KonjunkturNYT - uge 9

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 9. februar. marts Danmark Tilbagegang i dansk økonomi i. kvartal Faldende bruttoledighed i januar Fald i F ledigheden i januar Positive konjunkturbarometre for detailhandel og industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er fortsat negative Uændret lønstigningstakt i den private sektor i. kvartal MFI-sektorens samlede udlån var stabilt i januar, men husholdningerne har omlagt til lån med længere rentebinding Internationalt USA: Opjustering af BNP-væksten for. kvartal, stigende boligpriser og øget boligsalg Euroområdet: Aftagende inflation og stigende ledighed Tyskland: Uændret ledighed Storbritannien: Fald i BNP i. kvartal og faldende erhvervstillid i fremstillingserhvervet Sverige: Uændret BNP i. kvartal, stigning i erhvervstillid for fremstillingserhvervet Japan: Stigende industriproduktion og faldende ledighed Kina: Faldende erhvervstillid i industrien Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Sveriges Riksbank fastholder den pengepolitiske rente på pct. Stigende dansk, europæisk og japansk aktieindeks, mens det amerikanske er uændret Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Tilbagegang i dansk økonomi i. kvartal Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af nationalregnskabet frem til. kvartal viser et fald i realt BNP på,9 pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel og figur.. Det afspejler særligt et fald i eksporten, men også lavere boligbyggeri, privatforbrug og lagerinvesteringer trak ned. Omvendt var der fremgang i det offentlige forbrug og de faste bruttoinvesteringer. For året som helhed faldt BNP med, pct., mens den samlede efterspørgsel voksede med ½ pct. Der var således fremgang i både eksporten, privatforbruget, erhvervsinvesteringerne samt det offentlige forbrug og investeringer. Tilbagegangen i BNP skal ses i lyset af stor vækst i importen og nedbringelse af virksomhedernes lagre. Tabel Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december (sk.) Kvt./kvt. År/år. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. År til dato ) (ØR) Realvækst i pct BNP,, -,,8 -,9 -, -, BVT,, -,, -, -, -, Privat forbrug,,, -, -,,, Offentligt forbrug -,,,,,,, Faste bruttoinvesteringer,, -,8,8,,, - Boligbyggeri, -8, -, -, -, -9,8-8, - Erhvervsinvesteringer -,8, -,,,8,, - Offentlige investeringer, -,8,8 -,8,,,7 Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,, -,, -, -, -, Indenlandsk anvendelse i alt,,7 -,,7 -,,, Eksport,7 -,, -,8 -,,, Import -,,8, -, -,9,7, Samlet efterspørgsel,7,7 -,, -,9,, Ændring i. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) offentlig forvaltning og service privat Arbejdsstyrke ) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoværditilvæksten (BVT) som er BNP fratrukket indirekte skatter faldt med, pct. i. kvartal. For året som helhed faldt BVT med, pct. Det afspejler helt overvejende lavere BVT i den private sektor, som særligt er trukket ned af udviklingen i råstofudvinding. BVT i den private sektor ekskl. råstofudvinding (og i de private byerhverv) var omtrent uændret for året som helhed. Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) steg med knap. personer i. kvartal. Det dækker over en stigning i den offentlige beskæftigelse på. personer, mens den private beskæftigelse steg med. personer, jf. figur.. For året som helhed

3 faldt beskæftigelsen med knap. personer, heraf godt 9. personer i den offentlige sektor og ca.. i den private sektor. Det private forbrug faldt med, pct. i. kvartal. Forbruget har dermed været uændret igennem, men på et niveau der er ½ pct. højere end i. Udviklingen i. kvartal dækker over et fald i anskaffelsen af køretøjer efter en kraftig stigning i. kvartal. Forbruget af tjenester mv. steg, mens forbruget af øvrige varer var uændret. Eksporten faldt i. kvartal med, pct. i forhold til. kvartal. Både eksporten af varer og tjenester faldt (med henholdsvis og ½ pct.). For året som helhed voksede eksporten med, pct. Det afspejler en fremgang i eksporten af tjenester på godt ½ pct., mens eksporten af varer (inklusive energi) faldt med knap ½ pct. Importen faldt med knap pct. i. kvartal som følge af et fald i importen af tjenester, mens importen af varer steg. For året som helhed steg importen med,7 pct. Det reale offentlige forbrug steg i. kvartal med, pct. i forlængelse af en stigning på, pct. i. kvartal (opjusteret med, pct.-point i forhold til den seneste offentliggørelse). Det offentlige forbrug er steget fire kvartaler i træk og set i forhold til er forbruget øget med ½ pct. i under ét. De faste bruttoinvesteringer steg i. kvartal med, pct. Fremgangen afspejler en stigning i erhvervsinvesteringerne (,8 pct.) og de offentlige investeringer (, pct.), mens boligbyggeriet faldt. Erhvervsinvesteringerne voksede med godt pct. i i forhold til, særligt trukket af investeringer i transportmidler, herunder importerede fly, som voksede med ¼ pct. Erhvervsinvesteringerne i byggeri og anlæg faldt med knap ½ pct. I samme periode er de offentlige investeringer steget med godt ½ pct., mens boligbyggeriet er faldet med knap pct. Lagerinvesteringerne faldt med, pct. af BNP i. kvartal. For året som helhed er lagerinvesteringerne i forhold til BNP reduceret med, pct.-point. Der er en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en generel usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. I forbindelse med offentliggørelsen af. kvartal har Danmarks Statistik oprevideret væksten i BNP i. kvartal fra, pct. til,8 pct. Figur. Bruttonationalprodukt (sk) Figur. Privat beskæftigelse Mia. kr... Mia. kr.... personer. personer k k k k k k k k.9 Anm.: Den mørkeblå linje i figur. viser udviklingen, som den forelå ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december. Ved decembervurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med. kvartal. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for til. Prikkerne viser tal fra det seneste nationalregnskab frem til. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Bruttoledigheden faldt i januar Bruttoledigheden faldt med. personer i januar til. personer, jf. figur.. Det svarer til, pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes færre aktiverede personer, heraf næsten udelukkende færre aktiverede dagpengemodtagere. Nettoledigheden, dvs. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ekskl. aktiverede, er uændret. Aktiveringsomfanget er faldet betydeligt gennem det seneste år, hvilket blandt andet afspejler en mere målrettet aktiveringsindsats. Personer, der opbruger dagpengeretten og vælger at overgå til den særlige uddannelsesordning, vil indgå i ledighedsstatistikken som aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden er reduceret for alle aldersgrupper i januar. Ledigheden er faldet mest for de -9-årige og de -9-årige, som samlet set står for ca. halvdelen af faldet. Faldet blandt de -9-årige kan hænge sammen med muligheden for at overgå til seniorjob. Seniorjobordningen er målrettet personer over år med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten. Ledighedsprocenten er faldet mest for de -9-årige. Der er foretaget en række (tekniske) ændringer i bruttoledighedsbegrebet. Ifølge Danmarks Statistik udligner ændringerne stort set hinanden og påvirker således ikke ledighedsniveauet nævneværdigt. Arbejdsstyrken er endvidere blevet opjusteret, hvilket har reduceret ledighedsprocenten med ca., pct.-point. I Økonomisk Redegørelse, december, er det lagt til grund, at ledigheden vil stige frem til foråret. Både revisioner af de foreløbige opgørelser i og faldet i ledigheden i januar bidrager til, at det faktiske niveau i januar ligger noget lavere end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, jf. figur.. Figur. Bruttoledigheden. personer. personer Danmarks Statistik Skøn ØR december Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december.

5 Fald i F-ledigheden i januar Bruttoledigheden for F faldt i december med godt personer og ligger nu på 7. personer, jf. figur.. Det er femte måned i træk med fald, og siden august er F-ledigheden samlet faldet med knap. personer. F påpeger, at udviklingen i ledigheden er påvirket af forkortelsen af dagpengeperioden i januar, som betød, at ca..7 F ere opbrugte deres ret til dagpenge. Det svarer til ca. færre arbejdsløse i a-kassen, omregnet til fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten steg for de yngste aldersgrupper, mens den særligt faldt for aldersgruppen til år. Personer, der opbruger dagpengeretten, må i høj grad forventes at blive opfanget af den officielle ledighedsstatistik gennem en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere (både ordinære og modtagere af den nye særlige uddannelsesydelse). Figur. Bruttoledigheden for F og samlet ledighed. personer. personer F-ledige Samlet bruttoledighed (h. akse) Kilde: F og Danmarks Statistik.

6 Positive konjunkturbarometre for detailhandel og industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er fortsat negative Konjunkturbarometeret for industrien faldt i februar fra til, jf. figur.. Det afspejler et fald i industriens vurdering af ordrebeholdningen og en stigning i størrelsen af færdigvarelagrene. Industriens konjunkturbarometer har med få undtagelser ligget stabilt mellem og siden. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg faldt i februar til -, jf. figur.. Faldet skyldes lavere vurdering af ordrebeholdningen, mens erhvervets forventninger til beskæftigelsen steg. Indikatoren har dog traditionelt ligget lavt, og siden månedsstatistikken startede, har den gennemsnitlige værdi været -. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene faldt point til indeks -7 i februar. Indikatoren har været negativ siden august, jf. figur.. Detailhandlens konjunkturindikator (ikke-sæsonkorrigeret) steg markant i februar, jf. figur.. Indikatoren er nu på samme niveau som de sidste to måneder af efter et enkeltstående skarpt fald i januar. Udsvingene kan formentlig kun delvist forklares af en sæsoneffekt. Forventningerne til den fremtidige beskæftigelse er steget, om end fortsat negative i alle erhverv, hvilket indikerer tilbagegang i beskæftigelsen. Ligeledes er forventningerne til den fremtidige omsætning steget i alle erhverv. Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlæg Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Egen sæsonkorrektion Da serien består af to sammensatte stikprøver, er der usikkerhed om sæsonmønstret.

7 Uændret lønstigningstakt i den private sektor i. kvartal ifølge Danmarks Statistik Den årlige lønstigningstakt for den private sektor var, pct. i. kvartal ifølge Danmarks Statistiks stikprøvebaserede lønindeks, jf. figur.7. Det er uændret fra. kvartal, og niveauet er således fortsat lavt historisk set. Udviklingen fra. til. kvartal afspejler fald i lønstigningstakten inden for bl.a. bygge og anlæg, mens der var fremgang inden for bl.a. ejendomshandel og udlejning. Den årlige lønstigning var højest inden for finansiering og forsikring på, pct. i. kvartal, jf. figur.8. Den laveste stigningstakt var inden for undervisning og sundhed mv. på, pct., mens de øvrige brancher havde lønstigningstakter mellem, og,8 pct. Lønstigningstakten i den private sektor har været lavere end i den offentlige sektor i de seneste kvartaler efter at have ligget højere det forudgående års tid, jf. figur.7. Den private lønstigningstakt var også lavere end den offentlige i nogle år efter den kraftige afdæmpning i lønudviklingen i forbindelse med finanskrisen 8-9. Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik, som dækker DA-området, viste også en lønstigningstakt på, pct. (inkl. genetillæg) i. kvartal. Figur.7 Private og offentlige lønstigninger Figur.8 Lønstigninger fordelt på udvalgte brancher Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Privat Stat Kommuner/regioner Bygge og anlæg Handel og transport Finansiering og forsikring Anm.: Det anvendte lønbegreb er årlige ændringer i den samlede fortjeneste (inkl. genetillæg) pr. præsteret time. Dog indregnes ikke ferie- og andre uregelmæssige betalinger. Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 MFI-sektorens samlede udlån var stabilt i januar, men husholdningerne har omlagt til lån med længere rentebinding Balance og strømstatistikken for MFI-sektoren som omfatter penge- og realkreditinstitutter viser, at det samlede udlån til husholdninger og erhverv var stort set uændret i januar set i forhold til måneden før, jf. figur.9. Husholdningerne har igennem det seneste år udnyttet den lave rente til at omlægge deres boliglån til lån med længere løbetid. I forbindelse med refinansieringsauktionerne i december, med effekt fra januar, valgte mange boligejere at omlægge deres lån til enten fast- eller variabelt forrentede lån med længere rentebindingsperiode, jf. figur.. Dermed har boligejerne udnyttet de historisk lave renter til at sikre sig bedre mod fremtidige rentestigninger. Faldet i det samlede udlån til erhverv skyldes, at pengeinstitutterne i løbet af de sidste måneder har nedbragt deres erhvervsudlån med godt pct. Faldet i pengeinstitutternes udlån er opvejet af, at virksomhederne i højere grad anvender andre finansieringskilder så som realkreditlån og erhvervsobligationer. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv er steget med knap pct. i løbet af de sidste måneder. Figur.9 Samlede udlån til erhverv og husholdninger Figur. Realkreditudlån til boligformål fordelt på rentebindingsperiode Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Udlån til erhverv Udlån til husholdningerne (h. akse) Alle Op til og med år Over år Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlåne i figur.9 er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til erhverv og husholdninger. I figur. omfatter tallet for udlån med en rentebindingsperiode på op til og med år både F-lån og variabelt forrentede realkreditudlån med renteloft. Kilde: Danmarks Nationalbank. Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder uden for MFI-sektoren, som fx Finansiel Stabilitet. 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ifølge de reviderede nationalregnskabstal var BNP-væksten marginalt positiv (k/k) i. kvartal, jf. figur.. Væksten er dermed opjusteret en anelse i forhold til den første offentliggørelse, hvor der var opgjort et lille fald. For som helhed er BNPvæksten uændret på, pct. Figur. BNP, USA Figur. Boligpriser, USA (k/k) (k/k) Indeks (jan. 7=) Indeks (jan. 7=) FHFA Case Shiller C Kilde: Reuters Ecowin. Boligpriserne steg med,9 pct. fra november til december ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.. Indekset lå,9 pct. højere i december i forhold til samme måned året før. Ifølge FHFAindekset, der måler priserne på huse solgt med realkreditlån fra Freddie Mac og Fannie Mae steg boligpriserne med, pct. i december. Begge indeks er steget siden februar, og for året som helhed steg Case-Shiller og FHFA-indekset med henholdsvis, og 7, pct. Det samlede boligsalg steg med, pct. i januar, hvor der blev solgt knap. jf. figur.. Både salg af eksisterende boliger og nye boliger bidrog positivt til fremgangen i det samlede salg. Overordnet set er boligsalget gået frem siden midten af. Figur. Boligsalg, USA Figur. Inflation, euroområdet. boliger. boliger (å/å) (å/å) Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin. 9

10 Euroområdet Inflationen var, pct. i januar, hvilket er, pct.-point lavere end måneden forinden, jf. figur.. Det afspejler især lavere prisstigninger på energi, som siden september har bidraget i aftagende grad til inflationen. Foreløbige tal for februar viser, at inflationen fortsat dæmpes, idet forbrugerpriserne i euroområdet steg,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. I Tyskland og Italien var den foreløbige inflationen i februar hhv.,8 og pct. Inflationen i euroområdet har generelt været aftagende siden sommeren. Den EU-harmoniserede ledighed steg i januar, pct.-point til,9 pct. af arbejdsstyrken. Blandt de største lande i euroområdet var ledigheden uændret i Tyskland (, pct.), mens den steg i Frankrig (, pct.), Italien (,7 pct.) og Spanien (, pct.), jf. figur.. Figur. Ledighed, euroområdet Figur. BNP-vækst, Storbritannien af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken Tyskland Frankrig Italien Spanien Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Ifølge de reviderede nationalregnskabstal faldt BNP med, pct. i. kvartal, jf. figur., hvilket er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Derimod er væksten i som helhed opjusteret fra, pct. til, pct. på baggrund af opjusteringer af væksten i henholdsvis. og. kvartal. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervet, målt ved PMI-indikatoren, faldt med, point til indeks 7,9 i februar, jf. figur.7. Indekset ligger dermed igen under værdien, hvilket indikerer faldende aktivitet. Forud for faldet i februar har der ellers været en vis styrkelse af tilliden i fremstillingserhvervet.

11 Figur.7 Erhvervstillid, Storbritannien Figur.8 BNP-vækst, Sverige Indeks Indeks PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet viste uændret BNP i. kvartal sammenlignet med. kvartal, jf. figur.8. For året som helhed steg BNP med,8 pct., hvilket især skyldes fremgang i det private og offentlige forbrug, mens kraftige lagerreduktioner trak ned. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervet, målt ved PMI-indikatoren, steg,7 point til indeks,9 i februar, jf. figur.9. Indekset er for første gang siden juli over, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Figur.9 Erhvervstillid, Sverige Figur. Industriproduktion, Japan Indeks Indeks Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Japan Industriproduktionen steg, pct. i januar sammenlignet med måneden forinden, jf. figur.. Indekset har nu været stigende de seneste to måneder. Industriproduktionen er i midlertidig, pct. under niveauet i samme måned sidste år, hvilket skyldes et kraftigt fald gennem. Ledigheden faldt med, pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken i januar, jf. figur.. Ledigheden har generelt været aftagende siden midten af 9, og sammenlignet med januar er ledigheden faldet, pct.-point. Beskæftigelsen steg med. personer i januar.

12 Figur. Ledighed, Japan Figur. Erhvervstillid, Kina Nettotal Nettotal Kilde: Reuters Ecowin. Kina Erhvervstilliden i industrien (målt ved PMI-indikatoren) var i januar på,, hvilket var et fald på,9 point i forhold til måneden forinden, jf. figur.. Faldet kommer efter en kraftig stigning i januar. Indikatoren har de seneste fire måned ligget over, hvilket indikerer fremgang i sektoren.

13 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Sveriges Riksbank besluttede tirsdag d.. februar at fastholde den pengepolitiske rente på pct. Fastholdelsen begrundes med forventninger om bedring i økonomien i løbet af året. Det danske, europæiske og japanske aktiekursindeks er steget siden sidste fredag, mens de amerikanske er stort set uændret, jf. figur.. Tabel. Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. - årig, -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Re a lkre ditre nte r : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA,88 -,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7 -,7 pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,97 -, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -, -, pct.point USD/JPY 9, -,9 pct. Langt (- årigt), -, pct.point GBP/USD,9, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD, -, pct. OMXC (/7-89 = ),, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P -, pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei,9 pct. EUR/DKK 7,7 -, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 7,, pct. indeks, pct. SEK/DKK 88,7, pct. Storbritannien, FTSE, pct. NOK/DKK 99,7 -, pct. GBP/DKK 8,9, pct. Olie prise r: JPY/DKK,7,9 pct. Brent (USD), -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ), -, point Brent (DKK) -,8 DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

14 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -point,,8,,,, -, -, -, -,8 -, feb jun okt feb jun okt feb -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - feb okt jun feb Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar feb jun okt feb jun okt feb Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) feb jun okt feb jun okt feb USD/EUR USD/JPY,8 9,8 9,7 8,7 8,, 7 feb jun okt feb jun okt feb Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin