Immunterapi mod Alzheimers sygdom
|
|
- Elisabeth Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Immunterapi mod Alzheimers sygdom Alexander Christian Falkentoft & Steen Gregers Hasselbalch Statusartikel Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Ugeskr Læger 2016;178:V Faktaboks Skønsmæssigt findes der demente i Danmark. Heraf har ca. 60% Alzheimers sygdom (AS). Antallet af demente vil være forøget med ca. 50% omkring Passiv immunterapi omfatter infusion af antistoffer med amyloid-beta (Aβ) som target. Adskillige monoklonale antistoffer mod Aβ er blevet testet. Effektmål for behandlingen er kliniske: ændringer i kognition og dagligt funktionsniveau, mens biomarkører anvendes som surrogatvariable: koncentration af Aβ eller tau i cerebrospinalvæsken og/eller amyloid-pet. Alzheimers sygdom (AS) er en dødelig, neurodegenerativ sygdom, som ca. 60% af de skønsmæssigt demente i Danmark har. Frem til 2030 forventes antallet at blive forøget med knap 50% [1]. I dag behandles AS kun symptomatisk. Der er derfor behov for at finde en sygdomsmodificerende behandling af AS, så progressionen af sygdommen kan forsinkes eller forhindres. Inden for det seneste årti har det primære fokus været rettet mod specifikke patologiske forandringer ved AS. Adskillige lægemiddelkandidater er blevet testet i kliniske randomiserede undersøgelser, hvor immunterapi mod amyloid-beta (Aβ) har været af stor interesse. Selvom to fase 3-studier med to forskellige monoklonale antistoffer, bapineuzumab og solanezumab, rettet mod Aβ, overvejende har vist negative resultater, er flere større studier i gang. Den generelle tendens er at lade interventionen starte tidligere i sygdomsforløbet og inddrage patienter uden fuldt udviklet demenssyndrom. I denne artikel gennemgås status for passiv immunterapi mod Aβ i AS. Intravenøst givet immunglobulin G og to monoklonale antistoffer, solanezumab og bapinuzumab, har været forbundet med negative resultater i fase 3 hos personer med let til moderat Alzheimers demens (AD). Samme er rapporteret for gantenerumab i fase 3 hos patienter med prodromal AS. En analyse af data fra to kohorter for solanezumab i fase 3 viste effekt på kognitiv funktion hos patienter med let AD ift. placebo. Det samme er foreløbig rapporteret med aducanumab i fase 1b for patienter med prodromal AS og let AD. Akkumuleringen af Aβ starter årtier før, kliniske symptomer opstår. Derfor er flere studier initieret i fase 1, 2 og 3 mhp. at undersøge, om en tidligere intervention i sygdomsforløbet kan forhindre eller forsinke progressionen. AMYLOID-BETA-OPHOBNING VED ALZHEIMERS SYGDOM AS er karakteriseret ved neuropatologiske forandringer med ekstracellulære neuritiske plaques og intraneuronale filamenter af tau-protein, et mikrotubuliassocieret protein, der korrelerer til graden af neurodegeneration [2]. Neuritiske plaques består primært af Aβ, som dannes ved kløvning af amyloid-precursor-protein vha. β- og λ-sekretaser. En ubalance mellem produktion og fjernelse får Aβ-fibriller til at akkumulere og aggregere i plaques. Akkumuleringen af Aβ antages at øge aggregeringen af hyperfosforyleret tau og fører til neurodegeneration ved at initiere en kaskade med oxidativ og inflammatorisk skade og deraf følgende synapse- og neurotransmitterdysfunktion samt tab af neuroner. Denne oprindelige»amyloidkaskadehypotese«er baseret på studier af genetiske former for AS og evidens for, at Aβ er neurotoksisk (Figur 1) [3]. Eftersom opløselige former (oligomerer/protofibriller) af Aβ korrelerer med graden af demens, i modsætning til antallet af neuritiske plaques, har der på det seneste været stort fokus på førstnævnte som targets i behandlingen [4]. APOEε4 er en af allellerne af det polymorfe apolipoprotein E, der indgår i kolesterolmetabolismen. Allellen er en betydelig risikofaktor for udvikling af AS og er formentlig med til at øge ophobningen af Aβ [3]. IMMUNTERAPI MOD AMYLOID-BETA Aktiv immunterapi består af en vaccine med antigen (Aβ-protein), hvorpå der hos recipienten udvikles et antistofsvar. Passiv immunterapi er infusion af antistoffer med Aβ som target. Fordelen ved aktiv immunterapi er, at der kun kræves et fåtal af injektioner, for at der udvikles et vedvarende antistofsvar. Udfordringerne er interindividuel variation i antistofsvaret, begrænset udvikling af antistofsvar hos ældre og risiko for autoimmune bivirkninger. Sidstnævnte var tilfældet, da den første amyloidvaccine, AN1792, blev testet i et fase 2-studie i Pga. et voldsomt autoimmunt Th1-celle-respons fik 6% af de behandlede patienter meningoencefalitis [5]. Studiet blev stoppet, og efterfølgende har der været hovedfokus på passiv immunterapi. Fordelen ved passiv immunterapi er en stor reproducerbarhed, specificitet og hurtig fjernelse, hvis der skulle opstå bivirkninger. Til gengæld kræves der gentagne infusioner. Infusion af antistoffer hos transgene mus med AS-lignende patologi har været forbundet med reduktion af Aβ i hjernen og mindskelse af kognitiv dysfunktion [6]. Status for passiv immunterapi De primære effektmål for behandlingen er kliniske: kognition og dagligt funktionsniveau, mens biomarkører anvendes som surrogatvariable: koncentration af 2
2 Aβ eller tau i cerebrospinalvæsken (CSV) og/eller amyloid-pet som udtryk for Aβ-byrden i hjernen. Der er begrænsninger ved anvendelsen af biomarkører, idet der mangler konsensus for, i hvilken retning ændringen skal gå, og hvor stor den skal være, for at man kan forudsige en klinisk effekt. Hidtil har mange kliniske forsøg været foretaget med patienter, der allerede har udviklet let til moderat Alzheimers demens (AD). Som det fremgår af nedenstående, er flere studier initieret med henblik på at starte interventionen tidligere i sygdomsforløbet, hvor kriterierne for demens endnu ikke er opfyldt. Der anvendes i dag forskellige begreber til beskrivelse af tidlig AS. Der findes personer, som på et tidligt trin i sygdomsforløbet har præklinisk AS og endnu ikke har nogen form for kliniske symptomer, men har en stor risiko for senere at udvikle AD. Dette dækker både over asymptomatiske personer med øget risiko for at få AD (afspejlet i positive biomarkører) og præsymptomatiske personer med en af de nedarvede kendte mutationer for AS. Prodromal AS er endelig en betegnelse for personer med positive biomarkører, som i sygdomsudviklingen har udviklet lette kognitive symptomer, uden at tilstanden endnu kan betragtes som demens [7]. Bapineuzumab Bapineuzumab er et monoklonalt antistof med binding til Aβ-fibriller i de neuritiske plaques [8]. I et fase 2-studie med 28 patienter med let til moderat AD blev det vha. amyloid-pet påvist, at bapineuzumab reducerede mængden af Aβ fra hjernen [8]. I et andet fase 2-studie blev der fundet klinisk effekt hos patienter uden APOEε4-allellen i modsætning til hos APOEε4-positive patienter, der samtidig havde en øget incidens af vasogent ødem og mikroblødninger [9]. Derfor blev to fase 3-studier gennemført på baggrund af APOEe4-status: det første kun med APOEε4-positive patienter og et reduceret doseringsregime, og det andet kun med APOEε4-negative patienter [10]. Efter 78 uger var der ingen klinisk effekt (Tabel 1). Sekundære effektmål var overvejende negative, selvom der blev fundet en mindre reduktion af tau i CSV og af den kortikale mængde af Aβ hos APOEε4-positive patienter. På grund af manglende effekt blev alle kliniske forsøg og opfølgninger stoppet. Alder Køn Genetik Figur 1 Beskyttende faktorer: intellektuel aktivitet, motion, kost Amyloid-betaophobning er et monoklonalt antistof med binding til opløselige Aβ-monomerer [11]. I et fase 2-studie med 52 patienter med let til moderat AD blev der fundet positive biomarkørresultater af Aβ i plasma og i CSV, hvorfor to fase 3-studier, EXPEDITION 1 (E1) og EXPEDITION 2 (E2), blev gennemført [11, 12]. Pga. en god sikkerhedsprofil blev studierne ikke opdelt efter APOEε4-status. Efter 80 uger var de primære effektmål negative. En sekundær analyse viste en effekt på kognitiv funktion hos patienter med let AD ift. placebo i E1 [13]. Derfor blev den statistiske plan revideret for E2, således at patienter med let AD blev den primære population. Alligevel blev der ikke fundet nogen statistisk signifikans i E2. En præspecificeret analyse af sammenlagte data fra E1 og E2 viste dog effekt på kognitiv funktion hos patienter med let AD ift. placebo [13]. Hos de behandlede patienter blev der fundet ændringer af Aβ i CSV, hvilket kunne tyde på mobilisering af Aβ fra hjernen. E1 og E2 er blevet forlænget som et ikkeblindet studie. Eli Lilly & Co. tester i øjeblikket solanezumab i et fase 3-studie hos personer med let AD [14] og hos prækliniske personer (Tabel 2): I Treatment of Asymptomatic Alzheimer s Disease (A4)-studiet behandles ældre asymptomatiske personer, der har amyloidpositive PET er, og i Dominantly Inherited Alzheimer Network (DIAN)-studiet behandles præsymptomatiske patienter, der har genetisk nedarvede mutationer, i et fase 2/3-studie med enten solanezumab eller gantenerumab [15, 16]. Gantenerumab Gantenerumab er et monoklonalt antistof med affinitet til en konformationel epitop på Aβ-fibriller [17]. I december 2014 blev et fase 3-studie, SCarlet RoAD, med 770 prodromale patienter, stoppet før tid, idet en interimanalyse viste, at det ville være usandsynligt at opnå klinisk effekt (Tabel 1 og Tabel 2). Gantenerumab, som tidligere har medført vasogent ødem og mikroblødninger, var ikke forbundet med nye Hjerte-kar-risikofaktorer Andre aldersrelaterede hjernesygdomme Depression Stress Synaptisk dysfunktion Inflammation Tauproteinophobning Celledød Kognitiv forværring Amyloidkaskadehypotesen: Flere risikofaktorer fremmer ophobning af amyloid-beta, som med tiden medfører degenerative forandringer, herunder tauproteinophobning i hjernen. De degenerative forandringer medfører kognitiv svækkelse og til sidst demens. 3
3 Tabel 1 Færdiggjorte studier af passiv immunterapi i højest opnået klinisk fase for hvert lægemiddel. Lægemiddel (firma) Bapineuzumab (Pfizer) (Eli Lilly & co.) Gantenerumab a (Hoffmann-La Roche) Crenezumab a (Genentech) Octagam IVIG (Octapharma) Gammagard IVIG a (Baxter Healthcare) BAN2401 a (Biogen, Eisai Co., Ltd.) Aducanumab a (Biogen) Navn, fase, demenssværhedsgrad, antal deltagere APOEε4-positive, fase 3, let-moderat AD, APOEε4-negative, fase 3, let-moderat AD, EXPEDITION 1, fase 3, let-moderat AD, EXPEDITION 2, fase 3, let-moderat AD, SCarlet RoAD, fase 3, prodromal AS, 770 ABBY, fase 2, let-moderat AD, 450 BLAZE, fase 2, let-moderat AD, 91 -, fase 2, let-moderat AD, 58 -, fase 3, let-moderat AD, 390 -, fase 1, let-moderat AD, 80 -, fase 1, let-moderat AD, 56 Klinisk effekt, kognition og dagligt funktionsniveau Bemærkninger Ingen behandlingseffekt Hos APOEε4-positive viste amyloid-pet en reduktion i koncentration af kortikalt Aβ I begge studier blev en reduktion i koncentration af CSV-tau-protein fundet, men ingen Ingen behandlingseffekt ændringer i koncentration af CSV-Aβ 36% af inkluderede APOEε4-negative patienter havde negativ amyloid-pet ved baseline Ingen behandlingseffekt En sekundær analyse viste en mindsket kognitive svækkelse hos patienter med let AD ift. placebo Ingen behandlingseffekt I begge studier blev ændringer i koncentration af CSV-Aβ fundet En analyse af sammenlagte data fra de 2 grupper viste en mindsket kognitiv svækkelse hos patienter med let AD ift. placebo Ingen behandlingseffekt Blev stoppet før tid i december 2014, da interimanalyse viste manglende effekt Det et det 1. færdiggjorte studie med patienter med tidlig AS c Ingen behandlingseffekt For begge studier indikerede sekundæranalyse en mindsket kognitiv svækkelse hos patienter med let AD ift. placebo Ingen behandlingseffekt I BLAZE-studiet blev der ikke fundet behandlingsforskel på amyloid-pet I interventionsgrupperne blev en lille men signifikant forøgelse fundet i koncen tration af CSV-Aβ Ingen behandlingseffekt I enkelte kohorter blev en reduktion i koncentration af plasma-aβ fundet, i modstrid med egne tidligere pilotdata Ingen behandlingseffekt Baxter stoppede efterfølgende alle igangværende studier, herunder øvrig fase 3 Ingen behandlingseffekt b Ingen behandlingseffekt b God sikkerhedsprofil God sikkerhedsprofil Aβ = amyloid-beta; AD = Alzheimers demens, klinisk syndrom pga. AS; APOEε4 = en allel af det polymorfe apolipoprotein E; AS = Alzheimers sygdom (neuropatologiske forandringer); CSV = cerebrospinalvæske; IVIG = intravenøs immunglobulin. a) Studie ikke publiceret. Resultaterne er fundet via alzforum.org, clinicaltrials.gov eller roche.com. b) I fase 1 er formålet primært at undersøge, hvordan lægemidlet tolereres hos mennesker ved undersøgelse af lægemidlets sikkerhed, bivirkninger, dets optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse i kroppen, samt at finde frem til den bedste dosis. Studierne er derfor ikke designet til at finde klinisk effekt. c) Præklinisk og prodromal AS;præklinisk AS = enten asymptomatiske personer med øget risiko for AD (positive biomarkører) eller præsymptomatiske med nedarvede mutationer for AS; prodromal AS = en betegnelse for personer med positive biomarkører, som i sygdomsudviklingen har udviklet lette kognitive symptomer, uden at tilstanden endnu kan betragtes som demens. Tabel 2 Igangværende studier med prodromale og prækliniske patienter. Lægemiddel (firma) Navn, fase, antal deltagere Inklusionskriterier Status, forventet forsøgsperiode A4, fase 2, Ældre asymptomatiske med amyloidpositiv Rekrutterer, (Eli Lilly & co.) PET & gantenerumab (Washington University School of Medicine) Crenezumab (Genentech) Gantenerumab (Hoffmann-La Roche) BAN2401 (Biogen Idec, Eisai Co.) Aducanumab (Biogen Idec) DIAN, fase 2/3, 210 Præsymptomatiske bærere af autosomal dominant gen for AS Rekrutterer, API, fase 2, 300 Præsymptomatiske bærere af autosomal Rekrutterer, dominant gen for AS Scarlet RoAD, fase 3, 770 Prodromal AS med amyloidpositiv PET Stoppet 2014 pga. manglende effekt, fase 2, 800 Enten let AD eller prodromal AS a med amyloidpositiv PET, fase 1b, 166 Enten let AD eller prodromal AS a med amyloidpositiv PET Rekrutterer, Rekrutterer , interimanalyse marts 2015 viste positive resultater på kognition AD = Alzheimers demens, klinisk syndrom pga. AS; AS = Alzheimers sygdom (neuropatologiske forandringer). a) Prodromal AS = en betegnelse for personer med positive biomarkører, som i sygdomsudviklingen har udviklet lette kognitive symptomer, uden at tilstanden endnu kan betragtes som demens. 4
4 komplikationer [17]. Gantenerumab testes fortsat i DIAN-studiet med solanezumab og i et fase 3-studie med patienter med let AD [16, 18]. Crenezumab Crenezumab er et monoklonalt antistof, der binder til alle former af Aβ. Det er designet med en immunglobulin (Ig) G4-backbone for at undgå bivirkninger som vasogent ødem [19]. To fase 2-studier, hvor man undersøgte effekten på patienter med let til moderat AD, ABBY med 450 patienter og BLAZE (et biomarkørstudie) med 91 patienter, blev færdiggjort i foråret 2014 (Tabel 1). Crenezumab fremstod sikkert. Samlet var der ingen klinisk effekt. En sekundæranalyse indikerede dog en mulig effekt på kognitiv funktion hos interventionsgruppen med let AD. Studierne er efterfølgende blevet forlænget til et samlet ikkeblindet studie med 361 patienter [19]. I øjeblikket testes crenezumab yderligere i the Alzheimer Prevention Initiative (API)-studiet med 300 præsymptomatiske personer med familiær AD (Tabel 2), og i juli 2015 annoncerede Genentech, at de vil teste crenezumab i fase 3 hos personer med prodromal AS og let AD [20]. Intravenøst givet immunglobulin IVIG er en blanding af naturligt forekommende humane antistoffer, herunder antistoffer mod Aβ, og er derfor en uspecifik form for passiv immunbehandling, som ikke gennemgås detaljeret her. Et fase 2- og to fase 3-studier har ikke vist effekt [21-23]. Der er fortsat et fase 2- og et fase 3-studie i gang [24, 25]. Andre monoklonale antistoffer på vej i fase 2 og 3 BAN2401 er et monoklonalt antistof, som binder til protofibriller. Et fase 1-studie viste en god sikkerhedsprofil (Tabel 1) [26]. Et fase 2-studie er planlagt til at inkludere 800 patienter med tidlig AS (Tabel 2) [27]. Aducanumab er et monoklonalt antistof med affinitet til en konformationel epitop på aggregerede former for Aβ. Lægemidlet er designet til kun at binde parenkymalt amyloid frem for vaskulært amyloid for at forhindre mikroblødninger. Et fase 1-studie med 56 patienter med let til moderat AD viste en god sikkerhedsprofil også i meget høje doser (Tabel 1) [28]. I sommeren 2012 initierede Biogen et nyt fase 1b-studie, PRIME, med 166 patienter enten med prodromal AS eller let AD (Tabel 2). I marts 2015 blev foreløbige resultater rapporteret: Efter et år havde aducanumab frembragt en dosis- og tidsafhængig reduktion af amyloidplaques i hjernen samtidig med effekt på kognitiv funktion. Allerede i december 2014 annoncerede Biogen på denne baggrund, at de ville teste aducanumab i fase 3 og påbegynde rekruttering i 2015 [29]. FREMTIDEN FOR PASSIV IMMUNTERAPI MOD AMYLOID-BETA Samlet er evidensen for klinisk effekt endnu uafklaret. Der er ikke fundet sikre kliniske behandlingseffekter på primære effektmål i de store fase 3-studier. De fundne effekter på biomarkører for AS kan have været utilstrækkelige til at resultere i klinisk effekt. Derfor er nyere lægemidler (crenezumab og aducanumab) udviklet for at kunne gives i højere dosis og med større potens. Ud fra de påviste ændringer i biomarkører har man dog endnu ikke afklaret sammenhængen mellem disse og sygdomsprogressionen. Det er samtidig vigtigt at inddrage biomarkører i screeningsproceduren for at sikre, at patienterne har AS-patologi. Det har man gjort i nyere studier, men f.eks. i fase 3-studiet med bapineuzumab havde flere patienter negativ amyloid-pet ved baseline [10]. Det er påvist, at Aβ ophobes i år, før de kliniske symptomer opstår [30]. Muligvis bør interventionen mod Aβ derfor starte, inden symptomerne opstår, for at forhindre sygdomsprogression før processen bliver irreversibel. A4-, DIAN- og API-studierne med prækliniske personer og studier med patienter, der har prodromal AS, vil afklare, om en tidlig intervention kan forhindre eller forsinke neurodegenerationen. Sideløbende med passiv immunterapi testes andre Aβ-reducerende terapeutiske principper i kliniske forsøg (f.eks. β-sekretaseinhibitorer og nye Aβ-vacciner). AS er dog formentlig en multifaktoriel sygdom, hvor Aβ kun er en af flere faktorer, som leder til neurodegeneration. Hvis studier af prækliniske og prodromale patienter med AS ingen effekt viser, må vi konkludere, at vi er langt fra at finde en sygdomsmodificerende behandling, og at Aβ-hypotesen muligvis er for simpel. Fokus må herefter rettes mod komplekse behandlingstiltag, som inkluderer både farmakologiske og nonfarmakologiske principper. Hvis studierne derimod viser effekt, vil det medføre et helt nyt syn på udredning med hurtig opsporing og behandling af risikopersoner og forhåbentligt et markant fald i antallet af demente. Summary Alexander Christian Falkentoft & Steen Gregers Hasselbalch: Immunotherapy for Alzheimer s disease Ugeskr Læger 2016;178:V Passive anti-beta-amyloid (Aß) immunotherapy has been shown to clear brain Aß deposits. Results from phase III clinical trials in mild-to-moderate Alzheimer s disease (AD) patients with two monoclonal antibodies bapineuzumab and solanezumab and intravenous immunoglobulin have been disappointing. Subsequent analysis of pooled data from both phase 3 trials with solanezumab showed a reduction in cognitive decline in patients with mild AD. 5
5 and new monoclonal antibodies are being tested in patients with prodromal and preclinical AD in search for a disease-modifying treatment. Korrespondance: Alexander Christian Falkentoft. a.falkentoft@gmail.com Antaget: 26. november 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 18. januar 2016 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Forekomst og fordeling af demens. Nationalt Videnscenter For Demens. (2. nov 2015). 2. Lewis J, Dickson DW, Lin WL et al. Enhanced neurofibrillary degeneration in transgenic mice expressing mutant tau and APP. Science 2001;293: Querfurth HW, LaFerla FM. Alzheimer s disease. N Engl J Med 2010; 362: Walsh DM, Selkoe DJ. A beta oligomers a decade of discovery. J Neurochem 2007;101: Orgogozo JM, Gilman S, Dartigues JF et al. Subacute meningoencephalitis in a subset of patients with AD after Abeta42 immunization. Neurology 2003;61: Morgan D. Mechanisms of A beta plaque clearance following passive A beta immunization. Neurodegener Dis 2005;2: Dubois B, Feldman HH, Jacova C et al. Advancing research diagnostic criteria for Alzheimer s disease: the IWG-2 criteria. Lancet Neurol 2014;13: Rinne JO, Brooks DJ, Rossor MN et al. 11C-PiB PET assessment of change in fibrillar amyloid-beta load in patients with Alzheimer s disease treated with bapineuzumab: a phase 2, double-blind, placebocontrolled, ascending-dose study. Lancet Neurol 2010;9: Salloway S, Sperling R, Gilman S et al. A phase 2 multiple ascending dose trial of bapineuzumab in mild to moderate Alzheimer disease. Neurology 2009;73: Salloway S, Sperling R, Fox NC et al. Two phase 3 trials of bapineuzumab in mild-to-moderate Alzheimer s disease. N Engl J Med 2014;370: Farlow M, Arnold SE, van Dyck CH et al. Safety and biomarker effects of solanezumab in patients with Alzheimer s disease. Alzheimers Dement 2012;8: Doody RS, Thomas RG, Farlow M et al. Phase 3 trials of solanezumab for mild-to-moderate Alzheimer s disease. N Engl J Med 2014;370: Lilly announces detailed results of the phase 3 EXPEDI- TION Studies following a presentation of the independent analyses by the Alzheimer s Disease Cooperative Study (ADCS) www. prnewswire.com/news-releases/lilly-announces-detailed-results-ofthe-phase-3-solanezumab-expedition-studies-following-a-presentation-of-the-independent-analyses-by-the-alzheimers-disease-cooperative-study-adcs html 14. Progress of Mild Alzheimer s Disease in Participants on Versus Placebo (EXPEDITION 3). ClinicalTrials.gov, Clinical Trial of for Older Individuals Who May be at Risk for Memory Loss (A4) ClinicalTrials.gov. ct2/show/nct ?term=solanezumab&rank=6 16. Dominantly Inherited Alzheimer Network Trial: An Opportunity to Prevent Dementia. ClinicalTrials.gov. show/nct ?term=solanezumab&rank=4 17. End of the RoAD for Gantenerumab? Roche Declares Prodromal Alzheimer s Trial Futile. ALZFORUM, research-news/end-road-gantenerumab-roche-declares-prodromalalzheimers-trial-futile (6. jul 2015) 18. A Study of Gantenerumab in Patients With Mild Alzheimer Disease. ClinicalTrials.gov, ?term=gantenerumab&rank=3 (6. jul 2015) 19. Immunotherapy I: Baby Steps, but No Breakthroughs. ALZFORUM, A Study of Crenezumab Versus Placebo in Preclinical PSEN1 E280A Mutation Carriers to Evaluate Efficacy and Safety in the Treatment of Autosomal-Dominant Alzheimer Disease, Including a Placebo-Treated Noncarrier Cohort. ClinicalTrials.gov. show/nct ?term=crenezumab&rank=3 21. Dodel R, Rominger A, Bartenstein P et al. Intravenous immunoglobulin for treatment of mild-to-moderate Alzheimer s disease: a phase 2, randomised, double-blind, placebo-controlled, dose-finding trial. Lancet Neurol 2013;12: A Phase 3 Study Evaluating Safety and Effectiveness of Immune Globulin Intravenous (IGIV 10%) for the Treatment of Mild-to-Moderate Alzheimer s Disease. ClinicalTrials.gov. show/study/nct ?term=intravenous+immunoglobulin+alzhe imer+disease&rank=3 (6. jul 2015) 23. Phase 3 IGIV, 10% in Alzheimer s Disease. ClinicalTrials.gov, mmunoglobulin+alzheimer+disease&rank=7 24. Study of Intravenous Immunoglobulin in Amnestic Mild Cognitive Impairment (MCI). ClinicalTrials.gov. NCT ?term=intravenous+immunoglobulin+alzheimer+diseas e&rank=5 25. A Study to Evaluate Albumin and Immunoglobulin in Alzheimer s Disease (AMBAR). ClinicalTrials.gov. T ?term=intravenous+immunoglobulin+alzheimer+disease& rank=4 26. THERAPEUTICS BAN2401. ALZFORUM, A Study to Evaluate Safety, Tolerability, and Efficacy of BAN2401 in Subjects With Early Alzheimer s Disease. ClinicalTrials.gov, NCT ?term=ban2401&rank=2 28. THERAPEUTICS Aducanumab. ALZFORUM, therapeutics/aducanumab (6. jul 2015) 29. Biogen Antibody Buoyed by Phase 1 Data and Hungry Investors International Conference on Alzheimer s & Parkinson s Diseases ALZ- FORUM, (6. jul 2015) 30. Bateman RJ, Xiong C, Benzinger TL et al. Clinical and biomarker changes in dominantly inherited Alzheimer s disease. N Engl J Med 2012;367:
Udvikling af ny medicin håb om en kur?
Udvikling af ny medicin håb om en kur? Peter Johannsen overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Kliniske forsøg opdeles i fire faser Fase
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereMenneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten
PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereFrontotemporal Demens
Ætiologi, symptomer og forløb Peter Roos, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet De pårørendes perspektiv Charlotte Helsted Plejemæssige udforinger Trine Bjerregaard Axelsen, Demenscenter Tornhøjhaven, Aalborg
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereRet til hurtig udredning også for demenspatienter
Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereSøgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
Læs mereAN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff
Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereVelfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereIntravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)
TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereMedicinsk behandling af Alzheimers sygdom til hvem og hvornår?
Medicinsk behandling af Alzheimers sygdom til hvem og hvornår? Peter Høgh MD, Phd Clinical Associate Research Professor, University of Copenhagen, Faculty of Health Sciences Regional Dementia Research
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereFTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens
FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereSammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereBehandlingsmuligheder ved demens
Behandlingsmuligheder ved demens Peter Høgh MD, PhD Clinical Associate Research Professor, University of Copenhagen, Faculty of Health and Medical Sciences Department of Neurology, Regional Dementia Research
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereKliniske forsøg med PBT2 annonceret
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereNoget gammelt, noget blåt
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereKan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende
Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereKENDSGERNINGER OM BETAFERON
KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereSubjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereErgoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune
Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Sigtet med denne præsentation. Forklare baggrund for arbejdet Beskrive de
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereTidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Læs mereGenhæmning: et overblik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereOttiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com
H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mere