Kommunernes planlægning i det åbne land

Transkript

1 Kommunernes planlægning i det åbne land Markedsanalyse April 2009 Udarbejdet af landmand og markedsføringsøkonom Maria Riis Fogsgaard for Plan & MiljøILandscentret

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kommunernes nuværende situation 3 3. Tabel over kommunernes svar Konklusion.21 - De enkelte kommuner 21 - Hvor godt er kommunerne klædt på til planlægning i det åbne land Hvor og hvordan kan Dansk Landbrugsrådgivning gøre en indsats..22 1

3 Indledning Hvor godt er Danmarks kommuner klædt på til planlægning i det åbne land? Hvad er kommunernes nuværende situation på området? Hvor og hvordan kan Dansk Landbrugsrådgivning gøre en indsats? Dette er nogle af spørgsmålene, der bliver forsøgt besvaret i markedsanalysen. Analysen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse pr. telefon af 5 af Danmarks kommuner: Kommunerne er udvalgt ud fra en blanding mellem land og bykommuner og fordelt geografisk. Kommunerne er i denne udgave anonymiseret. Enkelte afsnit er udgået. Undersøgelsen giver et indtryk af den enkelte kommunes situation og til dels også en sammenligning kommunerne imellem, bl.a. omfattende nuværende indsatsområder, fremtidige indsatsområder, ønsker til kurser mm. 2

4 Kommunernes nuværende situation Kommune A Spm.1: Kommunens status på nuværende tidspunkt. Kommuneplanen skal i offentlig høring i september/oktober 2009 og skal gerne vedtages inden nytår. Spm. 2: Hvilke områder har kommunen arbejdet med. a. Særlig værdifulde landbrugsområder Kommunen har udpeget nogle jordbrugsområder i regionplanen. Desuden har de lavet forskellige zoneopdelinger: by, randzoner og yderzoner. Dog påpeger de adspurgte, at deres prioriteter ligger i forbindelse med de konkrete enkelte sager. b. Landbrugsbyggeri Landbrugsbyggeri beskæftiger kommunen sig med til en vis grad. De ser hovedsageligt på et landbrugsbyggeri i forhold til landskabet og det rent arkitektoniske i byggeriet. Kommunen har dog endnu ikke brugt eksterne konsulenter, eksempelvis arkitekter, i denne forbindelse. c. Landskabskarakterkortlægning Dette område har Kommunen kigget lidt på og har i den forbindelse lavet en landskabskarakteristik, som skal med i kommuneplanen. d. Anden form for landskabsanalyse En af de adspurgte nævnte et oplæg til en fredningsplan, som kommunen havde lavet i 1980 erne. Planen var i storskala, robust overfor anlægstyper og skulle tage specielt hensyn til beskyttelseslandskaber, som de kaldte dem. e. Naturkvalitetsplanlægning Her har kommunen beskæftiget sig med 3 arealer = arealer med stor naturværdi. f. Den rekreative anvendelse af landskab og natur Her kunne de adspurgte påpege, at de prioriterede anlæggelse af stier og lignende meget højt, men de kunne ikke uddybe, hvad de ellers lavede. g. Landsbyer og bosætning på landet Kommune A tager kun stilling til landsbyer og bosætning på landet, hvis det har relevans for enkelte sager. 3

5 h. Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land På dette område er Kommunen i gang med et tilløb til at lave bevarende lokalplaner. i. Placering af biogas og bioenergianlæg Kommunen sidder i øjeblikket og udpeger områder, hvor det er fordelagtigt at placere anlæg, men det er endnu på et ret overordnet stadie. Dog erkender de adspurgte, at emnet er utroligt vigtigt og noget, kommunen vil lægge stor vægt på. Spm. 3: Føler kommunen sig generelt klædt godt på til planlægning i det åbne land. Kommune A føler sig generelt klædt rimelig godt på til planlægningen i det åbne land. I den forbindelse skal det også nævnes, at de netop i denne kommune sidder med mange medarbejdere, der enten har en landbrugsmæssig baggrund, stor erfaring indenfor de relevante områder og/eller har været tidligere ansatte i forskellige konsulentvirksomheder, bl.a. Landscentret. Spm.4: Kan kommunen nævne nogle områder indenfor planlægning i det åbne land, hvor de kunne have behov for mere viden. Trods ovenstående mente de adspurgte dog, at der var områder, hvor de med fordel godt kunne bruge flere kompetencer, nyere viden eller mere specialviden. Dette gjaldt områder indenfor biogas og bioenergi samt naturkvalitetsplanlægning, da de retningslinjer, de benytter sig af for tiden, er meget gamle. De ønsker mere specifikt bl.a. en uddybende beskrivelse af kulturmiljøer, herregårdslandskaber og lignende, som de så senere kan bruge i deres planlægning. Spm. 5: Hvordan har kommunen opnået den viden de har. Kommune A benytter sig hovedsagelig af det de selv kalder sidemandsoplæring. De drager nytte af deres kollegers viden og føler sig rigtig godt dækket ind på den måde. Derudover bruger de dog også andre kommuner, tidligere amtsmedarbejdere, ERFA samt deres lokale landboforening og som de siger, at de har et rigtig godt forhold til. De har også nogle enkelte gange kontaktet Landscentret for juridisk bistand. Spm. 6: Foretrækker kommunen at sende folk på kurser eller rekvirere rådgivning eller andet Kommune A sender også deres medarbejder på kursus i det omfang, de finder det nødvendigt, men det er ikke noget, de benytter sig meget af. Spm. 7: I hvor høj grad lægger kommunen vægt på at skabe en klar grænse mellem land og by og hvordan. 4

6 I forhold til landbruget sætter husdyrbruget en klar grænse mellem land og by, så det mener kommunen kommer af sig selv. De føler, de har en god dialog med landmændene og i de tilfælde, hvor en landmand vil udvide, får kommunen i samarbejde/dialog med landmanden afklaret og/eller afgrænset nogle ting, før landmanden sætter alt for meget i gang. Spm. 8: Har kommunen gjort sig nogen overvejelser vedrørende planlægningen for 2013 noget de vil gøre anderledes end i De adspurgte sluttede af med at nævne, at behovet for planlægning i det åbne land ikke var så stort i deres tilfælde og at de næsten udelukkende beskæftigede sig med det åbne land i de enkelte sager, hvor det var relevant. De nævnte derudover også, at de godt kunne tænke sig en større dialog omkring muligheden for at styre placeringen af fremtidige landbrugsbyggerier således, at der blev taget mere hensyn til miljøet, naboer, infrastruktur mm. Spm.9: Hvordan vil kommunen organisere sig fremover mht. planlægning i det åbne land. På nuværende tidspunkt har kommunen projektgrupper kørende, der beskæftiger sig med alt udenfor A by. Kommunen ønsker ikke at nedsætte et udvalg, der kun beskæftiger sig med det åbne land. 5

7 Kommune B Spm. 1: Kommunens status på nuværende tidspunkt. Kommune B arbejder stadig med kommuneplanen. Planen skal i høring i august 2009 og vedtages den 14. december Spm. 2: Hvilke områder har kommunen arbejdet med. a. Særlig værdifulde landbrugsområder Kommunen beskæftiger sig ikke på nuværende tidspunkt med særlig værdifulde landbrugsområder. b. Landbrugsbyggeri Landbrugsbyggeri prioriteres til gengæld højt og ligesådan med arkitekturpolitik. c. Landskabskarakterkortlægning Mht. landskabskarakterkortlægning er det ikke noget, Kommune B beskæftiger sig med for øjeblikket, men det kommer formentlig med i planlægningen for d. Anden form for landskabsanalyse Der bliver ikke arbejdet med anden landskabsanalyse. e. Naturkvalitetsplanlægning Naturkvalitetsplanlægning er et vigtigt område for kommunen, der i øjeblikket er ved at kortlægge områder til formålet. f. Den rekreative anvendelse af landskab og natur Ingen af de adspurgte vidste noget om den rekreative anvendelse af landskab og natur, så man må formode, at det ikke er med i deres planlægning på nuværende tidspunkt. g. Landsbyer og bosætning på landet Til gengæld prioriteres landsbyer og bosætning på landet i høj grad, hvor Kommune B er i gang med diverse fornyelsesindsatser samt med at kortlægge værdier i landsbyerne. I denne forbindelse bliver der taget meget hensyn til landbruget. h. Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land 6

8 Bevaring og sanering af bygninger og kulturhistorie i det åbne land er også noget, som Kommune B vil sætte højt på dagsordenen, og de har derfor oprettet et bevaringsudvalg, som er i opstartsfasen. i. Placering af biogas og bioenergianlæg Kommunen er ligeledes interesseret i placering af biogas- og bioenergianlæg, men deres udspil er meget afhængigt af grøn vækst forslaget, som ikke var/er på plads på forespørgselstidspunktet. Spm. 3: Føler kommunen sig generelt klædt godt på til planlægning i det åbne land. Ifølge de adspurgte føler kommunen sig generelt ikke godt nok klædt på til planlægning i det åbne land. De føler dog, at det er ved at blive bedre, og som de selv pointerede, er de også kun lige begyndt at tage hul på planlægningen vedrørende det åbne land. Spm.4: Kan kommunen nævne nogle områder indenfor planlægning i det åbne land, hvor de kunne have behov for mere viden. I den forbindelse nævner de bl.a. selv, at de godt kunne bruge mere information og rådgivning til den landbrugsmæssige del. Spm. 5: Hvordan har kommunen opnået den viden de har. Den viden, kommunemedarbejderne allerede har opnået, har de hovedsagelig fået fra diverse kurser. Ligeledes har de samlet information fra tidligere amtsmedarbejdere, andre kommuner samt diverse workshops. De adspurgte mente, at der er for få udbydere af landbrugsmæssige kurser/rådgivning mm. Spm. 6: Foretrækker kommunen at sende folk på kurser eller rekvirere rådgivning eller andet. Kommunen syntes, at det fungerer godt med rådgivning fra andre kommuner. Lige i øjeblikket er det dog mere et spørgsmål om, hvem der skal beskæftige sig med hvad indenfor kommunen, så dette skal først på plads, før kommunen evt. vil søge hjælp udefra. Spm. 7: I hvor høj grad lægger kommunen vægt på at skabe en klar grænse mellem land og by og hvordan. Mht. grænsen mellem land og by, mente de adspurgte, at det var et vigtigt emne, som de også havde tænkt meget over og haft adskillige debatter om. De har endda forsøgt at lave en slags grøn strukturplan, som dog endte med at komme til at dreje sig mere om friluftsområder end om landbrug og naturområder. 7

9 Spm. 8: Har kommunen gjort sig nogen overvejelser vedrørende planlægningen for 2013 noget de vil gøre anderledes end i Overordnet set er Kommune B stadig i planlægningsfasen, hvad angår flere af forslagene til kommuneplanen for det åbne land for 2009, og de er i øjeblikket ved at udvælge folk til de forskellige opgaver. De adspurgte lagde ikke skjul på, at de var meget åbne overfor udefrakommende hjælp og rådgivning, og at de i fremtiden vil lægge endnu mere vægt på generel landbrugsplanlægning, og hvad deraf følger. Kommunen finder den landbrugsmæssige del af planlægningen i det åbne land af stor værdi, og mener, at det vil få endnu mere betydning i fremtiden. Spm.9: Hvordan vil kommunen organisere sig fremover mht. planlægning i det åbne land. Kommune B ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan de vil organisere sig mht. planlægning af det åbne land. 8

10 Kommune C Spm. 1: Kommunens status på nuværende tidspunkt. Kommune C sendte deres kommuneplan ud til offentlig høring i marts 2009 og ønsker den vedtaget engang i september/oktober. Spm. 2: Hvilke områder har kommunen arbejdet med. a. Særlig værdifulde landbrugsområder Kommunen har ikke beskæftiget sig meget med særlig værdifulde landbrugsområder, men har derimod overtaget regionale planer. De vil dog frem mod år 2013 undersøge muligheder på baggrund af jordbrugsanalyser. Når der foreligger en jordbrugsanalyse, og der evt. er udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, kan kommuneplanerne omfatte bestemmelser til vurdering af, hvor større husdyrbrug kan placeres. I den forbindelse lægger kommunen stor vægt på, at der bliver taget hensyn til naboer som udviklingsmuligheder for det eksisterende jordbrugserhverv samt natur og miljø. b. Landbrugsbyggeri Generelt landbrugsbyggeri har de ikke beskæftiget sig meget med. Dog er kommunens udgangspunkt, at fremtidige landbrugsbygninger skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. c. Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning bliver også først relevant for dem i d. Anden form for landskabsanalyse De har desuden heller ikke haft noget med anden form for landskabsanalyse at gøre. e. Naturkvalitetsplanlægning Naturkvalitetsplanlægning er derimod et vigtigt emne for kommunen, og de er på nuværende tidspunkt ved at lægge en grøn strukturplan/temaplan frem mod år f. Den rekreative anvendelse af landskab og natur Ovenstående plan skal også omfatte den rekreative anvendelse af landskab og natur. For at sikre befolkningens varige muligheder for at opleve landskabet, udpeges der i kommuneplanen områder, hvor der skal tages særlige hensyn til de landskabelige og geologiske værdier. 9

11 g. Landsbyer og bosætning på landet Ligeledes har Kommune C også lavet en plan for landsbyerne og prioriterer bosætning på landet højt. h. Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land står også højt på dagsordenen. Her har man planer om at lave nye udpegninger af bygninger og områder, og dette skal være i samarbejde med landbruget og de lokale. Kommunen vil så i den forbindelse udarbejde strategier for den fremtidige anvendelse af de overflødiggjorte bygninger, sådan at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum. Bevaringsværdige gamle landbrugsbygninger, ønsker kommunen ikke uden videre at nedrive, hvis disse udgør en kulturværdi. Der er dog intet aktivt gjort endnu. i. Placering af biogas og bioenergianlæg Placering af biogas- og bioenergianlæg bliver om ikke så længe et kommuneplantillæg for kommunen. Spm. 3: Føler kommunen sig generelt klædt godt på til planlægning i det åbne land. De adspurgte i Kommune C mente, at de var ved at være godt klædt på til planlægning i det åbne land, og de har også lige ansat en person, der udelukkende skal stå for planlægning i det åbne land. Spm.4: Kan kommunen nævne nogle områder indenfor planlægning i det åbne land, hvor de kunne have behov for mere viden. Kommunen kunne godt bruge noget mere viden omkring særlig værdifulde landskaber. Spm. 5: Hvordan har kommunen opnået den viden de har. Kommunen deltager meget i kurser, åbent land konferencer, netværk samt EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige) 1 Spm. 6: Foretrækker kommunen at sende folk på kurser eller rekvirere rådgivning eller andet Generelt er kommunen meget interesseret i kurser

12 Spm. 7: I hvor høj grad lægger kommunen vægt på at skabe en klar grænse mellem land og by og hvordan. I spørgsmålet om den klare grænse mellem land og by, prioriterede kommunen en tæt byudvikling, dog lagde de alligevel ikke vægt på nogen skarp grænse mellem land og by, da de mente, at by vejer tungest de fleste steder. Spm. 8: Har kommunen gjort sig nogen overvejelser vedrørende planlægningen for 2013 noget De vil gøre anderledes end i I fremtiden og mht. planlægningen for 2013, ønskede Kommune C generelt mere landbrugsrådgivning, men at det var et spørgsmål om økonomi, hvor meget rådgivning de kunne få. Spm.9: Hvordan vil kommunen organisere sig fremover mht. planlægning i det åbne land. Kommunen har planer om at lave temaplaner med udvalgte emner og derefter nedsætte en tværfaglig gruppe på tværs af forvaltningen. Denne gruppe skal så i sidste ende udarbejde en grøn strukturplan. 11

13 Kommune D Spm.1: Kommunens status på nuværende tidspunkt. Kommune D tager deres kommuneplan i offentlig høring april 2009, og den forventes vedtaget i september Spm. 2: Hvilke områder har kommunen arbejdet med. a. Særlig værdifulde landbrugsområder Kommunen har allerede udpeget områder og skrevet retningslinjer vedrørende særligt værdifulde områder. Kommunen har ligeledes en landzoneadministration, som de henviser til i konkrete sager. b. Landbrugsbyggeri Dette er et område under udvidelse. Det går mod mere og mere industrilignende byggerier, og der bliver gået meget op i det visuelle. Beplantning i forbindelse med et byggeri prioriterer kommunen højt. Dog pointerer de adspurgte, at det indtil videre kun er i sagsbehandling for konkrete sager og ikke generelt. c. Landskabskarakterkortlægning Dette ville kommunen gerne prioritere højere og regner da også med, at det kommer med på dagsordenen i Indtil videre har kommunen konsulentfirmaer til at lave lokalområdebeskrivelser, som skal være en del af kommuneplanen. De har også haft en del pilotprojekter i denne forbindelse. Der er dog ikke ressourcer til at lave beskrivelser af hele kommunen. d. Anden form for landskabsanalyse Her har kommunen udelukkende haft noget tidligere materiale. e. Naturkvalitetsplanlægning Også et vigtigt område for kommunen. Her har de haft en del at beskæftige sig med, og de har i den forbindelse også haft pilotprojekter. f. Den rekreative anvendelse af landskab og natur Dette er et punkt, der fylder meget i kommuneplanen med bl.a. mange stier og lignende. Kommunen har i den forbindelse stor kontakt til landboforeninger og landmænd. g. Landsbyer og bosætning på landet 12

14 Ligesom anvendelse af landskab og natur, prioriteres landsbyer og bosætning også meget højt i kommunen. Her føler kommunen sig rigtig godt med og har en udviklingsafdeling, der har lavet en landdistrikspolitik. h. Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land Her føler Kommune D sig ligeledes i top med planlægningen. Den lokale aktionsgruppe har bygningsregistreret hele kommunen samt udpeget kulturmiljøer. Kommunen er tilmed blevet udpeget til kulturarvskommune. i. Placering af biogas og bioenergianlæg Biogas- og bioenergianlæg er ikke noget, kommunen har beskæftiget sig med indtil videre. Spm. 3: Føler kommunen sig generelt klædt godt på til planlægning i det åbne land. De fleste af de adspurgte mente ikke, at kommunen var ordentligt klædt på til at arbejde med planlægningen i det åbne land. De føler, at deres ressourcer er for spredte, og de har generelt ikke ressourcer nok til bl.a. landskabskarakterkortlægning og diverse analyser, som kommunen ellers anser for vigtige. De ønsker også ressourcer til at lave flere projektgrupper. Spm.4: Kan kommunen nævne nogle områder indenfor planlægning i det åbne land, hvor de kunne have behov for mere viden. Generelt føler de adspurgte, at det åbne land er spredt på mange fagpersoner. Et sted, hvor kommunen ønsker mere viden, er bl.a. i forbindelse med jordbrugsanalyser samt opdatering af amtsplaner. Spm. 5: Hvordan har kommunen opnået den viden de har. Kommune D benytter sig meget af personlig erfaring, ikke mindst fra de tidligere amtsfolk. Dog deltager de også i bl.a. ERFA-netværk. Spm. 6: Foretrækker kommunen at sende folk på kurser eller rekvirere rådgivning eller andet. Kommunen foretrækker ikke det ene frem for det andet, det afhænger lidt af den situation, de står i. Dog kunne nogle af de adspurgte nævne, at kommunen har benyttet sig af forskellige konsulenter i forbindelse med kommuneplansprocessen. Spm. 7: I hvor høj grad lægger kommunen vægt på at skabe en klar grænse mellem land og by og hvordan. 13

15 Kommunen har opført retningslinjer for grænsen mellem land og by og forsøger at fastholde en skarp grænse ved at lave byer mere tætte. Spm. 8: Har kommunen gjort sig nogen overvejelser vedrørende planlægningen for 2013 noget De vil gøre anderledes end i I den fremtidige planlægning af det åbne land, kunne flere af planlæggerne godt tænke sig nogle introkurser med mere landbrugsfagligt stof. Planlæggerne efterspørger mere viden om landmanden: Hvordan tænker landmanden? Hvad er vigtigt for landmanden? Et slags Mød en landmand kursus. Spm.9: Hvordan vil kommunen organisere sig fremover mht. planlægning i det åbne land. Kommunen vil indtil videre arbejde og organisere sig som hidtil med spredte kompetencer og arbejde på tværs af fagområder. 14

16 Kommune E Spm.1: Kommunens status på nuværende tidspunkt. Kommune E har offentlig høring af kommuneplanen i maj og forventer en vedtagelse i juni. Spm. 2: Hvilke områder har kommunen arbejdet med. a. Særlig værdifulde landbrugsområder Kommunen har indtil videre ikke arbejdet med særlig værdifulde landbrugsområder. b. Landbrugsbyggeri Mht. landbrugsbyggeri, har kommunen overført planlovens bestemmelser. c. Landskabskarakterkortlægning De er så småt startet med landskabskarakterkortlægning. d. Anden form for landskabsanalyse Der er blevet foretaget en kulturmiljøscreening. Den er ikke med i den nuværende plan, men det er meningen, at den skal komme som et tillæg i efteråret 2009 eller senest til vinter. e. Naturkvalitetsplanlægning Kommunen viderefører arbejde fra Amtet og naturpleje prioriteres meget højt. I 2008 revurderede kommunen de højest målsatte områder, A-områder, hvor de registrerede alle vigtige plantearter. f. Den rekreative anvendelse af landskab og natur Der er i denne forbindelse udpeget nogle stilleområder i kommunen og ellers er der opsat diverse målsætninger og retningslinier. Kommunen har også et mål om at få udpeget nogle stiområder og få dem på kort. g. Landsbyer og bosætning på landet Dette er et punkt der fylder meget i kommunen. Her er der udpeget nogle bymønsterbyer og kommunen vil gå meget op i at gøre noget ved dette område fremover. Derfor har de udviklet et landdistriksudviklingsprogram, hvor borgene kommer med forslag og gode ideer og kommunen fungerer som vejleder. Det er dog i sidste ende borgerne der beslutter, hvordan udviklingen bliver. h. Bevaring og sanering af bygninger/kulturhistorie i det åbne land 15

17 Dette er også et vigtigt punkt for kommunen, idet de mener, at landsbyer skal bevares. De går også meget gerne i dialog med godsejere og lignende omkring bevaring af kulturhistoriske bygninger. kommunen har dog ikke lavet yderligere tiltag end det der i forvejen er i planloven. i. Placering af biogas og bioenergianlæg Kommunen har haft en enkelt forespørgsel på gylleseparering og forgasning et anlæg der skulle forsyne flere ejendomme. Dette blev dog kun ved snakken. De har i stedet en sag i øjeblikket, hvor en landmand er interesseret i et mindre bioenergianlæg, men det hører til sjældenhederne og kommunen behandler naturligvis den enkelte sag, men har ikke nogle retningslinier indenfor området. Spm. 3: Føler kommunen sig generelt klædt godt på til planlægning i det åbne land. Her svarede de adspurgte, at de syntes, de var nogenlunde godt klædt på. De følte, at de efterhånden havde opnået en god fælles forståelse internt i kommunen. Spm.4: Kan kommunen nævne nogle områder indenfor planlægning i det åbne land, hvor de kunne have behov for mere viden. Trods ovenstående mente de adspurgte alligevel, at der var flere områder, der haltede. Bl.a. landskabskarakterkortlægning var et af de områder, hvor de manglede mere viden samt mere omkring landskabet generelt. Ligeledes kunne de nævne kulturmiljø som et område, hvor de manglede flere kompetencer samt flere natur og skovplaner og sidst, men ikke mindst, ønskede de, at der blev foretaget jordbrugssanalyser. Spm. 5: Hvordan har kommunen opnået den viden de har. Hovedsagelig gennem ekstern rådgivning som konsulentfirmaer. Spm. 6: Foretrækker kommunen at sende folk på kurser eller rekvirere rådgivning eller andet. Kommune E benytter sig meget af eksterne konsulenter. De er dog også interesseret i kurser, men det afhænger helt af den konkrete opgave. Spm. 7: I hvor høj grad lægger kommunen vægt på at skabe en klar grænse mellem land og by og hvordan. Kommune E forsøger først og fremmest at overholde loven mht. grænsen mellem land og by. Ellers er de ikke helt klar over, hvordan de vil løse evt. kommende problemstillinger på dette område. En af de adspurgte nævnte en slags bufferzone, der skulle afgrænse by og land eller andre former for alternative og/eller kreative løsninger, eksempelvis nogle grønne zoner. Spm. 8: Har kommunen gjort sig nogen overvejelser vedrørende planlægningen for 2013 noget de vil gøre anderledes end i

18 Kommune E har meget fokus på at forsøge at sammenlægge den gamle og den nye kommuneplan, dvs. justere den oprindelige gamle lov og gøre den moderne. Spm.9: Hvordan vil kommunen organisere sig fremover mht. planlægning i det åbne land. Kommunen vil udpege en slags tovholder, som skal sidde på kommuneplanen på landzoneadministrationen. Her skal vedkommende så trække på relevante kompetencer fra de andre afdelinger. Det skal altså være et samspil mellem landzoneadministrationen og lokalplanlægningen. 17

19 Konklusion De enkelte kommuner Kommune A er en af de kommuner, der har arbejdet med rigtig mange områder i det åbne land, og de mener da også selv, at de er godt klædt på til planlægning i det åbne land. De kunne dog godt bruge mere viden omkring biogas, bioenergi og naturkvalitetsplanlægning. Kommune B har flere områder, de ikke beskæftiger sig med, indenfor det åbne land, og man kan derfor formentlig konkludere, at de ikke har den fornødne viden eller erfaring indenfor disse områder. Det er bl.a særlig værdifulde landbrugsområder, landskabsanalyser og landbruget generelt, som kommunen ikke har beskæftiget sig meget med. Kommune C kommunen har planer om at særligt værdifulde landbrugsområder og landskabskarakterkortlægning skal fylde meget mere i kommuneplanen for Især de førstnævnte ønsker kommunen mere viden omkring. Kommune D er en kommune, der beskæftiger sig med mange områder i det åbne land, og man kunne derfor formode, at deres kendskab til områderne var godt, men tværtimod. Kommunen føler sig ikke godt klædt på til planlægning i det åbne land. De føler bl.a., at deres ressourcer er for spredte. (Trods det, ønsker de dog ikke at lave om på deres organisering.) Kommune E Kulturmiljøer, landskab og natur og skovplaner er områder, der betyder meget for, men som kommunen mangler viden omkring. Kommunen ønsker også jordbrugsanalyser foretaget. 18