KonjunkturNYT - uge 13 og 14

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 3 og 4 5. marts 5. april 3 Danmark Tilbagegang i dansk økonomi i 4. kvartal Bruttoledigheden stort set uændret i februar Fald i dankortomsætningen i februar Stabil udvikling i boligpriserne det seneste år Positive konjunkturbarometre for detailhandlen og industri, mens serviceerhvervene samt bygge og anlæg fortsat er negative Danmarks udlandsformue udgjorde 35 pct. af BNP ved udgangen af Underskud på de offentlige finanser i 4. kvartal MFI sektorens samlede udlån var stabilt i februar Lille stigning i antallet af konkurser i februar Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts Internationalt OECD s interim assessment skønner global bedring i første halvår af 3 USA: Opjustering af BNP-vækst i 4. kvartal og for som helhed, stigende forbrugertillid samt stigende boligpriser og boligsalg Euroområdet: Uændret ledighed Tyskland: Uændret ledighed Storbritannien: Nedjustering af BNP for som helhed Sverige: Stigende erhvervstillid i fremstillingserhvervet Japan: Fortsat deflation og faldende industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB og BoE beslutter begge at fastholde den pengepolitiske rente på henholdsvis,75 og,5 pct. Stigende oliepriser Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Tilbagegang i dansk økonomi i 4. kvartal Danmarks Statistiks reviderede (men stadig foreløbige) opgørelse af nationalregnskabet frem til 4. kvartal viser et fald i realt BNP på,7 pct. i forhold til 3. kvartal, jf. tabel.. Det er en opjustering på, pct.-point i forhold til første offentliggørelse. Eksporten faldt kraftigt i slutningen af året, men også lavere boligbyggeri, privatforbrug og lagerinvesteringer trak ned. Omvendt var der fremgang i det offentlige forbrug og de faste bruttoinvesteringer. For året som helhed faldt BNP med ½ pct. (opjustering på, pct.-point), mens den samlede efterspørgsel voksede med ½ pct. Der var således fremgang i både eksporten, privatforbruget, erhvervsinvesteringerne samt det offentlige forbrug og investeringer. Faldet i BNP i skal ses i lyset af en stor vækst i importen og nedbringelse af lagre. Tabel. Det kvartalsvise nationalregnskab (sk.) og Økonomisk Redegørelse, december Kvt./kvt. År/år 4. kvt.. kvt.. kvt. 3. kvt. 4. kvt. År til dato ) (ØR) Realvækst i pct BNP -,, -,9,8 -,7 (-,9) -,5 (-,6) -,4 BVT -,,4 -,9, -, (-,3) -,3 (-,4) -, Privat forbrug,4, -, -, -, (-,),6 (,5), Offentligt forbrug -,6 -,,6,, (,3), (,5),3 Faste bruttoinvesteringer,4,4 -,3,,5 (,3), (,),6 - Boligbyggeri 3,4 -,5 -,, -, (-,5) -9,5 (-9,8) -8,4 - Erhvervsinvesteringer -, 8,3-5,4,3,3 (,8) 6,3 (4,) 5,4 - Offentlige investeringer,4-5,7 3,7 -,9,3 (,) 7,4 (,6) 6,7 Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,3,4 -,,3 -, (-,) -,4 (-,5) -,6 Indenlandsk anvendelse i alt,3,6 -,4,8,4 (-,),3 (,),4 Eksport,7 -,, -,9 -, (-,6),9 (,),6 Import -,,7,5 -, -, (-,9),5 (,7) 3,3 Samlet efterspørgsel,7,7 -,5,5 -,8 (-,9),5 (,5), Ændring i. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) (6) -8 (-3) - - privat () (-3) -5 - offentlig forvaltning og service (4) - (-9) -7 Arbejdsstyrke ) (7) (-) - Anm.: Tallene i parentes er fra første offentliggørelse. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkor. tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoværditilvæksten (BVT) som er BNP fratrukket indirekte skatter og subsidier faldt med, pct. i 4. kvartal. For året som helhed faldt BVT med,3 pct., hvilket afspejler tilbagegang i både den offentlige og private sektor. BVT i den private sektor, er særligt trukket ned af udviklingen i råstofudvinding. BVT i den private sektor ekskl. råstofudvinding var omtrent uændret for året som helhed, mens der var en fremgang på,3 pct. i de private byerhverv (service, industri og bygge- og anlægserhvervene). Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) faldt med godt 5. personer i 4. kvartal. I den første offentliggørelse steg beskæftigelsen med knap 6. personer. Niveauet for beskæftigelsen er dog uændret, hvilket afspejler, at 3. kvartal er blevet opjusteret tilsvarende. For året som helhed faldt beskæftigelsen med godt 8. personer, mens

3 faldet var 3. personer i den første opgørelse. Opjusteringen er sket i den private beskæftigelse, jf. figur., som ifølge den nye opgørelse er vokset med godt. personer, mens den offentlige beskæftigelse faldt med knap. personer. Det private forbrug faldt med, pct. i 4. kvartal. Forbruget har dermed været uændret igennem, men på et niveau der er ½ pct. højere end i. Udviklingen i 4. kvartal dækker over et fald i anskaffelsen af køretøjer efter en kraftig stigning i 3. kvartal. Forbruget af tjenester mv. og forbruget af øvrige varer steg i 4. kvartal. Eksporten faldt i 4. kvartal med, pct. i forhold til 3. kvartal. Både eksporten af varer og tjenester gik tilbage (med henholdsvis ¾ og 4 pct.). For året som helhed voksede eksporten med,9 pct. Det afspejler en fremgang i eksporten af tjenester på 3 pct., mens eksporten af varer (inklusive energi) faldt med knap ½ pct. Importen faldt med knap pct. i 4. kvartal som følge af et fald i importen af tjenester, mens importen af varer steg. For året som helhed steg importen med ½ pct. Det reale offentlige forbrug steg i 4. kvartal med. pct. i forlængelse af en tilsvarende stigning i 3. kvartal (4. kvartal blev opjusteret med,7 pct.-point i forhold til den seneste offentliggørelse). Det offentlige forbrug er steget tre kvartaler i træk og set i forhold til er forbruget i under ét øget med, pct. De faste bruttoinvesteringer steg i 4. kvartal med,5 pct. Fremgangen afspejler en stigning i erhvervsinvesteringerne (,3 pct.) og de offentlige investeringer (,3 pct.), mens boligbyggeriet faldt. Erhvervsinvesteringerne voksede med godt 6 pct. i i forhold til, særligt trukket af investeringer i transportmidler, herunder importerede fly, som voksede med 3½ pct. Erhvervsinvesteringerne i byggeri og anlæg faldt med knap pct. I samme periode er de offentlige investeringer steget med knap 7½ pct., mens boligbyggeriet er faldet med 9½ pct. Lagerinvesteringerne faldt med, pct. af BNP i 4. kvartal. For året som helhed er lagerinvesteringerne i forhold til BNP reduceret med,4 pct.-point. Der er en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en generel usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur. Bruttonationalprodukt (sk) Figur. Privat beskæftigelse personer. personer k k k3 k4 k k k3 k4.95 NR 4. kvt. -flash NR 4. kvt. - rev. Anm.: Den mørkeblå linje i figur. viser udviklingen, som den forelå ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december. Ved decembervurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med 3. kvartal. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for til 4. Prikkerne viser tal fra det seneste nationalregnskab frem til 4. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er 5-priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Bruttoledigheden er stort set uændret i februar Bruttoledigheden faldt med 5 personer i februar til 58.4 personer, jf. figur.3. Ledighedsprocenten er uændret på 6, pct. af arbejdsstyrken. I januar faldt ledigheden med knap 4. personer. Bruttoledigheden har dermed været svagt faldende de sidste fire måneder. Udviklingen i ledigheden er usikker i disse måneder, dels som følge af Danmarks Statistiks justeringer i ledighedsbegrebet, der blandt andet påvirker sæsonmønstret, dels som følge af dagpengereformen, som flytter rundt på personer mellem ledighedskategorierne. Personer, der opbruger dagpengeretten, og som vælger at overgå til den særlige uddannelsesordning, vil indgå i ledighedsstatistikken som kontanthjælpsmodtagere. Nettoledigheden dvs. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden aktiverede faldt med godt. i februar. Aktiveringsomfanget er omvendt steget med 6 personer. Udviklingen i nettoledigheden dækker over et fald i antallet af ledige dagpengemodtagere på 3., mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med knap.9. Det skal ses i sammenhæng med dagpengereformen. Ledigheden er faldet mest for de ældste aldersgrupper siden årsskiftet (5-64-årige). Det skal blandt andet ses i lyset af muligheden for at overgå til seniorjobordningen for personer over 55 år med ret til efterløn, som opbruger dagpengeretten. I Økonomisk Redegørelse, december, er det lagt til grund, at ledigheden vil stige frem til foråret 3. Faldet i ledigheden i januar og februar og revisioner af de foreløbige opgørelser i bidrager til, at det faktiske niveau i februar 3 ligger noget lavere end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, jf. figur.3. Figur.3 Bruttoledigheden. personer. personer Danmarks Statistik Skøn ØR december Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december. 4

5 Fald i dankortomsætningen i februar Dankortomsætningen faldt med ca. ¼ pct. i februar sammenlignet med januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I de seneste måneder har der generelt været en stagnation i dankortomsætningen, hvis der ses på et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur.4. Sammenlignet med februar måned var der en stigning i dankortomsætningen på ½ pct. Når der tages hensyn til den skønsmæssige prisudvikling svarer stigningen til en beskeden realvækst på omkring ¼ pct. I modsætning til dankortomsætningen har detailomsætningsindekset (nominelt) været stort set uændret de seneste 4 år. Den stigende dankortomsætning skal dog ses i lyset af, at udbredelsen af anvendelsen af dankortet fortsat tager til. Dankortet bruges til stadigt flere transaktioner, og den gennemsnitlige størrelse for de enkelte transaktioner er faldet gennem de senere år. Dankortomsætningen er steget mere end det samlede private forbrug i nationalregnskabet i alle årene siden 7 og i gennemsnit med knap ½ mere, jf. figur.5. Figur.4 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur.5 Årlig nominel stigning i dankortomsætning og privat forbrug i nationalregnskabet Indeks (7M=) 5 Indeks (7M=) 5 Pct. Pct Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. Forbrugerprisindekset er endnu ikke offentliggjort for februar måned, så forbrugerpriserne er fremskrevet under antagelse af uændret inflation (å/å) fra januar til februar. 5

6 Stabil udvikling i boligpriserne det seneste år I januar 3 steg prisen priserne på enfamiliehuse med, pct. sammenlignet med decembers prisniveau. Generelt har priserne ligget ret stabilt over det seneste år, jf. figur.6. Den første offentliggørelse bygger på ca. 7 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende måneder. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad, jf. figur.7. PÅ den bagrund har Danmarks Statistik nu ændret opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de 3 pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse. Priserne på ejerlejligheder faldt med,4 pct. fra december til januar. Sammenlignet med samme måned sidste år har der dog været en stigende tendens, og priserne lå således 5,7 pct. højere end i januar. Priserne på sommerhuse opgøres ikke længere med den reviderede statistik, da volumen i antallet af handler vurderes at være for lavt. Figur.6 Boligpriser Indeks (6=) Indeks (6=) Figur.7 Revision af månedsvækstrater for huspriser siden statistikkens start Pct. Pct.-point Nov.Dec.Jan.Feb.Mar.Apr.MajJun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec -3 Ejerlejligheder Enfamiliehuse Revision ift. første offentliggørelse (h. akse) Første offentliggørelse Seneste reviderede tal Anm.: Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 6 til december dels er forholdsvis kort og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede og derfor forstyrrer korrektionen af sæsonudsvingene. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Positive konjunkturbarometre for detailhandlen og industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg forsat negative Konjunkturbarometeret for industrien steg i marts fra til 4, jf. figur.8. Det afspejler en stigning i industriens vurdering af ordrebeholdningen, højere forventninger til den fremtidige produktion samt et fald i størrelsen af færdigvarelagrene. Indikatoren har generelt været positiv siden begyndelsen af, og i samme periode viser nationalregnskabet, at bruttoværditilvæksten (BVT) i industrien er steget. Det nuværende niveau for konjunkturbarometeret indikerer fremgang i industrien i begyndelsen af 3. Den sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg var omtrent uændret i marts, jf. figur.8. Indikatoren har med nogle få undtagelser ligget omkring - siden begyndelsen af. Traditionelt har indikatoren dog ligget lavt, og siden månedsstatistikken startede, har den gennemsnitlige værdi været -. Aktiviteten (målt ved BVT) i bygge- og anlægssektoren har ifølge nationalregnskabet også været omtrent uændret siden begyndelsen af. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene var uændret i marts i forhold til februar. Indikatoren har været negativ siden august, jf. figur.9. Detailhandlens konjunkturbarometer (ikke-sæsonkorrigeret) faldt i marts fra til 5, jf. figur.9. Faldet kan formentlig ikke forklares af en sæsoneffekt. 3 Det var primært et fald i den faktiske omsætning, der trak indikatoren ned. Der er generelt store udsving måned til måned i indikatoren, som generelt har været positiv siden midten af. Figur.8 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlæg Figur.9 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Egen sæsonkorrektion 3 Da serien består af to sammensatte stikprøver, er der usikkerhed om sæsonmønstret. 7

8 Danmarks udlandsformue udgjorde 35 pct. af BNP ved udgangen af Danmarks nettoaktiver over for udlandet (udlandsformuen) udgjorde 636 mia. kr. ultimo 4. kvartal svarende til 35 pct. af BNP, jf. figur.. Nettoaktiverne over for udlandet er dermed steget med 55 mia. kr. i forhold til 3. kvartal og med 5 mia. kr. i løbet af som helhed. Ændringer i nettoaktiverne kan primært henføres til et dansk opsparingsoverskud/underskud (i form af overskud/underskud på betalingsbalancen) samt til værdiændringer på eksisterende aktiver og passiver som følge af valutakursændringer eller prisændringer, jf. figur.. Hertil kommer fejl og udeladelser 4 i forbindelse med afstemning mellem betalingsbalancens finansielle og betalingsbalancens løbende poster. Disse kan være betydelige. I løbet af stod overskud på betalingsbalancen for knap to tredjedele af stigningen i udlandsformuen. Også værdiændringer bidrog betydeligt, idet værdistigningerne på danskernes beholdning af aktier og obligationer mv. i udlandet oversteg værdistigningerne på udlændinges beholdning af danske aktiver. Det skal særligt ses i sammenhæng med stigende globale aktie- og obligationskurser. I Økonomisk Redegørelse, december forventedes nettoaktiverne at udgøre 33½ pct. af BNP ved udgangen af, jf. figur.. Figur. Danmarks nettoaktiver over for udlandet Figur. Bidrag til ændring i nettoaktiverne Pct. af BNP Pct. af BNP ØR december Seneste opgørelse Anm.: Værdiændringer mv. i figur. inkluderer fejl og udeladelser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Betalingsbalancen Nettoformue (h. akse) Værdiændringer mv. 4 Fejl og udeladelser er forskellen mellem de registrerede transaktioner i betalingsbalancens finansielle poster og transaktioner på betalingsbalancens løbende poster plus kapitaloverførsler. 8

9 Underskud på de offentlige finanser i 4. kvartal Underskuddet på den offentlige saldo var 7 mia. kr. i 4. kvartal, hvilket er godt 4 mia. kr. mindre end i 3. kvartal, jf. figur.. De store underskud de tre seneste kvartaler afspejler primært udbetalingen af efterlønsbidrag. I forhold til 4. kvartal er underskuddet på de offentlige finanser steget med knap 7 mia. kr. De samlede offentlige udgifter blev i 4. kvartal opgjort til godt 7 mia. kr., hvilket er en stigning på godt 5 mia. kr. i forhold til 4. kvartal. Stigningen dækker hovedsagligt over et større offentligt forbrug (på knap 6,5 mia. kr.) og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, mens øvrige kapitaludgifter er faldet. Der er i alt udbetalt efterlønsbidrag for 8 mia. kr. i. til 4. kvartal, hvoraf 3 mia. kr. blev betalt i 4. kvartal. Det samlede provenu fra skatter og afgifter steg med godt 5 mia. kr. i 4. kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal i. Provenuet fra personlig indkomstskat og selskabsskat var 3 mia. kr. højere, mens provenuet fra pensionsafkastskatten var mia. kr. højere end i 4. kvartal. For som helhed udgjorde det offentlige underskud 75 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som i. Det skyldes især udbetalingen af efterlønsbidrag. I Økonomisk Redegørelse, december, er skønnet et underskud på 7,7 mia. kr. Den offentlige nettogæld steg med mia. kr. i 4. kvartal, jf. figur.3. Nettogælden udgjorde ved udgangen af december 8 mia. kr., svarende til 7 pct. af BNP. Stigningen i gælden skyldes underskuddet på den offentlige saldo på 7 mia. kr. samt kurstab på aktier og obligationer mv. på 3 mia. kr. Den offentlige ØMU-gæld faldt med 7 mia. kr. og udgjorde 45,8 pct. af BNP ved udgangen af 4. kvartal. Figur. Den offentlige saldo Figur.3 Den offentlige nettogæld Kilde: Danmarks Statistik. 9

10 Det samlede udlån for sektoren for Monetære Finansielle Institutioner var stabilt i februar Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger og erhverv var stort set uændret i februar set i forhold til måneden før, jf. figur.4. Husholdningerne har igennem det seneste år udnyttet den lave rente til at omlægge deres boliglån til lån med længere løbetid, jf. figur.5. Dermed har boligejerne udnyttet de historisk lave renter til at sikre sig bedre mod fremtidige rentestigninger. I løbet af de seneste måneder har pengeinstitutterne nedbragt deres erhvervsudlån med godt pct. 5 Faldet i pengeinstitutternes udlån bliver i nogen grad opvejet af, at virksomhederne i højere grad anvender andre finansieringskilder så som realkreditlån og erhvervsobligationer. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv er steget med knap 4 pct. i løbet af de seneste måneder. Figur.4 Samlede udlån til erhverv og husholdninger Figur.5 Realkreditudlån til boligformål fordelt på rentebindingsperiode Udlån til erhverv Udlån til husholdningerne (h. akse) Alle Op til og med år Over år Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlåne i figur.4 er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til erhverv og husholdninger. I figur.5 omfatter tallet for udlån med en rentebindingsperiode på op til og med år både F-lån og variabelt forrentede realkreditudlån med renteloft. Kilde: Danmarks Nationalbank. 5 Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder uden for MFI-sektoren, som fx Finansiel Stabilitet.

11 Lille stigning i antallet af konkurser i marts Antallet af erklærede konkurser steg i marts til 498 virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.6. Det svarer til en stigning på godt 6 pct. i forhold til måneden forinden. Omvendt lå niveauet for. kvartal 3 godt 5 pct. under niveauet for 4. kvartal. Overordnet set har niveauet for konkurser ligget stabilt siden 9, men i et historisk perspektiv er antallet af konkurser dog på et højt niveau, jf. figur.7. De konkursramte virksomheder havde samlet set registreret.8 beskæftigede i marts, hvilket er et fald på knap ¼ pct. sammenlignet med sidste måned. I forhold til 4. kvartal er antallet af konkursramte beskæftigede dog steget med knap 3¾ pct. i. kvartal 3, jf. figur.6. Siden 9 har antal beskæftigede i konkursramte virksomheder generelt været aftagende. Figur.6 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur.7 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Antal Antal Antal Antal Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) mdr. gl. gnst. (sk.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts I marts var der 46 bekendtgjorte tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.8. Dette er en stigning på 4 pct. i forhold til februar. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, og et tremåneders glidende gennemsnit viser, at antallet af tvangsauktioner har været faldende det seneste års tid. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner faldet med 4 pct. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 99 erne, hvor antallet var over.5 pr. måned, jf. figur.9. Der var månedlige stigninger i antallet af tvangsauktionerne i marts i samtlige regioner, med undtagelse af Region Nordjylland, hvor antallet af tvangsauktioner var uændret. Figur.8 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur.9 Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal Antal Tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

13 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s interim assessment, marts 3 OECD har den 8. marts offentliggjort deres interim vurdering. 6 Vurderingen indeholder en opdatering af skønnene for G7-landene for. og. kvartal 3. Efter en noget svagere vækst end ventet i 4. kvartal forventer OECD nu en bedring i første halvår 3. I forhold til Economic Outlook 9, november, er skønnet for BNP-væksten i første halvår 3 opjusteret for USA, Japan og Tyskland, jf. tabel.. Modsat er skønnet for Italien, Frankrig, Canada og Storbritannien nedjusteret. Generelt vurderer OECD, at den negative risiko i de store økonomier er reduceret siden efteråret. Det skyldes bl.a., at indgreb fra den Europæiske Centralbank har reduceret usikkerheden omkring statsgældskrisen, samtidig med at det lykkedes amerikanske politikere at afværge en række betydelige finanspolitiske opstramninger ved årsskiftet. Ligeledes har flere ekspansive finans- og pengepolitiske tiltag i Japan bidraget til en bedring af vækstudsigterne her. OECD ser dog fortsat betydelige udfordringer for verdens største økonomier. Usikkerheden anses for størst i Europa, hvor meget svækkede arbejdsmarkeder sammen med en skrøbelig finansiel sektor udgør en betydelig risiko. Derfor peger OECD på behovet for yderligere lempelser af pengepolitikken, og at fortsatte strukturelle reformer gennemføres så de hæmmer væksten på kort sigt mindst muligt. Tabel. OECD s skøn for BNP-væksten i G7-landene Prognose Ændr. ift. EO9 Pct. K4 3K 3K 3K 3K USA, 3,5,,4, Japan, 3,,,7,3 Tyskland -,3,3,6,,4 Frankrig -, -,6,5 -,8, Italien -3,7 -,6 -, -,6 -,6 Storbritannien -,,5,4 -,4,3 Canada,6,,9 -, -, G7 samlet -,5,4,8 - - Kilde: OECD, Economic Outlook 9, november og Interim Assesment, marts 3. 6 Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen bygger på et modelskøn, som kun omfatter G7-landene og kun vedrører de første kvartaler i indeværende år. 3

14 USA Ifølge de endelige nationalregnskabstal steg BNP med, pct. i 4. kvartal, jf. figur.. Væksten blev dermed opjusteret med, pct.-point i forhold til første revision. Væksten skyldes blandt andet øget privat forbrug samt faste investeringer, mens fald i det offentlige forbrug og eksporten trak i modsatte retning. BNP-væksten for som helhed blev ligeledes opjusteret med, pct.-point til,7 pct. Forbrugertilliden, målt ved Michigan indikatoren, steg med point til indeks 78,6 i marts, jf. figur.. Fremgangen dækker over stigninger i både vurderingen af den nuværende og den fremtidige situation, hvor fremgangen i førstnævnte var størst. Den styrkede forbrugertillid bunder blandt andet i fornyet tiltro til det amerikanske arbejdsmarked. Figur. BNP-vækst, USA Figur. Forbrugertillid (Michigan), USA Pct. (k/k) Pct. (k/k) Indeks Indeks Samlet forbrugertillidsindeks Nuværende situation Forventninger til fremtiden Kilde: Reuters Ecowin. Boligpriserne steg med, pct. fra december til januar ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.3. Indekset har været stigende siden februar, og det lå 8, pct. højere i januar 3 end i samme måned sidste år. Figur.3 Boligpriser, USA Figur.4 Boligsalget, USA Indeks (7M=) Indeks (7M=). boliger. boliger FHFA Case Shiller C Boligsalg i alt Kilde: Reuters Ecowin. 4

15 Boligsalget steg samlet med,4 pct. i februar, hvor der blev solgt knap 45. boliger, jf. figur.4. Fremgangen i det samlede boligsalg skyldes en stigning i salget af eksisterende boliger, mens salget af nye boliger faldt. Siden midten af har boligsalget overordnet været stigende. Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed var i februar uændret på, pct. af arbejdsstyrken. Dermed ligger ledigheden stadig på et historisk højt niveau. Blandt de største lande i euroområdet var ledigheden 5,4 pct. i Tyskland,,8 pct. i Frankrig,,6 pct. i Italien og 6,3 pct. i Spanien, jf. figur.5. Sammenlignet med samme måned sidste år er ledigheden steget med, pct.-point i euroområdet. Figur.5 Ledighed, euroområdet Figur.6 Ledighed, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ledigheden (national definition) var i marts uændret på 6,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.6, mens antallet af ledige steg med 3. personer. Ledigheden har været stort set uændret siden sommeren. Storbritannien Ifølge anden revision af nationalregnskabet faldt BNP med,3 pct. i 4. kvartal i forhold til kvartalet før, jf. figur.7. Det er uændret i forhold til forrige offentliggørelse, mens væksten for som helhed blev nedjusteret med, pct.-point. Med undtagelse af 3. kvartal, hvor ekstraordinære begivenheder som de olympiske lege i London og dronningens jubilæum prægede udviklingen, har BNP-væksten været negativ siden 3. kvartal. Sverige Erhvervstilliden i fremstillingserhvervet, målt ved PMI-indikatoren, steg, point til indeks 5, i marts, jf. figur.8. Dermed er indekset for anden måned i træk over 5, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet i erhvervet. Indekset i februar er på det højeste niveau siden juni, men dog fortsat under det historiske gennemsnit på 54,4. 5

16 Figur.7 BNP-vækst, Storbritannien Figur.8 Erhvervstillid, Sverige Pct. Pct. Indeks Indeks PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Japan Inflationen i februar er opgjort til -,6 pct.- og Japan har således haft deflation siden juni sidste år, jf. figur.9. Industriproduktionen faldt, pct. i februar sammenlignet med måneden forinden, jf. figur.. Faldet kommer efter to måneder med fremgang. Industriproduktionen ligger 5,7 pct. under niveauet i samme måned sidste år, hvilket skyldes et kraftigt fald gennem. Figur.9 Inflation, Japan Figur. Industriproduktion, Japan Pct. (å/å) Pct. (å/å) Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Kilde: Reuters Ecowin. 6

17 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Den Europæiske Centralbank annoncerede torsdag den 4. april, at den pengepolitiske rente fastholdes på,75 pct., jf. tabel 3.. På et møde samme dag besluttede den Bank of England ligeledes at fastholde den pengepolitiske rente. Den forbliver dermed på,5 pct. Danske og japanske aktieindeks viste stigninger i den forgangne uge, mens amerikanske, engelske og europæiske aktieindeks viste fald. Olieprisen (i US dollars) er faldet siden sidste fredag. Tabel 3. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag Ændring ift. 5/4 sidste fredag 5/4 sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),5, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,44 -,5 pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),75, pct.point Kort realkreditlån,36, pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån 3,36 -,3 pct.point Danmark (udlånsrenten),3, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,77 -,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,45 -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,4 -,4 pct.point Udlån,3, pct.point Storbritannien,7 -,6 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.) -,37, pct.point USD/JPY 3 96,33,7 pct. Langt (-årigt), -, pct.point GBP/USD 65,65 -, pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-89 = ) 535,6, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 9,35,9 pct. USD, S&P5 56 -,59 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei ,5 pct. EUR/DKK 745,4 -,3 pct. USD/DKK 576,3 -,9 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 65 -,5 pct. SEK/DKK 88,4 -,8 pct. Storbritannien, FTSE ,5 pct. NOK/DKK 99,75,6 pct. GBP/DKK 877,87 -,75 pct. Oliepriser: JPY/DKK 5,98-3,4 pct. Brent (USD) 5,74 -,85 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ),3,7 point Brent (DKK) 69 -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 7

18 Figur 3. Pengepolitisk rente Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct.-point 4, 4,8,6 3,4 3,, -, -,4 -,6 -,8 -, feb jun okt feb jun okt feb 3 -årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point feb okt jun feb 3 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar feb jun okt feb jun okt feb 3 Euro Dollar (h. akse) Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (5=) Indeks (5=) feb jun okt feb jun okt feb 3 USD/EUR USD/JPY,85 95,8 9,75 85,7 8,65,6 75 feb jun okt feb jun okt feb 3 Eurostoxx OMX C Nikkei 5 S&P 5 USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 8