemærket, skriver jeg f.eks. hvor du slet ikke skal spille septimen. runden er, at septimen ligger i melodistemmen, og så er det en septimakkord. (.eks. i 2.takt, og 7 i 1. takt i B.stk.) På klaveret er det i nævnte tilfælde, ikke ndvendigt at skrive 7, men skal man bruge akkorderne til f.eks. et guitarakkompagnement, vil det lyde bedst som septimakkord. ubben Noah (Lille Lise) m m /e?b m m/bb m?b m w /e?b m m/bb 4?b4 w { { { { 7/f# # 7/f# # m m/f L L m m/f L L

4 16 enne melodi er lidt mere rytmisk end de andre melodier. Akkorderne skal så være lidt federe (flere toner i akkorden), og jeg har derfor fordoblet de fleste grundtoner. Bastoner mærket i denne og de næste melodier, er gennemgangsbastoner. & # # 34 L?## 34 & # #?## L & # # L?## & # #?## L /f# /f# /f# Kumbaya my Lord /f# /f# /f# /f# 7 /f# 7 L Spiritual /f# A # /a L /f# A # /a Melodien på næste side bruger masser af gennemgangsbastoner. (Mærket ) Hvis gennemgangsbastonen hrer hjemme i akkorden (f.eks. er septimen) kan den spilles på et betonet taktslag. Se takterne 10 og 13 Bemærk takterne 3 og 7, på 3. slaget. er er ingen terts med, men den kommer på 4. slaget som meloditone. ecimbas i takt 8: Tertsen H og kvinten, ligger i decimafstand og går trinvis nedad. I takt 12, en brudt akkord, som også kan spilles andre steder i melodien. Melodien slutter med en mediantakkord, som jeg omtalte i bog 1.

5 17 Se min kjole & # 4 Am/c?# 4 L # & #?# w Am # & #?# Am/c bbw b nnn # b & #?# L # # & #?# w # & #?# bbw b nnn # b 7 7 Am/c /h /a 7/d /h /a 7/d Am/c 7 7 E7/g# E7/g# 7 Am 7 Tysk melodi Am/c # Am7/g 7/f# 7 Am7/g Eb7 7/f# Eb7 Am/c 6 7 6

6 18 enne melodi er den sidste hvor jeg udskriver noder i venstre hånd i arbejdsudgaven. Målet med denne skole er at man selv, ud fra en melodi med becifring, selv kan lave et rimeligt arrangement. erfor er der i resten af bogens melodier, kun becifringen m. bastoneangivelse. Kun hvor bassen er speciel, vil jeg udskrive noder. ette gælder dog forelbig kun arbejdsudgaven. enerelt: e toner i hjre hånd som ligger ret dybt, kan man i stedet spille i venstre. ( i sidste takt) & # # 24?## 24 & #?## A/e #Hm #m/a Lille sky gik morgentur /f# /f# /f# Hm /h 7 Musik: Knud Vad Thomsen A /f# /c# & # #?## A/e /f# /f# /h /f# & # #Hm?## #m/a /f# Hm 7 A /c#

7 19 u behver ikke spille akkorderne i parentes. e fremkommer, når man lader bassen gå parallelt med en trinvis melodistump. Jeg har skrevet dem, for at vise hvordan man selv kan tilfje akkorder, hvor melodien går trinvis. & 34? 34 &? L L &? &? &? &? Jeg ved hvor der findes en have... olkemelodi L /e L L /e L 7/h L L L L L L j /e L (7/d) /a L L (/e (7/d J L j L /a ( H/f) L L /e L j (7/d) m/f J L 7 J /e /e L /e j L /a J L j /e /a 7/h 7/h m/f 7 7/h /d)

8 20 Lav gennemgangstoner i bassen som jeg omtalte side 16. Her er masser af tertsafstande i mellem akkordernes bastoner. Man kan også lave gennemgangstoner hvor bastonerne ligger i stor sekund afstand.. (m/bb til i sidste takt) Poul sine hns olkemelodi /a Bb /a /g /Bb /a L j L m L j m /e m L m/bb /h /e?b 7/eb Bb/d /e /f# m m m/bb b # /a?b Bb /a /g /Bb /a L j L m m /e 4?b4?b?b?b Bb/d 7/eb /e /f# m j n n jm L j m/bb/h /e m m/bb

9 21 a du nu har fået noget rutine i de ting der er gennemgået, vil de fleste af bogens resterende melodier kun indeholde melodistemme og becifring med bastoneangivelse. er vil dog være nogle steder hvor jeg skriver noget helt ud for at hjælpe, eller for at det skal lyde lidt bedre. Bastonernes placering i forhold til melodistemmen. En grundlæggende regel er at spille venstre hånd så tæt som muligt på hjre, for at bassen ikke skal klinge for mrkt i forhold til melodien. I melodier med trinvis nedadgående bas, kan det nogle gange betyde, at man starter en frase med en enkelt tone i hver hånd eller måske endda spiller den samme tone i begge hænder. et kunne man godt gre i starten af A.stykket i Bacchi. &? /e Bacchi Ordenskapitlet nr Am /h &? m7/c 11 m & E7/h Am? 16 &? m7/c /e m L j 7/h 7 L j 7/h 7 /g L sus 7 L j b # /e 7.M. Bellman L L

10 22 Akkordskift på pauser i melodien: Indtil nu har der hele tiden været en meloditone du kunne hæfte akkorden op på. I takt 4 er det ikke tilfældet, - der er pause i melodien men man skal kunne hre, - både i hjre og venstre hånd - at der er akkordskift. en lsning jeg har valgt, kan man næsten altid bruge: Hvis akkordens grundtone ligger i venstre, spilles terts og septim i hjre hånd. et er vigtigt at disse udfyldningstoner ligger under meloditonen, for at man kan hre forskel på udfyldning og melodi. Hvis den udvidede becifring i 3. og 4. linie er for svær, så vent til senere med at spille den. I næstsidste takt ville jeg meget gerne have en lidt spændende akkord, og jeg måtte så lave melodien lidt om for at få det til at passe. Sammenlign slutningerne. & 24? 24 j & m 7 7/h? &? Jeg har en lille sljfe Musik: Niels Weyde Andersen Am 7 m/f 7 H j # ä U L j J j ä b# ä b 7 b9 j & m7? Am7 # m7/f 7(11) b b m/eb

11 23 I takt 8 har vi samme problem som i forrige melodi. I dennne melodi er der ikke pause på meloditonen, men akkkordskift 2 gange på meloditonen. et er lst på samme måde som når der er pause, dvs. terts og septim i hjre hånd, og grundtonen i venstre. & bbb24? bbb24 Eb Bb/d Hundred' mus med haler på m Bb/d Eb Musik: hr. Hartmann m /a & bbb? bbb 4 Bb 7/c Bb/d Eb Bb/d Eb Bb7/f Eb/g 7 Ab Eb/g Bb7/f & bbb? bbb Eb /g m7/ab Bb7 Eb

12 24 11 akkorden skal spilles som vist i optakten. Læs evt. side 68 om akkorden. Skråstregerne i takt 4 og 12, markerer at den forudgående akkkord skal gentages, og 11 ligger hver gang på 4 slaget som en optakt. Punkteret basstemme: I mange rytmiske sange og alm. brugsmusik, kan man spille basstemmen punkteret for at skabe lidt mere bevægelse. Ved vejrtrækningssteder, må bassen godt falde til hvile på en halvnode. Vist i 1. og 2. takt. Bemærk hvordan jeg har lst problemet med Am akkorden uden meloditone i 2. og 6. takt. 4?b4 11 /e?b /e L JL J m järiln Vingad (Nu er jord og himmel stille) m/bb L J Am/c m Am L J osv. m Svensk folkemelodi / / 11?b 7/f# m /e m7/f Bb/f / 11 /e?b m/bb m Am/c /h /a L

13 25 Lav gennemgangstoner i bassen og spil basstemmen punkteret. Udfyld akkorderne på 3 slaget i takterne 1, 3, 4, 5 og 6 7/f# & # 4?# 4 & #?# H7/f# & # 7/f#?# L J & # #o?# J L My Lord, what a morning L L j /d L j /d L J /d Hm Am Spiritual L7 L j L 7 /h Am w L j L 7 7 ä j

14 26 Melodien herunder er lidt for klassisk og pæn til punkteret basstemme. et jeg har skrevet i parentes i takt 3, er det som akkorderne i realiteten hedder, men oftest vil man ikke skrive det. et er for besværligt og forvirrende. Se selv: sus 9 Bemærk figuren i takt 4, - den er god at slutte en frase eller melodien af med. Når man analyserer figuren, kan man se at det blot er en IV trinsakkord (Bb), der bliver brugt til at fylde ud mellem de to I. trinsakkorder. 4?b4 /a Bb /h Spurven sidder stum bag kvist (sus) (9) Bb/f 5 m?b /a Bb /h /a 9 /a /a?b 13 m7?b m Bb m7/bb /f# Bb/f

15 27 Bemærk at melodien er noteret i 2/2 dvs. med 2 pulsslag (halvnoder) i hver takt. I næstsidste og sidste takt har jeg lavet forpremiere på det vi snart skal arbejde med, - nemlig at fordele akkordens toner mellem begge hænder. I samme takt kunne A og også noteres: A (afstand) 7, hvor A og 7 ligger på hvert sit taktslag. Salme & # # 2?## 2 6 & #?## w 11 /f# #E7 E7/g# & # #/f#?## L A Hulde engel w #m /a /h 7/c /h /a Hm E7/g# /g wa L /f# A w L L /g

16 28 Lav gennemgangstoner i bassen. Udfyld akkorden på 3 slaget i takt 12 Lav en afslutning i takt 8. Bastonen i takt 10, er en ny slags bastone. et er en form for ledetone, som frer halvtonemæssigt ned til grundtonen i næste akkord. enne slags bastoner bruges kun, når to akkorders grundtone ligger i kvintafstand (ned). Bemærk den lidt klassiske måde jeg noterer Asus på i 4. takt. Analysér sidste takt og brug figuren i andre melodier. 2. version af melodien, er becifret med jazzakkordforbindelser. (Nævnt side 42 og 44). Analyser akkorderne når du er nået til side 44. & # # 4?## 4 & # # /c#?## & # # 7?## & # # #m7 #7?## /c# Jeg ved en lærkerede Hm #m7 n H7/d# H7 Hm /a Am H7 /a folkemelodi Asus L L L L n

17 29 Lav gennemgangsbastoner, - udfyld akkorden på 4 slaget i takt 9, - lav en afslutning i takt 5. I takt 4 er vist bastonen jeg omtalte på side 28 Analysér m i sidste takt og brug figuren i andre melodier. Akkordbrydning i hjre hånd: I melodier med meget langsom puls (som denne), kan man godt fle at det går lidt i stå. Man kan så bryde akkordens toner i hjre hånd, som vist i takt 2, 3 og 6, for at få noget fremdrift. I takt 2, starter jeg brydningen på den tone der ligger dybest i akkorden, og i de andre takter starter jeg en gang længere nede. Brydningerne er vist som 1/16 og 1/8 dele. Hvis du opfatter bastonen der ligger på det nærmeste taktslag (3 eller 4 slaget) som starten på brydningen, er det nok lettere at hre hvordan det skal lyde. Norsk vise 4?b4 Solen står i ruten Harald Sverdrup/Alf ranner /c# m /c Bb maj # L # j n 4?b L j n # 7 m m E L J /c# m 7?b Bb maj E Asus m m n #

18 30 Lav gennemgangsbastoner - lav punkteret basstemme - lav en afslutning i takt 4 og 16. enne melodi er også meget langsom, - lav derfor akkordbrydninger i hjre hånd, som omtalt side 29, hvor der er brug for det. I takt 12 er vist hvordan man kan få lidt dramatik og bevægelse i bassen, ved at vippe mellem en hj og lav (eller omvendt) bastone. Nocturne & # # 4 / 7/d #7 Hm E7/g#?## 4 5 & # #?## / #7 Hm E7/g# Å L j 9 & # #?## # # # L # j 13 & # #?## / b n # 7/d E7/d /d m/d #m7 #o Hm7 Hm Evert Taube 7 A A+ #o Takt 12 kan også spilles med denne flotte basgang. Jeg har ændret # til, for at få akkorderne til at passe. & # #?## # # /f# /g E7/g# A A+

19 31 Opsumering af afsnittets tekst HØJRE HÅN: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende toner. Man skal vælge en fingersætning, så melodistemmen spilles sammenhængende / legato. Akkorder på de betonede taktslag: Som hovedregel spilles akkorden på 1 og 3 slagene i firedelte taktarter og på 1 i tredelte taktarter, samt på andre taktslag hvis der er akkordskift. Hvor melodistemmen bevæger sig i strre spring / intervaller, vil man udelade en/flere akkordtoner. Akkordfremmede meloditoner: Man skal udelade den akkordtone som ligger under den akkordfremmede meloditone. Meloditonen som del af akkorden: Hvis meloditonen, på slaget efter en akkord, er en af akkordtonerne, kan man udelade denne tone i akkorden. Udeladelse af grundtonen i hjre hånd ved septimakkorder: Når grundtonen i en septimakkord ligger i bassen, kan den ofte udelades i hjre hånd. ordobling af bastonen: Som hovedregel lyder det bedst hvis man kun fordobler grundtonen. Hvis terts, kvint eller septim ligger i bassen, skal den tone ikke spilles i hjre hånd. Ofte kan man endda undlade grundtonen i hjre, hvis den ligger i bassen. Akkordskift på pauser i melodien: Hvis akkordens grundtone ligger i venstre, spilles terts og septim i hjre hånd under melodistemmen. ybe toner i hjre hånd kan i stedet spilles i venstre. Rytmiske melodier: Akkorderne skal så være lidt federe (flere toner i akkorden), man fordobler gerne grundtoner og evt. andre. Akkordbrydning i hjre hånd: I melodier med meget langsom puls, kan man bryde akkordens toner i hjre hånd. Brydningen kan startes fra den tone der ligger dybest i akkorden, eller en omvending længere nede. VENSTRE HÅN: ennemgangstone i bassen bruges for at forbinde 2 bastoner der ligger i tertsafstand, og spilles på ubetonet taktslag. Hvis gennemgangsbastonen hrer hjemme i akkorden (f.eks. er septimen) kan den spilles på et betonet taktslag. Ledende bastone: Bastone som leder halvtonemæssigt ned eller op til grundtonen i næste akkord. Bruges når 2 akkorders grundtoner ligger i kvintafstand. (Kvint ned). Bastonernes placering i forhold til melodistemmen: Spil venstre hånd så tæt som muligt på hjre, for at bassen ikke skal klinge for mrkt i forhold til melodien. I melodier med trinvis nedadgående bas, kan det nogle gange betyde, at man starter en frase med en enkelt tone i hver hånd eller måske endda spiller den samme tone i begge hænder. Punkteret basstemme: I mange rytmiske sange og alm. brugsmusik, kan man punktere tonerne i venstre hånd, for at skabe lidt mere bevægelse. Ved vejrtrækningssteder, må bassen godt falde til hvile på en halvnode.