Skal du ha noget med dildoen? Ska du? (to 6-årige drenge til fodboldtræning 20.marts i Herfølge)

Transkript

1 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Skal du ha noget med dildoen? Ska du? (to 6-årige drenge til fodboldtræning 20.marts i Herfølge) perspektiver på ungdomsliv, normer, sprog og de udfordringer vi som voksne står over for i mødet med mig-kulturen Kerteminde 20.marts 2010

2 Normskred? Når man googler normskred så finder man artikler med følgende overskrifter: Unge opdraget til normløshed.. Konfirmander fristet af hælervarer Nordsjællandske piger sælger sex på legeplads Og mere af samme skuffe.

3 Normskred? Spørgsmålene som der vil blive sat fokus på i dag er bl.a.: Oplever vi et reelt normskred? Og er det blandt de mange eller de få? Og hvor finder normskredet sted blandt de voksne eller de unge? Og i givet fald hvad er baggrunden? Og hvad er de pædagogiske udfordringer.

4 Lidt mere konkret Lidt om de ændrede ydre rammer. Når legemestrene forsvinder Vi drømmer begge om et BMI på 18 -Når man spiller på samme kulturelle spilleplade som sine forældre Om det at vokse op i Terkel i knibe -familier Kan man slå op med kæresten via en sms - Unges adfærd i vor tids huler og cykelskure det virtuelle rum! Når luder er et fantastisk ord - unges sprog Unges værdier Et par udfordringer.

5 Hvad mener vi med normer? En norm er: En rettesnor Hvordan tingene bør være. En forventet social adfærd i en bestemt situation Og udfordringen er naturligvis at bestemte kulturer har forskellige normer i DK forventes det at man siger tak for mad efter et måltid i andre kulturer forventes det at man bøvser.

6 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unge anno 2010 ikke specielle! men de samfundsmæssige ramme er lidt anderledes De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får den store historie serveret, men selv skal skrive den og de er på udkig efter voksne der har lyst til at være med til at inspirere processen! Stadig større polarisering mellem de fremtidsdisciplinerede der i en vis udstrækning overvejer konsekvenserne af deres valg og handlinger og de marginaliserede som har fokus på nuet!

7 Hvad skete der i skolen i dag,terkel? om det at vokse op i primært deskriptive kulturer Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte deskriptive eller manifestationskulturer mens det halter lidt med evnen til at analysere.. Det er den lamme der leder den blinde om ændringer i legekulturen Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion..og de rum opstår hvor der er voksne der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

8 Børne- og ungdomsliv - et historisk perspektiv I de gode ganle dage Børne- og ungdomsliv i dag: Ofte i flok Færre flokke, mere tid, alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Flere organiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og Mere sammen med jævnaldrende ældre Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være bruger Få og enkle legeredskaber Få og avancerede legeredskaber En mangfoldighed af lege Mindre variation i legeformer Viden og inspiration forsvinder, når legemestrene forsvinder

9 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) På jagt efter noget, der holderfra ortodoksi til ortopraksi Refleksivitet det meste er til forhandling: De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl De tror på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. Lidt i modsætning til den selviscenesættelse og fokus på image, som de ellers oplever Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger - end til ortodoks: De rigtige ord.

10 Når man vokser op i servicefamilen Med fokus på vores børn og fraværet af konflikter.

11 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay (Sebastian).

12 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg vil hellere have en mor.. Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde veninder kan jeg nemt finde Hvad betyder det så, at din mor er mor for dig? Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv. Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt (Mathilde).

13 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Nogle at følges med hele vejen behovet for voksne medvandrere De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags autoriative demokrater eller naturlige coaches. Forældrene forventes - i mere eller mindre grad afhængigt af, hvilken teenager og situation der er tale om at være til stede, autoritativt at kunne sætte grænser, at kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagerne liv men de skal dog ikke indtage en ven/veninde-rolle.

14 Fra univers til et multivers Når livet leves i mange verdener

15 Et supplement til de kontrollerede rum. Netværkssider kan i nogen grad ses som supplementer til de kontrollerede rum de ofte bevæger sig i.- i gamle dage havde man huler, kældre og cykelskure.idag har man nettet Problemet er bare at voksne med jævne mellemrum dykker ned i de debatter der kan finde sted i forskellige fora hvor disse debatter f.eks. om den pædagog der er lam i skallen var private.

16 Sociale netværkssider en integreret del af virkeligheden Mødesteder på nettet hvor man primært kommunikerer med eksisterende relationer sekundært får nye relationer. Man har en profil brugernavn, billeder, data m.v. Man kan linke til hinanden, skrive kommentarer i hinandens gæstebøger osv. Man kan klikke sig fra profil til profil.

17 Og hvad er funktionen? Selvfremstilling En måde at være social på uden at være F2F Vedligeholdelse af kontakt herunder også mere perifære kontakter Vedligeholdelse af socio-mentale bånd Mulighed for at drøfte temaer som det kan være svært at drøfte IRL

18 Du er bare for lækker x 10. I modsætning til nogle af de andre medier såsom MSN og mobilen er gæstebogen også et socialt medium, hvor de over for andre - ofte i overdrevne vendinger - positivt kan fremstille sig selv og hinanden. Ikke fordi de vil være selvglade, men fordi det er vigtigt, at andre ser, at de er værd at være venner med. Gæstebøgerne kan altså betragtes som en form for udvidede poesibøger, hvor man netop bekræfter hinanden, og særligt for pigernes vedkommende skriver små søde hilsener, digte og vers til hinanden. Men det er også der hvor nogen skriver klamme luder!

19 Et medie for selvfremstilling med kontant afregning Udfordrende billeder handler om at nogen ser mig og bekræfter mig.og billedkommentarer fungerer som her-og-nu -bekræftelse. Vigtigt at beskeder er offentlige ideen er jo at andre skal kunne se dem og reelt fungerer skribenter som medkonstruktører af hinandens identitet Den bedste besked er ultimativt Jeg elsker dig (Malene Larsen, AAU)

20 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kan man slå op med kæresten via sms? Det store flertal praktiserer god stil, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms e, og hvad der skal siges F2F : Du skal ikke slå op over mobil (Filip). Tobias supplerer: Ja, det er taberagtigt Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so (Tobias).

21 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Mobil-mobning Da Katrine bliver spurgt om, hvorvidt hun kunne finde på at tage et billede af en anden fra klassen i forbindelse med f.eks. badning efter gymnastik og sende det videre som MMS svarer hun: Nej, det kunne jeg aldrig finde på at gøre aldrig for jeg kan føle i min mave, hvad det ville gøre ved mig, selv hvis jeg blev udsat for noget sådant! (Katrine) Ni ud af ti kan mærke deres mave udfordringen er restgruppen Ca. 8% har oplevet sms og mms-mobning. De fleste 10-årige ved godt, at der ikke bliver nakket så meget i den alder men derfor kan man jo godt skrive det eller kan man..?

22 Generation P? For de årige tegner der sig følgende billede: 93% af drengene, og 86% af pigerne har set porno primært på nettet -- 1/3 primært drenge er hyppige brugere -80% har ikke snakket med forældre om porno -- 87% synes ikke, at porno er et problem -- 68% synes, at adgangen til porno skal begrænses 5% at porno skal forbydes.. Kilde: Ung, køn og pornografi

23 Fuck hvor taler de grimt.- eller er vi bare nogle wajners.? Klagerne over ungdommens sprog er ikke nye, og de er ikke eneståeende for 1900-tallet. Tværtimod har man til alle tider klaget over ungdommens sprog. Unge synes aldrig at have talt så dårligt som lige nu for tiden uasnet hvornår den tid så falder (Ulla-Britt Kotsinas efter at have gennemlæst 100 års aviser) Allerede på Kong Hammurabis tid (1800 f.kr) er der nedskrevet klager over at børn ikke lystrer deres forældre og at deres sprog er rædsomt. Det gentages generation for generation! (Mette Kunøe)

24 Identitet bliver formet der hvor der er interaktion eller kommunikation. Identitet idem den eller det samme. Identitet formes i mødet mellem mennesker og i det møde formes og forhandles identiteterne Vi har positioner og vi positionerer os blandt andet gennem sprog. Der er forskel på sprog i formelle og uformelle sammenhænge og I er i den uformelle sammenhæng! Der er forskel på sprog i offentlige og private sammenhæng og I er som oftest en offentlig sammenhæng.

25 Vi skal høres og ses. I den offentlige sammenhæng vil vi høres og ses i den private er vi i højere grad til gensidig kommunikation! Ønsket om social succes virker befordrende for at vi taler et sprog der gør at der bliver lagt mærke til os og det at få andre til at le er det ultimative! Slang er en såkaldt sociolingvistisk variabel der fordeler sig efter sprogbrugernes sociale positioner og slang bruges absolut mest af mænd, samt kulturelle og etniske minoriteter. Slang er med til at give identitet vi oplever os som en del af en gruppe og det er i udgangspunkt ikke ordene i sig selv, men hvem der anvender dem - og hvem vi gerne vil positionere os som!

26 Hvad er et bandeord? Noget kulturelt tabuiseret eller stigmatiseret I gamle dage : Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede Pokkers må du få syfilis og kopper.. For 50 år siden: Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort, kneppe, pik, kusse osv.. I dag: Fuck, Pedo, bøsserøv, luder osv.

27 Unge bander ikke mere end voksne! lidt om bandeord De anvendes til at udtrykke stærke følelser eller holdninger såvel positive som negative følelser noget kan sagtens være fuckingsejt! Og husk drenge hvis I ikke vinder så knepper jeg jer i garagen! - bandeord skal ikke forstås bogstaveligt.- og sprog arkæologi giver ikke den store mening.. Dansk Sprognævn de gamle sure mænd - har undersøgt antallet af bandeord blandt unge i 1995 og 2005 og unge bander ikke mere end de gør for 10 år siden! og unge bander ikke mere end voksne.de anvender bare nogle andre ord.

28 Du er en klam pedo! om skældsord. Skal fremkalde en reaktion hos modtageren og skal derfor helst referere til noget frastødende. Skal ikke forstås bogstaveligt og f.eks. kan en dreng godt være en lille luder. Luder er det blevet en integreret del af sproget? Et længerevarende sprogstudie over nogle år i en gymnasieklasse på Nørrebro viste at ud af tilsammen ord blev lyder anvendt 6 gange!

29 Sprogforskerne De unges sprog er sprogets motor og dele af ungdomssproget vil være mainstream i løbet af nogle tiår mens andre dele ungdomssproget dør når man får ind i en ny livsfase.og findes frem igen når man kommer til gamle elevers fest. De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog der fungerer i hvilke sammenhænge der er forskel på dansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne. Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser glæde, sorg osv. - og man anvender derfor udtryk der afspejler dette Hvis vi forbyder børn at sige luder m.v. så fratager man dem en måde at få afløb for deres følelser på. Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres hår og gå i mærkeligt tøj, så forlader de med tiden ungdomssproget.

30 Psykolgerne Verden skaber sproget og sproget skaber verden og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke (Hans Henrik Knoop) Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der ingen at provokere og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder men det er svært at provokere voksne der selv siger motherfucker.. Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at snakke om hvorfor og i øvrigt pege på at en del rappere m.v. reelt ikke gør oprør men blot har et fattigt sprog.!

31 Og så lidt mere praktisk De unge er vokset op med at spille stangtennis med en hamster og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad.- og de ved godt at de er meget få 9-årige der nakker noget som helst. Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen.- og så rejse sig op og evt. sige fra Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra og specielt hvis vi kan argumentere for vores synspunkt. Vi stopper ikke mobning via sproglige restriktioner Husk altid at have et billede af din mor på dig.

32 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder mest i orden i prioriteret rækkefølge: 1. Være kristen 2. Gå meget op sit udseende 3. Være muslim 4. Synes, politik er spændende 5. Tro på det, der står i Bibelen 6. Få en tatovering 7. Være homoseksuel 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier 9. Der er for mange fremmede 10. Kopiere ulovlige comp.programmer 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere 12. Slå nogen, som generer dig 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det

33 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder mest i orden i prioriteret rækkefølge: 14. Danskere er bedre end udlændinge 15. Pjække fra skole 16. Ikke købe billet til bus/tog 17. Begå selvmord 18. Have to kærester samtidig 19. Lyve over for en ven 20. Stjæle slik/tøj i en butik 21. Nogen lyver over for dig 22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer 23. At begå hærværk 24. Svigte sine venner 25. Bryde ind i hus for at stjæle

34 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Værdier I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der er i praksis er vigtige at navigere efter, forekommer der at være en høj grad af konsensus omkring værdier knyttet til de nære relationer meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader eller svigter sine venner. Denne tilgang suppleres ofte af, en man skal behandle andre, som man selv vil behandles - tænkning noget, der for det store flertal er med til at regulere, hvordan man f.eks. agerer i det virtuelle rum, hvor en uhensigtsmæssig ageren meget let kan ramme én som en boomerang.

35 Voksne der går tæt på. En generel værdimæssig afklaring står reelt ikke specielt højt på dagsordenen, når unge mødes i de forskellige private rum. Der er mange andre og i udgangspunkt vigtigere projekter. Italesættelse af disse dimensioner af livet bliver således i høj grad et projekt, som de voksne bliver ansvarlige for.

36 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kropsmodelering. Èn ud af hver tre af de årige forholder sig enten positive eller ikke afvisende I forhold til at få foretaget et plastickirugisk indgreb! Èn ud af hver tre af danske gymnasieelever forholder sig enten positive eller ikke afvisende I forhold til at få foretaget et plastickirugisk indgreb! Èn ud af hver tre af de voksne danskere forholder sig enten positive eller ikke afvisende I forhold til at få foretaget et plastickirugisk indgreb!

37 Den store udfordring. socialpædagogikken må være fremtidsorienteret og fokuseret på udvikling af kompetencer, der gør barnet og mennesket i stand til at håndtere en uforudsigelig verden i konstant forandring. En verden med værdi- og normskred, individualisering, selviscenesættelse og relationsudtynding (Dion Sommer)

38 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Et par udfordringer til os såkaldt voksne : At udvikle en pædagogisk tænkning og praksis, der tager afsæt i virkeligheden! At vi tør stille spørgsmålet hvorfor?! At vi stiller os selv spørgsmålet Hvad er det lige, VI har gang i?..