Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten

Transkript

1 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Teknisk VVM-redegørelse Januar 2003 VEJLE AMT

2

3 Vejle Amt Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Teknisk VVM-redegørelse Januar 2003 Dokument nr. P Revision nr. 03 Udgivelsesdato 10. Januar 2003 Udarbejdet Ulla Rose Andersen, Susanne Skårup, Anne Eiby, Martin Vestergaard, Frank Michael Larsen, Mette Mikkelsen, Tine Henningsen, Lars Find Larsen, Per Øbro (Vejle Amt kapitel 7 Kontrolleret Anne Eiby, Annelise Nygaard Madsen, Douglas R. Clark Godkendt Ulla Rose Andersen Kapitel Jørgen Therkelsen, Morten Friis (Rambøll Kapitel 8 Møller & Grønborg, Ejnar Overlund Hansen, Jette Lund Nielsen i samarbejde med Vejle Amt Visualiseringer Møller & Grønborg Terrænfotos Møller & Grønborg Luftfotos Kartin Luftfoto Repro Delta Grafisk Ortofoto Vejle Amt Øvrige fotos Ulla Rose Andersen & Martin Vestergaard, COWI Kort Kort- og Matrikelstyrelsen Tryk EJ-Grapich ISBN:

4 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Sammenfatning og konklusion 6 3 Baggrund, omfang og metode Principper og metode for VVM 16 4 Projektets udformning Undersøgte alternativer Vejteknisk vurdering Fravalgte alternativer 20 5 Trafikale konsekvenser Trafikmodel Basissituationer, årsdøgntrafik 1999 og Trafikberegninger med projektvejen årsdøgntrafik Effektberegninger 26 6 Planforhold Internationale forpligtigelser Regionale planforhold Kommuneplaner Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven Arealer omfattet af fredskovpligt 34 7 Landbrugsanalyse Formål Beskrivelse af analysen Anlæggets virkning Konklusion 39

5 2 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8 Landskabsæstetisk vurdering og visualisering Generelt Landskab Linieføring og vurdering Delområde 1 Hærvejen og Firehøje Delområde 2 Vejle Ådal Delområde 3 Ny Nørup - Store Lihme Delområde 4 Møgelmose Delområde 5 Tilslutning Bredsten Sammenfatning 74 9 Landskab og jordbund Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Flora, fauna og spredningsbiologi Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Kulturhistorie Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Friluftsliv Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Overfladevand Metode Eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Afværgeforanstaltninger 115

6 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 3 14 Grundvand Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Luft og klima Forudsætninger Forurenende stoffer Metode Anlægsfasen Driftsfasen Klima Støj Beregningsmetode Beregningsresultater Konklusion Lys Metode Eksisterende forhold Anlæggets virkning Afværgeforanstaltninger Råstoffer og affald Forbrug af råstoffer Bortskaffelse af affald Vurdering af råstofforhold Afværgeforanstaltninger Forurenede grunde Anlæggets virkning Håndtering af jord Afledte socioøkonomiske effekter Oversigt over manglende viden Referencer Kortgrundlag 147

7 4 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Bilag 1 KORT 1 Linieføringer og undersøgelseskorridor KORT 2 Undersøgte lokaliteter KORT 3 Landskab og jordbund KORT 4 Beskyttede naturtyper og vandløb KORT 5 Kulturhistoriske interesser KORT 6 Grundvandsinteresser og affaldsdepoter KORT 7 Støjkurver Bilag 2 Lokalitetsskemaer

8 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 5 1 Indledning Som et led i udbygningen af det overordnede vejnet planlægger Vejle Amt i de kommende år at anlægge en motortrafikvej på en ca. 11 km strækning af Rute 28 mellem Vandel og Bredsten. VVM For et vejanlæg der vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er der pligt til at udarbejde en Vurdering af Virkninger på Miljøet (Miljø- og Energiministeriet Der er derfor udarbejdet en teknisk VVM-redegørelse for en ny motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten (denne rapport samt et ikke-teknisk resumé der præsenteres i et forslag til regionplantillæg. Regionplantillægget vil blive fremlagt for offentligheden til høring i 8 uger inden det eventuelt vedtages. Formålet med VVM-processen er at vurdere og om muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige konsekvenser af at anlægge en ny Rute 28. VVM'en skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningen om anlæg af en ny vej. Denne tekniske VVM-redegørelse er udarbejdet af COWI og Møller & Grønborg i samarbejde med Vejle Amt. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af virkningerne af et skitseprojekt for Motortrafikvejen Vandel - Bredsten. Vejanlæggene er projekteret af Rambøll i samarbejde med Vejle Amt, og geometrien for motortrafikvejen samt de skærende veje er fastlagt på skitseprojektniveau.

9 6 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Formål 2 Sammenfatning og konklusion Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere de miljømæssige virkninger ved at anlægge en motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten samt medvirke til at miljømæssige konflikter bliver mindsket eller undgået. Samtidig har VVMproceduren til opgave at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen omkring anlæg af vejen. Formålet med vejprojektet er at skabe bedre vejforbindelse mellem Vejle og det vestlige opland, herunder Billund. Projektets udformning Undersøgte alternativer Motortrafikvejen planlægges anlagt som en højklasset vejforbindelse fra tilslutningen ved Vandel Omfartsvej til Rute 441 ved Bredsten. Profilet etableres så det er muligt, enten ved anlæg af vejen eller på et senere tidspunkt, at etablere et 3-sporet profil (2+1. Motortrafikvejen vil være facadeløs, og alle skæringer med andre veje bliver niveaufrie. I VVM-redegørelsen er der undersøgt fem alternativer som fremgår af kort 1: Sideudvidelse af den eksisterende Rute 28 (Billundvej mellem Vandel og Bredsten, suppleret med en omfartsvej syd om Ny Nørup og ny tilslutning til Rute 441 syd for Bredsten (Lilla linie, i det følgende betegnet Udbygningsløsningen. Ny motortrafikvej i eget tracé mellem Vandel og Bredsten (Rød linie, i det følgende betegnet Regionplanlinien. Motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten i et sydligere tracé (Blå linie, i det følgende betegnet Sydlig Linie. Kombination af Regionplanlinien i vest og Sydlig Linie i øst (lyseblå linie. Kombination af Sydlig Linie i vest og Regionplanlinien i øst (lyserød linie. 0-alternativ Ved vurderingen af vejanlæggets virkninger på miljøet vil det eksisterende vejnet suppleret med strækninger, som forudsættes anlagt, blive anvendt som sammenligningsgrundlag (det såkaldte 0-alternativ. Trafikken vil blive fremskrevet til år 2010, og følgende strækninger vil indgå:

10 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 7 Diagonalvejen Give - Horsens Motorvejen Herning - Bording Motorvejen Århus - Låsby Billund Omfartsvej Motortrafikvejen Brande - Ris Motortrafikvejen Herning - Brande. Trafik Landskabsæstetisk og visuelle forhold Det forventes at motortrafikvejen vil få en årsdøgntrafik på ca køretøjer i år Denne situation vil medføre sparet køretid. Det forventes at der vil kunne spares ca. 2 personskadeuheld pr. år på strækningen. Der er ikke betydende forskelle mellem alternativerne. Et nyt vejanlæg medfører en æstetisk og visuel påvirkning af landskabet. Effekterne for den aktuelle strækning vil, afhængigt af linievalg, påvirke landskabet lokalt i forskellig grad. Udbygningsløsningen er mest skånsom i forhold til landskabet til trods for omfattende ændringer i terræn og bevoksning på begge sider af Billundvej. Vejens placering er kendt, der inddrages ikke nyt landskab, og skovbryn kan genplantes. Vejbredden øges, og hældningen på dæmningsskråningerne ændres fra ca. 1:1 til 1:2, hvilket medfører et betragteligt bredere vejanlæg med omfattende dæmninger og afgravninger, specielt ved krydsningen af Vejle Ådal. Erstattes den nuværende dæmning af en åben landskabsbro, kan den visuelle og fysiske sammenhæng i ådalen genoprettes, hvilket landskabsæstetisk er en forbedring i forhold til i dag. Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre et omfattende teknisk anlæg tæt på det kulturhistoriske område med betydelige ændringer i terræn og bevoksning. Den østlige strækning følger Regionplanlinien. Regionplanlinien samler de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en bred korridor, og den visuelle påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være betydelig. Broen over ådalen har markante dæmningsopbygninger på begge dalsider, og den visuelt positive effekt af landskabsbroen reduceres af den negative effekt af den fortsat eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere i ådalen. Erstattes dæmningen af en åben landskabsbro eller fjernes den helt, kan den fysiske og visuelle sammenhæng i ådalen genoprettes, hvilket landskabsæstetisk er en forbedring i forhold til nu. Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre et teknisk anlæg tæt på det kulturhistoriske område med betydelige ændringer i terræn og bevoksning. Den østlige strækning anlægges i et tracé fri af Billundvej. Visuelt kan de to vejanlæg adskilles af terræn og beplantning. Sydlige linie vil medføre de største ændringer, idet der skabes en ny markant, fysisk og visuel landskabsbarriere. Naturområdet med Vejle Ådal som særligt landskabselement vil blive berørt i væsentligt omfang. Broen vil ligge højt og synligt med dæmningsopbygning på dalens østside, og områdets naturprægede karakter forstyrres. Isoleret set kan buebroen dog arkitektonisk udformes så der visuelt er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Kulturlandskabet med Firehøje vil overordnet blive påvirket, selvom Hærvejen allerede fremstår som almindelig vej med en p-plads skåret helt ind i landskabsformationen, der danner basis for Firehøje. Øst for ådalen berøres ingen væsentlige visuelle

11 8 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten landskabselementer direkte, men overførte lokalveje vil ligge som visuelle barrierer. Planforhold Jordbrugsinteresser Landskab og jordbund Vejanlægget berører områder der er udpeget som værdifulde landskaber, særligt værdifulde naturområder, områder til ny natur, områder med drikkevandsinteresser, områder med særlige drikkevandsinteresser, regionale friluftsområder samt kulturmiljøer. Desuden berøres op til fem 3-beskyttede naturområder og op til ni 4-beskyttede jorddiger, afhængig af hvilken linieføring der vælges. Anlæg af en vej gennem et landbrugsområde berører de landbrugsejendomme der skal afgive jord og eventuelt bygninger til vejanlægget. For ejendomme med husdyrproduktion kan afståelse af arealer betyde at der skal findes nye arealer til udbringning af gødning for at produktionen kan opretholdes. Regionplanlinien mellem Vandel og Ny Nørup kombineret Sydlig Linie mellem Ny Nørup og Bredsten vil give de mindste gener for landbrugsejendommene. Ved Vejle ådal findes den væsentligste konflikt med et eventuelt vejanlæg. Udbygningsløsningen vil være det mindste indgreb i landskabet, også selvom Udbygningsløsningen vil medføre en forøgelse af den eksisterende barriere på tværs af ådalen. Hvis den eksisterende dæmning over Vejle ådal derimod bliver erstattet af en ny bro, vil det være en væsentlig forbedring i forhold til i dag. Regionplanlinien vil medføre et stort indgreb i landskabet. Barrierevirkningen af den nye dalbro vil dog være mindre end ved en eventuel udvidelse af den gamle dæmning over Vejle ådal. Hvis den eksisterende vej og dæmning fjernes, vil Regionplanlinien være en forbedring på linie med Udbygningsløsningen. Den Sydlige Linie vurderes at være det største og mest alvorlige indgreb i landskabet, især i Vejle ådal, men også for Firehøje, gravhøjen ved Lille Lihme samt ved Ravning ejerlaug. Flora, fauna og økologi Påvirkninger af flora, fauna og økologiske forhold afhænger af hvilken linieføring der vælges: Udbygningsløsningen vil være det mest skånsomme for naturområderne. Udbygningsløsningen vil dog forstærke barrierevirkningen gennem Gødding Skov. Hvis den eksisterende vej udbygges ved at øge bredden på dæmningen, vil det medføre at underføringen bliver endnu længere, mørkere og dermed ringere som faunapassage. Ved at gennempresse faunarør og forsyne underføringen med banketter langs vandløbet kan de negative virkninger ved forlængelsen af underføringen til en vis grad afbødes. Det optimale vil være at erstatte dæmningen med en dalbro. Regionplanlinien vil forstærke barrierevirkningen af den eksisterende Rute 28 gennem Gødding Skov. Regionplanlinien vil ødelægge værdifulde naturområder i Lille Gødding Skov. Rydning i skoven vil betyde at de økologiske kår for skovbundes dyr og planter forsvinder. Regionplanlinien vil passere Vejle ådal på en dalbro tæt på det eksisterende vejtracé. Broen fri-

12 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 9 holder åen og de vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. Det anbefales at den nuværende dæmning over Vejle Å fjernes, så plantesamfundene og den sammenhængende natur langs Vejle Å genoprettes. Som minimum skal der etableres rør og banketter langs vandløbet under den eksisterende dæmning. Regionplanlinien vil berøre området til ny natur på Lille Lihme Østermark. Vejanlægget vil afskære Møgelmoses nordlige del som bliver isoleret fra mosen såvel hydraulisk som økologisk, og kan medføre problemer med trafikdræbte dyr. Det vurderes at den nordlige del af Møgelmose er mindst værdifuld, og at der ikke lever spidssnudet frø. Sydlig Linie vil berøre skovbrynet langs et skovområde vest for Møllemarkshus og danne en ny barriere for vildtet mellem skoven og det åbne land. En ny ådalskrydsning udføres som en dalbro der friholder åen og de vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. Den gamle vejdæmning vil dog stadig udgøre en barriere selvom faunarør og banketter vil forbedre forholdene. Også den Sydlige Linie vil gennemskære værdifuld skræntskov i Vejle ådal. Sydlige Linie vil danne en barriere mellem områder udpeget til ny natur på Lille Lihme Østermark og naturområderne omkring Randbøldal. Sydlig Linie berører ikke Møgelmose direkte, men vil lægge en barriere syd for mosen. Kombinationen af Sydlig Linie og Regionplanlinien vil tangere den sydlige udkant af Stakkelsmose som er levested for spidssnudet frø. De øvrige virkninger af kombinationsløsningerne er de samme som nævnt for Regionplanlinien og Sydlig Linie. Alle linier vil gennemskære den nordlige del af dalpartiet ved Dybdal bakke/katdal. Det planlagte vejanlæg forventes ikke at påvirke arter der er omfattet af EF- Habitatdirektivets bilag IV, uanset hvilken linieføring der vælges. Kulturhistorie En ny vej i et landskab uden veje vil altid medføre forringelser af kulturmiljøet. Alle alternativer krydser Hærvejen og berører kulturmiljøet omkring denne. Tilslutningsanlægget syd for Bredsten vil berøre en jernalderboplads. Udbygningsløsningen vil kræve fjernelse af en gravhøj i Gødding Skov. Højen er stærkt beskadiget og afgravet fra alle sider. Højen er kun fundet fredningsværdig fordi den ligger ved Hærvejen. Skov- og Naturstyrelsen har meddelt tilladelse til at højen kan fjernes, idet det vil være det mest skånsomme overfor landskabelige og kulturhistoriske værdier at motortrafikvejen anlægges som udvidelse af den eksisterende vej. Regionplanens linieføring gennemskærer et område ved Bredstenlund hvor der er gjort fund af en boplads fra førromersk jernalder. Regionplanens linieføring berører 100 m beskyttelseszonen ved en gravhøj i Gødding Skov. Regionplanlinien vil berøre den nordlige del af ejerlauget for landsbyerne Store Lihme og Ravning uden at berøre det udpegede kulturmiljø.

13 10 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Sydlig Linie berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj øst for Randbølgård Plantage ved tilslutningen til Rute 28. Sydlig Linie påvirker udsigten fra Firehøje, som er en del af et kulturmiljø med en væsentlig rekreativ og landskabelig værdi. Linieføringen berører også 100 m beskyttelseszonen og passerer tæt forbi en markant beliggende gravhøj ved Lille Lihme. Linieføringen gennemskærer ejerlauget for landsbyen Store Lihme, passerer tæt forbi bebyggelsen og påvirker indtrykket af en landsby hvor gårdene er blevet liggende i bykernen. Sydlig Linie gennemskærer stjerneudskiftningsmønsteret ved landsbyen Ravnings ejerlaug. Ejerlauget er udpeget som kulturmiljø, idet udskiftningsmønstret er tydeligt markeret af bevarede hegn, diger og veje. Friluftsliv Den nye vej giver mere støj i det åbne land og forstyrrer naturoplevelsen. Den eksisterende landevej gennem Ny Nørup vil blive aflastet for trafik til glæde for cyklister og gående. Alle alternativer krydser den rekreative stirute ved Hærvejen, som dog vil bliver opretholdt, uanset hvilket alternativ der vælges. Regionplanlinien og udbygningsløsningen vil delvis afskære adgangen til det rekreative stisystem såvel øst som vest for Vejle Å. Regionplanlinien vil ødelægge skovlegepladsen og andre rekreative faciliteter øst for Vejle Å. Den Sydlige Linie vil passere forbi Firehøje som har høj rekreativ værdi. Den Sydlige Linie vil også medføre en øget støjpåvirkning af Firehøje og Vejle ådal. En del mindre adgangsveje i det åbne land vil blive lukket. Udbygningsløsningen vil medføre lukning af 6 mindre veje. Hvis Regionplanlinen vælges, vil i alt 5 mindre veje blive lukket. Hvis Sydlig Linie vælges vil 4 mindre adgangsveje blive lukket. Dette vil betyde omveje for lokale cyklister og gående. Overfladevand Mulige recipienter for vejvand er Vandel Bæk, Vejle Å, Stakkelsmose, Møgelmose, Engelsholm Bæk, Engelsholm Sø, Store Lihme Bæk, Troldborg Bæk og Kjeldkær Bæk. Koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vejvandet kan overstige de gældende kvalitetskrav for ferskvandsområder, selv efter fortynding i vandløbene. Da afstrømningen fra vejen periodisk vil overstige vandføringen i de små recipienter, kan vejvandet komme til at udgøre en betydelig del af vandføringen i disse. Afstrømningen fra vejen vil derfor blive reguleret med forsinkelsesbassiner. Det anbefales desuden at vejvandet ledes gennem beplantede bassiner med permanent vandspejl og lang opholdstid (3 døgn. Herved bundfældes en stor del af de miljøfremmede stoffer der er bundet til partikler, og dermed sikres vandkvaliteten i de højt målsatte vandløb. Bassinerne bør dimensioneres sådan at der højst sker overløb én gang hvert 5. år. Det vurderes at vejvandet med disse tiltag ikke vil forringe vandkvaliteten i recipienterne. Grundvand Under normale driftsforhold på den nye vej vil der ikke være risiko for forurening af grundvandet. Ved uheld, f.eks. væltede tankbiler eller lignende, hvor der sker efterfølgende spild af miljøfremmede stoffer, kan der være risiko

14 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 11 for lokal forurening af private brønde der indvinder fra de mindre velbeskyttede sekundære grundvandsmagasiner. Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Forurenet jord Afledte socioøkonomiske effekter Anlæg af motortrafikvejen mellem Vandel og Bredsten vil betyde en minimal stigning i udledningen af luftforurenende stoffer, f.eks. NO x, CO, HC og partikler, uanset hvilket alternativ der vælges. Projektet medfører en lille forøgelse af det samlede energiforbrug samt emission af CO 2. Det er vurderet at den nye vej ikke vil have negative virkninger på klimaet eller modvirke Danmarks forpligtelse til reduktion af CO 2 -udledning. Anlæg af motortrafikvejen vil medføre at enkeltliggende beboelsesejendomme tæt ved vejen vil blive belastet med et støjniveau over 55 db(a, uanset hvilket alternativ der vælges. Uanset valg af linieføring vil vejprojektet medføre en reduktion af støjbelastningstallet (SBT på 29, og det samlede antal støjbelastede boliger reduceres med 66 hvis der etableres et fuldt tilslutningsanlæg syd for Bredsten. Hvis vejprojektet gennemføres med signalanlæg ved Bredsten vil det medføre en reduktion af støjbelastningstallet (SBT på 23, og antallet af støjbelastede boliger reduceres med 34. Det forudsættes at der ikke opsættes lys langs vejen. Bilernes lys vil dog øge lyspåvirkningen i et ellers svagt lyspåvirket område. Især den Sydlige Linie vil give øget lyspåvirkning i hidtil uforstyrrede, mørke områder. Anlæg af motortrafikvejen vil medføre et stort jordoverskud på m 3 for Udbygningsløsningen, m 3 for Regionplanlinien og m 3 for den Sydlige Linie. Der er derfor anvist en række områder hvor der kan etableres varige jorddepoter. Forbrug af råstoffer til vejprojektet er på nationalt plan lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det skal indbygges i projektet at potentielt genanvendelige materialer skal udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi, samt at bygge- og anlægsaffaldet i projektet genanvendes i overensstemmelse med kommunalt regulativ. Udbygningsløsningen vil berøre lokalitet hvor der er foretaget oprensning af benzinforureningen. Der vil blive foretaget anlægsarbejde i forurenet vejrabatjord. Al vejrabatjord forventes genanvendt internt i forbindelse med projektet. De af vejprojektets miljøvirkninger afledte socioøkonomiske effekter vurderes at være af begrænset karakter og berører ikke samlede befolknings- eller erhvervsgrupper. Konklusion Ødelagte naturområder lader sig til en vis grad genoprette. Eksempelvis kan moseområder og vandhuller erstattes med nye som, hvis de er udformede på den rigtige måde, kan udgøre fine levesteder for en lang række dyr og planter. Skov der fældes, kan erstattes af nytilplantninger, selvom der går mange år før der bliver skabt en skovbiotop af samme værdi og karakter som Lille Gødding Skov.

15 12 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Ved fjernelse af kulturhistoriske enkeltelementer vil disse være tabt for altid. Uforstyrrede kulturlandskaber og kulturmiljøer der gennemskæres af veje, vil blive ødelagte og vil ikke kunne genoprettes med mindre vejanlægget helt fjernes. Udbygningsløsningen vil være den mest skånsomme, og Regionplanlinien vil medføre færre konsekvenser for kulturhistoriske interesser end den Sydlige Linie. Rekreative faciliteter kan ofte flyttes til nye steder hvis de bliver berørt af vejanlæg, men rekreative interesser der knytter sig til landskaber, naturområder og fortidsminder, vil blive ødelagt og kan ikke umiddelbart genoprettes. Ved at samle større tekniske anlæg i korridorer bliver påvirkningen af det åbne land med støj, lys, vejsalt, støvpartikler og anden lokal luftforurening koncentreret på et sted. Ved at lægge de nye vejanlæg ud i hidtil uforstyrrede områder bliver påvirkningerne fra lys, støj, salt, luftforurening mv. spredt over et større areal. Herved bliver områderne med åbent, uforstyrret landskab til stadighed mindre. Specielt Sydlige Alternativ vil medføre øget påvirkning af hidtil uforstyrrede områder. Generelt vurderes det derfor at Udbygningsløsningen vil indebære langt færrest negative konsekvenser for miljøet. Regionplanlinien indebærer samlet set færre negative miljøpåvirkninger end den Sydlige Linie. Anlægsfasen Afværgeforanstaltninger Der skal udarbejdes en miljøledelsesplan for anlægsarbejdet med følgende retningslinier: Der stilles krav til entreprenørerne om særlige hensyn f.eks. at undgå kørsel, placering af jord, materiel m.v. i lavbundsarealer og naturområder. Overfladeafstrømning fra de blottede jordflader opsamles i bassiner hvor jordpartiklerne bundfældes inden vandet ledes til vandløb og søer. Under anlægsarbejdet skal vandgennemstrømning i vandløbene opretholdes af hensyn til fisk og andre vandlevende dyr. Der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, og eventuelle fund indberettes til Rigsantikvaren eller det lokale museum (iflg. Museumsloven. Støjpåvirkninger i anlægsfasen bliver begrænset ved at der stilles støjkrav til materiellet, og ved at arbejdet tilrettelægges, således at støjgenerne begrænses. Genanvendelige materialer udnyttes og må ikke deponeres på affaldsdeponi. Forurenet vejrabatjord som opgraves, bliver genanvendt i projektet. Overskudsjorden fra vejanlægget udlægges som kunstige landskabsformer. Disse placeres bynært bl.a. omkring tilslutningsanlægget syd for Bredsten.

16 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 13 Driftsfasen For at mindske de negative miljøpåvirkninger ved vejanlægget indbygges følgende afværgeforanstaltninger i projektet: Udbygningsløsningen Der etableres en beplantet faunabro i Gødding Skov. Faunabroen placeres i et område med bevoksning af nåletræ hvor der er skovbryn som kan fungere som ledelinier for vildtet. Ved Vejle Å vil den naturmæssigt optimale løsning være at erstatte dæmningen med en landskabsbro. Hvis dæmningen over ådalen opretholdes, bør den som minimum forsynes med banketter langs begge sider af vandløbet. Der bør også presses faunarør igennem højere oppe i terræn på begge sider af vandløbet. På begge sider af Rodalvej etableres faunapassager under vejen i form af et rør med en diameter på 1,5 m, for at tilgodese dyr som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr m.v. Der etableres en fælles underføring for både dyr og mennesker langs Rodalvej ved at lave ekstra bredde i underføringen så der bliver minimum 1 m langs begge sider af vejen til en dyresti. Fra krydsningen af Tørskindvej er der foreslået de samme faunapassager som ved Regionplanlinien. Regionplanlinien For at tilgodese kronvildtets spredning på tværs af den nye vej bygges en beplantet faunabro i Gødding Skov. Broen vil blive lagt i et område med nåletræsbevoksninger og skovbryn der kan bruges af vildtet som skjulesteder og ledelinier. Faunabroen skal krydse både den nye vej og den eksisterende Billundvej der ombygges til cykelsti. For at kompensere for indgrebet i skoven anbefales det at den nuværende Billundvej fjernes på strækningen fra Hærvejen til Førstballevej. Herved undgås at der bliver et større område der er præget af påvirkninger fra vejen. Samtidig vil der være mulighed for at genplante det tidligere vejareal med forskellige træarter. I Lille Gødding Skov etableres en faunapassage under vejen i form af et rør med en diameter på 1,5 m for at sikre gode spredningsmuligheder for ræv, grævling og pindsvin. Der etableres en fælles underføring til faunaen kombineret med adgangsvejen til et dambrug. Underføringen vil kunne bruges af lastbiler og selve vejen er en grus/jordvej med meget lidt trafik. Der opføres en ca. 195 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den naturmæssigt bedste løsning vil være at den eksisterende dæmning over ådalen nedrives når broen er opført. Hvis dæmningen bevares skal der etableres faunapassager og banketter gennem dæmningen på begge sider af Vejle Å.

17 14 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Som erstatning for de stier der bliver afbrudt ved Regionplanlinien kan der laves nye stier under dalbroen. Skovlegepladsen i den tidligere grusgrav syd for Rute 28 vil kunne flyttes til et andet sted i nærheden efter nærmere aftale med Randbøl Statsskovdistrikt. Der laves en faunapassage med en diameter på 1,5 m under motortrafikvejen syd for fredskoven ved Ramsherred. Det anbefales at der graves to nye vandhuller som erstatning for det vandhul ved Nyholm der bliver berørt af linieføringen. Ved Møgelmose anlægges faunarør/ paddepassager. Passagerne ved Møgelmose lægges tættere end normalt af hensyn til padderne. Det anbefales at der opsættes paddehegn i forbindelse med disse passager. Ved passagen af Møgelmose anlægges nye vandhuller til erstatning for dem der bliver berørt af vejen. Det anbefales at der etableres 2 nye vandhuller nord for vejen og 2 syd for vejen i min. 50 m afstand fra vejanlægget. Den endelige placering fastlægges efter aftale med amtets naturafdeling. Ved Møgelmose etableres en faunapassage under vejen i form af et rør med en diameter på 1,5 m. Hjortevildt (rådyr er nødt til krydse den nye vej. Det anbefales at opsætte skilte for at advare bilister om krydsende vildt. Sydlig Linie Der vil blive etableret en blivende beplantning mellem af gravhøjene Firehøje og Sydlig Linie for at modvirke at trafikken på motortrafikvejen visuelt forstyrrer udsigten fra Firehøje. I Gødding Skov etableres en faunabro for at tilgodese spredningen af bl.a. kronvildt. Ved den eksisterende vej kan det, på baggrund af den forventede mindre og langsommere trafik, overvejes at lade dyrene krydse hen over vejen. Faunabroen vil enten blive etableret i forbindelse med anlæg af motortrafikvejen eller på et senere tidspunkt. Der etableres en ca. 215 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den eksisterende dæmning over ådalen opretholdes og vil stadig udgøre en barriere. Barrierevirkningen vil kunne formindskes ved etablering af banketter langs begge sider af vandløbet og gennempresning af rør, der tillader passage af landlevende dyr højere oppe i terrænet. Der laves en faunapassage med en diameter på 1,5 m under motortrafikvejen syd for Stakkelsmose. Syd for Møgelmose etableres faunapassage under vejen i form af et rør under en diameter på 1,5 m for at tilgodese dyr som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr m.v.

18 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 15 Kombinationsløsninger Hvis kombinationsløsningerne vælges vil placeringen af faunapassager være identiske med henholdsvis Regionplanlinien og Den Sydlige Linie fra krydsningen ved Tørskindvej. Alle linier Alle steder hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning anlægges faunarør. Rørene placeres med ca. 250 m mellemrum ved f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger. Der bør være et lag af sand eller lignende i bunden af røret. Rørenes diameter skal have en diameter på min. 0,5 m. Der opsættes hegn og beplantning der skal lede dyrene frem til faunapassagerne. Der hegnes omkring alle tilslutningsanlæg for at forhindre at vildtet forvilder sig derind. Alle vandhuller der bliver berørt af den nye vej erstattes af nye vandhuller. Der plantes ny skov og udlægges nye moseområder som erstatning for dem der går tabt ved anlæg af vejen. Der sprøjtes ikke med ukrudtsbekæmpelsesmidler langs vejen. For at få bundfældet forurenende stoffer ledes vejvand via åbne grøfter eller ledninger til forsinkelsesbassiner med vegetation, hvor vejvandet får en opholdstid på min. 3 døgn. Der installeres olieudskiller og lukkemekanisme på afløb fra forsinkelsesbassiner, så det bliver muligt at opsamle forurenede stoffer ved evt. spild. Af hensyn til smittefare med Egtvedvirus for fisk i dambrug skal broen over Vejle Å udføres med kantopsamling af vejvand, uden bump eller sving og uden mulighed for parkering. Forsinkelsesbassiners lukkemekanisme giver mulighed for at desinficere vandet i bassinerne inden det ledes ud. Uanset valg af linieføring vil det eksisterende net af nationale og regionale cykelruter blive opretholdt.

19 16 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Formål med vejanlægget Fase 1 For offentlighedsfase 3 Baggrund, omfang og metode Motortrafikvejen Vandel-Bredsten indgår i en samlet plan for udbygningen af det overordnede vejnet i Vejle Amt. Projektet skal medvirke til at opfylde amtets trafikpolitiske målsætning om at forbedre trafiksikkerheden og udvikle vejstrukturen i amtet, så den tilfredsstiller fremtidens behov og efterspørgsel. Motortrafikvejen mellem Vandel og Bredsten har bl.a. til formål at forbedre forholdene for trafikken mellem Vejle og det vestlige opland, herunder Billund. I perioden august - december 1997 blev der udarbejdet en fase 1 rapport, der beskriver de eksisterende forhold med hensyn til landskab, jordbund, økologi, flora, fauna, kulturhistorie, friluftsliv og planforhold indenfor en ca. 1 km bred undersøgelseskorridor omkring den foreslåede linieføring for Rute 28. Korridoren blev udpeget i samråd med Vejle Amt som det område der kan blive aktuelt for anlæg af en ny motortrafikvej. Undersøgelseskorridoren er vist på kort 1. På denne baggrund udsendte Vejle Amt i maj 2000 en folder, og i forbindelse med 1.offentlighedsfase 29. maj - 1. august 2000 indkom i alt 30 indsigelser ideer og forslag. Disse er indgået i det videre arbejde med optimering af projektet. VVM-procedure 3.1 Principper og metode for VVM For alle større anlægsprojekter der kan få væsentlige konsekvenser for miljøet, skal der ifølge dansk og europæisk lovgivning udarbejdes en Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse inden der kan træffes endelig politisk beslutning om at gennemføre projektet. Formålet med at udarbejde en miljøvurdering er primært: At undersøge de miljømæssige konsekvenser, At give befolkning og beslutningstagere kendskab til de miljømæssige konsekvenser, At inddrage offentligheden i debatten omkring projektet, At sammenligne de alternative linieføringer med hensyn til grad af miljøpåvirkning, At indarbejde foranstaltninger, der kan afværge, mindske eller kompensere for negative effekter på miljøet. Inddragelse af offentligheden foregår ved to høringer:

20 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 17 En indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang (1. offentlighedsfase. En fremlæggelse af projektforslaget og VVM-redegørelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase. Indhold En VVM-redegørelse skal ifølge planloven omfatte: En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer. Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet. En beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet (det såkaldte 0-alternativ. En vurdering af projektets virkninger på miljøforhold. En beskrivelse af hvad der kan gøres for at undgå, mindske eller kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger (de såkaldte afværgeforanstaltninger. En metodebeskrivelse og oversigt over eventuelle mangler i videngrundlaget. VVM-redegørelsen er udformet, så den opfylder de krav der stilles i VVMbekendtgørelsen (nr. 428 af 2. juni De undersøgte alternativer er behandlet ligeværdigt. Vejle Amt udpeger et hovedforslag i forbindelse med det endelige forslag til regionplantillæg. Projektoptimering På grundlag af tekniske undersøgelser og kortlægningen af miljøforholdene er der foretaget justeringer af vejprojektets linieføring og længdeprofil, så konflikter med omgivelserne undgås eller mindskes. Disse ændringer i vejprojektet er foregået som en iterativ proces mellem bygherre (Vejle Amt og rådgivere (COWI, Rambøll og Møller & Grønborg under inddragelse af miljøhensyn, vejtekniske og æstetiske overvejelser. Derudover er der i projektet indarbejdet kompenserende foranstaltninger (etablering af erstatningsbiotoper, faunapassager mv., der kan begrænse vejprojektets negative virkninger på omgivelserne. Der er også givet forslag til midlertidige tiltag der gennemføres for at mindske de miljømæssige effekter i anlægsfasen.

21 18 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 4 Projektets udformning Vejprojektet omfatter en 9 km lang motortrafikvej som en forlægning af den eksisterende Rute 28 mellem Vandel og Bredsten fra forlagt Rute 28 øst for Vandel til Rute 441 s krydsning med Rute 28 syd for Bredsten (se kort 1. Desuden indgår en 2 km lang forlægning af Rute 18/441. Denne forlægning er en forudsætning for at der syd for Bredsten kan etableres et niveaufrit tilslutningsanlæg med 4 hanke. Forlægningen af Rute 18/441 krydser Kirkegade i Bredsten niveaufrit. Ved Kirkegade indgår et tilslutningsanlæg med 2 hanke. Forlægningen af Rute 28 er undersøgt i forskellige linieføringer, som nævnt nedenfor. Alle linieføringerne muliggør, at der etableres et niveaufrit tilslutningsanlæg med 2 hanke ved Tørskindvej syd for Ny Nørup. I de 2 nordligste linieføringer indgår et niveaufrit tilslutningsanlæg med 2 hanke ved Hærvejen mellem Vandel og Ny Nørup. Vejen er dimensioneret til en årsdøgntrafik på mellem og biler hvilket svarer til 50-70% af vejens kapacitet. Profilet etableres så det er muligt, enten ved anlæg af vejen eller på et senere tidspunkt, at etablere et 3-sporet profil (2+1. Ud over de 3 kørespor etableres en trafiksikkerhedszone på 7 m i hver vejside, som er fri for påkørselsfarlige genstande. Denne er udformet, så køretøjer der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter. Tværprofilets samlede bredde er således 24,5 m med plads til 3x3,50 m kørebaner, 2x0,5 m kantbaner, 2x2,5 m yderrabatter og 2x4 m brede kombinerede banket og trug arealer, hvor sidefaldet/anlægget ikke bliver stejlere end 5. Detaljeret trafikteknisk beskrivelse fremgår af Vejteknisk Notat, som er udarbejdet af Rambøll. Endvidere er der udarbejdet skitseprojekter på oversigtplaner for hver hovedlinie i mål 1:5.000 med tilhørende længdeprofiler for hovedlinierne og de skærende veje. Tilslutningsanlægget ved Bredsten kan eventuelt anlægges i etaper, således at udgiften til anlæg af et fuldt udbygget niveaufrit tilslutningsanlæg udskydes. En første etape kan indeholde etablering af et 4-benet signalanlæg ved udbygning af eksisterende signalanlæg mellem Rute 441 og Rute 28. Herved udskydes forlægningen af Rute 18/441 og etableringen af et hankeanlæg til en senere fase. Se beskrivelse og illustrationer i kapitel 8.

22 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Undersøgte alternativer I denne VVM-redegørelse er følgende alternativer undersøgt: Sideudvidelse af den eksisterende Rute 28 (Billundvej mellem Vandel og Bredsten, suppleret med en omfartsvej syd om Ny Nørup og en forlægning af vejen til et nyt tracé mellem Ny Nørup og Bredsten samt ny tilslutning til Rute 441 syd for Bredsten (Lilla linie, i det følgende betegnet Udbygningsløsningen Ny motortrafikvej i eget tracé mellem Vandel og Bredsten (Rød linie, i det følgende betegnet Regionplanlinien. Ny motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten i et sydligere tracé (Blå linie, i det følgende betegnet Sydlig Linie. Kombination af Regionplanlinien i Vest- og Sydlig Linie i øst (lyseblå linie. Kombination af Sydlig Linie i Vest og Regionplanlinien i øst (lyserød linie. 0-alternativet I VVM-redegørelsen er alle miljøforhold vurderet i forhold til 0-alternativet som beskriver den situation hvor motortrafikvejen Vandel - Bredsten ikke anlægges. Det eksisterende vejnet inklusive følgende vejstrækninger, der forudsættes anlagt, og trafikken fremskrevet til år 2010 vil blive brugt som sammenligningsgrundlag: Diagonalvejen Give - Horsens Motorvejen Herning - Bording Motorvejen Låsby - Århus Billund Omfartsvej Motortrafikvejen Brande - Ris Motortrafikvejen Herning-Brande. Af disse vejstrækninger er motortrafikvejen Brande - Ris og Diagonalvejen syd om Give endnu ikke vedtaget. 4.2 Vejteknisk vurdering Med hensyn til vejgeometri er den sydlige linieføring den mest optimale løsning, da den indebærer det mest retlinede forløb og dermed de bedste oversigtsforhold. Forholdene for lokaltrafikken i området er uændrede, idet det nuværende vejnet opretholdes i sin helhed. Den aflagte landevej vil kunne benyttes som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. i forbindelse med færdselsuheld. Ved den sydlige linieføring er der ikke trafikalt behov for tilslutningsanlæg mellem Bredsten og Vandel. Regionplanlinien har ikke så optimal en vejgeometri som den sydlige linieføring, idet linieføringen har relativt små kurveradier i forløbet syd om Ny Nørup.

23 20 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Der kompenseres dog i nogen grad for det kurvede forløb når/hvis forlægningen anlægges med et 2+1 profil. Regionplanlinien forudsætter, at den eksisterende vej på grund af landskabshensyn fjernes på strækningen mellem Hærvejen og Vandel omfartsvej, men opretholdes på strækningen mellem Ny Nørup og Hærvejen. Lokaltrafikken pålægges derfor ulemper i form af omvejskørsel mellem Hærvejen og Vandel. Da den aflagte landevej ikke opretholdes i sin helhed kan den ikke benyttes som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. i forbindelse med færdselsuheld. Af hensyn til lokaltrafikken er det for Regionplanlinien forudsat, at der er etableres et tilslutningsanlæg ved Hærvejen. Der er ikke trafikalt behov for et tilslutningsanlæg syd for Ny Nørup. For Udbygningsløsningen gennem Gøddingområdet ved Vejle ådal er vejgeometrien ikke optimal, idet den eksisterende vejs forløb genbruges både vertikalt og horisontalt. Hvis det forudsættes at strækningen udbygges til 3 spor (2+1 fra starten, kan der dog opnås en sikkerhedsmæssig standard som gør, at det antageligt er forsvarligt at afmærke vejstrækningen som motortrafikvej. Uanset dette, vurderes vejgeometrien gennem Gøddingområdet, som væsentligt ringere i denne løsning end i regionplanlinien og den sydlige linieføring. Udbygningsløsningen forudsætter at den eksisterende vej fjernes på strækningen mellem Rodalvej og Vandel omfartsvej. Lokaltrafikken pålægges derfor store ulemper i form af omvejskørsel mellem Rodalvej og Vandel, bl.a. vil den eksisterende kommunevej gennem Vejle å-dal blive eneste mulige vejforbindelse for lokaltrafikken. Da den aflagte landevej ikke opretholdes i sin helhed kan den ikke benyttes som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. i forbindelse med færdselsuheld. Ved udbygningsløsningen er der trafikalt behov for et tilslutningsanlæg ved Hærvejen og det bør af trafikale grunde overvejes også fra starten at etablere et tilslutningsanlæg ved Tørskindvej. Linieføring nord om Engelsholm Sø 4.3 Fravalgte alternativer I forbindelse med de offentlige høringer af regionplantillægget og VVMredegørelsen for Billund Omfartsvej kom der forslag om en linieføring nord om Engelsholm Sø. Linieføringen blev vurderet vejteknisk, trafikalt, landskabeligt og naturmæssigt af Vejle Amt (Vejle Amt 1999c. Denne linieføring er dog blevet opgivet af flere årsager: Linien vil ikke aflaste den nuværende Rute 28 tilstrækkeligt Linien vil berøre uforstyrrede landskaber Selvom den nordlige linieføring friholder Vejle ådal, vil den berøre andre værdifulde naturområder.

24 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 21 Syd-Syd Linien Det er undersøgt om den sydlige linie kunne flyttes mod syd i forløbet øst og vest for Ravningvej (se figur 4.1. Denne linieføring er siden blevet fravalgt af følgende årsager: Linien ville give negative konsekvenser for landbrugsstrukturen i området Linieføringen ville komme tæt på ejendommene i Bredstengårde Linieføringen ville komme indenfor 100 m grænsen for boringen ved Ravning Vandværk Linieføringen ville tangere det nordligste punkt i Kirkemose Linieføringen ville få større negative konsekvenser for stjerneudstykningen ved Ravning og komme tættere på bebyggelsen i Ravning by. Nord om Ny Nørup Figur 4.1 Linieføringerne for de fravalgte linier nord om Ny Nørup og Syd-Syd Linien. Det er undersøgt om det kunne lade sig gøre at føre motortrafikvejen nord om Ny Nørup (se figur 4.1. Linieføringen er blevet fravalgt af følgende grunde: Linien ville på grund af terrænforholdene blive placeret meget tæt (30-50 m på bebyggelsen. Linien vil medføre væsentlige landskabelige forringelser med store afgravninger og dæmninger i et varieret landskab med kuperet terræn. Linien ville gennemskære beskyttede jorddiger og en smal dal med 3- registreret overdrev. Adgangsforholdene langs landevejen vest for Ny Nørup ville blive besværliggjort og det ville ikke være muligt at placere et tilslutningsanlæg nord for Ny Nørup på en hensigtsmæssig måde.

25 22 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 5 Trafikale konsekvenser 5.1 Trafikmodel Der er gennemført trafikberegninger med udgangspunkt i den trafikmodel for Midt- og Vestjylland der blev benyttet i forbindelse med trafikberegninger vedr. Veje til Billund (Vejdirektoratet Trafikken fra basis situationen er fremskrevet til 1999 med den konstaterede udvikling fra 1994 til 1999 på landsplan. Endvidere er vejnettet udvidet med de nye veje i området, herunder: Esbjerg - Kolding-motorvejen Ødsted Omfartsvej Nørre Snede omfartsvej Lund omfartsvej 1. etape af Rute 425's forlægning ved Billund trafikken er udlagt på 1999-vejnettet, en række rutevalg er kontrolleret, og den beregnede trafik er sammenlignet med nyere tællinger i området. På denne baggrund er der foretaget ændringer i vejnet eller trafikgrundlag. I nogle områder er der indlagt lokaltrafik som følge af trafik internt i en kommune der ikke kan beregnes direkte af modellen. 5.2 Basissituationer, årsdøgntrafik 1999 og basissituationen er herefter lagt til grund for en fremskrivning til 2010 efter samme principper som anvendt i beregningerne for Veje til Billund (Vejdirektoratet Ud fra Vejdirektoratets generelle forventninger til udviklingen er trafikken fremskrevet med 22% for personbiler og 19% for last- og varebiler fra 1999 til Basisvejnettet er tilsvarende fremskrevet til Udover de i 1999-nettet nye veje suppleres med de veje, som forventes taget i brug inden anlæg af motortrafikvejen Vandel - Bredsten. Det drejer sig om: Motorvejen Århus - Låsby Motorvejen Herning - Bording Brande omfartsvej Motortrafikvej Herning - Brande

26 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 23 Motortrafikvej Brande - Ris Diagonalvejen (Ringgive - Ris - Ølholm - Uldum - Horsens Billund omfartsvej. Af disse strækninger er Diagonalvejen syd om Give og Motortrafikvejen Brande - Ris endnu ikke endeligt vedtaget. I beregningsforudsætningerne er det valgt at basisvejnettet 2010 indeholder en motortrafikvej fra Herning til Ølholm. Hvis Herning - Vejle etableres som motorvej vil det ikke ændre på trafikken mellem Vandel og Bredsten, selvom trafikmængden på Rute 441 påvirkes. Desuden vil motorvejen Herning - Vejle næppe være etableret i Strækningen Ødsted - Ny Højen - Vinding er ikke inddraget i basisvejnettet 2010, idet denne strækning ikke er så langt fremme i planlægningsprocessen som Diagonalvejen syd om Give og Rute 18 Brande - Ris. Motortrafikvejen Ødsted - Ny Højen - Vinding påvirker i nogen grad trafikken på Rute 441, men vil ikke påvirke trafikmængden på strækningen Vandel - Bredsten. Udover fremskrivningen af trafikniveauet er det forudsat at der vil være den samme efterspørgsel efter biltrafik hvad enten der etableres nye veje eller ej. Der er således ikke regnet med trafikspring eller overflytning mellem transportmidler som følge at ændringer i vejnettet, men kun konsekvenser for rutevalget som ændres når der etableres nye veje. Trafikmodellens beregnede årsdøgntrafik på basisnettet fremgår af Figur 5.1. Figur 5.1 Årsdøgntrafik år 2010 på basisnettet (0-alternativet.

27 24 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 5.3 Trafikberegninger med projektvejen årsdøgntrafik 2010 Projektvejen, Motortrafikvejen Vandel-Bredsten er lagt ind i trafikmodellen, og den forventede årsdøgntrafik er beregnet. De beregnede trafikmængder og effekter af Regionplanlinien og Udbygningsløsningen er ikke vist idet de svarer til dem der er vist for den Sydlig Linie. Figur 5.2 viser den forventede årsdøgntrafik hvis der etableres et 4-benet signalanlæg ved Bredsten. Den forventede årsdøgntrafik hvis der etableres et fuldt udbygget tilslutningsanlæg syd for Bredsten fremgår af Figur 5.3. Figur 5.2 Årsdøgntrafik år 2010 på basisnettet inklusive Motortrafikvejen Vandel - Bredsten med 4-benet signalanlæg i Bredsten (scenario 99. De beregnede trafikmængder indeholder ikke et tilslutningsanlæg ved Ny Nørup. Hvis der siden hen etableres et tilslutningsanlæg her, vil det betyde en øgning af trafikken på motortrafikvejen til køretøjer på strækningen Vandel - Ny Nørup og til på strækningen Ny Nørup - Bredsten. De beregnede trafikmængder - som de fremgår af fig. 5.2 og forudsætter at Rute 18 er udbygget til motortrafikvej fra Herning til Rute 13 ved Ølholm. Hvis denne beregning sammenlignes med en beregning, hvor der indgår motorvej på Rute 13 Herning Vejle, vil det ikke påvirke trafiktallet på Rute 28 mellem Bredsten og Vandel. På Rute 18 nord for Bredsten falder den beregnede trafik med ca biler pr. årsdøgn, trafiktallet på Rute 441 syd for Bredsten falder med ca biler pr. årsdøgn og endelig vil trafiktallet på Rute 28 mod Vejle falder med ca biler pr. årsdøgn.

28 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 25 Hvis trafiktallene i figur 5.2 og 5.3 sammenlignes med en beregning hvor der er tilføjet en motortrafikvej syd om Vejle (Ødsted - Ny Højen Vinding, fås følgende forskelle: trafiktallet på Rute 28 mellem Bredsten og Vandel forøges med 700 biler/årsdøgn. På Rute 18 nord for Bredsten stiger den beregnede trafik med ca. 600 biler pr. årsdøgn, trafiktallet på Rute 441 syd for Bredsten stiger med ca biler pr. årsdøgn og endelig vil trafiktallet på Rute 28 mod Vejle falde med ca pr. årsdøgn. Figur 5.3 Årsdøgntrafik 2010 når Motortrafikvejen Vande l - Bredsten er anlagt med tilslutningsanlæg ved Bredsten (scenario 7.

29 26 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Figur 5.4 Forskellen i årsdøgntrafik i forhold til 0-alternativet når Motortrafikvejen Vandel - Bredsten og tilslutningsanlægget ved Bredsten er anlagt. 5.4 Effektberegninger På baggrund af trafikberegningerne er der gennemført en række effektberegninger i form af sparet tid og kørselsforbrug, samt miljø- og sikkerhedsmæssige effekter på den del af vejnettet hvor trafikken ændres mærkbart som følge af Projektvejen. Effekterne er beregnet i forhold til 0-alternativet. Effektberegningerne for Motortrafikvejen Vandel - Bredsten fremgår af Tabel 5.1.

30 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 27 Tabel 5.1 Beregnede effekter ved anlæg af Motortrafikvejen Vandel - Bredsten dvs. besparelsen i forhold til 0-alternativet. Type Kr. pr. enhed Prisniveau 2000 Enhed Med tilslutningsanlæg ved Bredsten (Scenario 7 Antal Med tilslutningsanlæg ved Bredsten Værdi i mio. kr. Med signalanlæg ved Bredsten (Scenario 99 Antal Med signalanlæg ved Bredsten Værdi i mio. kr. Tid personbil 75,13 timer , ,79 Tid - varebil 193,68 timer , ,28 Tid lastbil 272,68 timer , ,27 Kørsel personbil 0, km , ,27 Kørsel - varebil 1, km 2 0, ,07 Kørsel lastbil 1, km 1 0, ,08 Uheld antal personskadeuheld 2 4,18 0,48 0,95 Støj SBT 4 0,20 5 0,23 Barriere og oplevet risiko BRBT -5-0, ,14 Emission by 1 "1000 km" , ,14 Emission land 1 "1000 km" , ,25 Drift og vedligehold kr , ,14 Sum 6,59 1,72

31 28 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Metode 6 Planforhold I dette kapitel er der redegjort for nationale og internationale lovmæssige bindinger samt overordnede planforhold i området omkring de foreslåede linieføringer. De oplysninger der er gennemgået stammer fra Vejle Amt, Egtved Kommune, Randbøl Statsskovdistrikt samt Skov- og Naturstyrelsen og vedrører områder der er omfattet af: Internationale forpligtigelser f.eks. EF-Habitatdirektivet Gældende regionplan f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte naturområder, kulturmiljøer, recipienter og grundvandsinteresser. Gældende kommuneplan f.eks. arealreservationer til byudvikling, veje, tekniske anlæg m.v. Naturbeskyttelsesloven f.eks. beskyttede naturtyper og diverse byggelinier Anden national lovgivning f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven. EF-habitatdirektivet 6.1 Internationale forpligtelser Ved indførelse af EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter er Danmark forpligtet til at forholde sig til, om den planlagte motortrafikvej kan påvirke arter som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearterne i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. For en række arter i EF-habitatdirektivets bilag IV, gælder at deres udbredelse ikke er tilstrækkeligt kendt, eller at informationen (endnu ikke er offentlig tilgængelig. De arter som kunne være relevante for området, er: odder, birkemus, sydflagermus, langøret flagermus, dvægflagermus, troldflagermus, vandflagermus, brunflagermus, damflagermus, spidssnudet frø, løgfrø, stor vandsalamander og markfirben. Anlæggets virkning på disse arter er vurderet i kapitel 10.

32 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Regionale planforhold Ifølge regionplanen for Vejle Amt berører undersøgelseskorridoren områder som er udpeget til forskellige formål. For hvert tema nævnes hvilke retningslinier Vejle Amt har opstillet for området. Værdifulde landskaber Områderne omkring Vejle ådal, Katdal, Gødding Skov, Lille Gødding Skov, Randbølgård Plantage samt området mellem Randbølgård Plantage og Gødding Skov er udpeget som værdifulde landskaber (se kort 2. Disse skal ifølge regionplanen friholdes for bebyggelse og anlæg der ikke er lokalt nødvendige. I tilfælde af at byggeri tillades, skal der ske en nøje tilpasning til landskabet. Alle linieføringer gennemskærer værdifulde landskaber. Særligt værdifulde naturområder Figur 6.1 Landskabet omkring Firehøje er udpeget som værdifuldt landskab og kulturmiljø i regionplanen. Løvskovspartierne i Gødding Skov og hele Lille Gødding Skov samt Vejle Å er udpeget som særligt værdifulde naturområder der skal bevares som naturområder med et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv. Områderne er vist på kort 2. Alle linieføringer krydser det særligt værdifulde naturområde ved Vejle ådal. Regionplanlinien gennemskærer særligt værdifulde naturområder i Lille Gødding Skov. Naturområder Gødding Skov, Rodal (omkring Vejle Å, Møgelmose, Stakkelsmose og Kirkemose er alle udpeget som naturområder. Ifølge regionplanen betyder det at de skal bevares som naturområder med et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv.

33 30 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Alle de foreslåede linieføringer gennemskærer naturområder i større eller mindre grad, som beskrevet i kapitel 10. Ny natur Flere mindre arealer ved Lille Lihme er udpeget som områder der ifølge regionplanen skal give mulighed for at skabe mere sammenhængende natur. Regionplanlinien berører to mindre områder udlagt til ny natur ved Lille Lihme Østermark (se kort 4. Lavbundsarealer Undersøgelseskorridoren rummer flere mindre lavbundsarealer (se kort 3. Lavbundsarealer er potentielle naturgenopretningsområder. Alle er registreret i okkerklasse 4 og kan derfor ikke betragtes som okkerpotentielle. Følgende strækninger med lavbundsareal bliver berørt: Udbygningsløsningen berører 380 m (4 områder. Regionplanlinien berører 425 m (5 området. Sydlig Linie berører 640 m (5 området. Regionplan/Sydlig Kombination berører 245 m (4 områder. Sydlig/Regionplan Kombination berører 765 m (7 områder. Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Der er udpeget et område mellem Bredsten, Ravning og Ny Nørup med særlige drikkevandsinteresser (se kort 6. Her må der som hovedregel ikke placeres aktiviteter eller anlæg som kan true grundvandet. Resten af undersøgelseskorridoren er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Aktiviteter som medfører særlig risiko for grundvandet, skal ifølge regionplanen så vidt mulig undgås. Følgende eksisterende indvindingsoplande til vandværker bliver berørt: Indvindingsopland til vandværk syd for Gødding berøres af eksisterende vej, Udbygningsløsningen og Regionplanlinien. Indvindingsopland til Ny Nørup vandværk berøres af eksisterende vej, Udbygningsløsningen og Regionplanlinie. Indvindingsopland til Store Lihme Vandværk berøres af alle linier. Indvindingsopland til Ravning Vandværk berøres af alle linier. Indvindingsopland til Lihmskov Vandværk berøres af alle linier. Nitratfølsomme områder Korridor til vejanlæg Rekreativ stirute Flere af indvindingsoplandene er udpeget som nitratfølsomme områder. Det gælder indvindingsoplande til Gødding, Store Lihme og Ravning vandværker samt et område omkring Ravning. Alle de undersøgte linieføringer er angivet som arealreservation til motortrafikvej i Regionplanen for Vejle Amt. I undersøgelseskorridoren findes følgende rekreative stiruter:

34 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 31 Regional rekreativ stirute ad Ravningvej krydser Rute 28 nord for Ravning. Regional rekreativ stirute ad Randbølvej fra Vandel til Randbøl Kirke. Den nationale cykelrute Hærvejsruten krydses af Regionplanens linieføring og Sydlig Linie (henholdsvis nord og syd for Møllemarkshus. Ifølge regionplanen må der ikke placeres landskabs- eller miljøforringende anlæg eller disponeres på en sådan måde at der sker en forøgelse af motortrafikken som ændrer stiruternes nuværende karakter. Alle linieføringer krydser de rekreative stiruter ad Hærvejen og Ravningvej. Kulturmiljøer, herunder Hærvejen Amtet har udpeget kulturmiljøer hvor der skal tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med bebyggelse, terrænændringer, beplantning samt etablering af tekniske anlæg. Placeringen af kulturmiljøerne fremgår af kort 5. Kulturmiljøet omkring Hærvejen gennemskæres af alle foreslåede linieføringer. Kulturmiljøet omkring Ravning ejerlaug gennemskæres af Sydlig Linie. Udflugts og friluftsområder Gødding Skov og Vejle ådal er i regionplanforslaget udpeget som udflugts- og friluftsområde. Alle linieføringer berører dette område ved Vejle ådal. Vandløb Vandløbene skal ifølge Vejle Amt sikres et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Det planlagte vejanlæg vil, uanset linieføring, berøre Vejle Å som i amtets recipientmålsætning er målsat som B2 laksefiskevand. Derudover kan følgende recipienter blive indirekte berørt ved udledning af vejvand: Vandel Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk Stakkelsmose Møgelmose Store Lihme Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk Troldborg Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk Kjeldkær Bæk, ikke målsat Engelsholm Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk Engelsholm Sø. I kapitel 13 er der givet en nøjere vurdering af hvilke recipienter der skal modtage vejvand, og det er vurderet om målsætningerne påvirkes. Vindmøller Undersøgelseskorridoren rummer 3 vindmøller som er placeret nord for Ravning. Anlæg af vejen i den Sydlige Linie vil medføre konflikt med den sydligste af de tre vindmøller.

35 32 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Egtved Kommune 6.3 Kommuneplaner Ved landsbyen Store Lihme har Egtved Kommuneplan 1997 udlagt område vest for Tørskindsvej med "mulighed for nye boliger" og med "mulighed for erhverv". Dette område kan blive berørt af Sydlig Linie. Fredede områder Beskyttede naturtyper ( 3-områder 6.4 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven På østsiden af Vejle ådal er der i tinglyst fredningsdeklaration på matrikel nr. 3ak, 3an og 3aø Ø. og V. Lihme. Fredningsdeklarationerne indebærer bl.a. forbud mod byggeri, tekniske anlæg, terrænændringer og rydning af skov. Det fredede område er vist på kort 5 og det bliver ikke berørt af linieføringerne. Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et areal over 2500 m², alle vandløb som er udpeget i regionplanen samt naturlige søer over 100 m² er omfattet af 3-i naturbeskyttelsesloven. Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Anlæg af en vej kræver dispensation fra beskyttelsen hvis der sker ændringer i tilstanden i 3-områder. Områderne er vist på kort 4. Tabel 6.1 Antal af 3- områder der berøres af de enkelte linieføringer. Vejle Å (lok. 6-2 Vandhul ved Moselund (lok. 6-9 Mose ved Ny Nørup (lok. 6-8 Vandhul ved Nyholm (lok Mose langs Vejle Å (lok. VB-3 Møgelmose (lok. 7-1 Vandhul ved motellet i Bredsten (lok. VB-8 Udbygningsløsningen x x x Regionplanlinien x x x x x Sydlig Linie x x x Kombination af Regionplanlinien Sydlig Linie x x Kombination af Sydlig Linie og Regionplanlinien x x x x x

36 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 33 Beskyttede sten og jorddiger ( 4-diger Figur 6.2 Regionplanlinien berører dette vandhul ved Nyholm. Sten- og jorddiger er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 4. Ifølge bekendtgørelse nr. 642 (Miljø- og Energiministeriet 2000 er de sten- og jorddiger der er udpeget af amtsrådet omfattet af ordningen. Vejle Amt er pt. i gang med at registrere diger i landzonen. Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med anlæg af veje kræver dispensation. Digerne er vist på kort 5. Tabel 6.2 Antal af 4-diger der berøres af de enkelte linieføringer. Dige i Gødding Skov Dige i Lille Gødding Skov Dige ved Moselund Dige syd for Ny Nørup Dige øst for Nyholm Dige vest for Eskelund Dige ved Toftegård Dige nordvest for Store Lihme Dige nord for Store Lihme Fire diger ved Ravning Dige ved Bredstengårde. Udbygningsløsningen x x Regionplanlinien x x x x x x Sydlig Linie x x x xxxx x Kombination af Regionplanlinien og Sydlig Linie Kombination af Sydlig Linie og Regionplanlinien x x x x xxxx x x x x x x

37 34 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Beskyttede fortidsminder med 100 m byggelinie Ifølge naturbeskyttelsesloven 12 er alle jordfaste fortidsminder fredede hvis de er mere end 100 år gamle. Omkring de fredede fortidsminder gælder ifølge naturbeskyttelsesloven 18 en 100 m beskyttelseszone hvor det er forbudt at foretage terrænændringer, beplantning samt opføre bygninger og tekniske anlæg. Fortidsminderne er vist på kort 5. Udbygningsløsningen vil berøre en fredet gravhøj ved Hærvejen. Regionplanlinien berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj ved Hærvejen. Sydlig Linie berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj øst for Randbølgård Plantage samt 100 m zonen for en gravhøj på Lille Lihme Østermark. Sø- og åbyggelinie Ifølge naturbeskyttelseslovens 16 er det forbudt at bebygge, sætte campingvogne, foretage beplantning eller ændre i terrænet inden for 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha samt vandløb der er registreret med en beskyttelseslinie efter tidligere lovgivning. Alle linieføringer vil berøre åbyggelinie ved Vejle Å. 6.5 Arealer omfattet af fredskovpligt Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer der er omfattet af fredskovspligt. Dette betyder at der skal søges dispensation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis blive krævet at der rejses erstatningskov på et areal af mindst samme størrelse som det der bliver beslaglagt af vejanlægget. Alle linier berører arealer med fredskovspligt. Følgende arealer med fredskovspligt kan blive berørt: Randbølgård Plantage (lok. 5-1 Gødding Skov (lok. 5-4 og 6-1 Lille Gødding Skov (lok. 6-3 Plantage ved Ramsherred (lok. 6-1.

38 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 35 7 Landbrugsanalyse 7.1 Formål Formålet med landbrugsanalysen er at beskrive de konsekvenser som den planlagte motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten vil have for landbrugsdriften. Konsekvenserne af de enkelte vejalternativer er vurderet. Anlæg af en vej gennem et landbrugsområde har en direkte påvirkning af de landbrugsejendomme der skal afgive jord og eventuelt bygninger til vejanlægget. Et nyt vejanlæg kan også betyde at marker bliver afskåret, så arealerne ikke længere uden gener kan drives sammen med resten af ejendommen. For ejendomme med husdyrproduktion kan afståelse af arealer medføre at der skal findes nye arealer til udbringning af gødning for at produktionen kan opretholdes. Overordnede veje virker i nogen grad som en barriere for udviklingen af landbrugsstrukturen. Det vil også gælde for den kommende vej mellem Bredsten og Vandel. Mulighederne for at gennemføre sammenlægninger og samdrift af ejendomme reduceres i nogen grad af vejanlægget. 7.2 Beskrivelse af analysen For at få et overblik over landbrugsforholdene er der indsamlet data om de landbrugsbedrifter der har jorder inden for den korridor hvor vejen er planlagt. En bedrift defineres som ejede og forpagtede ejendomme, samt dyrehold. Via GLR og CHR (det Generelle Landbrugsregister og det Centrale Husdyrregister er der indsamlet oplysninger om størrelse af bedrifternes ejede og forpagtede arealer, dyrehold på de enkelte ejendomme i bedriften m.m. På baggrund af de indsamlede data er behovet for udbringningsarealer beregnet for den enkelte bedrift. De indsamlede data er herefter sendt til ejerne af bedrifterne, både som en orientering og som kontrol af de indsamlede data. Det udsendte materiale bestod af en data-udskrift af de indsamlede oplysninger samt kort og luftfoto der viste bedriften set i forhold til de planlagte linieføringer. Det udsendte materiale har resulteret i en del henvendelser fra ejerne med rettelser til dataoplysningerne og spørgsmål til vejprojektet.

39 36 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Generel beskrivelse af landbrugstrukturen Området omkring Bredsten og Vandel er præget af mindre og mellemstore landbrugsbedrifter der er koncentreret på strækningen fra Bredsten til vest for Nørup. På strækningen fra Nørup til Vandel er der store naturområder, så landbrugsdriften er ikke så intensiv i dette område se figur 7.1. Figur 7.1 Landbrugsejendomme med husdyr der berøres af undersøgelseskorridoren. Set i forhold til resten af amtet svarer dyretætheden i området til gennemsnittet for amtet. Der er 3 kvægbesætninger med mere end 100 dyreenheder, mens der kun er en enkelt stor svineproduktion med mere 250 dyreenheder. Derudover er der en blandet besætning med mere end 100 dyreenheder. 6-7 km syd for undersøgelseskorridoren er der nord for Egtved et område, hvor der ligger flere store svineproduktioner. Da nogle af disse bedrifter har ejendomme og forpagtede arealer inden for korridoren, kan det kommende vejanlæg også påvirke disse bedrifter. Vurderingen af landbrugsejendomme der skal afgive jord De enkelte linieføringer bliver vurderet ved at påvirkningen af den enkelte landbrugsejendom der skal afgive jord, bliver bedømt på en skala fra 1 til 5. 1: Ejendomme der skal afgive så ubetydeligt et areal at det ikke påvirker den fremtidige landbrugsdrift. 2: Ejendomme der skal afgive et mindre areal, en fremtidige landbrugsdrift vil blive påvirket. 3: Ejendomme der skal afgive store arealer, og den fremtidige landbrugsdrift bliver væsentligt påvirket.

40 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 37 4: Ejendomme der skal afgive meget store arealer, eventuelt med et stort dyrehold, således at landbrugsdriften bliver meget væsentlig påvirket. 5: Ejendomme der skal afgive meget store arealer. Der kan være et stort dyrehold med behov for arealer til udbringning af husdyrgødning, bygningerne kan blive berørt af linieføringen, eller ejendommens beliggenhed betyder at det vil blive meget vanskeligt at få tilført erstatningsjord til ejendommen. Det vil fremover ikke være muligt at have en landbrugsproduktion på det nuværende niveau. I bedømmelsen af de enkelte ejendomme indgår også følgende: Ejendommens muligheder for at blive drevet sammen med andre ejendomme i bedriften, f.eks. kan der blive en større vejafstand til andre ejede eller forpagtede ejendomme der indgår i bedriften. Ejendommens muligheder for at få suppleringsjord ved en efterfølgende jordfordeling. 7.3 Anlæggets virkning Udbygningsløsningen Der er 22 landbrugsejendomme i linieføringen. Heraf har de 7 ejendomme et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. På strækningen mellem Vandel og Ny Nørup følger linieføringen den eksisterende vej på en længere strækning end Regionplanlinien, der vil derfor kun være 5 ejendomme der bliver berørt af forslaget. Linieføringen er sammenfaldene med Regionplanlinien på resten af strækningen til Bredsten. Figur 7.2 Landbrugsejendomme der berøres af udbygningsløsningen. Skraveringen angiver ejendomme med husdyr. Regionplanlinien Der er 24 landbrugsejendomme i linieføringen. Heraf har de 6 ejendomme har et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. Linieføringen fra Vandel til Ny Nørup vurderes ikke at give de store problemer i forhold til de landbrugsmæssige interesser, idet der kun er en ejendom der bliver væsentligt berørt af linieføringen.

41 38 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Syd for Ny Nørup vil to ejendomme blive væsentligt berørt af linieføringen. Strækningen Ny Nørup til Bredsten giver problemer i forhold til landbrugsinteresserne, idet linieføringen berører 13 ejendomme, hvoraf de 8 bliver væsentligt eller meget væsentligt berørt af linieføringen. Der er flere ejendomme, hvor bygninger vil komme til at ligge mellem den eksisterende landevej og den nye linieføring hvilket betyder at det bliver vanskeligt at komme til de arealer der ligger syd for den nye linieføring. Det vurderes at det bliver vanskeligt at lave en god jordfordeling. Figur 7.3 Landbrugsejendomme der berøres af regionplanlinien. Skraveringen angiver ejendomme med husdyr. Sydlig Linie Der er 30 landbrugsejendomme som ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme har et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. Den sydlige linieføring mellem Vandel og Bredsten vil berøre 14 landbrugsejendomme, hvor de 3 vurderes at blive væsentligt berørt. Bygningerne på ejendommene er hovedsageligt beliggende syd før linieføringen. Det kan medføre at det bliver vanskeligt at lave en god jordfordeling. Strækningen syd om Ny Nørup vil berøre 3 ejendomme, hvoraf en bliver væsentligt berørt af linieføringen. Strækningen Ny Nørup til Bredsten berører 13 landbrugsejendomme, hvoraf de 4 bliver væsentligt eller meget væsentligt berørt af linieføringen.

42 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 39 Figur 7.4 Landbrugsejendomme der berøres af den Sydlig Linie. Skraveringen angiver ejendomme med husdyr. Regionplanlinien kombineret med Sydlig Linie Der er 23 landbrugsejendomme der ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme har et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. Linieføringen følger Regionplanlinien fra Vandel til Ny Nørup. Syd om Ny Nørup bliver 4 landbrugsejendomme berørt af linieføringen, heraf vurderes 2 af ejendommene at blive henholdsvis væsentligt og meget væsentligt berørt af linieføringen. Linieføringen følger Det Sydlig Linie fra Ny Nørup til Bredsten. Sydlig Linie og regionplanlinien Der er 30 landbrugsejendomme der ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme har et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. Linieføringen følger Det Sydlig Linie på strækningen fra Vandel til Ny Nørup. Linieføringen syd om Ny Nørup berører 4 ejendomme, hvoraf to ejendomme bliver henholdsvis væsentligt og meget væsentligt berørt af linieføringen. Linieføringen følger Regionplanlinien mellem Ny Nørup og Bredsten. 7.4 Konklusion Vandel - Ny Nørup: Regionplanlinien vil på denne strækning give de færreste gener for landbruget, da der er væsentligt færre ejendomme der bliver berørt. Ny Nørup: Der vurderes ikke at være nogen væsentlig forskel på de 5 linieføringer ved passagen syd om Ny Nørup. Ny Nørup - Bredsten: Både den sydlige og Regionplanlinien er problematiske, da begge linieføringer berører mange landbrugsejendomme. Samlet vurderes den sydlige dog at give de mindste gener for landbruget, bl.a. fordi muligheden for at lave jordfordeling er bedre, og der er færre ejendomme der bliver væsentlig berørt af linieføringen.

43 40 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Påvirkningen af hver eneste ejendom der bliver berørt af en linieføring, er blevet vurderet fra 1 til 5. Det samlede resultat for de enkelte linieføringer er vist i nedenstående skema. Tabel 7.1 Sammenligning af alternativer med hensyn til påvirkning af landbrugsejendomme. Jo højere tal desto større negative konsekvenser for landbruget. Regionplanlinien 58 Sydlig Linie 65 Udbygningsløsningen 52 Regionplanlinien/Sydlig Linie 43 Sydlig Linie/Regionplanlinien 73 Som det fremgår af skemaet vil Regionplanlinien mellem Vandel og Ny Nørup kombineret med Sydlig Linie mellem Ny Nørup og Bredsten give de mindste gener for de berørte ejendomme.

44 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Landskabsæstetisk vurdering og visualisering 8.1. Generelt Analysemetode I dette kapitel redegøres for vejliniernes påvirkning af landskabet, baseret på landskabelige vurderinger udført af Møller & Grønborg arkitekter og planlæggere AS. Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i 5 linieføringsforslag. Som grundlag for arbejdet er der udført fotoregistreringer, rekognosceringer og litteraturstudier. Der er anvendt Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort og ortofotos. Projektmaterialet har foreligget som skitseprojekt, hvor geometrien var fastlagt og broerne var placeret. Vurdering Visualisering Usikkerheder i datagrundlaget Vurderingen af de landskabelige værdier bygger på kulturlandskabets kvaliteter, herunder indholdet af naturgivne og menneskeskabte elementer. I vurderingen af vejlinierne lægges der vægt på, om vejen forstyrrer oplevelsen af eksisterende landskabelige værdier, og om det færdige vejanlæg vil opleves harmonisk fra omgivelserne. Forslagene er visualiseret på baggrund af luft- og terrænfotos. Luftfotos anvendes for at give geografisk overblik, mens terrænfotos skal give fornemmelse af anlæggets dimensioner set fra normal øjenhøjde på steder, hvor mennesker normalt færdes. Detaljer i form af broer, funapassager, vejudstyr, afstribning, regnvandsbassiner og beplantning er endnu ikke projekteret og fremstår derfor i en foreløbig form eller er udeladt. Visualiseringsmetoderne er behæftet med en vis usikkerhed, der stammer fra unøjagtigheder i terrænopmålinger og fotostandpunkternes position. I senere projektfaser vil der kunne ske horisontale og vertikale justeringer af tracéerne. Dette kan medføre, at visualiseringer ikke kan anvendes til at afgøre eksempelvis hvilke ejendomme, der berøres af forslagene, ligesom der kan ske justering af højden på afgravninger og påfyldninger langs vejen samt af udformning af tilslutningsanlæg og skærende veje m.v. Endelig vil en bearbejdning i detailfasen samt efterfølgende beplantning ændre terrænets udseende. Foto 1. Området øst for Vandel set mod øst. Med lilla er Udbygningsløsningen vist, med rødt Regionplanlinien og med blåt Sydlige linie. MØLLER & GRØNBORG

45 42 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.2 Landskab Området er karakteristisk reliefrigt og gennemfuret af dybe, øst-vest gående tunneldale, udgravet af de smeltevandsstrømme, der i sidste istid fossede mod vest gennem tunneler i isens bundlag og formede dalene. Tunneldalene er skåret ca 40 m ned i det omliggende morænelandskab og står med markante og stejle skrænter. Efter istiden er landskabet slebet til blødere former. De mange gravhøje i den vestlige del af området står stadig synlige som kulturskabte elementer. Mellem dalene ligger frugtbare dyrkningsfelter på moræneplateauerne, og området fremstår i dag som kulturslette, præget af landbruget. Vejkorridoren mellem Vandel og Bredsten forbinder to moræneplateauer, ca m.o.h. og adskilt af Vejle Ådal. Landskabets reliefrigdom spænder her fra morænefladens rolige overfladeform til morænebakkelandets kuplede terræn med voldsomt relief i tunneldalene. Øst for Vandel løber sidste istids hovedopholdslinie, der skilte de østlige isdækkede områder fra de vestlige isfrie. Landskabet vest for linien er i dag karakteriseret ved et fladt og udstrakt smeltevandslandskab. Vandel-området ligger på hedesletten, der mod vest affladiges og afsluttes som bakkeø og mod øst afgrænses af tunneldalen med Vejle Å. Bredsten-området ligger hævet på et relativt fladt moræneplateau med lavninger, der i dag fremstår som mosearealer. Området er mod vest og syd afgrænset af Vejle Ådal. Foto 2. Vejle Å løber i en markant dyb tunneldal. Dalen er her set fra Randbøldal Skov mod nord. Dambrug dominerer dalbunden, som her er forholdsvis bred. MØLLER & GRØNBORG

46 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 43 Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Landskab med dødisrelief Randmorænelandskab Ekstramarginal smeltevandsfloddal Vandel Tunneldal Lavtliggende issø (isdæmmet sø, eller lignende søbassin Smeltevandsdal Bredsten Den Østjyske Israndslinie Hovedopholdslinien Bearbejdet landskabskort. Grundlag: Per Smed. Motortrafikvej Vandel-Bredsten Vandel kote 75 kote 95 Udbygningsløsningen Vejle Ådal kote 80 kote 50 kote 85 Regionplanlinien Sydlige linie Bredsten Farveaftrappet højdekurvekort. Ækvidistance 5 m. Vejle Ådal MØLLER & GRØNBORG

47 44 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Landskabsoplevelsen Landskabselementerne har varieret udstrækning og karakter. Vejle Ådal, som adskiller morænefladerne, er et meget markant landskabselement. På morænefladerne er der læhegn, moser, skove, plantager, marker og gravhøje i en sammensat mosaik. Landskabet mod øst er hovedsageligt karakteriseret ved landbrugsdrift, og landskabsrummene er store og forholdsvis åbne med få læhegn og andre opdelende elementer. Mod vest er landskabet præget af bevoksninger og små landskabsrum, afgrænset af læhegn og andre bevoksninger. Færdes man langs den eksisterende vej opleves landskabet reliefrigt, varieret og på den vestligste strækning tæt tilvokset. Landskabet syd for Billundvej opleves sammenhængende og ensartet, kun brudt af Vejle Ådal, der dog er noget domineret af dambrug. Løvskovene er hovedsageligt koncentreret på de stejle skrænter langs tunneldalen. Nåletræsskovene og -plantagerne ligger på de mindre bakkede eller helt flade arealer, og er flere steder pt præget af stormfald. De levende hegn på den åbne moræneflade afgrænser dyrkningsfelterne. Gødding Skov Vandel Billundvej Udbygningsløsningen Gødding Ramsherred Møllemarkshus Vejle Ådal Hærvejen Lille Lihme Østermark Grøftemose Stakkelsmose Randbøldal Skov Randbøldal Daldover Principskitse af landskabet mellem Vandel og Bredsten. Mål 1: MØLLER & GRØNBORG

48 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 45 Bebyggelser Vandløb Tekniske anlæg De større landsbyer ligger koncentrerede langs Billundvej. I det åbne landskab syd herfor er der flere sammenhængende bebyggelser eller smålandsbyer. Fritliggende ejendomme ligger jævnt spredt i hele området. Vejle Å har sit udspring ved Engelsholm Sø og løber mod syd i en markant, dybt nedskåret tunneldal med smal bund og skræntskove. I det videre forløb mod øst udvides ådalen i et bredt dalsystem mod Vejle Fjord. Billundvej og en lokalvej syd herfor løber i øst-vestlig retning. Øvrige lokalveje er primært orienteret i nord-sydlig retning, heriblandt Hærvejen. Dambrugene i bunden af ådalen og tre vindmøller nord for Ravning er dominerende tekniske anlæg i området. Nørup Engelsholm Sø Nikkelsmose Ny Nørup Billundvej Regionplanlinien Møgelmose Rute 18 Bredsten Sydlige linie St Lihme Ravning Kirkemose Rute 441 MØLLER & GRØNBORG

49 46 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.3 Linieføring og vurdering Sydlige linie Linien føres fra Vandel Omfartsvej mod sydøst dels i åbent terræn dels gennem plantageområde. Billundvej forlægges over en længere strækning og føres over motortrafikvejen. Der etableres overført faunapassage vest for Hærvejen enten i forbindelse med anlæg af vejen eller senere. Hærvejen føres under motortrafikvejen (se dog side Vejle Ådal krydses på landskabsbro ca 500 meter syd for Billundvej. Øst for Vejle Ådal føres linien på op til 1 km s afstand af Billundvej over åbne landbrugsarealer mod øst, hvor Rodalvej føres over. Tørskindvej føres over, og der etableres eventuelt tilslutningsanlæg. Ladegårdsvej føres over, og linien føres syd for, fri af Møgelmose. Ravningvej forlægges på en kort strækning og føres over. Linien passerer tæt forbi 3 vindmøller, der kan blive berørt. Linien tilsluttes Billundvej og Rute 18/441 syd for Bredsten. I 1. etape etableres signalanlæg og i 2. etape niveaufrit tilslutningsanlæg. Vurdering Sydlige linie vil medføre de største ændringer, idet de tekniske anlæg spredes, og der skabes en ny markant, fysisk og visuel landskabsbarriere i et værdifuldt landskab, der er fri for markante tekniske anlæg og sårbart overfor ændringer. Det kulturhistoriske område langs Hærvejen og Firehøje vil blive berørt. Hærvejen fremstår som almindelig vej uden synlige kulturhistoriske elementer tæt på vejen, og med en p-plads skåret helt ind i den landskabsformation, der dan- Vandel Billundvej Udbygningsløsningen Hærvejen Rodalvej Linieføringer. Mål 1: MØLLER & GRØNBORG

50 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 47 ner basis for Firehøje. Omlægningen af Hærvejen og motortrafikvejen på bro henover og hævet i terrænet vil berøre området visuelt. Naturområdet med Vejle Ådal som veldefineret og særligt landskabselement vil blive berørt i væsentligt omfang. Ådalen, der er præget af omfattende dambrug, krydses vinkelret, hvor dalen er smallest, hvilket giver den kortest mulige dalbro på den pågældende lokalitet. Men broen vil ligge højt og synlig - med afgravning i den vestlige dalside og dæmningsopbygning på den østlige - og områdets uforstyrrede karakter belastes. Isoleret set kan buebroen dog arkitektonisk udformes i samspil med landskabets form, visuelt i overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Linien føres tæt forbi en gravhøj i det åbne landskab øst for ådalen. Herudover berøres ingen væsentlige landskabselementer, men linien ligger tæt på ejendommene i udkanten af Store Lihme. Møgelmose berøres ikke af linien, men Ravnings stjerneudstykning gennemskæres. Tilslutningsanlægget ved Bredsten er omfattende. Det vil berøre hele den vestlige udkant af byen, fordi Rute 18/ 441 forlægges via en tværgående vej. Vejanlægget anlægges primært i terræn eller afgravning, og der vil ikke være væsentlig negativ visuel påvirkning fra vejanlægget. Overførte lokalveje vil dog ligge som visuelle barrierer. Rute 18 Billundvej Regionplanlinien Tørskindvej Ladegårdsvej Ravningvej Sydlige linie Bredsten Rute 441 MØLLER & GRØNBORG

51 48 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Regionplanlinien Linien føres fra Vandel Omfartsvej mod øst - parallelt med nuværende Billundvej i skovområdet syd herfor. Der etableres en overført faunapassage vest for Hærvejen, som føres under, og hvortil der etableres tilslutning. Fra Hærvejen mod vest anlægges cykelsti langs nordsiden af motortrafikvejen. Vejle Ådal krydses på dalbro syd for den eksisterende vejdæmning. Rodalvej føres over motortrafikvejen, og der anlægges en ny privat adgangsvej langs sydsiden af motortrafikvejen. Øst for ådalen føres linien gennem skov og efterfølgende over åbent terræn syd om Ny Nørup, hvor Tørskindvej føres over, og der etableres tilslutningsanlæg. Linien føres gennem den nordlige del af Møgelmose tæt op til Billundvej, som herfra følges parallelt. Ravningvej forlægges og føres under motortrafikvejen. Linien tilsluttes Billundvej og Rute 18/441 syd for Bredsten. I 1. etape etableres signalanlæg og i 2. etape niveaufrit tilslutningsanlæg. Vurdering Hærvejens niveaufrie krydsning med motortrafikvejen og en overført faunapassage vest herfor er forbedringer af de nuværende forhold, men vej- og stianlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre omfattende terrænarbejder og fældninger i skov og bevoksninger tæt på det kulturhistoriske område. Med Regionplanlinien samles de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en bred korridor, men skov og skovbryn langs Billundvej berøres, og den visuelle påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være betydelig, selvom der kan plantes lidt skov mellem vejene. Der er markante dæmningsopbygninger på begge sider af ådalen, og den positive effekt af landskabsbroen reduceres yderligere af den negative effekt af den eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere i ådalen. Det ville være en forbedring i ådalen som helhed, hvis dæmningen blev erstattet af en åben landskabsbro i dalens bredde eller fjernet helt, hvorved den fysiske og visuelle forbindelse kunne genoprettes. Den østlige strækning anlægges i et tracé fri af Billundvej. Visuelle sammenstød kan undgås, fordi de to vejanlæg kan adskilles af terræn og beplantning. Tilslutningsanlægget ved Bredsten er omfattende. Det vil berøre hele den vestlige udkant af byen, fordi Rute 18/441 forlægges via en tværgående vej. Vejanlægget anlægges primært i terræn og på lave dæmningsopbygninger, og vil således ligge som visuel og fysisk barriere på flere dele af strækningen. Ved krydsningen af Vejle Ådal er der markante dæmningsopbygninger på begge dalsider. Overførte lokalveje vil også ligge som visuelle barrierer. Udbygningsløsningen Linien føres fra Vandel Omfarstvej mod øst i nuværende Billundvejs tracé. Der etableres overført faunapassage vest for Hærvejen. Hærvejen føres under, og der etableres tilslutning. Fra Hærvejen mod vest anlægges cykelsti langs nordsiden af motortrafikvejen. Flere lokalvejstilslutninger afbrydes, mens Rodalvej og en privatvej forlægges på en delstrækning og føres under motortrafikvejen. MØLLER & GRØNBORG

52 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 49 Vejle Ådal krydses i samme tracé som eksisterende vejdæmning, hvor den eksisterende underføring suppleres med banketter, og der etableres to nye faunarør. Øst for Vejle Ådal føres linien i sydøstlig retning, syd om Ny Nørup, som beskrevet for Regionplanlinien. Vurdering Et vejanlæg i eksisterende tracé er mest skånsomt i forhold til landskabet til trods for at der skal fældes betydeligt i de eksisterende skove og bevoksninger på begge sider af Billundvej, dvs især i skovbryn. Vejens placering er kendt, der inddrages ikke nyt landskab til linieføringen, og skovbryn kan genplantes. Det tekniske tracé udvides til en 2+1-vej, og hældningen på dæmningsskråningerne ændres fra ca 1:1 til 1:2, hvilket medfører et betragteligt bredere vejanlæg men kun ét samlet teknisk anlæg. Omfattende ændringer af dæmninger og afgravninger vil berøre landskab, bevoksninger og skovbryn langs Billundvej og specielt ved krydsningen af Vejle Ådal. Hærvejens niveaufrie krydsning med motortrafikvejen og en overført faunapassage vest herfor er forbedringer af de nuværende forhold, men vej- og stianlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre omfattende terrænarbejder og fældninger i bevoksningerne tæt på det kulturhistoriske område. Ved en udvidelse af dæmningen i Vejle Ådal øges faunapassagens længde betragteligt, og den fysiske og visuelle barriere forstærkes. Forbedres faunapassagen med en udvidelse i højde og bredde mindskes den fysiske barrierevirkning, men visuelt ændres landskabet ikke væsentligt. Det vil være en forbedring i ådalen som helhed, hvis dæmningen erstattes af en åben landskabsbro i dalens bredde, og den fysiske og visuelle forbindelse kan genoprettes. Den østlig strækning følger Regionplanlinien. På den vestlige strækning anlægges vejen let hævet i forhold til det nuværende længdeprofil. Ved passagen af Rodalvej anlægges vejen på en markant dæmning, og på den østlige strækning i terræn og på lave dæmningsopbygninger, der vil ligge som visuelle og fysiske barrierer. Vurdering af kombinationer Sydlige linies vestlige del kan kombineres med Regionplanliniens østlige del. Krydsningen ligger i området fra vest for Store Lihme frem til Ladegårdsvej. Fra Ladegårdsvej mod øst følges Regionplanlinien. Én ejendom vest for Tørskindvej berøres direkte af linien. Regionplanliniens vestlige del kan kombineres med Sydlige linies østlige del. Krydsningen ligger syd for Ny Nørup mellem Tørskindvej og Ladegårdsvej. Fra Ladegårdsvej mod øst følges Sydlige linie. Én ejendom øst for Tørskindvej berøres direkte af linien. Begge krydsningsmuligheder ligger i åbent landbrugsområde uden bevoksninger og andre væsentlige landskabselementer, og kan anlægges uden særlig landskabsæstetisk og visuel påvirkning. MØLLER & GRØNBORG

53 50 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Sammenfattende landskabsvurdering af linieføringsforslag Emne Sydlige linie Regionplanlinien Udbygningsløsningen Hærvejen og Firehøje Ny landskabsbarriere med stor påvirkning i værdifuldt landskab og kulturhistorisk område, herunder Firehøje Eksisterende terræn og bevoksninger berøres i stort omfang. Firehøje berøres ikke af linien Eksisterende terræn og bevoksninger berøres i stort omfang. Firehøje berøres ikke af linien Vejle Ådal Ny landskabsbarriere med markant visuel påvirkning af ådalen. Isoleret set kan bue- broen dog arkitektonisk udformes i samspil med landskabets form, så der visuelt er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala Ny landskabsbarriere med bred transportådalen. korridor over Den positive effekt af landskabsbroen reduceres af den negative effekt af den eksisterende dæmning. Erstattes denne af en landskabsbro, eller fjernes den helt, kan den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen genoprettes Lokal påvirkning af landskab og beplantning. Visuel og landskabsmæssig yderligere påvirkning i ådalen. Erstattes vejdæmningen af en landskabsbro kan den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen genoprettes Østlige delstrækning Ny landskabsbarriere med overførte lokalveje som visuelle barrierer. Ingen væsentlige landskabselementer berøres direkte. De tekniske anlæg spredes og inddrager nyt landskab Ny landskabsbarriere. med overførte lokalveje som visuelle barrierer. Ingen væsentlige landskabselementer berøres direkte. De tekniske anlæg samles i en korridor Ny landskabsbarriere. med overførte lokalveje som visuelle barrierer. Ingen væsentlige landskabselementer berøres direkte. De tekniske anlæg samles i en korridor Møgelmose Mosen berøres ikke af linien, men der skabes en ny landskabsbarriere syd for mosen Nordlige del af mosen gennemskæres af linien Nordlige del af mosen gennemskæres af linien Samlet landskabsæstetisk vurdering Markant visuel landskabsbarriere i hidtil relativt upåvirket landskab med spredning af tekniske anlæg Markant visuel landskabsbarriere med tekniske anlæg i bred korridor Lokal påvirkning af landskabet langs Billundvej. Ny landskabsbarriere med tekniske anlæg i bred korridor på den østlige strækning MØLLER & GRØNBORG

54 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 51 Landskabelig efterbearbejdning Overskudsjord Vejanlægget efterlader - uanset valg af linieføring - et stort jordoverskud. Hvis overskudsjorden ikke kan genanvendes, kan en del med fordel placeres bynært i kunstigt skabte landskabsformationer og indarbejdes i forbindelse med tilslutningsanlæggene, hvor det kan virke som støjafskærmning mod vejen fra boligområderne. Afhængigt af linievalg vil det endvidere være nødvendigt at indarbejde en større mængde langs vejen på udvalgte udsætningssteder. Her er det vigtigt, at terrænarbejdet udføres omhyggeligt, og at der arbejdes med varierede anlæg på skråningerne for at undgå teknisk udseende skråningsafslutninger. Udsætningslokaliteter bør udvælges under hensyntagen til mulighed for udsigt fra boliger mv, og således at særlige landskabstræk ikke sløres. Anlæg 1:2 Vej Anlæg 1:10 Mark Endvidere kan dæmningsopbygninger terrænmæssigt bearbejdes, så de udformes i samspil med det omliggende landskab. F.eks kan den nederste trediedel etableres med anlæg 1:10 med beplantning på skråningerne, eller hele skråningsfladen kan etableres med anlæg 1:10 som dyrkningsskråninger. Begge løsninger minimerer den visuelt markante påvirkning fra dæmningsanlæggene. Det anbefales, at de største volumener deponeres i forbindelse med tilslutningsanlægget ved Bredsten. Den naturlige overgang i landskabet mellem de østlige lavtliggende områder og de vestlige højtliggende forstærkes, men det sløres af tilslutningsanlæggets omfattende jordarbejder i øvrigt. Alternative muligheder for deponier i eksisterende grusgrave og for at genanvende eventuelle sidetagsområder langs vejanlægget til deponier bør undersøges. Regnvandsbassiner Beplantning Nødvendige regnvandsbassiner langs vejen bør indarbejdes og udformes som naturligt forekommende vandhuller med de foreskrevne hældninger over og under vandoverfladen og med efterfølgende beplantning (f.eks. sivskov og eventuel ledende beplantning. Placeringer bør nøje overvejes i forhold til 3 områder, faunaens naturlige veksler og kommende faunapassager. Der bør i forbindelse med detailprojekteringen af vejen sideløbende arbejdes med et beplantningsprojekt med udgangspunkt i den stedlige bevoksning. Specielt tilslutningsanlægget ved Bredsten har et omfang, der kræver en særlig efterbehandling, ligesom der ved gennemskæring af skovområderne skal efterplantes omhyggeligt. Omfanget af ledende beplantning til over- og underførte faunapassager bør nøje overvejes. Projekter for beplantning og dyrehegn bør koordineres i det videre arbejde. MØLLER & GRØNBORG

55 52 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.4 Delområde 1 Hærvejen og Firehøje - Sydlige linie Landskab Vurdering Området langs Hærvejen ligger i et kulturhistorisk beskyttelsesområde med landskabsformationen Firehøje på vestsiden af vejen samt traktørstedet Møllemarkshus på østsiden af vejen. Fra Firehøjes gravhøje er der vid udsigt mod vest. Stedet vurderes sårbart overfor ændringer i omgivelser og arkitektur. Foruden Møllemarkshus ligger kun en enkelt ejendom i det aktuelle område. Sydlige linie på bro over Hærvejen, som sænkes over flere hundrede meter, er et voldsomt indgreb i det lille landskabsrum, hvor vejanlægget vil blive altdominerende, særligt i forhold til ejendommen på vestsiden af Hærvejen. Endvidere vil motortrafikvejen ligge på dæmning over en længere strækning og være synlig, når man færdes i de højereliggende rekreative områder. Udsigten fra Firehøje vil glimtvis blive forstyrret af passerende biler. Derfor anbefales det at lægge servitut på et areal langs vejen, så en bestand af blivende løv- og nåletræer kan sikres, og så der ikke f.eks hvert 10. år vil være fuldstændig udsigt til vejen. Støjvolde vurderes ikke hensigtsmæssige i det aktuelle område, fordi det omgivende terræn ligger så meget højere. Voldene ville blive uhensigtsmæssigt høje med et voldsomt arealbehov. Sydlige linie har været undersøgt i et sænket længdeprofil med Hærvejen ført over motortrafikvejen. Løsningsforslaget er som helhed mere skånsomt mod området, og motortrafikvejen i afgravning ville give naturlig afværge mod støj, men forslaget medfører et større jordoverskud, som det er nødvendigt at udsætte på arealer i nærheden af vejtracéet. I visualiseringerne er det valgt at vise det høje længdeprofil omkring ådalen. Firehøje, ca kote 100 Beplantning med servitut Motortrafikvej, ca kote 85 sænket profil, ca kote 78,5 Faunapassage Hærvejen Fotostandpunkter, mål 1: Linieføring, mål 1: MØLLER & GRØNBORG

56 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 53 Foto 3. Hærvejen syd for krydsningsstedet for Sydlige linie, set mod nord. Foto 3. Hærvejen sænkes og føres under motortrafikvejen. Underføringen er her vist med en åben brokonstruktion. Det er også muligt at etablere underføringen med en skråvægsbro, der dog fremtræder lidt mere lukket, men som er billigere at udføre. Foto 4. Skovområdet nord for Hærvejen, set fra Firehøje mod nord. Motortrafikvej på dæmning Lastbil Foto 4. Motortrafikvejen er antydet for at give en fornemmelse af placering og dimension, men den vil ikke kunne ses fra Firehøje, hvis bevoksningen bevares. Visualiseringen er dog behæftet med stor usikkerhed, fordi det ikke er muligt at fastsætte terrænhøjder inde i bevoksningen. MØLLER & GRØNBORG

57 54 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.5 Delområde 2 Vejle Ådal Landskab Vejle Å er her tæt ved sit udspring ved Engelsholm Sø. Ådalen er en ca 40 m dyb tunneldal, dannet af en smeltevandsstrøm, der i sidste istid pressede sig frem mod vest under isen. Dalsiderne er stejle og bevoksede med løv- og nåleskov. De mange dambrug og mindre langsøer giver ådalen et særligt præg. Nord for Billundvej, hvor dalbunden er bred, ligger Gødding Mølle samt enkelte andre ejendomme. Øvrig bebyggelse ligger ovenfor ådalen. Dalpassage Passagen af Vejle Ådal med overgangen mellem dal og moræneplateauer er den landskabeligt mest sårbare del af vejstrækningen mellem Bredsten og Vandel. I dag passerer Billundvej dalen på en dæmning, der lukker for den fysiske og visuelle forbindelse på langs i dalen. Yderligere danner dæmningen et skyggefuldt landskabsrum ved Gødding Mølle. En landskabsbro kan genskabe eller bevare forbindelsen på langs i dalen. Ved en vinkelret passage klares strækningen over dalen på den kortest mulige bro. Eventuelle dæmninger ud fra dalsiderne vil fysisk og visuelt medføre en barrierevirkning i dalens længderetning. Vejen bør så vidt muligt ligge i terræn eller i afgravning på plateauerne, for at bevare dalens profil intakt. Tilpasning til omgivelserne på plateauerne kan ske ved terrænregulering og beplantning. Sydlige linie Regionplanlinien Udbygningsløsningen Linien krydser Vejle Ådal vinkelret på landskabsbro, hvor dalen er smal, dyb, og dalsiderne symmetrisk stejle. Bevoksningen bærer præg af stormfald. Udover dambruget i dalbunden er der ingen tekniske anlæg på stedet. Linien anlægges syd for, parallelt med den nuværende vej, og krydser Vejle Ådal i en skrå linie på landskabsbro med dæmningsopbygning på begge dalsider. Vest for ådalen er området tæt bevokset, mens der øst for ådalen er et åbent plateau. Billundvej udvides, og linien krydser Vejle Ådal på dæmning i samme tracé som i dag. Dalen er her bred og irregulær med bevoksninger tæt op ad Billundvej. MØLLER & GRØNBORG

58 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 55 Billundvej Rodalvej Sydlige linie. Fotostandpunkter, mål 1: Sydlige linie. Linieføring, mål 1: Billundvej Rodalvej Regionplanlinien. Fotostandpunkter, mål 1: Regionplanlinien. Linieføring, mål 1: Billundvej Rodalvej Udbygningsløsningen. Fotostandpunkter, mål 1: Udbygningsløsningen. Linieføring, mål 1: MØLLER & GRØNBORG

59 56 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Foto 5. Eksisterende forhold. Vejle Ådal nord for Billundvej, her set fra Gødding Mølle mod syd. Dæmningen lukker for den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen og danner et mørkt landskabsrum. Underføringen er utidssvarende som faunapassage. MØLLER & GRØNBORG

60 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 57 Vejle Ådal - Sydlige linie Vurdering Linien placeres syd for den nuværende dalpassage, og tilfører et markant teknisk anlæg til området, der ellers er friholdt herfor, bortset fra dambruget i bunden af ådalen. Vejle Ådal og de åbne landskaber på begge sider af dalen er i særlig grad sårbare overfor de ændringer et teknisk anlæg vil medføre. Områdets karakter vil blive ændret væsentligt visuelt, og den særlige atmosfære i ådalen vil miste sin uforstyrrede karakter. Broen vil ligge højt og synlig fra flere steder i ådalen, og en gravhøj øst for ådalen berøres. Ådalen passeres vinkelret, hvor ådalen er smallest, på en ca 215 m lang landskabsbro, ca 37 m over dalbunden. De stejle dalsider minimerer behovet for dæmningsopbygninger ud i dalen. Afværgemuligheder Broen, der her er vist som buebro, kan arkitektonisk udformes, så der visuelt er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Det nedgravede anlæg på vestsiden af dalen er ikke så visuelt dominerende som dæmningsanlægget på østsiden. Det er mere skånsomt at lande i afgravning, men der skal ske en nøje landskabstilpasning på begge dalsider. Hærvejen underført Landskabsbro Firehøje Foto 6. Sydlige linie set mod øst ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro. I forgrunden ses passagen af Hærvejen. MØLLER & GRØNBORG

61 58 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Vejle Ådal - Sydlige linie Overført Billundvej Overført faunapassage Vejle Å Hærvejen underført ca 215 m dalbro Overført Rodalvej 75 m 50 m Vest st st st st st st Længdeprofil for Sydlige linie over Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. Den grønne linie viser den undersøgte linie med det lave længdeprofil. Øst Hærvejen Møllemarkshus Landskabsbro Dambrug Foto 7. Sydlige linie ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro, set mod nord. Til venstre i billedet ses Hærvejens passage under motortrafikvejen. MØLLER & GRØNBORG

62 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 59 Foto 8. Vejle Ådal set mod syd fra østsiden af åen ved dambruget. Ådalens stejlskrænter træder tydeligt frem her, hvor siden er ryddet for bevoksning efter stormfald. Foto 8. Landskabsbroen over Vejle Ådal er her udformet som buebro, der medfører størst mulig fortsat visuel kontakt i ådalens nord-sydgående retning. Højden fra dalbunden til overkanten af broen er ca 37 m. Buebroen kan arkitektonisk udformes, så der er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Arkitekturen bearbejdes i detailfasen mht materialer og farver. MØLLER & GRØNBORG

63 60 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Vejle Ådal - Regionplanlinien Vurdering Vejanlægget placeres parallelt med og umiddelbart syd for den nuværende Billundvej med en ca 195 m lang landskabsbro over Vejle Ådal. Broen er her vist som en tre-fags bro. Passagen udføres på skrå i forhold til ådalens hovedretning, hvilket medfører en forholdsvis lang passage med betydelige dæmningsopbygninger på begge dalsider. Ådalens profil sløres, og der inddrages betydelige skovarealer. Vest for ådalen etableres en fælles faunapassage og adgangsvej til dambruget. Linien samler de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en bred korridor, men skoven berøres, og den visuelle påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være betydelig, selvom der kan plantes skov mellem vejene. Den visuelle effekt af landskabsbroen reduceres af den negative effekt af den eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere i ådalen. Afværgemuligheder Den fysiske og visuelle kontakt på langs i ådalen vil kunne genoprettes, hvis den eksisterende dæmning erstattes af en åben landskabsbro i dalens bredde eller fjernes helt. Faunapassage/adgangsvej Billundvej Gødding Mølle Landskabsbro Rodalvej Foto 9. Regionplanlinien ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro, set mod øst. I forgrunden ses underføringen, der er en kombineret faunapassage og adgangsvej til dambrugene. MØLLER & GRØNBORG

64 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 61 Overført faunapassage Vejle Å Hærvejen underført Underført vej ca 195 m dalbro Overført Rodalvej til dambrug 75 m 50 m Vest st st st st st st Øst Længdeprofil for Regionplanlinien over Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. Foto 10. Billundvej og Gødding Mølle, set mod nord. Billundvej Landskabsbro Gødding Mølle Eksisterende dæmning Foto 10. Regionplanlinien på landskabsbro over Vejle Ådal syd for Billundvej, set mod nord. De omfattende dæmningsopbygninger slører ådalens profil. Eksisterende dæmning ligger nord for broen og lukker for den fysiske og visuelle kontakt på langs i ådalen. MØLLER & GRØNBORG

65 62 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Vejle Ådal - Udbygningsløsningen Vurdering Afværgemuligheder Området er allerede præget af et teknisk anlæg, men selvom udbygningen af Billundvej sker i samme tracé som den nuværende vej, vil løsningen medføre et betydeligt større teknisk anlæg pga den øgede vejbredde og de fladere skråninger. Anlægget vil - specielt i Vejle Ådal - påvirke landskabet på begge sider af vejen markant, fordi det berører skovbrynene, og underføringens længde øges betragteligt. I anlægsfasen vil der tilmed være behov for arbejdsareal og areal til midlertidig vej, der går ud over det areal, som dæmningen vil beslaglægge. Forbedres underføringen med banketter langs vandløbet, og forsynes dæmningen med faunapassager, mindskes den fysiske barrierevirkning, mens det visuelt ikke ændrer indtrykket af dæmningen. Den fysiske og visuelle kontakt på langs i ådalen vil derimod kunne genoprettes, hvis dæmningen erstattes af en åben landskabsbro i dalens bredde. Foto 11. Billundvej i dag set mod øst fra rastepladsen vest for Vejle Ådal. Foto 11. Vejudvidelsen på dæmning over Vejle Ådal, set mod øst. Skovbrynene på begge sider af vejen vil blive berørt i væsentligt omfang. Visualiseringen viser vejanlægget efter retablering af bevoksningen. MØLLER & GRØNBORG

66 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 63 Overført faunapassage Hærvejen underført Dæmning Underført Rodalvej med underføring over Vejle Å 75 m 50 m Vest Øst st st st st st st Længdeprofil for den udvidede Billundvej over Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. Foto 12. Billundvej i dag set mod vest fra rastepladsen vest for Vejle Ådal. Foto 12. Vejudvidelsen af Billundvej, set mod vest. Skråningsanlæggene bliver mere omfattende, og skovbrynene vil blive berørt i væsentligt omfang. Visualiseringen viser vejanlægget efter retablering af bevoksningen. MØLLER & GRØNBORG

67 64 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.6 Delområde 3 Ny Nørup - Store Lihme Landskab Vurdering Sydlige linie Vurdering Regionplanlinien Kombinationer Afværgemuligheder Landskabet mellem Ny Nørup og Store Lihme er udnyttet til landbrug. Terrænet er fladt, og kun med svagt relief i overfladen. Der er ganske få, brudte læhegn, og den øvrige bevoksning ligger i forbindelse med ejendommene. Der ligger to landejendomme langs Tørskindvej, øvrige ejendomme ligger indenfor bygrænserne for Ny Nørup og Store Lihme. Linien føres tæt forbi den nordlige udkant af Store Lihme, med det sydlige rampeanlæg tæt på enkelte ejendomme. Tørskindvej hæves og føres over motortrafikvejen. Sydlige linie er nedgravet, hvilket i sig selv reducerer den visuelle påvirkning. Den hævede Tørskindvej vil dog ligge som visuel barriere. Linien ligger i en svag kurve på kort afstand af den sydlige udkant af Ny Nørup. Tørskindvej hæves og føres over motortrafikvejen. Regionplanlinien ligger dels på dæmning dels i afgravning, og der kan etableres afværge ved at deponere jord sydvest for Ny Nørup. Ud over Sydlige linie og Regionplanlinien er der mulighed for at kombinere forslagene. Begge vil direkte påvirke hver sin ejendom på Tørskindvej, men derudover berøres ingen væsentlige landskabselementer. Ved at indarbejde overskudsjord omkring tilslutningsanlægget og evt. langs vejen kan den visuelle virkning yderligere nedtones, og boligerne beskyttes mod støj. Tørskindvej Fotostandpunkt, mål 1: Linieføringer, mål 1: MØLLER & GRØNBORG

68 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 65 Ny Nørup Tørskindvej Sydlige linie Store Lihme Foto 13. Sydlige linie i området mellem Ny Nørup og Store Lihme. Vej og tilslutningsanlæg ligger tæt på en række ejendomme i Store Lihme. Ny Nørup Regionplanlinien Tørskindvej Store Lihme Foto 13. Regionplanlinien i området mellem Ny Nørup og Store Lihme. Forslag til jorddepot er vist med gult. Ny Nørup Regionplanlinien Sydlige linie Store Lihme Kombinationslinier Foto 13. Den lyseblå linie viser kombinationsmuligheden fra Regionplanlinien til Sydlige linie. Den lyserøde fra Sydlige linie til Regionplanlinien. MØLLER & GRØNBORG

69 66 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.7 Delområde 4 Møgelmose Landskab Sydlige linie Regionplanlinien Afværgemuligheder Området med Møgelmose er åbent, og mosen ligger som veldefineret landskabselement med en lav vegetation. Der er adskillige mindre vandhuller i området omkring mosen. Der er kun få landejendomme i umiddelbar nærhed af mosen. Linien føres i en svag kurve syd for Møgelmose, uden at berøre mosen direkte. Linien føres gennem den nordlige del af Møgelmose, dog uden at berøre bevoksningen. Der etableres flere faunapassager tilpasset områdets dyreliv, og der kan suppleres med vandhuller til erstatning for de berørte. Disse vandhuller kan fint passes ind i områdets struktur. Billundvej Bredsten Regionplanlinien Møgelmose Foto 14. Regionplanlinien føres gennem den nordlige udkant af Møgelmose. Her set mod øst. MØLLER & GRØNBORG

70 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 67 Ravningvej Ladegårdsvej Fotostandpunkter, mål 1: Linieføringer, mål 1: Møgelmose Bredsten Sydlige linie Ravning Foto 15. Sydlige linie føres fri af den sydlige udkant af Møgelmose. Her set mod øst. MØLLER & GRØNBORG

71 68 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.8 Delområde 5 - Tilslutning Bredsten Sydlige linie - etape 1 og 2 Tilslutningsanlæg ved Bredsten kan eventuelt anlægges i etaper, således at udgiften til anlæg af et fuldt udbygget niveaufrit tilslutningsanlæg udskydes. Landskab Signalanlæg Tilslutningsanlæg Det område tilslutningsanlægget placeres i ligger på et hævet plateau i forhold til området mod øst. Fra syd skærer landskabselementet Dybedalbakke - en sidedal til Vejle Ådal - sig op mod området. Landskabet er åbent, kun med få bevoksninger og et enkelt moseområde. Enkelte ejendomme ligger koncentreret langs Bredstenlundvej og Rute 441. Rute 18/441 forlægges via en tværgående vej. I etape 1 forlægges Billundvej over en kortere strækning og tilsluttes motortrafikvejen i et signalanlæg. De to veje vil have et kort parallelt forløb, hvor der kan plantes mellem vejene. I etape 2 etableres niveaufrit tilslutningsanlæg på åbne marker sydvest for Bredsten. Anlægget er omfattende, og vil berøre hele den vestlige udkant af Bredsten, og forlægningen af Rute 18/441 vil berøre Dybedalbakke. Billundvej Rute 18 Rute 441 Billundvej Rute 18 Rute 441 Fotostandpunkter, mål 1: Linieføringer for etape 1 og 2, mål 1: MØLLER & GRØNBORG

72 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 69 Afværgemuligheder Terræn og beplantning Størstedelen af det niveaufrie tilslutningsanlæg er nedgravet, hvilket i sig selv reducerer den visuelle påvirkning. Ved at indarbejde overskudsjord omkring tilslutningsanlægget og i det bynære område ind mod Bredsten kan den visuelle virkning yderligere begrænses, og boliger kan beskyttes mod støj. Der kan i kvadranterne f.eks. arbejdes med jordhøje, som kan tilplantes med opstammede træer, f.eks eg eller birk - lidt spredt plantet som lund - så der trænger lys ned igennem. Hegning omkring tilslutningsanlægget hindrer at dyr søger ind i anlægget. Hegn og beplantning skal nøje koordineres i en detailbearbejdning. Ny Rute 441 Tilslutningsanlæg Billundvej Bredsten Rute 18 Foto 16. Sydlige linie. Niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten set mod vest. Forslag til jorddepoter er vist med gult. MØLLER & GRØNBORG

73 70 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Rute 18 Billundvej Jorddepot Sydlige linie Stiunderføring Forlagt Rute 441 Sydlige linie Forlagt Billundvej Stiunderføring Etape 1 med signalanlæg. Mål 1: MØLLER & GRØNBORG Sydlige linie. Etape 2 med niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten. Mulige placeringer af jordoverskud er markeret. Mål 1:

74 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 71 Billundvej Rute 18 Forlagt Billundvej Rute 441 Stiunderføring Foto 17 Sydllige linie. Etape 1 med signalanlæg sydvest for Bredsten, set mod nord. Billundvej Forlagt Rute 18/441 Tilslutningsanlæg Underføring Foto 17 Sydlige linie. Etape 2 med niveaufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten, set mod nord. Forslag til jorddepoter er vist med gult. MØLLER & GRØNBORG

75 72 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Tilslutning Bredsten - Regionplanlinien, etape 2 Landskab Tilslutningsanlæg Afværgemuligheder Terræn og beplantning Det område, tilslutningsanlægget placeres i, ligger på et hævet plateau i forhold til området mod øst. Fra syd skærer landskabselementet Dybedalbakke - en sidedal til Vejle Ådal - sig op mod området. Landskabet er åbent, kun med få bevoksninger og et enkelt moseområde. Enkelte ejendomme ligger koncentreret langs Bredstenlundvej og Rute 441. Rute 18/441 forlægges via en tværgående vej. Der etableres niveaufrit tilslutningsanlæg på åbne marker sydvest for Bredsten. Anlægget er omfattende, og vil berøre hele den vestlige udkant af Bredsten, og forlægningen af Rute 18/441 vil berøre Dybedalbakke. Størstedelen af det niveaufrie tilslutningsanlæg er nedgravet, hvilket i sig selv reducerer den visuelle påvirkning. Ved at indarbejde overskudsjord omkring tilslutningsanlægget og i det bynære område ind mod Bredsten kan den visuelle virkning yderligere begrænses, og boliger kan beskyttes mod støj. Der kan i kvadranterne f.eks. arbejdes med jordhøje, som kan tilplantes med opstammede træer, f.eks eg eller birk - lidt spredt plantet som lund - så der trænger lys ned igennem. Hegning omkring tilslutningsanlægget hindrer, at dyr søger ind i anlægget. Hegn og beplantning skal nøje koordineres i en detailbearbejdning. Billundvej Rute 18 Rute 441 Fotostandpunkt, mål 1: Linieføring, mål 1: MØLLER & GRØNBORG

76 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 73 Forlagt Rute 18 Billundvej Jorddepot Regionplanlinien Stiunderføring Forlagt Rute 441 Regionplanlinien med niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten. Mulige placeringer af jordoverskud er markeret. Mål 1: Forlagt Rute 441 Tilslutningsanlæg Billundvej Bredsten Rute 18 Foto 16. Regionplanlinien. Niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten set mod vest. Forslag til jorddepoter er vist med gult. MØLLER & GRØNBORG

77 74 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 8.9 Sammenfatning Generelt Sydlige linie Anlæg af en ny motortrafikvej vil uanset valg af linieføring medføre en æstetisk og visuel påvirkning af landskabet. Den landskabsæstetiske vurdering måles ud fra vejens påvirkning af særlige landskabstræk, i hvor høj grad vejen tilpasser sig omgivelserne, eller i hvor høj grad landskabet skal tilpasse sig det fremmede element samt oplevelsen af landskabet visuelt. Sydlige linie skaber en ny markant, fysisk og visuel landskabsbarriere i et område, der er fri for særlige tekniske anlæg og sårbart overfor ændringer. Omlægningen af Hærvejen med motortrafikvejen på bro henover, hævet i terrænet vil berøre kulturlandskabet visuelt. Naturområdet med Vejle Ådal som veldefineret og særligt landskabselement vil blive berørt i væsentligt omfang. Ådalen krydses vinkelret, hvor dalen er smallest, hvilket giver den kortest mulige dalbro på den aktuelle lokalitet, men broen vil ligge højt og synlig - med dæmningsopbygning på dalens østside - og belaste områdets uforstyrrede karakter. Broen kan dog arkitektonisk udformes, så der visuelt er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Øst for ådalen berøres ingen væsentlige landskabselementer direkte, men overførte lokalveje vil ligge som visuelle barrierer. Regionplanlinien Regionplanlinien samler de tekniske anlæg i en bred korridor, men den visuelle påvirkning fra de to veje vil være betydelig. Skoven berøres men kan genplantes. Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre et omfattende teknisk anlæg tæt på det kulturhistoriske område. Ved krydsningen af Vejle Ådal er der markante dæmningsopbygninger på begge dalsider, og den positive effekt af landskabsbroen forringes af den negative effekt af den eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere og slører ådalens profil. Erstattes den eksisterende dæmning af en åben landskabsbro i dalens bredde, eller fjernes den helt, kan den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen genoprettes. På den østlige strækning kan de to vejanlæg adskilles af terræn og beplantning. MØLLER & GRØNBORG

78 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 75 Udbygningsløsningen Vejen anlægges delvist i eksisterende tracé, hvilket er mest skånsomt i forhold til landskabet, til trods for at der skal fældes betydeligt i eksisterende bevoksninger på begge sider af Billundvej. Vejens placering er kendt, der inddrages ikke nyt landskab til linieføringen, og skovbryn kan genplantes. Det tekniske tracé udvides, og hældningen på dæmningsskråningerne ændres, hvilket betyder et betragteligt bredere vejanlæg med omfattende dæmninger og afgravninger, specielt ved krydsningen af Vejle Ådal. Erstattes den eksisterende dæmning af en åben landskabsbro i dalens bredde kan den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen genoprettes. Den østlig strækning følger Regionplanlinien. MØLLER & GRØNBORG

79 76 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 9 Landskab og jordbund Landskab og jordbund 9.1 Metode De geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren er kortlagt, beskrevet og evalueret. Dette er gjort på grundlag af feltobservationer samt oplysninger indhentet fra bl.a.: Geomorfologiske kort Geologiske kort Jordartskort og jordklassifikationskort 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Ortofotos Regionplanens landskabelige og geologiske udpegninger Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer. På grundlag af beskrivelserne er der foretaget vurderinger af: Markante landskabelige formationer, bevaringsværdige landskabsovergange, geologiske interesseområder Karakteristiske landskabsgeografiske forhold, såvel naturgeografiske elementer som den resulterende kulturgeografiske arealanvendelse Lavbundsarealernes hydrologiske og kemiske funktion og mulighed for retablering af disse som naturområder. Israndslinien Randmoræne 9.2 Eksisterende forhold Israndslinien markerer isens maksimale udbredelse under sidste istid og deler det undersøgte område i to karakteristiske landskabstyper (Kort 3. Øst for israndslinien er landskabet afsat af isens aflejringer som et kuperet bundmorænelandskab. Området vest for israndslinien var derimod ikke isdækket under sidste istid, og her har smeltevand dannet de flade hedesletter og smeltevandsdale. Mellem smeltevandssletterne er der rester af aflejringer fra tidligere istider, de såkaldte bakkeøer. Selve isranden i området er præget af den markante overgang mellem de to landskabstyper med randmorænebakker og tunneldale. Randmorænerne er aflejret ved isranden af materiale der blev ført med isen. De ses i Gødding Skov samt ved Randbøl og Rodal. På lændeprofilet for regionplanlinien ses isranden tydeligt ved st , som er det sted hvor linieføringen

80 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 77 møder Gødding Skov. Randmorænen består af usorteret materiale, det vil sige alt fra findelt ler til store sten og klippeblokke. Bundmoræne Dødishuller Tunneldale og sidedale Bundmorænelandskabet er let kuperet, og de typiske niveauer i linieføringerne er på m.o.h. Bundmoræneaflejringerne i området består af sandblandet ler. I moræneplateauet er der flere afløbsløse lavninger med tørvedannelse, opstået som dødishuller, f.eks. Møgelmose og Stakkelsmose. Mest markant i morænelandskabet er de dybt nedskårne tunneldale og sidedale skabt af postglaciale vandløb. Vejle ådal er en ca. 25 m nedskåret tunneldal med stejle sider. Tunneldalen er dannet af smeltevand under isen. Da smeltevandet var udsat for et enormt tryk, har tunneldalens bund et bølget længdeprofil. De laveste sektioner ses i dag som søer eller sumpområder i tunneldalenes bund. I dalens sider er der flere steder dannet sidedale ved erosion efter istiden. Katdal syd for Bredsten er f.eks. en lille, men markant sidedal til Vejle ådal. Sidedalens bund ligger ca m under det omgivende terræn, og siderne er meget stejle. Aflejringerne i tunnel- og sidedalene er smeltevandssand og -grus. Smeltevandssletten Flyvesand Lavbundsarealer Værdifulde landskaber Smeltevandet løb fra porte i gletscheren i et vidtforgrenet smeltevandssystem. Efterhånden opbyggede smeltevandet en slette vest for israndslinien med et svagt fald mod vest. Niveauet for smeltevandssletten er ca m.o.h. Smeltevandssletten består stort set udelukkende af sand. Deraf navnet hedesletten som betegnelse for den tidligere dominerende naturtype på smeltevandssletten. Inden vegetationen dækkede de sandede områder, førte vinden det mest finkornede sand med sig som flyvesand og aflejrede det som indlandsklitter. Efterhånden mindskede opvækst af træer sandflugten, som dog tog til igen under forsøg på hedeopdyrkning i 1700-tallet. Sandflugten er blevet betydelig dæmpet af plantning af nåletræsplantager i 1800-tallet. I undersøgelsesområdet er der registreret flyvesandsaflejringer flere steder langs Vejle ådal samt på smeltevandssletten. Der er lavbundsarealer langs Vejle Å samt i alle dødishullerne, f.eks. Grøftemose, Stakkelsmose, Møgelmose og i et mindre område ved Bredstenlund (kort 3. Ingen af disse er udpeget som potentielle vådområder i henhold til Vandmiljøplan II. Lavbundsarealerne er alle kortlagte som klasse IV og må derfor ikke betegnes som okkerpotentielle. Et 2-4 km bredt strøg langs Vejle Å er udpeget som værdifuldt landskab (se kort 2. Bortset fra den eksisterende Rute 28 og tre vindmøller vest for Bredstenlund, er der ingen større tekniske anlæg i undersøgelseskorridoren. Ca. 300 m fra vejen virker landskabet uforstyrret, og mulighederne for at opleve terrænformer og kulturlandskabselementer er gode.

81 78 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Kulturlandskabet Kulturlandskabet er behandlet i kapitel 11, men det skal nævnes at der er flere af kulturmiljøerne der er stærkt knyttet til landskabet, f.eks. kulturmiljøerne omkring Firehøje (Figur 9.1 og Ravning samt gravhøjen nord for Lille Lihme. Figur 9.1 Firehøje er en markant gruppe gravhøje placeret på et højdedrag som indgår i det værdifulde landskab og kulturmiljøet på kanten af Vejle ådal. Vejle ådal 9.3 Anlæggets virkning Ved Vejle ådal findes den væsentligste konflikt med et eventuelt vejanlæg. Ådalen har stor værdi som formmæssigt vidnesbyrd om landskabets dannelse. Store, nye anlægsarbejder, især i de endnu uberørte dele af Vejle ådal, vil forringe den forsknings- og undervisningsmæssige, såvel som den almindelige anskuelighedsmæssige værdi af dette landskab væsentligt. Anlægsarbejderne medfører en varig ændring af landskabet. Selv ved en dalbro i fuld længde vil den øverste del af de markante skrænter blive gennemgravede. Ådalens værdi som uforstyrret landskabselement bliver derved ødelagt, og mulighederne for at opleve landskabsdannelsen bliver forringet. En dalbro i fuld længde vil dog indebære følgende fordele: Dynamiske ændringer af åens forløb og eventuelle fremtidige naturgenopretningstiltag vil kunne foregå næsten ubegrænset Det vil være muligt at anlægge rekreative stier langs vandløbet uden at funktionen som faunapassage forringes, idet der er god plads til naturlig vegetation og skjul for dyrene.

82 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 79 Mellem ådalen og Bredsten I det bølgede bundmorænelandskab mellem Vejle ådal og Bredsten vurderes et vejanlæg ikke at udgøre et alvorligt indgreb. Kulturlandskabet vil dog blive påvirket, især ved den Sydlige Linie. En række lavbundsarealer med potentielle naturinteresser bliver gennemskåret. Syd for Bredsten ligger en lille, men markant slugt - Katdal. Rute 441 krydser den østligste del af Katdal, men forventes ikke at blive synlig fra dalens bund på grund af en nåletræsplantage i slugtens østlige del. Generelt Uanset valg af linieføring vil der blive skabt et stort jordoverskud ved anlæg af motortrafikvejen. Det er tanken at så stor en del af jorden som muligt deponeres i gamle grusgrave. Hvor dette ikke er muligt, vil der blive opbygget kunstige bakker, der må indplaceres så de forstyrrer landskabsbilledet mindst muligt. Udbygningsløsningen Udbygning af det eksisterende tracé til motortrafikvej vil være den mest skånsomme løsning overfor indgreb i det åbne land. Denne løsning opfylder også Skov- og Naturstyrelsens generelle retningslinier om at samle de tekniske anlæg i eksisterende trafikkorridorer. Hvis dæmningen over Vejle Å bliver udvidet, vil det betyde en forstærket fysisk barriere og en udvidelse af et fremmedelement i landskabet. Hvis dæmningen derimod bliver fjernet, og der bygges en ny bro, vil det være en væsentlig bedre og mere fremtidssikret løsning i forhold til i dag. Udbygningsløsningen gennemskærer i alt 380 m lavbundsareal (4 områder. Regionplanlinien Regionplanlinien indebærer at der placeres et vejanlæg tæt på den gamle landevej. Herved samles de tekniske anlæg, og nye indgreb i det åbne land begrænses. Mellem de to vejanlæg bliver der en zone som vil være domineret af trafikkens påvirkninger. Ved Regionplanlinien bygges en ny bro over Vejle ådal. Umiddelbart syd for den eksisterende dæmning. På begge sider af ådalen vil der blive udbygget dæmninger, som indsnævrer ådalen. Det landskabeligt optimale vil være at bygge en dalbro i fuld længde. Hvis den eksisterende dæmning og landevej samtidig bliver fjernet, og det tidligere vejareal bliver tilplantet med skov, vil det være en markant forbedring i forhold til i dag. Regionplanlinien gennemskærer i alt 425 m lavbundsareal (5 områder. Sydlig Linie Hvis den Sydlige Linie vælges, vil det betyde at hidtil uforstyrrede landskaber bliver inddraget til vejformål. Sydlig Linie vil indebære at der etableres en helt ny barriere over Vejle ådal. En bro over Vejle ådal i Sydlig Linie vil være mere

83 80 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten synlig, idet vejanlægget ikke vil blive placeret ved et knæk i ådalen nær den eksisterende træklædte dæmning som det er tilfældet ved Regionplanliniens krydsning. Den sydlige linie vil dog krydse ådalen i en ret vinkel, hvilket er positivt for landskabet. Det Sydlig Linie kommer tæt på markante elementer i det værdifulde landskab, f.eks. højdedraget med Firehøje der er udpeget som kulturmiljø. Fra Firehøje vil vejen være meget dominerende, såvel visuelt som støjmæssigt. Den Sydlige Linie berører også gravhøjen ved Lille Lihme og skærer gennem udskiftningsmønsteret og kulturmiljøet ved Ravning. Sydlig Linie krydser desuden i alt 645 m med lavbundsareal bl.a. ved Lille Lihme Østermark. Anlæg af vejen her vil begrænse muligheden for at eventuel, fremtidig vandstandshævning kan finde sted. Samlet vurdering Udbygningsløsningen er det mindste indgreb i landskabet, og hvis den eksisterende dæmning over Vejle ådal bliver erstattet af en ny bro, vil den lokalt være en forbedring i forhold til i dag. Regionplanlinien vil være et stort indgreb i Vejle ådal. Hvis den eksisterende vej og dæmning fjernes, vil Regionplanlinien derimod være en lokal forbedring på linie med Udbygningslinien. Sydlig Linie vurderes at være det største og mest alvorlige indgreb i landskabet, især i Vejle ådal, ved Firehøje (Figur 9.2, ved gravhøjen ved Lille Lihme samt ved Store Lihme og Ravning. Figur 9.2 Udsigt fra Firehøje mod Gødding Skov. Linieføringen for Den Sydlige Linie ligger mellem udsigtspunktet og skoven.

84 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Afværgeforanstaltninger Den væsentligste afværgeforanstaltning vil være at fjerne den eksisterende dæmning over Vejle ådal og bygge en ny bro. Dette tiltag ville være optimalt ved Udbygningsløsningen og Regionplanlinien. Af andre afværgeforanstaltninger kan nævnes: Skånsom krydsning af ådalen med begrænsede afgravninger og påfyldninger i dalsiden Retablering af den naturlige vegetation langs traceet samt i det eksisterende vejtracé hvis den gamle vej fjernes Ingen midlertidig eller permanent grundvandssænkning Deponering af jordoverskuddet hvor det er muligt som fyld i gamle grusgrave, eller alternativt som kunstige bakker/landskabsformer der placeres hvor det naturlige landskab i forvejen er præget af tekniske anlæg. Den foreslåede placering af jorddepoterne fremgår af kapitel 18.

85 82 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 10 Flora, fauna og spredningsbiologi Feltundersøgelser 10.1 Metode Feltundersøgelserne er gennemført i den ca. 1 km brede undersøgelseskorridor. Feltarbejdet startede i september 1997 og er suppleret med undersøgelse af natur og landskab i maj 2000 samt paddeundersøgelse af Møgelmose og en række andre vandhuller i maj Feltundersøgelserne har koncentreret sig om lokaliteter, der er angivet som skov, plantage, mose, eng, vandløb, sø eller vandhul på nyeste 4-cm kort samt markante natur- og kulturlandskaber. Enkelte lokaliteter, eksempelvis granplantager uden bundvegetation, juletræsbeplantninger, jorddiger og brakmarker, er dog kun registreret, men ikke undersøgt nøjere. Undersøgelserne af flora og fauna er naturligvis ikke fuldstændigt udtømmende idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode end omfanget af en VVM-procedure normalt omfatter. Det kan derfor ikke udelukkes at plante- og dyrearter kan være til stede selvom de ikke er registreret i forbindelse med feltarbejdet. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Beskrivelse af de store naturområders vegetation og dyreliv Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold. De undersøgte lokaliteter er vist på kort 2. Numrene henviser til lokalitetsskemaerne bagerst i denne rapport. Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende kilder: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Botaniske lokalitetsregistre, naturskovs- og 3-registreringer Fuglelokalitetsregistre Vildtudbytte statistikker Registreringer af trafikdræbte dyr Oplysninger fra Statsskovdistriktets vildtkonsulent Indrapporteringer af fund af sjældne arter til Vejle Amts hjemmeside

86 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 83 Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer Eksisterende forhold Gødding Skov og Lille Gødding Skov Gødding Skov (lok. 5-4 og 6-1 er et biologisk kerneområde med stor biologisk og økologisk diversitet. Gødding Skov har direkte forbindelse til Ramsherred, Mølleholm og Dyrehaven ved Engelsholm samt naturområderne langs Vejle Å og Engelsholm Sø. Gødding Skov er overvejende nåleskov, men rummer også løvtræsområder med bøg samt mindre egekrat. Hovedparten af skoven er plantet i Vegetation Lille Gødding Skov (lok. 6-3 er en gammel bøgeskov, men der findes også nåletræer i skoven, bl.a. en del store, gamle alm. ædelgran. Disse er dog hærget af stormfald efter orkanen den. 3. december Bl.a. er "Den Store Gran", plantet 1790, væltet. Men generelt er de blandede bevoksninger, der drives med plukhugst, mindre hærgede end de øvrige nåletræsbevoksninger i området. På ådalsskrænten mod Vejle Å findes skræntskov med speciel bundvegetation. Figur 10.1 Den væltede store gran i Lille Gødding Skov. Skovene er udpeget som særligt værdifulde naturområder i naturplanerne for Egtved Kommune, og bevoksningerne i Lille Gødding Skov beskrives som artsrige plukhugstbevoksninger af meget stor naturmæssig værdi (Randbøl Skovdistrikt Lille Gødding Skov er på begge sider af ådalen udpeget som særligt værdifuldt naturområde, bl.a. på grund af forekomsten af orkideen skov-hullæbe samt svampene stinkende foldtrøffel og papil-vokshat. Dyreliv Der er kronvildtbestande i området omkring Åst Skov, ved Billund Lufthavn, i Frederikshåb Plantage og på Randbøl Hede. Der er ingen fast bestand af kron-

87 84 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten vildt i selve Gødding Skov, men der ses ofte omstrejfende dyr. Kronvildtbestanden i Østjylland vurderes at være i fremgang. Trafikdræbte dyr Den eksisterende vej virker som en kraftig barriere mellem Gødding Skov og Lille Gødding Skov. Ifølge Falcks registreringer bliver der hvert år trafikdræbt råvildt, grævlinger og ræve ved Rute 28's krydsning af Gødding Skov og Vejle ådal. Området er udpeget som "sort plet" for vildtet med særlig mange trafikdræbte grævlinger og rådyr (Salvig m.fl Vejle ådal Vejle Å (lok. 6-2 har gennem tiden været påvirket af opstemninger og reguleringer i forbindelse med møller og dambrugsdrift. Alligevel er området et af de mest værdifulde naturområder i korridoren. Åen løber i en relativt smal, dybt nedskåret dal med talrige sidedale. Åen og ådalen har stor landskabsøkologisk betydning som en af de vigtigste spredningsveje i området. Dyreliv Nuværende barriere Vejle ådal er udpeget som særligt værdifuldt naturområde og som regional spredningskorridor. Området er af stor vildtbiologisk værdi med betydelige forekomster af rådyr, ræv, grævling, hare, egern og mårdyr. Vejle ådal er desuden udpeget som interesseområde for odder. Odderen er i 1996 registreret ved Vejle Å's øvre løb. Ådalen er endvidere levested for isfugl, bjergvipstjert og vandstær. Den nuværende landevej (Rute 28 er ført over Vejle ådalen på en høj dæmning med stejle skråninger. Vandløbet er ført gennem dæmningen i en betonunderføring uden banketter. Underføringen er så stor at den ikke hindrer visse vandløbstilknyttede fugle (f.eks. fiskehejre i at flyve gennem underføringen. Alligevel udgør dæmningen en markant barriere for mange arter bl.a. odder. Figur 10.2 Græsset sandskæg en karakterplante for flyvesand.

88 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 85 Vegetation Langs åen er der sumpskov bestående af rød-el og næringsrig hængesæk domineret af star-arter. Af plantearter kan nævnes den indførte gul abeblomst som er forvildet på dette ene sted i Danmark. Langs åen findes partier med græssede, artsrige enge, og på ådalsskrænterne findes partier med typisk overdrevsvegetation. Ovenfor ådalsskrænten findes mindre partier med sandmarksvegetation domineret af gyvel, sandstar og sandskæg. Naturgenopretningsområde ved Lille Lihme Østermark Området er i dag et ekstensivt udnyttet landbrugsområde med flere småbiotoper, vandhuller og mindre moseområder. Området har engang været et stort sammenhængende lavbundsareal, og jordbunden består overvejende af ferskvandstørv. De undersøgte lokaliteter (lok. 6-6, 6-7, 6-10, 6-11, 6-14, 6-15, 6-16 har en relativt artsrig og varieret kærvegetation med forskellige vand- og sumpplanter. Spredningen af vildtet foregår på kryds og tværs af området. Landskabet virker uforstyrret, idet nåletræsplantager skærmer for synsindtryk og i nogen grad for støj fra den eksisterende Rute 28. Området er i naturplanen for Egtved Kommune angivet som område udlagt til ny natur. Vandhuller og småsøer repræsenterer levesteder for truede dyrearter, især padder. Tætheden af vandhuller har betydning for spredningsmulighederne for disse dyr. Ifølge oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening er der fundet spidssnudet frø i Stakkelsmose (lok Møgelmose Møgelmose (lok. 7-1 er det største naturområde i korridorens østlige del. Da der ikke findes andre større naturområder i nærheden, har mosen stor betydning som levested og spredningslokalitet for den vilde flora og fauna i området. Tidligere har Møgelmose været et fattigkær, og enkelte, mindre partier har stadig typisk tørvemosevegetation med tranebær, kragefod og tørvemosser. Hovedparten af mosen består i dag af græssede enge med næringspræget vegetation. Møgelmose er en gammel naturlokalitet som har formået at bestå på trods af opdyrkning og afvanding. Spidssnudet frø er tidligere fundet i Møgelmose. Kirkemose og Katdal Kirkemose (lok VB-7 er en tæt tilgroet og meget næringsstofpåvirket mose. Området domineres helt af grå-pil, er stort set uden bundvegetation og præges af varierende vandstand. Kirkemose har via levende hegn og braklagte arealer økologisk forbindelse til Katdal, som er tilgroet med blandet skov. Terrænet er markant, og der er blandet løvtræbevoksning på skrænterne. Stormfaldet fra orkanen i 1999 har afsløret terrænformerne. I den østlige ende af Katdal findes et lille vandløb med kraftigt fald. Delstrækninger af vandløbet er rørlagt. Den blandede løvskov har et meget frodigt præg med bregner som bundvegetation. Den nordøstlige ende af dalen er tilplantet med juletræer.

89 86 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Odder Birkemus Padder Flagermus Figur 10.3 Skoven i bunden af Katdal har et frodigt præg. Strengt beskyttede dyrearter omfattet af EF-habitatdirektivet Området omkring Vejle Å er i Miljø- og Energiministeriets forvaltningsplan for odder udpeget som interesseområde for denne art (Skov- og Naturstyrelsen Odder blev som det eneste sted i Vejle Amt registreret i Vejle ådal nord for Randbøldal i Odderbestanden anses for at være stigende på landsplan (Skov- og Naturstyrelsen Birkemusen lever i forskellige naturtyper med tæt bundvegetation og høj fugtighed. Birkemusen stiller ikke krav om bestemte arter af vedplanter, men trives fint med mange urter og et rigt insektliv. Birkemusen er kendt for skovområderne omkring Vejle bl.a. i Grejsdalen. Det kan ikke udelukkes at den også findes i Vejle ådal. Artens udbredelse, bestandsstørrelse og bevaringsstatus er utilstrækkelig kendt (DMU Området rummer mange vandhuller specielt omkring Lille Lihme Østermark og Ny Nørup. Flere af disse kan fungere som ynglebiotoper for padder. Både spidssnudet frø, butsnudet frø og skrubtudse betegnes som vidt udbredt i området (Fog Spidssnudet frø er omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4. Af øvrige strengt beskyttede padder, som ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU 2000 muligvis forekommer i området, kan nævnes stor vandsalamander og grøn frø. Fælles for paddearterne gælder at de er afhængige af vandhuller med nogenlunde vandkvalitet og soleksponeret vandflade, men uden fisk som vil æde paddeyngelen. Ifølge en indledende kortlægning af flagermus udført af Hans Baagøe, Zoologisk Museum (Baagøe 2001, er de arter der er nævnt i tabel 10.1, registreret som ynglende i området. Derudover kan også de sjældne arter Frynseflagermus og Brandts flagermus optræde med spredt forekomst.

90 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 87 Tabel 10.1 Følgende arter af flagermus, der alle er omfattet af EF- Habitatdirektivet bilag 4, er kendt for området (Baagøe Art Habitatkrav Bestandsstørrelse Bevaringsstatus Troldflagermus I parklignende landskaber, langs vandløb, ved skovbryn, men ofte langt fra huse. Troldflagermus har et af sine få udbredelsesområder i Midtjylland, men enkelte individer er observeret omkring Vejle. Ukendt Dværgflagermus Almindelig i huse og byer, kan findes i mange typer af landskaber. Almindelig i den østlige del af landet. Gunstig Langøret flagermus Omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. En stationær art med mange små bestande Gunstig Sydflagermus Yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning Den hyppigste af alle flagermusarterne. Stærkt favporiseret af menneskets påvirkning I kraftig spredning gennem de sidste 100 år Brunflagermus Yngler i hule træer. Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter Ukendt Ukendt Vandflagermus Ved søer og åer med rigelig insektproduktion, men også mellem træer, langs skovkanter m.v. Kendes bl.a. fra Silkeborg. Vidt udbredt og almindelig i DK. Gunstig Damflagermus Om vinteren i kalkgruber, om sommeren i fugtige områder med træer, f.eks. enge og vandløb. Sjælden og kun kendt fra Midtjylland, med en enkelt strejfer omkring Vejle Ukendt Krybdyr Fisk Markfirben findes i området (Fog Firben trives fortrinsvis i områder hvor de kan veksle mellem solbeskinnede/varme og kølige/fugtige steder f.eks. skovbryn, overdrev med spredte krat, diger, skrænter, jernbaneskråninger e.lign. Bæklampret er en primitiv fiskeart som hører til rundmundene. Bæklampretten findes udbredt i mange vandløb i Vejle Amt, således også selve Vejle Å. Arten gyder på grusbanker i bække og åers øvre løb. Efter klækningen driver larverne nedstrøms hvor de lever neddykket i bundsedimentet. Bæklampretten foretrækker vandløb med lav vanddybde, lav vandhastighed, lav sedimenttransport. Bæklampret er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag 2.

91 88 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Lille Gødding Skov Vejle Å 10.3 Anlæggets virkning Udbygningsløsningen Et nyt vejanlæg i det eksisterende tracé vil være det mest skånsomme for naturområderne. Udbygningsløsningen vil forstærke barrierevirkningen gennem Gødding Skov på grund af bredere anlæg, mere trafik og højere hastigheder. Den eksisterende ådalskrydsning virker som en alvorlig barriere for dyr og planter, idet den består af en høj dæmning hvor selve åen løber igennem en smal betonunderføring uden banketter. I det tilfælde at den eksisterende vej udbygges ved at øge bredden på dæmningen, vil det medføre en forværring af den nuværende barriere, idet underføringen bliver endnu længere og mørkere. Denne barrierevirkning kan begrænses hvis der gennempresses faunarør ved dalens plateau på begge sider af vandløbet, og hvis den eksisterende underføring samtidig forsynes med banketter. Den optimale løsning vil være at erstatte dæmningen med en dalbro. Minimumsbredden på underføringen skal være minimum 12 m og højden min. 10 m i det tilfælde hvor anlægget er ca. 50 m bredt. Herved kan spredning af de fleste arter tilgodeses. Skov ved Ny Nørup Linieføringen gennemskærer en privat skov vest for Ny Nørup. Skoven bestod primært af gran, men er kraftig påvirket af stormfald fra orkanen den 3. december I skovens sydlige del passerer linieføringen tæt forbi et vandhul vest for Moselund. Vandhullet (lok. 6-9 er en gravet andedam i et tidligere fattigkær med tørvemosser og klokkelyng. Det vil formodentlig blive påvirket fordi vejen ligger i afgravning. Herefter er virkningerne de samme som beskrevet for Regionplanlinien. Regionplanlinien Anlæg af en ny vej i regionplanlinien vil forstærke barrierevirkningen af den eksisterende Rute 28 gennem Gødding Skov. Lille Gødding Skov Vejle ådal Forlægning af Rute 28 til Regionplanlinien vil ødelægge værdifulde naturområder i Lille Gødding Skov. Anlæg af vejen her vil betyde at der skal ryddes skov. Herved forsvinder stabile, økologiske betingelser for skovbundens vegetation og dyreliv når områdets lysstilles, næringsstoffer frigives, vindpåvirkning øges, og grundvandsspejlet stiger. Derved kan specielt de rødlistede svampearter forsvinde. Regionplanlinien vil betyde at der bliver endnu en barriere for skovens dyr og planter, hvis Rute 28 mellem Førstballevej og Hærvejen ikke fjernes. Regionplanlinien vil passere Veje ådal på en dalbro tæt på det eksisterende vejtracé. Fra et naturmæssigt synspunkt vil det være optimalt at fjerne den eksisterende dæmning. Det anbefales at dæmningen og den eksisterende vej fjernes mellem de to tilslutninger af Gødding Møllevej. Herved kan den sammenhængende natur i ådalen genoprettes. Hvis den eksisterende vej og dæmning bevares skal der som minimum gennempresses faunarør og etableres banketter langs begge sider af åen.

92 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 89 Barrierevirkningen af Gødding Møllevej vurderes at være af mindre betydning, idet den følger landskabets konturer, og trafikbelastningen er lille. Ny natur ved Lille Lihme Østermark Mose og vandhul ved Ny Nørup Møgelmose Regionplanlinien vil gennemskære den nordlige del af området ved Lille Lihme Østermark. Dette område er et tidligere moseareal der er opsplittet i flere småbiotoper. Området er udlagt til ny natur. Anlæg af den nye vej vil dog ikke forhindre at der skabes en mere sammenhængende natur ved at arealerne braklægges. Anlæg af faunapassager vil begrænse barrierevirkningen. Linieføringen vil tangere den sydlige udkant at et lille, næringsstofbelastet og tilgroet moseareal syd for Ny Nørup (lok Linieføringen vil også berøre et vandhul ved Nyholm (lok Vandhullet skønnes at være mindre egnet som ynglelokalitet for padder pga. stærk næringsstofbelastning. Vandhullet bliver formodentlig påvirket fordi vejen ligger i afgravning. Et vejanlæg gennem Møgelmose (lok. 7-1 vil medføre fragmentering af naturområdet. Fragmentering vil forringe områdets kvalitet og kan eventuel medføre problemer med trafikdræbte dyr, idet en del arter stadig vil benytte de resterende områder. Ved eventuel grundvandssænkning kan der ske irreversible forandringer i mosen. Tørven vil omsættes og næringsstoffer frigøres hvilket vil medføre at de sidste rester af næringsfattig mosevegetation kan forsvinde. Det forventes ikke at der vil være behov for at sænke i grundvandet i Møgelmose da vejen vil ligge på en dæmning. De centrale dele af kæret vil blive friholdt af vejanlægget. Det anbefales at der ikke ledes vejvand ud i mosen syd for vejanlægget for at begrænse påvirkningen. Den nye vejdæmning vil virke som et dige. Herved kan det undgås at renset vejvand, der ledes ud i mosen nord for vejanlægget, kan påvirke fattigkærvegetation og dyreliv i mosens centrale og sydlige del. Vejanlægget vil afskære mosens nordlige del som vil bliver isoleret fra mosen såvel hydraulisk som økologisk. Det vurderes at vejanlægget ikke vil påvirke vandhuller som er ynglested for spidssnudet frø. De to vandhuller i mosens nordlige del der bliver berørt, er ikke ynglested for denne art. Vandhullerne er måske fysisk egnede, men på grund af udledning af urenset spildevand/gylle fra en ejendom er vandkvaliteten meget ringe. Mosens nordlige del er stærkt næringsstofbelastet, og vandhullerne er fyldt med trådalger.

93 90 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Dybdalbakke/ Katdal Vandhul ved Bredstenlund Gødding Skov Vejle ådal Figur 10.4 Møgelmoses nordlige del hvor den gennemskæres af Regionplanlinien. Vejanlægget vil gennemskære den nordlige del af dalpartiet ved Dybdal bakke (lok. vb-7 hvor vegetationen primært består af juletræsbeplantninger. Der vil formodentlig blive afledt vejvand til vandløbet Kjeldkær Bæk som udspringer i dette område og er rørlagt på den strækning der bliver direkte berørt af motortrafikvejen. I forbindelse med tilslutningsanlægget ved Bredsten vil et vandhul ved motellet formodentlig blive afvandet. Vandhullet (lok. vb-8 er lavvandet og helt lysåbent og burde være velegnet som paddelokalitet, men der var ingen padder ved besigtigelsen på grund af næringsstofbelastnig. Den nye vej vil ligge i afgravning og passere tæt forbi vandhullet som formodentlig vil forsvinde. Hvis der vælges en løsning hvor der ikke laves et tilslutningsanlæg syd for Bredsten, vil vandhullet blive friholdt. Sydlig Linie Linieføringen vil påvirke skovbrynet langs et skovområde vest for Møllemarkshus og danne en ny barriere for vildtet mellem denne del af Gødding Skov (lok. vb-1 og det åbne land nord for Firehøje (lok Der vil være en stor risiko for at der trafikdræbes vildt der færdes mellem Gødding Skov, Randbølgård Plantage og Frederikshåb Plantage. Den del af Vejle ådal, som lokalt betegnes Hjortedalen, rummer væsentlige kvaliteter som vil blive forstyrrede af et nyt vejanlæg i en sydlig linieføring. Bortset fra det eksisterende tracé for Rute 28 er ådalen og de tilhørende naturområder relativt uforstyrrede, og placering af et vejanlæg her vil få alvorlige konsekvenser for områdets natur, specielt på ådalsskrænterne hvor egeskov med typisk bundflora vil blive ødelagt.

94 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 91 Figur 10.5 Kambregne - en karakterplante for skræntskoven. En ny ådalskrydsning udføres som en 215 m lang dalbro der friholder åen og de vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. Indgreb i form af jordpåfyldninger og afgravninger i skræntskoven langs ådalens sider kan ikke undgås. Den gamle vejdæmning vil dog stadig udgøre en barriere, selvom barrierevirkning kan begrænses ved etablering af faunarør og banketter. Naturgenopretningsområde ved Lille Lihme Østermark Møgelmose Diger og hegn Dybdal bakke og Katdal Et vejanlæg syd om området ved Lille Lihme Østermark vil udgøre en barriere for vildtet og derved begrænse spredningen af arter mellem de områder der er udpeget som ny natur, og naturområderne omkring Rodal. Motortrafikvejen vil især udgøre en barriere for padderne der færdes mellem de mange vandhuller i området. Vejens barrierevirkning kan reduceres ved at etablere faunapassager for padder. Det Sydlig Linie vil ikke berøre Møgelmose direkte, men vil lægge en barriere syd for mosen. Herved bliver mosen økologisk isoleret mellem to vejanlæg. Etablering af en faunapassage kan til en vis grad afbøde denne virkning. Linieføringen vil gennemskære fire jorddiger med levende hegn som fungerer som ledelinier for faunaen gennem det åbne land nord for Ravning. Virkningerne for vandhullet ved motellet i Bredsten (lok. vb-8 og Dybdal bakke/katdal er de samme som beskrevet for Regionplanlinien. Kombinationsløsningerne Kombinationen af Sydlig Linie og Regionplanlinien vil tangere den sydlige udkant af Stakkelsmose som er levested for spidssnudet frø. Dette alternativ vil også påvirke et vandhul ved Svendborg Banke fordi vejen ligger i afgravning tæt forbi denne lokalitet.

95 92 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten De øvrige virkninger af kombinationsløsningerne er de samme som nævnt for Regionplanlinien og Sydlig Linie Afværgeforanstaltninger Følgende typer af afværgeforanstaltninger vil blive indarbejdet i projektet, afhængig af hvilken linieføring der vælges. Dalbro Faunabro Fælles underføring Banketter Faunarør Niveau B passager Hegn Passagetyper generelt En dalbro vil være tilknyttet vandløbspassage eller dalpassage og skal være så stor og åben, at landskabet føres ubrudt under broen, den eksisterende vegetation bevares, og alle dyr der lever i omgivelserne, kan bruge den. Bredden af overførte passager (faunabroer bør som minimum være m på det smalleste sted af hensyn til hjortevildt. Faunabroer vil sikre spredningen af de fleste dyrearter, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være tragtformet, og der skal være skjulende, gerne stedsegrøn, beplantning ud mod vejen. Langs svagt trafikerede veje vurderes en fælles underføring at kunne bidrage væsentligt til at mindske vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin og mårdyr. Passagen kan da bestå af en 1 m bred ekstra rabat uden fast belægning (dyresti langs begge sider af vejen. En fælles vej- og faunaunderføring er uhensigtsmæssig hvis der er tale om væsentlig trafik på vejen der føres under. Ved vandløbskrydsninger skal der anlægges banketter på begge sider af vandløbet. En banketbredde på 0,5 m vil opfylde kravene for de fleste mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin, odder, padder, bæver mindre mårdyr og mindre gnavere. Hvis vandstanden i vandløbet varierer meget kan banketterne udformes som flydebanketter der følger vandspejlet. Alle steder hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning anlægges faunarør. Rørene placeres med ca. 250 m mellemrum ved ledelinier, f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger. Der bør være et lag af sand eller lignende i bunden af røret. Rørenes diameter skal have en diameter på min. 0,5 m. Rørenes placering for de enkelte alternativer fremgår af Kort 1. De er således ikke nævnt for de enkelte linieføringer. Hvis den sydlige linie anlægges med et lavere længdeprofil vil det ikke være muligt at anlægge det faunarør der er vist mellem dalbroen og Rodalvej. Dette betyder en øget barrierevirkning idet motortrafikvejen vil ligge i afgravning over en længere strækning. Niveau B passager består af 1,5 m rør. For at optimere passagernes funktion for flere dyrearter f.eks. pindsvin, mårdyr, gnavere m.m. anlægges 1,5 m rør hvor særlige landskabsforhold taler for det. For eksempel i forbindelse med krydsende skovbryn, markskel, vandhuller og levende hegn. Der etableres ledehegn og ledebeplantning frem til faunapassagerne. Der hegnes omkring alle tilslutningsanlæg for at forhindre at vildtet forvilder sig derind.

96 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 93 Udbygningsløsningen Ved st etableres en faunabro. Faunabroen placeres i et område med bevoksning af nåletræ ved et skovbryn som kan fungere som ledelinier for vildtet. Ved Vejle Å vil den naturmæssigt optimale løsning være at erstatte dæmningen med en landskabsbro. Hvis dæmningen over ådalen opretholdes, bør den som minimum forsynes med 0,5 m banketter langs begge sider af vandløbet. Der bør også presses 1,5 m faunarør igennem højere oppe i terræn på begge sider af vandløbet. Ved st etableres en niveau B passage for at tilgodese mindre mobile dyrearter som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr og invertebrater. Ved st etableres en fælles underføring langs forlagt Rodalvej ved at lave ekstra bredde i underføringen. Ved st etableres yderligere en niveau B passage for at tilgodese mindre mobile dyrearter som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr og invertebrater. Fra krydsningen af Tørskindvej (ca. st følges Udbygningsløsningen og Regionplanlinien. Regionplanlinien For at tilgodese kronvildtets spredning på tværs af vejanlægget etableres en faunabro ved. st Broen vil blive etableret i et område med nåletræsbevoksninger og skovbryn der kan fungere som skjulesteder og ledelinier. Faunabroen skal krydse både den nye vej og den eksisterende landevej der ombygges til cykelsti. For at kompensere for indgrebet i skoven anbefales det at den nuværende Rute 28 fjernes på strækningen fra Hærvejen til Førstballevej. Herved undgås at der bliver to barrierer gennem skoven. Området der er præget af randzonevirkninger som f.eks. eutrofiering, saltpåvirkning og lyspåvirkning, vil herved blive mindre. Samtidig vil der være mulighed for at genplante med forskellige træarter og studere genindvandringen af skovbundsorganismer. Muld fra tracéet gennem Lille Gødding Skov kan flyttes og udlægges når de eksisterende veje er fjernet. Herved kan man fremme udviklingen af skovbund på de tidligere vejarealer. I st etableres en niveau B passage for at sikre gode spredningsmuligheder for ræv, grævling og pindsvin. Ved st etableres en fælles underføring til faunaen kombineret med adgangsvejen til et dambrug. Underføringen vil være passabel for lastbiler (dimensioner ca. 4,2 * 5 m. Selve vejen er en grus/jordvej med meget lidt trafik. Der opføres en landskabsbro med en længde på ca. 195 m over Vejle ådal. Den naturmæssigt optimale løsning vil være at den eksisterende dæmning over ådalen nedrives når broen er opført.

97 94 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Der placeres en 1,5 m underført faunapassage i st syd for fredskoven ved Ramsherred. Herved kan der sikres en bedre spredning af potedyr mellem fredskoven og det åbne land. Det anbefales at der graves to nye vandhuller som erstatning for det vandhul (lok der bliver berørt af vejanlægget. Ved st og anlægges faunarør/paddepassage evt. i accodræn. Faunarørerne ved Møgelmose lægges tættere end normalt af hensyn til padderne. Det anbefales at der opsættes paddehegn i forbindelse med disse passager. Ved passagen af Møgelmose skal der anlægges nye vandhuller til erstatning for dem der bliver berørt af vejanlægget. Derudover må der udpeges et nyt naturareal, svarende til størrelsen af det 3-areal der går tabt ved anlæg af vejen. Det anbefales at der etableres 2 nye vandhuller nord for vejen og 2 syd for vejen i min. 50 m afstand fra vejanlægget. Den endelige placering indenfor 3-området fastlægges efter aftale med amtets naturafdeling. Ved st etableres en niveau B passage. Hjortevildt (rådyr må krydse den nye vej i niveau. Det anbefales at etablere rumlestriber og opsætte skilte for at advare bilister om krydsende vildt. Der vil dog fortsat være en risiko for at der trafikdræbes råvildt. Sydlig Linie Ved st etableres en faunabro for at tilgodese spredningen af bl.a. kronvildt. Ved den eksisterende vej kan det, på baggrund af den forventede mindre og langsommere trafik, overvejes at etablere en faunapassage i niveau afmærket med skilte og rumlestriber. Hvis faunabroen først etableres efter at vejanlægget er åbnet kan det betyde at der vil være en øget risiko for trafikdræbt vildt og faunakollisionsuheld. Der bygges en ca. 215 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den eksisterende dæmning over ådalen opretholdes og vil stadig udgøre en barriere. Barrierevirkningen vil kunne formindskes ved etablering af banketter langs begge sider af vandløbet og gennempresning af rør der tillader passage af landlevende dyr højere oppe i terræn. På grund af at vejen gennembryder et levende hegn i nærheden af et vandhul anbefales en niveau B-passage ved st Der placeres en 1,5 m underført faunapassage (niveau B passage i st syd for Stakkelsmose. Dette giver spredningsmuligheder for flere arter og dermed mindre økologisk isolation af mosen. Syd for Møgelmose etableres en niveau B passage. Den afbrudte Østmarksvej fjernes helt hen til gårdene. Det anbefales at der laves passage for hjortevildt i niveau på strækningen syd om Møgelmose. Ved st etableres yderligere en niveau B passage for at afbøde virkningen af de mange afskårede levende hegn og diger.

98 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 95 Kombinationsløsninger I tilfælde af at kombinationsløsningerne vælges, vil placeringen af faunapassager være sammenfaldende med hhv. Regionplanlinien og Sydlig Linie fra krydsningen ved Tørskindvej ca. st Hvis vandhullet ved Svendborg Banke bliver ødelagt af kombinationen Sydlig Linie/Regionplanlinien, må det erstattes af to nye henholdsvis nord og syd for vejanlægget. Alle linieføringer Underføringen af den lille adgangsvej under Rute 441 laves så bred at den også kan fungere som faunapassage (dimensioner ca. 4,2*5 m. Der bør anlægges et erstatningsvandhul syd for tilslutningsanlægget som kompensation for det vandhul ved Bredstenlund (lok. vb-8 som forsvinder ved vejanlægget.

99 96 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 11 Kulturhistorie 11.1 Metode Områder der indeholder særlige kulturhistoriske værdier, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: Diverse nye og historiske kort Amtets fredningsplanlægning Oversigt over fredede, jordfaste fortidsminder Udskrifter fra Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC Egnsbeskrivelse i Trap Danmark Katalog over bygningsfredninger Registrering af dambrug udført af Egtved Museum Vejle Amts registreringer af kulturhistoriske beskyttelsesområder/kulturmiljøer Diverse andre publikationer Eksisterende forhold Kulturlandskabet Korridoren krydser et velbevaret kulturlandskab med gamle veje, bebyggelser, skove, moser og opdyrkede arealer. Udviklingen af kulturlandskabet er betinget af de naturgivne forhold: Israndslinien med de tilknyttede vejspor og gravhøje fra oldtiden Hedearealerne hvoraf opdyrkningen og tilplantningen påbegyndtes i slutningen af 1700 tallet Ådalen som blev udnyttet til mølledrift, tidlig industrialisering og siden dambrug Moræneplateauer med typiske agrare landsbyer med markerede ejendomsskel fra udskiftningen ca. år I tilknytning til undersøgelseskorridoren findes en lang række kulturhistoriske og arkæologiske interesser som er skitseret på kort 5.

100 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 97 Gravhøje Kulturhistoriske værdier Korridoren rummer et stort antal fredede gravhøje. Desuden findes flere overpløjede høje som ikke er fredede, men ligesom ved andre skjulte fortidsminder, f.eks. bopladser der findes under anlægsarbejdet, kan den arkæologiske udgravning forsinke og fordyre anlægget af vejen. Der har tidligere være flere gravhøje (f.eks. over 300 i selve Randbøl Sogn hvoraf størsteparten i dag er overpløjede eller fjernet i forbindelse med bebyggelse og vejanlæg. De fleste af højene stammer sandsynligvis fra enkeltgravskulturen, dvs. at højene er år ældre end bronzealder. Mange af højene er senere blevet udbygget/genanvendt i bronzealderen, og enkelte er blevet anvendt til gravpladser helt op til Vikingetiden. Den største koncentration af gravhøje findes i området omkring hærvejsstrøget mellem Gødding Skov og Randbøl. Firehøje Bopladser Stenrøser Hærvejen De mest karakteristiske høje er Firehøje som findes på en banke med hedevegetation. Her ligger fire store gravhøje på række hvilket virker meget smukt i landskabet og giver egnen en vis oldtidspræget karakter. Ifølge oplysninger fra DKC er der gjort flere fund af bopladser fra både yngre stenalder og førromersk jernalder i området omkring Bredstenlund. I den nordlige del af Gødding Skov ligger store arealer med hundredvis af små stenrøser/tuegrave. Røserne kan være gravhøje med stenlægninger fra oldtiden. Da skoven næsten er 200 år gammel og derfor har beskyttet området mod almindelig agerdyrkning i nyere tid, er det yderst sandsynligt at der også findes stenrøser i den sydlige del. Hærvejen eller rettere hærvejssporene blev af naturlige årsager lagt på højderyggen langs israndslinien. Sporene har skiftet gennem tiderne. Hærvejen strækker sig fra Limfjorden i nord og ned til Dannevirke i syd og dannede i mange hundrede år porten til Danmark fra det øvrige Europa og var en af de forbindelseslinier som bandt landet sammen til en nation. Udover Hærvejens økonomiske og krigsmæssige betydning har ruten også haft en kulturel rolle at spille. I middelalderen valfartede mange nordiske pilgrimme ad vejstrøgene til helligdommene i Tyskland. I den katolske tid i middelalderen skød kirker op langs hærvejen. Hvor Hærvejen gik, færdedes der mange mennesker. Det var derfor naturligt at placere gravhøje, runesten, sigtepunkter, helligsteder, broer og vadesteder, kirker og kroer der hvor de rejsende kom forbi. I slutningen af middelalderen begyndte Hærvejen at miste sin betydning. Detaljerede beskrivelser af Hærvejen som kulturspor findes hos Matthiessen (1930 og Lidegaard (1977. Hærvejsstrækningen fra Gødding Skov til Højgaard er udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b. I dag findes rester af Hærvejen enten som mere eller mindre udviskede spor i landskabet eller som mindre lokalveje. Korridoren krydser flere hærvejsspor, som udgøres af flere mere eller mindre tydelige vejspor (undertiden også moderne veje.

101 98 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Den Gamle Markedsplads Sten- og jorddiger Skovdiger Udskiftningsdiger Landsbyer Øst for Randbøl Kirke ligger et åbent område i Vejle ådal som betegnes Den Gamle Markedsplads. Pladsen ligger i tilknytning til Hærvejen og har været brugt som markedsplads indtil ca. år Jord- og stendiger stammer oftest fra de store jordudskiftninger i 1700 tallet og fortæller om tidligere tiders skel og ejerstrukturer. De er ofte karakteristiske elementer i landskabet og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 4, som beskrevet i kapitel 6.4. Nogle diger er tilknyttet skov- og plantageområderne - bl.a. de såkaldte planteskolediger som har været brugt til at beskytte de unge skovtræer mod vind og sandflugt. Desuden findes omkring de gamle skove skovforordningsdiger, som er lavet i forlængelse af Fredskovsforordningen for 1805 og har til formål at beskytte skoven mod græssende kreaturer og oldensvin. Hovedparten af planteskoledigerne i Gødding Skov er anlagt i starten af 1800-tallet og frem, da store dele af heden tilplantedes. Kultursporene i Gødding Skov omfatter bl.a. diger, alrender (spor efter dybdepløjning ved plantagens anlæggelse samt beboelses- og driftsbygninger tilhørende Randbøl Statsskovdistrikt. Området er udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b. Andre diger er ældre og stammer f.eks. fra udskiftningstiden Disse diger har været brugt til at markere ejendomsskel og til at holde kreaturer borte fra de dyrkede agre. Diger som markerer spor efter et stjerneudskiftningsmønster, findes omkring landsbyerne Store Lihme og Ravning. Siden 1950 er der forsvundet et stort antal diger og mindre markveje i udskiftningsmønstrene. Mindre adgangsveje fra landsbyerne til moserne er forsvundet efter at den traditionelle udnyttelse af moserne til f.eks. tørveskær og græsning er ophørt. Landsbyen Ravning med ejerlaug er udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b. Landsbyen er nævnt 1. gang i Jordene er stjerneudskiftet ca. 1785, og ejendomsskellene er markeret med diger, hegn og vejforløb. Stjernestrukturen er tydelig, men kan være vanskelig at opleve fra jorden. Udskiftningsmønstret er derfor meget følsomt overfor gennembrydning af hegn og omlægning af vejforløb. Gårdene i landsbyen er ikke flyttet ud på markerne ved udskiftningen. Bygningerne i landsbyen er opført i perioden ca af røde mursten og har fælles karakteristiske arkitekturtræk. Landsbyen og dens ejerlav har forskningsmæssige interesser, idet det indgår i en analyse af kulturlandskaber gennemført af Forskningscentret for Skov & Landskab (Højring & Caspersen Flere af områdets landsbyer er meget gamle. Store Lihme nævnes 1. gang 1306 og er udskiftet ca Lille Lihme nævnes 1. gang Bredstenlund er nævnt 1. gang i 1460 og udskiftet ca Kirker Randbøl Kirke ligger umiddelbart uden for korridoren som dog berører såvel kirkens 300 m beskyttelseszone og de af amtet udpegede kirkeomgivelser. På selve kirkegården ligger Kong Rans Høj, en stor fladtoppet gravhøj som er udpeget som nationalt fortidsminde (Wille-Jørgensen 1990.

102 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 99 Kroer Møller og opstemninger Langs Hærvejen fandtes tidligere de såkaldte hærvejskroer, heriblandt Møllemarkshus som stadig fungerer som traktørsted. Bygningerne nævnes at være sårbare overfor ændringer i arkitektur og omgivelser, og Møllemarkshus er derfor udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b. Vejle ådal har været påvirket af menneskets aktiviteter i årtusinder. Således har mindst 35 møller gennem tiden udnyttet vandkraften i Vejle Å-systemet. Gødding Mølle er en af de ældste kornmøller anlagt i 1400-tallet. Møllen er nævnt 1. gang De nuværende bygninger er opført i 1865, og møllen fungerer i dag som savværk og trælasthandel. Området er udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b. Engvandingsanlæg Plantager Andelstidens træk Figur 11.1 Mølledammen ved Gødding Mølle. Desværre er ingen af bygningerne bevaret i deres oprindelige tilstand. I bunden af Vejle ådal (Hjortedalen er der øst for Randbøl Kirke spor af engvandingsanlæg på en ca. 350 m strækning. Engvandingen er ophørt, men vandet løber stadig i den opstemmede kanal og udnyttes i dag i en vandturbine fra 1920'erne i Randbøldal. I Gødding Skov er der alrender som havde til formål at gennembryde det hårde, vandstandsende al-lag i jorden. Alrenderne er gravet ved håndkraft. De dybe render anvendtes ved brydning af heden med det formål at plante skov. Gødding Skov er plantet i 1809, mens de ældste plantninger i Lille Gødding Skov er foretaget i Korridoren rummer flere spor fra andelstiden 'erne, bl.a. friskoler, forsamlingshuse, missionshuse, valgmenighedskirker, brugsforeninger og andelsmejerier.

103 100 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Dambrug I Egtved Kommune ligger Danmarks største koncentration af dambrug, svarende til 10% af alle dambrug i landet. Egnsmuseet for Egtved Kommune har i perioden gennemført en registrering af alle dambrug i Vejle Amt. Dambrugene der kan blive berørt af vejanlægget (Gødding, Hammers og Ådal er registreret som typiske, men ikke specielt bevaringsværdige dambrug. Alle tre dambrug blev etableret i 1950'erne. Figur 11.2 Dambrug i bunden af Vejle ådal hvor den krydses af Sydlig Linie. Generelt Skjulte kulturspor 11.3 Anlæggets virkning En ny vej i et tidligere vejløst landskab vil medføre forringelser af kulturmiljøet. Forbedringer af eksisterende vej vil derfor være at foretrække af hensyn til kulturmiljøet, undtagen i områder hvor bebyggelsen ligger ved eller tæt på vejen. I anlægsfasen vil der være risiko for forstyrrelser af arkæologiske lag. Hidtil ukendte kulturspor der gemmer sig under jordoverfladen, kan dukke frem under anlægsarbejdet. Moserne er ofte steder hvor der gøres fund af enten tabte eller ofrede genstande. Ved en evt. sænkning af grundvandstanden kan kulturspor der ligger beskyttet i lavbundsarealernes tørvelag, blive ødelagt hvis tørven iltes og nedbrydes. Planterester og oldsager kan derfor blive ødelagt på kort tid. Det vurderes at der ikke bliver varige ændringer i grundvandsniveauet i forbindelse med vejprojektet, uanset hvilken linieføring der vælges. Regionplanens linieføring gennemskærer et område ved Bredstenlund hvor der er gjort fund af en boplads fra førromersk jernalder. Tilslutningsanlægget syd for Bredsten vil ligeledes berøre en jernalderboplads.

104 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 101 Hærvejen Gravhøje Alle alternativer krydser Hærvejen og berører kulturmiljøet omkring denne. Ved Udbygningsløsningen og Regionplanlinien vil der blive etableret et hankeanlæg ved Hærvejen. I det tilfælde at den Sydlige Linie vælges, vil det kræve omlægning af Hærvejen på en ca. 200 m strækning syd for Møllemarkshus. Hærvejen bliver her ført under den nye vej. Gravhøjene og deres omgivelser er sårbare overfor terrænændringer og dybdepløjninger. For visse landskabeligt særligt fremtrædende fortidsminder kan ændringer også i en større afstand end 100 m - medføre, at fortidsmindets sammenhæng med det omgivende landskab forringes i væsentlig grad. Udbygningsløsningen vil kræve fjernelse af en fredet gravhøj ved Gødding Kro i Gødding Skov. Højen er stærkt beskadiget og afgravet fra alle sider. Højen er kun fundet fredningsværdig fordi den ligger ved Hærvejen. Skov- og Naturstyrelsen har i brev af 5. september 2001 meddelt tilladelse til at højen kan fjernes i forbindelse med Udbygningsløsningen, dels på baggrund af højens ringe tilstand, og dels fordi det vil være det mest skånsomme overfor landskabelige og kulturhistoriske værdier at motortrafikvejen anlægges som udvidelse af den eksisterende vej. Regionplanens linieføring berører 100 m beskyttelseszonen for gravhøjen ved Gødding Kro i Gødding Skov. Figur 11.3 Gravhøj ved Lille Lihme hvor Sydlig Linie passerer indenfor 100 m zonen. Sydlig Linie berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj øst for Randbølgård Plantage ved tilslutningen til Rute 28. Den Sydlige Linie vil ligge nær Firehøje som er et værdifuldt fortidsminde. Den højklassede vej vil forstyrre den

105 102 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten oplevelsesmæssige værdi. Denne linie berører også 100 m beskyttelseszonen og passerer tæt (ca. 30 m forbi en markant beliggende gravhøj ved Lille Lihme. Sydlig Linie vil blive ført henover en overpløjet gravhøj øst for Rodalvej. Jorddiger Udskiftningsmønstre Afhængig af valg af linieføring vil udskiftningsmønstre omkring ejerlaugene ved Store Lihme og Ravning blive berørt. De beskyttede jorddiger der bliver berørt af de enkelte linieføringer, fremgår af kapitel 6.4 Vejanlægget vil medføre en gennembrydning af de fysiske spor af udstykningsmønstret i form af eksisterende mindre veje, diger og levende hegn. Regionplanlinien vil berøre den nordlige del af ejerlauget for landsbyerne Store Lihme og Ravning uden at berøre det udpegede kulturmiljø. Sydlig Linie gennemskærer ejerlauget for landsbyen Store Lihme og passerer tæt forbi bebyggelsen og påvirker indtrykket af en sluttet landsby med uudflyttede gårde. Sydlig Linie gennemskærer stjernudskiftningsmønsteret ved landsbyen Ravnings ejerlaug som er udpeget som kulturmiljø, idet stjerneudskiftningsmønstret her er markeret af bevarede hegn, diger og veje. Den Sydlige Linie vil medføre omlægninger af Ravningvej hvilket vil sløre det markante udskiftningsmønster. Endvidere vil den eksisterende markstruktur som markeres af diger og levende hegn, blive gennemskåret. Ødelæggelse af kulturhistorisk oplevelsesværdi Et vejanlæg vil virke stærkt skæmmende tæt på de karakteristiske og fredede fortidsminder. En moderne vej i et nyt trace vil ødelægge oplevelsen og være til støjmæssig gene for oplevelsen af dette relativt uforstyrrede oltidslandskab. Eksempelvis påvirker Sydlig Linie udsigten fra Firehøje, den gamle markedsplads og gravhøjen ved Lille Lihme som alle er kulturmiljøer hvis værdier i væsentlig grad er knyttet til en landskabelig sammenhæng og funktion Afværgeforanstaltninger Kulturspor der ødelægges i forbindelse med anlæg af en vej, kan ikke genskabes. En genskabelse af kultursporet kan aldrig blive autentisk og opnå samme kulturhistoriske værdi som det tabte. En kunstig genskabelse af kultursporet kan dog have rekreativ eller visuel interesse. I forbindelse med Udbygningsløsningen er det et vilkår at der foretages en arkæologisk undersøgelse af gravhøjen inden anlægsarbejdet påbegyndes. Forud for anlægsarbejderne skal der gennemføres en arkæologisk undersøgelse af arbejdsbæltet jf. Museumslovens 26. Eventuelle fund gjort under anlægsfasen skal indberettes til rigsantikvaren eller til det lokale museum. Anlægsfasen må stilles i bero mens eventuelle udgravninger finder sted.

106 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Friluftsliv 12.1 Metode De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang, oplevelser og friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af observationer i felten samt følgende materiale: Amtets regionplan og fredningsplaner Kortlægning og feltbesigtigelse af naturområder Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere Informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere. Seværdigheder Stier Skove 12.2 Eksisterende forhold I undersøgelseskorridoren findes en række seværdigheder og udflugtsområder. Disse omfatter bl.a. Firehøje med (fire meget store gravhøje på en hede, Lille Gødding Skov, Vejle Å og skovlegepladsen. Derudover er der rig mulighed for naturoplevelser i et relativt uforstyrret landskab i korridoren. Egnen omkring Vejle ådal og Gødding Skov er udpeget som friluftsområder (Vejle Amt Lokalvejen langs Hærvejen danner grundlaget for store dele af den nationale vandrerute og cykelrute der kaldes hærvejsruten. Formentlig den mest velorganiserede og smukkeste rute i Danmark. Vandreruten følger på flere strækninger cykelruten. Hærvejscykelruten krydser undersøgelseskorridoren i Gødding Skov vest for Vejle Å. Den er en af i alt 10 nationale cykelruter og derfor skiltet med cykelrutenummer. Det regionale rekreative stinet berøres af korridoren flere steder. Skovene i korridoren udnyttes til friluftsliv. Dette gælder især Gødding Skov og Lille Gødding Skov, som ifølge Koch (1980 har besøgstimer pr. ha årligt. Den rekreative udnyttelse af statsskovene har været stigende siden 1980 og det er derfor sandsynligt at antallet er højere i dag. Lille Gødding Skov rummede tidligere Jyllands største nåletræ (den store gran som væltede under orkanen i Randbølgård Plantage benyttes til orienteringsløb af flere klubber.

107 104 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Skovlegeplads Vandløb Primitive overnatningsmuligheder Ved Rute 28 i Lille Gødding Skov øst for Vejle Å findes en rasteplads med borde og bænke samt en skovlegeplads. I forbindelse med skovlejeplads og rasteplads er en lille hestegræsset fold ned mod Vejle Å. Folden må gerne krydses. I skoven findes tydelige spor af rekreativ udnyttelse i form af trampestier. Der er anlagt trapper og gangstier på skrænterne og langs åen som kan krydses på en stibro. Vandløbene i korridoren er gode ørredvandløb. Ved besigtigelsen i forbindelse med feltarbejdet observeredes mange fisk i Vejle Å, dog primært regnbueørreder som er undsluppet fra dambrug. Strækningen af Vejle Å opstrøms Gødding Mølle er forbeholdt medlemmer af lokale sportsfiskerforeninger, hvorimod strækningen nedstrøms Gødding Mølle er åben for alle mod køb af fiskekort (Vejle Amt For cyklister og vandrere er der mulighed for overnatning på primitive telt- og naturlejrpladser ved Møllemarkshus samt ved ungdomsskolen i den vestlige udkant af Vandel (Friluftsrådet Egentlige campingpladser findes i Billund og Randbøldal. Ved Møllemarkshus findes også traktørsted, rasteplads med bålplads og legeplads. Figur 12.1 Møllemarkshus, en tidligere hærvejskro, er udpeget som kulturmiljø og fungerer i dag som traktørsted med primitiv overnatningsplads Anlæggets virkning Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier: Forringede adgangsforhold Støj- og lyspåvirkning Ødelæggelse af rekreative faciliteter

108 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 105 Forringelse af naturkvalitet. Adgangsforhold Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel gennem det åbne land kan blive besværliggjort, hvis vejen anlægges. Mindre veje lukkes, og passage af selve vejanlægget er ikke muligt, medmindre der laves særlige stiunderføringer. Alle alternativer krydser den rekreative stirute ved hærvejen, som dog vil bliver opretholdt uanset hvilket alternativ der vælges. Ved underføring af hærvejen i forbindelse med Sydlig Linie kan cykel- og vandreruten blive mindre attraktiv end hvis den var ført over motortrafikvejen. I det tilfælde at Regionplanlinien vælges, vil adgangen til det rekreative stisystem såvel øst som vest for Vejle Å bliver delvis afskåret, og den nuværende rasteplads ved Rute 28 vil blive nedlagt. En del mindre adgangsveje i det åbne land vil blive lukket. Hvis Regionplanlinen vælges vil i alt 5 mindre veje blive lukket. Hvis Sydlig Linie vælges, vil 4 mindre adgangsveje blive lukket. Dette vil betyde omveje for lokale cyklister og gående. Den eksisterende vej mellem Bredsten og Vandel gennem Ny Nørup vil blive aflastet for trafik til glæde for cyklister og gående. Støjpåvirkning Stilhed beskrives ofte som en af de væsentligste kvaliteter, befolkningen ønsker at opleve i naturen. Naturens lyde accepteres og opfattes ikke som generende i forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt af trafik. Trafikstøj fra vejanlæg er en vedvarende støj, som ofte forbindes med noget ubehageligt, eksempelvis fare, forurening og stress (Jensen Et eventuelt nyt vejanlæg vil give en støjpåvirkning og dermed forringet rekreativ værdi af naturområder f.eks. i Vejle ådal der hidtil har været relativt uforstyrrede. Både Regionplanlinien og Sydlig Linie vil forstærke støjpåvirkningen af naturlejrpladsen og traktørstedet ved Møllemarkshus. Den Sydlige Linie vil betyde at Møllemarkshus kommer til at ligge mellem to vejanlæg, hvilket må opfattes som en forringelse. Rekreative faciliteter Naturkvalitet Regionplanlinien vil ødelægge skovlegepladsen og andre rekreative faciliteter øst for Vejle Å. Som beskrevet i kapitel 10 vil anlægget få en række negative virkninger på naturen langs linieføringen, f.eks. i form af færre og mere fragmenterede naturområder, mindre vildt eller ensformig, næringspåvirket vegetation. Tab af naturindhold vil ofte medføre forringelser for friluftslivet når f.eks. fuglene, dyrene og de uforstyrrede landskaber som folk kommer for at opleve, er borte. Ligeledes kan synsindtrykket af et moderne vejanlæg have en negativ virkning på landskabets rekreative kvaliteter. Eksempelvis vil Sydlig Linie påvirke udsigten fra Firehøje som er et kulturmiljø med en vigtig rekreativ funktion. Den Sydlige Linie vil også påvirke udsigten fra Hjortedalen. Den visuelle påvirkning af vejanlægget er nærmere beskrevet i kapitlet vedr. visuelle påvirkninger.

109 106 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten I anlægsfasen vil rydninger til arbejdsbæltet gennem skovene virke meget dominerende. Figur 12.2 Udsigt over skovlegepladsen som bliver ødelagt af Regionplanlinien. Området ligger tæt ved den eksisterende vej som er skjult i bevoksningerne Afværgeforanstaltninger Uanset valg af linieføring vil det eksisterende net af nationale og regionale cykelruter blive opretholdt. Ved underføringen af hærvejen under den Sydlig Linie anbefales det at der vælges en brotype, så underføringen bliver så lys og æstetisk attraktiv som muligt. Som erstatning for de adgangsveje der bliver afbrudt ved Regionplanlinien, kan der laves nye stier under dalbroen som forbindelse til det rekreative stisystem. En dalbro der spænder over hele ådalen, vil give bedre plads til stier og skjulende vegetation for faunaen. Skovlegepladsen i den tidligere grusgrav syd for Rute 28 vil kunne flyttes til et andet sted i nærheden efter nærmere aftale med Randbøl Statsskovdistrikt. Ligeledes vil der kunne etableres nye rastepladser i området. De kombinerede passager der anlægges i Gødding Skov (Regionplanlinien samt ved Katdal (alle linier, vil også have en funktion som adgangsveje for friluftslivet. Ved anlæg af vejen i den Sydlige Linie vil arealet mellem Firehøje og motortrafikvejen blive pålagt en servitut om tilplantning og opretholdelse af en permanent skovbevoksning for at begrænse synsindtrykket af motortrafikvejen.

110 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Overfladevand Overfladevand kan blive påvirket af et vejanlæg gennem: Midlertidig eller permanent afvanding Ødelæggelse eller omlægning af vandhuller og vandløb Barriere for afstrømning Tilledning af forurenet vand. Derudover vil vandløb og moser kunne modtage overfladevand fra vejen. I denne VVM-redegørelse er fokuseret på vejvandets hydrauliske og forurenende virkning, og det er vurderet om recipienternes målsætning forventes at kunne opretholdes Metode Tilstanden i de vandområder der forventes at blive berørt af projektet, er beskrevet på grundlag af regionplan og supplerende oplysninger fra Vejle Amt. Virkningerne af afstrømning fra vejen, anlægsaktiviteter m.m. er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længde- og tværprofil og under anvendelse af Vejdirektoratets forslag til regler om afvandingskonstruktioner (Vejdirektoratet Det skal sikres at udledningen af vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i vandområdet (Miljøstyrelsen Til at vurdere dette er det undersøgt om kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 (Miljø- og Energiministeriet 1996, er opfyldt ved medianminimumsvandføring i vandløbene og maximumafstrømning fra vejen (worst case efter passage gennem forsinkelsesbassiner Eksisterende forhold Under naturlige forhold fordamper godt halvdelen af nedbøren, hvis overfladen er vegetationsdækket. Dette sker dels som fordampning direkte fra overfladen og dels som transpiration fra planter. Resten af nedbøren siver til de øvre jordlag og det øvre grundvandsmagasin hvorfra den største del siver til vandløbene. En mindre del nedsiver til det pri-

111 108 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten mære grundvandsmagasin. Denne strømningsvej giver en dæmpning af udsvingene i vandløbenes vandføring og en forsinkelse i forhold til den direkte overfladeafstrømning. Afstrømningen vil sjældent overstige 1-2 l/s/ha. Undervejs gennem jordlagene tilbageholdes og adsorberes en væsentlig del af de eventuelt forurenende stoffer, der forekommer i regnvandet. Recipienter Følgende vandområder (fra vest til øst kan blive påvirkede af vejens fysiske tilstedeværelse eller er potentielle som recipienter for afstrømningen fra vejen: Vandel Bæk Vejle Å Engelsholm Bæk Engelsholm Sø Store Lihme Bæk Troldborg Bæk Kjeldkær Bæk. Alle - undtagen Vandel Bæk - løber ud i Vejle Å. Vandel Bæk er en del af Varde Å-systemet. Engelsholm Bæk løber gennem Engelsholm Sø som dermed også bliver recipient for vejvand. Ingen af vandløbene som udleder til Vejle Å er levested for fisk som slet ikke tåler udledning af vejvand (Nielsen, Vejle Amt Målsætningerne for de enkelte vandløb er vist på kort 4. Vandel Bæk Vejle Å Engelsholm Bæk Engelsholm Sø Vandel Bæk er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1. Vejvandet vil blive tilledt sammen med vejvand fra Billund Omfartsvej. Vejle Å er ved krydsningen målsat som levested for laksefisk (B2. Målsætningen er opfyldt, bortset fra en strækning lige nedstrøms dambruget. Medianminimumsvandføringen i Vejle Å ved udløbet af Engelsholm Sø er ca. 85 l/s med en middelvandføring på ca. 163 l/s (Vejle Amt Ved linieføringens krydsning af åen ved Gødding er medianminimumsvandføringen ved en synkronmåling i 1997 beregnet til 220 l/s for en 20 års referenceperiode (Hedeselskabet Hvis forholdet mellem medianminimum og middel er den samme som ved udløbet af Engelsholm Sø, er middelvandføringen ca. 420 l/s. Udledning til vandløbet vil ske lige nord for Hammers Dambrug ved de nordlige linieføringer, mens udledningen af vand fra den sydlige linie vil ske syd for dambruget. Engelsholm Bæk er målsat som levested for karpefisk (B3. Medianminimumsvandføringen ved udløbet i Engelsholm Sø er 0 l/s, mens middelvandføringen som gennemsnit for er ca. 18 l/s (Vejle Amt 2001a. Engelsholm Sø er målsat som en biologisk værdifuld sø med generel målsætning om naturligt dyre- og planteliv (B. Målsætningen er ikke opfyldt pga. udledning af næringsstoffer fra dyrkede arealer (Vejle Amt Middelvandføringen ud af søen er ca. 163 l/s (Vejle Amt 2001a. Dermed stammer hovedparten af vandet i søen fra andre vandløb end Engelsholm Bæk.

112 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 109 Store Lihme Bæk Troldborg Bæk Kjeldkær Bæk Store Lihme Bæk udspringer i Store Lihme hvor vejvandet muligvis vil blive udledt. Bækken er højt målsat som vandløb med mulighed for gydning og yngelopvækst for laksefisk (B1. Øverst i vandløbet er målsætningen ikke opfyldt pga. udledning af spildevand (Vejle Amt Vandføringen er ikke målt, men da oplandet på dette sted er lille, vurderes medianminimumsvandføringen til <5 l/s. Troldborg Bæk udspringer nord for Engelsholm Sønderskov. Tilledningen af vejvand vil være tæt ved vandløbets udspring hvor medianminimumsvandføringen ikke er målt, men må være <5 l/s da det er tæt på bækkens udspring. Denne gren af bækken er ikke målsat i Regionplanen, men kort efter udspringet løber den sammen med to andre grene af samme bæk som er højt målsatte som vandløb med mulighed for gydning og yngelopvækst for laksefisk (B1. Vejvand vil - uanset linievalg - blive udledt hvor Kjelkær Bæk udspringer syd for Bredsten. Medianminimumsvandføringen må her være 0 l/s. Bækken er ikke målsat på det øverste stykke, men er højt målsat som vandløb med mulighed for gydning og yngelopvækst for laksefisk (B1 længere nedstrøms.

113 110 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Figur 13.1 Kjeldkær Bæk. Et lille vandløb der skal modtage vejvand Virkninger af et vejanlæg Fra befæstede arealer strømmer nedbør og smeltevand af til vandløbene uden forsinkelse. Det kan f.eks. betyde en stor afstrømning i august hvor vandføringen er mindst i vandløbene. Kun ca % når at fordampe. En del af vandet vil fra grøfter sive til de øvre jordlag og det øvre grundvandsmagasin. Ved mindre regnbyger vil næsten al vandet sive ned i jorden i grøfter, mens en betydelig større del af det afstrømmende vand vil nå frem til recipienterne ved kraftige regnskyl. Vejvandet indeholder en række forurenende stoffer fra slid på biler, udstødning, spild på vejen, saltning, sprøjtning og nedfald fra atmosfæren. Udledning af vejvand har størst konsekvenser lokalt for følsomme recipienter, såsom mindre vandløb og søer.

114 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 111 Kørebanen vil blive 12 m bred. Hertil kommer ca. 4 m grøfter og skråninger i hver side. Vandet fra kørebanen ledes via grøfter og trug til de laveste punkter på strækningen. Undervejs siver en del af vandet ned i jorden, og en del af vandet vil fordampe. Erfaringsmæssigt nedsiver og fordamper ca. 50% af vandet fra kørebanen når dette ledes til bassiner via grøfter, mens nedbør der falder direkte i grøfterne, nedsiver 100%. Der vil dog være betydelige variationer fra sæson til sæson og fra år til år. Med en vejlængde på ca. 11 km udgør det samlede asfalterede vejareal ca. 15,6 ha. Ved beregning af mængder af vejvand til recipienter benyttes udtrykket reduceret areal, hvor arealer med nedsivning er trukket fra. Her er regnet med 0% af grøfternes (vandrette areal og 50% af vejens areal. Det reducerede areal for den samlede vejlængde på 13 km er dermed ca. 7,8 ha. Vandet ledes via forsinkelsesbassiner til recipienterne. Forsinkelsesbassiner udenfor bymæssig bebyggelse dimensioneres normalt til maximalt at udlede 2 l/s/ha reduceret areal. Det svarer her til 1 l/s/ha, hvilket er tæt på baggrundsniveauet (Vejle Amt For at undgå tilstopning af udløb fra bassiner dimensioneres normalt ikke til en maksimal udledning på under 5 l/s. Det er skønnet at overfladevand der strømmer fra de 12 m befæstet kørebane, er forurenet med de stoffer der normalt findes i vejvand (Tabel Resten af nedbøren er ikke skønnet at være forurenet da det må forventes at en stor del af stofferne vil nedsive i grøfterne undervejs til recipienterne. Det er skønnet at halvdelen af stofferne tilbageholdes i grøfterne. Middelafstrømningen fra vejen samt den afstrømning der maksimalt kan forventes fra et forsinkelsesbassin, sammenlignet med vandføring i vandløbene er vist i Tabel Hydraulisk overbelastning Hydrauliske effekter Det ses at de fleste af recipienterne er små vandløb med en medianminimumsvandføring på <5 l/s. Dermed kan vejvandet komme til at udgøre en betydelig del af vandføringen. Dette gælder især efter en tør periode. Hvis ikke vejvandet reguleres af forsinkelsesbassiner, vil recipienterne blive overbelastede med vand ved større regnhændelser. Ved brug af forsinkelsesbassiner vil ingen af recipienterne modtage afstrømninger på >3,5 l/s og vurderes derfor ikke at lide fysisk overlast på grund af store vandmængder.

115 112 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Tabel 13.1 Målsætning, medianminimumsvandføring og middelvandføring i vandløbene samt maksimal afstrømning fra et forsinkelsesbassin med en afløbsbegrænsning på 2 l/s/ha reduceret areal**. Vandel Bæk Vejle Å Store Lihme Bæk Engelsholm Bæk Troldborg Bæk Kjeldkær Bæk Målsætning B1 B2 B1 B3 B1 B1 Medianminimum (l/s <5 0 <5 0 Middelvandføring (l/s Maksimal vejvandsafstrømning ved 2 l/s/reduceret areal (l/s** Regionplanlinien 1,5 1,1 3,3 2,2 Sydlige Alternativ 1,7 1,3 1,0 2,5 2,0 Sydligt alternativ kombineret med Regionplanlinien Regionplanlinien kombineret med sydligt alternativ 1,7 1,3 1,2 1,6 2,2 1,5 1,1 1,3 2,3 2,2 Udbygnings-løsningen 1,4 1,4 2,9 2,3 ** I praksis vil recipienterne kunne modtage op til 5 l/s, da udløb fra bassiner ikke dimensioneres lavere pga. fare for tilstopning. Sammensætning Forurenende stoffer Vand der strømmer fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række forurenende stoffer der kan påvirke tilstanden i vandløbene. Indholdet af forurenende stoffer i vejvand er meget variabelt. Vejvandets sammensætning er afhængig af en række forhold, bl.a. størrelse af det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, trafikkens størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, asfaltens sammensætning, spild, uheld, årstid, og hvornår det sidst har regnet. Især indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer er afhængig af trafikbelastningen.

116 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 113 Tabel 13.2 Skønnet indhold i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen 1997, Vejdirektoratet 1999 og kvalitetskrav for udledning af farlige stoffer til vandløb og søer (Miljø- og Energiministeriet Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau i dansk vejvand, mg/l Kvalitetskrav i recipienten mg/l Suspenderet stof mg/l Organisk stof (COD mg/l Kvælstof, Total N mg/l Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 - Kobber mg/l 0,08-0,7 0,012 Bly* mg/l 0,05-0,13 0,0032 Zink mg/l 0,2-0,6 0,11 Cadmium µg/l Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,01 Naphthalen (PAH µg/l 0,1-0,3 1 Benzopyren (PAH µg/l 0,1-0,2 0,001 Benzofluoranthen (PAH µg/l 0,3-0,8 0,001 Anthracen (PAH µg/l 0,005-0,02 0,01 * Blykoncentrationen i dansk vejvand er i dag betydelig lavere pga. indførslen af blyfri benzin. Motortrafikvejen mellem Vandel og Bredsten ligger uden for større byområder hvor det atmosfæriske nedfald kan bidrage væsentligt, og vejen vil derudover få en relativt lav trafikbelastning i forhold til de målte områder (Målingerne er primært gennemført i hovedstadsområdet langs veje med en trafikbelastning > årsdøgntrafik. Det er derfor skønnet at indholdet af forurenende stoffer i vejvandet ligger i den lave ende af de skønnede intervaller som vist i Tabel De væsentligste komponenter i vejvand er: Suspenderet stof, som kan ødelægge fiskenes gydebanker. Organisk stof, kvælstof og fosfor, som kan øge næringsstofniveauet og dermed forureningstilstanden i recipienterne. Tungmetaller, som kan ophobes og være giftige især for bundlevende organismer. PAH og andre organiske miljøfremmede stoffer. PAH'er er svært nedbrydelige, relativt giftige, og en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende.

117 114 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Afisningsmidler (vejsalt, som kan forurene drikkevandet og ændre plantesamfundene. MTBE er et additiv i blyfri benzin, som er svært nedbrydeligt, lugter og smager grimt i drikkevand. Der findes kun begrænset viden om forekomst og effekter af dette stof. Sprøjtemidler. Vejle Amt anvender ikke sprøjtemidler ved vedligehold af veje. Vejsalt Som afisningsmiddel anvendes NaCl, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, som antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5-1 kg afisningsmiddel pr. m 2 vejbane pr. år. Op til 30% af vejsaltet ender i rabatten, men de fleste saltskader på planter optræder indenfor 3 m fra vejbanen. Saltet kan dog give skader på planter der vokser op til 40 m fra vejbanen (Randrup & Petersen Den gennemsnitlige koncentration af klorid i vejvandet vil være mindre end 2 o / oo. Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vurderes det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virkning på vandløbenes tilstand. Den gennemsnitlige koncentration af kaliumferrocyanid i vejvandet vil være 0,3-0,5 mg/l. Der findes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virkninger i miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne kendes ikke. Biologiske effekter Andre komponenter Støv og sprøjt Fiskesygdomme Foruden de ovenfor nævnte stoffer indeholder vejvand en række andre stoffer hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse af vanskelighederne i at analysere for og teste de toksiske egenskaber for alle enkeltstoffer, er der foretaget undersøgelser af vejvands biologiske effekter (Buckler og Granato Disse undersøgelser viser at vejvand sædvanligvis ikke er akut toksisk, men at der måske kan spores økologiske effekter på organismer knyttet til sedimentet. Ud over de komponenter der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv. hvis køretøjer, der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld. De tilgrænsende arealer vil blive belastet med støv og sprøjt. Der er således i tyske undersøgelser fundet høje niveauer af PAH, benzo[a]pyren, zink og cadmium i det øvre jordlag i rabatter langs veje samt i jordlag under vejbanen (Münch Ved transport af fisk til opskæring kan der være frygt for uheld eller sprøjt med inficeret vand. Det gælder især Egtvedsygen som stadig findes i enkelte dele af landet hvor sygdommen medfører store omkostninger for dambrugsejere. Virus'et kan overleve i flere uger i vand (Olesen 2001.

118 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 115 Der findes dog utallige smittefri dambrug under vejbroer i Danmark. Det forventes at Danmark er fri for sygen om få år. Sandsynligheden for smitte vurderes at være minimal hvis vejen etableres uden bump eller sving og uden parkeringsmulighed på broer. Der skal være kantopsamling af vejvandet på broer, og vejvandet skal ledes til recipienterne via forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme. Hvis uheldet er ude kan man desinficere bassinet inden vandet ledes ud i recipienten (Olesen Konklusion Det er muligt at koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzofluoranthen overskrider kvalitetskravene i recipienterne fordi medianminimumsvandføringerne for hovedparten af recipienterne er <5 l/s, således at vejvandet i tørkeperioder ikke fortyndes af vandløbsvand. Viden om koncentrationer i vejvand og tilbageholdelsen i regnvandsbassiner og grøfter er dog begrænset, idet mange faktorer kan spille ind. Det samme gælder baggrundskoncentrationerne af de berørte stoffer. Det er uvist hvilke konsekvenser disse overskridelser af kvalitetskravene vil medføre for recipienternes muligheder for at opfylde målsætninger. Der findes ikke tilstrækkelig viden om disse ting. Alligevel vurderes at det er forsvarligt at udlede vejvandet til de berørte recipienter hvis nedenstående afværgeforanstaltninger anvendes, fordi hver af de berørte recipienter kun vil modtage små mængder vejvand, og fordi vejvandet renses ved ophold i forsinkelsesbassiner. Hensyn til smittefare Forsinkelsesbassiner 13.4 Afværgeforanstaltninger Af hensyn til smittefare for fisk i dambrug skal broen over Vejle Ådal udføres med kantopsamling af vejvand, uden bump eller sving og uden mulighed for parkering. Forsinkelsesbassiner skal udføres med lukkemekanisme. De stærke udsving i vejvandsafstrømningen dæmpes ved at lede vandet gennem bassiner af tilstrækkeligt volumen og med et reguleret afløb. Bassinerne udformes med permanent vandspejl og med vandplanter. Når vandet sikres en betydelig opholdstid (ca. 3 døgn, vil både en del tungmetaller og mange organiske forbindelser bundfældes i bassinet sammen med det suspenderede stof. Herved spares recipienterne for en væsentlig belastning. Forsinkelsesbassinernes afløb dimensioneres til en maksimal udledning der under normale omstændigheder forhindrer hydraulisk overbelastning af vandløbene. Samtidig sikres en tilstrækkelig fortynding af vejvandet i recipienten, således at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i recipienten holdes på et acceptabelt niveau. Et afløb på maksimalt 2 l/s per ha reduceret areal sikrer en passende balance mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige stuvningsvolumen. Desuden bør bassinernes stuvningsvolumen være af en størrelse, så der højst forekommer overløb hvert 5. år til recipienter med høj målsætning (B0, B1.

119 116 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Olieudskiller m.m. Anlægsfasen Risikoen for forurening af vandløbene som følge af tankvognsuheld og lignende mindskes ved at etablere en lukkemekanisme og olieudskiller på afløbet fra forsinkelsesbassinerne. Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage i forsinkelsesbassinet hvorfra det kan samles op. Afstrømning af sand og jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at opsamle overfladevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner hvor partiklerne kan bundfælde inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten af byggeriet.

120 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Grundvand 14.1 Metode Undersøgelser og vurderinger af forhold der vedrører grundvandet, kildepladser og drikkevandsindvinding, omfatter en vurdering af risikoområder langs vejen, hvor grundvandsforholdene vil være sårbare eller udsatte for forurening eller grundvandssænkning. Undersøgelserne er baseret på oplysninger fra Vejle Amt, Egtved Kommune, en række almene vandværker, samt regionplanen Eksisterende forhold Drikkevandsinteresser Vejle Amt har i regionplanen udlagt en række arealer som områder med særlige drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. Hovedparten af undersøgelseskorridoren ligger i et område med drikkevandsinteresser. Umiddelbart vest for Bredsten krydser undersøgelseskorridoren (ca. 1 km vest for centrum et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD som strækker sig mod Ny Nørup (ca. 1-1,5 km øst for Ny Nørup og Store Lihme. Der er foretaget ændringer i kategorisering af OSD ved Ny Nørup i forhold til Regionplan 97 i et område nord for Ny Nørup, området ligger dog uden for undersøgelseskorridoren. Områderne for drikkevandsinteresser fremgår af kort Eksisterende vandindvinding I undersøgelseskorridoren indvindes vand fra en række almene vandværker, samt fra enkeltindvindinger. Amtet har deres Grundvandsplan (2001 udpeget kildepladser til de almene vandværker som bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige som en del af deres flytningsstrategi. Der er taget udgangspunkt i kildepladsens beliggenhed i forhold til byområder ved vurderingen. Dette sker med henblik på evt. flytning af kildepladser fra byområder til landområdet omkring byen efter nærmere vurdering af de lokale forhold i et samarbejde mellem amt og det enkelte vandværk.

121 118 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten De almene vandværker fremgår af Tabel Af tabellen fremgår desuden indvindingstilladelse, reelt forbrug (2000, indvindingslag og -dybde. Udover de almene vandværker findes der desuden en række enkeltindvindinger på bl.a. gårde og virksomheder. Egtved Kommune oplyser, at der i undersøgelseskorridoren er 4 ikke almene vandværker, samt 17 enkeltindvindinger ifølge BBR. Kommunen gør dog opmærksom på, at der er tale om ejernes oplysninger som ikke nødvendigvis er ajourført, f.eks. kan boringerne være sløjfet uden at brugerne har oplyst kommunen om dette. Placeringen af de almene vandværker, samt enkeltindvindinger i undersøgelseskorridoren fremgår af kort 6. Kortet viser desuden amtets beregnede indvindingsoplande. Tabel 14.1 Eksisterende vandindvindinger (Oplysninger om bevaringsværdige kildepladser og mængder stammer fra Vejle Amt, mens geologiske oplysninger og indvindingsdybder stammer fra vandværkerne og Vejle Amt. Alment vandværk Bevaringsværdig Tilladelse m 3 Forbrug m 3 (2000 Lag Dybde ( m u.t. Ravning Vandværk Ja sand Vester Lihme Vandværk Nej ej oplyst ej oplyst Lihmskov Vandværk Nej sand ca Store Lihme Vandværk Ja grus? sand ca. 40 ca Hydrogeologiske forhold og sårbarhed De geologiske forhold i området er beskrevet i kapitel 9 om landskab og jordbund. Som beskrevet ligger hovedparten af undersøgelsesområdet øst for israndslinien, dvs. i et område præget af morænelandskab og dermed følgende geologi - generelt er der tale om vekslende ler og sandlag af varierende mægtighed. Vest for israndslinien er der tale om hovedsageligt smeltevandsaflejringer - generelt sand- og grusaflejringer. Undersøgelseskorridoren ligger i et område med varierende lerlagstykkelser. Generelt er der tale om lerlagstykkelser på 5-15 meter. De hydrogeologiske forhold er beskrevet på baggrund af amtets Grundvandsplan, samt grundvandspotentialekort (1980 fra Amtet. Undersøgelseskorridoren ligger i et område med frie grundvandsmagasiner. Grundvandspotentialet i det primære magasin følger niveauet i den såkaldte begravede dal der har sit udgangspunkt i den vestlige ende af den eksisterende

122 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 119 Vejle Fjord. Den begravede dal vestligste punkt ligger sydvest for Ny Nørup. Grundvandet strømmer i området omkring å dalen ind mod denne. Området omkring Bredsten ligger på kanten af dalen, grundvandspotentialet her ligger imellem kote 10 og kote 50 og grundvandsstrømningen må formodes at være mod sydøst. Omkring Ny Nørup ligger grundvandspotentialet omkring kote Strømningsretningen formodes at være mod syd. I undersøgelseskorridoren umiddelbart øst for Vandel er grundvandspotentialet i det primære magasin omkring kote 65. Strømningsretningen er her mod syd-sydøst. Undersøgelseskorridoren er generelt i et område med stor sårbarhed, dog er området omkring Ravning karakteriseret som et område med nogen sårbarhed. Sårbarhedsgraden defineres på baggrund af lertykkelse og magasinforhold. Et område med stor sårbarhed er karakteriseret ved ringe lerdække (mindre end 5 m ler eller områder med middel lerdække (5-15 m og frit magasin. Et område med nogen sårbarhed er karakteriseret ved middel lerdække og artesisk magasin eller områder med stor lerdække (mere end 15 m og frit magasin. OSD området ved Ny Nørup er samtidigt udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde i amtets Grundvandsplan. Udpegning er foretaget med henblik på efterfølgende undersøgelser bl.a. sårbarhedskortlægning Anlæggets virkning Motortrafikvejen planlægges i et område, der af Vejle Amt er karakteriseret som dels område med drikkevandsinteresser og dels område med særlige drikkevandsinteresser. Undersøgelseskorridoren har generelt stor sårbarhed i det der er tale om ringe lerdække og et frit grundvandsmagasin. I undersøgelseskorridoren ligger 4 almene vandværker (vandværker med mere end 10 forbrugere. Det drejer sig om vandværkerne Ravning, Vester Lihme, Lihmskov og Store Lihme. For 3 af vandværkerne (Vester Lihme, Store Lihme og Ravning vil de forslåede linieføringer passere tæt forbi vandværkernes indvindingsboringer (kildeplads. For Lihmskov vandværk gælder alene at linieføringerne vil passere gennem vandværkets indvindingsopland i en afstand af ca. 2 km. fra vandværkets kildeplads. For St. Lihme vandværk kan nævnes at vandværket efter anbefaling fra Vejle Amt netop lige har flyttet deres indvindingsboring til en ny placering uden for byen. På baggrund af afstandene fra det planlagte anlæg til de eksisterende almene vandværker, samt dybden til magasinet hvorfra der indvindes vand, vil de foreslåede linieføringer berøre områder med drikkevandsindvindinger. De indvindinger der påvirkes af de forskellige linjeføringer beskrives nærmere i det efterfølgende. Udbygningsløsningen Den vestlige del af Udbygningsløsningen ligger i en afstand på under 150 m fra en række enkeltindvindinger (specielt langs Billundvej. Linjeføringen passerer igennem indvindingsoplandet til de almene vandværker i Vester Lihme og Store Lihme.

123 120 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Regionplanlinien Sydlig Linie Kombinationsløsninger Den vestlige del af Regionplanlinien ligger i en afstand på under 150 m fra en række enkeltindvindinger (specielt langs Billundvej. Linjeføringen passerer også indenfor 150 m fra det almene vandværk i Vester Lihme. Linieføringen passerer desuden igennem indvindingsoplandet til det almene vandværk i Store Lihme. Den vestlige del af Sydlig Linie ligger i afstand på m af en række enkeltindvindinger (specielt langs Lihmevej. Linjeføringen passerer også indenfor 100 m fra Store Lihme Vandværk og 200 m fra Ravning Vandværk. Kombinationsløsningerne passerer tæt forbi Store Lihme Vandværk i en afstand af 100 m og krydser midt igennem indvindingsoplandet Derudover gælder de forhold der er beskrevet for regionplanlinien og det Sydlig Linie. Der er ikke forskel på linieføringerne i forhold til passagen igennem området med særlige drikkevandsinteresser, samt indvindingsoplande til Lihmskov vandværk, og Ravning. Det vurderes, at belastningen fra nedsivning af vand fra grøfter generelt vil være minimal, dog kan det ikke udelukkes at enkeltindvindinger, hvor vandet indvindes fra højtliggende magasiner tæt på vejen, kan påvirkes. En mulig belastning af grundvandet fra vejanlægget vil være knyttet til uheld med efterfølgende spild af miljøfremmede stoffer. Risikoen for uheld af denne karakter vurderes at være begrænset, og tilsvarende er risikoen for at et udslip siver ned til grundvandsmagasinet stærkt begrænset. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der ved spild kan være risiko for lokal forurening af private brønde, der indvinder fra de øvre, mindre velbeskyttede grundvandsmagasiner. Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- og vand langs motorveje (Lehmann et al. 2001, har vist at vejvand som afstrømmer fra ældre motorveje ud i jord miljøet kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid og kulbrinter med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret. De forhøjede koncentrationer af klorid måles endvidere i nedsivende jordvand og det sekundære grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer af andre forureningsstoffer som findes i vejvand (f.eks. PAH'er og tungmetaller genfindes generelt ikke i jordvand og grundvand Afværgeforanstaltninger I forbindelse med driften af vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet - transport med farlige stoffer og vejvand. Hvis der vælges en linieføring som ligger tæt op ad en eller flere af de almene vandværkers boringer (<300 m skal der tages individuelle hensyn til nedsivning af vejvand. Vejvand ledes via grøfter eller lukkede rør til forsinkelsesbassiner med impermeabel bundmembran. Disse forhold er beskrevet i kapitel 13 om overfladevand. Der vurderes ikke at være risiko for belastning af grundvand fra vejvand som opsamles i forsinkelsesbassinerne.

124 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 121 Skulle der ske spild af olie eller kemikalier på selve vejen, vil hovedparten af vejvandet blive ledt til forsinkelsesbassiner hvor forureningen kan opsamles. Olieudskillere kan installeres i forbindelse med forsinkelsesbassinerne for aktivt at beskytte grundvand og overfladevand mod forurening.

125 122 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 15 Luft og klima 15.1 Forudsætninger Luftkvalitetsberegningerne er baseret på det foreliggende datamateriale fra trafikberegningerne (jf. kapitel 5, samt på generelle hastighedsafhængige og køretøjsafhængige emissionsdata fra trafikken (TEMA 2000 fremskrevet til år Forurenende stoffer Køretøjer emitterer især kvælstofoxider (NO X, kulilte (CO, kulbrinter (HC, samt fine og ultrafine partikler (PM 2.5, PM 1.0 til omgivelserne. Ved køretøjernes forbrug af energi vil der være emission af CO 2. Da bly ikke mere bruges som tilsætningsstof i benzin, og svovlindholdet i brændstof er blevet stærkt reduceret, er bly (Pb og svovldioxid (SO 2 ikke længere betydelige problemer. NO X emitteres mest som NO, men omdannes til den sundhedsskadelige NO 2 i luften. De sundhedsmæssigt mest problematiske kulbrinter (HC i udstødningsgasser og fordampning fra benzindrevne køretøjer omfatter bl.a. små mængder af benzen, 1-3-butadien, MTBE, ethen og propen, samt aldehyder (formaldehyd, acrolein, acetaldehyd. Nogle af disse stoffer kan virke kræftfremkaldende på mennesker. MTBE er mest et problem når det deponeres (eller benzin spildes på jorden, og MTBE nedvaskes til grundvandet. Meget små partikler (fine og ultrafine partikler emitteres især fra diesel køretøjer. Fine partikler (PM 2.5 er mindre end 2,5 µm i diameter, mens ultrafine partikler (PM 1.0 er mindre end 1 µm i diameter. Mængden af ultrafine partikler der emitteres fra diesel køretøjer er afhængigt af bl.a. svovlindholdet i brændstoffet. Ultrafine partikler omdannes hurtigt i luften til fine partikler. Fine partikler (PM 2.5 transporteres over store afstande, mens større partikler (PM 10 og TSP deponeres på vegetation og andre overflader. Dieselpartikler indeholder bl.a. PAH, som er sundhedsskadelige. Ozon (O 3 emitteres ikke fra køretøjer, men dannes i luften fra NO X og HC under fotokemiske reaktioner (med solskin. En stor del af ozonen over Danmark stammer fra langtransport fra andre lande.

126 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 123 Der dannes også støv ved nedslidning af dæk og bremsebelægninger under kørsel på veje. Disse partikler er normalt større end 10 µg, som deponeres hurtigt og fanges i de øvre luftveje på mennesker. Luftforurenings virkninger på sundhed og miljø Tabel 15.1 opsummerer virkninger på sundhed og miljøet af en række luftforurenende stoffer. Tabel 15.1 Virkninger på sundhed og miljøet af en række luftforurenende stoffer. Forureningsstof Kvælstofoxider (NO X Partikler (TSP, PM-10, PM-2.5 Kuldioxid (CO 2 Virkninger Ved forbrænding af brændstof i motorer opstår der kvælstofoxider (NO x hvoraf det meste er kvælstofoxid (NO. Kort efter emissionen oxideres en stor del NO af ozon (O 3 i luften og skaber NO 2, som er en sundhedsskadelig oxidant. I større afstand fra kilden bidrager NO 2 til fotokemisk dannelse af ozon i atmosfæren samt til dannelse af fine og ultrafine partikler som er sundhedsskadelige, generer sigtbarheden, giver skader på planter og afgrøder, forsurer jord og vand, samt giver materielle skader. Desuden betyder nedfald af NO X og NO X - omdannelsesprodukter øget kvælstof, hvilket kan øge udvaskning til grundvand, vandløb, søer og farvande. NO X emission kan reduceres ved hjælp af katalysatorer. Faste partikler og aerosoler opstår ved forbrænding i motorer, især dieselmotorer, fra slitage på dæk og vejoverflade, samt ophvirvling af støv fra vejoverflader. Partikler er sundhedsskadelige, især små partikler (fine- og ultrafine der kan komme langt ned i menneskers luftveje. Partikler fra dieselmotorer betragtes som de mest sundhedsskadelige. Nedfald af partikler (støv er generelt generende, men kan også virke skadeligt på bl.a. bygningsoverflader. Små partikler generer desuden sigtbarheden. Partikler fra motorer kan reduceres af katalysatorer, filtre på dieselmotorer og reduktion af brændstoffets svovlindhold. Dannes ved forbrænding af brændstof i motorer. Kuldioxid er en atmosfærisk drivhusgas, der påvirker klodens varmebalance og medfører klimaændringer. CO 2 -udslip reduceres med forbedringer af motorernes og køretøjernes energieffektivitet (brændstofforbrug per kørt kilometer Metode Virkning på luft og klima vurderes for den situation hvor motortrafikvejen anlægges med et tilslutningsanlæg syd for Bredsten (scenario 7 fremskrevet til år 2010 og baseret på trafikprognosen beskrevet i kap. 5. Energiforbrug og emissioner er beregnet på det vejnet anvendt til trafikprognose i projektområdet med brug af EMME/2 modellen. Totalt energiforbrug og emissioner fra vejnettet ved etablering af projektet sammenlignes med totalt energiforbrug og emissioner på samme vejnet uden projektet. Vejnettet består af 533 strækninger over km. Af de 521 eksisterende strækninger er der forudset at være 162 med øget trafik (464 km, 174 med reduceret trafik (524 km, og 185 med uændret trafikmænde (513 km. Trafikkens hastighed er forudset uændret på alle strækninger bortset fra 2. Projektet

127 124 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten medfører flytning af en del trafik til strækninger med relativt hurtigere hastighed. De anvendte emissionsdata er baseret på hastighed afhængige emissionsfaktorer fra TEMA 2000 med fordeling af køretøjers trafikarbejde og brændstofskvalitet fremskrevet til år Køretøjer er fordelt i tre grupper: personbiler, varebiler og lastbiler. Der er ingen væsentlige forskelle på trafikken på de forskellige alternativer Anlægsfasen I anlægsfasen vil der lokalt være luftforurenende aktiviteter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med jord- og asfaltarbejderne. Herudover vil der i perioder være en forøget trafik af tunge køretøjer på lokalveje som ligger i forbindelse med tilkørselsveje til arbejdspladserne. Det vurderes at den samlede emission af luftforurenende stoffer fra disse aktiviteter, sammenholdt med den ringe tidsmæssige udstrækning af aktiviteterne, næppe vil give anledning til luftforureningsproblemer i området Driftsfasen I driftsfasen vil der være emissioner fra køretøjer på den nye motortrafikvej, samt forhøjelser eller reduktioner i emissioner på influensvejnettet. I Tabel 15.2 og Tabel 15.3 er trafikarbejde, energiforbrug og den samlede emission af NO x, CO, kulbrinter, partikler og CO 2 for scenario 7 fremskrivet til 2010 sammenlignet med samme vejnet uden projektet. Tabel 15.2 Forventet årligt trafikarbejde, energiforbrug og emission af CO 2, fremskrevet til år 2010 fra den nye motortrafikvej i forhold til samme vejnet uden projektet. Stof Enhed 0-alternativ Med motortrafikvej Ændring % Ændring Trafikarbejde 10 6 km/år , % Energiforbrug PJ/år 12,69 12,69 +0, % Kuldioxid CO t/år 920,25 920,50 +0, %

128 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 125 Tabel 15.3 Forventet årlig emission af luftforurenende stoffer fra projektet i scenario 7 fremskrevet til år 2010, sat i forhold til samme vejnet uden projektet. Stof Enhed 0-alternativ Med motortrafikvej Ændring % Ændring Kvælstofoxider NO X t/år 2059,0 2059,4 +0,39 +0,019% Kulilte CO t/år 2117,2 2117,8 +0,61 +0,029% Kulbrinter HC t/år 201,4 201,4-0,01-0,007% Partikler PM 10 t/år 93,8 93,8 +0,03 +0,027% Konsekvensen af flytning af trafik fra det eksisterende vejnet til den nye motortrafikvejstrækning er en meget lille forøgelse i det samlede trafikarbejde og emissioner fra køretøjer. Forøgelserne skyldes primært at trafikken flyttes til en vej med øgede hastigheder, og at emissioner af de fleste stoffer er højere ved høje hastigheder. At den samlede emission af kulbrinte falder lidt skyldes at kulbrinte emissioner for både personbiler og varebiler er lavere ved høje hastigheder Klima Projektet medfører en lille forøgelse af det samlede energiforbrug samt emission af CO 2. Det er vurderet at den nye vej ikke vil have negative virkninger på klimaet. Projektet bidrager ikke til Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner af CO 2. Der er ingen forskelle i klimapåvirkning for alternativerne.

129 126 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 16 Støj De støjmæssige effekter af etableringen af motortrafikvejen Vandel-Bredsten er belyst dels ved at beregne støjudbredelsen langs projektvejen dels ved at beregne antallet af støjbelastede boliger udsat for mere end 55 db(a og at beregne støjbelastningstallet (SBT for et influensvejnet. Der er regnet på en basissituation med vejnet uden projektvej, og følgende projektsituationer, alle med trafik år 2010: Scenario 100 basissituationen (0-alternativet Scenario 7 Sydlig Linie Scenario 99 Sydlig Linie med signalanlæg ved Bredsten For hvert af disse alternativer er der for influensvejnettet foretaget beregninger af antallet af støjbelastede boliger og af støjbelastningstallet SBT. Influensvejnet og trafikdata Influensvejnettet er fastlagt på grundlag af de udførte trafikberegninger og udgøres af de vejstrækninger, hvor miljøbelastningerne ændres som følge af etableringen af projektvejen. Der er udvalgt en række vejstrækninger, hvor trafikmængderne ændres mere end 10%, hvilket støjmæssigt svarer til en ændring på ca. 0,4 db. Strækninger langs hvilke der ikke findes boliger, er ikke medtaget i støjkortlægningen. Udstrækningen af dette influensvejnet fremgår af Figur Beregningerne er udført for en trafiksituation år 2010 og trafikdata for vejstrækningerne fremgår af trafikberegningerne (se kapitel 5.

130 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 127 Projektvej Influensvejnet Figur 16.1 Influensvejnet for støjberegninger. Støjudbredelse 16.1 Beregningsmetode Beregningerne af støjbelastningen langs vejnettet er foretaget ved anvendelse af den fællesnordiske beregningsmodel for beregning af støj fra vejtrafik (NMR- 96, der er angivet i Vejdirektoratets rapport nr. 178, 1998 "Beregningsmodel for vejtrafikstøj, revideret 1996". Beliggenheden af støjkurven L Aeq = 55 db er beregnet ud fra længdeprofilerne for motortrafikvejen. Støjniveauet er beregnet 1,5 m over terræn, således også i ådalens bund. Terrænet omkring vejen indgår som en plan flade i samme kote som terrænkoten på længdeprofilet. Ved Udbygningsløsningen er støjen beregnet i forhold til længdeprofilet for den eksisterende vej og ikke i forhold til det omgivende terræn. Den viste støjkurve er derfor lidt smallere ved krydsningen af Vejle Å, end hvis støjudbredelsen var beregnet i forhold til det naturlige terræn. De beregnede støjkurver er overslag der i VVM-sammenhæng primært skal benyttes til sammenligning af alternativer. SBT-beregninger Antallet af støjbelastede boliger langs influensvejnettet er beregnet på baggrund af registrering af omgivelserne langs vejene ud fra kort i målestok 1: De registrerede data er behandlet, og antallet af støjbelastede boliger er beregnet i støjintervallerne: db(a, db(a, db(a, over 70 db(a for hver delstrækning. Endvidere er støjbelastningstallet SBT beregnet for hver delstrækning.

131 128 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Beregningerne er udført med et EDB-program udviklet af COWI for Planstyrelsen i 1991 med senere ændringer. For parcelhuse og rækkehuse er anvendt en beregningshøjde på 2 m over terræn. Der er regnet med en tillægsdæmpning på 3 db bag første husrække. For etageboliger er anvendt en beregningshøjde på 2 m over terræn plus 2,8 m pr. etage. Der er ikke taget hensyn til vejenes stigning i længderetningen. Støjbelastningstallet SBT giver et mål for den oplevede gene i et område. SBT beregnes som en vægtet sammentælling af antallet af boliger inden for støjens influensområde (L Aeq, 24h >55 db, idet boliger med det højeste støjniveau tillægges den største vægt. Eksempelvis vægtes en bolig med et støjniveau på 70 db(a ca. 9 gange højere end en bolig med 55 db(a. SBT-metoden er nærmere omtalt og beskrevet i vejregel SBT er velegnet ved en sammenligning af alternativer, hvor støjbelastningen flyttes fra et område til et andet Beregningsresultater Støjudbredelsen (L Aeq = 55 db langs projektvejene er vist på kort 7. Antallet af støjbelastede boliger samt støjbelastningstal SBT er for basis og alternativer vist i nedenstående skema. Alternative Antal støjbelastede boliger i interval SBT >70 i alt >55 db(a db(a db(a db(a db(a Basis (0-alternativ ,5 Scenario 7, Motortrafikvej m. tilslutning v. Bredsten Scenario 99 Motortrafikvej m. signalanlæg i Brfedsten , , Konklusion Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik er 55 db(a ved boligbebyggelse. Som det fremgår af ovenstående resultater, vil en gennemførelse af vejprojektet (scenario 7, med tilslutningsanlæg syd for Bredsten medføre en reduktion af støjbelastningstallet på 28,5 og det samlede antal støjbelastede boliger reduceres med 66. Dette gælder uanset om vejprojektet anlægges i regionplanlinien eller i den sydlige linie.

132 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 129 Gennemførelse af vejprojektet med signalanlæg ved Bredsten (scenario 99 vil medføre en reduktion af støjbelastningstallet på 22,6 og antallet af støjbelastede boliger reduceres med 34. Ingen sammenhængende boligbebyggelser vil blive belastet med støj over 55 db (A. Men en række enkeltliggende ejendomme i landzone vil blive belastet med et støjniveau over 55 db(a uanset valg af linieføring. Derudover vil rekreative områder og naturområder især i Vejle ådal blive udsat for støjniveauer over 55 db(a. Et lavere længdeprofil for den sydlige linie vil i nogen grad begrænse støjudbredelsen i og omkring ådalen.

133 130 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 17 Lys 17.1 Metode Vurderingen af vejanlæggets virkninger på lysforhold er lavet ud fra den vejtekniske beskrivelse kombineret med feltbesigtigelser. Lysområde 17.2 Eksisterende forhold Den nye vej vil passere gennem skov, gennem det åbne land og omkring mindre bysamfund. Området mellem Vandel og Bredsten er i dag temmelig uberørt af kunstige lyskilder bortset fra den eksisterende Rute Anlæggets virkning Der vil formodentlig blive opsat lys omkring tilslutningsanlægget Syd for Bredsten. Herved vil nye områder af åbent land få en øget lyspåvirkning. Anlæggets virkning Lys og påkørsler af dyr Lysforurening og friluftsliv Der opsættes ikke lysarmatur langs de øvrige strækninger af vejen, og bilerne bliver derfor de eneste nye lyskilder i området. Trafikken vil medføre en begrænset øgning af lyspåvirkningen i det åbne land, men vil stadig kunne opfattes som et teknisk fremmedelement i landskabet. Især den Sydlige Linie vil øge lyspåvirkningen i et hidtil uforstyrret område. Der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser af, om lys fra trafik har en tiltrækkende effekt på dyr. Vildtbiolog Aksel Bo Madsen fra DMU vurderer, at lys ikke har en tiltrækkende effekt på vildt til trods for, at nataktive insekter tiltrækkes af lys (Madsen 1998, pers. komm.. Det er dog påvist, at hjorte (råog dådyr kan vænne sig til spejlinger af lys fra vildtreflektorer som ellers skulle forhindre dyrene i at krydse vejen (Ujvari Det er givet, at en del pattedyr vil søge føde nær vejen på de mørke tider af døgnet. Der vil derfor være risiko for, at dyrene vil blive blændet af lyset fra trafikken og have svært ved at undvige, hvorved de kan blive påkørt. Lys kan virke generende for friluftslivet, idet det fratager folk oplevelsen af uberørt natur og kan virke forstyrrende overfor visse aktiviteter f.eks. stjernekigning.

134 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Afværgeforanstaltninger Det anbefales at eventuelle lysarmaturer der opsættes omkring tilslutningsanlæg, udformes, så de koncentrerer lyset i den retning der er brug for det. Herved begrænses mængden af lys der sendes opad og udad. I øvrigt frarådes det at opsætte belysning hvor det ikke er absolut nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden.

135 132 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 18 Råstoffer og affald 18.1 Forbrug af råstoffer Forbruget af råstoffer og materialer samt den forventede produktion af affald er opgjort for 3 alternative linieføringer for anlæg af motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten: 1. Sydlige Linie 2. Regionplan Linien 3. Udbygningsløsningen. Tabel 18.1 Forbrug af råstoffer ved anlæg af motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten. Aktivitet Enhed Sydlig Linie Regionplanlinien Udbygningsløsningen Jordarbejder: - Afgravning m Påfyldning m Jordoverskud m Belægningsarbejder: - Asfalt tons Stabiltgrus m Bundsikring (grus/sand m Bro/tunnelarbejder: - Beton m Stål tons Mængdeberegningerne for forbrug af råstoffer er gennemført af Rambøll.

136 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 133 Forbruget af materialer er beregnet dels ud fra plantegninger (1:5.000 og dels ud fra brodesign. Mængden af asfalt og grus er opgjort på basis af standardprofiler for 3-sporet motortrafikvej samt 2-sporede amts- og kommuneveje. Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld, beplantning/tilsåning, autoværn, afstribning og afvanding (afløbsledninger i beton/plast. Grundlag - affald Regulativ for erhvervsaffald 18.2 Bortskaffelse af affald Produktionen af affald og genanvendelige materiale er opgjort ud fra skøn over opbrudte vejarealer, nedrivning af ejendomme og enhedsmængder af affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art. Hele motortrafikvejen er beliggende i Egtved Kommune. Bygge- og anlægsaffald skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne vedrørende bygge- og anlægsaffald i Egtved Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Når der frembringes mere end 1 ton affald fra en bygge- eller anlægsopgave eller en nedrivning, skal det anmeldes til Teknisk Forvaltning. Affaldet skal kildesorteres på stedet hvor aktiviteten foregår i følgende fraktioner: Hårdt affald til genbrug (tegl, beton, uglaseret tegl, kantsten, fliser; Andre genbrugsmaterialer (jern og metal, planglas/vinduer/glasdøre, rent og tørt pap og plast, hård PVC-plast; Restaffald til forbrænding; og Restaffald til deponering. Sorteret affald kan genanvendes på den ejendom, hvor det er frembragt. Efter sortering kan materialerne, alt efter type undergå følgende behandling: Anvendelse direkte til det formål de er fremstillet til; Behandles inden genanvendelse; Forbrændes med energiudnyttelse; Deponeres på kontrolleret losseplads. Egtved Kommune har udarbejdet en liste over behandlere, hvor specificerede affaldsfraktioner henvises til.

137 134 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Tabel 18.2 Produktion og bortskaffelse af affald ved anlæg af motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten. Aktivitet Enhed Sydlig Linie Regionplanlinien Udbygningsløsning Afhændelsessted 1 Opbrudt asfalt tons Affaldsværk 2 Opgravet grus og sand m Andet anlægsarbejde, intern genanvendelse eller affaldsdeponi Asfaltspild tons Affaldsværk 2 Betonbrokker tons Anlæg godkendt til modtagelse af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald 2 Stål tons Metalhandler Muld m Intern genanvendelse 4 Nedrivningsaffald tons Anlæg godkendt til modtagelse af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald Andet 5 tons <500 <500 <500 Affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller genindvindingsindustri 6 1 Afhændelsessted er enten et affaldsanlæg (affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller et genanvendelsesanlæg (asfaltværk, knuseanlæg og lignende i henhold til gældende regulativ for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald for Egtved kommune. Firmaer, hvortil det genanvendelige materiale kan afleveres, er specificeret i regulativ for erhvervsaffald for Egtved kommune. 2 Anvises i henhold til regulativ for erhvervsaffald for Egtved kommune til Lemminkainen A/S, Mørupvej 3, 7184 Vandel. 3 Anvises i henhold til regulativ for erhvervsaffald for Egtved kommune til LVR-Betonknus, Diskovej 21, 7100 Vejle eller til modtageplads i Dons. 4 De foreløbige mængdeberegninger inkluderer ikke specifikke mængder for muldafrømning. Afrømmet muld forudsættes oplagt i depot og anvendt senere i vejprojektet til muldpåfyldning i rabatter, skråninger og lignende. Evt. overskud forudsættes afhændet lokalt. 5 Omfatter træaffald, plastemballager, dunke/tromler og "dagrenovation" fra skurvogne. 6 Bortskaffes i overensstemmelse med anvisninger fra Egtved kommune. Restaffald til forbrænding anvises til Kolding Kommunes Kraftvarmeanlæg, Bronzevej 6, 6000 Kolding. Affald til deponi anvises til Grindsted Kommunes Losseplads, Ribe Landevej, 7200 Grindsted.

138 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 135 Tabel 18.3 Nettoforbrug af sand/grus og asfalt ved anlæg af motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten. Aktivitet Enhed Det sydlige alternativ Sand/grus: Regionplanlinien Udbygning af eksisterende tracé Stabilt grus + bundsikring m Opgravet grus og sand m Nettoforbrug af sand/grus m Asfaltfsarbejder: Forbrug af ny asfalt tons Opbrudt gammel asfalt tons Nettoforbrug af asfalt tons Vurdering af råstofforhold Forbruget af ny asfalt er i alt ca tons afhængig af den valgte linieføring. I projektet opbrydes gammel asfalt i størrelsesordenen ca tons afhængig af det valgte alternativ, således at "nettoforbruget" er ca tons, se ovenstående tabel. Dette forbrug er begrænset lokalt set men giver anledning til miljøbelastning både ved produktion og ved udlægning (arbejdsmiljø, støj, støv. Der forbruges råstoffer i form af sten/skærver og olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at være problematisk ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt. Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus (sand/grus er ca m 3 afhængig af den valgte linieføring. Dette svarer i alt til ca. 5,8-6,2 % af den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Vejle Amt (i alt ca. 2,5 mio. m 3 pr år opgørelse. I forhold til national plan svarer forbruget til ca. ½ % af den årlige samlede indvinding af sand, grus og sten på land på ca. 28 mio. m 3. Da grus er en ikke fornyelig ressource anbefales det, at de ca m 3 sand/grus fra opbrydning af de eksisterende veje i så stor udstrækning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. De foreløbige overslag viser et samlet jordoverskud på ca m 3 afhængig af den valgte linieføring. En del af jordoverskuddet vil, hvis det er muligt, blive deponeret i tidligere råstofgrave ved Vandel. Det resterende jordoverskud vil blive anvendt til landskabsmodulering i området (se afsnittet om af værgeforanstaltninger. Forbrug af beton og stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem.

139 136 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Jorddepoter Jordoverskud 18.4 Afværgeforanstaltninger Der er i projektet undersøgt mulige deponeringsarealer langs den eksisterende vej, men i forbindelse med anlægsfasen vil der skulle fortages yderligere undersøgelser, således at overskudsjorden eventuelt kan placeres i aflagte grusgrave, der ligger i nærhed af vejlinierne. Det jordoverskud der bliver produceret ved anlæg af motortrafikvejen vil blive brugt til kunstige landskabsformer forskellige steder i traceet. Disse varige jorddepoter vil blive udformet forskelligt afhængigt af valg af linieføring. Placeringen vil primært være i bynære område samt i områder der i forvejen er eller bliver præget af tekniske anlæg. Placeringen fremgår af figur Lokale råstoffer Figur 18.1 Jorddepot ved Vandel. Det røde jorddepot får samme udformning uanset hvilken linieføring der vælges. Det blå depot bliver aktuelt ved Sydlige Linie. Som det fremgår af bilag kort 3 vil der i den østlige ende af vejlinierne være sandsynlighed for sandforekomster i vejlinierne, og disse naturlige forekomster vil reducere sandtilførslen.

140 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 137 Figur 18.2 Jorddepot ved Ny Nørup. Dette jorddepot er kun aktuelt ved Regionplanlinien og udbygningsløsningen. Figur 18.3 Jorddepot i forbindelse med tilslutningsanlægget syd for Bredsten. De røde depoter bliver aktuelle i forbindelse med Regionplanlinien. De blå ved Sydlige Linie.

141 138 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Genanvendelse Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. opbrudt asfalt og opgravet grus/sand er i alt ca tons ekskl. muldafrømning afhængig af den valgte linieføring. Det ikke umiddelbart genanvendelige affald anslås imidlertid til at udgøre mindre end 500 tons, og det potentielt genanvendelige udgør resten. Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige materialer, må disse i stedet deponeres på affaldsdeponi. Det vil betyde en uønsket udnyttelse af kapaciteten på affaldsdeponier. Overholdelse af bestemmelserne i det kommunale regulativ for erhvervsaffald om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil imidlertid sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. Der må dog indbygges i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder således især opgravet sand/grus og afrømmet muld.

142 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Forurenede grunde En gennemgang af linieføringsforslagene for en motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten viser at der indenfor undersøgelseskorridoren er lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2 eller en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1. Vejle Amt er i gang med kortlægningsproceduren i henhold til jordforureningslovens bestemmelser, og der er i oktober 2001 indhentet oplysninger fra Vejle Amt om kortlægningsstatus. Lokaliteterne kan ses på kort 6. Vejle Amt har oplysninger om 2 lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren, men disse er ikke blevet kortlagt i henhold til jordforureningslovens bestemmelser. Lokalitet Lokalitet Landbrugsaffald Andre forurenede lokaliteter Et tidligere benzinsalg ved Gødding Brugs, Førstballevej 1. Grunden blev tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM i 1999, og benzinforureningen blev fjernet i 2001, hvorfor grunden ikke er blevet kortlagt. Et savværk ved Gødding Mølle, Gødding Møllevej 3. Grunden er ikke blevet kortlagt, da det er overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke har medført en forurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Ved besigtigelse af linieføringerne er der flere steder fundet områder med landbrugsaffald, hvilket tyder på, at lokalt kan områder være forurenet med pesticidrester, spildolie mv. Kortlægningen af grunde i henhold til jordforureningsloven er ved at blive udført, og der kan derfor være lokaliteter med potentiel risiko for forurening, som amtet endnu ikke har kortlagt. Der vil generelt under/langs med veje være forurening af overfladejorden med bly, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er fra trafikken. Vejdirektoratet har udgivet Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer (Vejdirektoratet Vejregelforberedende rapport nr. 1, Planlægningen af håndteringen af forurenet vejjord bør ske i dialog med miljømyndigheden. Vejle Amt er miljømyndighed på området.

143 140 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 19.1 Anlæggets virkning Udbygningsløsningen vil berøre lokalitet , hvor der er foretaget oprensning af benzinforureningen. I forbindelse med udbygningsløsningen vil der blive en del jordarbejder i vejrabatjord. I alle øvrige alternativer vil der ved tilslutning til og omlægning af eksisterende veje kan der i mindre omfang blive tale om arbejde i vejrabatjord Håndtering af jord Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer samt offentligt vejareal. Endvidere kan retningslinierne i Vejdirektoratets Vejledning om håndtering af forurenet jord i og fra offentlige vejarealer følges, hvis tilsynsmyndigheden accepterer dette. Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord eller jord fra et offentligt vejareal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor jorden graves op senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet (modtagelsessted, jordens forureningsgrad, jordmængder til flytning, tidspunkt mv. Hvis myndighederne kræver supplerende oplysninger, afbrydes 4 ugers fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget, og herefter har kommunalbestyrelsen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplysninger. Jorden skal ved flytningen ledsages af en følgeseddel, som indeholder de samme oplysninger som anmeldelsen. Den forurenede jord må påregnes at skulle bortskaffes til kontrolleret deponering, jordrensning eller eventuelt losseplads, afhængig af jordens beskaffenhed og forureningsniveau. Jord der indeholder tungmetaller, flyveaske og slagger kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, terrænregulering etc., jf. bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. I bekendtgørelsen er det endvidere nævnt, at udlagt genanvendt jord skal afgrænses med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl, og afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m.

144 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 141 Ved arbejderne i vejrabatjord skal de gældende regler følges. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på et areal, skal der søges en 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, /jfr. bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om lov om miljøbeskyttelse/. Hvis arealet er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, skal der i nogle amter endvidere søges en 19 tilladelse, hvis der skal genindbygges forurenet jord i en højere koncentration, end der er konstateret i det i område, hvor jorden ønskes genindbygget. Den opgravede vejrabatjord vil blive genanvendt internt i forbindelse med projektet.

145 142 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 20 Afledte socioøkonomiske effekter Miljøeffekter af et vejprojekt kan medføre socioøkonomiske konsekvenser for større samlede befolknings- eller erhvervsgrupper. De miljøeffekter der i denne forbindelse har betydning, omfatter primært: Barrierevirkning Støjpåvirkning Visuelle effekter. Barrierevirkningen har betydning hvor landbrugsejendomme gennemskæres/fragmenteres, således at adgangsforholdene og/eller arronderingen ændres væsentligt. Dette forhold er behandlet i Landbrugsanalysen, Kapitel 7. Det er vurderet at der ikke vil forekomme væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi som følge af vejprojektets miljøkonsekvenser. Det er herunder vurderet at der kan kompenseres for de ændrede adgangsforhold for landbruget som følge af vejens barrierevirkning. Dette gøres ved at der tilstræbes en frivillig jordfordeling for de berørte landmænd når det endelige projektforslag er blevet vedtaget. Det er vurderet at tilledning af vejvand der har været renset gennem forsinkelsesbassiner, ikke vil være nogen risiko for forurening af dambrug ved Vejle Å med miljøfremmede stoffer fra vejvandet. Det er også vurderet at der ikke vil være nogen risiko for smitte med egtvedvirus.

146 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Oversigt over manglende viden VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse skal der peges på følgende aspekter: Bilag IV arter m.m. Vejafstrømning Der er en begrænset viden om forekomst og udbredelse af de fugle, dyr og habitattyper der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det vurderes dog ud fra de besigtigelser der er gennemført i forbindelse med VVMarbejdet, at de angivne miljøkonsekvensvurderinger er givet på et tilstrækkeligt grundlag. Effekterne af de miljøfremmede stoffer kan ofte ikke kvantificeres da der mangler detaljeret viden om hvilke stoffer der forekommer i vejvand, deres koncentrationen, effekt og omsætning i miljøet. Der foregår for tiden en række undersøgelser heraf. Der mangler især detaljeret viden om benzofluoranthen og benzopyren som kan være afgørende for om kvalitetskravene i bekendtgørelse 921 kan opfyldes. Der mangler generelt kendskab til sammenhængen mellem trafikbelastning og stofkoncentrationer i vejvand. Der mangler tal for tilbageholdelse af stoffer i grøfter. Det er usikkert om den faktiske udledning af vand til forsinkelsesbassinerne vil svare til vand fra det beregnede reducerede areal på 7,8 ha. Her spiller lokale forhold og klimaændringer ind. Dette er endnu et argument til at dimensionere forsinkelsesbassiner ved små, højt målsatte vandløb til maximalt at have overløb hvert 5. år. Økotoksikologi Der mangler undersøgelser af den økotoksikologiske virkning af vejvand i recipienten.

147 144 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 22 Referencer Andersen B Afstrømningsmålinger Ferskvandsafdelingen og Hav og Kyst afdelingen i samarbejde med Hedeselskabet, Hydrometri og Vandressourcer. Vejle Amt. Baagøe, H.J Danish bats (Mammalia chiroptera. Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Stenstrupia 26(1( Buckler, D.N., Granato, G.E Assessing Biological effects from Highway-Runof Constituents. U.S. Department of Transportation. COWI Billund Omfartsvej. Undersøgelse af landskab, natur, kulturhistorie og friluftsliv. VVM fase 1 udarbejdet for Vejle Amt. COWIconsult Reduktion i belastningen fra separate regnvandsudledninger i Nive Å-oplandet. Rapport udarbejdet for Hovedstadsrådet. Danmarks Miljøundersøgelser Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Vildtstatistik Egnsmuseet for Egtved Kommune. Fog, K Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Friluftsrådet Overnatning i det Fri Teltpladser og naturlejrpladser. Hedeselskabet april Synkronmålinger Vejle Å 10. juli Materiale udleveret af B. Andersen, Vejle Amt. Hvitved-Jacobsen et al Treatment systems for urban and highway runoff in Denmark. Science of the Total Environment. 146/147: Højring, K. & Caspersen O.H Indikatorer for Kulturmiljø og landskab under forandring. Forskningscentret for Skov og Landskab. Park og landskabsserien nr. 33.

148 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 145 Jensen F.S Friluftsliv '95. Repræsentation af resultater fra skovundersøgelsen. Forskningscentret for Skov og Landskab, Skov & Landskabskonferencen Jensen H Vejle Amt, Teknik og Miljø. Personlig kommunikation januar Kemp, K. and F. Palmgren The Danish Air Quality Monitoring Programme; Annual report for NERI Technical Report No National Environmental Research Institute. Kjølhol J. og Juhl B Atmospherical deposition of heavy metals and organic contaminants. Rapport udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen, juni 1996, ikke publiceret. Krüger, S Vejdirektoratet. 8 Afvanding. Veje og stier: Redigeret af B. Thagesen. Krüger, S Pers. komm. angående forslag til nye retningslinier. Vejdirektoratet. Landbrugsministeriet Okkerkortlægning. Potentielt svovlsure jorder i Jylland. Rapport fra den af miljøstyrelsen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende kortlægning af de indgrebskrævende okkerarealer udført af landbrugsministeriets arealdatakontor. Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen og Knud A. Pihl, Stofspredning fra veje til jord og vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september 2001, pp Miljø- og Energiministeriet Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Miljø- og Energiministeriet Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr Miljø- og Energiministeriet Bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om lov om miljøbeskyttelse. Miljø- og Energiministeriet 1999a. Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse. Miljø- og Energiministeriet 1999b. Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. Miljø- og Energiministeriet Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

149 146 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Miljø- og Energiministeriet Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Miljø- og Energiministeriet Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. Miljøstyrelsen Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav om udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober Miljøstyrelsen Miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer. Litteraturgennemgang og konkrete undersøgelser. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen Vejledning nr til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens Kapitel 3 og 4. Münch, D Soil contamination beneath asfalt roads by polynyclear aromatic hydrocarbons, zinz, lead and cadmium. The science of the total environment 126: Nielsen, J Vejle Amt. Personlig kommunikation, januar Olesen, N.J Statens Veterinære Seruminstitut. Personlig kommunikation og , december Olsen, P. Fødevaredirektoratet. Personlig kommunikation december Skov- og Naturstyrelsen Forvaltningsplan for odder Lutra lutra i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen Naturforvaltning gennem 10 år/ Smed, Per Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget. Trap, J.P Danmark. Vejle Amt. Bind VIII, 3. G.E.C. Gads Forlag. Egtved Kommune Kommuneplan Vejdirektoratet Køremønstre og luftforurening i provinsen. Vejdatalaboratoriet, Rapport 105. Vejdirektoratet Vejsalt, træer og buske. En litteraturundersøgelse om NaCI s effekter på vedplanter langs veje. Rapport nr. 64. Vejdirektoratet Veje til Billund. Rapport nr. 66. Vejdirektoratet Afvandingskonstruktioner. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2. Vejregelforslag.

150 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 147 Vejle Amt Fredningsplan. Vejle Amtsråd. Vejle Amt 1997a. Potentielle vådområder i Vejle Amt. Regionplantillæg nr. 12 til regionplan Vejle Amt 1997b. Kulturhistoriske beskyttelsesområder. Vejle Amt Natur i Egtved Kommune. En plan for mere og bedre natur. Vejle Amt Nyt om sjældne arter i Vejle Amt. Internetside: Vejle Amt 2000b. Biologisk vandløbsbedømmelse. Udført 29.marts 2000, journaliseret 14. juni Vejle Amt Afstrømningsmålinger Udarbejdet af Hedeselskabet, Hydrometri og Vandressourcer i samarbejde med Ferskvandsafdelingen og Hav & Kyst afdelingen, Vejle Amt. Vejle Amt 2001b. Regionplan for Vejle Amt. Vejle Amt, Grunvandsplan, hæfte 2, Vandværket, Status Vejle Amt, grundvandsplan, hæfte 3, Amtsrådet og grundvandet, Wille Jørgensen Kortgrundlag GEUS Danmarks Digitale Jordartskort (1: Kort- og Matrikelstyrelsen Danmark 1: (4 cm 1213 IV NV Billund. Kort og Matrikelstyrelsen Danmark 1: (4 cm 1213 IV SV Vorbasse. Kort- og Matrikelstyrelsen Danmark 1: (4 cm 1213 IV SØ Egtved. Kort- og Matrikelstyrelsen Danmark 1: (4 cm 1213 IV NØ Jelling. Videnskabernes Selskabskort Kort over Lundenæs, Riberhus og Silkeborg Amter.

151 148 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten

152 Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax COWI A/S KORT 1

153 YE YE YE 8QGHUV JHOVHVNRUULGRU 5HJLRQSODQOLQLH NRPE PHG 6\GOLJH $OWHUQDWLY 6\GOLJH $OWHUQDWLY NRPE PHG 5HJLRQSODQOLQLH 6\GOLJH $OWHUQDWLY 8GE\JQLQJVO VQLQJHQ 5HJLRQSODQOLQLH *UXQGNRUW.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ YE 1 YE UOLJ Y UGLIXOG QDWXU MYI 5HJLRQSODQ 9 UGLIXOGH ODQGVNDEHU MYI 5HJLRQSODQ 1nOHWU VEHYRNVQLQJ 8QGHUV JW ORNDOLWHW PHG ORNDOLWHWVQXPPHU YE YE YE YE 0nO %-2 'DWR.RQWU 89$ 89$ QRY 8GDUE *RGN Telefon Telefax COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby KORT 2 5HY 'RNXPHQW QU 8QGHUV JWH ORNDOLWHWHU 990 IRU PRWRUWUDILNYHM PHOOHP %UHGVWHQ RJ 9DQGHO 9HMOH $PW 1

154 Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Udbygningsløsningen Ferskvandstørv Flyvesand Smeltevandsaflejringer Smeltevandsdal Moræneler / - sand Marin aflejring Sø Lavbundsarealer Israndslinie Vejle Amt VVM for motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Regionplanlinie KORT 3 Sydlige Alternativ Sydlige Alternativ komb. med Regionplanlinie Regionplanlinie komb. med Sydlige Alternativ Undersøgelseskorridor Udarb. Kontr. Godk. Dato COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Mål BJO ANE UVA 22 nov : Landskab og jordbund Dokument nr. Rev N

155 2PUnGH WLO Q\ QDWXU 9DQGO E % OHYHVWHG IRU NDUSHILVN EHVN\WWHW KHGH EHVN\WWHW RYHUGUHY 5HJLRQSODQOLQLH NRPE PHG 6\GOLJH $OWHUQDWLY 8QGHUV JHOVHVNRUULGRU 6\GOLJH DOWHUQDWLY NRPE PHG 5HJLRQSODQOLQLH 9DQGO E % OHYHVWHG IRU ODNVHILVN EHVN\WWHW HQJ 6\GOLJH $OWHUQDWLY 9DQGO E % J\GH RJ \QJHORSY NVWYDQG IRU ODNVHILVN 9DQGO E % ELRORJLVN Y UGLIXOGW QDWXUOLJW G\UH RJ SODQWHOLY EHVN\WWHW PRVH EHVN\WWHW V 5HJLRQSODQOLQLH 8GE\JQLQJVO VQLQJHQ *UXQGNRUW.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ %-2 8GDUE *RGN 'DWR 0nO 89$ 89$ QRY.RQWU Telefon Telefax COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby 1 KORT 4 5HY 'RNXPHQW QU %HVN\WWHGH QDWXUW\SHU RJ YDQGO E 990 IRU PRWRUWUDILNYHM PHOOHP %UHGVWHQ RJ 9DQGHO 9HMOH $PW

156 $ 5HJLRQSODQOLQLH NRPE PHG 6\GOLJH $OWHUQDWLY 8QGHUV JHOVHVNRUULGRU 6\GOLJH $OWHUQDWLY 6\GOLJH $OWHUQDWLY NRPE PHG 5HJLRQSODQOLQLH 5HJLRQSODQOLQLH 8GE\JQLQJVO VQLQJHQ *UXQGNRUW.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ + UYHMVVSRU UHGHW RPUnGH.LUNH PHG P EHVN\WWHOVHV]RQH.LUNHRPJLYHOVHU EHVN\WWHW GLJH RUWLGVPLQGH LQNO P EHVN\WWHOVHV]RQH '.& IXQGVWHGHU.XOWXUPLOM HU MYI 5HJLRQSODQHQ 0nO %-2 'DWR.RQWU 89$ 89$ QRY 8GDUE *RGN Telefon Telefax COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby KORT 5 5HY 'RNXPHQW QU.XOWXUKLVWRULVNH LQWHUHVVHU 990 IRU PRWRUWUDILNYHM PHOOHP %UHGVWHQ RJ 9DQGHO 9HMOH $PW 1

157 6\GOLJH $OWHUQDWLY 5HJLRQSODQOLQLH NRPE PHG 6\GOLJH $OWHUQDWLY 8QGHUV JHOVHVNRUULGRU $IIDOGVGHSRW $IIDOGVGHSRW,QGYLQGLQJVERULQJ WLO YDQGY UN 5HJLRQSODQOLQLH 6\GOLJH $OWHUQDWLY NRPE PHG 5HJLRQSODQOLQLH 2PUnGHU PHG GULNNHYDQGVLQWHUHVVHU 2PUnGHU PHG V UOLJH GULNNHYDQGVLQWHUHVVHU 9DQGY UNVRSODQG EHVN\WWHW YDQGO E 8GE\JQLQJVO VQLQJHQ *UXQGNRUW.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ.RQWU 7,+ 8GDUE %-2 'DWR 0nO 89$ QRY *RGN Telefon Telefax COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby KORT 6 5HY 'RNXPHQW QU *UXQGYDQGVLQWHUHVVHU RJ DIIDOGVGHSRWHU 990 IRU PRWRUWUDILNYHM PHOOHP %UHGVWHQ RJ 9DQGHO 9HMOH $PW 1

158 KORT 7 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax

159 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten Registreringsskemaer for feltundersøgelser af naturlokaliteter gennemført i juniseptember 1997 og maj 2000 Placeringen af lokaliteterne fremgår af kort 2 Lokalitet Beliggenhed VB-1 Skov ved Møllemarkshus VB-2 Vejle Ådal ved Lille Gødding Skov, Gødding Dambrug VB-3 Vejle Å, syd for dambrug VB-4 Gravhøj nord for Lille Lihme VB-5 Vejle Å, østside ved dambrug VB-6 Gødding Skov, syd for rute 28 VB-7 Kirkemose og Katdal VB-8 Vandhul ved Motel Bredsten VB-9 Vandhul vest for Bredstengårde 5-1 Randbølgård Plantage 5-2 Gravhøje ved Randbøl 5-4 Vestlige del af Gødding Skov 5-5 Firehøje 6-1 Østlige del af Gødding Skov og Ramsherred 6-2 Vejle Å og Ådal 6-3 Overdrev og sø, Lille Gødding Skov 6-4 Overdrev og sø ved Møllemarkshus 6-5 Eng og overdrev ved Vejle Å nord for Rodal 6-6 Vandhuller, Lille Lihme Østermark 6-7 Stakkelsmose 6-8 Mose sydøst for Ny Nørup 6-9 Moselund sydvest for Ny Nørup 6-10 Vandhuller syd for Ramsherred 6-11 Moser ved Lille Lihme 6-12 Overdrev i Vejle Ådal sydvest for Gødding 6-13 Skov i Vejle Ådal ved Dambrug 6-14 Mose vest for Stakkelsmose 6-15 Vandhul mellem Grøftemose og Stakkelsmose 6-16 Grøftemose syd for Ramsherred 6-17 Vandhul ved Nyholm Gård 7-1 Møgelmose 7-2 Vandhul mellem Korsvejgård og Bredstenlund 7-3 Mose mellem Korsvejgård og Bredstenlund 7-4 Vandhul mellem Korsvejgård og Bredstenlund 7-5 Vandhul ved Bredstenlund 7-6 Vandhul ved Bredstengårde 7-7 Vandhul mellem Møgelmose og Korsvejgård

160 VB-1 Skov ved Møllemarkshus maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ Nåleskov landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Ung bevoksning af normannsgran og alm. ædelgran. Stejl skråning, mange myretuer. Skovbunden er domineret af bølget bunke og er i øvrigt relativt artsfattig. Områdets sydvestlige ende er skadet af stormen 3. december 1999 (væltede knækkede rødgran. Området har en vis rekreativ funktion via sin beliggenhed overfor traktørstedet og lejrpladsen ved Møllemarkshus. Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

161 VB-1 Angivet som hede på VSK VB-3 ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Nordmannsgran Alm. Ædelgran Japansk Lærk Lav Ranunkel Skov-Elm Stor Nælde Bøg Stilk-Eg Dun-Birk Brombær Hindbær Feber-Nellikerod Alm. Røn Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn Navr Ahorn Spids-Løn Alm. Hanekro Burre-Snerre Alm. Hyld Alm. Gedeblad Skov-Salat Håret Frytle Alm. Hundegræs Bølget Bunke Krybende Hestegræs Majblomst Liljekonval Note : Jomfruhår s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

162 Vejle Ådal VB-2 Lille Gødning Skov, Gødding dambrug maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ Nåleskov landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Over for dambruget findes et lille areal med hedepræget vegetation domineret af gyvel/hedelyng. Terrænet er stærkt skrånende (ådalsskrænt bevokset med nåleskov, primært af rødgran. Bundvegetationen er relativt artsfattig, domineret af bregner f.eks. alm. mangeløv. Mod syd findes et område med mange knækkede/væltede træer. Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

163 Vejle Ådal VB-2 Angivet som skrænt på VSK Følgende sjældne eller lokalt udbredte plantearter er fundet på lokaliteten: Smuk Perikon (B, Kronløs Springklap (R, ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Bredbladet Mangeløv Hvid Anemone Lav Ranunkel Stor Nælde Bøg Stilk-Eg Alm. Fuglegræs Alm. Syre Smuk Perikon Kronløs Springklap Flipkrave Hedelyng Skovstjerne Hindbær Alm. Røn Glansbladet Hæg Fugle-Kirsebær Gyvel Smalbladet Vikke Blød Storkenæb Vild Kørvel Alm. Hanekro Lancet-Vejbred Tveskægget Ærenpris Stor Skjaller Lyng-Snerre Alm. Gedeblad Alm. Røllike Skov-Brandbæger Tusindfryd Håret Høgeurt Mælkebøtte Mark-Frytle Alm. Rajgræs Alm. Hundegræs Vellugtende Gulaks Krybende Hestegræs Majblomst s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

164 Vejle Å VB-3 Syd for dambrug maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ åbred landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Meget sumpet, vældpåvirket område neden for ådalsskrænten. Vegetationen domineres af kær-star. Meget brat overgang mellem det sumpede område og skoven, hvoraf en del er skadet af stormfald. Ved åbrinken findes store tuer af top-star. Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

165 Vejle Å VB-3 VB-7 ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Bredbladet Mangeløv Eng-Kabbeleje Lav Ranunkel Selje-Pil Grå-Pil Tyndskulpet Brøndkarse Blåbær Skovstjerne Alm. Mjødurt Hindbær Lådden Dueurt Gederams Skovsyre Angelik Bittersød Natskygge Alm. Hanekro Burre-Snerre Alm. Gedeblad Hyldebladet Baldrian Kær-Tidsel Alm. Kongepen Lyse-Siv Håret Frytle Kær-Star Blågrøn Star Top-Star Mose-Bunke Bølget Bunke Krybende Hestegræs Alm. Hvene Rørgræs s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

166 VB-4 Nord for lille Lime 20-maj-00 Gravhøj landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat IV SØ a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Fritliggende gravhøj med næringspræget vegetation ved foden. Toppen af gravhøjen er bevokset med enkelte træer og buske med bundvegetation præget af typiske overdrevs/tørbundsplanter. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

167 VB-4 VB-8 ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Stor Nælde Stilk-Eg Alm. Fuglegræs Blæresmælde Butbladet Skræppe Hindbær Skov-Æble Fugle-Kirsebær Gyvel Gederams Alm. Hanekro Burre-Snerre Grå-Bynke Lugtløs Kamille Ager-Tidsel Mark-Frytle Hare-Star Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs Alm. Kvik Bølget Bunke s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

168 Vejle Å VB-5 Østside ved dambrug maj-00 UVA;SUS 1213 IV SØ Løvskov og blandet skov landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Løvskov på stejle ådalsskrænter domineret af bøg og eg. Nåletræsparceller oven for ådalsskrænten væltet i storm. På skrænterne, under eg og bøg, er bundvegetationen domineret af liljekonval, skovsyre og hvid anemone. Væltede træer på toppen af begge sider af vejen. Sydside af vejen domineret af eg. Nordsiden af vejen domineret af bøg og rødgran. Ved bebyggelsen oven for ådalsskrænten er der oplagsplads og affald i granbevoksningen. Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

169 Vejle Å VB-5 Angivet som mose på VSK VB-10, VB-11, VB-12, VB-13 Følgende sjældne eller lokalt udbredte plantearter er fundet på lokaliteten: Kambregne (A, Smuk Perikon (B, ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Kambregne Alm. Ædelgran Rød-Gran Hvid Anemone Bøg Stilk-Eg Dun-Birk Vorte-Birk Alm. Fuglegræs Alm. Syre Butbladet Skræppe Snerle-Pileurt Smuk Perikon Krat-Viol Bævreasp Blåbær Skovstjerne Hindbær Tormentil Alm. Røn Selje-Røn Alm. Hæg Gyvel Skovsyre Alm. Hanekro Ask Tveskægget Ærenpris Alm. Kohvede Bredbladet Klokke Skovmærke Alm. Gedeblad Alm. Høgeurt Eng-Gedeskæg Skov-Salat Mælkebøtte Mark-Frytle Håret Frytle Alm. Hundegræs Enblomstret Flitteraks Bølget Bunke Vellugtende Gulaks Krybende Hestegræs Blåtop Majblomst Stor Konval Liljekonval Note : Jomfruhår s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

170 Vejle Ådal VB-6 Gøding skov, syd for rute maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ Løvskov, ådalsskrænt, vandløb landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Blandet skov på stejle ådalsskrænter. Mange lysninger af varierende karakter. Området er præget af mange rekreative anlæg, som tilpasset området og giver rige muligheder for friluftsliv. Her findes parkeringspladser med borde og bænke (tilbagetrukket fra eksisterende Rute 28. Toilet (primitivt men pænt og rent, skovlegeplads med redskaber af naturmaterialer, bænke, trappe, der giver adgang til udsigtspunkter og arealer oven for ådalsskrænten samt trapper, der giver adgang til åbredderne. Udlagte spang danner en spændende natursti langs åen. Ved åbredden, som er skovklædt, findes typiske sump-planter, vegetationen er frodig og artsrig. Ovenfor ådalsskrænten findes et parti med indsandepræg, (tidligere hedeareal. Jordbunden er her sandet med vindbrud og forekomst af sand-star og sand-skæg. En del af dette areal er hegnet til græsning (genskabelse af hede/rydning af birk og bævre-asp. Stenter giver adgang til områdets græsningsfolde. Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

171 Vejle Ådal VB-6 Angivet som mose på VSK VB-16 til VB-24 Følgende sjældne eller lokalt udbredte plantearter er fundet på lokaliteten: Flerårig Knavel (B, Småbladet Milturt (B, Liden Fugleklo (B, ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Ager-Padderok Skov-Padderok Dunet Egebregne Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Alm. Ædelgran Rød-Gran Skov-Fyr Ene Eng-Kabbeleje Hvid Anemone Lav Ranunkel Bidende Ranunkel Vorterod Skov-Elm Bøg Stilk-Eg Dun-Birk Rød-El Flerårig Knavel Skovarve Rødknæ Krat-Viol Tyndskulpet Brøndkarse Vår-Gæslingeblomst Stinkende Karse Hedelyng Ribs Kornet Stenbræk Småbladet Milturt Hindbær Hunde-Rose Rynket Rose Feber-Nellikerod Eng-Nellikerod Glat Løvefod Alm. Røn Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn Alm. Hæg Fugle-Kirsebær Mangebladet Lupin Gyvel Liden Fugleklo Gederams Glat Dueurt Ahorn Skovsyre Stinkende Storkenæb Vedbend Vild Kørvel Skvalderkål Sideskærm Krybende Læbeløs Skov-Galtetand Lancet-Vejbred Ask Alm. Torskemund Tveskægget Ærenpris Blåmunke Burre-Snerre Alm. Gedeblad Blåhat Rejnfan Alm. Røllike Vår-Brandbæger Håret Høgeurt Alm. Høgeurt Alm. Kongepen Skov-Salat Mælkebøtte Mark-Frytle Håret Frytle Sand-Star Kær-Star Skov-Star Rød Svingel Fåre-Svingel Alm. Rajgræs Lund-Rapgræs Alm. Rapgræs Enblomstret Flitteraks Blød Hejre Mose-Bunke Bølget Bunke Vellugtende Gulaks Fløjlsgræs Krybende Hestegræs Sandskæg Alm. Hvene Rørgræs Majblomst Note : Daglilje, Rensdyr lav s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

172 Vejle Ådal VB-6 s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

173 Kirkemose og Katdal VB-7 Nordøst for Ravning maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ Mose landskabsfredet EF-habitat Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Tæt tilgroet og meget næringsstofpåvirket mose. Området domineres helt af grå-pil og er stort set uden bundvegetation, præges af varierende vandstand. Henkastet landbrugsaffald af forskellig art forekommer. Syd for Kirkemose findes et braklagt areal domineret af ager-tidsel og andre næringskrævende ukrudtsarter. Området har via levende hegn økologisk forbindelse til Katdal, som er tilgroet med blandet skov. Terrænet er markant og der er blandet løvtræbevoksning på skrænterne. Nåletræerne er væltet i stormen 3. december 1999, hvilket afslører terrænformerne. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

174 Kirkemose og Katdal VB-7 VB-25 (Kirkemose, VB-26 (braklagt areal og VB-27 (kratdal ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Bredbladet Mangeløv Smalbladet Mangeløv Rød-Gran Lav Ranunkel Vorterod Stor Nælde Stilk-Eg Dun-Birk Rød-El Kløvkrone Stor Fladstjerne Dag-Pragtstjerne Vand-Pileurt Prikbladet Perikon Grå-Pil Bævreasp Brombær Hindbær Kragefod Alm. Røn Engriflet Hvidtjørn Glat Dueurt Ahorn Hulsvøb Vild Kørvel Skvalderkål Bittersød Natskygge Mark-Forglemmigej Alm. Hanekro Liguster Storkronet Ærenpris Kær-Snerre Burre-Snerre Alm. Hyld Kvalkved Eng-Brandbæger Kær-Tidsel Horse-Tidsel Ager-Tidsel Haremad Mælkebøtte Lyse-Siv Rød Svingel Alm. Hundegræs Draphavre Mose-Bunke Bølget Bunke Rørgræs Liden Andemad Nattergal Følgende sjældne eller lokalt udbredte plantearter er fundet på lokaliteten: Kløvkrone (B, s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

175 VB-8 Ved Motel Bredsten 0 04-maj-01 MAV 1213 IV SØ Vandhul landskabsfredet EF-habitat 0 Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Lavvandet og helt lysåbent vandhul med 3-5 m bred. Udløb med næring fra retning af hotellet. Vandhullet burde være velegnet som paddelokalitet, men ligger i vel åbne marker og er næringsbelastet. Urtefloret på bredderne er overordentligt artsfattigt. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

176 VB-8 MAV 2 ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Lav Ranunkel Alm. Fuglegræs Mælkebøtte Manna-Sødgræs Alm. Kvik Liden Andemad Note : Vandstjerneart. Sanglærke Gråspurv Bogfinke s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

177 VB maj-01 MAV 1213 IV SØ Vandhul landskabsfredet EF-habitat 0 Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Næppe af betydning for padder, ligger dels ret isoleret i ager, dels helt tilvokset med pil. Vandhullet har en ca. 1 m bred ret stejl kant med høje urter. En typisk mergelgrav. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

178 VB-9 MAV 3 ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Stor Nælde Selje-Pil Grå-Pil Vild Kørvel Alm. Hanekro Rørgræs Vibe Sanglærke Gråkrage Rådyr s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221 Møgelmose 7-1 Vest for Bredsten 0 04-maj-01 MAV 1213 IV SØ Mose landskabsfredet EF-habitat 0 Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 3. Vigtig spredningsmæssig betydning 4. Biologisk kerneområde 7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 8. Særlige fredningsforhold 9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 10. Rummer kulturminder 5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 11. Særlig rekreativ værdi 12. Har undervisnings-/forskningsinteresser Hvor tracéet krydser Møgelmose findes et knoldkær med Mose-Bunke og Lyse-Siv. Enkelte steder er der lavvandede vandhuller med Manna-Sødgræs. Den fysiske udformning af lokaliteten er perfekt til padder, men desværre løber der via et afløb fra gården mod øst tilsyneladende urenset pildevand ud i det fine kær. Der er derfor en voldsom vækst af trådalger og lugt af gylle. Der yngler stadig frøer i denne del af mosen, men meget færre end man skulle forvente (hvis vandkvaliteten var bedre. En stor del af haletudserne omkom i trådalger. På knolde af jord var området sås lokalt en enkelt plante, der ikke tåler næring. Hønsetarm og andre enårige arter var meget kraftigt voksende. Mod syd går mosen gradvis over i fattigkær. s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

222 Møgelmose 7-1 Mav 1 Følgende rødlistede (E, V, R, eller gullistede (X krybdyr og padder er fundet på lokaliteten: Butsnudet frø (X, Følgende krybdyr og padder er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i parentesen: Butsnudet frø (5, ( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem Smalbladet Mangeløv Lav Ranunkel Bidende Ranunkel Alm. Vandranunkel Kær-Ranunkel Stor Nælde Alm. Hønsetarm Kruset Skræppe Alm. Syre Eng-Viol Grå-Pil Vandkarse Hvid-Kløver Vild Kørvel Kær-Svovlrod Eng-Forglemmigej Tusindfryd Kær-Tidsel Horse-Tidsel Ager-Tidsel Mælkebøtte Svømmende Vandaks Lyse-Siv Mark-Frytle Alm. Sumpstrå Alm. Star Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs Manna-Sødgræs Alm. Kvik Mose-Bunke Kryb-Hvene Liden Andemad Note : Trådalger Gravand Vibe Dobbeltbekkasin Ringdue Engpiber Gråkrage Gulspurv Rørspurv Note : Lærke Note : Spidsmus Butsnudet frø s:\51960\data\artslok8.mdb COWI

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246