Møde i UG 3. Den 3. april Dato: 10. april 2014 Kl (inkl. frokost) Sted: Erhvervsskolerne Aars, Østre Boulevard 10, 9600 Aars.

Transkript

1 Møde i UG 3 Den 3. april 2014 Dato: 10. april 2014 Tid: Kl (inkl. frokost) Sted: Erhvervsskolerne Aars, Østre Boulevard 10, 9600 Aars. Deltagere: Erling Jensen (DM), Hanne Baunkjær (DI), Hans Bennedsen (DI), Willy Jørgensen (DM), Lars Rasmussen (DI), Henrik Nipper (DM), Anne Nyegaard og Lars Espersen (IU). Afbud fra Lasse Bøttcher (DM) Til drøftelse: 1. Nye praktikerklæringer og kvalitetssikrede praktikmål MI er i gang med at forbedre praktikerklæringer og kvalitetssikre beskrivelser af praktikmål. Etableringen af praktikcentrene har givet behov for redskaber, der understøtter dialog mellem praktiksted, skole og evt. praktikcenter. I bilaget er baggrunden for udviklingsarbejdet og ændringerne beskrevet. Der vedlægges to eksempler på udkast til de nye erklæringer for hhv. lastvognsmekaniker og karrosseribygger. De nye praktikerklæringer er ikke implementeret endnu, men forventes færdiggjort senest ved udgangen af 2014 for alle MI s uddannelser. Implementeringen skal tænkes sammen med den nye Eud reform. Bilag: 1.1, 1.2 og 1.3. Drøftelse: Udviklingsgruppen bedes drøfte, hvorledes kendskabet til og brugen af praktikerklæringer kan udbredes. 2. Indstilling til MI-udvalget vedr. ny uddannelsesordning for bådmekanikeruddannelsen Bådmekanikeruddannelsen blev etableret i januar 2010 på baggrund af en periode med afvikling af uddannelsen som en 15 uddannelse. Uddannelsen udbydes udelukkende på CELF, og har omkring 20 igangværende aftaler. Skolen har samlet erfaringer fra den første periode med uddannelsen, og foreslår nu en række ændringer i uddannelsen. Bilag: 2.1. Side 1/4

2 Drøftelse: Udviklingsgruppen bedes drøfte indstilling til MI vedrørende ændringer i Bådmekanikeruddannelsen. 3. Eud reform Den 24. februar 2014 blev der indgået en politisk aftale om reform af erhvervsuddannelserne. Målet er, at flere tager en erhvervsuddannelse, og at der sker et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. De væsentligste elementer i aftalen er: Nye grundforløb i en anden struktur. Adgangskrav til grundforløb og hovedforløb. Forskellige uddannelsesveje for henholdsvis unge og voksne. For et samlet oveblik over de enkelte elementer i aftalen henvises til vedlagte fakta ark bilag 3.1 Der henvises også til bilag 3.2, som illustrerer eksempler på de nye veje frem til uddannelsernes hovedforløb samt giver oversigt over alder og højeste uddannelse for den hidtidige søgning til grundforløbet rettet mod UG 3 s uddannelser. Den videre proces Den politiske aftale skal udmøntes i en ny lov om erhvervsuddannelser. Undervisningsministeriet har sendt et lovforslag i høring i tidsrummet 19. marts 4. april 2014 med henblik på fremlægges i Folketinget medio maj. Inden sommerferien 2014 skal de faglige udvalg udarbejde uddannelsesbekendtgørelser og herunder fastsætte adgangskrav, for hver enkelt uddannelse. Hele lovgivningen omkring reformen af erhvervsuddannelser skal være på plads inden sommerferien Opgaver for fagligt udvalg & UG Som nævnt skal der til alle MI s uddannelser, inden sommerferien, afklares hvilke kompetencer eleverne skal opnå i grundforløbene som adgangsgivende til hovedforløbet, også kaldet adgangskrav. Sekretariatet arbejder på, at der bliver en fælles skabelon for adgangskravene for alle MI s uddannelser. Herunder at grundforløbsprøven skal afdække om adgangskravene er opfyldt/opnået eller ej. Det vil sige, at der ikke skal gives karakter, men vurderes om eleven har opnået kompetencerne eller ej. Side 2/4

3 Drøftelse: På den baggrund vil vi gerne drøfte de i vedlagte bilag 3.3 og 3.4 udkast til overgangskompetencer/adgangskrav for uddannelserne personvognsmekaniker og entreprenørmaskinmekaniker. Drøftelsen skal bruges som indspil sekretariatets videre arbejde. Til orientering: 4. Mundtlig status på: Karrosserianalyse, som udføres af Silkeborg Tekniske skole Ansøgning om eux på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Optag på Have/park uddannelsen 5. Orientering om skolernes deltagelse i Worldskills inden for uddannelserne karrosseritekniker og personvognsmekaniker Inden for UG 3 s uddannelser deltager skolerne inden for fagene karrosseritekniker og personvognsmekaniker. Uddannelsen til karrosseritekniker udbydes på to skoler; Tec og Silkeborg Tekniske skole. Hidtil har det kun været Silkeborg Tekniske skole, der har deltaget i Worldskills (WS). Skolen afholder også danmarksmesterskab. Skolen står således for hele processen med finansiering, afholdelse og udvælgelse af deltager. For personvognsmekaniker er det anderledes. Uddannelsen udbydes på en række skoler over hele landet, og uddannelsen er med i DM i Skills som konkurrencefag. MI deltager ikke i WS med personvognsmekaniker, men stiller mandatet til rådighed for skolerne. Sekretariatet har afholdt møde med repræsentanter fra skolerne for at afklare skolernes intentioner omkring deltagelse i WS med personvognsmekanikere. Skolerne er meget interesseret i, at der løbende bliver sendt en dansk deltager til WS inden for personvognsmekaniker med henblik på at vinde. Derfor skal regionsmesterskaber og DM i Skills understøtte træning af eleverne mhp WS. Der er behov for tid til at træne og finde sponsering af elever til WS, og dommere og elever skal tilmeldes i lang tid før WS. Derfor er det kun deltagere fra DM i lige år, der kan deltage i WS, som afholdes i ulige år. Vi går efter at tilmelde den samme dommer i en årrække. P.t. er det Carsten Cabers, Aarhus Tech, som også var med i Lübeck i Side 3/4

4 Den skole, der har en deltager med, finansierer frikøb af Carsten Cabers i et tidsomfang, der giver mulighed for den nødvendige sparring med eleven og den ansvarlige lærer fra elevens skole. Umiddelbart efter der har været afviklet WS afholdes et møde med skolen, der har deltaget i WS, regionskoordinatorerne og MI med henblik på at evaluere deltagelsen og vurdere, om der er behov for ændringer af konceptet på PV området. Ligeledes aftales hvem der skal være dommer til næste WS. 6. Evt. Side 4/4

5 Bilag 1.1 til pkt. 1, UG3 møde 10. april 2014 Nye praktikerklæringer og kvalitetssikring af praktikmål Baggrund: Med etablering af praktikcentrene er der kommet mere fokus på erhvervsuddannelsernes praktikmål og tilhørende redskaber som praktikerklæringer. For MI er det vigtigt, at praktikerklæringerne styrker dialogen mellem virksomheder, skoler, praktikcentre og elever om, hvad eleverne skal lære og/eller har lært i en given praktikperiode. Endvidere er det vigtigt, at der udvikles en skabelon for praktikerklæringer, der skal være fælles for alle MI s erhvervsuddannelser. Kravene til skabelonen for praktikerklæringen har været, at den skulle indeholde en form for taksonomi, der kan synliggøre, i hvilken grad eleven i den pågældende praktikperiode har opnået de kompetencer, der er beskrevet i praktikmålene i uddannelsesordningen. Det har endvidere været sekretariatets udgangspunkt, at der skal sikres bedst mulig sammenhæng mellem den måde, som praktikmålene er beskrevet på i uddannelsesordningerne og den måde, som praktikmålene gengives på i praktikerklæringerne. Samt at der skal kunne ske en implementering af praktikmålene i Elevplan. Selve taksonomien er ændret i praktikerklæringerne, så der fremover anvendes følgende taksonomi til vurdering af status for oplæring i de enkelte praktikmål: Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået Kvalitetssikring af praktikmålene er sket i samarbejde med skoler og fagfolk inden for de forskellige områder. Det har været en målsætning for gennemskrivningen af praktikmålene, at de blev mere overskuelige, forståelige og præcise i forhold til det pågældende måls niveau og indhold. På de følgende sider ses eksemplariske nye udkast til praktikerklæringer for lastvognsmekaniker og karrosseriopretter. Side 1/1

6 Bilag 1.2 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Praktikerklæring for specialet Lastvognsmekaniker (Udkast) Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den indeholder en liste over de praktikmål, eleven skal nå gennem praktiktiden i virksomheden. Praktikerklæringen fremsendes af erhvervsskolen og udfyldes af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven. Praktikerklæringen opbevares af virksomheden, og der sendes en kopi til erhvervsskolen samt til eleven. Nedenstående udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden Praktikerklæringen vedrører praktikperiode: Der kan være flere praktikperioder afhængig af, hvor mange skoleperioder den enkelte skole har opdelt skoleundervisningen i. Der skal dog mindst være fire praktikperioder. Elevens navn: CPR nr.: Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Postnr. og by: CVR nr.: Tlf. nr.: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: Kontaktlærerens tlf. nr.: Skolens tlf. nr.: Meddelelse fra skolen: Dato: Side 1

7 Bilag 1.2 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Nedenstående udfyldes af virksomheden ved praktikperiodens afslutning Denne praktikerklæring vedrører de praktikperioder, der er placeret imellem skoleperioderne. Der skal udfyldes en særlig skole- og virksomhedserklæring efter den afsluttende praktikperiode. I skemaet herunder skal ét af de tre felter afkrydses for hvert af praktikmålene: Oplæring er ikke startet hvis eleven ikke har arbejdet med arbejdsområdet/funktionen Oplæring er i gang hvis eleven har arbejdet med arbejdsområdet/funktionen, men endnu ikke har nået praktikmålet fuldt ud Praktikmålet er nået hvis eleven har nået det beskrevne praktikmål for uddannelsen Samtlige praktikmål skal være opfyldt ved afslutningen af den sidste praktikperiode. Det er derfor vigtigt, at virksomheden i hver praktikperiode overvejer inden for hvilke praktikmål, der skal igangsættes en oplæring af eleven. Skemaet udfyldes af den elevansvarlige i virksomheden i samarbejde med eleven. Praktikmålene A til L er fælles med uddannelsens første del; trin 1, Personvognsmontør. Ved aftaler hvor lærlingen har denne uddannelse skal felterne ikke udfyldes. Praktikmål, som eleven skal have opnået ved uddannelsens afslutning A. Service & reparation Service og reparation ud fra anvendelse af manualer og værkstedshåndbøger på dansk og mindst et fremmedsprog B. Kvalitet, produktivitet og en god økonomi Gennemføre de daglige opgaver i samarbejde med kolleger og medvirke til sikring af kvalitet, produktivitet og en god økonomi på værkstedet samt god kundeservice C. Bremsesystemer Udføre eftersyn, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes bremsesystemer D. Styretøj og undervogn Udføre eftersyn, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes styretøj og undervogn, herunder affjedringskomponenter, chassis, fælge og dæk E. Transmission Udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes transmission herunder reparation af kobling og kraftoverføringsaksler F. Dieselmotorer Udføre ukomplicerede fejlfindings- og reparationsopgaver på lastvognes dieselmotorer på baggrund af en grundlæggende viden om dieselmotorers opbygning og virkemåde, herunder kontrol og reparationer på køle- og smøresystemer G. Køle- og airconditionanlæg Udføre service på køle- og airconditionanlæg H. Airbaganlæg Udføre reparation af airbaganlæg I. Lygter, blinklys og visker/vaskeranlæg Udføre eftersyn og reparation af lygter, tegngivningsapparater og visker/vaskeranlæg på lastvogne J. Elektriske systemer Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået Side 2

8 Bilag 1.2 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Praktikmål, som eleven skal have opnået ved uddannelsens afslutning Udføre ukompliceret fejlfinding på elektriske systemer på lastvogne under anvendelse af relevant måle- og diagnoseudstyr på baggrund af en grundlæggende viden om måleteknik, elektronik, elektriske og elektroniske systemer på lastvogne K. Klargøring af lastvogne til syn Klargører lastvogn til syn på baggrund af viden om relevante lovgivningsmæssige krav til køretøjet L. Arbejde miljøbevidst Arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver M. Kompleks fejlfinding og reparation samt vedligehold af dieselmotorer Udfører komplekse fejlfindings- og reparationsopgaver samt vedligeholdelse på lastvognes dieselmotorer, fx udskiftning og reparation af motorkomponenter, fejlfinding og reparationer på dieselindsprøjtningsanlæg samt fejlfinding og reparation af lastvognsmotorers indsugnings- og udstødningssystemer N. Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på bremsesystemer Udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes bremsesystemer, fx ABS (Anti Blocking System) -bremser med TCS (Traction Control Systems) og ESP (Electronic Stability Program). O. Komfort og sikkerhedsudstyr Udføre montage, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes komfort- og sikkerhedsudstyr fx afstandsreguleret cruise control system (ACC), fartskrivere og hastighedsbegrænser, elektronisk pneumatisk styrede sæder, aircondition/klimaanlæg samt motor- og kabinevarmere P. Elektriske forsyningsanlæg Udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på lastvognes elektriske forsyningsanlæg fx generatorer, ladesystemer og starteranlæg. Q. Elektroniske og elektriske indstallationer Udføre fejlfinding og reparation på elektroniske hovedafbrydere og elektriske installationer i lastvogne på baggrund af viden om lovkrav i forbindelse med transport af farligt gods R. Styretøj, undervogn og tilkoblinger Udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på styretøj, undervogn og tilkoblingsanordninger på lastvogne fx udmåling og justering af styremaskiner S. Styrende hjul og aksler samt luftaffjerding Gennemfører udmåling, justering og reparation af alle styrende hjul og aksler samt fejlfinding, reparation, justering og programmering af elektronisk styret luftaffjedring T. Transmission og kontrol af og fejlfinding på fartskrivere Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på transmission på lastvogne fx reparation af gearkasser inkl. automatisk skift, differentiale og navreduktion samt kontrol af og fejlfinding på fartskrivere Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået Side 3

9 Bilag 1.2 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Praktikmål, som eleven skal have opnået ved uddannelsens afslutning U. Fejlfinding og reparation på elektroniske systemer. Fejlfinding og reparation på lastvognes elektroniske systemer ud fra en bred viden om både digital og analog elektronik samt måleteknik ud fra viden om de særlige standarder og protokoller for datakommunikation. Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået Elevansvarlig i virksomheden Navn: Tlf. nr.: Vurderer virksomheden, at eleven har særlige behov med hensyn til den efterfølgende skoleundervisning eller praktikuddannelse? Nej, der er ingen særlige behov (sæt kryds) Ja, jeg vil gerne kontaktes (sæt kryds) Begrundelse: Dato: Side 4

10 Bilag 1.3 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Praktikerklæring for specialet Karrosseribygger (Udkast) Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den indeholder en liste over de praktikmål, eleven skal nå gennem praktiktiden i virksomheden. Metalindustriens uddannelsesudvalg har udformet praktikerklæringen i henhold til gældende lov og bekendtgørelser om erhvervsuddannelserne. Praktikerklæringen fremsendes af erhvervsskolen og udfyldes af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven. Praktikerklæringen opbevares af virksomheden, og der sendes en kopi til erhvervsskolen samt til eleven. Nedenstående udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden Praktikerklæringen vedrører praktikperiode: Der kan være flere praktikperioder afhængig af, hvor mange skoleperioder den enkelte skole har opdelt skoleundervisningen i. Der skal dog mindst være fire praktikperioder. Elevens navn: CPR nr.: Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Postnr. og by: CVR nr.: Tlf. nr.: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: Kontaktlærerens tlf. nr.: Skolens tlf. nr.: Meddelelse fra skolen: Dato: 1

11 Bilag 1.3 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Nedenstående udfyldes af virksomheden ved praktikperiodens afslutning Denne praktikerklæring vedrører de praktikperioder, der er placeret imellem skoleperioderne. Der skal udfyldes en særlig skole- og virksomhedserklæring efter den afsluttende praktikperiode. I skemaet herunder skal ét af de tre felter afkrydses for hvert af praktikmålene: Oplæring er ikke startet hvis eleven ikke har arbejdet med arbejdsområdet/funktionen Oplæring er i gang hvis eleven har arbejdet med arbejdsområdet/funktionen, men endnu ikke har nået praktikmålet fuldt ud Praktikmålet er nået hvis eleven har nået det beskrevne praktikmål for uddannelsen Samtlige praktikmål skal være opfyldt ved afslutningen af den sidste praktikperiode. Det er derfor vigtigt, at virksomheden i hver praktikperiode overvejer inden for hvilke praktikmål, der skal igangsættes en oplæring af eleven. Skemaet udfyldes af den elevansvarlige i virksomheden i samarbejde med eleven. Praktikmål, som eleven skal have opnået ved uddannelsens afslutning Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået A. Sammenføjningsteknik: Eleven kan anvende sammenføjningsteknikker i overensstemmelse med gældende lovgivning og relevante forskrifter fra Arbejdstilsynet B. Karrosseriopretning: Eleven kan oprette karosseridele, så de opfylder kravene i forhold til den videre bearbejdning C. Sammenføjning af karrosseridele: Eleven kan sammenføje forskellige karosseridele korrekt efter gældende forskrifter og reparationsbøger D. Fremstilling af reparationsstykker: Eleven kan fremstille reparationsstykker til karosserier eller karosseridele ud fra arbejdstegning E. Af- og påmontage af ruder: Eleven kan af- og påmontere samt reparere ruder ud fra fabrikantens data og i overensstemmelse med gældende lovgivning. F. Vurdering og reparation af kompositskader: Eleven kan vurdere og reparere kompositskader ud fra hensyn til omkostninger, fabrikantens forskrifter, samt videreforarbejdning. G. Af- og påmontering af mekaniske komponenter: Eleven kan vurdere, planlægge og udføre af- og påmontering af mekaniske komponenter 2

12 Bilag 1.3 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Praktikmål, som eleven skal have opnået ved uddannelsens afslutning Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået H. Af- og påmontering af elektriske komponenter: Eleven kan vurdere, planlægge og udføre af- og påmontering af elektriske komponenter I. Delvis udskiftning af ikke bærende dele: Eleven kan vurdere og udføre skaringsopgaver ved delvis udskiftning af karosseridele på ikke bærende konstruktioner ud fra krav om pasform, efterbearbejdning og tidsforbrug J. Vurdering og analyse af skadesomfang: Eleven kan vurdere og analysere skadesomfang. K. Fastlæggelse af svejse og opretningskrav: Eleven kan fastlægge svejse- og opretningskrav i overensstemmelse med fabrikantens kravspecifikation, samt for stabilitet og sikkerhed L. Kommunikation: Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt i relation til medarbejdere, leverandører og kunder. M. Kvalitet, kundeservice og produktivitet: Eleven kan gennemføre de daglige opgaver i samarbejde med kolleger og medvirke til at sikre udvikling i kvalitet, produktivitet og en god økonomi på værkstedet samt en god kundeservice N. Skaringsopgaver på bærende dele: Eleven kan vurdere og selvstændigt udføre skaringsopgaver på bærende dele i køretøjers konstruktioner ud fra lovkrav, pasform og krav til efterbearbejdning samt efterfølgende anvende materialer til korrosionsbeskyttelse og forsegling O. Konstruktionsændringer: Eleven kan vurdere og selvstændigt udføre konstruktionsmæssige ændringer. Elevansvarlig i virksomheden Navn: Tlf. nr.: Vurderer virksomheden, at eleven har særlige behov med hensyn til den efterfølgende skoleundervisning eller praktikuddannelse? Nej, der er ingen særlige behov (sæt kryds) Ja, jeg vil gerne kontaktes (sæt kryds) Begrundelse: 3

13 Bilag 1.3 til punkt 1 vedr. Praktikerklæringer og praktikmål Dato: 4

14 3. april 2014 Bilag 2.1 til pkt. 2 vedr. indstilling til MI-udvalget vedr. ny uddannelsesordning for bådmekanikeruddannelsen Bådmekanikeruddannelsen blev etableret i januar 2010 på baggrund af en periode med afvikling af uddannelsen som en 15 uddannelse. Uddannelsen udbydes udelukkende på CELF, og har omkring 20 igangværende aftaler. Skolen har samlet erfaringer fra den første periode med uddannelsen, og foreslår nu en række ændringer. De indholdsmæssige ændringer er overordnet: Branchen har efterspurgt mere fokus på motor og gearkasse og mindre fokus på el-arbejde. Det foreslår skolen rettet til i fagenes vægtning. Udvalgte fag omplaceres mellem trin 1 og trin 2 for at skabe en bedre progression i læringen. Enkelte fag er udskiftet med tilsvarende fag fra cykelmotorcykeluddannelsen, da fagene hænger godt sammen, og det samtidigt styrker samlæsningsmuligheder og synergi mellem de to uddannelser. Flere fag bliver løftet til et højere niveau end i den nuværende ordning, så fx fagene Reparation af karburator- og tændingssystemer og Kontrol og reparation af transmissionssystemer bliver løftet til avanceret niveau i stedet for i den nuværende ordning, hvor det er på rutineret niveau. AN Skolen foreslår, at det obligatoriske speedbådskørekort fremover erhverves i praktikken. Erhvervelsen er i dag indeholdt i en af skoleperioderne, og der er afsat to skoleuger til at erhverve kortet. Skolen oplyser, at kortet kan erhverves i privat regi for ca kr. over blot to dage. Skolen foreslår, at uddannelsens skoletiden afkortes med samlet 10 uger. Uddannelsens skoleophold er i dag 15 uger på trin 1 og 20 uger på trin 2, og vil efter afkortning således på trin 1 være 10 uger og trin 2 være 15 uger. Uddannelsen er i dag på sammenlagt 4 år inkl. grundforløb, og skolen foreslår at forkorte uddannelsen med ½ år, således at trin 1 uddannelsestiden bliver 1½ år inkl. grundforløb og trin 2 uddannelsestiden bliver 2 år. Side 1/2

15 Årsagen til forslaget om afkortningen af skoletiden er, ud over det i ovennævnte punkter, at specialisere den mekaniske del yderligere ved at samle 5 fag til et, og lave en progression i indholdet så slutproduktet er et højere niveau med mere specialviden for bådområdet. På el-siden har skolen siden starten af uddannelsen løbende justeret indholdet, så det passer til det eleverne møder i virksomhederne. Nu vurderer skolen dog, at indholdsbeskrivelsen på el-siden er så afvigende fra elevernes dagligdag, at en del af el-undervisningen ikke længere er relevant, og derfor ønsker skolen at tilpasse og specialisere denne i tråd med det mekaniske område. Herudover vil flytning af speedbådskørekortet afkorte skoletiden med to uger. Grundlæggende ønskes ændringerne for at gøre uddannelsen tidssvarende ift. branchens ønsker og krav. Den videre proces Forslaget om ændringerne i uddannelsen skal fremlægges MI-udvalget. Udviklingsgruppen (UG3) bedes drøfte indholdet i indstillingen til MIudvalget. Skolen har ønsket, at ændringerne kunne træde i kraft allerede til sommer Der er dog tale om ændringer i bekendtgørelsesbilaget, og realistisk vil de større ændringer først kunne gennemføres til sommer 2015 sammen med de øvrige ændringer, som EUD-reformen afføder. Der er dog nogle mindre ændringer med ombytning og tilpasning af nogle fag og niveauer, som det vurderes at være muligt at implementere allerede i sommeren Side 2/2

16 FAKTA: AFTALE OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev indgået mandag den 24. februar 2014 mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Reformen bliver en realitet fra efteråret Fire klare mål Der er defineret fire klare mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Målene følges tæt, og aftalepartierne er enige om følgende initiativer, der skal understøtte, at målene indfries: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Unge under 25 år skal møde et fagligt og socialt inspirerende ungdomsmiljø, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Behovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsuddannelse inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Strukturen skal derfor bygges op, så de unge især i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, der gør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at vælge erhvervsuddannelse og fortsætte i et hovedforløb. For at sikre dette forankres undervisningen i holdfællesskaber som i grundskolen og gymnasierne. Der skal desuden i højere grad oprettes campusmiljøer, hvor en samling af flere uddannelser kan være med til at skabe et fælles ungdomsmiljø på tværs af uddannelser. Styrket uddannelsesgaranti Uddannelsesgarantien bliver udformet således: 1. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. 2. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange. Enklere struktur og mere overskuelighed Det skal være lettere og mere overskueligt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedområder. De fire hovedområder er: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport 1

17 Grundforløbet skal bestå af to dele med hver 20 uger (½ år). 1. del skal give de helt unge almene og brede erhvervsfaglige kompetencer. Det skal også give dem bedre tid og grundlag for at træffe det endelige uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del er målrettet hovedforløbet i en specifik erhvervsuddannelse. Unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse, skal begynde direkte på 2. del. Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX En erhvervsuddannelse er erhvervskompetencegivende, men giver samtidig mulighed for videre uddannelse. Det betyder, at: flere uddannelser skal udbydes med eux erhvervsuddannelser på minimum tre år bliver adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser fag taget på højt niveau på erhvervsuddannelserne sidestilles med gymnasiale fag der skal være en bedre overgang fra erhvervsuddannelserne til universitetsbacheloruddannelser Erhvervsuddannelse for voksne Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsuddannelse skal passe til de kompetencer, de voksne har. Det betyder, at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring som udgangspunkt skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Voksne med erhvervserfaring, som ikke lever op til kravet om to års relevant erfaring, skal som udgangspunkt have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne men med kortere praktik og kortere hovedforløb. Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal begynde på grundforløbets 2. del svarende til unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Klare adgangskrav For at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse, indføres adgangskrav. De faglige udvalg får desuden i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet. Unge, der gerne vil påbegynde en erhvervsuddannelse, skal således have et karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. Har man en uddannelsesaftale, har man dog direkte adgang. Adgangskravet vil gælde både for unge og voksne. Der er også mulighed for at komme ind ud fra en helhedsvurdering baseret på en prøve og/eller en samtale. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Der oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbereder eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Uddannelsen er for de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om det er det rette valg. Nyt beskæftigelsesrettet uddannelsesforløb Der oprettes et [nyt uddannelsesforløb], der tilrettelægges som en 2-årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvis målgruppe er unge med risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse. Der er en gruppe unge, som ikke passer i de ordinære ungdomsuddannelser. [Beskæftigelsesrettet uddannelsesforløb] understøtter tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. [Uddannelsesforløbet] kan tillige forberede til fortsat primært erhvervsrettet uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk. 2

18 Mere og bedre undervisning Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal forbedres markant gennem mere og bedre undervisning. Det betyder, at der bliver et minimumstimetal på grundforløbet på 26 klokketimer pr. uge fra Derudover skal der ske et markant løft af lærernes kompetencer, en tydeligere kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen samt mere varieret og differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og faglige interesser. Det betyder blandt andet, at der bliver mulighed for niveaudeling og talentspor. Markant løft af lærernes kompetencer For at sikre et kvalitetsløft af undervisningen skal lærernes faglige og pædagogiske kompetencer styrkes. Lærerne kan gennem kortere forløb i virksomheder ajourføre deres faglige viden for derigennem blandt andet at sikre en tydelig kobling af skoleundervisningen og praksis inden for erhvervet. Lærerne skal desuden inden 2020 have et løft af deres pædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTSpoint, så de kan blive bedre til at differentiere undervisningen og bruge it som pædagogisk værktøj. De gældende krav om, at ny- og fastansatte lærere skal have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse, fastholdes. Fortsat indsats for praktikpladser Den praktikpladsopsøgende indsats skal fortsat styrkes. Der afsættes flere midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale. Desuden omlægges skolepraktiktaxameteret, så der er en større tilskyndelse til, at unge der optages i skolepraktik finder en praktikplads i en virksomhed. Vi styrker de unges uddannelsesgaranti bl.a. ved, at vi afsætter midler til flere skolepraktikpladser og sikrer, at flere uddannelser kan tages med skolepraktik. Fokusering af vejledningsindsatsen Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det skal medvirke til, at flere herunder de dygtige vælger en erhvervsuddannelse. Der skal derfor ske en fokusering af vejledningsindsatsen med henblik på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det skal blandt andet ske gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og ved fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen. 3

19 Bilag 3.2 til pkt. 3 vedr. Adgangskrav Vejen til døren ved hovedforløbets start kan være meget forskellig 9. Klasse med karakteren 2 i Dansk og Matematik niveau G Grundforløbets del (1 år) Hovedforløb 9. Klasse med uddannelsesaftale, men uden bestået Dansk og Matematik niveau G Grundforløbets 2. del (½ år) Voksen over 25 år med 2 års relevant erhvervserfaring Kortere hovedforløb Tabel A: Tilgang til grundforløb inden for Bil, Fly og andre transportmidler i 2012, opdelt efter Højeste fuldførte uddannelse og Alder Grundskolen 10. klasse Gymnasiale Erhvervsfaglige Alder 9. klasse mv. Sum uddannelser uddannelser Total Ukendt Sum Totaltallet går ikke op, grundet krav op at felter med mindre end 5 ikke må vises men medregnes i totaler

20 Bilag 3.3 til punkt 3 vedr. Eud-reformen Kompetencemål ved overgangen til hovedforløb for uddannelsen til Personvognsmekaniker For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne kunne: 1. vurdere og kontrollere, om eget arbejde opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 2. tilgodese egen og andres sikkerhed ved sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig udførelse af arbejdet i henhold til gældende regler, 3. planlægge og udføre mindre arbejdsopgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi, 4. udføre mekanisk adskillelse og samling af diesel- og/eller benzinmotorer og redegøre for dieselmotorers og/eller benzinmotorers grundlæggende opbygning og virkemåde, herunder de fire takter, 5. udføre mekanisk adskillelse og samling af styretøj og bremser på personvogne og/ eller lastvogne og redegøre for bremsers og styretøjs grundlæggende opbygning og virkemåde på personvogne og/ eller lastvogne, 6. løse almindeligt forekommende problemer ved adskillelse af mekaniske emner for eksempel udtage knækkede skruer og bolte samt reparere ødelagte gevind på baggrund af viden om forskellige gevindtyper, 7. redegøre for en grundlæggende viden om elektriske grundbegreber for eksempel AC/DC spænding, strøm, modstand, effekt, frekvens, ohms lov og effektformlen, 8. redegøre for en grundlæggende viden om elektriske komponenter og kredsløb for eksempel viden om modstande, kondensatorer, spoler, dioder, transistorer eller lysdioder. Desuden viden om serie- og parallelkredsløb, ensretterkredsløb og grundlæggende digitale kredsløb, 9. gennemføre enkle målinger på elektriske kredsløb med udgangspunkt i læsning af basale eldiagrammer for eksempel spændingsmåling, strømmåling og måling af modstand under anvendelse af multimeter, 10. anvende mekanisk måleudstyr herunder skydelære, mikrometerskrue, gradskala og måleure, 11. anvende en grundlæggende viden om naturfaglige og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med personvogns- og/eller lastvognsområdet herunder forskellige energibæreres betydning for bæredygtig kørsel. Desuden viden om naturfaglige og miljømæssige aspekter i forbindelse med den teknologiske udvikling af køretøjer herunder en grundlæggende viden om elbiler og hybridbiler, 12. håndtere benzin, olie og andre gængse kemikalier korrekt i forbindelse med arbejdsopgaver på værkstedet, 13. anvende og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøjer korrekt, 14. anvende almindeligt forekommende løftegrej på værkstedet sikkerhedsmæssigt korrekt på baggrund af fabrikantens anvisninger, 15. kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt i relation til medarbejdere, leverandører og kunder. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne udover at opfylde ovennævnte kompetencemål bestå grundforløbsprøven samt opfylde målene for følgende grundfag: Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp for elever, der erhverver kørekort som led i uddannelsen (0,5 uge). Arbejdsmiljø (modul 1). For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne tillige have opnået beståkarakter i følgende grundfag: Side 1

21 Bilag 3.3 til punkt 3 vedr. Eud-reformen Dansk, niveau E Matematik, niveau E Informationsteknologi, niveau E Engelsk, niveau E Fysik, niveau F For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne tillige have opnået bevis for kurserne; Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Side 2

22 Bilag 3.4 til punkt 3 vedr. Eud-reformen Kompetencemål ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb for uddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker For at begynde på skoleundervisningen på uddannelsens hovedforløb skal eleverne kunne: 1. udføre enkle af- og demonteringsopgaver på baggrund af viden om de elektriske systemer, 2. anvende it til faglig informationssøgning og kommunikation, 3. vurdere og kontrollere, om eget arbejde opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 4. tilgodese egen og andres sikkerhed ved sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig udførelse af arbejdet i henhold til gældende regler og 5. planlægge og udføre mindre arbejdsopgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi. 6. planlægge & udføre enkle justerings- og reparationsopgaver på benzin- og dieselmotorer ud fra deres forståelse for de fire takter og tillige kan anvende måleudstyr til udmåling af slitage på benzin- og dieselmotorer, 7. planlægge & udføre enkle fejlfindingsopgaver på elektriske systemer ud fra deres viden om Ohms lov, 8. planlægge & udføre reparationsopgaver på hydrauliske systemer ud fra diagrammer på entreprenøreller landbrugsmaskiner og tillige udvælge det rette materiale i forbindelse med opbygning af enkle hydraulikanlæg, 9. vælge det rette svejsemateriale i forbindelse med udførelse af reparationssvejsning med MAGsvejsning på materialer over 10 mm, 10. udvælge det rette materiale ved konstruktion af maskinemner i materialer over 10 mm, herunder også valg af gevindtype ud fra given arbejdstegning og 11. vedligeholde de mest gængse værktøjer til reparation og vedligeholdelse af entreprenør- og landbrugsmaskiner. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne udover at opfylde ovennævnte kompetencemål bestå grundforløbsprøven samt opfylde målene for følgende grundfag: bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp for elever, der erhverver kørekort som led i uddannelsen (0,5 uge). Arbejdsmiljø (modul 1). Arbejdstilsynets bevis for Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne tillige have opnået bestå karakter i følgende grundfag: Dansk, niveau E Matematik, niveau E Informationsteknologi, niveau E Engelsk, niveau E Fysik, niveau F Side 1