Direktørområdet Velfærd Arbejdsmarked O01 Voksenlærlingekampagne og grunduddannelsesforløb

Transkript

1 forligstekst Direktørområdet Velfærd Arbejdsmarked O01 Voksenlærlingekampagne og grunduddannelsesforløb Anm.: Det forudsættes i beregningen, at borgerne ville være overgået til kontanthjælp på forsørgersats efter endt dagpengeperiode. Blokken er genberegnet i forhold til materialet til de strategiske drøftelser Med udgangen af 2015 var der ca. 820 ledige dagpengemodtagere (bruttoledige) og ca. 220 ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere - dvs. ledige kontanthjælpsmodtagere, der umiddelbart er i stand til at påtage sig et job (bruttoledige). En stor udfordring for denne samlede målgruppe er, at mange af dem ikke har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Enten har de ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, de har en forældet uddannelse, eller de har en uddannelse, der ikke efterspørges. Et vigtigt indsatsområde for at hjælpe disse borgere i job er således at løfte deres kompetenceniveau. Forudsætninger og Mængdeændringer: Jobcentret yder et tilskud til timelønnen på 40 kr. i timen til virksomheder, der ansætter voksenlærlinge fra ledighed. Voksenlærlingene skal være over 25 år, ufaglærte, have en forældet uddannelse eller være faglærte med min. 12 måneders forudgående ledighed. En erhvervsuddannelse tager ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mellem 2 og 4 år. I dette materiale regnes med at et forløb tager 3 år. Ved en 37 timers ansættelse skal Jobcentret yde ca kr. i tilskud årligt for en voksenlærling fra ledighed. Dette giver en udgift på kr. over 3 år. Udmøntes administrativt. Det antages, at 10 ledige borgere bliver ansat som voksenlærling hvert år, så de har fuldtidsvirkning (således, at der spares et helt års ydelse) i hvert af årene i 2017,, og 2020, og at de alle har en forudgående anciennitet på offentlig forsørgelse på ½ år. Det antages endvidere, at alle 40 har behov for et forudgående grunduddannelsesforløb. Et grunduddannelsesforløb koster typisk kr. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

2 forligstekst O02 Nytteindsats Med udgangen af 2015 var der ca. 70 ledige, der var faldet for dagpengeretten og overgået til arbejdsmarkedsydelse (bruttoledige) samt ca. 220 ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere - dvs. ledige kontanthjælpsmodtagere, der umiddelbart er i stand til at påtage sig et job (bruttoledige). Den konkrete indsats og de konkrete tilbud den enkelte borger modtager af Jobcentret, tager altid udgangspunkt i hvad der fagligt vurderes, at hjælpe den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Såfremt det vurderes, at borgeren mangler nogle kompetencer for at kunne varetage et job, vil vedkommende eksempelvis få tilbud om opkvalificering, der understøtter dette. Mangler vedkommende basale læse-, skrive- eller regnefærdigheder vil kursus i dette blive tilbudt. Vurderes det, at borgeren har gavn af at få optrænet sine arbejdsmarkedsrettede kompetencer vil vedkommende få et virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud). Der er således en bred pallette af tilbud, der kan understøtte borgere der mangler specifikke kompetencer eller kvalifikationer for at kunne varetage et job. Disse indsatser prioriteres i udgangspunktet forud for nytteindsats. Udmøntes administrativt. En del af de jobparate ledige er dog klædt på til at komme i job, men mangler den fornødne motivation. For at motivere denne gruppe til at komme i arbejde kan det være formålstjenstligt, at udvide brugen af nytteindsats. Nytteindsats er et aktivt tilbud til ledige, der er i stand til at arbejde for ydelsen. Nytteindsats består af udførelsen af samfundsnyttige opgaver på offentlige arbejdspladser. Opgaverne skal ligge udover de almindelige arbejdsopgaver. Målgruppen for nytteindsats er jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, der er faldet for dagpengeretten og er overgået til arbejdsmarkedsydelse / kontantydelse (samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere disse hører under BUU). Økonomi- og Mængdeforudsætninger: Udgift til en holdleder for borgere i nytteindsats. Det antages, at ca. 10 % af de ovenstående 290 ledige borgere - svarende til 29 fuldtidspersoner - vil være i målgruppen for nytteindsats og vil blive motiveret til selvforsørgelse af, at modtage dette beskæftigelsestilbud. Det antages, at de 14 ledige borgere kommer i selvforsørgelse som følge af tilbuddet om nytteindsats, så de har fuldtidsvirkning (således, at der spares et helt års ydelse) i hvert af årene i hele perioden De resterende 15 kommer i selvforsørgelse som følge af tilbuddet om nytteindsats, så de har fuldtidsvirkning (således, at der spares et helt års ydelse) i hvert af årene i hele perioden EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

3 forligstekst O03 Kortere varighed på sygedagpenge I indgik Jobcenter Assens i et samarbejde med Falck Jobservice med henblik på at nedbringe antallet af lange sygedagpengesager. Et centralt element i samarbejdet var, at der blev tilført flere medarbejderressourcer, således at den enkelte sagsbehandler havde færre sager. I den efterfølgende evaluering blev det konkluderet, at der var en signifikant positiv effekt både på varigheden af sygedagpengeforløb og overførselsindkomstforløb i Assens kommune (SFI, Falcks Partnerskabsmodel på sygedagpengeområdet, 2013). Det seneste års tid er varigheden på sygedagpengeområdet begyndt at stige i Assens Kommune. Det bunder bl.a. i sygedagpengereformen (januar 2015). Reformen har medført, at sygedagpengesagsbehandlerne har fået flere opgaver bl.a. betyder det fremrykkede revurderingstidspunkt, at der skal ske revurdering i flere sager, der skal desuden ske personlig opfølgning i alle sager hver 4. uge, der skal være større fokus på den virksomhedsvendte indsats / samarbejdet med arbejdsgiver og en del borgere overgår til et helhedsorienteret og tværfagligt jobafklaringsforløb. For at imødegå udviklingen på sygedagpengeområdet kan det være en mulighed at tilføre flere medarbejderressourcer. Udmøntes administrativt. Økonomi og Mængdeforudsætninger: Ifølge Jobindsats.dk var der i sygedagpengeforløb for borgere, der kom fra beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændige). Disse vil typisk vende tilbage til deres job efter sygemeldingen, hvis den er relativ kortvarig. Der vil derfor være et besparelsespotentiale i at reducere den gennemsnitlige varighed for et sygedagpengeforløb for denne gruppe. Hvis de derimod oplever et langt sygeforløb kan de risikere at miste deres arbejde undervejs og dermed overgå til dagpenge når de raskmeldes fra sygedagpenge. I 2015 var den gennemsnitlige varighed for sygemeldte lønmodtagere på 8,4 uger og 9,4 uger for selvstændige erhvervsdrivende. Det antages, at en opnormering på 4 sagsbehandlere kan forkorte den gennemsnitlige varighed med en ½ uge. Flere sagsbehandlere medfører en mere effektiv sagsbehandling, hvor der fx hurtigere kan ske henvisning til lægefaglig udredning eller tilbud på Job- og Kompetencecentret og følges op på dette. Den ugentlige bruttoudgift før refusion til sygedagpenge er kr. i 2016 (højeste sats). Jf. gennemsnitsvarigheden på ydelsen vil Assens kommunes ugentlige nettoudgift være 60% (jf. refusionstrappen), svarende til kr. Med en reduktion i gennemsnitsvarigheden på en ½ uge, vil det betyde en nettogevinst på 1254 kr. pr. forløb i priser. MED-organisationens bemærkninger: HovedMED-udvalget har drøftet initiativet den 9. marts 2016 og er positivt stemt overfor initiativet. Det er godt, at der investeres i ekstra medarbejderressourcer til at løfte opgaven. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

4 forligstekst O04 Fleksjobpulje OBS - sammenhænge med ØKU Førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte bl.a., at målgruppen for fleksjobordningen blev ændret og udvidet. Dette har betydet, at flere borgere efterfølgende er blevet visiteret til fleksjob. Fra har der således været en stigning på ca. 200 personer omfattet af fleksjobordningen i Assens kommune (2007: 719 og 2015: 931). Der er også blevet etableret flere fleksjobs i perioden, men denne udvikling har været knap så markant som udviklingen i nyvisiterede fleksjobbere, hvorfor der er en betydelig stigning i antallet af borgere på ledighedsydelse (forsørgelsesydelse for ledige fleksjobvisiterede). For at imødegå denne udvikling kan der etableres en kommunal fleksjobpulje til ansættelse af ledige fleksjobbere på kommunale arbejdspladser i midlertidige fleksjob. *De to finansieringsmodeller Udgiften til løn kan finansieres ad mange veje, men i de ovenstående økonomiske effekter er det forudsat, at der samtidig skal være en økonomisk nettogevinst for kommunen samlet set. I model 1) er det den sparede ydelse plus den øgede refusion, der finansierer de øgede lønudgifter. Besparelsen under EBU skal således finansiere det øgede lønbudget hos de institutioner/kommunale arbejdspladser, der løfter opgaven, og tager imod en fleksjobber i målgruppen. Det bemærkes dog, at de sparede ydelsesudgifter ligger udenfor servicerammen, mens de øgede lønudgifter ligger indenfor servicerammen. Dette giver en nettobesparelse på kr. i 2017 budgettet, men samtidig en påvirkning af servicerammen med kr. i I model 2) kan det vælges at lønudgiften til fleksjobberne skal finansieres af en rammebesparelse på kommunens lønbudget (fordelingen vil skulle beregnes nærmere). Her vil rammebesparelsen på kommunens lønbudget finansiere det øgede lønbudget Udmøntes administrativt. hos de institutioner/kommunale arbejdspladser, der løfter opgaven, og tager imod en fleksjobber i målgruppen. Denne model vil betyde, at der ikke er en kommunal merudgift til løn til ansættelse af fleksjobbere samlet set, dvs. en servicerammepåvirkning på kr. (administration) mens nettogevinsten i 2017 vil være kr. Målgruppen for puljen er ledige fleksjobbere, der; til at de kan ansættes i såkaldte midlertidige fleksjob Borgere der er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, er omfattet af de gamle refusionsregler og ikke refusionstrappen (de bliver kun omfattet i situationer, hvor borgeren visiteres til en anden ydelse - f.eks. over i et ressourceforløb (ressourceforløbsydelse) og herefter visiteres til førtidspension eller tilbage til et fleksjob). EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

5 forligstekst Det betyder, at borgere på ledighedsydelse efter de gamle refusionsregler vil give kommunen ret til 30 % refusion af ydelsen, når de er passive ydelsesmodtagere og 50 % i aktive perioder. Det særlige ved ledighedsydelse efter de gamle refusionsregler er dog, at når en borger har været ledighed 18+ måneder indenfor 24 måneder, så bortfalder refusionen på forsørgelsesydelsen, hvorved der er fuld kommunal finansiering (0 % refusion). Borgere som er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013 vil også være omfattet af de gamle refusionsregler, når de ansættes i et fleksjob. Det betyder, at kommunen vil modtage 65% i refusion af fleksløntilskuddet (borgere visiteret til fleksjob efter 1. januar 2013 vil være omfattet af de nye refusionsregler og vil i langt de fleste tilfælde berettige kommunen til 20% refusion af flekslønstilskuddet). Kombinationen af ingen refusion på ledighedsydelse og relativt høj refusion på flekslønstilskuddet gør derfor, at der vil være økonomisk potentiale i at ansætte borgerne i kommunale fleksjob, frem for at borgerene i målgruppen går passive i lange perioder på ledighedsydelse. Samtidig vil der være en økonomisk gevinst for borgere i form af en indtægtsstigning og en gevinst i forhold til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Indtægtsstigning vil være afhængig af borgerens ugentlige timetal og lønniveau, men jf. de nedenstående antagelser for beregningen, vil en gennemsnitlig borgers bruttoindtægt ligge omkring kr. årligt fordelt på løn udbetalt af arbejdsgiver (Assens Kommune) og flekslønstilskud, som Assens Kommune udbetaler direkte til borgeren. Dette skal sammenholdes med en indtægt på højeste ledighedsydelsessats (hvor langt de fleste er indplaceret) på ca kr. årligt i Det bemærkes, at indtægtsstigningen kan påvirke borgerens eventuelle ret til sociale ydelser som fripladser og boligsikring dette er der ikke indregnet effekter af for hverken kommune eller borger. Beregningsforudsætninger: Det er ved en gennemgang af de borgere, der pt. er ledige og omfattet af de gamle refusionsregler, forventningen, at 40 fuldtidspersoner kan være i målgruppen. Ud fra borgerenes visiterede timetal, er det opgjort, at de gennemsnitligt vil kunne ansættes på 9 timer ugentligt. Nogle med meget få timer, andre med op til de 15 timer. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

6 forligstekst Som basis for lønudgiften er brugt en samlet timeudgift til ansættelse af borgerne på ca. 200 kr./time (løn, feriepenge, pension og diverse haleydelser). Det modsvarer en bruttotimeløn for borgeren på ca. 155 kr. timen, som er i det niveau ufaglært personale indenfor sundheds-, service- og HK-området vil skulle aflønnes på. De ovenstående økonomiske konsekvenser er således en beregnet gennemsnitseffekt. Grundlæggende kan det dog siges, at der for borgeren vil være størst økonomisk gevinst ved at gå fra en lav indkomst på ydelse over til et fleksjob på mange timer til høj løn. Omvendt vil der for kommunen være størst økonomisk gevinst ved at borgeren går fra en høj ydelse over i et lavtlønnet fleksjob på få timer ugentligt. Mængdeforudsætninger: Det vurderes, at der pr. ultimo maj 2016 er 26 borgere i målgruppen, men at der samtidig er en betydelig gruppe borgere, der snart vil falde for grænsen på 18+ måneders ledighed indenfor 24 måneder, og som vil være omfattet af den gamle fleksjobrefusionsordning. Derfor er der regnet med en mængde på 40 borgere fra MED-organisationens bemærkninger: HovedMED-udvalget: Der skal være opmærksomhed på at være klædt på til opgaven. O05 Flere flygtninge i job OBS - sammenhænge med ØKU Blokken erstatter den tidligere Ø01 under EBU. Ø01 udgår således. Med blokken investeres i flere medarbejdere til at styrke den virksomhedsrettede indsats for integrationsborgerne. Forventning er, at en styrket indsats vil bringe flere i job eller uddannelse. Dette vil medføre økonomiske effekter i form af sparede kommunale udgifter til primært integrationsydelse, samt øgede indtægter i form af resultattilskud fra staten. I forlængelse af de seneste års store stigning i antallet af borgere med flygtningebaggrund og familiesammenførte til flygtninge i Assens kommune samt en forventning om også at skulle modtage en del flygtninge og familiesammenførte fremover om end betydeligt færre end de første prognoser er det forslaget at få opnormeret integrationsteamet for at styrke indsatsen for, at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse eller uddannelse. Dette er i tråd med udmeldingerne fra KL og regeringen jf. topartsaftalen. Blokken har derfor karakter af en midlertidig opnormering af budgettet til personale med det formål at styrke indsatsen for at få flere borgere omfattet af integrationsprogrammet i beskæftigelse eller uddannelse. Der er 2 målgrupper i dette: Udmøntes administrativt. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

7 forligstekst 1. Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte: Nytilkomne skal have en jobrettet indsats med det formål at de hurtigt kommer i job eller uddannelse, inden de etablerer en tilværelse på offentlig forsørgelse. 2. Borgere omfattet af integrationsprogrammet med længere varighed på offentlig forsørgelse: Flygtninge og familiesammenførte, som er ankommet indenfor de seneste år og som stadig er på offentlig forsørgelse har behov for en mere intensiv og mere socialfaglig indsats for at de kan komme i beskæftigelse eller uddannelse, da de allerede har etableret en tilværelse på offentlig forsørgelse. Pr. 1. september er der ankommet 80 nye flygtninge til Assens i 2016 og der er 251 med længerevarende ledighed, der berettiger Assens kommune til grundtilskud. I alt 331 personer, der berettiger Assens kommune til at modtage grundtilskud pr. 1. september Det bemærkes, at den foreslåede opnormering kommer i forlængelse af, at der i 2015 blev opnormeret med budget til fire sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter i en 3-årig periode fra medio 2015 til udgangen af maj. En opnormering der var tiltænkt at modsvare det øgede flygtningepres. Dette blev dog større end prognosticeret dengang ved 2 ændrede kvotetildelinger i Effekterne af at få flere borgere i job er dels en reduktion i udgiften til ydelse og tilbud mv., men samtidig også en lavere indtægt i form af refusion og reduceret grundtilskud. - Dertil kommer en kontant engangsbelønning fra staten til kommunen i form af et resultattilskud for at borgere kommer i arbejde eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse eller uddannelse er på kr. i 2017 dertil kommer et ekstra tilskud på kr., hvis flygtningen kommer i arbejde eller uddannelse inden for 3 år. - Samtidig indlægges en forventning til, at borgere der kommer ud i arbejde også bliver bedre til dansk (end hvis de ikke er på arbejdsmarkedet), hvorfor der også må forventes flere gennemførte danskuddannelser. Staten yder et kontant engangsbeløb på kr. i 2017 ved gennemført danskuddannelse. Som baggrund for blokken er det yderligere en forventning, at den lavere integrationsydelse også vil være en motivationsfaktor for de nye borgere. Med en lavere offentlig ydelse, vil gevinsten ved at få et lønnet arbejde alt andet lige være større. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

8 forligstekst Mængdeforudsætninger: Forventninger til, hvor mange nye flygtninge og familiesammenførte Assens skal modtage er blevet nedjusteret. Dette betyder tillige, at målgruppen for den skærpede beskæftigelsesrettede indsats ændres oprindeligt var det tiltænkt at målgruppen primært skulle være nytilkomne, men i overensstemmelse med, at der kommer færre nye flygtninge og familiesammenførte vil målgruppen for omprioriteringsblokken i højere grad udgøres af integrationsborgere med længere varighed i kommunen - og længere varighed på offentlig forsørgelse. Opnormeringen vil betyde, at der er i alt 19 medarbejdere (beskæftigelsesrådgivere, familiekonsulenter, faglig koordinator, boligmedarbejder, virksomhedskonsulenter og mentorer). Fra maj reduceres normeringen jf. ovenstående dog med fire medarbejderstillinger, så der er 15 medarbejdere, mens normeringen yderligere reduceres i til 13 medarbejdere. For at opnå de beskrevne økonomiske effekter, er der indregnet en effekt af at integrationsteamet samlet set opnår flere resultater i form af at få integrationsborgere i job eller uddannelse. Som baseline (dvs. uden en ekstra indsats, nærværende omprioriteringsblok) er det forventningen, at der skabes 32 job eller uddannelsesforløb årligt i perioden Med opnormeringen i både virksomhedskonsulenter og en mere strømlinet sagsbehandling til at understøtte den jobrettede indsats, er det forventningen at der skal flyttes flere borgere over i job eller uddannelse. Samtidig er der dog en forventning om aftagende effekter i takt med at målgruppen mindskes (den resterende gruppe må forventes at være dem, der er længst fra arbejdsmarkedet). Måltallene er opsummeret i nedenstående tabel: Måltal integrationsborgere i job eller uddannelse Borgere i job (baseline uden ekstraindsats) 2017: 32 : 32 : : 32 Flere borgere i job eller uddannelse jf. ekstraindsats 2017: 26 : 16 : : 12 Den 1. januar 2016 var der 251 borgere, der berettigede Assens Kommune til grundtilskud. Sammenholdt med Udlændingestyrelsens anslåede antal kvoteflygtninge og familiesammenførte, der skal fordeles på landsplan i og et løbende udfald fra integrationsprogrammet (f.eks. på grund af arbejde eller udløb af integrationsperiode), er der beregnet et antal fuldtidspersoner, som er grundlaget for beregningen af de økonomiske effekter. Beregningerne præges i høj grad af den usikkerhed der er på området hvor mange flygtninge og familiesammenførte ankommer til Assens og hvornår. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

9 forligstekst S01 Skabelse af nye arbejdspladser vha. det private erhvervsliv Assens Kommune har brug for vækst. Vi har brug for flere arbejdspladser og for at borgerne i Assens kommune har jobs. Selv om Assens Kommune ikke direkte kan påvirke skabelsen af flere jobs, så kan meget ske ved at skabe så gode rammevilkår som muligt og ved at søge et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Indsatsen kan fokuseres på disse hovedområder: 1) En Erhvervs og vækststrategi med en række initiativer, 2) En systematisk og dedikeret indsats for at matche Assens Kommunes borgere til ledige jobs, 3) En indsats for at maksimere det lokale udbytte af de mange erhvervsstøtteinstitutioner 1. Erhvervs- og Vækststrategi: Assens Kommunes seneste erhvervs- og turismepolitik blev udarbejdet i 2009, revideret i Der foreslås derfor udarbejdet en ny strategi for vækst og udvikling. Strategien skal tage afsæt i Vision samt i Planstrategien og være med til at sætte retning og mål for den ønskede udvikling af erhvervslivets rammevilkår i Assens Kommune. Strategien skal medvirke til at vi kan bibeholde og øge vores position som en attraktiv erhvervskommune med gode vilkår og muligheder for vækst i erhvervslivet. Med en Erhvervs- og vækststrategi skal der angives konkrete handlinger og initiativer, som skal gøre Assens kommune til et attraktivt sted at drive virksomhed. Blandt de relevante handlinger kan være etablering og markedsføring af attraktive erhvervsarealer, forbedret infrastruktur, branding og kommunikation samt optimering af virksomhedsbetjeningen. Der arbejdes forsat på undersøgelse af mulighederne for etablering af socioøkonomiske virksomheder i Assens Kommune i den private sektor som led i initiativet. 2. Matche Assens Kommunes borgere til ledige jobs For at sikre det optimale udbytte af skabelsen af nye jobs i erhvervslivet skal der ske en solid, professionel og målrettet indsats for at matche ledige borgere i Assens Kommune til relevante typer af jobs. Det betyder, at Jobcenteret skal intensivere samspil og dialog med virksomhederne, såvel i forhold til akutte som kommende jobåbninger. I forhold til den ledige borger betyder det, at Jobcenteret skal fokusere på kompetenceudvikling, som matcher virksomhedernes efterspørgsel. Jobcenteret skal fremstå som en attraktiv og foretrukken aktør i forhold til rekruttering. EBU - Udmøntning af budgeforlig /10

10 forligstekst 3. Maksimalt udbytte af erhvervsstøtteinitiativer Der er en vifte af nationale, regionale og lokale erhvervsfremmeaktiviteter. Blandt de centrale for Assens Kommune er Udvikling Assens, Udvikling Fyn og Væksthus Syddanmark, hvor Assens Kommune er økonomisk engageret. Dertil kommer en række ofte målrettede initiativer. Indsatsen for at sikre, at virksomheder i Assens Kommune huskes og proaktivt hjælpes kan styrkes, således at Assens Kommunes erhvervsliv får maksimalt udbytte af disse initiativer. I budgetperioden forventer udvalget at indsatsen samlet set kan bidrage med skabelse af 300 nye arbejdspladser ved hjælp af det private erhvervsliv. Heraf forventes dog, at kun ca. 3 % af jobbene kommer til at gå til modtagere af offentlig forsørgelse med bopæl i Assens Kommune. Vigtige aktører og deres involvering: Initiativet er et tværgående initiativ, som kræver prioritering, engagement og commitment fra såvel det lokale erhvervsliv, udvikling Assens og flere kommunale områder. Økonomiske konsekvenser og mængdeforudsætninger: Initiativet vil medvirke til øget jobskabelse. Der sigtes mod og forventes, at en ihærdig indsats på området kan skabe 300 nye arbejdspladser. En del af disse job vil komme ledige borgere i Assens Kommune til gavn, og dermed bidrage positivt til Assens Kommunes økonomi. En væsentlig andel vil dog formentlig også gå til borgere fra andre kommuner. Effekten af initiativet er vanskelig at kvantificere og er meget følsomt overfor konjunkturerne i samfundsøkonomien. Således skal der i hvert af årene 2017,, og 2020 komme henholdsvis 8,2; 3,3; 0; -0,1 fuldtidspersoner i job - samt fastholdes i job i hele perioden. Samlet i 2020 skal der være 11,4 færre fuldtidspersoner (bosiddende i Assens Kommune) på offentlig forsørgelse. Disse forudsætninger skal nås, for at ovenstående økonomiske effekter kan realiseres Direktørområdet By, Land og Kultur Grundkapital til almene boliger Der afholdes fællesmøde mellem EBU og ØKU som led i udmøntning Stor erhvervsvenlighed Politisk udmøntning i byråd af ny Erhvervs- og Vækststrategi S01 Skabelse af nye arbejdspladser vha. det Beskrevet under Velfærd private erhvervsliv Film Fyn bidrag Politisk udmøntning i EBU Anlæg: Jordkøb Politisk udmøntning på tværs af EBU og ØKU Anlæg: Foreningen Glamsbjerg Politisk udmøntning i EBU EBU - Udmøntning af budgeforlig /10