Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Analyse af skoleveje og transportvaner 11. januar 2016 JVL/tfk Søvej 13 B DK-3460 Birkerød

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Sammenfattende vurdering af skolevejene Analyser Hovedresultater Foreløbige idéer til tiltag Bilag 1: Registrering af cykelparkering Bilag 2: Spørgeskema for elever Besvarelser Transportmiddelvalg Følgeskab med andre Årsager til at cykel og gang fravælges af og til Cykelparkering Nærområdet Tryghed Bilag 3: Spørgeskema for ansatte Transportmiddelvalg Årsager til fravalg af cykel, gang og kollektiv transport Parkering Tryghed Bilag 4: Skoler i undersøgelsen Bilag 5: Afsætninger fra bil ved hver skole Bilag 6: Ruter med potentiale for flest elever Bilag 7: Trafikmængder side 2

3 1 Baggrund ønsker at klarlægge de trafikale udfordringer ved skolerne. Formålet er at danne en solid baggrund for beslutning om, hvordan de fysiske forhold ved skolerne kan optimeres, og hvordan trafiksikkerheden kan forbedres. Analysen er i hovedtræk baseret på: Spørgeskemaundersøgelse for elever Spørgeskemaundersøgelse for ansatte Registrering af parkerede cykler ved hver skole Registrering af bilers parkering og afsætning ved hver skole Registrering af fodgænger- og cykelstrømme ved hver skole Analyse af trafikfarlig adfærd ved hver skole Kortlægning af potentiale for cyklende og gående I denne rapport er de generelle analyseresultater for alle skolerne sammenfattet. Endvidere er der opstillet foreløbige idéer til forbedringer. Idéerne skal undersøges nærmere og prioriteres i det videre forløb med henblik på at beslutte, hvilke tiltag der kan udføres. Ud over denne rapport er konklusioner og resultater fra skolevejsanalysen vist i et idéhæfte med mulige forbedringer for hver skole samt et konceptkatalog, som er fælles inspiration for alle skolerne. Mere specifikke resultater af analysen for hver enkelt skole kan findes i en baggrundsrapport for den pågældende skole. De 16 skoler, som indgår i analysen, fremgår af Bilag 4. Skolen på La Cours Vej. side 3

4 2 Sammenfattende vurdering af skolevejene 2.1 Analyser Spørgeskemaer Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse via skolernes intranet, hvor eleverne har haft mulighed for at svare på spørgsmål om transportmiddelvalg, cykelparkering og tryghed i trafikken. For de mindste klassetrin er forældrene bedt om at svare på deres barns vegne. Spørgeskemaet har været tilgængeligt i tre uger i september. Der er i alt indsamlet besvarelser fra elever eller forældre. Svarprocenten er dermed 24%, hvilket vurderes at være meget tilfredsstillende. Fra to skoler er der ikke kommet besvarelser. Der er gennemført en lignende spørgeskemaundersøgelse for de ansatte. Her har 267 ansatte svaret. Registreringer ved hver skole Ud over spørgeskemaerne er der udført registreringer af fodgængere, cyklister og biler, som ankommer til skolerne om morgenen. Endvidere er antallet af parkerede cykler, løbehjul osv. talt op både i og uden for stativerne. En uddannet trafiksikkerhedsrevisor har analyseret trafikanternes adfærd om morgenen. Trafiksikkerhedsrevisoren har haft fokus på uhensigtsmæssig adfærd og situationer, som var tæt på at resultere i en ulykke. Registreringer og adfærdsstudier er udført ved alle 16 skoler. Lindevangskolen. side 4

5 2.2 Hovedresultater Cykelparkering der mangler pladser På de fleste skoler er der registreret flere parkerede cykler, end der er cykelstativer. Dette er den primære årsag til, at nogle parkerer uden for cykelstativerne. Mere end 4 ud af 10 elever og ansatte oplever, at det er svært eller meget svært at finde en ledig plads i stativerne til cykelparkering. Nogle cyklister er nødt til at holde uden for cykelstativerne, fordi deres cykel ikke passer i stativerne. Det gælder fx cykler med brede dæk, ladcykler osv. Andre parkerer uden for stativerne, fordi det gør turen videre fra skolen lettere. Fx parkerer nogle deres cykel ved SFO en, så det er hurtigere at komme hjem bagefter. Forældre, der afleverer deres børn, optager pladser i cykelstativer om morgenen. Det forhindrer, at elever kan benytte pladsen. Der er behov for en fleksibel løsning, hvor forældre kan stille deres cykel om morgenen, men hvor samme areal resten af dagen kan benyttes til andre formål. Hver fjerde ansat har svaret, at deres cykel er blevet stjålet eller ødelagt, mens den har holdt på skolen. Det indikerer, at aflåsning eller videoovervågning kan medvirke til at fastholde og måske øge cyklismens andel af den samlede transport. Frederiksberg Ny Skole. side 5

6 Transportmiddelvalg de fleste cykler eller går til skole Næsten 9 ud af 10 elever cykler eller går selv til skole. Mange af de yngste elever følges med en voksen eller en større elev. Tallet dækker over en stor spredning fra skole til skole. Således er bilandelen op til 25% på nogle skoler, mens den i gennemsnit er 11%. På nogle skoler medvirker den høje andel af bilkørsel til særligt kaotiske tilstande om morgenen. Her synes der at være potentiale for at få flere forældre til konsekvent at overveje cykel og gang om morgenen. Når cykel eller gang af og til bliver fravalgt, skyldes det typisk, at forældrene ikke har tid til at følges med deres børn og derfor kører dem i bil i stedet. Ofte skal forældrene videre med bil til arbejde bagefter. En del elever svarer, at de ikke får lov at cykle eller gå selv. En af årsagerne til dette er, at skolevejen vurderes at være for farlig til, at eleven kan færdes der alene. Nogle elever har to bopæle, hvor den ene ikke ligger på Frederiksberg. Disse eleverne har for langt til at cykle og bliver derfor kørt. Tre ud af fire ansatte cykler eller går til skolen. Af de resterende kører flest i bil primært fordi de har for langt, eller ikke har tid nok. Omkring hver tredje ansat oplever, at det kan være svært at finde en ledig P-plads til bilen. Kollektiv trafik betragtes af mange som en urealistisk transportform. De ansatte vurderer, at det er for langsomt og besværligt. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange har en bil til rådighed til daglig. Det er vurderet, at en del af bilkørslen ikke kan forhindres. Derfor handler det i stedet om at indrette arealerne ved skolerne således, at biltrafikken giver færrest mulige gener. Endvidere bør der appelleres til forældrene om at vise hensyn både i bil og på cykel. Ligeledes kan der appelleres til, at forældrene forsøger at tænke muligheden for at cykle ind på enkelte dage, hvor de praktiske forhold gør det muligt. Skolen på Nyelandsvej. side 6

7 Trafiksikkerhed og tryghed på vejene plads til forbedring Over halvdelen af eleverne oplever generelt, at det er farligt eller meget farligt at færdes på skolevejene. For 0-3. klassetrin oplever næsten 2 ud af 3, at det er farligt. Blandt de ansatte har fire ud af ti svaret, at de oplever vejene som farlige. I alt har eleverne i spørgeskemaundersøgelsen lavet udpegninger af specifikke utrygge steder. Det understøtter billedet af, at eleverne føler sig utrygge nogle steder. Udpegningerne er jævnt fordelt på alle 14 skoler, der har svaret på spørgeskemaet. Utrygheden skyldes ofte tæt og hurtig biltrafik. Eleverne har især nævnt, at det er farligt og svært at krydse de store veje. Desuden føler mange, at bilerne kører meget tæt på dem. En række elever har specifikt gjort opmærksom på, at andre cyklister på cykelstierne ikke viser tilstrækkeligt hensyn til skolecyklisterne. Kommentarer om andre cyklister synes at være koncentreret om større veje, hvor cykelstierne er relativt smalle. Det gælder fx Gammel Kongevej og Godthåbsvej. Samme billede af utrygheden tegner sig på vejene lige foran hver skole. Her skaber mange parkerede biler yderligere utryghed. Adfærdsstudierne har bekræftet dette, idet der er registreret en del farlige og uventede manøvrer i forbindelse med parkering og afsætning af elever om morgenen. Adfærdsstudierne har også registreret situationer, hvor cyklister ikke overholder deres vigepligt eller kører på fortovet. Det er vurderet, at der er behov for at øge trygheden blandt elever, forældre og ansatte. Der er meget begrænset plads til rådighed ved skolerne, hvorfor løsningerne kan være at lukke for biltrafikken om morgenen samt indføre fleksible arealer, som anvendes til forskellige formål i løbet af dagen. Søndermarkskolen og Johannesskolen. side 7

8 2.3 Foreløbige idéer til tiltag Baseret på analysen af skoleveje og transportvaner er der opstillet nogle foreløbige idéer til tiltag på skolerne. Idéerne er foreløbige og ikke færdigbearbejdede en del af idéerne vil derfor ikke nødvendigvis blive ført ud i livet. Ikke alle tiltag vil kunne bruges på hver skole. Fredeliggørelse af arealet foran skolerne i afgrænsede tidsrum Bilfri zone foran skolen om morgenen (fx motorkøretøjer forbudt). Ensretning af vejen foran skolen om morgenen. Markering af det samlede ankomstområde i hele vejens bredde med afvigende belægning. Reserverede ankomstarealer til fx forældre, der kun parkerer i kort tid. Øget tryghed på skolevejene Bedre oversigt i centrale kryds, fx ved nedlæggelse af P-pladser. Supplerende fartdæmpning på mindre veje. Placering af ny cykelparkering, så cyklisterne ændrer rute og cykler uden om steder med mest biltrafik. Ombygninger af kryds og strækninger, herunder anlæg af cykelsti. Synlighed på skoleveje og stier Særlig afmærkning på cykelstierne, der gør opmærksom på, at der færdes mange skolebørn og appellerer til hensyntagen (efter samme princip som på afmærkede advarselstrekanter på vejene). Følgeordninger, hvor de mindste får hjælp af de mere erfarne, fx ved krydsning af veje eller følgeordning det sidste stykke frem til skolen. Dynamiske tavler, der kun er tændt i skoletiden, fx lavere hastighedsgrænse, fartviser eller advarsel om skolebørn. Periodevise påmindelser om, at skolebørnene stadig er her, og at de stadig har behov for lidt ekstra hensyn (events og kampagner). Kampagner og konkurrencer med fokus på mere hensynsfuld adfærd Trafikpolitikkerne bliver opdateret. Cyklister viser større hensyn til skolecyklisterne. Forældre, der afleverer i bil, parkerer lidt længere væk fra skolen, og går det sidste stykke med deres børn eller afleverer dem til en følgeordning. Forældre, der normalt afleverer i bil, tager cyklen en gang imellem, når de praktiske forhold gør det muligt. Anbefalede (sikre) ruter til skole præsenteres på kort på hver skoles intranet, ligesom kortene uddeles til forældre til nye elever. Mere cykelparkering på de fleste skoler Anlæg af flere cykelstativer, om muligt overdækkede og aflåst. Anlæg af cykelstativer, som passer til brede dæk og andre særkrav. Fleksible arealer, hvor der er cykelparkering i dagtimerne og parkering for biler i aften- og nattetimerne. Fleksible arealer, hvor forældre kan parkere deres cykel i forbindelse med aflevering, hvorefter arealet kan anvendes til andre formål. Cykelparkering i to lag for personale, hvor pladsen er særligt begrænset. side 8

9 3 Bilag 1: Registrering af cykelparkering Ved alle skolerne er antallet af parkerede cykler registreret om formiddagen. Det vil sige, at forældres cykler typisk er væk igen, inden der er registreret. Resultatet er vist i tabellen nedenfor. Skole Nr. Antal pladser i cykelstativer Antal cykler Belægningsgrad cykler Antal pladser i løbehjul-stativer Antal løbehjul Belægningsgrad løbehjul Antal pladser til skateboards Antal skateboards Belægningsgrad skateboards Skolenavn/område 1 Skolen på Duevej 1. Fuglebakkevej % 2. Duevej, syd Duevej, midt Duevej, nord Total % 2 Frederikberg Ny Skole 1. Langs bygning % 2. Cykelskur i skolegård % Total % 3 Skolen på Nyelandsvej 1. Nyelandsvej % 2. Solbjerg Plads, syd % 3. Solbjerg Plads, nord % Total % 4 Skolen på La Cours Vej 1.Ved rundkørsel % % % 2. La Cours Vej % % % Total % % % 5 Lindevangsskolen 1. Ewaldsensvej, vest % 2. Ewaldsensvej, vest % Ewaldsensvej, øst % P.G. Ramms Alle % Total % Tre Falke Skolen 1. Nord for skole % Total % 7 Søndermarkskolen 1. Troels-Lunds Vej % 2. Hoffmeyersvej, nord % 3. Hoffmeryersvej, midt % 4. Hoffmeyersvej, syd % % Total % % 8 Johannesskolen 1. Vest for skole, syd % 2. Vest for skole, nord % 3. Nord for skole, langs mur Cykelkælder (ca.) % Total % Parkerede cykler, løbehjul og skateboards ved skolerne på Frederiksberg. side 9

10 Skole Nr. Antal pladser i cykelstativer Antal cykler Belægningsgrad cykler Antal pladser i løbehjul-stativer Ved 12 skoler er der langt fra stativer nok til alle de parkerede cykler. Kun få skoler har tilstrækkelig cykelparkering. På de skoler, hvor der er stativer til løbehjul, vælger nogle (men ikke alle) at benytte stativerne. Skateboards synes ikke at blive parkeret i stativerne. Antal løbehjul Belægningsgrad løbehjul Antal pladser til skateboards Antal skateboards Belægningsgrad skateboards Skolenavn/område 9 Frederiksberg Friskole 1. Dronningensvej % 2. Kongensvej Total % 10 Ny Hollænderskolen 1. Hollændervej, vest % 2. Hollændervej, midt Hollændervej, øst % Amicisvej % 5. Skolegård % % Total % % 11 Frederik Barfods Skole 1. Kochsvej, langs hæk Vest for skole % 3. Ved sydlig indgang Total % 12 Prins Henriks Skole 1. Værnedamsvej, øst % Ved Frb. Alle 22A, vest % Total % Kaptajn Johnsens Skole 1. Langs Tårnborgvej % 2. Nord for Tårnborgvej % 3. Lykkesholm Alle % % Total % % 14 Skolen ved Søerne 1. Carl Plougs Vej % 2. Niels Ebbesens Vej % % % 3. Vodroffslund % Total % % % 15 Jakobskolen 1. Nord for indgang Skolegård/port % Syd for indgang Total % Skolen ved Bülowsvej 1. Nord for Bülowsvejhallen % 2. Omkring Fuglevangsvej % 3. Syd for Bülowsvejhallen % Total % Parkerede cykler, løbehjul og skateboards ved skolerne på Frederiksberg. side 10

11 4 Bilag 2: Spørgeskema for elever 4.1 Besvarelser I alt har elever svaret på spørgeskemaet. Besvarelserne er nogenlunde jævnt fordelt over 14 af de 16 skoler. To skoler har ikke svaret på spørgeskemaet % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal besvarelser Antal elever Besvarelsesprocent Antal besvarelser og antal elever for hver af de 16 skoler. De grå prikker angiver svarprocenten, som kan aflæses på højre akse. side 11

12 Antal besvarelser for de 14 deltagende skoler fordelt på klassetrin. Vurdering af data fra undersøgelsen Det skal bemærkes, at variationen i antal besvarelser mellem de enkelte skoler og mellem de enkelte klassetrin kan medføre en usikkerhed ved generalisering af undersøgelsesresultaterne. Som eksempel vil en overrepræsentation af besvarelser fra de mindste klassetrin give et billede af større bilkørsel til skolerne, end der reelt er tilfældet. Konkret er andelen af bilkørsel ca. 3 procentpoint højere for 0-3. klasse, end for den samlede besvarelse. De viste resultater er et udtryk for, hvordan de adspurgte elever har svaret. Det er vurderet, at resultaterne i rimelig udstrækning også dækker tendenser i holdninger og adfærd generelt for eleverne i kommunen. side 12

13 4.2 Transportmiddelvalg Det primære transportmiddel til skole er vist nedenfor. Da der er flere svar fra de yngste klassetrin, kan andelene ikke generaliseres fuldstændigt til alle elever i kommunen. Figuren giver dog en god tendens. Bus 1% Tog, S-tog eller Metro 1% Bil 11% Cykel 41% Til fods 46% Primært transportmiddel i sommerhalvåret for alle skoler. For 0-3. klassetrin er andelen med bil 14%. Figuren med transportmiddelvalg dækker over en spredning fra skole til skole. På seks skoler bliver mindre end 10% kørt til skole i bil, mens tre andre skoler ligger over 20%. Skole Med bil På cykel Til fods Skolen på Duevej 4% 27% 68% Frederiksberg Ny Skole 25% 56% 19% Skolen på Nyelandsvej 6% 24% 68% Skolen på La Cours Vej 12% 46% 42% Lindevangsskolen 12% 44% 41% Søndermarkskolen 4% 68% 26% Johannesskolen 18% 57% 23% Frederiksberg Friskole 11% 73% 12% Ny Hollænderskolen 7% 37% 55% Frederik Barfods Skole 23% 45% 32% Prins Henriks Skole 23% 58% 15% Kaptajn Johnsens Skole 19% 37% 42% Skolen ved Søerne 1% 16% 83% Skolen ved Bülowsvej 4% 31% 65% Fordelingen mellem det mest anvendte transportmiddel i sommerhalvåret. Hvor andelene ikke giver 100% i alt, er den restende andel kollektiv trafik. side 13

14 Tilsvarende kan der være stor variation i andelen af cyklister og gående. Det indbyrdes forhold mellem cyklister og gående er i høj grad bestemt af, hvor tæt eleverne bor på skolen. På Skolen ved Søerne, hvor skoledistriktet er meget lille, er der fx 83% af eleverne, der går til skole (og kun 1%, der bliver kørt). Bus 2% Tog, S-tog eller Metro 1% Bil 14% Til fods 47% Cykel 36% Primært transportmiddel i vinterhalvåret for alle skoler. 83% af eleverne har svaret, at de cykler eller går. side 14

15 4.3 Følgeskab med andre Størstedelen af elever følges med andre, når de cykler eller går til skolen. Dette gælder især blandt de mindste klassetrin. Ikke relevant 24% Nej 20% Ja, en voksen 50% Ja, andre elever 6% Plejer du at følges med andre, når du cykler til skole? Ikke relevant 20% Ja, en voksen 42% Nej 24% Ja, andre elever 14% Plejer du at følges med andre, når du går til skole? side 15

16 4.4 Årsager til at cykel og gang fravælges af og til Andelen af cyklende og gående elever på Frederiksberg er meget høj. Alligevel bliver nogle kørt i bil af og til. Nedenfor er vist de typiske årsager til, at cykel og gang nogle gange bliver fravalgt Hvis du ikke cykler eller går de fleste af ugens dage, hvad er så grunden til det? Der kan være gode grunde til at fravælge cykel og gang. En del elever har fx anført, at de har to bopæle, hvoraf den ene ligger i en anden kommune. Endvidere har nogle anført, at det er farligt at færdes alene, og at de voksne ikke har tid til at følge eleverne til skole på cykel eller til fods. Enkelte har anført, at de tidligere har været involveret i et trafikuheld på skolevejen. Andre har anført, at de voksne er nødt til at køre i bil videre til arbejdet, og at det ville tage for lang tid for den voksne at tage turen på cykel først. Det kan overvejes, om oplysning og motivation kan medvirke til, at de voksne lidt oftere finder tiden til at cykle sammen med barnet først. side 16

17 4.5 Cykelparkering Afsnittet omfatter besvarelser fra elever, som cykler 3-4 gange om ugen eller mere i sommerhalvåret. Ca. 40% af de elever, som cykler jævnligt, har svært ved at finde et ledigt cykelstativ. Dette stemmer godt overens med, at der på de fleste skoler er væsentligt flere parkerede cykler, end der er cykelstativer Meget let Let Hverken let eller svært Svært Meget svært Ved ikke Hvordan er det at finde en ledig plads i et cykelstativ til din cykel? Besvarelse fra elever på alle kommunens skoler, som cyklister mindst 3 gange om ugen Det er tættere på indgangen til skolen Det er nødvendigt for at undgå hærværk og tyveri Der er ikke plads i cykelstativerne Andet Hvorfor parkerer du nogle gange uden for et cykelstativ ved skolen. Besvarelse fra elever på alle kommunens skoler, som cykler mindst 3 gange om ugen. Det er tydeligt, at parkering uden for stativerne primært skyldes, at der ikke er stativer nok. Flere elever har også anført, at de har fordel af at parkere tættere på skolens indgang eller tættere på SFO en, således at de kan komme hurtigere hjem om eftermiddagen. side 17

18 Herudover har flere anført, at deres cykler ikke passer til stativerne og risikerer at blive ødelagt af stativerne. Det gælder fx cykler med brede dæk eller andre særlige cykler. Endeligt har det vist sig, at forældrenes cykler optager en del stativer om morgenen, hvilket bevirker, at nogle elever ikke kan finde en plads. Dette er ærgerligt, da forældrene kun skal bruge stativet i ganske kort tid. side 18

19 4.6 Nærområdet På hver skole er eleverne spurgt om trygheden på de specifikke veje lige omkring skolen. De gennemgående årsager til utryghed er vist nedenfor For mange biler For mange parkerede biler Bilerne kører for hurtigt Det er svært at krydse vejen For mange cykler For mange fodgængere Årsager til utryghed på vejene lige foran skolen (ved hver skole er der spurgt til de specifikke veje). Generelt oplever eleverne tæt biltrafik. Endvidere er parkerede biler og høj fart årsager til utryghed. Mange nævner specifikt, at det er svært at krydse de store og mest trafikerede veje. Endeligt nævner flere, at der på nogle cykelstier er for mange cyklister. Specifikt bliver det nævnt, at nogle cyklister kører aggressivt og uden tilstrækkelig hensyntagen til skolebørnene. side 19

20 4.7 Tryghed Over halvdelen af eleverne svarer, at det er farligt eller meget farligt i trafikken foran skolen. Da høj grad af utryghed også påvirker lysten til at cykle og gå til skole, er der grund til at forbedre trygheden på vejene ved skolen. 8 % svarer desuden, at de har været involveret i et trafikuheld. Ved ikke 4% Meget farligt 10% Slet ikke farligt 6% Ikke farligt 37% Farligt 43% Synes du generelt, at det er farligt eller ikke farligt i trafikken foran skolen? Blandt 0-3. Klasse synes 62%, at vejene foran skolen er farlige eller meget farlige. Utrygge steder Eleverne er bedt om at udpege utrygge steder på et kort i spørgeskemaet. Der er i alt udpeget utrygge steder på kortet. De utrygge steder er opgjort ved kryds (radius på 30 meter) og på strækninger. Markeringen af utrygge steder er jævnt fordelt blandt de 14 skoler, som har svaret på spørgeskemaet. De steder, hvor mindst fem elever har markeret utryghed, er vist på næste side. Efterfølgende er vist de steder, hvor mindst 15 elever har markeret utryghed. side 20

21 Utrygge kryds, udpeget af mindst 5 elever i spørgeundersøgelsen. Utrygge strækninger, udpeget af mindst 5 elever i spørgeundersøgelsen. side 21

22 Utrygge kryds og strækninger, hvor mindst 15 elever har markeret utryghed. Nr. Lokalitet Tiltag 1 Gammel Kongevej / H.C. Ørstedsvej / Alhambravej Bülowsvej / Fuglevangsvej Mariendalsvej / Duevej Nyelandsvej / Emil Chr. Hansens V. / Stockflothsvej Gammel Kongevej / Tårnborgvej / Hauchsvej Nyelandsvej / Rolfs Plads Bülowsvej / Rosenørns Allé / Rolighedsvej Zahrtmanns Plads / Fuglebakkevej Dalgas Boulevard Tårnborgvej H.C. Ørsteds Vej / Rosenørns Allé Thorvaldsensvej / Den Grønne Sti Fuglebakkevej Søndre Fasanvej / Nordre Fasanvej / Smallegade Dalgas Boulevard / Ewaldsensvej Utrygge kryds og strækninger, hvor mindst 15 elever har markeret utryghed. Antal udpegninger i alt Høj fart Meget trafik Bilerne kører tæt på mig Det er svært at krydse vejen Dårlig vedligehold Manglende belysning side 22

23 Årsagerne til utrygheden er typisk de samme som på vejene lige foran skolerne det vil sige tæt trafik, høj fart og svært at krydse veje. Årsager til utryghed på de steder, som er udpeget af eleverne. side 23

24 5 Bilag 3: Spørgeskema for ansatte I alt 275 ansatte på skolerne har svaret på et spørgeskema om deres egne transportvaner. 5.1 Transportmiddelvalg Næsten 8 ud af 10 ansatte cykler eller går til skolen. Med tog, S-tog eller Metro 2% Med bus 4% Med bil 15% Til fods 6% På cykel 73% Primært transportmiddel i sommerhalvåret for de ansatte. side 24

25 5.2 Årsager til fravalg af cykel, gang og kollektiv transport Nogle af de ansatte bor længere væk og finder det derfor ikke attraktivt at cykle eller gå. Endvidere tager det for lang tid og er besværligt Hvis du ikke cykler eller går de fleste af ugens dage, hvad er så grunden til det? side 25

26 Årsagen til ikke at tage kollektiv trafik oftere er typisk, at de ansatte har en bil til rådighed, ligesom det er for langsomt og besværligt at tage kollektiv trafik i forhold til bilen. Flere nævner desuden, at kollektiv trafik også er langsommere end at cykle blandt andet på grund af skift undervejs Hvis du ikke tager kollektiv trafik de fleste af ugens dage, hvad er så grunden til det? side 26

27 5.3 Parkering Næsten hver tredje ansat anfører, at det er svært eller meget svært at finde en ledig P-plads ved skolen Meget let Let Hverken let eller svært Svært Meget svært Ved ikke Hvordan er det at finde en ledig P-plads til din bil? Ca. 43% anfører, at det er svært eller meget svært at finde en ledig plads til at parkere sin cykel. Manglen på P-pladser for biler kan således ikke isoleret set få flere til at vælge at cykle, da det er mindst lige så svært at finde en plads til sin cykel Meget let Let Hverken let eller svært Svært Meget svært Ved ikke Hvordan er det at finde et ledigt cykelstativ til din cykel? side 27

28 Hver fjerde har svaret, at de har fået stjålet eller ødelagt deres cykel, mens den har holdt ved skolen. Der er således behov for sikker cykelparkering fx aflåst eller overvåget. Ja, en gang 19% Ja, flere gange 6% Nej 75% Har du oplevet, at din cykel er blevet stjålet eller ødelagt, mens den har holdt ved skolen? side 28

29 5.4 Tryghed Ligesom eleverne synes mange ansatte, at det er farligt at færdes på vejene ved skolen. Ca. 40% af deltagerne i undersøgelsen synes, at det er farligt eller meget farligt. Slet ikke farligt 4% Meget farligt 6% Ved ikke 11% Ikke farligt 44% Farligt 35% Synes du generelt, at det er farligt eller ikke farligt i trafikken foran skolen? side 29

30 6 Bilag 4: Skoler i undersøgelsen Frederiksberg Ny Skole Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Søerne Søndermarkskolen Tre Falke Skolen Jakobsskolen side 30

31 7 Bilag 5: Afsætninger fra bil ved hver skole Parkeringer og standsninger er registreret på nogle af vejene ved skolerne om morgenen. Dette har givet et indtryk af, hvilke veje der er mest belastet af skolevejsrelateret parkering og afsætning. Tallene er formentligt lidt undervurderet, idet ikke alle parkeringer og afsætninger er fanget. Ligeledes bemærkes, at registreringen er fokuseret på de veje, hvor der på forhånd er forventet flest afsætninger. Fremgår vejen ikke af nedenstående tabel, er der ikke udført registrering på vejen. Skole Nr. Skolenavn/område 1 Skolen på Duevej Fuglebakkevej 6 6 Duevej 6 6 Total Frederikberg Ny Skole Lollandsvej Total Skolen på Nyelandsvej Nyelandsvej Total 7 4 Skolen på La Cours Vej Emil Chr. Hansens Vej Nyelandsvej La Cours Vej Total Lindevangsskolen Ewaldsensvej/Frøbels Alle P.G. Ramms Alle Total Tre Falke Skolen På pladsen nord for skole Sønderjyllands Alle Total Søndermarkskolen Troels-Lunds Vej Hoffmeyersvej Total Skolevejsrelaterede parkeringer og afsætninger registreret ved skolerne om morgenen i tidsrummet Afsætninger Parkeringer Afleveret i bil i alt side 31

32 Skole Nr. Skolenavn/område 8 Johannesskolen Langs vestsiden af skolen Sydlig del af Troels-Lunds Vej Nordlig del af Troels-Lunds Vej Total Frederiksberg Friskole Dronningensvej Kongensvej Total Ny Hollænderskolen Hollændervej Amicisvej Total Frederik Barfods Skole Kochsvej Total Prins Henriks Skole 1. Værnedamsvej Ved Frb. Alle 22A Kaptajn Johnsens Skole Tårnborgvej Lykkesholm Alle Total Skolen ved Søerne Carl Plougs Vej Niels Ebbesens Vej Vodroffslund Total Jakobskolen Bille Brahes Vej J.M Thieles Vej Total Skolen ved Bülowsvej Pladsen nord for Bülowsvejhallen Fuglevangsvej øst Total Skolevejsrelaterede parkeringer og afsætninger i tidsrummet Afsætninger Parkeringer Afleveret i bil i alt side 32

33 8 Bilag 6: Ruter med potentiale for flest elever Hvis alle skoleveje er tilstrækkeligt sikre og trygge, vil stort set alle kunne cykle eller gå til skole. For at klarlægge, hvor der potentielt kan færdes flest elever, er der optegnet sandsynlige ruter mellem hver elevs bopæl og den pågældende skole. Ruterne er talt sammen og vist på kortet nedenfor. Jo flere potentielle elever på en vej, jo flere må forventes at få glæde af eventuelle forbedringer på vejen. Tæt på skolen vil kortet ikke nødvendigvis være helt retvisende. Under alle omstændigheder viser kortet de store strømme og ikke nøjagtige tal. Enkelte privatskoler har ikke udleveret adresser, hvorfor der ikke er optegnet ruter for disse elever. Sammentælling af potentielle elevruter, baseret på oplysning om hver elevs bopæl. Jo tykkere rød streg, jo større potentiale. side 33

34 9 Bilag 7: Trafikmængder Trafikmængder på en række veje tæt ved skolerne er vist på kortet nedenfor. Trafikmængder på en række veje, opgjort som hverdagsdøgntrafik. Hverdagsdøgntrafik er et udtryk for antallet af biler på et døgn i begge retninger til sammen på en gennemsnitlig hverdag. side 34