UDDANNELSESINSTITUTION I TASIILAQ

Transkript

1 UDDANNELSESINSTITUTION I TASIILAQ Arbejdsgruppens indstilling vedr. etablering af en uddannelsesinstitution i Tasiilaq Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke IKIN@nanoq.gl

2 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Baggrund... 4 Den nuværende uddannelses og arbejdsmarkedssituation i Tasiilaq... 6 Hvilke uddannelser ville være relevante at placere i Tasiilaq TNI-Flex Decentrale uddannelser E-uddannelser Realkompetencevurdering (RKV) Relevant organisering Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik og andre kulturbevarende tiltag Behov for kollegier, personale, boliger til personale og behov for fysiske rammer for undervisning Kollegie og skolehjem Analyse- og udviklingsprojektet et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Indstilling

3 Forord Vores børn er vores fremtid, og de skal bidrage til vores samfund og de erhverv, vi har i landet. Et af de primære fokusområder for Naalakkersuisut er derfor at sikre, at alle børn, der forlader folkeskolen, kan gå videre med en uddannelse. Vi har brug for alle kompetencer, om det er de kunstneriske og praktiskhåndværksmæssige egenskaber eller boglige. Forberedelsen til uddannelserne skal være tilgængelig for alle vores børn uanset deres geografisk bosted. Tasiilaq har været et særligt fokusområde for Naalakkersuisut siden 2016 og denne undersøgelse er den del af denne særlige indsats, der skal give vores børn bedre vilkår. At uddanne vores børn er en langtidsinvestering, og det er Naalakkersuisuts mål at skabe de bedste forudsætninger for at skabe en tryg og selvforsørgende befolkning. Før i tiden lå ansvaret for uddannelsen af vores børn og unge i lokalsamfund og ved familien. Tiden blev bl.a. brugt på at udvikle og forfine den livsvigtige påklædning og redskaber. Den lokale viden bør derfor bevares samtidig med, at vi udvikler ny viden, som vil kunne sikre, at børn og unge gennem en uddannelse kan være med til at sikre fremtidige beskæftigelsesmuligheder til gavn for vort lands økonomi. I vores store smukke land er det af yderste vigtighed, at alle vores børn og unge har mulighed for at lære og at udvikle sig. Det er vores opgave at medvirke til, at alle børn og unge får sig en erhvervskompetencegivende uddannelse, for uddannelse er medvirkende til, at vi kan udvikle os menneskeligt, være iderige og derved bidrage til vores samfunds fortsatte udvikling. Med disse ord ønskes I god læselyst. Ane Lone Bagger Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender 2

4 Indledning Naalakkersuisut har til mål at sikre, at vort land bliver selvforsynet med en veluddannet befolkning. Vores land er stort og uddannelsesniveauet skal løftes, hvorfor det skal kunne være muligt at oprette uddannelsesmuligheder decentralt. Muligheden for decentrale uddannelser kunne være medvirkende til at udvikle alle studerendes evner og potentialer uanset bosætning, køn og alder samt social, kulturel og sproglig baggrund. Som led heraf er det bestemt, at det skal afdækkes hvilke uddannelsesmuligheder, uddannelsesinstitution eller regionalt uddannelsescenter, der vil være hensigtsmæssigt at placere i Tasiilaq. Derfor blev der i maj 2017 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle afdække, analysere og udarbejde en indstilling, om og/eller hvordan og/eller i hvilket omfang hvilke uddannelser, der kunne være relevant. Arbejdsgruppens sammensætning var centrale interessenter fra Tasiilaq, samt uddannelsesinstitutioner men relevant viden inden for uddannelsesområdet: - En repræsentant fra Majoriaq Tasiilaq - En repræsentant fra Tasiilami Alivarpik - En repræsentant fra Kommuneqarfik Sermersooq - En repræsentant fra Destination East Greenland - En repræsentant fra Campus Kujalleq med kendskab til turismeuddannelser og serviceøkonom - En repræsentant fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk - En repræsentant fra Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat med kendskab til decentrale uddannelser - En repræsentant fra Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik - En repræsentant fra Departementet for Uddannelse I dette arbejde skulle der især lægges vægt på følgende: o o o o o Hvilke uddannelser vil være relevante at placere i Tasiilaq? Hvilken organisering vil være relevant for sådanne uddannelsesinstitutioner? Samt beskrive studie- og fagudbud over en 5 årig periode, herunder hvilke fag og niveauer der udbydes, samt hvornår. Tilrettelæggelsen af undervisningen, med udgangspunkt i både behov for ledelse, undervisere og samt beskrivelse af målgruppen, herunder sammensætning og kvantitet. Behov for kollegier, personale, boliger til personale og behov for fysiske rammer for undervisning. 3

5 Baggrund På trods af at flere og flere unge bliver færdige med en ungdomsuddannelse, er en stor del af vores unge, som ikke går i gang med en kompetencegivende uddannelse straks efter afslutningen af folkeskolen. Uddannelsesplan II giver et overblik af udviklingen af landets uddannelsesdata og viser, at jo længere tid der går fra afslutningen af folkeskolen, jo sværere er det at starte på en kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe kaldes også ungemålgruppen, som er unge mellem år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i job. Der har igennem årene været flere indsatser for at nedbringe antallet af unge i denne kategori, bl.a. gennem ophold på højskoler og efterskoler og klargøringsforløb ved ungdomsuddannelserne. Der blev oprettet en særlig indsats i 2017 med mulighed for tilskud til økonomisk svage familier, så børnene kan få finansieret et efterskoleforløb. Resultaterne jf. diagrammerne nedenfor viser også, at der har været en nedgang i ungemålgruppen i den seneste årrække, men der er desværre langt igen. Ungemålgruppen 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% 59% 57% imi 2024-imi siunertat/mål siunertat/mål 60% 40% 25% Kilde: Uddannelsesplan II 1 Ungemålgruppen er defineret som unge mellem 16 og 18 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. Grafen dækker ungemålgruppen på landsplan. Uddannelsesstrategien lister målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Det forventede fald i andelen i ungemålgruppen skyldes effekterne af de indsatser som Naalakkersuisut har igangsat i perioden. 4

6 Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en ungdomsuddannelse eller efterskoleophold på landsplan 100% 90% 80% 70% 60% 57% 59% 58% 61% 61% 68% 75% 50% 45% 45% 44% 46% 47% 45% 45% 40% 30% 23% 30% 20% 10% 12% 15% 14% 16% 14% 0% imi 2024-imi siunertat/mål siunertat/mål Efterskolit / Efterskole Inuusuttut ilinniarfii / Ungdomsudd. Katillugit / Total Kilde: Uddannelsesplan II I perioden fra 2012 til 2017 var det kun ca. 15 % af elever fra folkeskolen, der senest et år efter de forlod folkeskolen var påbegyndt en ungdomsuddannelse. I tillæg til dette kommer ca. 45 %, der har været på et efterskoleophold. Det betyder, at ca. 60 % af de afsluttede folkeskoleelever ikke var under uddannelse inden for et år efter de forlod folkeskolen. En del af denne pågældende målgruppe kommer ikke nødvendigvis uddannelsesmæssigt videre efter folkeskolen ungemålgruppen. Årsagerne kan være mange og komplekse, men til trods for, at en del af dem søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt, eventuelt via rådgivning i Majoriaq, betyder det, at den rådgivning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i folkeskolen ikke matcher de krav og forventninger, som efterfølgende stilles ved ungdomsuddannelsesinstitutionerne, den gymnasiale uddannelse (GUX) eller erhvervsuddannelser ved brancheskolerne (EUD). 5

7 Den nuværende uddannelses og arbejdsmarkedssituation i Tasiilaq Afgangseleverne fra grundskolen i Tasiilaqs valg af uddannelse, eller mangel af samme, fordeler sig således: Elever i Tasiilaq Elever i Tasiilaq Ikke startet Efterskole KAL Efterskole DK GUX Ikke startet Efterskole KAL Efterskole DK GUX Kilde: Uddannelsesdata IKIN Det skal særligt bemærkes, at der ikke var nogen elever fra Tasiilaq, der påbegyndte en EUD-uddannelse i årene direkte efter afsluttet grundskole. Grunden til dette kan være mange, eksempler kunne være manglende vejledning inden for EUD-området, antallet af lokale praktikpladser mv. Der har dog tidligere været ansøgninger til især de håndværksmæssige og maritime uddannelser. 6

8 Tidligere data fra uddannelsessøgende fra Tasiilaq viser, at valg af uddannelser har fordelt sig således 2 : Påbegyndt uddannelse Håndværkeruddannelser Handelsuddannelser Sundhedsuddannelser Socialeuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Maritime uddannelser GUX Andre Ikke påbegyndt Kilde: Uddannelsesdata IKIN 2 Data er baseret på alle uddannelsessøgende fra Tasiilaq og gruppen er ikke afgrænset til afgangselever fra grundskolen. 7

9 Ledighed fordelt på højst fuldført uddannelse , hele landet Ledige i gennemsnit pr. måned Pct. af arbejdsstyrken Alle ,1 10,3 9,1 Folkeskole ,1 15,5 13,9 Gymnasieuddannelse ,1 3,5 3,5 Erhvervsuddannelse; Samlet ,3 5,6 4,7 Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora ,4 8,4 6,8 Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura ,9 4,3 3,4 Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion ,0 5,4 4,4 Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ,0 9,5 7,3 Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd ,8 4,8 4,4 Erhvervsuddannelse; Servicesektor ,2 8,5 7,1 Erhvervsuddannelse; Øvrige ,1 2,6 1,6 Almen og erhvervsefteruddannelse ,1 2,4 1,7 Videregående uddannelse ,9 0,8 0,8 Kilde: Statistikbanken. og 8

10 Beskæftigelsens uddannelsesbaggrund 2016 hele landet Kilde: Statistikbanken. Ledighedstal Kommuneqarfik Sermersooq marts By og Bygd Ittoqqortoormiit Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq På baggrund af information om ledighedstallene fra Kommuneqarfik Sermersooq vises det, at størstedelen af arbejdsløse borgere, der er registeret i Matchgruppe 1 i Tasiilaq, ikke har en formel uddannelse. Majoriteten har folkeskolens afgangsprøve som seneste færdiggjorte uddannelse eller ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøve. Derfor at løfte flest mulige borgere i Tasiilaq vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på grundlæggende uddannelser. Fokus på, at børnene gennemfører folkeskolen med et tilfredsstillende resultat samt viden om ungdomsuddannelserne, såsom EUD og GUX. 9

11 Udefrakommende arbejdskraft Jf. Inatsisartutlov nr. 23 af 28. november 2016 om ændring af landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland (Anvendelse på andre uddannelseskategorier, rapportering m.v.) skal arbejdsgiver ansøge kommunen om tilladelse til at ansætte udefrakommende arbejdskraft. Hvis arbejdsgiver får tilladelse til at ansætte udefrakommende arbejdskraft, er tilladelsen kun gældende i en tidsbegrænset periode på maksimalt 2 år. Der er i 2016 blevet givet tilladelse fra Kommuneqarfik Sermersooq til at ansætte tre udefrakommende, fordelingen har været en tekniker og to kokke til Tasiilaq. For 2017 var ansøgningerne også til hotel- og restaurationsbranchen. Dette er meget lig resten af Grønland, hvor størstedelen af ansøgninger om udefrakommende arbejdskraft, er til restaurationsbranchen samt til de håndværksmæssige fag. Hvilke uddannelser ville være relevante at placere i Tasiilaq For at undersøge hvilke uddannelser, der er relevante at placere i Tasiilaq, har arbejdsgruppen set på det eksisterende uddannelsesniveau, arbejdsløshedsgrupperne og behovet for udefrakommende arbejdskraft i Tasiilaq. Arbejdsgruppen har også diskuteret, at det ville være relevant at undersøge de unges ønsker om uddannelse, for at definere, hvilke uddannelser der ville være relevante at placere i Tasiilaq. Men da uddannelsestendenser ofte skifter fra år til år, kan en brugerundersøgelse af ønskerne fra afgangseleverne ved folkeskolen hurtigt ændre sig. Derfor ville det være hensigtsmæssigt at styrke vejledningsfunktionen til både at guide eleven den rette vej, men også at kunne se tendenser og muligheder blandt de ældste i folkeskolen for at give informationen videre til rette instans, så der evt. kunne oprettes en decentral uddannelse, eller fokus på emnet som en del af det ældste trin. Lokalt i Tasiilaq er der stort behov for uddannet arbejdskraft eksempelvis inden for sundhedsområdet, socialområdet, administrativt personale, undervisere osv. TNI-Flex Arbejdsgruppen har fundet inspiration i TNI-Flex. TNI-Flex er en opkvalificerende uddannelse for de elever, der har afsluttet folkeskolen og gerne vil i gang med en TNI-Uddannelse, men ikke har det fornødne niveau. Foruden at opkvalificere elevernes kompetencer i grundfagene, sker der en introduktion til et fremtidigt erhverv inden for det merkantile fag. Formålet med TNI-Flex uddannelsen er at motivere unge til uddannelse samt sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et kursus på erhvervsuddannelsesområdet, får reelle muligheder herfor. Endvidere er formålet at give unge en mulighed for at opnå et fagligt niveau, der matcher egne ambitioner og erhvervslivets forventninger. TNI-Flex uddannelsen kan give de uddannelsessøgende faglig opkvalificering og styrke de unges personlige kompetencer til at påbegynde TNI-uddannelsen eller anden relevant erhvervsuddannelse. 10

12 TNI-Flex bliver udbudt både ved CAK og NI Nuuk og blev oprettet i 2016, hvor der har været søgning fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på mellem 5-10 elever årligt. Generelt på uddannelsen var der stor søgning fra det første år, men en stor del af elevgruppen faldt fra uddannelsen i de første måneder af skoleåret. Grunden til det store frafald havde mange årsager. Målgruppen for TNI-flex er de unge, der har gennemført folkeskolen, men ikke har kvalifikationerne til at blive optaget på en almen erhvervsuddannelse. Det betyder også, at eleverne kan have generelle udfordringer med det faglige niveau. Andre udfordringer kunne være sproglige og kulturelle, holde et budget som studerende, eller tidligere sociale og traumatiske oplevelser. Det medførte i 2017, at skolerne havde særligt fokus på fastholdelse af elever. Både på skolen i Nuuk og Qaqortoq blev der derfor skabt et samarbejde med den lokale studenterrådgivning. På nuværende tidspunkt er der etableret studenterrådgivning i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat af Center for national vejledning. På de nuværende institutioner er de lokale studievejledere udfordrede på ressourcer, og deres primære formål er at støtte og vejlede omkring praktiske informationer om studiet og tvivlsspørgsmål. Mange undervisere og vejledere oplever, at mange elever har yderlig behov for støtte og vejledning grundet personlige traumatiske oplevelser eller hændelser. Derfor er ekspertisen fra Studenterrådgivningen utrolig vigtig. Studenterrådgivningen tilbyder individuelle samtaleforløb samt gruppeforløb. Studenterrådgivningen har til formål at yde social og psykologisk rådgivning samt behandling af uddannelsessøgende i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. På nuværende tidspunkt tilbyder studenterrådgivningen telefon- og webrådgivning i byer, der ikke allerede har tilknyttet et rådgivningshus. Den nuværende TNI-Flex har særligt fokus på det merkantile område, og det kunne derfor være relevant med en videreudvikling i forbindelse med uddannelsesinitiativer i Tasiilaq. Det kunne eksempelvis være at udvide med EUD-Flex. Det kunne give eleverne mulighed for at undersøge forskellige uddannelsesretninger, inden den endelige afgørelse træffes, samtidigt med at eleven løfter sit grundlæggende kompetenceniveau. Formålet kunne være at løfte folkeskolekarakterer, hvor eleverne sideløbende kunne få introduktion til de generelle EUD fag. Det ville gøre, at uddannelsen ikke var fastlåst i en merkantil retning, men var udvidet til eksempelvis tømmerfag og malerfag i samarbejde med KTI eller inden for andre områder inden for erhvervsuddannelsesområdet. Det ville også være hensigtsmæssigt at inkludere særlige moduler for iværksættere og innovation i denne uddannelse. Arbejdspladserne er få i Tasiilaq, og et særligt fokus på at lave sin egen virksomhed, kunne skabe vækst lokalt i Tasiilaq. Dette kunne gøres i samarbejde med lokale virksomheder, så eleverne fik en fornemmelse af det behov, der er for arbejdskraft og manglende uddannelser. Det kunne også være medvirkende til at få de allerede færdiguddannede elever til at søge tilbage til Tasiilaq. Desuden anbefales det, at der er fokus på projektarbejde med fremlæggelse for medstuderende og undervisere. Denne øvelse kan være medvirkende til en større sikkerhed ved at tale og agerer foran andre, der kunne være med til at opbygge mere selvtillid for de unge elever. 11

13 Decentrale uddannelser Ved etablering af en uddannelsesinstitution og/eller et regional uddannelsescenter i Tasiilaq, anbefales muligheden for at igangsætte forskellige kurser eller videreuddannelser på efterspørgsel fra lokale behov. Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS) har allerede erfaringer og succes med at have de første moduler af decentrale uddannelser i Tasiilaq, hvor de afsluttende moduler er blevet afholdt i Ilulissat. Det har været medvirkende til en fin gennemførselsprocent, da eleverne har startet uddannelsen i lokale omgivelser, der har givet større tryghed og mod på at tage et andet sted hen for at afslutte uddannelsen. Samtidig har de sidste moduler givet de studerende indsigt i andre levevilkår og samfund, som adskiller sig fra egen opvækst, hvilket har givet inspiration til i en eller anden grad at præge lokalsamfundet, som de vender tilbage til, på en måde de ikke tidligere havde kunnet forestille sig. At gå fra ufaglært til faglært giver øget mulighed for beskæftigelse. Faglærte ansatte har andre ansættelsesvilkår, der påvirker bl.a. løn, opsigelsesog pensionsforhold, der øger den økonomiske sikkerhed samt tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan også være medvirkende til at skabe en ny uddannelsestradition i familier, der ikke tidligere har erhvervet sig en uddannelse. Denne opdeling kunne også være relevant for andre erhvervsuddannelser, såsom tekniske og håndværksuddannelser, sundhedsuddannelser, merkantile uddannelser, turisme, osv. Tasiilaq arbejder også i høj grad med at udvikle turismeindustrien, og det kunne også overvejes, om der skal et grundlæggende kursus til, eksempelvis Port Readyness. Guideuddannelsen kunne også overvejes. Uddannelsen til Adventure Guide har et særligt forløb, der i øjeblikket er i Ilulissat, da det er der (PGI) instruktørerne er placeret i højsæsonen. Det kunne undersøges, om det var muligt at flytte denne del til Tasiilaq evt. i samarbejde med lokale guider herfra. Ved decentrale uddannelser afhænger økonomien blandt andet af hvorvidt der er lokale undervisere til rådighed. I PI/SPSs tilfælde med Dagtilbudsmedhjælperuddannelsen har gennemførelsen af hele uddannelsen med undervisere fra SPS kostet ca kr. Dette er ved gennemførsel af et hold på 10 studerende, hvor der har været en enhedspris på ca kr. I denne model har der være kontakt mellem studerende og undervisere omkring selvstudie/studiegrupper også mellem moduler, men det er meget individuelt hvilke behov der er, og hvordan forløbene tilpasses de enkelte hold. De individuelle uddannelser kan dog selv overveje hvilke muligheder, der er for at lave modeller for uddannelsesforløb i kombination af teori og praksis. PI/SPS har også en anden model med regionsskoler, der har tilbud om Socialhjælperuddannelsen, der er bygget op med to teoriforløb af længere varighed, henholdsvis på 12 og 16 uger, som foregår på regionsskoler lokalt med lokale undervisere. Det 3. teoriforløb på 20 uger foregår i Ilulissat. Mellem de i alt tre teoriforløb er studerende i praktik lokalt med besøg fra undervisere fra PI/SPS i forhold til læringsmål og kobling mellem teori og praksis, ligesom de er knyttet til praktikvejledere i institutionen. Igen afhænger det af om der er lokale underviserkræfter og/eller mulighed for at få lokaler stillet til rådighed, hvorved økonomien kan holdes på kr. pr. år, som er det nuværende 12

14 økonomiske niveau pr. regionsskole pr. hold. Ved 20 studerende på et hold bliver enhedsprisen mellem og kr. E-uddannelser Online digitale uddannelser har også været diskuteret i arbejdsgruppen. Desværre inkluderer Tele- Greenlands kommende udvidelser af søkabel og telekæder ikke Østgrønland, hvilket betyder, at internettet i Østgrønland fortsat håndteres over satellit. Det betyder, at der er i de fleste tilfælde ikke kapacitet nok til at understøtte båndbredden til undervisningsmodulerne. Men hvis der er en teknologisk løsning på evt. opbygningen af de digitale moduler, ville det kunne være muligt at have et lokale med computere til rådighed, til denne form for undervisning. Realkompetencevurdering (RKV) Der er et uddannelsesefterslæb i Tasiilaq og det betyder, at der er et antal voksne, der også har brug for uddannelse, for at etablere bedre faglige færdigheder i arbejdslivet samt gå fra ufaglært til faglært. Hvis muligheden for realkompetencevurdering til et antal uddannelser blev udviklet, kunne den enkeltes borgers praktiske færdigheder kombineres med en erhvervsuddannelse. Peqqisaanermik Ilinniarfik, Departementet for Arbejdsmarked og Departementet for Uddannelse har i samarbejde etableret et pilotprojekt. I pilotprojektet er eleverne, der får adgang til sundhedshjælperuddannelsen efter realkompetencevurdering, kortere tid i praktik end på den ordinære sundhedshjælperuddannelse. Praktiktiden nedskæres fra 38 uger til 16 uger. Den kortere praktiktid begrundes i elevernes tidligere praksiserfaring. Desuden vil den praktiske del af uddannelsen blive afviklet på baggrund af en kontrakt mellem elevens arbejdssted og eleven. Det er således ikke Peqqissaanermik Ilinniarfik, der er ansvarlig for at finde praktikpladsen, men eleven der skal sørge for at have en kontrakt med arbejdspladsen. Her udnyttes potentialet i, at eleven inden optag har kontakt til en relevant praktikplads. Det første hold Sundhedsmedhjælpere med RKV er dimitteret juni I pilotprojektet var det elever, der var ansat ved Kommuneqarfik Sermersooq og var bosiddende i Nuuk. Grundet presset på kollegieområdet var der ikke kapacitet til elever, der havde behov for kollegiebolig. Det økonomiske var delt mellem Departementet for Arbejdsmarkedet, der er ressortansvarligt for Realkompetencevurdering, og Departementet for Uddannelse, hvor Departementet for Arbejdsmarked via midler fra PKU (Projekt Kompetence Udvikling) refunderede kursusgodtgørelsen og Departementet for Uddannelse afholdt taxametertilskud til brancheskolen. Resultatet af projektet var en succes, 14 personer startede på uddannelsen og 13 afsluttede som faglærte Sundhedshjælpere. Med denne succes og viden ønskes der fra departementet side at udvide metoden til andre fagområder, og der arbejdes derfor videre med samarbejdet. 13

15 Relevant organisering Arbejdsgruppen er enige om, at lokal forankring ved en uddannelsesinstitution er af yderste vigtighed. Der skal tilknyttes en fast stab, som kan koordinere, servicere og undervise på uddannelsescenteret. Det vil være med til at gøre det til en levende institution i modsætning til mødelokaler til undervisere, der kommer på besøg og tager afsted igen. Det vil også give mulighed for samarbejde lokalt/regionalt mellem folkeskoler, Majoriaq og nye uddannelser, og medvirke til en samlet enhed for uddannelse og opkvalificering. Bl.a. som grundlag for at bruge arbejdskraften bedst muligt, så der kan undervises på forskellige niveauer efter behov og skabe et fælles fagligt miljø, hvor kompetencer udnyttes på tværs af og passende progression mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og evt. efter-/videreuddannelsesforløb. Folkeskolen har et stort kendskab til den elev, der er ved at afslutte sin folkeskole og i samarbejde med Majoriaq kunne overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse forbedres, så den enkelte elev oplever en mere glidende overgang fra folkeskole til uddannelse. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at der skal være en central ledelse lokalt for det nye uddannelsescenter. Evt. med muligheden for at rumme Majoriaq og evt. Piorsaavik. Det kunne være medvirkende til at bruge lærerkræfterne på tværs af forløb, ligesom det kunne give mulighed for at ansætte socialpædagogisk personale til at øge trivslen og fastholdelsen samt engagere eleverne til at færdiggøre deres uddannelser. Mange undervisere og personale på ungdoms-/erhvervsskolerne oplever, at elever/studerende ofte har brug for en, som vil høre deres livshistorier. En socialpædagog/studievejleder vil kunne stille sig til rådighed for den opgave, så undervisere kan koncentrere sig om og bruge mere tid på den enkelte elevs læring. 14

16 Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik og andre kulturbevarende tiltag Det indstilles af arbejdsgruppen, at Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik inkl. andre kulturbevarende initiativer bliver underlagt Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik Sisimiuts varetagelse. Da processen omkring en afdeling i Tasiilaq allerede er igangsat med udvikling af uddannelsesplaner parallelt med uddannelsen i Sisimiut med særligt fokus på den østgrønlandske dragt. En samlet ledelse med erfaringer herfra og den rette faglige indsigt danner grundlag for nationaldragtuddannelser under én organisation. Den lokale forankring er i denne sag også nødvendig. Opkvalificering af uddannede skindsyere, med evt. lokal tilknytning vil være en fordel. Med denne faglige og pædagogiske opkvalificering vil der kunne uddannes undervisere til en østgrønlandsk afdeling. Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik i Sisimiut Studerende siden 2014 Kalaallisuuliornermik Ilinn. Kalaallisuut ammerinerlu Afbrudt Aktiv Forv. igang Gennemført Orlov Hovedtotal Aasiaat Ilulissat Maniitsoq 2 2 Nanortalik Nuuk 2 2 Nuussuaq 1 1 Paamiut 1 1 Qaanaaq Qaqortoq 1 1 Qeqertarsuaq Sisimiut Ukendt Upernavik Uummannaq Hovedtotal Kilde: Uddannelsesdata IKIN Kalaallisuuliornermik Ilinniarfiks ledelse var i juni 2016 på besøg i Tasiilaq med henblik på at undersøge muligheden for at igangsætte kursusvirksomhed i syning af østgrønlandske dragter. Allerede her blev det vurderet, at forudsætningerne for opstart af disse kurser var til stede. Foruden systue skulle der også i sammenhæng med denne etableres et lokale til skindbehandling. Uddannelsesplanen for et speciale i den østgrønlandske nationaldragt er allerede undervejs. 15

17 Der findes allerede i Tasiilaq et lille værksted til de lokale kunstnere, der arbejder med udskæring af ben. Lokalerne er dog i dårlig stand og bør flyttes. Det kunne være en afdeling i et fælles uddannelsescenter et sted i byen, hvor der vil kunne blive skabt et tværfagligt uddannelsesmiljø. Det er også indstilling fra arbejdsgruppen om, at det skal undersøges nærmere hvad en afdeling for andre kulturbevarende initiativer kan indeholde. Det kunne eventuelt systematiseres, at en uddannelse i kajak-, umiaq- og hundeslædebygning kunne erhverves i et sådan kulturtiltag, ikke nødvendigvis kun i en østgrønlandsk tradition, men også rumme den vest- og nordgrønlandske tradition. Et økonomisk estimat kunne være ved 10 elever. Det skal dog vurderes om der allerede er eksisterende specialmaskiner, da transportomkostninger til Tasiilaq kan være særligt udgiftskrævende. Pris Lønudgifter, 1 leder ansatte Bygningsdrift Inventar, start Årligt materiale I alt Tabel 1. Oversigt over udgifter ved etablering af et afsnit for kulturbærende initiativer. I artiklen Nationaldragt skolen sender syersker ud i ledighed 3 i Sermitsiaq.ag d. 1. januar 2018 sætter Forstander Kirstine Berthelsen for Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik fokus på de færdiguddannede syerskers senere jobmuligheder. Beskæftigelsen for færdiguddannede Nationaldragtssyersker er lav, og derfor er det vigtigt, at dette uddannelsestiltag er særligt kulturbevarende, men der er risiko for, at alle de færdiguddannede ikke får vedvarende beskæftigelse inden for deres fag. Her er det derfor ekstra vigtigt, at eleverne får undervisning i innovation og entreprenørskab, så de får redskaber til at starte egen virksomhed

18 Behov for kollegier, personale, boliger til personale og behov for fysiske rammer for undervisning. Det er blevet undersøgt om der vil være allerede eksisterende lokaler til rådighed i Tasiilaq, der ville kunne rumme en uddannelsesinstitution. Desværre er der ingen egnede bygninger. De allerede mulige eksisterende bygninger vil skulle renoveres grundet skimmelsvamp, eller er af så ældre dato, at det krævede en gennemrenovering. Der ses tre muligheder: - Udvidelse af folkeskolen o En udvidelse af folkeskolen vil skabe en overgang i kendte undervisningslokaler. Da skolen i forvejen mangler lokaler, vil det kræve etablering af nye bygninger. - Udvidelse af Majoriaq o Formålet med Majoriaq er at stræbe imod at nå målet for arbejdsmarkedet ved kompetent og effektivt at sluse arbejdsledige borgere videre til beskæftigelse. I Majoriaq møder borgerne en helhedsløsning, som giver helt nye muligheder for at finde tilbage til selvforsørgelse. Både hvis man søger job, og hvis man har brug for boglig eller ikke-boglig opkvalificering, før man finder det rigtige job eller uddannelse. Der skal lægges en individuel plan for hver enkelt borger, som henvender sig med ønsket om hjælp til at komme videre. Det lokale Majoriaq modtager alle ansøgninger til uddannelser og varetager en del af kontakten mellem lærlinge og praktikanter og deres praktikpladser. Majoriaq beskæftiger sig med tre hovedopgaver: jobformidling vejledning til uddannelse og arbejde opkvalificering til uddannelse og arbejde. - Eller opførelse af nye bygninger Beregningsgrundlag: pr. kvm. kr o o o o Planlægnings-/projekteringsomkostninger 3 mio. Byggeomkostninger - Afhænger af antal kvadratmeter 10 % uforudsete omkostninger 2½ % adm. udgifter Eftersom der ikke på nuværende tidspunkt er afklaret præcist hvilke elementer uddannelsesinstitutionen skal indeholde, og derfor hvor mange kvadratmeter der er behov for, kan der ikke laves et nærmere estimat. 17

19 Kollegie og skolehjem Det bliver også nødvendigt med tilhørende kollegier/skolehjem, alt efter hvilken målgruppe vil tage imod tilbuddene. Erfaringer fra TNI-Flex viser, at der er et større antal ansøgere, der er under 18 år, og kræver derfor større tilsyn end voksne elever over 18 år. Beregningsgrundlag: pr. kvm. kr Bevilling til bygning af nyt kollegiekompleks/20 værelser o Planlægnings-/projekteringsomkostninger - 2. mio. kr. o Byggeomkostninger kollegieværelser 15 kvm. x kvm. fælles arealer 200 kvm. 500x ,5 mio. kr. 10 % uforudsete omkostninger 1,5 mio. kr. 2½ % adm. udgifter kr. 0,4 mio. I alt: 16,5 mio. kr. 18

20 Analyse- og udviklingsprojektet et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem På baggrund af erfaringerne med det nuværende samlede uddannelsessystem, dette systems successer og problematikker, relevante data, evidensbaseret viden, inddragelse af erfaringer fra andre steder i verden og et samarbejde med relevante interessenter er der igangsat et arbejdet med at udarbejde et forslag til en uddannelsesreform, hvor målet er et 12-årigt sammenhængende obligatorisk uddannelsessystem. Der skal skabes et flow i de unges uddannelsesforløb, så de undgår at blive en del af ungemålgruppen, dvs årige, der er uden for uddannelse. Det er målet, at elever fra bygderne kan blive i bygden til og med 8. skoleår, hvorefter de starter i nærmeste by i nyetablerede klasser sammen med elever fra byerne fra 9. skoleår. Alle unge, uanset valg af retning, skal på dette tidspunkt således starte på et 4-årigt sammenhængende uddannelsesforløb skoleår vil foregå i en af campusbyerne inden for den uddannelsesmæssige retning, som eleven har valgt (teknik, sprog, handel osv.) på de fagniveauer, som eleven har kompetencer til. En forudsætning for dette er, at det faglige niveau hæves allerede fra de første folkeskoleår. Målet er ligeledes, at nye undervisnings- og vejledningsaktiviteter på klassetrin tilgodeser de kompetencer og interesser, som er til stede hos de elever, der ikke vælger at påbegynde en af de nuværende kendte uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område. Disse nye aktiviteter skal være kendetegnet ved, at eleverne gennem andre former for fleksible modulopbyggede undervisningsforløb tilegner sig praktiske og teoretiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til efterfølgende at videreuddanne sig eller træde ind på arbejdsmarkedet efter det obligatoriske

21 klassetrin. Den modulopbyggede og fleksible undervisning skal allerede på 9. klassetrin inddrage faglige og metodiske undervisningselementer fra de nuværende gymnasie- og erhvervsuddannelser. Modellen skal derudover sikre, at elever, der efter 10. klassetrin ønsker at påbegynde en af de nuværende ungdomsuddannelser stadig har mulighed for dette. Slutteligt skal modellen fortsat hænge sammen med de videre uddannelsesmuligheder i Grønland samt spille sammen med det Nordiske skolesystem mht. efterskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 20

22 Indstilling Arbejdsgruppens indstilling vil være at arbejde videre med Naalakkersuisuts Analyse- og udviklingsprojektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, da den indeholder elementer fra arbejdsgruppens ide til en EUD-FLEX. Herunder bedre vejledning og en periode i det sidste trin i grundskolen, hvor eleverne har mulighed for at undersøge i hvilken retning, de vil læse videre. Det vil derudover være hensigtsmæssigt, at en overbygningsinstitution placeres i Tasiilaq, så de unge elever stadig er i et bekendt miljø fagligt og sprogligt. Det kan også i arbejdet undersøges, om de unge fra Ittoqqortoormiit skal tage overbygningen i Tasiilaq for at bibeholde og styrke det faglige miljø. 21