KonjunkturNYT - uge 39

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge september 8. september 1 Danmark Fald i BNP i. kvartal Husholdningerne sætter efterlønspenge i banken i. kvartal Tilbagebetaling af efterlønsbidrag giver større offentligt underskud i. kvartal Fald i ledigheden i august Fald i huspriserne (sæsonkorrigeret) i. kvartal Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i august Konjunkturbarometre: Fald i serviceerhvervene og detailhandlen, industrien uændret, mens byggeriet steg Danmarks nettoaktiver over for udlandet steg i. kvartal Internationalt USA: Nedjustering af BNP i. kvartal, stigende boligpriser og boligsalg Euroområdet: Højere inflation Tyskland: Uændret ledighed, faldende erhvervstillid Storbritannien: Opjustering af BNP i. kvartal Japan: Faldende ledighed og industriproduktion Faldende verdenshandel Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Faldende aktiekurser og stigende oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i BNP i. kvartal Danmarks Statistiks reviderede (men stadig foreløbige) opgørelse af nationalregnskabet frem til. kvartal 1 viser et fald i realt BNP på,4 pct. i forhold til 1. kvartal 1, jf. tabel 1.1. Det er en marginal opjustering i forhold til første opgørelse, hvor BNP faldt med, pct. Også for 1. kvartal er der sket en lille opjustering, så stigningen i BNP nu er opgjort til,4 pct. Overordnet bekræfter det reviderede nationalregnskab for. kvartal indtrykket af en svækket dansk økonomi i forsommeren. Tabel 1.1 Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, august 1 (sk.) Kvt./kvt. År/år ) 1 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt.. kvt.. kvt. (ØR) Realvækst i pct BNP -,3 -,3,4 -,4 (-,) -,6 (-,9),9 BVT -,3 -,3,6 -,3 (-,) -,3 (-,7),8 Samlet efterspørgsel/tilgang, -,6,7,1 (-,1), (,) 1,8 Privat forbrug -1, 1,1,4 -,1 (-,9), (-,) 1, Offentligt forbrug -1, -,,3,4 (,3) -1, (-1,1) 1, Faste bruttoinvesteringer 1,1-1,4 3,4-3,6 (-4,) -,7 (-,8) 6,4 - Boligbyggeri 1,1-3,1-6, -4,4 (-4,3) -1,1 (-,3) -4,3 - Erhvervsinvesteringer 1,6-1,, -,7 (-6,6) 4, (3,1) 9,8 - Offentlige investeringer -1,4 1,3-7,3 8, (8,9), (,9) 7, Lagerinvesteringer, pct. af BNP, -,6,4 -, (,) -,8 (-,6),1 Indenlandsk anvendelse i alt -,6 -, 1,3 -,9 (-1,) -,6 (-1,), Eksport,, -,4,8 (,) 3,1 (,) 1, Import 1, -1, 1,4 1, (,8),6 (1,8) 3, Ændring i 1. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) (-3) -13 (-) -1 - Privat sektor (-1) -1 () -3 - Offentlig forvaltning og service (-) -1 (-) Arbejdsstyrke 1) () - (1) 8 Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes viser første offentliggørelse af tal for. kvartal. 1) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorr. serier og kan afvige fra tal i Danmarks Statistisks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den samlede efterspørgsel var omtrent uændret i. kvartal efter en stigning på godt ¾ pct. kvartalet inden. Faldet i BNP i. kvartal skal derfor blandt andet ses i lyset af en stigning i importen på 1¼ pct. Det samme er tilfældet over det seneste år, hvor den samlede efterspørgsel er vokset med ½ pct., mens BNP er faldet med godt ½ pct., hvilket har modstykke i en fremgang i importen. Den indenlandske efterspørgsel faldt med,9 pct. i. kvartal efter en stigning på 1,4 pct. i 1. kvartal. Den primære årsag til udviklingen er et fald i erhvervsinvesteringerne på knap 6 pct. efter en stigning på pct. i 1. kvartal. Lagerinvesteringerne er blevet nedrevideret i. kvartal og trækker nu ned i den samlede efterspørgsel.

3 I forhold til den første offentliggørelse er der sket en kraftig opjustering af væksten i privatforbruget i. kvartal fra -,9 pct. til -,1 pct. Det skyldes en opjustering af forbruget af tjenester på baggrund af revideringer i statistikken for firmaernes køb og salg. Udbetalingerne af efterlønsbidrag og et mindre fald i privatforbruget har medført, at husholdningerne ifølge de kvartalsvise sektorregnskaber havde en positiv nettofordringserhvervelse på 17 mia. kr. i. kvartal. Det betyder, at der er potentiale for en stigning i privatforbruget i andet halvår og/eller en hurtigere konsolidering af husholdningernes balancer. Lyspunktet i nationalregnskabet for. kvartal var eksporten, som steg med,8 pct. Det skal ses i lyset af en samtidig svækkelse af europæisk økonomi. Det offentlige forbrug steg for andet kvartal i træk, og stigningen blev opjusteret med,1 pct.-point i både 1. og. kvartal. Set i forhold til 1. halvår er det offentlige forbrug reduceret med,9 pct. i 1. halvår 1. Samlet ligger det offentlige forbrug i 1. halvår lavere end det niveau, som er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, august 1. De reviderede nationalregnskabstal viser et fald i beskæftigelsen (ekskl. orlov) på. i. kvartal. Det dækker over et fald i den private beskæftigelse på knap. personer, jf. figur 1., mens den offentlige beskæftigelse faldt med godt 3. personer. Både den offentlige og private beskæftigelse er blevet nedrevideret med 1. personer i forhold til første offentliggørelse. Figur 1.1 Bruttonationalprodukt Figur 1. Privat beskæftigelse personer 1. personer Anm.: Den mørkeblå linje i figur 1.1 viser udviklingen som den forelå ved Økonomisk Redegørelse, august 1. Ved augustvurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med 1. kvartal 1. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt augustvurderingens skøn for 1 og 13. Prikkerne viser tal fra nationalregnskabet for. kvartal 1. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Husholdningerne sætter efterlønspenge i banken i. kvartal Husholdningerne har i løbet af. kvartal 1 haft en meget høj nettofordringserhvervelse (finansiel opsparing). Det skyldes hovedsageligt, at husholdningerne har fået tilbagebetalt knap mia. kr. i efterlønsmidler. I første omgang har husholdningerne valgt at sætte hovedparten af de tilbagebetalte efterlønsmidler i banken. Der har således været en ekstraordinært stor stigning i bankindskud i. kvartal 1, jf. figur 1.3. Det må forventes, at husholdningerne i de kommende kvartaler vil anvende de store bankindskud til enten privatforbrug, reduktion af gæld eller investering i andre aktiver. Husholdningernes nettofordringserhvervelse er generelt styrket betragteligt siden 8. Det skal ses i sammenhæng med et stort fald i privatforbruget og boliginvesteringerne i forlængelse af finanskrisen, som også afspejles i en stor reduktion i husholdningernes optagelse af lån, jf. figur 1.4. Figur 1.3 Husholdningernes opsparing (sk.) Figur 1.4 Husholdningernes nettofordringserhvervelse kvt. 4. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1 Bruttoopsparing Kapitaloverførsler netto Bankindskud Nettofordringserhvervelse Nettofordringserhvervelse Lån (passiv) Anm.: Tilbagebetalingen af efterløn betragtes i nationalregnskabet som en kapitaloverførsel. Et negativt beløb for lån angiver, at husholdningerne har optaget lån. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbanken og egen sæsonkorrektion

5 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag giver større offentligt underskud i. kvartal Underskuddet på den offentlige saldo var på mia. kr. i. kvartal 1, 19 mia. kr. mere end i. kvartal, jf. figur 1.. Forværringen skyldes tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Hvis der ses bort fra dette, er underskuddet på samme niveau i de to kvartaler. Det samlede provenu fra indkomstskatterne blev opgjort til 14 mia. kr. i. kvartal, en stigning på 8 mia. kr. i forhold til tilsvarende kvartal sidste år. Provenuet fra personlig indkomstskat og selskabsskat er steget med 7 mia. kr., mens provenuet fra pensionsafkastskatten er 1 mia. kr. højere end i. kvartal. De samlede offentlige udgifter steg med knap 3 mia. kr. fra. kvartal til. kvartal 1. Det dækker over en stigning i kapitaludgifterne på knap 18 mia. kr. hvilket primært afspejler tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Det offentlige forbrug steg med godt 1 mia. kr. og de offentlige investeringer med knap ½ mia. kr. Den offentlige nettogæld steg med 33 mia. kr. på kvartalsbasis i. kvartal, så nettogælden ved udgangen af juni 1 var på 88 mia. kr., svarende til 4,9 pct. af BNP, jf. figur 1.6. Stigningen skyldes underskuddet på den offentlige saldo på mia. kr. samt kurstab på aktier og obligationer mv. på mia. kr. Den offentlige ØMU-gæld steg med mia. kr. og udgjorde 46 pct. af BNP ved udgangen af. kvartal. I Økonomisk Redegørelse, august 1, er der skønnet et underskud på den offentlige saldo på 73,4 mia. kr. i 1 og en offentlig nettogæld på 7,3 pct. af BNP ved udgangen af 1. Figur 1. Den offentlige saldo Figur 1.6 Den offentlige nettogæld Kilde: Danmarks Statistik.

6 Fald i ledigheden i august Bruttoledigheden faldt med.4 personer i august og udgør dermed 16.7 personer, svarende til 6, pct. af arbejdsstyrken. Faldet skal ses i lyset af en stigning på knap 1.8 personer i juli. Det er særligt ungdomsledigheden, der er faldet i august. Ledigheden blandt de 16-9-årige faldt med ca.. personer, heraf 1. blandt de -9-årige, som fortsat har den højeste ledighed med pct. af arbejdsstyrken. Set i et bredere perspektiv har bruttoledigheden været ret stabil siden starten af, jf. figur 1.7. I maj-juli er ledigheden dog steget med ca. 4. personer, men med faldet i august ligger niveauet kun lidt over niveauet i il. Bruttoledigheden i august er ca.. lavere end det seneste toppunkt i september. Der er en del usikkerhed knyttet til ledighedsudviklingen i sommermånederne, da den normale sæsonkorrektion kan have problemer med at fange evt. ændringer i feriemønstre mv. De enkelte månedstal for sommeren skal derfor tolkes med varsomhed. I Økonomisk Redegørelse, august 1, er det lagt til grund, at ledigheden vil stige en smule frem til udgangen af året, for derefter at falde gennem 13 i takt med, at regeringens initiativer for at understøtte økonomien virker med stigende kraft. Niveauet i august er lidt lavere end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, jf. figur 1.7. Nettoledigheden steg med personer i august. Faldet i bruttoledigheden skyldes dermed i langt overvejende grad et fald i aktiveringsomfanget, som skal ses i lyset af de nye regler for aktivering, der blandt andet indebærer, at kravet om mindst 4 ugers aktivering i ret- og pligt-tilbud er nedsat til minimum ugers aktivering pr.. il. Figur 1.7 Bruttoledigheden 1. personer 1. personer Danmarks Statistik Skøn ØR august 1 Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1. 6

7 Fald i huspriserne (sæsonkorrigeret) i. kvartal Priserne på enfamiliehuse faldt på landsplan med 1¼ pct. fra 1. kvartal til. kvartal 1 efter en svag stigning i 1. kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.8. I faktiske tal steg priserne med godt ½ pct. i. kvartal. Niveauet i. kvartal ligger ¾ pct. lavere end i samme kvartal året før, hvilket primært afspejler betydelige fald i andet halvår, mens udviklingen har været mere stabil i første halvår 1. De sæsonkorrigerede huspriser faldt i alle regioner i. kvartal, og det største fald forekom i Region Syddanmark, hvor priserne aftog godt ½ pct., jf. figur 1.9. Priserne på ejerlejligheder aftog 1 pct. på landsplan i. kvartal efter en stigning på knap ½ pct. i kvartalet før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Priserne ligger i. kvartal knap 3¾ pct. under niveauet i samme kvartal året før. De sæsonkorrigerede ejerlejlighedspriser faldt i alle regioner på nær Region Sjælland, hvor priserne voksende med 4¼ pct. Det største prisfald var i Region Syddanmark med en nedgang på godt 4½ pct. Også priserne på sommerhuse faldt i. kvartal i forhold til kvartalet før efter en stigning i 1. kvartal. Prisniveauet ligger i. kvartal 4 pct. under niveauet i samme kvartal året før. Figur 1.8 Boligpriser (sk.) Figur 1.9 Priser på enfamiliehuse fordelt på regioner (sk.) Indeks Indeks Indeks (6=) Indeks (6=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 7 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 7

8 Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i august Pengeinstitutternes udlån til erhverv faldt i august med knap,3 pct. (egen sæsonkorrektion) i forhold til måneden før, jf. figur 1.. Faldet kommer ovenpå en periode siden nytår, hvor pengeinstitutternes udlån til erhverv har ligget rimeligt stabilt efter de betydelige fald i perioden fra 8 til. De senere års udvikling skal ses i lyset af såvel strammere kreditvilkår som svag låneefterspørgsel ovenpå en årrække med stor vækst i pengeinstitutternes erhvervsudlån. Desuden benytter virksomhederne sig i højere grad end tidligere af realkreditlån. I august steg realkreditinstitutternes udlån til erhverv således med,1 pct. (sk). Samlet set faldt udlånet til erhverv med knap 1 pct. fra juli til august. Det samlede udlån til husholdningerne var stort set uændret fra juli til august (egen sæsonkorrektion), jf. figur 1.. Udlånene er godt,8 pct. højere end for samme måned sidste år. Udlånet til husholdningerne har været svagt stigende de senere år om end i et betydeligt lavere tempo end før 8. Det dækker dog, ligesom tilfældet var for erhvervsudlånene, over en kombination af et fald i pengeinstitutternes udlån og en svag stigning i realkreditinstitutternes udlån. Både bankerne og realkreditinstitutterne har ifølge Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelser strammet kreditvilkårene og oplevet faldende efterspørgsel fra husholdningerne de seneste år. Årsagen til den modsatrettede udvikling i penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne skal derfor formentlig findes i, at det lave renteniveau i højere grad slår igennem på realkreditrenterne. Figur 1. Figur 1. Udlån til erhverv Udlån til husholdninger Pengeinstitutter Realkreditinstitutter I alt (h.akse) Pengeinstitutter Realkreditinstitutter (h.akse) I alt (h.akse) Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 8

9 Konjunkturbarometre: Fald i serviceerhvervene og detailhandlen, industrien uændret, mens byggeriet steg Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene faldt i september en smule til indeks -8, jf. figur 1.1. Det skyldes svækkede forventninger til den fremtidige omsætning. Manglende efterspørgsel angives som en produktionsbegrænsende årsag af 4 pct. af virksomhederne. Nogle servicebrancher oplever imidlertid også mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Det opleves især inden for rådgivning, forskning o.a. vidensservice (1 pct.) og rengøring o.a. operationel service med (9 pct.). Detailhandlens konjunkturindikator (ikke-sæsonkorrigeret) faldt i september, men er dog fortsat positiv, jf. figur 1.1. Tilbagegangen skyldes et relativt stort fald i den faktiske omsætning. Betragtes EU og Danmarks statistik samlet (se anmærkning til figur), viste den sæsonkorrigerede konjunkturindikator for detailhandlen en lille fremgang, og den er positiv for anden måned i træk. Konjunkturbarometeret for industrien var i september uændret og er fortsat på neutralt niveau, jf. figur I byggeriet steg indikatoren i september en smule til indeks -18, jf. figur Indikatoren har svinget omkring - siden begyndelsen af. Fremgangen skyldes en lille stigning i forventningerne til den fremtidige beskæftigelse. Forventningerne til den fremtidige omsætning faldt i september og har været negativ det seneste halve år. Forventningerne til den fremtidige beskæftigelse er fortsat negative i alle erhverv. Figur 1.1 Sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhverv og detailhandel Figur 1.13 Sammensatte konjunkturbarometer for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) Serviceerhverv Detailhandel Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Danmarks nettoaktiver over for udlandet steg i. kvartal Danmarks nettoaktiver over for udlandet udgjorde ultimo. kvartal 47 mia. kr. svarende til pct. af BNP, jf. figur Nettoaktiverne over for udlandet er dermed steget med 31 mia. kr. i forhold til 1. kvartal. Stigningen i nettoaktiverne kan primært henføres til et betydeligt overskud på betalingsbalancens løbende poster i. kvartal. Også store kursreguleringer har påvirket nettoaktiverne i. kvartal, men nettoeffekten har været relativt lille som følge af modsatrettede bevægelser. Både aktiver og passiver steg i kvartalet. Aktiverne er nu steget fire kvartaler i træk, jf. figur 1.1. I forbindelse med denne offentliggørelse er der foretaget revisioner for perioden 1. kvartal til 1. kvartal 1, hvor blandt andet danske investeringsforeningers beholdning af værdipapirer i udenlandske depotbanker, som noget nyt, er indarbejdet. Det har medført en opjustering af nettoformuen i hele perioden og med 46 mia. kr. i 1. kvartal 1. I Økonomisk Redegørelse, august 1 forventedes nettoaktiverne på baggrund af ikke-reviderede opgørelser frem til 1. kvartal 1 at udgøre 9,4 pct. af BNP ved udgangen af 1, jf. figur Figur 1.14 Danmarks nettoaktiver over for udlandet Figur 1.1 Aktiver og passiver over for udlandet af BNP af BNP mia. kr. 1. mia. kr.,, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3,,,,, 1, 1, 1, 1,,,,, ØR august 1. kvartal 1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aktiver Passiver

11 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ifølge den anden revision af det amerikanske nationalregnskab steg BNP med,3 pct. i. kvartal i forhold til forudgående kvartal, jf. figur.1. Kvartalsvæksten blev dermed nedjusteret med,1 pct.-point i forhold til første revision. Årsvæksten i BNP blev opgjort til,1 pct. I. kvartal var det især privatforbruget og eksporten, der bidrog positivt til efterspørgselsfremgangen, mens udviklingen i det offentlige forbrug trak ned. I juli steg boligpriserne i de største byer i USA målt ved Case-Shiller-indekset med,4 pct. (m/m), jf. figur.. Dermed fortsætter den fremgang, der har været siden starten af indeværende år. I forhold til samme måned sidste år ligger indekset 1,1 pct. højere. Boligpriserne på landsplan målt ved FHFA-indekset steg ligeledes i juli. Den månedlige vækst lå i juli på, pct., mens årsvæksten var på 3,7 pct. jf. figur.. Boligpriserne har været stigende siden udgangen af. Det samlede boligsalg steg 7, pct. fra juli til august, jf. figur.3. Stigningen skyldes en fremgang i salget af de eksisterende boliger på 7,8 pct., mens salget af nye boliger faldt marginalt med,3 pct. Boligsalget har generelt været svagt stigende i. halvår og indtil nu i år. Figur.1 BNP-vækst, USA Figur. Boligpriser, USA Indeks (jan. =) Indeks (jan. =) FHFA Case Shiller C Kilde: Reuters Ecowin.

12 Figur.3 Boligsalg, USA Figur.4 Inflation, euroområdet 1. boliger 1. boliger Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Inflationen i euroområdet målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) steg med,1 pct.-point til,7 pct. i september. Blandt de største lande i euroområdet lå inflationen i september på,1 pct. i Tyskland og 3,4 pct. i Italien, jf. figur.4. Tyskland Ledigheden (national definition) steg i september med 9. personer, men var uændret på 6,8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Ledighedsprocenten har været uændret de seneste måneder. Målt ved ILO s definition faldt ledigheden fra juli til august med,1 pct.-point til,4 pct. af arbejdsstyrken. ILO ledigheden har været faldende siden midten af 9. Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, faldt,9 indeksenheder i september til indeks 1,4, jf. figur.6. Indikatoren fortsætter dermed den nedadgående trend og befinder sig på samme niveau som i starten af. Faldet var forårsaget af en tilbagegang både i forventningerne til udviklingen de kommende seks måneder og i vurderingen af den nuværende økonomiske situation Figur. Ledighed, Tyskland Figur.6 Erhvervstillid (IFO), Tyskland af arbejdsstyrken Mio. personer Ledighed (national definition) Ledighed (ILO definition) Antal ledige (højre akse) Kilde: Reuters Ecowin., 4, 4, 3, 3,,, Indeks (=) Indeks (=) IFO samlet IFO expectations IFO conditions 1

13 Storbritannien En revideret opgørelse af nationalregnskabet for. kvartal 1 viste et fald i BNP på,4 pct. (k/k), jf. figur.7. Dette er en opjustering på,1 pct.-point i forhold til den første revision. Det var blandt andet et fald i de faste investeringer og det offentlige forbrug, som bidrog negativt til udviklingen i. kvartal, mens lagerinvesteringerne trak op. Der har været fald i BNP de seneste tre kvartaler. Figur.7 Figur.8 BNP-vækst, Storbritannien Ledighed, Japan Kilde: Reuters Ecowin. Japan Ledigheden faldt,1 pct.-point til 4, pct. af arbejdsstyrken i august, jf. figur.8. Ledigheden har stort set været faldende siden sommeren 9. Beskæftigelsen faldt i august med 6. personer. Industriproduktionen faldt med 1,3 pct. (m/m) i august, jf. figur.9. Industriproduktionen udviser en del udsving fra måned til måned, men har generelt været faldende siden foråret. Ses der bort fra faldet i industriproduktionen i forbindelse med jordskælvene i marts, er niveauet i august det laveste niveau siden december 9. Figur.9 Industriproduktion, Japan Figur. Verdenshandlen Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks 3 mdrs. glid. gns. 7 Kilde: Reuters Ecowin. 13

14 Verdenshandlen Ifølge CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis) faldt verdenshandlen med, pct. i juli, jf. figur.. Et tre måneders glidende gennemsnit viser dog en svag stigning på,4 pct., og i forhold til samme måned sidste år er der en stigning på,6 pct. 14

15 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Både de internationale og det danske aktiekursindeks er faldet siden sidste fredag. Det japanske og europæiske aktiekursindeks har oplevet de største fald, jf. tabel 3.1. Olieprisen (i USD) er steget knap ½ pct. siden sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 8/9 sidste fredag 8/9 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig 1,1 -,17 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,31,13 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,6,8 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,66 -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,78 -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland 1,4 -,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,74 -,9 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.) -,7, pct.point USD/JPY 3 77,8 -,7 pct. Langt (-årigt),6 -,3 pct.point GBP/USD 16,3, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 19,13 -,1 pct. OMXC (3/7-89 = ) 494,1 -,97 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P ,89 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 887 -,63 pct. EUR/DKK 74,7,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 77,,4 pct. indeks 48 -, pct. SEK/DKK 88, 1, pct. Storbritannien, FTSE 779-1, pct. NOK/DKK 1,14 1,6 pct. GBP/DKK 937,94,64 pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,44 1, pct. Brent (USD),33,44 USD Effektiv kronekursindeks (198 = ) 99,8 -,3 point Brent (DKK) 648 6,1 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

16 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 4, 3, 3,,, 1, 1,,, jan jul -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk 1,,8,6,4,, -, -,4 -,6 -,8-1, jan jul mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk -point Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig jan Euro jul jan 1 1 jul 1 Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks ( = ) Indeks ( = ) USD/EUR USD/JPY jan jul jan 1 1 jul ,9,8,8,7,7,6,6 jan jul jan 1 1 jul Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 16