Jeg ville allerhelst bare sove. Her lånes der mange penge ud Side 22

Transkript

1 forbundets magasin nr. 7, 2015 Her lånes der mange penge ud Side 22 Jeg ville allerhelst bare sove Superbruger i it på jobbet og superbruger i privaten. Turi Lykke Møller havde styr på tingene i sit liv. Lige indtil en bankfusion rev tæppet væk under hende og efterlod hende med stress, hukommelsestab og koncentrationsbesvær Side 16

2 ECM OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE ECM BLIV OPTIMERING AF MERE INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE BLIV EFFEKTIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE MED ARBEJDSGANGE DIGITALE ARBEJDSGANGE Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer. Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed Øger sin effektivitet markant Øger produktiviteten Forkorter svartider til kunder og kollegaer Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv. For yderligere information, kontakt: Michael Fray, chefkonsulent, ITS & ECM Mobil: [email protected] OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej Albertslund

3 Leder 3 Skab tid til refleksion Sommeren er gået på hæld, og vi er alle mere eller mindre tilbage i den mere normale gænge. Hvor sommeren bød på afslapning, selvvalgte aktiviteter og tid til bare at være, står arbejdsdagens mange gøremål, udfordringer og krav i en skærende kontrast hertil. Det er jo i princippet en god ting, fordi livet opleves bedst igennem kontrasterne. Arbejder du for eksempel ikke, er oplevelsen af ferie markant anderledes måske er den slet ikke til stede. Spørgsmålet er dog, om kontrasten er blevet for stor? At arbejdet for mange er blevet en evig halsen efter at nå mere og mere, at være på forkant med alt med risiko for at være på bagkant med sig selv? Det er i hvert fald tankevækkende og bekymrende, at forbundets seneste trivselsundersøgelse viser, at stresskurven blandt medlemmerne ikke er knækket, som du kan læse mere om i temaet i dette nummer af Magasinet. Blandt andet et udtryk for, at alt for mange finder det vanskeligt at mærke, hvornår nok er nok, fordi det er svært at finde tiden til at stoppe op, og reflektere over, om man nu også er det rette sted. Rigtig mange tager derfor livet og i særdeleshed arbejdslivet op til revision, når de holder ferie. Der har de tiden til at tænke uden at blive afbrudt af hverdagens mange gøremål. Men tid til at tænke, stoppe op og mærke efter bør i en ideel verden også være til stede i hverdagen. forbundets onlinekarriereværktøj Worklife Investment Universe, som godt medlemmer allerede har benyttet sig af, giver dig muligheden for at stoppe op, reflektere over, hvor du er, og om det stemmer overens med det, du gerne vil, eller giver mening for dig. Det er et værktøj designet til at hjælpe dig igennem en række refleksionsøvelser, der gerne skulle gøre det lettere at komme hele vejen rundt i forhold til dine ønsker og drømme for arbejdslivet, selvom du ikke ligger henslængt på en drømmeseng og lader tankerne flyde. Det tager selvfølgelig lidt tid at bruge systemet, nuvel, men det er en tid, der er godt givet ud. Din gevinst skulle nemlig gerne være, at du kommer på forkant med dig selv og dermed dine ønsker for arbejdslivet. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 ER DU KLAR TIL MØDER VIA CHAT OG VIDEO? Ellers bliver du det på kurset DIGITAL KOMMUNIKATION. Du tilmelder dig på finanskompetencepulje.dk. Kurset er gratis og varer 1 dag + forberedelse. HVORFOR BØR DU DELTAGE? Dialogen med kunder og samarbejdspartnere rykker over på nye platforme, der øger mulighederne for at yde god service og rådgivning. Online-møder gør det muligt at bruge tiden mere effektivt, men stiller samtidig nye krav til dig. På kurset får du en større forståelse for digital kommunikation og lærer at bruge de nye medier i praksis. Læs mere på finanskompetencepulje.dk, eller kontakt Malene Buus Møller, [email protected]. FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5 Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 Klumme 32 Job og karriere 36 Månedens bog 44 Det juridiske hjørne 46 Arrangementer for seniorer 47 Politisk klumme 50 5 På rov i den finansielle sektor En udstoppet grævling et af de største rovdyr i Danmark er symbolsk udstillet hos Lendino. For crowdfundingplatformen har som ambition at revolutionere lånemarkedet Side 20 Foto: Mads Teglers Tema: Trivsel Knap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbredstruende. Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen, siger Solveig Ørteby, forbundets næstformand Side 10 Her lånes der mange penge ud Ekspres Bank, der leverer finansieringsløsninger til handelslivet og lån og kredit direkte til forbrugerne, oplever øget vækst i overskud, udlån og antal medarbejdere Side 22 En brat opvågning Det var som en uvirkelig drøm for de cirka 300 medarbejdere, da EBH-Bank i efteråret 2008 krakkede. Magasinet giver et overblik over, hvor medarbejderne er i dag Side 26 Bedre tider for bankaktionærer Efter en opbremsning i udbyttebetaling til bankaktionærerne under finanskrisen er kurven vendt, viser en gennemgang af de større bankers årsregnskaber Side 30 Tsunami eller storm i et glas vand ECB s opkøb af obligationer for 60 milliarder euro hver måned bliver kaldt alt fra et historisk eksperiment af kæmpe dimensioner til at skyde spurve med kanoner af danske økonomer Side 34 Er der stadig brug for fagbevægelsen? Modellen, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold, er under pres Side 40

6 6 Nyheder 90 % DG af læserne af Magasinet vurderer, at troværdigheden er meget god eller god, viser en læserundersøgelse, som Media har foretaget. Følg os på facebook. Politisk flertal afviser mere regulering En rundspørge fra Berlingske Business til de politiske partier få dage før folketingsvalget den 18. juni viser, at finanssektoren ikke skal frygte yderligere regulering, krav og indblanding fra de politiske partier. Kun SF (skat på handel med værdipapirer) og Enhedslisten (hårdere beskatning af realkreditvirksomheder) går ind for en strammere linje over for sektoren end den, der hersker i dag. Over 500 finansfolk mistede jobbet i første halvår IBM, Nets og Danske Bank har ført an med nedskæringer i årets første seks måneder, viser forbundets opgørelse, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd krisen er afblæst, men alligevel fortsætter fyringsbølgen i den finansielle sektor med noget, der ligner uformindsket kraft. I årets første seks måneder har over 500 finansfolk mistet deres job enten ved direkte fyringer eller ved frivillige fratrædelsesaftaler, viser en opgørelse fra forbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. De store virksomheder har fyret flest. IBM skilte sig i februar af med knap 100 medarbejdere, Nets i Danmark afskedigede 13 og indgik frivillige fratrædelsesaftaler med omkring 40, mens Danske Bank drypvist har sagt farvel til 47 medarbejdere i de seneste seks måneder. Nykredit har afskediget 34, Jyske Bank (BRF Kredit) 29, mens Nordea og Sydbank ifølge opgørelsen har taget afsked med hver 27. I Nordjyske Bank var der også lagt op til afskedigelser i forbindelse med fusionen, men her er der i stedet indgået 40 frivillige fratrædelsesaftaler. forbundets formand ærgrer sig over, at de finansielle virksomheder fortsat skærer ned i medarbejdertallet. Det er tydeligt, at der bliver gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren. Der er skåret mere end bare ind til benet, og de tilbageværende medarbejdere må løbe meget stærk for at nå opgaverne, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet og appellerer til, at ledelserne nu ryster posen og ændrer strategien. Sektoren har brug for at tænke offensivt og vækstorienteret. Det kræver, at man skaber forretning ved udvikling og ikke blot ved afvikling. Vi har efterhånden hørt fra adskillige virksomheder, at der skal endnu stærkere fokus på kunderne ikke mindst på grund af de nye spillere som blandt andet Facebook og Google, der efter sigende er på vej ind på markedet for finansielle ydelser. Det kræver arbejdskraft, for her er det jo livsnødvendigt at holde fast i det, den konkurrencefordel, der er opbygget i sektoren: Nemlig kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og de kolossale erfarings- og kompetenceopbygninger, som findes hos medarbejderne i sektorens virksomheder, siger Kent Petersen. Ifølge Danmarks Statistik forsvandt der arbejdspladser i finanssektoren (finans og forsikring ifølge Danmarks Statistik) i perioden september 2008 til januar 2015 svarende til 13 procent af jobbene. På trods af dette er ledigheden blandt forbundets medlemmer et stykke under gennemsnitsledigheden. I maj var ledighedsprocenten 2,5 svarende til fuldtidsledige ifølge FTF-A de finansansattes foretrukne a-kasse. Det er væsentligt mindre end i februar (2,8 procent og fuldtidsledige). /CJO Mange landmænd på randen af konkurs Den økonomiske krise blandt danske landmænd er langt værre end tidligere antaget, fordi en ond spiral af blandt andet meget lave priser på svinekød og mælk trækker mange landbrugsregnskaber i rødt, skriver Berlingske Business. Landbrugets ieringsbank kalder den tidligere regerings skøn over danske landbrug med høj gæld og lav likviditet forkert. De (regeringens skøn, red.) landmænd er i underkanten. Vi er nok tættere på, at det er en tredjedel af landmændene, som har vanskeligt ved at servicere deres gæld. Altså 3.500, der har samme problem som Grækenland med, at de ikke kan få indtægter og udgifter til at hænge samme og ikke umiddelbart kan låne mere, siger Jesper Lyhne, direktør for Landbrugets ieringsbank, til Berlingske Business. Kun fem røverier på seks måneder I 2014 blev der begået 21 bankrøverier. Det tal var faldet i forhold til 2013, hvor antallet var 35. Nye tal fra rådet viser, at faldet fortsætter ind i første halvår af 2015, hvor der kun har været fem bankrøverier. Næstformand i forbundet, Solveig Ørteby, er glad for den positive udvikling. Det er meget imponerende. Det ender med, at vi når nul røverier en dag, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet. Især er det glædeligt, at udviklingen også betyder færre arbejdsskader for vores medlemmer, da røverierne ofte kan medføre store psykiske problemer for de ansatte bagefter, tilføjer hun. /JSJ

7 Markant færre kassemedarbejdere Siden 2004 er antallet af kassemedarbejdere reduceret år for år. I 2014 var der blot beskæftiget personer i funktionen, mens der i 2004 var Det svarer til et fald på 61 procent, fremgår det af en opgørelse, som FA (sektorens Arbejdsgiverforening) står bag. Svensk fintech tiltrækker milliarder Fintech-imvesteringerne i Stockholm løb i 2014 op i 266 millioner dollars, hvilket i Europa kun blev overgået af London. I København blev der ifølge konsulenthuset Accenture blev der sidste år investeret 500 millioner kroner i fintechselskaber, hvilket svarer til cirka 74,4 mil. dollars. Nyheder Kunderne vil betjenes 24/7 At møde fremtidens kunder på flere kanaler døgnet rundt bliver den største strategiske udfordring for erhvervslivet frem mod år Det viser en international undersøgelse fra Experian, der har interviewet 255 centrale beslutningstagere inden for finans og telekom fra 195 virksomheder i Europa, Mellemøsten og Afrika. 7 Bankchefer frifundet for kursmanipulation Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt Foto: Scanpix Otte tidligere bankchefer fra Morsø Sparekasse, EBH Bank og Sparekassen Kronjylland, som var sigtet for kursmanipulation, bedra-geri og mandatsvig, er alle blevet frifundet ved retten i Hjørring. Dommerpanelet i sagen, der betegnes som en af de største straffesager om økonomisk kriminalitet i Danmark nogensinde, bestod af to juridiske dommere og tre domsmænd, og de har fundet samtlige otte sigtede ikke skyldige i samtlige anklagepunkter. Jobvækst uden om finanssektoren Antal skabte job fordelt på branche i perioden april 2013 til april 2015: Bygge og anlæg Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport med videre Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed iering og forsikring Uoplyst aktivitet -101 I alt: (Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Berlingske Business) I Jyske Bank har vi ikke før haft aktier i andre banker. Og vi har aldrig, og vil aldrig, mase os på i forhold til andre banker. Vores første direktør, Poul Norup, sagde altid at det er en dårlig start på et ægteskab at begynde med en voldtægt, og det lever vi stadig efter her i Jyske Bank Anders Dam, direktør i Jyske Bank, til Watch i forbindelse med aktiekøb i Nordjyske Bank forbundets næstformand Michael Budolfsen (nr. 2 fra højre) i paneldebat på Folkemødet. Branchen stod skulder ved skulder Danmarks politiske festival, Folkemødet på Bornholm, løb af stablen i dagene juni. Blandt de cirka 750 partier, organisationer og virksomheder var forbundet. Som altid var Folkemødet en fantastisk oplevelse. Det er underholdende politik i et relationsskabende miljø. I dagtimerne er der seriøse debatter, om aftenen er stemningen mere festlig og skaber rammen for at skabe og pleje relationer, siger Kent Petersen, formand for forbundet. Under Folkemødet var der en stribe arrangementer i teltet, som var tilhørssted for sektorens Arbejdsgiverforening, rådet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og forbundet. Debatterne var både velbesøgte og konstruktive. Den folkelige facon gør, at man kan mødes på tværs. Hverdagens emner blev italesat på en meget konstruktiv måde. I hverdagen har vi vores diskussioner, men i teltet står vi som branche skulder ved skulder, lyder det fra Kent Petersen. /HHL Flere vælger finansuddannelser uddannelserne er populære som aldrig før studerende er samlet set optaget på uddannelserne til finansøkonom og professionsbachelor i finans i år mod sidste år. Antallet af studerende på financial controlleruddannelsen stiger svagt. Uddannelse/år økonom bachelor Financial controller Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings Hovedtal.

8 8 Nyheder Forsker vil kulegrave finansskat Professor Peter Norman Sørensen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet har fået en bevilling på 5,7 millioner kroner til over de næste fem år at forske i, hvorvidt en finansiel transaktionsskat kan gøre de finansielle markeder mere effektive, end de er i dag. Projektet vil sammenligne med for eksempel beskatning af forurenende aktivitet og andre skatter, der skal ændre en adfærd og forbedre velfærd, siger Peter Norman Sørensen til watch. 11 EU-lande, anført af Frankrig og Tyskland, har givet hinanden håndslag på at indføre en fælles skat på finansielle transaktioner fra 1. januar 2016, mens blandt andre Danmark, Sverige, Holland og Storbritannien har valgt ikke at indføre den nye skat. 187 Filialer har Danske Bank lukket fra juni 2010 til juni 2015, skriver Watch. Det svarer til 58 procent af bankens filialer. Nordea-valg om pension og donation Kunderne i Nordea Liv & Pension er nu formelt ejere af en formue på otte milliarder kroner. Til februar vælger de 50 personer, som fremover bestemmer, hvordan afkastet skal fordeles mellem kundebonus og almennyttige donationer Mere i pension eller flere almennyttige donationer. Eller begge dele. Det bliver et af de centrale temaer, som de cirka kunder i Nordea Liv & Pension skal forholde sig til, når de til februar får mulighed for at vælge de repræsentanter, som skal forvalte den otte milliarder kroner store formue i Foreningen NLP, som blev stiftet torsdag den 6. august. Der skal afholdes et landsdækkende valg til det nye repræsentantskab. Op imod ti procent af kunderne i Nordea Liv & Pension enten arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor. Så det giver god mening, at vi fra forbundet finder nogle kandidater blandt os, sådan at repræsentantskabet kommer til at afspejle denne vægtning i kundemassen, siger forbundets formand, Kent Petersen, der på det stiftende møde blev valgt som næstformand i bestyrelsen for den nye forening. Foreningen NLP og milliardformuen blev udskilt fra TryghedsGruppen, som indtil i torsdags var et selskab for kunder i både forsikringsselskabet Tryg og Nordea Liv & Pension. Spaltningen af formuen og de to kundegrupper sker, efter at forbundet kritiserede TryghedsGruppens ledelse for manglende involvering af kunderne og for en kapitalfondslignende formueforvaltning, som ikke respekterede kunderne som de endelige ejere af den samlede formue på cirka 40 milliarder kroner. Kent Petersen gik derefter i dialog med ledelsen og stillede krav om, at medlemmerne skulle have økonomisk fordel af deres ejerskab. De problemer bliver der gjort op med i den nye forening for kunderne i Nordea Liv & Pension, hvor blandt andre flere tusinde medlemmer af forbundet har deres arbejdsmarkedspension. Den nye bestyrelsesformand, Peter Gæmelke, fastslog efter stiftelsen, at Foreningen NLP har et meget klart ejerforhold: NLP-foreningen ejes af kunderne, altså dem, der har en pensionsordning i Nordea Liv & Pension. De er medlemmer i foreningen, og jeg tør godt sige, at de også ejer foreningen", siger Peter Gæmelke, der samtidig bevarer sin bestyrelsespost i TryghedsGruppens bestyrelse. Også forvaltningen af foreningens kapital bliver gjort enklere, end der har været tradition for i TryghedsGruppen. Midlerne er placeret i investeringsdepoter. Og det bliver de ved med, indtil et nyt repræsentantskab formelt har besluttet en eventuel anden strategi. Så der er ikke for nuværende nogle tanker om, at vi skal ud at købe virksomheder eller fast ejendom, siger Peter Gæmelke. Ny almennyttig aktør Den nye forening er født med et sæt vedtægter, der giver mulighed for både at udbetale kundebonus til foreningens medlemmer og at uddele penge til almennyttige formål. De årlige kundebonusser vil blive udbetalt til kunderne i forhold til størrelsen af de enkelte pensionsholderes depotkonti. En stor del af Trygheds- Gruppens repræsentantskab udtrykte ønske om, at noget af formuen i den nye forening skal bruges til almennyttigt arbejde inden for områder, som har at gøre med pension og livsforsikring. Ifølge Kent Petersen skal det netop være medlemsdemokratiet, der afgør, hvad det nye almennyttige arbejde mere konkret skal bestå i. Vi har haft det hovedsigte hele vejen igennem, at det her er medlemmernes penge. Derfor skal det også være medlemmerne, der bestemmer, hvordan de skal bruges. Det kunne være spændende at spørge medlemmerne, hvad de har af idéer, sådan at man faktisk får en bruttoliste, som repræsentantskabet kan diskutere ud fra det strategiske sigte, som foreningen får, siger Kent Petersen. /JTH TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til [email protected] eller ring på tlf

9 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB På University College Syddanmark udvikler du nye perspektiver i forhold til at udfordre og styrke dit personlige lederskab, strategi og strukturledelse i din hverdag Vi booster dine kompetencer inden for Lederskab Kommunikation Dynamiske relationer Lærings- og kompetencerelationer Organisation og processer Styring og strategi Læs mere om dine muligheder på ucsyd.dk/diplom

10 10 Trompet Jobbet giver ikke ro

11 Tema: Trivsel Knap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbredstruende. Dermed er det ikke lykkedes at knække kurven, da tallet var lige så højt sidste år. Et accelererende tempo på arbejdspladsen er en af hovedforklaringerne, viser en ny undersøgelse, som forbundet har lavet 11 Af Hans-Henrik Lærke Advarselslamperne blinker blandt en stor del af forbundets medlemmer. I hvert fald hvis man skal tro en ny trivselsundersøgelse, som forbundet har lavet på baggrund af besvarelser. 19 procent har nemlig svaret, at de for tiden føler stress i en grad, der kan udvikle sig helbredstruende. Symptomerne indebærer, at man føler sig anspændt, rastløs, nervøs og ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Trods større fokus på at mindske risikogruppen af helbredstruede er andelen på samme niveau som i sidste års undersøgelse. Dog er det første gang siden trivselsundersøgelsernes begyndelse i 2009, hvor andelen var 11 procent, at tallet ikke er steget. Men en stabilisering er ikke tilfredsstillende. Stressniveauet er uacceptabelt og bekymrende, men ikke overraskende. Målet for det kommende år må være at få antallet af finansansatte i den såkaldte røde stresszone til at falde. Vi vil gerne være med til at knække kurven. Derfor er det godt, at vi i samarbejde med blandt andet sektorens Arbejdsgiverforening (FA) har udarbejdet inspirationskataloget Trivsel og bundlinje, som nu skal omsættes til virkelighed ude på arbejdspladserne. Det har arbejdsgiverne og de ansatte et fællesansvar for, siger næstformand i forbundet Solveig Ørteby, der også appellerer til de tillidsvalgte om at trække i den retning. Arbejdet stresser, ikke fritiden Spurgt til den primære kilde til stress tegner billedet sig temmelig tydeligt blandt medlemmerne. Hele 70 procent peger på arbejde, 26 procent mener, det er en kombination af både arbejde og fritid, mens blot 2 procent peger på fritid. Vi ved, at arbejdsgiverne siger, at de ansatte har for travlt i fritiden, mens de ansatte siger, at det er arbejdet, som stresser. Det er det samme budskab, vi har hørt rundtomkring på kredsenes generalforsamlinger. Nu har vi så papir på det, siger Solveig Ørteby. En af de største stressfaktorer på arbejdet er det stadig stigende arbejdstempo. I forhold til 2014 er andelen, der ser sig nødsaget til ofte eller meget ofte/altid at arbejde i et meget højt tempo, steget fra 65 procent til 68 procent. Trækker man linjen tilbage til den første måling i 2009, er det kun gået opad. Dengang oplevede halvdelen behov for at arbejde i samme hast. Bankerne har fokus på egenkapitalforrentning, hvilket går ud over medarbejderne. Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen, ærgrer næstformanden sig og håber, at social kapital vil komme på dagsordenen ude på arbejdspladserne, og at der vil blive en større bevidsthed om, at ikke alle kan kapere det samme pres. For allerede nu viser det sig, at arbejdstempoet har en høj pris. Det gælder ikke kun, når man ser på risikoen for helbredstruende stress, men også når det gælder produkterne, som bankerne byder deres kunder.

12 12 Tema: Trivsel På kompromis med kvaliteten Hver fjerde går nemlig ofte eller meget ofte/altid på kompromis med kvaliteten af deres arbejde for at nå det hele ifølge undersøgelsen. I sidste års måling drejede det sig om 20 procent. At der er villighed til at lempe på kvaliteten, vækker forundring hos Solveig Ørteby Alle pengeinstitutter har kunden i centrum, så det kan undre, at man vil gå på kompromis. Jeg synes, der skal være en sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. Det handler om troværdighed over for kunden, og det handler om image, siger hun og placerer dernæst ansvaret: Det er helt klart et ledelsesansvar. De kan ikke være tilfredse med det, de sender til kunderne, og samtidig har deres ansatte det svært med at levere en mindre god vare til kunderne. Ikke nok med at produktet til kunden er af mindre god kvalitet, det er ligeledes den største stressfaktor for medarbejderne, at de ikke har mulighed for at levere deres bedste, fordi tiden ikke tillader det. Af undersøgelsen fremgår det også, at mængden af overarbejde stiger. 41 procent har ofte eller meget ofte/ altid overarbejde. Mere end hver tredje af dem kender til de helbredstruende stresssymptomer. Stabilisering er første skridt I undersøgelsen viser det sig, at en række udviklinger i negativ retning er bremset op og stabiliseret. Det gælder eksempelvis de ansattes oplevelse af at kunne spørge kolleger til råds, niveauet for støtte fra den nærmeste leder og omsorgen på arbejdspladsen. Men stabiliseringer er én ting, noget andet er at knække kurven. Det er der god ræson i, understreger Solveig Ørteby med henvisning til Trivsel og bundlinje. En af inspirationskatalogets styrker er, at det er udarbejdet i fællesskab med arbejdsgiverne, og at det derfor repræsenterer en fælles forståelse af, hvad god trivsel er. Trivsel og bundlinje hænger sammen, og dermed er trivsel på arbejdspladsen en fælles interesse for alle i virksomheden, altså for både ledere og medarbejdere, siger hun. På et punkt i trivselsundersøgelsen er der fremgang at spore, nemlig en dalende bekymring for at blive arbejdsløs. I 2015 er procentdelen faldet til 32. I 2014 var den på 37. Det kan skyldes optimismen i, at det er muligt at finde arbejde andetsteds, mener Solveig Ørteby. Hendes antagelse bakkes op af det faktum, at mange, som er forsvundet ud af sektoren de senere år, har været dygtige til at finde et nyt arbejde. Jeg vil opfordre medlemmerne til at være direktør i deres eget liv, så de siger fra, hvis de ikke vil være med til det længere, siger næstformanden. Målet for de kommende år må være at få antallet af finansansatte i den såkaldte røde stresszone til at falde, siger Solveig Ørteby. Hvad er den væsentligste kilde til din stress? Arbejde: 70 procent Fritid: 2 procent Både arbejde og fritid: 26 procent Ved ikke: 2 pårocent (Kilde forbundets trivselsundersøgelse blandt medlemmer, maj 2015) Foto: Lisbeth Holten

13 Assurandører er mest udsat for stress 40 procent af de adspurgte assurandører i forbundets trivselsundersøgelse angiver, at de er enten ret meget eller virkelig meget stressede Af Carsten Jørgensen Assurandørjobbet er det mest stressende i finanssektoren ifølge den trivselsunder- søgelse blandt finansansatte, som forbundet har gennemført i maj procent af de medvirkende assurandører angiver, at de er enten ret meget eller virkelig meget stressede, hvilket skal holdes op imod at i gennemsnit 19 procent af alle medvirkende angiver det samme det der af eksperter forklares med, at man har helbredstruende symptomer på stress. Årsagerne til, at assurandører er mere stressede er blandt andet, at de oplever at have mindre salgs- og kundetid i forhold til tidligere, som følge af at de nu skal håndtere flere administrative opgaver. Nye it-systemer og organisations- og strukturændringer i selskaberne er også blandt forklaringerne. I gruppen service/teknikere/kantine/ rengøring angiver 27 procent, at de enten er ret meget eller virkelig meget stresset. Blandt erhvervsrådigere er tallet 26 procent efterfulgt af privatkunderådgivere, hvor 25 procent angiver, at de er ret meget eller virkelig meget stressede. De mindst pressede jobfunktioner ifølge trivselsundersøgelsen er HR og Inkasso, hvor taller er 15 procent. Mindre omsorg på arbejdspladsen Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads, lød spørgsmålet i forbundets trivselsundersøgelse tilbage i Her svarede 79 procent, at man altid/ meget ofte/ofte tager sig godt af de ansatte. På samme spørgsmål i 2015 er svaret 60 procent. Andelen af finansansatte, der mener, at deres leder behandler de ansatte retfærdigt og lige er også faldet. I 2009 sva- rede 78 procent ja til dette. I 2015 mener 72 procent, at deres leder behandler de ansatte retfærdigt og lige. Hver tredje rådgiver går på kompromis med kvaliteten 31 procent af rådgiverne både i forhold til privatkunder og erhvervskunder - svarer i forbundets trivselsundersøgelse, at de meget ofte eller ofte må gå på kompromis med kvaliteten i deres arbejde. Blandt ansatte inden for marketing, PR Fremmer strees Ingen præstations- eller resultatmål Tillid mellem de ansatte Ingen bekymring for arbejdsløshed Godt samarbejde mellem afdelingerne Involvering af ansatte i beslutninger Anerkendelse af et godt stykke arbejde Tillid til ledelsen De ansatte kan give udtryk for deres meninger Lederen behandler de ansatte retfærdigt Retfærdig fordeling af arbejdsopgaverne Adgang til hjælp og støtte fra nærmeste leder Adgang til hjælp og støtte fra kolleger Arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte Tema: Trivsel og kommunikation er tallet helt oppe på 43 procent en anelse højere end blandt ansatte inden for inkasso (42 procent). Mindre stolthed over arbejdspladsen I 2009 fortalte 62 procent gerne deres venner og bekendte, at deres arbejdsplads var et godt sted at arbejde. I samme type trivselsundersøgelse i 2015 svarer kun 39 procent af de finansansatte, at de gerne fortæller deres venner og bekendte, at deres arbejdsplads er et godt sted at arbejde. Hvad fremmer stress, og hvad forebygger det? Figuren er baseret på en analyse af data fra forbundets trivselsundersøgelser i 2015 og i Den viser den statistiske sammenhæng, mellem det spørgsmål der handler om stresssymptomer, og spørgsmål der handler om andre forhold på arbejdspladsen. Eksempelvis er der en stærk positiv sammenhæng mellem at må gå på kompromis med kvaliteten for at nå arbejdet og oplevelsen stresssymptomer. Omvendt er dem som oplever, at arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte, mindre stressede end gennemsnittet. De røde søjler viser forhold der ser ud til at fremme stress, de grønne søjler viser en sammenhæng, der kan virke forebyggende over for stress. De skraverede søjler viser tal fra I 2015 deltog medlemmer i undersøgelsen, i 2009 var der i alt deltagere i fire forskellige undersøgelser hen over året. Må gå på krompomis med kvalitet for at nå arbejdet Nødvendigt med højt arbejdstempo Nødvendigt at arbejde over Forebygger strees -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 X-aksen viser et mål for graden af sammenhæng mellem stress og de forskellige stressfaktorer. Skalaen går fra -1 til +1, hvor negative tal tyder på, at forholdet formindsker stressniveauet, mens positive tal indikerer en stressende effekt. 13

14 14 Trompet Det, de mange stressede og depressive egentlig skriger om hjælp til på strukturelt niveau, er, at der er noget, der må forblive stabilt siger Rasmus Willig.

15 Stress næres når kritikken afvises Tema: Trivsel 15 Det er ikke længere samfundets skyld, hvis du bliver stresset, udbrændt eller på andre måder bukker under. Og det er heller ikke arbejdspladsens. Det er blevet din egen, og det er dit eget ansvar at takle problemerne, forklarer professor i sociologi Rasmus Willig Af Mads Due Anker / Foto: Mads Teglers Du kender det. Din leder svarer på et spørgsmål eller en kritik med følgende: Jeg hører, hvad du siger, men, Nu skal vi se fremad, eller måske med et Har du nogen ide til, hvad vi skal gøre ved det? Umiddelbart kan sådanne svar virke harmløse, men de er skvulp, der fører til en større bølge af sygdomme som eksempelvis stress. For lederens svar returnerer problemerne, afmonterer kritikken og flytter dermed ansvaret over på den anden side fra leder tilbage til medarbejder, der så står med ansvaret selv. De nævnte eksempler er ikke taget ud af den blå luft, men stammer fra professor i sociologi ved Roskilde Universitet Rasmus Willigs forskning, hvor han har interviewet en lang række forskellige faggrupper om deres samtaler med ledelsen. Hvilke tendenser tegner der sig ud fra din forskning, når det gælder årsagen til, at vi bliver stressede? De svar, jeg har sporet, viser, at mange medarbejdere i dag har en fornemmelse af, at de kun kan og skal se fremad og være proaktive. Det nytter ikke noget at sætte spørgsmålstegn, rejse kritik og se sig tilbage, for så bliver man opfattet som en dinosaur, der ikke vil udvikling. Det bekymrende ved det er, at forandringerne synes at gå så hurtig nu, at man glemmer, hvad det er, der virker allerede. Mine analyser giver mig det indtryk, at mange i dag har en fornemmelse af, at de ikke længere selv sætter dagsordenen. At de ikke længere har medbestemmelse, men at de er kommet på medhør. Det vil sige, at man halser efter en dagsorden i stedet for selv at sætte den. Hvilken betydning har det? Man bliver usikker. Man bliver stresset. Jeg taler ikke for, at verden ikke skal udvikle sig. Spørgsmålet er bare, om vi på nogle områder er ved at nå en type af hastighed, hvor det kammer over, hvor accelerationen er så voldsom, at det i princippet leder til den stik modsatte intention, altså en form for deceleration. For når det går så stærkt, at vi bliver stressede, går vi jo i stå i stedet for at blive hurtigere. Men der er vel en række redskaber til rådighed for at modvirke stress? Man symptombehandler. I stedet for at se på, hvilke strukturelle problemer der leder til stress, henviser man dem, der bliver berørt af det, til en eller anden form for individuel behandling. Derved reproduceres problemet i en uendelighed. Det spørgsmål, vi må stille os selv, er, hvordan skal vi forstå det moderne menneske, som nærmest kontinuerligt må gå til psykolog for at få behandlet skadesvirkninger af stresset arbejdsliv. Jeg ser en ny type af negativ spiral, hvor man opdager, at de individuelle teknikker ikke kan håndtere problemerne, og at det så igen bliver ens egen skyld. Noget må forblive stabilt Hvorfor kan vi ikke lokalisere, hvad der grundlæggende er i vejen, og sige fra over for det? Når vi har individualiseret alle typer af problemstillinger, når det bliver den enkelte medarbejders eget ansvar, mister vi også vores blik for de strukturelle problemer, som leder til sygdomme. Vi får ikke trænet vores analytiske øje over for, hvad det er for nogle strukturelle problemer, der spiller en væsentlig rolle. For eksempel gør forandringshastigheden, at vi har svært ved hele tiden at orientere os. Det, de mange stressede og depressive egentlig skriger om hjælp til på strukturelt niveau, er, at der er noget, der må forblive stabilt. At visse områder af arbejdslivet skal stabiliseres, for at man så at sige kan forblive intakt. Ikke mindst skriger de på, at man ledelsesmæssigt begynder at lytte mere fintfølende til, hvad det er, medarbejderne udtrykker af bekymringer, i stedet for at returnere svarene, og at man også bliver nødt til at imødekomme disse bekymringer, selvom de nogle gange synes uoverstigelige. Vi må galvanisere os Stress er et stadig stigende fænomen. Hvorfor er det tilfældet, tror du? Hvis man i sit arbejdsliv ikke længere kan stå på sine tillærte erfaringer, færdigheder og evner, som man har opbygget ad åre, så mister man direkte overført sig selv. Og fordi vi lægger så meget af vores identitet i arbejdet, så mister vi også vores egen identitet eller fornemmelse for, hvem vi er som

16 16 Tema: Trivsel Du kan ikke se på mig, at jeg er syg mennesker, når vi mister vores identitet i arbejdet. Hvad har det af konsekvenser? Når vi har gjort vores eget selv til vores fossile brændstof, altså når vi hele tiden skal finde nye typer af ideer eller nye sider af os selv, som kan blive brændstof i vores egen økonomi, så leder det til udbrændthed. For hvis man ikke kan forbinde sine tidligere erfaringer med sine fremtidige forventninger, så har man formlen for, hvordan ens identitet går i stykker. Den stigende usikkerhed, som leder til, at folk bliver stressede og udbrændte, vil samtidig føre til et krav om, at vi må blive mere robuste. Vi må galvanisere vores skrøbelige identitet. Og der vil ikke længere være nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om vi bliver stressede, for det gør vi. Fra gode til tvang Hvad er fremtidsperspektiverne for stressniveauet, som du ser det? Her kommer robusthedsideen ind. Hvis jeg skal komme med en profeti, så må det være, at vi snart bliver bedt om at forpligte os til at blive mere robuste, og at vi tager vores fysiske og psykiske velbefindende meget alvorligt. Forpligtelsen består så i, at det næsten bliver tvangsforhold. Vi vil blive målt på, hvem det er der holder sig i god form. Hvem der dyrker alle reparations-nesserne for eksempel fitness og mindfulness. Først bliver de tilbudt som et personalegode, men sådanne ting plejer at vende tilbage som tvangsforhold, hvor man måske ovenikøbet bliver bedt om at skulle deltage i dem, i en forventning om at vi så bliver mere robuste og resistente, så vi ikke bukker under for det enorme arbejdspres. Men en del af min profeti går samtidig på at advare mod det. For jeg tror sådan set bare, det vil lede til, at endnu flere ikke vil klare sig, og det vil stadigvæk ikke tage hånd om det egentlige problem. Superbruger i it på jobbet og superbruger i privaten. Bankrådgiveren Turi Lykke Møller havde styr på tingene i sit liv. Lige indtil en bankfusion rev tæppet væk under hende og efterlod hende med stress, hukommelsestab og koncentrationsbesvær. I dag fortryder hun, at ingen hørte eller så, at det blev for meget Af Berit Villadsen / Foto: Kaare Viemose Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne læse en bog. Ikke føre en længere samtale. Jeg kunne ikke se en film. Jeg kunne ikke handle. Og jeg ville faktisk helst ikke uden for matriklen. Jeg ville allerhelst bare sove. Det var foråret årige Turi Lykke Møller, tidligere bankrådgiver i Østjydsk Bank, fortæller om sin oplevelse med at have stress helt inde på livet. En oplevelse, som har vendt hendes liv på hovedet. Før hun gik ned med stress, var hun den store initiativtager. Fuld af energi og gåpåmod. Og så havde hun styr på tingene. Ikke mindst på BEC s systemer, som hun har arbejdet med i 10 år i først Arbejdernes Landsbank og senere Roskilde Bank. Og det gav hende i 2009 et job i den lille midtjyske Fruering-Vidtved Sparekasse med kunder og tre nye kolleger inklusiv bankdirektøren. Sparekassen havde BEC som it-platform, og Turi blev hurtigt sparekassens it-superbruger. Hun kunne komme ind i alle systemer og gøre alting selv. Hun havde det som blommen i et æg i en sparekasse med sunde kunder og en god økonomi. Lige indtil regningen kom. Fra BEC. Og fra de første fire krakkede banker, der alle er BEC-kunder. Krakkene efterlader den lille sparekasse med en stigning på it- og driftsudgifterne på 300 procent svarende til en halv million. Det er mange penge for en sparekasse med en egenkapital på 90 millioner kroner, og sparekassen beslutter sig for at rykke ind på fusionsmarkedet, hvor den finder Østjydsk Bank, som har Bankdata som datacentral. Forandringerne står i kø Et nyt system, en ny ansættelse, nye kolleger, en ny ledelsesstil og en ny arbejdskultur. Forandringerne står i kø med fusionen. Som it-superbruger får Turi en central rolle i it-konverteringen, samtidig med at hun sammen med en kollega fortsætter med at være kundernes genkendelige ansigt udadtil i den gamle sparekassefilial. Det gik lidt for stærkt. I forhold til en normal arbejdsdag skulle jeg lave 700 ting mere, og jeg var vant til en ledelsesstil, som var meget baseret på tillid og selvledelse. Og sådan var det ikke i Østjysk Bank. Men jeg havde en ide om, at jeg nok skulle finde ud af det. Når tingene faldt på plads, skulle det nok blive fint. Vi skulle bare lige have ro på, så vi kunne koncentrere os om vores arbejde og vores kunder, siger Turi og fortsætter: Desværre gik meget af tiden med at slukke ildebrande. Vi blev ikke lært op i systemerne. Vi var konsekvent bagud. Vi fik aldrig aftalt arbejdsgangene i, hvordan det her skulle fungere, og det var en kæmpe, kæmpe fejl. Min plan var, at jeg skulle sidde i front hos kunderne og sende tingene videre, for sagsbehandlingen tog mig enormt lang tid, fordi jeg skulle sidde og læse forretningsgange. Men det gjorde man ikke. Og som tiden gik, begyndte jeg at kontrollere mig selv og kontrollere mig selv en gang til, og så begyndte jeg at glemme ting og være bange for at glemme ting.

17 trompet Turi Lykke Møller kæmper stadig med hukommelsen og koncentrationen, og hendes søvnbehov er vokset betydeligt. Hun skal gerne have ti timer for at kunne hænge sammen næste dag. 17

18 18 Tema: Trivsel Vendepunktet I dag en sygemelding og tre år senere ærgrer Turi sig over, at hun ikke i tide valgte at skifte job og tage kunderne med til en anden bank. Men det gjorde hun ikke. Loyaliteten over for den gamle sparekasse, kunderne og den gamle bestyrelse var for stor. Det samme var travlheden og det voksende fravær af overblik og overskud, som kulminerer den 21. december På vej ind til et møde med ledelsen bliver Turi overmandet af hjertebanken og koncentrationsbesvær, og hun afbryder mødet. En kollega kører med hende ud til filialen for at overdrage hendes opgaver, og derefter kører Turi hjem. Hun husker, hvordan hun tuder hele vejen fra Skanderborg ud til afdelingen og fra afdelingen hjem til matriklen i Skanderborg. Hjemme ringer hun til sin mand og fortæller, at hun ikke kan mere og er på vej i seng. Så kan Turi ikke huske mere. Hukommelsen og koncentrationen kæmper hun stadig med i dag, og hendes søvnbehov er vokset betydeligt. Hun skal gerne have ti timer for at kunne hænge sammen næste dag. Så når hendes to børn skal af sted om morgenen, er det Turis mand, som sørger for at få dem op, smurt madpakker og sendt af sted i skole. Et job, som i årevis har været en fast bestanddel af Turis job, da hendes mand, Morten, har haft mellem 100 og 180 rejsedage om året. Udbrændt Rejsedagene blev sat på standby, efter at familien fandt ud af, hvor alvorlig Turis situation var. Psykiaterens diagnose var udbrændt, men da det ikke er en godkendt diagnose, blev den officielle diagnose stress. Ifølge hendes psykoterapeut, Leif Norup, havde hun været udsat for en stresspåvirkning, som svarer til fysisk at blive kørt over af et tog og efterfølgende en damptromle. Mentalt set havde hun en krop, hvor samtlige knogler var brækket. Men man kunne ikke se det på hende. Kuren var at lade tiden gå. I starten blev jeg beordret så meget i ro, at jeg heller ikke måtte dyrke motion. Jeg skulle simpelthen bare lægge mig ned og kigge op i himmelen eller se græsset gro. Leifs mantra var, at jeg skulle fratages alle beslutninger. De eneste beslutninger, jeg skulle tage i min hverdag, var, om jeg ville have en eller to puder i ryggen. Og om jeg ville have en kop kaffe, eller jeg ikke ville. Fra at have haft fingeren på pulsen og styr på børn, hus, familie og arbejde blev Turi frataget alt ansvar. Hendes mand, Morten, fik sin sag for. Alle beslutninger og kontakt med Turi skulle gå igennem ham. Venner, familie, ja selv Turis egen familie refererede udelukkende til Morten. Farvel til vennerne Det manglende overskud betød, at familien skar drastisk ned i antallet af arrangementer, middage og så videre. Og det har resulteret i, at en del venner er røget i svinget. De er forsvundet helt af sig selv. For både blandt familie og venner har Turi typisk været initiativtageren til sociale arrangementer og fester. Tabet af vennerne har Turi skullet arbejde med. Vi har virkelig fået ryddet ud i vennekredsen. Jeg har mistet kontakten med mange af de mennesker, som jeg måske Det var ikke de mange timer, der væltede mig. Det var manglende ledelse tidligere selv ville have taget kontakten til. Og det har været hårdt. Jeg har haft en periode, hvor jeg har sørget lidt over det. Men nu tror jeg, at jeg er ved at komme til en erkendelse af, at det er sådan, det er. Heldigvis har jeg haft stor støtte af pigerne fra Ladies Circle (red. netværk for kvinder). Et af de arrangementer, Turi imidlertid valgte at deltage i, var den gamle sparekassedirektørs afskedsreception i april Hun havde brug for at sige ordentligt farvel til den tidligere bestyrelse, tidligere kolleger og kunder fra sparekassen. En af dem var Leif, en gammel kunde, hvis børn Turi har hjulpet med huskøb, lån og diverse. Som psykoterapeut kunne han godt se, at den var helt galt med Turi. Han tilbød derfor sin ekspertise, og den har Turi nydt godt af lige siden uden at bruge en krone, hvilket har været væsentligt. For det offentlige systems iver for at få Turi tilbage på arbejdsmarkedet har betydet, at Turi og hendes mand i fællesskab med både psykoterapeut og læge sidste år valgte at trække stikket til det offentlige. Farvel til sygedagpenge, arbejdsprøvninger og pres. Hjemmegående eller konsulent? I dag er Turi officielt hjemmegående. En titel, hun stadig arbejder med at definere og bruge. Ikke mindst fordi den blandt fremmede måske signalerer et bevidst valg om en livsstil og en mand, som tjener kassen. At det nærmere er en beslutning om, at Turis krop er sårbar og ikke kan holde til at blive stresset igen, siger titlen ingenting om. Ej heller at livet i familiens hus afhænger af, om Turi til januar 2016 bliver tilkendt invalidepension fra Bankpension eller ej. Turi vælger derfor nogle gange at være underviser og konsulent i bogføringssystemer frem for at være hjemmegående. Til trods for at hun reelt kun har undervist en gang i år. Sandheden er imidlertid, at hendes primære arbejde er at tage sig af sine børn og sig selv. Og det er en udfordring. Især om foråret, når alting begynder at blomstre og gro. For så bliver Turi mindet om, at haven trænger til en kærlig hånd, og at planen om et nyt badeværelse og bryggers efter syv år i huset stadigvæk ikke er blevet indfriet. For Turi vil stadigvæk gerne det hele, og det arbejder hun til stadighed med. Hun har i perioder bebrejdet både sig selv for ikke at sige stop og ledelsen i banken for at svigte en presset medarbejder. Indtil videre er hendes håb, at hun på sigt kan komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Og meget gerne på en arbejdsplads, hvor stress er noget, man taler om og forsøger at komme i forkøbet. Til sektoren og ledelsen i særdeleshed har hun et opråb: Lederne skal høre, når vi siger fra. Vi har forskellige måder at sige fra på. Det ligger i min natur at sige ja med stor begejstring. At hjælpe til og løbe lidt ekstra. Når jeg så lige så stille siger: Nej, jeg kan ikke mere, så skal de høre efter. Det var ikke de mange timer, der væltede mig. Det var manglende ledelse. Og hvor har jeg fortrudt det i dag. Jeg er 41 år gammel og får aldrig det arbejdsliv tilbage, som jeg elskede. Og det er hele vejen rundt. Det er ikke kun et spørgsmål om, at jeg ikke kan passe mit arbejde.

19 Tid til fordybelse og indsigt Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyhedsstrøm så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sektionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn. Bestil nu og prøv 10 uger for kun 19 kr. om ugen: Ring eller anvend weekendavisen.dk/19 SPAR 60 % Velskrevet viden. Hver fredag. Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste tre måneder. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

20 20 Fremtidens finans Der er et kæmpe hul i markedet Crowdfundingplatformen Lendino er på vej ud til lokalområderne og udlandet med lån. Virksomheden ser sig selv som både konkurrent og supplement til bankerne. Der er et kæmpe hul i markedet, og det har vi tænkt os at udnytte, siger Lendinos CEO, Asger Trier Bing Af Mads Due Anker / Foto: Mads teglers I Lendinos lokaler et stenkast fra Amalienborg i København står der meget passende en udstoppet grævling; et af de største rovdyr herhjemme. Lendino er på rov i den finansielle sektor. De vil med crowdfunding ændre lånemarkedet, og de har tænkt sig at bide sig fast både herhjemme og i udlandet. Vi vil lave finans på en helt ny måde med mere udgangspunkt i brugerne, end bankerne har i dag. Hvis man ser på mange af de strukturer, der ligger i en bank, har de rod i et system, der har kørt næsten uændret i hundredvis af år med en masse varme hænder i processen. Bankerne er finansielle supermarkeder, der laver rådgivning, forex, investment banking, indlån/udlån og så videre. De har utrolig mange produkter på hylderne, og de producerer dem alle sammen selv. Det er tungt, dyrt, og sådan er der ikke ret mange andre virksomheder, der fungerer, siger Asger Trier Bing, der er CEO i Lendino. I dag er der mange uhensigtsmæssige elementer i forhold til lån. Et eksempel er, at man i dag skal printe et papir og ned at stå i kø i 40 minutter i banken for at få lov til at aflevere det for derefter at gå hjem igen. Det er jo meget friktion for mig som bruger i en bank, men det er også friktion for banken, hvor der skal sidde en og tage imod og indtaste. Hos os søger man online, vi skriver under på ti sekunder, og så har Lendinos system allerede registreret det. Der er ingen friktion for brugeren og ingen friktion for Lendino. Begge parter bruger derfor få ressourcer, og prisen bliver derfor også bedre, fortæller han. krisen som afsæt Asger Trier Bing læste sammen med Andreas Christensen, der er medstifter og CMO i Lendino, på London School of Economics i 2009, hvor de undersøgte årsagerne til finanskrisen. Siden vandt de en essaykonkurrence om finanskrisen under Udenrigsministeriet og i 2013 vandt de med Lendino iværksætterkonkurrencen Venture Cup. Derefter fulgte en boksekamp på 18 måneder med tilsynet om licensgodkendelse. I dag har Lendino omkring registrerede långivere og indtil videre udstedt 15 lån. Men lånene skal blive til mange flere, da de forventer at låne 100 millioner kroner ud i løbet af de næste 12 måneder. Derfor kigger Lendino også mod udlandet ifølge Asger Trier Bing. Ambitionerne rækker langt ud over Danmarks grænser og også ud over flere sektorer. For eksempel er vi ved at bevæge os ind på boligmarkedet, ligesom vi også ser på private Crowdfunding: Der findes fire typiske former for crowdfunding: Lånecrowdfunding, som Lendino servicerer, hvor et firma søger om lån. Lånene er et klassisk produkt med standardiseret afdrag med en fast rente og tilbagebetalingsdato. Equity crowdfunding, hvor man køber medejerskab. Eksempelvis kan man lægge kroner i et firma, der er en million værd, og få et gældsbrev, der udgør 0,1 procentpoint. Findes i mange lande som USA, England, Sverige og Tyskland, men er ikke en mulighed i Danmark, skønt det er en god mulighed for iværksættere at rejse penge på ifølge Asger Trier Bing. Donations, eller pre-production, hvor eksempelvis et band vil rejse et bestemt beløb til at indspille et album, og når det er færdigt så sender det til dem, der har doneret. Kickstarter, Indiegogo med flere er eksempler på platforme, hvor man kan sælge produktet, før man producerer det. Klassisk donation som Støt Afrika eller Knæk Cancer, hvor folk sender sms eller på andre måde giver penge til et formål, de vil støtte.

21 Fremtidens finans 21 lån. Der er et kæmpe hul i markedet, og det har vi tænkt os at udnytte, siger han. Demokratisk perspektiv Lendino er på en og samme gang konkurrent og supplement til bankerne. Konkurrent på lån på 4-10 procent og supplement, fordi de gerne vil arbejde sammen med bankerne på andre områder. Således har Fælleskassen lånt penge ud på platformen, ligesom Nordea-direktør Peter Lybecker på Folkemødet talte i rosende vendinger om Lendino og crowdfunding, som han mener kan være med til at rejse kapital til virksomheder, som bankerne ikke selv vil servicere. Men supplementet går videre end det, for hvor bankerne mister interessen, ser Asger Trier Bing muligheder. Især i de dele af landet, der ligger ude ved kanterne. Der er færre og færre banker til at servicere lokalområderne, der dermed bliver dårligere stillet. Det er et stort problem og netop med til at skubbe til transitionen, hvor folk rykker fra land til by, fordi der ingen infrastruktur er. Så det er vigtigere end nogensinde, at man får lavet nogle nye produkter, der netop kommer ud til lokalsamfundet, og vi er i gang med projekter på Bornholm og andre lokalområder, siger Asger Trier Bing. Der er rigtig mange långivere i lokalområderne, der kender virksomhederne og derfor gerne vil være med til at låne dem penge, hvor bankerne siger nej. Vi ser en stor del demokrati i det, vi laver. Det er netop, at den lille mand får den samme deal på vores platform, uanset om han kommer med kroner eller en million. Der bliver ikke forskelsbehandlet, forklarer han og giver et eksempel på, hvordan Lendino også kunne agere som markedsplads for lån. Lad os for eksempel sige, at bageren får lån via Lendino, så kommer vi ud med en skærm til hans vindue. Her vil alle kunne se, Vi vil lave finans på en helt ny måde med mere udgangspunkt i brugerne, end bankerne har i dag, siger Asger Trier Bing, CEO i Lendino. Lendino Lendino er en markedsplads for lån, hvor private og professionelle investorer kan låne direkte til kreditværdige virksomheder. Når lånene udstedes og tilbagebetales, tager Lendino et administrationsgebyr. Lendino er den første crowdfundingplatform, der fik licens i Danmark. hvem der låner bageren penge. Næste måned kan det være, at skærmen står hos slagteren. Dermed kan lokalbefolkningen støtte de virksomheder, de synes om og tror på. Altså er de med til at stemme med deres penge, forklarer han. Søger erhvervsrådgivere Lendino har i dag fire fastansatte. Asger Trier Bing forventer, at Lendino inden for et år har omkring ti. Derudover har Lendino omkring 50 registrerede ambassadører, som de kalder dem. Det er tidligere erhvervsrådgivere, direktører fra rådgivningshuse, advokater og andre, med indblik i den finansielle sektor. De er med til at finde cases, der kan blive finansieret på Lendino-platformen. Og vi vil gerne have flere ambassadører med gode netværk, da de kan bidrage til at rejse mere kapital til virksomhederne og være med til at udbrede ideen om crowdfunding.

22 22 arbejdspladsen Her lånes der mange penge ud Ekspres Bank, der leverer finansieringsløsninger til handelslivet og lån og kredit direkte til forbrugerne, oplever øget vækst i overskud, udlån og antal medarbejdere. Sammensætningen af mange små kundeengagementer førte banken, der er ejet af BNP Paribas Personal Finance, godt gennem krisen Af Carsten Jørgensen / Foto: Nana Reimers Mange pengeinstitutter har store indlånsoverskud, som de hellere end gerne vil gøre indhug i ved at låne penge ud til kunderne. Men lånelystne kunder spejder man oftest langt efter. Den situation oplever man ikke i Ekspres Bank. På 2. sal i en gulstenskontorbygning få hundrede meter fra Høje-Taastrup Station ekspederer 145 medarbejdere i gennemsnit omkring låneansøgninger hver dag året rundt. Mere end låneansøgninger behandler man om året, og dermed er Ekspres Bank blandt de førende udbydere af lån til private på det danske marked. Vi har både produkter, der er billigere, og produkter, der er dyrere end de traditionelle banker. Og vi er dermed konkurrencedygtige på de mest udbredte lån til private i størrelsesordenen kroner, siger John Poulsen, der er administrerende direktør i Ekspres Bank. Med flere end samarbejdspartnere, som man leverer finansieringsløsninger til (blandt andre Dansk Supermarked, Vi er i skarp konkurrence med bankerne om at kapre dygtige finansfolk, men det er min opfattelse, at mange er mere tiltrukket af at arbejde i en mere flad organisation, som vi har her, i forhold til at arbejde i et større pengeinstitut med skarpt opdelte divisioner og mere hierarki John Poulsen, direktør Vi har ikke store kundeengagementer i millionklassen som andre banker, og derfor har vi ikke samme følsomhed, hvis enkelte kunder går ned, siger John Poulsen, direktør i Ekspres Bank. Jysk og Elgiganten), og de mange tusind privatpersoner, som man yder lån og kredit til, er Ekspres Bank blandt de største aktører inden for forbrugerfinans. Overskuddet i 2014 løb op i 122,6 millioner kroner mod 80,1 millioner kroner året før, og det samlede udlån steg med knap to procent sidste år til 3,166 milliarder kroner. Væksten giver sig også udslag i, at man ansætter flere medarbejdere. I dag er vi 145 ansatte, mens vi for få år siden beskæftigede 110. Vores medarbejdere har meget forskellige baggrunde. Nogle er bankuddannede ligesom jeg selv, andre har en fortid inden for kundeservice i detailhandel. Vi har også en del specialister inden for it, finance og marketing, og vi beskæftiger også en del studerende, fortæller John Poulsen, der har været direktør i Ekspres Bank siden Krisen gjorde kun lidt ondt Da han blev ansat, var banken ejet af Danske Bank, men i 2005 overtog franske LaSer Group Ekspres Bank, og siden er La- Ser Group blevet en del af BNP Paribas Personal Finance, der er en af Frankrigs største finanskoncerner med aktiviteter i mere end 30 lande.

23 Man bliver respekteret som menneske her på stedet, siger Marina Vistrup, der er Internal Risk Controller. arbejdspladsen 23 John Poulsen har også siddet ved roret under finanskrisen. Nogle ville sikkert gætte på, at Ekspres Bank tabte mange penge under krisen på kunder, som ikke kunne betale deres lån tilbage, men ifølge John Poulsen blev banken ikke nær så hårdt ramt som de fleste almindelige pengeinstitutter: Vi har ikke store kundeengagementer i millionklassen som andre banker, og derfor har vi ikke samme følsomhed, hvis enkelte kunder går ned. Selvfølgelig har vi haft nogle tab, fordi en række privatkunder ikke var i stand til at tilbagebetale lån på grund af arbejdsløshed og lignende, men det er kun en mindre delmængde af vores samlede kundemængde, der blev hårdt ramt. Vækst i Norge Ekspres Bank formidler lån til private via hjemmesiden, og denne udvikling med, at kunderne får nemmere og nemmere adgang til lån og finansiering via nettet, vil fortsætte. Det er afgørende for os at være relevant for kunderne, når deres behov for finansiering opstår. Vi tror på, at vi kan vækste mere i Danmark i de kommende år, og så har vi også øget vores fokus på Norge, hvor lånebeløbene til private forbrugere er noget højere end i Danmark. Vi har udvidet vores afdeling for Norge og forventer en betydelig vækst i de kommende år, forklarer John Poulsen. Flad organisation Ekspres Bank har ifølge direktøren ingen problemer med at tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere fra såvel finanssektoren som fra andre brancher. Vi er i skarp konkurrence med bankerne om at kapre dygtige finansfolk, men det er min opfattelse, at mange er mere tiltrukket af at arbejde i en mere flad organisation, som vi har her, i forhold til at arbejde i et større pengeinstitut med skarpt opdelte divisioner og mere hierarki, siger John Poulsen. Ekspres Banks bestræbelser på at være en attraktiv arbejdsplads blev understreget i efteråret, hvor man indgik en ny virksomhedsoverenskomst, der moderniserede og forbedrede medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Stolt af arbejdspladsen Marina Vistrup er blandt de mest erfarne medarbejdere i Ekspres Bank. Hun kom til bankens Kundeservice i 2000 efter forinden at have arbejdet i Nordea i en årrække. Jeg er stolt af arbejdspladsen og brænder for at arbejde her. Det gik for alvor op for mig, da jeg for nogle år siden sad til jobsamtale i en anden virksomhed. Det, de kunne tilbyde mig dér, matchede overhovedet ikke det, jeg har her, siger Marina Vistrup, der i dag er Internal Risk Controller i Ekspres Banks Risk-afdeling og blandt andet fungerer som bindeled til Kundeservice. Man bliver respekteret som menneske her på stedet. Jeg selv har en god dialog med kolleger og ledelsen, og det fornemmer jeg også, at mine kolleger har, tilføjer hun og fremhæver blandt andet julefrokost, juletræsfest for medarbejdernes børn, attraktive personalelån og muligheden for flekstid blandt de goder, Ekspres Bank tilbyder medarbejderne. Marina Vilstrup er så glad for sit arbejde, at hun ikke umiddelbart kan forestille sig at skifte til en anden arbejdsplads. Jeg satser på at skulle gå på pension herfra, siger hun og smiler.

24 24 arbejdspladsen Forhandlingen af en ny overenskomst var en succes. Vi havde et efterslæb på en del ting i forhold til andre finansvirksomheder, som der blev rettet op på, siger Per Brobakke, den ene af Ekspres Banks to tillidsmænd. Overenskomst betød flere medlemmer Nogle medarbejdere i Ekspres Bank fik sidste efterår et ekstra pengebeløb udbetalt. Det skyldtes, at bankens ledelse og tillidsmænd sidstnævnte med støtte fra forbundets forhandlingskonsulenter indgik en ny virksomhedsoverenskomst. Forhandlingen af en ny overenskomst var en succes. Vi havde et efterslæb på en del ting i forhold til andre finansvirksomheder, som der blev rettet op på. Resultatet betød også, at flere medarbejdere efterfølgende meldte sig ind i forbundet, siger Per Brobakke, der er tillidsmand i Ekspres Bank. I februar stiftede medarbejderne i Ekspres Bank en faglig personaleforening, hvor Per Brobakke blev valgt som formand, og hvor man nu inviterer medlemmerne til kaffemøde en gang i kvartalet. Alt dette er sket inden for det første år, hvor Per Brobakke har været tillidsmand. Jeg ønskede nye udfordringer og havde læst om forbundets tillidsmandsuddannelse og besluttede mig for at gå den vej i begyndelsen af 2014 og tage uddannelsen, fortæller Per Brobakke, der har været i Ekspres Bank i fem år og er en del af den norske afdeling på otte personer, der udbyder lån til privatkunder i Norge. At Per Brobakke skulle havne i Ekspres Bank, lå ikke umiddelbart i kortene, da han for 14 år siden flyttede fra Norge til København for at læse historie på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede jeg med research, og da en ven i den norske afdeling her fortalte mig om mulighederne i Ekspres Bank, blev jeg interesseret i at arbejde med finansiering. Og det har jeg ikke fortrudt, siger Per Brobakke, der ligesom Marina Vilstrup roser arbejdsmiljøet i Ekspres Bank: Vi har det sjovt sammen kollegerne imellem, og forholdet til ledelsen er udmærket. Fakta om Ekspres Bank Ekspres Bank blev etableret i 1987 som resultat af et samarbejde mellem Handelsbanken og Dansk Supermarked. I dag er den ejet af den franske finanskoncern BNP Paribas Personal Finance, der er repræsenteret i mere end 30 lande, beskæftiger over medarbejdere og håndterer cirka 27 millioner kunder. Ekspres Bank leverer finansieringsløsninger til flere end samarbejdspartnere (for eksempel Dansk Supermarked, Jysk og Elgiganten) og tilbyder lån og kredit til private personer i Danmark og Norge. Ekspres Banks hovedkontor er placeret i Taastrup, og i alt beskæftiger man 145 medarbejdere.

25 MASTERUDDANNELSER FRA AALBORG UNIVERSITET MASTER I SOCIALPSYKOLOGI OG LÆRING Til dig, der arbejder inden for sundhedsog socialområdet som fx sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog. Du opnår indsigt i socialpsykologiske, organisatoriske og individuelle processer, der fremmer motivation, trivsel og læring - både hos dig som medarbejder og hos de borgere, du arbejder med. SEMINARER I AALBORG SOL.EVU.AAU.DK MASTER I LÆREPROCESSER For dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvikling, klinisk vejledning mv. Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring. Flere specialiseringsmuligheder på 2. studieår. Gode muligheder for at læse enkeltfag. SEMINARER I AALBORG MLP.EVU.AAU.DK MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI Til dig, der som leder eller konsulent arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling. Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling. SEMINARER I AALBORG LOOP.EVU.AAU.DK IT-UDDANNELSE OG BRUGERTRÆNING Modul fra Master i IT, der retter sig mod it-medarbejdere, it-konsulenter m.fl. Du opnår metoder til at designe effektive uddannelsesprogrammer, som tilpasses netop de uddannelsesbehov, som en konkret systemimplementering kræver. Du opnår kompetencer til at arbejde med coaching, kompetenceudvikling og vejledninger, der er tilpasset din organisation. MASTER-IT-VEST.DK MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING Til dig, der arbejder med HR, undervisning, procesledelse og forandringsledelse. Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces. Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. SEMINARER I AALBORG / KØBENHAVN MOC.EVU.AAU.DK ANSØGNINGS- FRIST 1. NOV STUDIESTART FEB EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE (KL ) [email protected]

26 26 Trompet Ebh Bank krakket Hvor blev medlemmerne af? Kønsfordeling: Mænd: 36 pct. Kvinder: 64 pct. EBH BANK A/S 269 medlemmer i forbundet pr. 1. juli 2008 EBH Bank krakker 21. november 2008 Øvrige virksomheder i finanssektoren: medlemmer i forbundet pr. 1. juli 2008 Medlemsskab 1. april 2015: 66% (178 personer) er stadig medlem Øvrige virksomheder: 82 pct. ( personer) er stadig medlem 1. april 2015: 34% (91 personer) er ikke længere medlem Øvrige virksomheder: 18 pct. (7.940 personer) er ikke længere medlem mænd er mest trofaste Mænd: 32% er ikke længere medlem Kvinder: 35% er ikke længere medlem beskæftigelse Heraf er 86% (154 personer) i beskæftigelse [Gennemsnitsalder: 47 år] Øvrige virksomheder: 83 pct. ( personer) i beskæftigelse Øvrige virksomheder: 14 pct. (5.281 personer) pensioneret Heraf er 10% (17 personer) pensioneret [Gennemsnitsalder: 56 år] Heraf er 4% (7 personer) uden job Øvrige virksomheder: 3 pct. (1.073 personer) uden job sektortilknytning Heraf er 85% (131 personer) ansat i finanssektoren Kønsfordeling: Mænd: 35 pct. Kvinder: 65 pct. Øvrige virksomheder: 96 pct. ( personer) ansat i finanssektoren Heraf er 15% (23 personer) ansat uden for sektoren Kønsfordeling: Mænd: 47 pct. Kvinder: 53 pct. Øvrige virksomheder: 4 pct. (1.305 personer) ansat uden for sektoren Der var mange kolleger, som havde det skidt, da vi blev overtaget af iel Stabilitet. Jeg tror ikke engang, de begyndte at søge andet arbejde. De sad bare og ventede Villy Lindhard Thomsen, pensioneret tillidsmand fra EBH Bank.

27 Sparekassen Thy køber EBH i Frøstrup og Vesløs. Sparekassen Midtfjord (nu Jutlander Bank) overtager EBH i Aggersund. Sparekassen Himmerland overtager EBH s hovedsæde i Fjerritslev. Sparekassen Vendsyssel køber EBH i Brovst. Spar Bank 29. (nu Spar 06. Nord Bank) overtager dele af EBH i København trompet iel Stabilitet i Aalborg lukker EBH Bank krakker og bliver 11. første kunde i iel Stabilitet. Sparekassen Himmerland (nu Jutlander Bank) køber EBH i Århus. Nørresundby Bank (nu Nordjyske Bank) overtager EBH i Gjøl. Sparekassen 18. Vendsyssel køber 05. yderligere tre filialer i Tranum, Skovsgaard og Halvrimmen. iel Stabilitet flytter fra Fjerritslev til Aalborg. Lindorff køber EBH service og koncernens tyske datterselskaber. Afviklingsbanken EBH Bank fusionerer med Løkken Sparbank, med EBH som den fortsættende bank. SÅDAN HAR VI GJORT Da EBH Bank krakkede den 21. november 2008, var den cirka landets 50. største bank. EBH-koncernen havde dengang godt 300 medarbejdere, hvoraf cirka 166 var beskæftiget i bankdelen. 269 af de godt 300 EBH-medarbejdere var på kraktidspunktet medlem hos forbundet. I dag, syv år efter krakket, har Magasinet fundet frem til, hvor medlemmerne fra dengang er i dag, og hvordan de har klaret sig i forhold til resten af forbundets daværende medlemmer, som var ansat i Ifølge forbundets medlemsdatabase er 66 procent af medlemmerne fra den tidligere EBH-koncern stadig medlem i dag. Godt 86 procent af medlemmerne fra EBH er stadig i beskæftigelse, heraf er mere end hver 7. (15 procent) af dem beskæftiget uden for den finansielle sektor og går under betegnelsen individuelle medlemmer. 10 procent af medlemmerne fra EBH er i dag pensionerede, og 4 procent ledige. Ledigheden er et procentpoint højere for de tidligere EBH-medarbejdere end for resten af sektoren. Vi har talt med fem af dem. (Læs også de næste sider). Hvor er størstedelen af medlemmerne fra EBH i dag? Lindorff 27 Jutlander Bank 25 Uden for sektoren 23 Midt Factoring 18 Sparekassen Vendsyssel 14 Sparekassen Thy 11 Carsten Sørensen Alder: 46 år (19 år i EBH) Bopæl: Fjerritslev Nuværende stilling: Souschef i Sparekassen Vendsyssel i Fjerritslev Daværende stilling: Privatrådgiver i EBH Banks hovedsæde i Fjerritslev Vejen fra EBH: Kommer til Sparekassen Himmerland, som i 2009 køber EBH s hovedsæde i Fjerritslev. Skifter til Sparekassen Vendsyssel i Fjerritslev ultimo Mette Kok Jensen Alder: 47 år (10 år i EBH) Bopæl: Fjerritslev Nuværende stilling: Administrationsmedarbejder på et dagtilbud for udviklingshæmmede i Vesthimmelands Kommune. Daværende stilling: Kreditkonsulent i EBH service i Fjerritslev Vejen fra EBH: Kommer til Lindorff, som i 2010 køber EBH service. Stopper ultimo 2013 og starter i januar 2014 i VesthimmerlandsKommune. Klavs Poulsen Alder: 42 år (16 år i EBH) Bopæl: Fjerritslev Nuværende stilling: Afdelingsdirektør for Sparekassen Thys nyåbnede filial i Thisted for fjernkunder Daværende stilling: Afdelingsdirektør for EBH s filialer i Frøstrup og Vesløs Vejen fra EBH: Kommer til Sparekassen Thy, som køber EBH i Frøstrup og Vesløs i marts Bliver afdelingsdirektør i Sparekassen Thys nyåbnede filial i Thisted i Villy Lindhard Thomsen Alder: 63 år (24 år i EBH) Bopæl: Skovsgaard, 15 kilometer fra Fjerritslev Nuværende stilling: Pensionist Daværende stilling: Tillidsmand Vejen fra EBH: Fulgte med EBH Bank over i iel Stabilitet, hvor han blandt andet arbejdede i pantebrevsafdelingen. Blev frivilligt opsagt, da iel Stabilitet omkring den 1. oktober 2009 flyttede fra Fjerritslev til Aalborg. Lene Mejlholm Alder: 51 år (3 år i EBH) Bopæl: Aabybro Nuværende stilling: Hjemmegående Daværende stilling: Privatog erhvervsrådgiver i EBH Bank på Gjøl Vejen fra EBH: Kommer til Nørresundby Bank, som i 2009 køber EBH på Gjøl. Da filialen lukker, flytter hun i 2010 til Nørresundby Bank i Aabybro. Bliver fyret i Er hjemmegående.

28 28 ebh bank krakket En brat opvågning Det var som en uvirkelig drøm, da EBH Bank i efteråret 2008 krakkede. Men det blev hurtigt hverdag igen, da banken blev første kunde hos iel Stabilitet, som splittede EBHkoncernen op og spredte medarbejderne for alle vinde Af Berit Villadsen Jeg fik meldingen om bankens kollaps klikkende ind på min telefon klokken 7.00 om morgenen på Mallorca. Og jeg kan huske, jeg tænkte: Det er løgn! Vi fik at vide, at det gik godt, og vi tjente gode penge, selvfølgelig var der udfordringer, men at det skulle gå så vidt, det havde ingen på fornemmelsen, siger Carsten Sørensen, tidligere privatrådgiver i EBH Banks hovedsæde i Fjerritslev og nuværende souschef i Sparekassen Vendsyssel i Fjerritslev. På papiret gik det rigtig godt for den nordvestjyske EBHkoncern med bankhovedsæde i Fjerritslev. Siden 2001 og frem opkøbte EBH flere selskaber og udvidede sit forretningsområde til blandt andet også at omfatte virksomhed med pantebreve, ejendomme og inkasso, og banken præsenterede det ene rekordregnskab efter det andet. Forretningen skulle udvikles hele tiden. Der var mange ideer og tiltag, som blandt andet resulterede i alle de datterselskaber, der var. Der var gang i den, og det var supergodt dengang, for som medarbejder kendte vi jo ikke den reelle substans i selskaberne, siger Lene Mejlholm, tidligere privat- og erhvervsrådgiver i EBH Bank i Gjøl og i dag hjemmegående. Medarbejderne blev også inddraget i ledelsens ekspansive strategi. Et år inden banken krakkede, hyrede ledelsen den succesfulde håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek til at komme og tale om vindermentalitet, og medarbejderne fik hans bog Tro på dig selv i et specialdesignet sølvomslag, som medarbejderne kunne spejle sig i. Bogens origi- naltitel var ændret til Vi tror på dig og Vi bygger videre på en succeshistorie. Prøveklud i iel Stabilitet Succeshistorien stoppede imidlertid brat den 21. november Godt to måneder efter Roskilde Banks krak måtte EBHkoncernen også smide håndklædet i ringen. Men mens Roskilde Bank i første omgang blev overtaget af Nationalbanken, blev EBH og dens godt 300 medarbejdere den første kunde i statens nystiftede afviklingsselskab, iel Stabilitet, som valgte at sælge filialerne enkeltvis. Og det var en speciel oplevelse. Flere pengeinstitutter var ovre at kigge på os og vores kunder. Det var ubehageligt. De sagde pænt goddag, men det var ikke mig, de snakkede med om mine kunder. Jeg var fuldstændig kørt ud på et sidespor, og det undrede mig lidt, at de ikke orienterede sig lidt og spurgte os medarbejdere, hvad vi havde at sige, siger Lene Mejlholm. Jeg var overrasket over den måde, vi blev afviklet på. At banken blev solgt i bidder og ens netværk pludselig blev skilt ad i atomer. Vi var prøveklud for, hvad staten skulle stille op med sådan en butik, og jeg ville ønske, at vi ikke havde været den første bank under iel Stabilitet, så kunne vi måske være blevet solgt som et hele. For det var et stærkt hold med nogle gode kunder, så der var noget at bygge på, siger Klavs Poulsen, daværende afdelingsdirektør i EBH Banks filialer i Frøstrup og Vesløs og nuværende afdelingsdirektør i en

29 ebh bank krakket 29 Fakta: Hvilke afdelinger eksisterer stadig i dag? (de røde eksisterer ikke længere). Efter krakket blev EBH Banks 11 danske filialer fordelt på i alt 6 pengeinstitutter. Ud af de 11 oprindelige filialer er der i dag kun 3 tilbage. Sparekassen Thy: Frøstrup og Vesløs Nordjyske Bank via Nørresundby Bank: Gjøl Jutlander Bank via tidligere Sparekassen Midtfjord og Sparekassen Himmerland: Aarhus, Aggersund og Fjerritslev Sparekassen Vendsyssel: Brovst, Halvrimmen, Skovsgaard og Tranum Spar Nord via tidligere Spar Bank: København. Fakta om EBH Bank: Det var ikke sjovt at arbejde under iel Stabilitet, for der handlede det om at sidde stille og roligt og lade folk komme ind ad døren af sig selv. Det var fuldstændigt modsat af, hvad vi var vant til i banken" Egnsbank Han Herred blev grundlagt i 1992 som en fusion af Han Herreds Sparekasse (grundlagt 1858) og Fjerritslev Bank A/S (grundlagt 1898), i 2005 skiftede banken navn til EBH. Da banken krakkede den 28. november 2008, havde den 11 filialer i Danmark: Aarhus, Aggersund, Brovst, Fjerritslev, Frøstrup, Gjøl, Halvrimmen, København, Skovsgaard, Tranum og Vesløs. Banken havde desuden flere datterselskaber, blandt andet EBH, EBH Pantebrevsbørs og Deutsche EBH. Carsten Sørensen, souschef i Sparekassen Vendsyssel og tidligere privatrådgiver i EBH Bank. nyåbnet filial i Sparekassen Thy i Thisted. Det tog iel Stabilitet to år at sælge EBH-koncernen. Ni salgsrunder skulle der til. Seks pengeinstitutter tog hver sin bid af bankens filialnet, mens inkassoselskabet Lindorff overtog EBH service, som i flere år fungerede som bankens guldæg. Lokalsamfundet lukkede ned I dag, syv år efter krakket, er bankens medarbejdere spredt for alle vinde. Ifølge bankens tillidsmand, Villy Lindhard Thomsen, som i dag er pensioneret, blev kun godt 60 af de 166 bankmedarbejdere i koncernen solgt med filialerne. Resten, inklusive de godt 144 medarbejdere i datterselskaberne, fortsatte med at afvikle kunderne i iel Stabilitet, hvor de i takt med afviklingen blev fyret, fik nyt job i eller uden for sektoren, tog uddannelse eller noget helt fjerde. Afdelingsdirektør Klavs Poulsen var en af de heldige, som blev solgt videre til Sparekassen Thy, hvor han stadig er i dag. Han var glad for at komme videre til et lokalt pengeinstitut med fokus på lokalsamfundet og det lokale forenings- og kulturliv. Som bosat i Fjerritslev har han på egen krop mærket fraværet af EBH og ikke mindst den guldrandede EBH-fond, som banken i sidste ende drænede. EBH-banken var allemandseje. Den havde stor betydning, og Finn Strier Poulsen (bankdirektøren, redaktionen) blev kaldt bykongen. Det var en succeshistorie, som satte nye ting i gang, og EBH Fonden havde stor betydning for lokalområ- det. Den gav de lokale foreninger et økonomisk råderum til at lave aktiviteter, du ellers ikke havde mulighed for at lave i et område som Fjerritslev. EBH havde derfor også mange ambassadører. Og lige indtil det sidste sagde lokalbefolkningen, du må ikke sælge din aktie. De skal nok overleve. I dag er der et stort, sort hul tilbage, og mange føler, at vi er blevet fattigere i området, fortæller Klavs Poulsen. Unikt sammenhold I modsætning til medarbejderne i Roskilde Bank har de adspurgte medarbejdere i EBH aldrig haft problemer med at færdes i lokalområdet eller i den lokale brugs efter krakket. Kundernes frustration og vrede over tabet af aktier, pensionsopsparinger med mere har primært været rettet mod bankens ledelse, en ledelse, medarbejderne i dag har delte meninger om. Der var frihed under ansvar, og der blev gjort meget for medarbejderne, og de er alle enige om, at EBH-holdet var noget helt særligt. Tiden i EBH Bank vil aldrig gå i glemmebogen. Vi havde et unikt sammenhold. Vi kendte hinanden. I dag tager det lang tid, før jeg lærer alle mine kolleger at kende med navns nævnelse. I EBH Bank kunne jeg huske samtlige navne. Hvordan det lykkedes, kan jeg ikke svare på, men det kunne jeg bare. Vi vidste, hvem hinanden var i hele filialnettet. Og jeg snakker stadigvæk med folk fra dengang, uanset om de er i bankverdenen eller er kommet videre på anden vis, siger Carsten Sørensen.

30 30 afkast Bedre tider for bankaktionærer Efter en opbremsning i udbyttebetaling til bankaktionærerne under finanskrisen er kurven vendt, viser en gennemgang af de større bankers årsregnskaber. Udbytterne er højere end niveauet fra før krisen, og der lyder også optimistiske toner for det kommende år Af Hans-Henrik Lærke Efter nogle magre kriseår fandt en del banker i år igen mulighed for at dele ud af deres overskud og sende penge ned i investorernes lommer. Det er et skifte i forhold til de trange år under krisen, hvor eventuelle overskud skulle bruges til konsolidering, så nye krav og regler kunne overholdes. Desuden var det i perioden fra 6. oktober 2008 til 30. september 2010 ligefrem forbudt for bankerne at dele ud af overskuddet som følge af statsgarantien i Bankpakke 1. Nu lysner det for bankaktionærerne. Bankerne er mere robuste, kurven er vendt, og omfanget af udbytteudbetalinger overgår det, man så i 2007, som det fremgår af tabellen her på siden. Ifølge seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull skal man dog være påpasselig med at læse for meget ind i tallene. Man kan i hvert fald sige, at bankerne har været tilbageholdende med at udbetale udbytter, men de er nu igen begyndt at performe. Når de optimerer deres afkast, giver det dels glade investorer, dels gode nøgletal, siger han. Foruden krav og restriktioner hænger fraværet af udbyttebetaling for en del banker sammen med, om de brugte et eventuelt overskud på at opkøbe forretningsmæssige udvidelser såsom andre banker eller kreditforeninger. Eksempelvis har politikken i Jyske Bank gennem mere end 10 år været, at der ikke betales udbytte. I stedet har man ad tre omgange (2009, 2012 og 2014) spurgt aktionærerne, om de ville købe flere aktier, hvilket har muliggjort opkøb og en udvidelse af bankforretningen. Aktionærernes mulighed for at tjene på Jyske Bank-aktien er at sælge, såfremt kursen stiger. Fremgangen kan fortsætte i 2015 I juni offentliggjorde Nationalbanken sin halvårlige stresstest af de danske banker. I en pressemeddelelse hed det: De fleste banker har lagt finanskrisen bag sig. Bankerne har generelt en høj likviditetsoverdækning, nedskrivningerne er faldende, og kapitaliseringen er øget. Lars Krull ser heller ingen grund til at betvivle, at bankerne klarer sig godt. Vi ved, at 2015 er startet godt. Vi er langt inde i året, og optimismen er ikke korrigeret, siger han. Dermed kan der være lagt i ovnen til, at bankaktierne i Voksende aktieudbytte i bankerne Gruppe *2007 **2008 ** Danske Bank Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 10 kr.). 8, ,00 0,00 0,00 2,00 5,50 Nordea Bank Danmark Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 100 kr.). 44,00 30,00 15,00 67,00 0,00 0,00 35,00 110,00 Jyske Bank Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 10 kr.). 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sydbank Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 10 kr.). 3, ,00 0,00 0,00 0,00 7,08 Arbejdernes Landsbank, A/S Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 100 kr.). 20, ,00 8,00 35,00 20,00 15,00 Danske Andelskassers Bank A/S*** Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 10 kr.) ,00 0,00 0,00 0,00 Ringkjøbing Landbobank Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 5 kr.). 30, ,00 13,00 14,00 25,00 26,00 Saxo Bank A/S Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 1 kr.). 1, ,86 3,70 0,00 0,00 0,00 Spar Nord Bank A/S Udbytte pr. aktie i kr. (stykstørrelse 10 kr.). 3, ,00 0,00 0,00 1,00 1,60 Vestjysk Bank A/S Udbytte pr. aktie i kr. 5, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 (stykstørrelse 10 kr. Fra 2013 = 1 kr.) Bemærk: Forskelle i aktiernes stykstørrelse. * Årstallene angiver det regnskabsår, som ligger til grund for udbetalingerne. ** Fra 6. oktober 2008 til 30. september 2010 var det ikke tilladt at udbetale udbytte på grund af statsgaranti i Bankpakke 1. *** Danske Andelskassers Bank blev først aktieselskai 1/ Udeladelser: Nykredit er ejet af Foreningen Nykredit (ikke aktionærejet) og betaler derfor ikke udbytte. I Alm. Brand A/S udgør Alm. Brand Bank mindre end 10 procent og er derfor ikke medtaget. Sparekassen Sjælland og Sparkassen Kronjylland hører også til i bankgruppe 2, men er ikke aktieselskaber. Derfor er de udeladt i skemaet. (Kilde: Årsregnskaberne og de enkelte pengeinstitutter)

31 afkast 31 Forventet udbyttebetaling i 2015 Gruppe Danske Bank Nordea Bank Danmark Jyske Bank Sydbank Arbejdernes Landsbank, A/S Mellem procent 75 procent for Nordea AB, ingen udmeldinger for Nordea Bank Danmark. Forventer ikke udbytte (Udbyttepolitikken i mere end 10 år) Mellem procent Det er bankens politik af fortsat udbetale udbytte, dog betinget af årets resultat og andre kendte forhold. Danske Andelskassers Bank A/S Udbytte på sigt, men ikke i Ringkjøbing Landbobank Stabilt udbytte. Aktietilbagekøb/ekstraordinært udbytte benyttes til løbende regulering af risiko og vækstmuligheder. Saxo Bank A/S - Spar Nord Bank A/S Forudsat at de strategiske kapitalmål er opfyldt, udloddes 33% af nettooverskudet. I tilfælde af manglende værdiskabende investeringer vil ekstraordinær udbytte/aktieopkøb gennemføres. Vestjysk Bank A/S Intet. Banken er fortsat influeret af statsligt kapitalindskud og derfor begrænset i forhold til udbytte. Udeladelser: Nykredit er ejet af Foreningen Nykredit (ikke aktionærejet) og betaler derfor ikke udbytte. I Alm. Brand A/S udgør Alm. Brand Bank mindre end 10 procent og er derfor ikke medtaget. Sparekassen Sjælland og Sparkassen Kronjylland hører også til i bankgruppe 2, men er ikke aktieselskaber. Derfor er de udeladt i skemaet. (Kilde: Årsregnskaberne og de enkelte pengeinstitutter) (Kilde: Årsregnskaberne og de enkelte pengeinstitutter) 2016 på baggrund af regnskabet for 2015 kaster et pænt udbytte af sig. Rundtomkring i bankerne er der opstillet målsætninger for udbetalinger. Disse er dog betinget af, at årets resultat lever op til forventningerne. De største armbevægelser i den henseende findes hos nogle af de tunge drenge blandt landets banker. Og i Nordeas tilfælde vil målsætningen få yderligere et nøk op i de efterfølgende år, hvis udmeldingerne fra bankens kapitaldag i slutningen af maj kommer til at holde stik. Her blev en ny målsætning på 75 procent meldt ud, ikke for Nordea Danmark, men for moderselskabet Nordea AB. I tillæg til bankernes forventninger om udbyttebetaling bliver der enkelte steder også barslet med tanker om at tilbagekøbe egne aktier for dernæst at annullere dem. På den måde gør man aktiebeholdningen mindre. Banker køber ikke, fordi de vil have aktierne selv, de køber, fordi færre aktier understøtter kursen. Og så medfører det, at fremtidig indtjening skal deles med færre, og dermed stiger øgning per aktie for de tilbageværende aktionærer, forklarer Lars Krull. Søg om gratis uddannelse gennem kompetencepuljen Er du ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med FA, så har du nu mulighed for at søge om uddannelse, der kan højne dit kompetenceniveau. Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor. På kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag. Læs mere på

32 32 Klumme Helt ind på kroppen af kunderne! Af Niels Elmark Jeg har en ven, Chris, som er Innovation Technologist i Lloyds Bank her i London, og som stolt flasher sit Pebbleur. Pebble er et smartwatch, der kom på markedet for to år siden og især gør sig bemærket ved, at selskabets startkapital på 10 millioner dollars blev hentet gennem den første store crowdfundingkampagne på Kickstarter i Det er afgjort et cool ur, som voksede ud af græsrødderne og slog Apples iwatch med flere år. Jeg kom til at tænke på Chris og hans ur, da jeg for nylig læste en rapport fra det amerikanske analysefirma Strategy Meets Action (SMA) om forsikringsselskabernes anvendelse af den nye wearable technology, der ud over smartwatches som for eksempel Pebble og Apples iwatch også omfatter de stadig mere populære fitnessarmbånd, der registrerer alle dine fysiske aktiviteter. Vi mennesker er nemlig ikke længere tilfredse med blot at løbe en tur i parken, vi vil registrere, præcis hvor langt vi løber, hvad pulsen er, og hvor mange kalorier vi forbrænder undervejs. Markedet for fitnessarmbånd og tilhørende apps er boomende, hvilket blev understreget, da den danske app Endomondo med sine 30 millioner brugere tidligere på året blev solgt til tøjfirmaet Under Armour for over en halv milliard kroner. Nike, Microsoft, Fitbit, Jawbone, Misfit og alle de andre producenter af fitnessarmbånd vil være med på den nye trend omkring det selvkvantificerende moderne menneske. Det samme vil forsikringsselskaberne. Ikke mindst de selskaber, som tilbyder livs- og sundhedsforsikringer. For seks måneder siden begyndte det nystiftede amerikanske selskab Oscar at tilbyde sine kunder et fitnessarmbånd, mod at de lod selskabet registrere deres fysiske bevægelser. Ja, Oscar gik faktisk skridtet videre og begyndte direkte at diktere kundernes motionsadfærd. Ud fra deres fysiske profil opstiller Oscar hver dag deres motionsmål, og hvis de når dem, udløser det en rabat på en dollar om dagen. Og Oscar er ikke alene. Stribevis af andre selskaber følger bogstaveligt talt i Oscars fodspor med fitnessarmbånd og sundhedsprogrammer, som kan anspore kunderne til at være mindre syge og mindre erstatningskrævende. En Wearables vil få indflydelse på den finansielle sektor, hvad enten vi taler forsikring eller pengeinstitutter spritny analyse fra Accenture fortæller, at to ud af tre amerikanske forsikringsselskaber forventer, at wearables vil få markant indflydelse på deres fremtidige forretning. Ingeniørforeningen og Erhvervsstyrelsen har netop foretaget en spørgeundersøgelse blandt danske forbrugere for at måle deres holdning til den nye tendens, og kun fem procent fortæller, at de er villige til at dele deres motionsdata med forsikringsselskaberne; men den tror jeg ikke på. I det øjeblik folk tilbydes en tier fra forsikringen for at tage cyklen på arbejde og samtidig blive sundere, slår trenden også igennem i Danmark. Wearables vil få indflydelse på den finansielle sektor, hvad enten vi taler forsikring eller pengeinstitutter. Alle tal indikerer, at en hel industri forbereder sig på at rykke helt ind på kroppen af deres kunder. Og nu kommer det sjove: Analysen fra SMA fortæller også, at kun tre procent af de adspurgte forsikringsfolk rent faktisk selv har et smartwatch eller fitnessarmbånd om håndleddet! Det er her, jeg kommer til at tænke på min ven Chris og hans Pebble. Der er et udtryk, som hedder hammeren gør noget ved manden. Når vi står med en hammer i hånden, påvirker det vores adfærd. Vi kan godt forberede os til nye tider, uden at vi selv anvender teknologien, men de mennesker, som går rundt med den på håndleddet, er lidt skarpere. Chris har haft et forspring i snart to år. Dette forspring har jeg bestemt mig for at indhente! Nu har jeg bestilt det nye andengenerations-pebble; det hedder Pebble Time, er netop blevet lanceret og kan meget mere end det gamle ur. Men det afgørende er, at jeg nu personligt får slået hul ind til et nyt wearableunivers, som finansbranchen er på vej ind i. Måske kan jeg komme i bedre form, måske kan jeg spare på sundhedsforsikringen, men allervigtigst: Måske kan mit nye ur gøre noget ved min måde at tænke fremtid på. Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.

33 VIL DU VÆRE EN ENDNU BEDRE LEDER? Styrk dine kompetencer med et eller flere fag på en Akademiuddannelse eller Diplomuddannelse i ledelse. Med start i efteråret 2015 udbydes følgende fag på Akademiuddannelse: Ledelse i praksis Arbejdsmiljøledelse Organisation og arbejdspsykologi Strategisk kommunikation Økonomistyring i praksis Positiv psykologi 30 eller 60 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 eller 10 ECTS point. Tilmelding og beskrivelse af fagene på eller kontakt Mette Grasberger, tlf , [email protected] Med start i oktober 2015 udbydes følgende valgfag på Diplomuddannelse i ledelse: Ledelse der skaber social kapital Ledelse og coaching Forandringsledelse Projektledelse HRM og ledelse Ledelse og styring i politisk styrede organisationer 28 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point. Tilmelding og beskrivelse af fagene på eller kontakt Ursula Poulsen, Tel , [email protected]

34 34 Internationalt Tsunami eller storm i et glas vand ECB s opkøb af obligationer for 60 milliarder euro hver måned bliver kaldt alt fra et historisk eksperiment af kæmpe dimensioner til at skyde spurve med kanoner af danske økonomer. De tre økonomer, har talt med, vurderer dog alle, at spirerne til vækst er ved at få ordentligt fat Af Elisabeth Teisen / Illustration: Miss Lotion En tsunami af penge var det, ECB, Den Europæiske Centralbank, lovede, da banken den 22. januar i år annoncerede, at den fra starten af marts hver måned ville opkøbe for 60 milliarder euro obligationer i eurolandene i kvoter bestemt af økonomiens størrelse og antallet af indbyggere. Et program, der skulle løbe i hvert fald til september 2016 for at sætte gang i den skrøbelige vækst i Europa og undgå den skræmmende deflationsfælde. Nu har programmet i skrivende stund løbet i fire måneder, og har sat sig for at finde ud af, om det virker. Efter en tur rundt til en chefanalytiker i Jyske Bank, Tina Winther Frandsen, til Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken Europa, og til Maj Invests cheføkonom, Arvid Stentoft Jakobsen, har den noget naive forestilling fået et par skrammer. Billedet er tåget. Entydige svar er der ikke mange af. Mest positiv er nok Tina Winther Frandsen fra Jyske Bank. Renten er kommet ned, optimismen spirer, og euroen er svækket, simpelt hen fordi der er flere penge i omløb. Det betyder alt andet lige en bedre konkurrencekraft. Samtidig er aktiekurserne steget på grund af pengeudpumpningen, og hele den psykologiske effekt af at mærke, at ECB er på banen, gør stemningen mere positiv. Vi føler os lidt rigere og mere fortrøstningsfulde og tør derfor bruge penge igen, siger Tina Winther Frandsen. Alt i alt er hendes vurdering, at ECB s pengeudpumpning har givet et løft til en vækst, der ellers havde svært ved at komme i gang, samtidig med at en truende deflation er afværget. Timingen var heldig. Den faldt sammen med det kraftige fald i oliepriserne, som har givet ekstra købekraft. Kombinationen af de to ting har givet en fornuftig vækst, som afspejler sig i, at bruttonationalproduktet for eurolandene er vokset 0,4 procent i første kvartal 2015 i forhold til fjerde kvartal 2014 bare på grund af den psykologiske effekt af udmeldingen. Det er den største vækst siden 2011, siger Tina Winther Frandsen. For Danmark virker programmet i kraft af de meget lave renter, og fordi det for en lille, åben økonomi er af afgørende betydning, at eksportmarkederne klarer sig godt. Opkøbsprogrammet er superfornuftigt og det helt rigtige at gøre, konkluderer Tina Winther Frandsen. Men Jyske Banks analytiker understreger også, at der kan være bivirkninger, når der så massivt bliver indsprøjtet likvide midler. Aktiekurserne kan stige mere end væksten i den underliggende økonomi, og villigheden til at tage risici stimuleres. En anden fare er, at konjunkturopsvinget kan blive en sovepude for politikerne. Nu giver vi den gas, men pengepolitiske stimulanser er jo ikke et vedvarende instrument. På den lange bane trænger alle landene i Europa fortsat til reformer, der styrker produktiviteten og løfter det langsigtede vækstpotentiale. Der skal for eksempel ses på fleksibilitet på arbejdsmarkedet, tilbagetrækningsalder og liberaliseringer. Vi har kun set første halvleg. Den har ECB vundet, men den massive pengeudpumpning er ikke nogen mirakelkur. Anden halvleg er politikernes, siger Tina Winther Frandsen. Øget konkurrenceevne på kort sigt Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken Europa, er også positiv i sin vurdering, om end noget mere afventende. Den korte rente var allerede meget lav, da programmet startede, og den lidt længere rente mangler endnu nogle nøk ned. Det har vi stadig til gode at se ske. Men især på grund af den devaluering af euroen, som pengeudpumpningen har bevirket, er konkurrenceevnen øget på den korte bane, siger Mikkel Høegh. Det er dog for tidligt for alvor at tale om pæn, stabil vækst, selvom der er en svag bedring i nøgletallene for de europæiske økonomier, og prisstigningstakterne er vendt. Mikkel Høegh vurderer, at smittefaren for den græske syge er stærkt reduceret, i og med at renten er presset ned i alle de andre halvsløje lande : Portugal, Spanien, Irland og Frankrig. Men vi venter endnu på den store væksteffekt, og vi er stadig langt fra investeringsniveauet før finanskrisen. I forhold til de hektiske år før finanskrisen er der fortsat et investeringsunderskud på omkring 10 procent af Europas bruttonationalprodukt, men det niveau var måske også lidt opskruet. Tyskland, mener Mikkel Høegh dog, kunne godt speede lidt op. Tyskerne kunne for eksempel godt kaste nogle penge i infrastrukturen, som ifølge Mikkel Høegh er ret nedslidt. Noget, som de læsere, der har holdt i kø på de tyske motorveje hen over sommeren, måske vil skrive under på. Og også Mikkel Høegh understreger behovet for, at politikerne løfter deres del af opgaven: Hvis investeringerne begynder at accelerere, så siger alle prognoser, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Demografien bliver et kæmpeproblem frem til , selvom det lyder absurd nu, hvor der stadig er 23,5 millioner arbejdsløse i Europa (heraf 17,8 millioner i eurolandene). Det skal håndteres på

35 Internationalt 35 en eller anden måde, og så skal reguleringsskruen løsnes i den finansielle sektor. Der skal gives mere slip og fortolkes mere lempeligt, hvis bankerne for alvor skal være med til at sætte en vækstdagsorden. Opkøbsprogrammers virkning Maj Invests cheføkonom, Arvid Stentoft Jakobsen, er derimod skeptiker. Jeg tror ikke, at opkøbsprogrammet virker sådan, som man måske umiddelbart skulle tro. De fleste forestiller sig sikkert, at det er som en tsunami af likviditet, der skyller gennem finansmarkederne og løfter kursen på værdipapirerne. Problemet er bare, at det tydeligvis ikke er det, der foregår. I virkeligheden vender pengene tilbage til centralbanken, lige så hurtigt som den prøver at pumpe dem ud. Den eneste form for likviditet, det lykkedes FED (den amerikanske centralbank) at øge i sine tre opkøbsprogrammer, var mængden af uudnyttede trækningsrettigheder. Det er den likviditet, bankerne parkerer hos FED, fordi de ikke ønsker at udnytte den. Derfor har der det sidste par år også været en del debat blandt økonomer om, hvordan disse opkøbsprogrammer egentlig virker hvis de overhovedet virker. Når FED eller ECB starter et opkøbsprogram, viser det ifølge Arvid Jakobsen, at centralbankerne er meget bekymrede for økonomiens helbredstilstand. Det betyder, at de så nok også har tænkt sig at holde den korte rente meget lav i meget lang tid fremover. Det signal får i sig selv de lange renter til at falde, fordi eksempelvis den 10-årig rente grundlæggende blot er markedets bud på, hvad den korte rente vil være i gennemsnit over de næste 10 år. Problemet er bare, at centralbankerne ikke er de eneste, der kan sende signaler om retningen af den fremtidige pengepolitik. Hvis der kommer stærke konjunkturtal, er det et signal om, at økonomiens helbredstilstand måske alligevel ikke er så skrøbelig, som man troede. Så vil det måske alligevel heller ikke vare så længe, inden de korte renter begynder at stige, og så stiger de lange renter øjeblikkeligt. Det er det, vi har set ske ret kort tid efter starten på alle tre opkøbsprogrammer fra FED, og det er også det, vi ser nu med ECB s program. Nogen vil hævde, at det er opkøbsprogrammerne, der er årsagen til de stærkere konjunkturtal, men det er der efter min opfattelse ikke noget, der tyder på. Den fremgang, vi nu ser i Europa, er den foreløbige kulmination på en vending i låneefterspørgslen, som startede allerede i 2013.

36 36 Job & Karriere Få bedre overblik over investeringsverdenen Det har været rart for mig at få noget mere teoretisk viden om investeringsområdet, siger Ruth Preetzmann, chief controller i Danske Capital. forbundet udbyder sammen med foreningen og CFA Society Danmark et kursus, der klæder ansatte i supportfunktioner inden for investeringsområdet på til at få det eftertragtede Claritas Investment Certificate. Det giver en god faglig viden, som jeg kan bruge i min hverdag, siger Ruth Preetzmann, Chief Controller i Danske Capital, der tog certifikatet sidste år Af Carsten Jørgensen Få styr på de basale kundskaber inden for investering, finansiering og etik, og få gennemgået pensum til det eftertragtede Claritas Investment Certificate. Sådan lyder tilbuddet fra forbundet, foreningen og CFA Society Danmark, som især henvender sig til finansansatte, der arbejder i en supportfunktion inden for investeringsområdet, men som ikke har en økonomisk/finansiel baggrund. Det tre dage lange kursus finder sted den 6. oktober, den 3. november og den 18. november i København. Claritas Investment Certificate henvender sig ikke til analytikere og erfarne investeringsrådgivere men til de mange kolleger, som arbejder med markedsføring, kommunikation, salg, HR, it, compliance eller jura på investeringsområdet, siger Keld Lundberg Holm, direktør for - Foto: Jasper Carlberg

37 Job & Karriere 37 Hvis du har spørgsmål til kurset og Claritas-certificeringen, kan du kontakte foreningen (tidligere analytikerforeningen) på tlf Du kan finde flere informationer om Claritas på Cfa.dk. foreningen, der har været med til at tilrettelægge kurset. Baggrunden for kurset er ifølge Keld Lundberg Holm, at den finansielle sektor er ekstremt dynamisk med en rivende udvikling i produkter, forretningsmodeller og regu-lering. Det stiller hele tiden nye krav til medarbejderne. Samtidig bliver vi stadigt mere specialiserede, så overblikket og helheden kan gå tabt, Som svar på denne udfordring har den globale finansanalytikerorganisation, CFA Institute, udviklet en ny uddannelse, Claritas Investment Certificate. CFA Institute har mere end 60 års erfaring med at tilbyde det globalt meget krævende CFA Program. Kommer man igennem nåleøjet og består denne eksamen kan man smykke sig med den globalt ankerkendte titel Chartered Financial Analysts, siger Keld Lundberg Holm. Der er tilmeldingsfrist den 11. september på forbundets hjemmeside, og prisen for kurset er kroner. For de penge får man undervisning af de to CFA ere Mads Jensen og Thomas Hersom, der begge er eksterne lektorer på Copenhagen Business School, så man er klar til at tage den computerbaserede multiple choice-test, der skal bestås for at få certifikatet. Eksamen, der finder sted i Hvidovre, skal gennemføres, senest seks måneder efter at uddannelsen er påbegyndt. Læste hele pensum selv Ruth Preetzmann, der er Chief Controller i Danske Capital, fik ikke undervisning forud sin eksamen i foråret Vi var seks kolleger, der tog imod opfordringen til at tage Claritas Investment Certificate i efteråret 2013, men dengang fandtes der ikke noget kursus, så vi måtte klare os med selvstudier. Jeg købte selv bøgerne og fik at vide, at jeg skulle regne med at bruge 100 timer på at læse pensum igennem før eksamen. Det passede meget godt, og med planlægning fik jeg tilrettelagt, at jeg kunne læse det fornødne antal timer hver uge inden eksamen, fortæller Ruth Preetzmann, der ligesom sine kolleger i Danske Capital bestod eksamen. Selv om der skal bruges en del tid på at sætte sig ind i pensum, der udelukkende er på engelsk, kan hun varmt anbefale andre at kaste sig ud i at tage certifikatet. Jeg har i mange år beskæftiget mig med værdipapirer og kapitalforvaltning, men har oprindeligt kun en almindelig bankfaglig uddannelse. Derfor har det været rart for mig at få noget mere teoretisk viden om investeringsområdet. Nu får jeg ofte nogle ahaoplevelser, når jeg sidder til møde med porteføljeforvaltere og andre investeringskolleger, der indbyrdes taler i de termer, som undervisningen bag certifikatet handler om. Og så er jeg også glad for at kunne tilføje Claritas Investment Certificate på cv et, siger Ruth Preetzmann med et smil. Op i helikopteren Keld Lundberg Holm håber, at mange finansansatte vil være interesseret i kurset, der baner vej til Claritas Investment Certificate. Det kræver en indsats af deltagerne at få certifikatet, men det bør ikke være svært at bestå eksamen, hvis man har nogle års erfaring i finanssektoren. Nye medarbejdere vil tilsvarende få en grundig introduktion til investeringsverdenen, og for folk, der i forvejen arbejder i investeringsbranchen, bør det ikke være en hindring, at pensum og eksamen er på engelsk, siger direktøren for foreningen og fortsætter: Ved at tage kurset hæver man sig op i helikopteren og får et større overblik over investeringsmarkedet og de mekanismer, der præger det, ligesom man får viden om blandt andet etik og regulering. FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 1. september Update Er du klar til fremtiden som agil medarbejder - København 7. september Update Top performance under pres - København 8. september Temadag Personlig effektivitet og tidsstyring - København 9. september Update Genvej til arbejdsglæde - Billund 9. september Update Ledelse handler om relationer - København 9. september Update Boligmarkedet brister boligboblen? - København 14. september Update Overbevisende kommunikation med retorik - forbundet 16. september Update Er du klar til fremtiden som agil medarbejder? - Aalborg 17. september Temadag Styrk din markedsværdi og arbejdsglæde - Gram Slot 21. september Update Overbevisende kommunikation med retorik - Aalborg 22. september Update overbevisende kommunikation med retorik - Aarhus Læs mere og tilmeld dig på forbundet.dk/fokus

38 38 23 års bankerfaring bag rattet Da Danske Bank nedlagde sin Account Payables-afdeling i Høje- Taastrup, stod 57-årige Jytte Thomsen uden arbejde. I dag er hun buschauffør på linje 166 Af Hans-Henrik Lærke Job & Karriere som Senior Accountant i Account Payables-afdelingen, som blev nedlagt ved udgangen af marts Arbejdet med kontering og bogføring af Danske Banks eksterne omkostninger fortsatte dog, bare ikke i Danmark. Vi blev sendt til Litauen, hvor vi oplærte de nye, som så overtog vores job. I banken sagde de, at vi i afdelingen var gode, men de andre var åbenbart billigere, siger hun om det forløb, som satte en stopper for hendes tid i banken. Efter fyringen fik hun og kollegerne et tilbud fra forbundet om at komme til informationsmøde. Her blev der snakket om muligheden for et job som buschauffør. Endda med jobgaranti. Det tilbud tyggede hun på hen over sommeren og endte med i efteråret at tilmelde sig uddannelsen hos UC Plus og tage et erhvervskørekort. Det gik godt, og det samme gjorde hendes første jobsamtale. Jeg havde en samtale med chefen hos Keolis (busselskab i Glostrup, redaktionen). Han spurgte, om jeg ville med ud at køre en tur i bussen. Det gik Det er svært at køre sådan et monstrum rundt i sving og rundkørsler. Jeg synes, jeg er en god bilist generelt, så mon ikke det kommer? Jeg begynder at have nogenlunde styr på det, siger Jytte Thomsen, der for nylig har fået nyt job som buschauffør. Det er lidt ligesom at være kaptajn bare på jorden og uden autopilot, tilføjer hun. Sådan en kunne ellers være belejlig, for der er ikke så lidt at holde styr på, når man sidder bag rattet i et 12 meter langt køretøj: Foruden sving og rundkørsler, der skal passeres på anden vis end i privatvognen, stiller vejarbejde forhindringer i vejen, ruten skal huskes, stoppestederne findes, og tidsplanen overholdes. Hertil kommer myldretrafik og cyklister. Det har været hårdere, end jeg troede, det ville være, siger Jytte, som er meget begejstret for den støtte, hun får fra sine hjælpsomme kolleger og ledere hos Keolis. Eksempelvis da hun efter en af de første arbejdsdage kom synligt træt tilbage til Keolis terminal i Glostrup. En af hendes kolleger spurgte, om der var noget galt, sket skader, eller om nogen var blevet kørt ned. Ingen af delene var tilfældet. Så har det været en god dag, kom det prompte fra kollegaen. Jargonen og adfærden kollegerne imellem har været den helt store oplevelse for hende hidtil. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger hun. Taastrup Litauen Glostrup Inden Jytte besluttede sig for at blive buschauffør, var hun ansat i postvæsnet, Girobank og Danske Bank gennem 33 år. Senest var hun i Høje-Taastrup rigtig godt. Og da vi snakkede efterfølgende, blev jeg ansat på stedet, siger Jytte, som havde første arbejdsdag bag rattet på linje 166 mellem Glostrup og Tuborg Havn den 15. juni. Kundeservice i bussen Man kommer langt med venlighed og imødekommenhed, både i banken og i bussen. Den erfaring har Jytte hurtigt gjort sig, og på den baggrund har hun udviklet et lille trick for at komme kritik og sure miner i forkøbet. Nogle gange har jeg været forsinket med bussen. Når jeg så er kommet til et stoppested, kan jeg godt se, at passagererne står og skummer over det. Når de stiger på, plejer jeg at sige: Jeg ved godt, jeg er forsinket. Det er jeg ked af, så svarer de oftest, at det er helt i orden. Det viser jo, at man ikke er ligeglad, siger Jytte. Jytte Thomsen har gennem mange år selv været buspassager. Det har givet en god idé om, hvad hun som chauffør kan gøre anderledes. Foto: Christoffer Regild

39 To ambitiøse erhvervskundechefer med grønt fokus Har du solid erfaring med finansiering til større erhvervskunder og lyst til at arbejde med grøn omstilling? Så er du måske en af vores to nye erhvervskundechefer i Danmarks Grønne Investeringsfond. Om jobbet Danmarks Grønne Investeringsfond blev etableret i foråret 2015, og vi er midt i en spændende opbygningsfase. Du får muligheden for at komme helt tæt på udviklingen af fonden og vores produkter, når vi i de kommende to år skal opbygge en låneportefølje på op til 5 mia. kr. Du bliver desuden ansvarlig for din egen kundeportefølje, og som erhvervskundechef vil du både varetage opsøgende kundekontakt, vurdering af den rette finansieringsløsning og det efterfølgende kreditmæssige håndværk. Om dig Du har solid erfaring med større erhvervskunder og komplicerede projekter fra fx et pengeinstitut og har særlig god forståelse for kreditområdet. Vi søger en kollega, der: har en HD eller anden akademisk finansiel uddannelse. arbejder sikkert med større udlån, og som forstår at finde den rette finansieringsløsning. har gode skriftlige formidlingsevner. er teamorienteret, ambitiøs og analytisk. arbejder struktureret og har øje for vigtigheden af detaljer. motiveres af at gøre en forskel for den grønne udvikling. Vi tilbyder Som erhvervskundechef bliver du del af et nyt team bestående af medarbejdere med erfaring og ambitiøse mål for fonden. Du får mulighed for at kombinere dine skarpe kredit- og finansieringskompetencer med en direkte indflydelse på forretningen i et team med stor frihed under ansvar. Vi har til huse hos Vækstfonden, statens finansieringsfond, hvor vi er del af en organisation med 115 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores kontorer ligger i Hellerup, Vojens og Randers, og vi søger en erhvervskundechef på Sjælland samt en i Jylland. Lyder det som et job for dig? Yderligere informationer om stillingerne fås hos erhvervskundedirektør Michael Zöllner på telefon Send din ansøgning via jobsiden på vf.dk senest den 3. september. Vi søger stillingerne besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Om Danmarks Grønne Investeringsfond Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som styrker den grønne omstilling af samfundet. Fonden yder lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner m.v. til brug ved investeringer i energibesparelser, vedvarende energi og bedre ressourceudnyttelse. Vores hjemmeside er under udarbejdelse. Indtil offentliggørelsen kan du læse mere om Danmarks Grønne Investeringsfond på vf.dk.

40 40 Trompet Er der stadig Modellen, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold, og hvor de faglige organisationer har været brug for med til at sætte præg på pensionssystemer, velfærdsydelser og uddannelse af arbejdskraften, er under pres fagbevægelsen? Af Elisabeth Teisen

41 Foto: Polfoto & Scanpix Har fagbevægelsen oplevet sine bedste dage? Havde den sin berettigelse i industrialiseringens første dage, hvor arbejderne krævede otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timer til at sove i? Og har den nu sejret ad helvede til, som LO s legendariske formand Thomas Nielsen erklærede i 1982, hvor vi har en kortere arbejdsuge, længere ferier og bedre løn og hvor vi i øvrigt er stærke og veluddannede nok til at aftale vores kontrakter selv? forbundets formand, Kent Petersen, er ikke i tvivl. Sjældent har udfordringerne på arbejdsmarkedet været så store, som de er nu, og de bliver ikke mindre i de kommende år. Jobbene bliver mere og mere videnstunge, men selv med lange akademiske uddannelser har man ingen jobsikkerhed. Der tales om jobløs vækst. Digitaliseringen er en realitet. I den finansielle sektor er der konstant nye måder at håndtere penge- og betalingsstrømme på. Googles biler kører førerløst rundt, og IBM s Watson slår den bedste menneskelige quizmester. Kunstig intelligens og kognitiv computing vil sætte nye rammer. I den kontekst er vi så vigtige som nogensinde. Vores medlemsnære opgaver er ændret fra ensidigt at fokusere på overenskomster og regler til at understøtte vore medlemmer i den udvikling. Vores kerneopgave bliver at sikre medlemmernes employability og sikre dem et godt arbejdsliv i eller uden for sektoren, siger Kent Petersen, men han understreger også, at det ikke er gjort med det. Også de overordnede rammer er under stærk forandring. Der sker en centralisering af beslutningerne både på det private og det offentlige arbejdsmarked. DI og CO-industri fylder meget på det private arbejdsmarked, og ministeriet står tungt på det offentlige. For slet ikke at tale om EU, der både direkte og indirekte spiller en stor rolle på arbejdsmarkedet, siger Kent Petersen. Fagbevægelsen står over for en række store udfordringer, og mange ting skal overvejes på ny. Modellen, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold, og hvor de faglige organisationer har været med til at sætte præg på pensionssystemer, Baggrund velfærdsydelser og uddannelse af arbejdskraften, er under pres. Det er blandt andet i lyset af den centralisering, Kent Petersen ser en mulig fusion af LO og FTF til en helt ny, stærk hovedorganisation som en god ting. Et ræs mod bunden Fagbevægelserne i Skandinavien har været stærke aktører i samfundene, og uden en fagbevægelse havde vores samfund set meget anderledes ud. Vi har trygge samfund med meget lige muligheder og en grundlæggende tillid mellem borgerne. Vi får en løn, man kan leve af, og der er et socialt sikkerhedsnet, hvis man skulle miste arbejdet. Det har karakteriseret Danmark og de andre nordiske lande, og det er langt hen ad vejen fagbevægelsens fortjeneste. Slaget på Fælleden En agitator. Maleri af Erik Henningsen, : LO stiftes. LO er nu hovedorganisation for over 1 million lønmodtagere på det private og offentlige arbejdsmarked. 1899: Septemberforliget indgås med arbejdsgiverne. Det er grundlæggende et kompromis mellem arbejde og kapital, hvor parterne gensidigt anerkender hinanden. Arbejdsgiverne anerkender lønmodtagernes ret til at organisere sig. Lønmodtagerne anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det er så at sige grundloven på arbejdsmarkedet. 1901: Den første danske lov om barselsorlov vedtages, dog ikke som en selvstændig lov, men som en del af arbejderbeskyttelsesloven, fabriksloven af Men medlemstallet daler. Økonomien er træg. Nye korttidsansættelser og kontraktansættelser vinder udbredelse. Demografien er imod os. Udenlandske virksomheder konkurrerer. Østeuropæere udfordrer. Uligheden stiger. Politikerne presser, og EU harmoniserer. Fronterne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere bevæger sig hele tiden. Nogle gange er de knap til at få øje på. I gode tider er det den fælles forståelse og de fælles interesser, der dominerer. I krisetider bliver kanterne skarpere. Det er ikke længere så tit, man hører om begreber som det udviklende arbejde og det gode arbejdsliv, og fagbevægelsen har haft vanskeligt ved at få arbejdsgiverne med på tankegangen om den sociale kapital. Først var der den økonomiske krise. I de senere år er globaliseringen i højere og højere grad blevet udfordringen. Det er blevet let at eksportere opgaver og importere billig og villig arbejdskraft uden tradition for faglig organisering. Desuden vil aktionærerne se afkast efter en række magre år. Tyskland er udråbt som det europæiske mirakel. Men miraklet er i høj grad kommet i stand ved at forværre løn- og arbejdsvilkår. Der sker et ræs mod bunden med pres på lønninger og ophævelse af den sociale kontrakt, hvor væksten er eksportdrevet, og hvor efterspørgslen på hjem- 41

42 42 Baggrund memarkedet ikke rykker. Og vi ser, hvordan internationale selskaber som Ryanair farer frem, vurderer Ceveas udviklingschef, Rune Baastrup. Ryanair-sagen har afsløret månedslønninger på ned til kroner, ingen fast arbejdstid, ingen løn under sygdom, et års prøvetid, egenbetaling for leje af uniform de første 12 måneder, forbud mod at give informationer til pressen, risiko for at blive sendt på orlov på ubestemt tid og mindst fire ugers tvungen og ubetalt orlov altså selvbetalt ferie. Selvfølgelig skal lønarbejderne også selv spytte i næverne, holde sig opdaterede og kompetencerne ajour, så der er ræson i kravet om en ordentlig løn. Og heldigvis ser vi nu også en modbevægelse og et meget større fokus på social dumping end for fem år siden. Men for arbejdsgivere er incitamentet til at investere i arbejdskraften mindsket, når der er meget let adgang til at hente billig arbejdskraft udenlands, siger Rune Baastrup. Sektorens udfordringer Medarbejderne i den finansielle sektor er ikke helt så udfordrede af billig importeret arbejdskraft. Her ligger udfordringen snarere i automatisering, digitalisering og i immaterialisering. Utroligt meget kan samles i en mobil, som overflødiggør både arbejdskraft og mursten. Der er kommet en helt ny dybde i, hvad maskinerne kan. Deep learningalgoritmer kan lære at kredit- og risikovurdere bedre end nogen bankmedarbejder. Forbrugsmønstre kan kortlægges effektivt via netadfærd, markedsføringen kan målrettes, helt uden at der er mennesker involveret. Det er en kamp mod vindmøller at stoppe den udvikling. Og her er den danske model hård. Ansættelsessikkerheden er ikke stor. Grundsynet er, at virksomheder og arbejdspladser kun skal opretholdes på markedsvilkår. Tankesættet er: Lad falde, hvad ikke kan stå. Derfor skal lønmodtagerne være på forkant med deres fag, siger Rune Baastrup, der netop peger på 1907: Dagpengeloven af 1907 var den første danske lov om statsstøtte til arbejdsløshedskasser. den sparring med medlemmerne som en helt central opgave for den moderne fagforening. Også på det felt ser Kent Petersen en ny og progressiv rolle for fagbevægelsen. Vi vil ikke bare sikre det enkelte medlems employability og dermed en plads på fremtidens arbejdsmarked. Vi vil også være med til at sætte vores præg på innovation og dannelse af nye virksomheder. Helt konkret er forbundet for eksempel i gang med at skabe et iværksættermiljø ved at åbne et laboratorium for fintechiværksættere i samarbejde med blandt andet Københavns Kommune, Nets og Saxo Bank. En del af samfundsmodellen Ligesom Rune Baastrup peger Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier), Københavns Universitet, på fagbevægelsens dybe rodfæste i det danske samfund. Fagbevægelsen er en så integreret del af vores samfundsmodel, at det ikke går at tænke Danmark Kanslergadeforliget Tegneren jensenius har i sartirebladet Blæksprutten tegnet mødet i kanslergade 29. Ikke alle blev lukket ind af Stauning. Kun Det Radikale Ventsre og Venstre. 1938: Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL). 1939: Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL). 1952: FTF stiftes. FTF er nu hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. uden, og man skal passe på med dommedagsprofetier. Der er langt fra en halvsløj formkurve til bevægelsens snarlige død. I Danmark er størstedelen af lønmodtagere fortsat organiserede. Vi skal ikke langt ned i Europa, før vi ser anderledes lave organisationsprocenter. Og selv her har fagbevægelsen alligevel en væsentlig indflydelse, både på løn, arbejdsforhold og bredere samfundsmæssige spørgsmål, siger Søren Kaj Andersen. Desuden påpeger Søren Kaj Andersen et skift i arbejdsstyrken som en af forklaringerne på faldende medlemstal. De traditionelle industriarbejdere, som historisk har været rygraden i fagbevægelsen, bliver færre. Nu kommer der flere og flere medarbejdere i brancher, der ikke tidligere har været stærkt organiseret, og der kommer flere højtuddannede. Man skal tage handsken op. Der skal måske arbejdes lidt hårdere for at få medlemmer, men fagpolitiske fællesskaber er også noget for medarbejdere i den private service og for

43 højtuddannede. forbundet er jo selv et glimrende eksempel på, at også folk med længerevarende uddannelser har en høj organisationsgrad, siger Søren Kaj Andersen. Europa skal indtages Men også Søren Kaj Andersen ser udfordringer. Fagbevægelsen er national, og økonomien er international. Fagbevægelsen som national bevægelse er udfordret, når så mange beslutninger bliver taget internationalt. Så et af de store spørgsmål er, hvordan fagbevægelsen skal agere på den europæiske scene. Den danske fagbevægelse har traditionelt tænkt: Ja, ja, EU er fint nok, hvis vi kan være med til at løfte niveauet hos de andre. De skal bare ikke blande sig i, hvad der skal ske her hos os. Men påvirkningen går også den anden vej. Og her er der en udfordring for fagbevægelsen i at komme ind på den europæiske scene og blive dygtigere til at påvirke. En enkelt medarbejder og en praktikant i Bruxelles batter ikke meget. Arbejdskraftens fri bevægelighed og udstationering er vanskeligt stof. Den politiske kampplads i Europa skal indtages. Det nytter ikke noget at hænge i ringhjørnet. Alliancer, klare strategiske mål og kontakter skal der til i meget højere grad, vurderer Søren Kaj Andersen. Både Rune Baastrup og Søren Kaj Andersen peger på den udfordring, der er i en krisesituation, når man har en fælles valuta. Den eneste måde, et land kan forbedre sin konkurrenceevne på i den situation, er en indre devaluering. Det er det samme som et pres mod arbejdsmarkedet med lavere lønomkostninger og dårligere arbejdsmarkedsforhold. Noget, som kun kan adresseres af en samlet europæisk fagbevægelse. At skabe vellykkede politiske fællesskaber er ifølge den verdensberømte politiske filosof Francis Fukuyama ikke kun en vanskelig kunst, men det er også en af de vigtigste. Og i den kunst spiller fagbevægelsen stadig en helt afgørende rolle. Storkonflikten i Billede fra demonstration i april på Christiansborg. Fælleserklæringen af Det er en trepartsaftale mellem den daværende Schlüter-regering og arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA, LO, FTF og AC). Det hidtil mest vidtrækkende eksempel på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system. 1992: DBL og DSfL fusioneres til forbundet. 1997: Det lykkes at sikre medlemmerne i den finansielle sektor fem ekstra omsorgsdage. Baggrund Fagbevægelsen har godt fodfæste Stadig er langt flertallet af medarbejdere på det danske arbejdsmarked organiseret i de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger, men de ideologisk alternative er vokset fra 1 til 13 procent siden 1985, og det kan blive en udfordring for overenskomstsystemet. Der bliver talt meget om, at fagbevægelsen mister terræn, og at medlemmerne siver. Der er markante bevægelser, men i Danmark er størstedelen af lønmodtagerne fortsat organiserede. Mellem 1985 og 2014 er LO-forbundene gået fra at dække to tredjedele af de organiserede lønmodtagere til kun at dække lidt under halvdelen. Samtidig er det gået frem for AC og FTF. Det viser også, at en del af medlemsbevægelserne skyldes den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet. Og selv om LO har mistet medlemmer, er antallet ikke under medlemstallet i 1960 erne og 1970 erne. Der var et peak midt i 1990 erne, til dels hjulpet frem af efterlønsreformen. En reel udfordring kommer fra de ideologisk alternative organisationer som Kristelig Fagbevægelse, Frie Funktionærer og Ase Lønmodtager, som kan siges at deltage i en ideologisk kamp mod den traditionelle fagforeningsbevægelse. Deres andel er vokset fra 1 til 13,1 procent fra 1985 til 2014, men de repræsenterer dog stadig kun lidt over hvert tiende fagforeningsmedlem. Det kan gå hen og blive et problem for overenskomstsystemet, hvis den udvikling fortsætter. Hvis man måler organisationsgraden uden de ideologisk alternative, er tallet i 2014 faldet til 60,2 procent i forhold til højdepunktet på 71 procent i Det var dog en top, som til dels var hjulpet frem af efterlønsreformen, som tilskyndede til medlemskab af fagforening og a-kasse. 43

44 44 Månedens bog Bare kys kontoret fra mig Selv om mange virksomheder har forstået, hvor vigtigt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er for medarbejderne, er der langt til den sanselige arbejdsplads, der er bevidst om duft, farver, smag, lyd, æstetik, natur og atmosfære Af Carsten Rasmussen Uwe Bødewadt: Den sanselige arbejdsplads. Gyldendal Business De 220 sider koster 300 kr. De fleste af os møder hver dag op og sætter os i det kedelige åbne kontorlandskab accepterer rummets og stedets tilstand og begynder at arbejde. Tanken er, at det åbne miljø skaber mere kommunikation mellem kolleger og bedre sammenhold på kontoret. Men hvis en arbejdsplads skal være et dejligt sted på jorden, så trænger vi godt nok til et oprør mod kontorets upersonlighed, så skal stedet tilhøre nogen, og man skal se mennesker med følelser og familie. Når nu vi mennesker er så forskellige, hvorfor er de fleste kontorer så ens, spørger arkitekt og tidligere chef for en række kulturinstitutioner Uwe Bødewadt, der i en ny bog argumenterer for sanselige arbejdspladser, der stimulerer medarbejdernes sanser, følelser, potentialer og talent til gavn for glæden, sundheden og kreativiteten og bundlinjen. Arkitektens tese er, at duft, farver, smag, lys, lyd, stilhed, æstetik, natur og atmosfære har indflydelse på vores arbejde. Han får støtte af ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby, der forklarer, hvor meget sanserne betyder, når vi skal være produktive og kreative på jobbet. For at få ideer bliver vi nødt til at stimulere vores sanser ved hjælp af organiske og indbydende omgivelser. I bogen er der mange gode og mindre gode billeder af sjove, kedelige, smukke og anderledes arbejdspladser. Særligt innovative virksomheder er afhængige af kreative ideer fra medarbejderne og er ligesom kreative virksomheder blevet gode til at tænke sanseligt. De er helt på det rene med, at de gode ideer opstår, når medarbejderne føler sig hjemme. I bogen argumenterer organisationspsykolog Anders Risling for, at vitalitet er en forudsætning for en sansende arbejdsplads. Vores tanker og krop skal helst være i konstant bevægelse, og han opfordrer medarbejdere og ledere til at spille bordfodbold en halv time hver dag, for det kan være lige så godt som at løbe en maraton. Det giver samme effekt for levealderen. Anders Risling skriver: Der findes en kommunikativ musikalitet, en puls og rytme, der giver arbejdet fremdrift. Mister man rytmen, mister man også vitaliteten. Hvis man fortaber sig i kilometertid, i tanken om, hvor langt der er igen, eller i et kommende løb, så forsvinder vitaliteten i løbet. Hvordan kan vi så arbejde konkret med at etablere en sanselig arbejdsplads? Vi kan gå i gang med at beskrive vores kontor, møderum, gange, trapper, kantine og så videre med sanselige kategorier som farver, dufte og fornemmelser. Hvert rum beskrives nøgternt og specifikt: lys, farver, billeder, overflader, lugte Det vil give os et nyt sprog til at tale om vores arbejdsplads. Hvad der eksempelvis lugter af på direktørens kontor. Også de finansielle virksomheder er begyndt at tænke sanserne ind i arkitekturen og indretningen. I bogen beskrives Uwe Bødewadts besøg i både Middelfart Sparekasse og Nykredits Krystallen i København. Bogens svaghed er Uwe Bødewadts meninger om alt muligt, som ikke bliver videnskabeligt underbygget og derfor står som postulater, uanset at de kan være inspirerende. Jeg kysser min kone hver aften. Vil jeg kunne gøre det samme med kontoret efter en arbejdsdag og glæde mig til, at vi ses i morgen igen?

45 Medlemsmøder Så er det igen tid til at møde forbundets formandskab og kollegaer fra andre virksomheder til en god aften med fagligt input, networking og lidt godt til ganen, når forbundet afholder 12 medlemsmøder rundt om i landet med temaet Dit job i en sektor i forandring. Hvor er den finaniselle sektor på vej hen? Hvilke udfordringer står vores virksomheder overfor? Hvordan skabes vækst i og omkring sektoren? Og hvad betyder det for dig som medarbejder? Det er blot nogle af de spørgsmål, som bliver debatteret på møderne, hvor enten journalist Huxi Bach eller tv-vært Signe Molde styrer slagets gang med lige dele skarphed og humor. Tid og sted: Møderne starter med kaffe, kage og lidt snack kl Møderne bliver afholdt i: København mandag d. 2/11 Aalborg mandag d. 2/11 Aarhus tirsdag d. 3/11 Ringsted tirsdag d. 3/11 Holstebro onsdag d. 4/11 Allerød mandag d. 9/11 Roskilde mandag d. 9/11 Billund onsdag d. 11/11 Odense mandag d. 30/11 Vordingborg tirsdag d. 1/12 København tirsdag d. 1/12 Silkeborg onsdag d. 2/12 Aabenraa onsdag d. 9/12 Tilmeld dig på

46 46 det juridiske hjørne Hvor længe kan man være tidsbegrænset ansat? Ifølge lov om tidsbegrænset ansættelse kan arbejdsgiver forlænge flere på hinanden følgende ansættelser, men det kræver gode grunde allerede ved første forlængelse Tidsbegrænset ansættelse foreligger, når en medarbejder er ansat for en begrænset periode, og der på forhånd er fastsat et ophørstidspunkt. Ophørstidspunktet er fastsat ud fra objektive kriterier. Det kan for eksempel være en bestemt dato, færdiggørelsen af en bestemt arbejdsopgave eller indtrædelsen af en konkret begivenhed. Blandt de mest velkendte situationer, hvor en virksomhed benytter sig af tidsbegrænsede ansættelser, er ansættelser i vikariater for barslende og sygemeldte medarbejdere. Her er det helt oplagt for arbejdsgiveren at besætte den fraværende medarbejders stilling med en tidsbegrænset ansat, da arbejdsgiveren på denne måde sikrer sig den nødvendige arbejdskraft under den fastansatte medarbejders fravær uden at risikere overbemanding, når den fraværende medarbejder vender tilbage til jobbet. Herudover anvendes tidsbegrænsede ansættelser også ofte i forbindelse med specifikke projekter, hvor arbejdskraften alene er nødvendig, i den periode projektet løber. Sluttidspunktet vil i disse typer af ansættelser ofte være knyttet til selve færdiggørelsen af projektet og ikke til en konkret dato. Beskyttelse af tidsbegrænset ansatte Helt særegent for den tidsbegrænsede ansættelse er, at ansættelsesforholdet ophører automatisk ved den aftalte periodes udløb uden yderligere varsel. Er der ikke angivet en konkret dato for ophøret, er det dog et krav, at arbejdsgiveren løbende orienterer om det forventede sluttidspunkt. Da ophøret af en tidsbegrænset ansættelse er aftalt på forhånd, er der ikke tale om en opsigelse. Dette har den konsekvens, at overenskomst- og funktionærretlige regler om opsigelsesvarsler, kravet om begrundelse for opsigelsen og en eventuel tvist om saglighed ikke kommer i spil. Ved at benytte sig af tidsbegrænset ansættelse kommer arbejdsgiveren derfor uden om de almindelige beskyttelsesregler, der er knyttet til opsigelsen af fastansatte medarbejdere. Og netop muligheden for at undgå beskyttelsesreglerne i forbindelse med opsigelser kan forekomme så tilstrækkelig Det er en meget udbredt myte, at en arbejdsgiver kun må forlænge en tidsbegrænset ansættelse to eller tre gange før medarbejderen kan betragte sig som fastansat. Men dette er og bliver en myte. Der er ikke noget loft for antallet af forlængelser, når blot forlængelsen er sagligt begrundet fristende for nogle arbejdsgivere, at arbejdsgiveren af denne grund fastholder medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger. Den tidsbegrænsede ansættelse bliver så forlænget med jævne mellemrum. Først en gang, så en gang til Og på denne måde undgår arbejdsgiveren at fastansætte medarbejderen og undviger samtidig de beskyttelsesregler, der gælder for fastansatte i henhold til overenskomst og funktionærlov. Forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse Konsekvensen af gentagne usaglige forlængelser er, at ansættelsesforholdet vil kunne betragtes som en fastansættelse, også selvom kontraktens ordlyd klart beskriver ansættelsesforholdet som tidsbegrænset. Dette vil i så fald medføre, at medarbejderen ikke kan opsiges uden varsel, der kan stilles krav om begrundelse og såfremt medarbejderen har mere end 1 års anciennitet, kan spørgsmålet om opsigelsens saglighed også komme i spil. Spørgsmålet er derfor, hvor mange gange en tidsbegrænset kontrakt kan forlænges, før medarbejderen kan anses for fastansat. Det er en meget udbredt myte, at en arbejdsgiver kun må forlænge en tidsbegrænset ansættelse to eller tre gange før medarbejderen kan betragte sig som fastansat. Men dette er og bliver en myte. Der er ikke noget loft for antallet af forlængelser, når blot forlængelsen er sagligt begrundet. I en faglig voldgiftkendelse fra 2013 var det således i orden, at en lærer blev forlænget 10 gange. Begrundelsen herfor var, at hver enkelt forlængelse var objektivt begrundet. Til sammenligning fastslår en byretsdom i en anden sag, at blot én forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse var usaglig, idet forlængelsen ikke var objektivt begrundet. Hvornår fanger bordet? Der findes ikke et simpelt svar på spørgsmålet om, hvor mange gange en tidsbegrænset kontrakt kan forlænges, før bordet fanger. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af de konkrete omstændigheder. Har arbejdsgiveren objektive

47 arrangementer for seniorer 47 Af Katja Heberg, juridisk konsulent og saglige grunde til at forlænge en tidsbegrænset kontrakt, så er der ingen tvivl om, at det kan ske flere gange i træk. En saglig grund vil for eksempel foreligge ved uforudseeligt forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov eller borgerligt ombud, når fraværsperioden forlænges undervejs i ansættelsen, eller ved forsinkelser og udvidelser i forbindelse med projekter og arbejdsopgaver, som derfor ikke er afsluttede til det forventede tidspunkt. Det vil derfor være helt i overensstemmelse med reglerne, at en tidsbegrænset ansat medarbejder er ansat i et barselsvikariat for én ansat og efterfølgende forlænges i et nyt barselsvikariat for en anden ansat medarbejder. Ligeledes kan en tidsbegrænset ansat være barselsvikar og efterfølgende sygevikar for den samme eller en anden medarbejder, når blot arbejdsgiver ikke var vidende om det nye vikariat på tidspunktet for den første tidsbegrænsede ansættelse. Opsigelse af en tidsbegrænset ansat Det er vigtigt at være opmærksom på, at de almindelige opsigelsesregler finder anvendelse i selve det tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Ønsker arbejdsgiveren således at opsige den tidsbegrænset ansatte inden det forud fastsatte udløb af kontrakten, skal arbejdsgiver iagttage de samme beskyttelsesregler vedrørende blandt andet opsigelsesvarsel, begrundelse og saglighed, som er gældende for fastansatte.? forbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: [email protected] eller forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. Region Midtjylland Viborg/Skive Sensommertur Bustur med besøg ved Bovbjerg Fyr, Strandingsmuseet i Thorsminde, Kaj Munks Præstegård og Vedersø Kirke samt Borbjerg Mølle Kro. Tid: 17. september Sted: Kl afgang Tinghallen, Viborg Kl afgang Kulturcenter Limfjorden, Skive Kl ophold ved Bovbjerg Fyr, kaffe ved bussen Kl Strandingsmuseet i Thorsminde Kl spises sandwich med udsigt over havet Kl Kaj Munks Præstegård med rundvisning, herefter kaffe og kage i præstegårdshaven. Slutter med besøg i Vedersø Kirke Kl middag på Borbjerg Mølle Kro Kl hjemkomst Skive Kl hjemkomst Viborg Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr. (ekskl. drikkevarer) Kontonummer: Frist: 4. september Tilmelding til Steffen Hvidt: [email protected] eller Asger Høgsholm: [email protected] Region Syddanmark Sønderjylland Nørborre: Hwa me en tur te "e Kleinbahn" å rondt i e gl. by Vi besøger e Kleinbahn og hører om renovering og genetablering af en del af den smalsporede tidligere jernbane Nordborg/Sønderborg. Guidet byrundtur til fods m. rundvisning i Nordborg Kirke og Nordborg Slotspark. Tid: 2. september kl. 13 Sted: Kør selv til "e Kleinbahn", Østerlundvej 15, 6430 Nordborg Pris: 150 kr. pr. medlem, 200 kr. pr. ledsager inkl. kaffe og middag m. 1 genstand Kontonummer: Frist: 25. august Tilmelding til Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, [email protected] Bemærkninger: Husk deltagernavne og betaling v. tilmelding, forventet slut kl Næste oplevelse: møde m. Solveig Ørteby (næstformand i forbundet), lotto og egnsret d. 20. oktober. Søg rådgivning Ovenstående er alene en beskrivelse af de generelle hovedregler vedrørende forlængelser af tidsbegrænsede kontrakter. Er du ansat i en tidsbegrænset stilling og tilbudt forlængelse, eller har du øvrige spørgsmål til dit ansættelsesforhold, så er du altid velkommen til at kontakte din tillidsmand, kreds eller forbundet for individuel rådgivning. Region Nordjylland Sensommerudflugt til Mors Vi kører til Nykøbing Mors, hvor vi skal besøge Dueholm Kloster, hvor der vises flere udstillinger. Efterfølgende kører vi op til Ejerslev Havn, hvor dagens frokost indtages i det fri. Herefter fortsættes til Skarregaard på Nordmors, hvor livet på landet vises anno Turen går herefter til Salgjerhøj, øens højeste punkt 89 meter over havets overflade. Fantastisk udsigt, men ikke egnet for gang-

48 48 arrangementer for seniorer besværede, kun kortvarigt stop. Turen fortsætter gennem det smukke Vestmors ned mod Østvildsund, hvor eftermiddagskaffen nydes med udsigt til broen mod Thy. Dagen afsluttes med en 2-retters middag på Hotel Pinenhus, Glyngøre. Forventet afgang senest kl Tid: 17. september Sted: Bus 1: Frederikshavn Busterminal kl Hjørring, Mammutpladsen, kl Brønderslev, Q8-tanken, kl Vestbjerg, buslomme syd i byen, kl Aabybro, p-plads v. Søparken, kl Buslomme på A11 ved Fjerritslev Landevej kl Ankomst Dueholm Kloster, Nykøbing Mors, kl Hjemkomst til Frederikshavn kl Bus 2: Nørresundby, Sønderport, kl Aalborg, Kunsten, kl Svenstrup gl. station kl Støvring, Shell, kl Rold Gl. Kro kl Hobro Busterminal kl Ankomst Dueholm Kloster, Nykøbing Mors, kl Hjemkomst Nørresundby kl Bus 3: Thisted pølsevogn kl Pris: 150 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer) Kontonummer: Frist: 1. september Tilmelding: [email protected] inden betalingen Bemærkninger: Begrænset deltagerantal. Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Kridtsløjfen 23, 3.2., 9000 Aalborg. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf Region Midtjylland Århus Besøg på Graceland Randers, Elvis-museet Læs om stedet på hjemmesiden Gracelandranders.dk. Der vil være foredrag og guidet rundtur på museet. Evt. i 2 hold. Kl cirka serveres der frokost bestående af Highway 51-burger m. fries og ketchup. Tid: 16. september kl. 11 Sted: Graceland Randers, Randersvej 3, 8960 Randers SØ Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning Frist: Bindende tilmelding senest den 6. sept. 2015, angiv venligst medlemsnr. Begrænset tilmelding, maks. 120 personer. Tilmelding til Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, [email protected] Region Hovedstaden Nordsjælland Besøg på J.F. Willumsens Museum og Jægerspris Slot Vi starter på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund til en guidet rundvisning. Efter at vi har indtaget vores frokost, kører bussen til Jægerspris Slot. Her får vi blandt andet et indblik i grevinde Danner og kong Frederik d. 7.s verden. Besøget afsluttes med kaffe og kage. Tid: 8. oktober Sted: Kl afgår bussen fra Carlsbergvej over for Hillerød St. Cirka kl vil der være opsamling på Frederikssund St. Hjemkomst til Hillerød cirka. kl. 17. Pris: 250 kr. for medlemmer, ledsager 550 kr. Beløbet dækker bus, guider og entreer samt frokost med 1 genstand og kaffe. Kontonummer: Frist: 30. september Tilmelding til Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, [email protected] Bemærkninger: Der er plads til 50 på turen, så det er først til mølle. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er modtaget. Region Syddanmark Fyn Kør selv-tur til Clay Keramikmuseum Efter tilbygning åbner museet for offentligheden for første gang i over to år, nu med nyt navn, Clay Keramikmuseum Danmark. Vi mødes til kaffe kl Herefter vil vi få en guidet rundvisning. Aktuelle udstillinger: Thorvald Bindesbølls og Peter Brandes store åbningsudstilling og gaven fra Royal Copenhagen, en stykker stor samling, der kan sætte museet på det internationale landkort, og pragtstykker fra egen samling. Herefter serveres frokost. Efter frokost er der tid på egen hånd til at se nærmere på dette imponerende museum. Parkering: P-plads ved museet og langs skoven på Kongebrovej. Tid: 15. september kl. 10 Sted: Kongebrovej 42, 5500 Middelfart Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 275 kr. Kontonummer: Beløbet indsættes på konto i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 8. september Tilmelding til Lis Larsen, tlf , Poul Andresen, tlf , Jørn Hvolbæk, tlf , Synnøve Andersen, tlf , Bjarne Lindgren, tlf , Georg Juel, tlf , [email protected] Region Sjælland Vestsjælland Foredrag/bowling Den 10. september 2015 gentager vi succesen med foredrag og bowling på Super Bowl, Bredegade 50, 4200 Slagelse. Vi mødes kl. 10, hvor vi får kaffe/ te med hjemmebagte boller og syltetøj. Kl. 12 til 13 bowling for dem, der vil. Kl. 13 til ca lækker frokostbuffet, der sluttes af med kaffe/te. Mens vi får kaffe og boller, vil Thomas T. Sloth underholde med et foredrag om Simon Spies. Thomas T. Sloth er en erfaren og glad foredragsholder. Han har blandt andet været gæst i Go morgen Danmark. Dette er et kør selv-arrangement derfor ingen busopsamling. Tid: 10. september kl Sted: Super Bowl, Bredgade 50, 4200 Slagelse Pris: Medlemmer gratis, ledsager 200 kr. Kontonummer: Frist: 30. august Tilmelding til Kirsten Nordbo, [email protected] Region Syddanmark Ribe Udflugt til Horsens Statsfængsel og Koldinghus Vi kører i fælles bus fra Korskroen til Horsens Statsfængsel, hvor vi bliver vist rundt. Turen fortsætter til Koldinghus, hvor vi spiser frokost og får fortalt lidt om stedets historie. Senere går vi rundt på egen hånd. Tid: 10. september Sted: Kl bus fra Korskroen. Der bliver serveret kaffe og rundstykker i bussen. Forventet hjemkomst ca. kl Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 380 kr. Kontonummer: Frist: 6. september Tilmelding til Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, [email protected] Bemærkninger: Næste arrangement er

49 arrangementer for seniorer 49 den 26. november: Julefrokost i Skads Forsamlingshus. Region Hovedstaden - Bornholm Sensommerarrangement Kl. 11 mødes vi på Bornholms Automobilmuseum, Grammegårdsvej 1, 3720 Åkirkeby, hvor vi kan se mere end 80 auto`s, interesante modelbiler, nostalgi som legetøj, tele, radio, tv m.m.. Når vi har stillet vor nysgerrighed, mødes vi kl. 13 på Christianshøjkroen, Segenvej 48, 3720 Åkirkeby, hvor vi skal nyde en Skovfrokost, bestående af 4 retter, incl. 2 genstande (øl eller vand) samt kaffe. Tid: 1. september kl. 11 Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr Betaling bedes foretaget ved tilmelding. Kontonummer: Frist: 27. august Tilmelding til: Leif Petersen, p.t. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, Tlf.: [email protected] problemerne efterfølgende efter mange års afsoning. Igennem ord og toner vil de give os et indblik ind i en lukket verden og også lede os gennem nogle fællessange. Efter foredraget bydes der på en to retters menu med en øl eller 1 glas vin samt kaffe. Tid: 3. september kl. 10. Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10. (Bus 500 S kører lige til døren og der er gode P-forhold. Pris: 100 kr - kun for medlemmer, husk medlemsnr. Tilmelding er først gældende når betalingen er tilgået os. Kontonummer: Frist: 30. august (Ingen tilbagebetaling efter denne dato). Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre [email protected] Region Hovedstaden - København Foredrag i Brøndbyhallen Louise Adrian, leder af Fangekoret ved Vridsløselille Statsfængsel, fortæller sammen med Hans Andersen, x-indsat og sanger om livet bag murerne og Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Midtjylland Viborg/Skive Sensommertur, 17. september Region Syddanmark Sønderjylland Nørborre: Hwa me en tur te "e Kleinbahn" å rondt i e gl. by, 2. september Region Nordjylland Sensommerudflugt til Mors, 17. september Region Midtjylland Århus Besøg på Graceland Randers, Elvis-museet, 16. september Region Syddanmark Ribe Udflugt til Horsens Statsfængsel og Koldinghus, 10. september Region Hovedstaden Nordsjælland Besøg på J.F. Willumsens Museum og Jægerspris Slot, 8. oktober Region Sjælland Vestsjælland Foredrag/bowling, 10. september Region Hovedstaden - Bornholm Sensommer-arrangement, 1. september Region Hovedstaden København Foredrag i Brøndbyhallen, 3. september Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til forbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

50 50 Klumme At skabe i stedet for at konservere Følg formandskabet på Twitter. Kent Michael Foruden at bruge sommeren på at rejse, slappe af og bare generelt nyde livet, er sommerferien også en tid, hvor jeg har roen til fordybelse i spændende og lærerig litteratur. Denne sommer faldt valget blandt andet på professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandts nye bog Vækst og bæredygtighed. Emnet ligger mig meget på sinde i en tid, hvor fokus på vækst - i den linærer materielle udgave forstås - er tilstede i stort set alle pengeinstitutter i landet, og hvor mennesket bag skrivebordet bliver anset som en omkostning på lige fod med udgifter til printer og kuglepenne. Hans bog er et opgør med en del af den vækst-, arbejdsog konkurrencetænkning, der har udviklet sig op gennem de sidste mange år, og som bl.a. fører dybe kriser og dyb splittelse i verden med sig. Steen Hildebrandt argumenterer for, at vækst handler om meget mere og andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. At vækst i lige så høj grad handler om dannelse, uddannelse, miljø, klima, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær og samvær, samarbejde og empati. Elementer, der indgår i den bæredygtige virksomhed. Og at disse ikke behøver at være hinandens modsætninger. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed, ingen vækst, som det hedder i bogen. Da brygger Jacobsen i sin tid skabte Carlsberg var fokus ikke på at blive et multinationalt firma med millionudbytte til aktionærerne fokus var på at af Kent Petersen Formand "Jeg drømmer om, at vi som fagforening i højere grad bliver anerkendt for at skabe og udvikle i stedet for at bevare og konservere verdenen, som den var" lave en god øl. Mange pengeinstitutter er jo også historisk blevet stiftet med udgangspunkt i at skabe noget godt for lokalsamfundet ikke for at få sorte tal på bundlinjen til gavn for aktionærerne. Nej, fokus var på at skabe og udvikle noget til gavn for sig selv og for samfundet. Også i dag bør vi både som individer, virksomhed og fagforening være fokuseret på at være med til at skabe og udvikle samfundet. Ikke mindst når det handler om at skabe rammerne for en bæredygtig vækst, der kan understøtte det velfærdssamfund, som vi jo nødig vil af med. Men det kræver, at vi tør flytte os, og udfordre vores egne rammer. Måske skal vi som fagforening i højere grad tænke i, hvordan vi kan være med til at skabe jobs i stedet for hovedløst at bygge hegn om jobs, der alligevel forsvinder, hvad enten vi vil det eller ej? Jeg drømmer om, at vi som fagforening i højere grad bliver anerkendt for at skabe og udvikle i stedet for at bevare og konservere verdenen, som den var. Vi skal ikke glemme fortidens dyder, men vi skal også finde nye veje i takt med at verdenen omkring os udvikler sig. Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme forbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr Næste nummer fredag den 18. september Udgiver forbundet Applebys Plads 5 Postboks Kbh. K telefon fax [email protected] Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Julie Søltoft Jeppesen [email protected] Annoncer: DG Media St. Kongensgade København K telefon fax Læserindlæg Læserindlæg senest tirsdag 1. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis forbundets holdning Kontrolleret oplag Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Kaare Viemose

51 Vi er den bank kunderne helst vil skifte til det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank, kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk Lige nu søger vi: Medarbejdere til nystartet Servicetelefon Kunderådgiver til filialen på Fisketorvet i Odense Kundemedarbejder til filialen på Amager Vurderingschef til Boligafdelingen i Glostrup

52 ALT HENVENDELSE; TLF Væksten gik så stærkt, at banken ikke kunne løfte hele finansieringen. I dag er vi godt rustede til at fortsætte væksten. Rene Ole Keilby, adm. direktør i Leon Hansen Maskinfabrik. Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i rådgivningen kan I sikre jeres kunder ny finansiering, de ellers ikke ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte. GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer typisk halvanden time og er gratis og uforpligtigende. Ringsted, 22. september Esbjerg, 22. september Aarhus, 23. september Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på