T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: Skriftlig høring Sted: KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Behandlingssager Nyt indberetningssystem for huslejenævnssager Handlingsplan for fælleskommunal digitalisering Sager til forventet efterretning Afrapportering fra Skovpolitisk Udvalg Status for transportemballageaftalen Ny energiramme fra Nye regler for opførelse af carporte, antenner mv Politisk forlig om etablering af en tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladser Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af udvalgsmøde den 28. juni 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL s bestyrelsesmøde den 23. juni. Ny model for miljøtilsynsplanen Indstilling Det indstilles, at KL støtter forslaget til en ny tilsynsmodel KL tager til efterretning, at Miljøstyrelsen muligvis vil effektuere frekvensmodellen via en bekendtgørelse i stedet for at indgå en ny aftale med KL. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Ny finansieringsmodel for brugerbetaling på godkendelser og tilsyn Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for: fuld brugerbetaling på godkendelses- og tilsynsområdet som bidrag til hurtigere at ekspedere godkendelser til industrien, samt medvirke til at sikre overholdelse af minimumfrekvensaftalen at en evt. ny gebyrmodel omfatter alle virksomheder, for at undgå flere gebyrmodeller, og at gøre forskel på virksomheder. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Regeringens PCB-handlingsplan er offentliggjort Indstilling - Det indstilles, at KL i den videre dialog omkring PCBhandlingsplanen lægger følgende til grund: Det er tilfredsstillende, at der nu ligger en samlet statslig plan for handling i forhold til PCB og tilfredsstillende, at den er udarbejdet i et tæt samarbejde imellem de fem involverede ministerier Det er positivt, at der iværksættes en række initiativer for at fremska f- fe mere viden om sundhedsmæssige effekter, om effektive afhjælpningstiltag mv. KL har store forventninger til, at den nye viden, der nu fremskaffes, kan give et bedre forvaltningsgrundlag Handlingsplanen ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat i årene frem vil stå i vanskelige dilemmaer, når PCB kommer på den kommunale dagsorden. Findes der PCB, giver handlingsplanen ikke den efterspurgte hjælp til, hvad kommunerne ud fra en omkostningseffektiv betragtning skal gøre i forhold til screening, afhjælpning mv. SIDE 4

5 Finder det positivt, at der også er fokus på information og vejledning via hjemmeside og hotline Udtrykker tilfredshed med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere muligheder for en anmeldeordning og foreslå krav til kortlægning i forhold til affaldsproblematikken Påpeger, at der er brug for en grænseværdi for PCB i affald for ikke at få genbrugsindustrien til at gå i stå Efterlyser en oversigt over, hvor mange midler regeringen har afsat til formålet Efterlyser et overslag over, hvor stort problemets omfang er herunder økonomisk - for de forskellige typer af bygningsejere. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald Indstilling Det indstilles, At KL prioriterer at få belyst de anførte, fem ændringer i rammebetingelserne, der er en forudsætning for begge de anførte scenarier for fremtidig konkurrence om affald mellem anlæg i større eller mindre omfang, At KL anbefaler en trinvis proces, så organiseringen ikke ændres i en bestemt retning, før de nødvendige forudsætninger herfor er belyst og tilvejebragt, At det overvejes, på hvilke områder de kommunale parter selv skal spille ud med forslag, idet der specielt synes at være behov for at spille ud med et forslag til, hvordan problemerne løses for de kommuner, hvis anlæg ikke kan fortsætte efter indførelse af konkurrence om affald mellem anlæg, og At sagen forelægges igen, når den nedsatte arbejdsgruppe har fået udarbejdet forslag/analyser på de områder, der særligt prioriteres. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Status for arbejdsgruppen om genbrugspladser Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for: At der skabes valgfrie løsningsmodeller til kommunerne, der giver sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne: 1. Betaling pr. besøg (uden vægt), 2. betaling pr. besøg (med vægt) 3. Abonnementsordning (årligt gebyr) At der etableres en dokumenteret alternativ løsning, herunder fx en SMS-løsning for virksomheders brug af genbrugspladserne, før man via reglerne lader muligheden for en abonnementsordning bortfalde SIDE 5

6 At der beregnes eksempler på økonomien for kommunerne ved de forskellige modeller (gebyrstørrelser) At udvalget anerkender, at tidsplanen er problematisk for kommunerne At kontrolproblemet ikke er løst, men at parterne påtager sig et fælles ansvar for at løfte opgaven i de kommende år. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet Indstilling Det indstilles, at KL over for miljøministeren tilkendegiver følgende holdninger til udvalgets forslag: KL kan ikke støtte et forslag om, at alle klagesager skal indsendes via førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om sagen skal genoptages. Hvis man ikke genoptager sagen og videresender klagen til klagenævnet, og nævnet derefter ændrer første instansafgørelsen, skal førsteinstansen betale klagegebyret. Såfremt en sådan ordning indføres, skal kommunerne kompenseres økonomisk herfor KL kan ikke støtte et forslag om, at ministeren får en hjemmel til at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for førsteinstansen. Det afgørende må være, at sagen behandles fyldestgørende. Ellers vil en sådan ordning bare føre til flere klagesager. KL kan ikke støtte et forslag om, at opgavefordelingen på natur- og miljøområdet skal evalueres for at sikre, at de faglige miljøer i forvaltningerne er tilstrækkelige til komplekse sagsområder. Det er et kendt fænomen fra alle kommunale lovområder, at et nyt regelsæt på et kontroversielt område fører til mange klagesager i starten, fordi der sker en afprøvning af hvordan praksis skal være. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med tilføjelse af et ekstra led i indstillingen, hvori det bemærkes, at KL ikke kan støtte, at hjemvisningsreglerne præciseres, og at der etableres en enhed under klagenævnet, der skal færdigbehandle puklen af klagesager efter husdyrgodkendelsesloven. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets tilføjelse. Vindmøller: evaluering af værditabsordningen Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 6

7 200 mio. kr. pulje under Grøn Vækst Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 7

8 5. Behandlingssager 5.1. Nyt indberetningssystem for huslejenævnssager SAG.NR.: akp Baggrund Socialministeriet arbejder i øjeblikket på at lave et it-system, hvortil kommunerne skal indberette kommunale huslejenævnssager. Ministeriets begrundelse for at kræve kommunal indberetning af nævnssager og afgørelser i it-systemet er: ministeriet kender ikke nok til nævnsafgørelserne ministeriet kender ikke nok til, hvem der får medhold/ikke medhold ministeriet kender ikke nok til, hvilke emner, der er aktuelle i verserende huslejenævnssager ministeriet kender ikke det totale antal sager i huslejenævnene ministeriet har brug for oplysningerne for at kunne betjene minister og Folketing mere kvalificeret end tilfældet er i dag, hvor der i svarene ganske ofte henvises til manglende statistiske opgørelser ministeriet har brug for oplysningerne for bedre at kunne justere lovgivningen, hvor der viser sig behov med it-systemet vil der være mulighed for, at der mellem nævnene kan ske vidensdeling. Det er uklart, hvorfor det netop er i forhold til huslejenævnssager, at ministeriet ønsker en detaljeret statistik over kommunal afgørelsespraksis. De begrundelser, som ministeriet fremfører, kan med lige så stor vægt fremføres i forhold til et væld af andre områder, hvor kommunerne træffer afgørelser, og hvor der mangler et landsdækkende statistisk grundlag. Indstilling Det indstilles, at sekretariatet i den videre dialog med Socialministeriet lægger følgende til grund: Ved statslige krav om indberetning af data bør detaljeringsgraden og dermed omkostningen forbundet hermed sammenholdes med nytteværdien af at kræve 100 % indberetning. Danmarks Statistik har for længst lagt generelle krav om totaltællinger på hylden, og fokuserer i høj grad på at indhente oplysninger på baggrund af stratificerede stikprøver. Socialministeriet anbefales at bede om de oplysninger, som de konkret har behov for i den enkelte kommune, og ikke pålægge en ny daglig og gentagen administrativ byrde i kommunernes huslejenævn. Subsidiært SIDE 8

9 at der er brug for en særskilt (og præcis) lovhjemmel, for at kræve itindrapporteringen fra alle nævnssager og principielle sager fra nogle kommuner At der skal forhandles DUT, hvis der stilles krav om it-indberetning af alle sager, og at KL finder, at den administrative byrde for mindst 2 gange indberetning for sager er betydelig. Sagsfremstilling Socialministeriet har planer om, at alle kommunale huslejenævn fra efteråret 2011 skal indtaste oplysninger om indkomne sager til Huslejenævnet. Når sagen er afgjort, skal der også rapporteres. KLs sekretariat har på baggrund af henvendelser fra en række kommuner taget kontakt til Socialministeriet for at blive orienteret om de tanker, som gøres i ministeriet om it-indberetningen. Ministeriet regner med, at de kommunale huslejenævn behandler ca sager om året. Det er ikke meningen, at it-systemet skal bruges til tjek af de enkelte nævnsafgørelser kun til statistiske formål. Socialministeriet har givet udtryk for, at de ikke finder opgaven byrdefuld for kommunerne, fordi de kommunalt ansatte samtidig vil få et system, som kan give dem indsigt i afgørelsespraksis i andre kommuner. Socialministeriet er blevet oplyst om, at KLs sekretariat ikke ser de anførte fordele som nævneværdige. Særligt henvises til, at der i foråret 2011 er blevet oprettet en KL-drevet dialogportal for de medarbejdere i kommunerne, der arbejder med huslejenævnssager. Der er dermed allerede tilvejebragt et værktøj til at føre dialog med hinanden på tværs af kommunerne. Ministeriet har endvidere planer om, at 12 af de største huslejenævn, der har 2/3 af alle afgørelser - udover almindelig afrapportering - også skal pålægges at rapportere principielle afgørelser i det nye it-system. Socialministeriet har indledningsvist vurderet, at indberetningen kan ske på frivillig basis, og at man muligvis, hvis det ikke er muligt, kan gøre brug af en gammel generalklausul i reglerne om Boligfornyelsesloven. Beslutning SIDE 9

10 5.2. Handlingsplan for fælleskommunal digitalisering SAG NR.: pah Baggrund KL s sekretariat har siden vedtagelsen af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi arbejdet med at omsætte initiativerne fra denne til en handlingsplan. En række af projekterne i handlingsplanen har særlig relevans for Teknik- og Miljøudvalgets område. Disse forelægges nu til godkendelse. Indstilling Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at projekterne på udvalgets område indgår i den samlede handlingsplan. Sagsfremstilling Udkastet til handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder en række projekter med særlig relevans for Teknik og Miljøudvalget. Projekterne drejer sig om ansøgning om Byggetilladelse, Ejendomsområdet, Digitale kommune- og lokalplaner og Standardisering på geodataområdet. Derudover har nogle af de tværgående projekter i handlingsplanen særlig relevans for teknik- og miljøområdet, her skal særligt nævnes Digital borgerbetjening. På teknik- og miljøområdet er det også et mål at øge antallet af digitale selvbetjeningsløsninger. Handlingsplanens håndtering af digital borgerbetjening er derfor også beskrevet i nedenstående../. De konkrete projekter beskrives kort i det følgende. De tilhørende projektbeskrivelser er vedhæftet. Min digitale byggesag Der er stor opmærksomhed på kommunernes arbejde med byggesagsbehandling, og særligt på den tid det tager at gennemføre en byggesag og på, at der er store forskelle i kravene til en byggesag. Bl.a. fremgår det af økonomiaftalen for 2012, at der skal tilvejebringes lovgivning for digital ansøgning om byggetilladelse. Projektet forventes at understøtte dette. Det er forventningen, at arbejdet med at digitalisere byggesagsbehandlingen, begyndende med ansøgningen, vil effektivisere sagsbehandlingen og gøre kravene til ansøgere mere ensartede. SIDE 10

11 Fokus er i første omgang at sikre borgere og professionelle ansøgere digital adgang til at søge byggetilladelse, at sikre større grad af fyldestg ø- rende ansøgninger og derigennem hurtigere sagsbehandling og større grad af forventningsafstemning mellem ansøger og kommuner.. Projektet bygger videre på erfaringerne fra et pilotprojekt som seks kommuner og KL gennemfører sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der udbydes én digital ansøgningsløsning, som alle kommuner anvender. Projektet gennemføres i samarbejde med KOMBIT og kommunale eksperter. De første kommuner forventes at komme på den nye løsning fra medio Ejendomsdata og ESR Projektet skal sikre kommunerne nye systemer til håndtering af ejendomsoplysninger mv. så ESR (Ejendommens stamregister), kan udbydes eller funktionerne lægges i andre systemer eller registre. ESR er et monopolsystem, der har været drevet af KMD. Derfor skal det udbydes. Projektet bliver lavet i samarbejde mellem KL, KOMBIT og kommunale eksperter. Formålet er, udover at udbyde løsninger, at sikre mere effektiv og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af forvaltningen på ejendomsområdet. Området er også i fokus i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ift. at definere autoritative grunddata til genbrug i den offentlige forvaltning. Der er særligt fokus på at omlægge procedurerne omkring beregning og opkrævning af ejendomsskat, forbrugsafgifter samt registrering af nødvendige oplysninger om ejerforhold mv. Det vil projektet lave oplæg til i samarbejde med relevante statslige myndigheder, inden der træffes endelige beslutninger om udfasning af det nuværende ESR. Der vil være oplæg til beslutning om, hvordan den fremtidige forvaltning tilrettelægges inden udgangen af Projektet med udbud og implementering i samtlige kommuner vil køre i hele strategiperioden. Kommuneplaner 30 kommuner er allerede i gang med digitale kommuneplaner og projektet har fokus på, at kommuner gennem digitalisering sikrer forbedringer og effektiviseringer. Dette gøres ved at arbejde med standardisering af data og strukturer i planerne og efterfølgende ændringer i såvel de kommunale systemer som i statens plansystem, hvor data samles. Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen og er også led i arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. SIDE 11

12 Lokalplaner Mere standardiserede digitale lokalplaner vil gøre det lettere at arbejde med planerne både for kommunale sagsbehandlere og for andre, der enten skal være med til at lave en lokalplan eller har behov for informationer fra disse. Samtidig skal projektet hjælpe til med minimering af fejl i planerne og effektivisering af arbejdet. Syv kommuner, KL og Naturstyrelsen samarbejder om at udvikle standarder for arbejdsgange og skabeloner for lokalplaner, der skal ligge til grund for udbud af en løsning for digitale lokalplaner. Projektet er i første omgang et pilotprojekt, der efterfølgende kan gøres landsdækkende, hvis resultaterne rækker til dette. Pilotprojektet kører til medio 2013 og er afhængig af, at den ansøgte finansiering i Fonden for velfærdsteknologi bevilges. Standardisering på geodataområdet Fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG) og KL laver standardkrav til systemer til håndtering af geodata og gennemfører udbud, hvor få leverandører opnår rammekontrakt. Der laves fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel styrker udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på stadig flere områder, og skaber mulighed for fælles drift og væsentlig reduktion af omkostninger. Udbud gennemføres i 2011 og udbredelse til implementering i alle kommuner sker frem til Digital Borgerbetjening Området for digital borgerbetjening bærer stærkt præg af, at KL s bestyrelse i foråret besluttede at hæve ambitionsniveauet markant i forhold til den strategi, bestyrelsen vedtog i november sidste år. Kursskiftet var bl.a. en følge af en KL-undersøgelse, der viste, at kun mellem 2 og 6 % af henvendelserne fra borgerne sker gennem digital selvbetjening. På den baggrund har KL i forbindelse med årets økonomiforhandlinger forpligtet regeringen på at fremsætte lovgivning omkring obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. En forudsætning for dette er, kommunerne stiller velfungerende selvbetjeningsløsninger til rådighed i takt med, at lovgivningen realiseres. Samlet vil det betyde, at kommunerne kan realisere betydelige økonomiske potentialer ved at borgerne benytter en billig digital kanal frem for en dyrere analog kanal, f.eks. personligt fremmøde. Der er derfor defineret en række projekter, der skal understøtte realiseringen af dette potentiale: SIDE 12

13 Analyser til brug for obligatorisk digital service Tilvejebringelse af konkrete løsninger på (minimum) de områder, der bliver omfattet af obligatorisk digital service Tilvejebringelse af standarder for velfungerende selvbetjeningsløsninger Kommunale kanalstrategier med henblik på at flytte borgere, herunder dem der ikke kan, men gerne vil, over på selvbetjeningsløsninger Kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere (digitale ambassadører) Videreudvikling af digital post og fjernprint løsningerne Udnyttelse af mulighederne på Borger.dk Beslutning SIDE 13

14 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Afrapportering fra Skovpolitisk Udvalg SAG NR.: trr Baggrund Miljøministeren nedsatte medio 2010 Skovpolitisk Udvalg, der har afrapporteret 22. juni Sekretariat har i arbejdet især fremhævet behovet for bedre rammevilkår for kommunale skove, lokal synergi i skovforvaltning, skovrejsningsproblematikker samt videns- og kapacitetsopbygning. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Miljøministeren nedsatte 1. juli 2010 Skovpolitisk Udvalg bredt sammensat af erhvervs- og interesseorganisationer. KL har som hovedparten af udvalgets øvrige medlemmer deltaget på sekretariatsniveau../. Udvalgets afrapportering overfor ministeren er sket med rapporten Fremtidens Skov anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg Udvalgets formand har ikke ønsket gengivelse af særstandpunkter, hvorfor der kun er medtaget anbefalinger, som medlemmerne har kunnet opnå enighed om. Udvalgets anbefalinger er samlet under fire temaer: Friluftsliv, Klima, Biologisk mangfoldighed, Økonomi og internationale forhold. Som følge af udvalgets brede sammensætning af interesseorganisationer med vidt forskellige agendaer, er anbefalingerne således af vidt forskellig karakter og betydning for de forskellige parter. I forlængelse af KL s politiske mandater fra 2010 har sekretariatet i udvalgsarbejdet fokuseret på: Rammevilkår for kommunal skovforvaltning Lokal synergi i skovforvaltning Vilkår for og drikkevandsbeskyttelse ved skovrejsning Videns- og kapacitetsopbygning i skovsektoren. I den endelige afrapportering er medtaget følgende af betydning for kommunerne: Analyse af rammevilkårene for de kommunale skove Udvikling af de lokale friluftsmuligheder SIDE 14

15 Indførelse at statslig støtte til kommunal skovrejsning Optimering af samarbejdet ml. kommuner, stat og private med sigte på drikkevandsbeskyttelse Målrettet forskning og vidensdeling. Undervejs i udvalgets arbejde har KL s Teknik- og Miljøudvalg i foråret 2011 besluttet, at KL s præmis for tilslutning til anbefaling om frit brændselsvalg er, at der forudsættes en statslig analyse af og strategi for kraftvarmeværkernes plads i den nationale energistrategi. Teknik- og Miljøudvalget har ligeledes fastholdt, at KL fortsat ikke forholder sig til offentlig støtte (fx i form af skattelettelser) til specifikke erhverv. Begge forhold er afspejlet i rapporten. Samlet set er de kommunale synspunkter medtaget i et betydeligt omfang udvalgets sammensætning taget i betragtning. Der er dog et behov for, at KL løbende på politisk og administrativt niveau fortsat fremhæver behovet for lov- og tilskudsændringer i sær hvad angår de kommunale skoves rammevilkår, borgernes muligheder for friluftsliv samt beskyttelse af og forsyningssikkerhed for drikkevand. Beslutning 6.2. Status for transportemballageaftalen SAG.NR.: ach Baggrund I henhold til aftalen om genanvendelse af transportemballage, er der den 7. juni 2011 blevet afrapporteret til Miljøstyrelsen om transportemballageaftalen med de nyeste tal for genanvendelse af transportemballager for 2006, 2007 og Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling Aftalen om genanvendelse af transportemballage blev indgået den 16. august 1994 mellem Miljøministeren og Dansk Industri, Plastindustrien SIDE 15

16 og Emballageindustrien. Som følge af aftalen er der nedsat en aftalegruppe. Aftalegruppen består i dag af repræsentanter for Miljøstyrelsen, Dansk Industri herunder Træ- og Møbelindustrien, Emballageindustrien, Plastindustrien, Metalemballagegruppen, CO-industri, Dansk Erhverv og KL. Dansk Retursystem A/S er desuden inviteret til at deltage. Aftalegruppen har siden aftalens indgåelse arbejdet med de praktiske og statistiske forudsætninger for at realisere aftalens målsætninger om genbrug og genanvendelse af transportemballage. Aftalens oprindelige målsætninger er senere erstattet af emballagedirektivets målsætninger for genanvendelse af emballageaffald. Emballagedirektivet stiller krav om, at senest den 31. december 2008 skulle mindst 55 % (og højst 80 %) af emballageaffaldet genanvendes, og at mindst 60 % af emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse. Aftalegruppen konstaterer på baggrund af de foreliggende data for årene , at emballagedirektivets mål for genanvendelse, som skulle være opfyldt senest den 31. december 2008, er opfyldt for alle emballagematerialerne plast, træ, metal samt papir og pap. For papir- og papemballager er målet på 60 % lige netop nået, og genanvendelsen har været stabil de seneste par år. Den indsamlede mængde fiberbaserede emballager har dog været svagt faldende, og derfor bør der fortsat være fokus på indsamling af denne type emballageaffald til genanvendelse. For metalemballager er genanvendelsen de seneste år væsentligt højere end målet på 50 %, som blev nået i For emballager af træ er målet også nået. Genanvendelsen af plastemballageaffald har været støt stigende i perioden og for 2008 er genanvendelsen pænt over målet på 22,5 %. Trods de positive resultater er der forsat behov for fokus på udviklingen af indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Dette vil blandt andet ske i forbindelse med løbende statistikker og dataindsamlinger, som bl.a. ligger til grund for Miljøstyrelsens indberetninger til EUkommissionen i henhold til emballagedirektivet. Aftalegruppen anbefaler, at afrapportering for , hvor Danmark opfylder emballagedirektivets genanvendelsesmål for alle emballagematerialer pr. 31. december 2008, bliver den sidste afrapportering efter transportemballageaftalen, og at aftalen hermed opsiges. Fremover følges genanvendelsen af emballageaffald direkte via Miljøstyrelsens dataindsamling og årlige indberetninger til EU-kommissionen. SIDE 16

17 Det er dog relevant, at der til stadighed eksisterer et forum for drøftelse og samarbejde om initiativer, der vedrører genanvendelse af emballageaffald. Aftalegruppen foreslås således fremover at mødes efter behov og fortsætter som et dialogforum om genanvendelse af emballageaffald. Dansk Industri foreslås fortsat at varetage eventuelle sekretariatsopgaver../. Afrapporteringen om transportemballageaften er vedlagt til orientering. Beslutning 6.3. Ny energiramme fra 2020 SAG.NR.: akp Baggrund Erhvervs- og Byggestyrelsen har sendt en ny energiklasse 2020 til nybyggeri i høring. Indstilling./. Sekretariatet har i høringssvaret tilkendegivet følgende principielle synspunkter: Selvom energiklassen i begyndelsen vil være frivillig, vil den kræve kommunal sagsbehandling - f.eks. ved etablering af jordvarmeanlæg og opsætning/opstilling af vindmøller. Også tilsyns- og vejledningsopgaven forventes udvidet Den frivillige 2020-klasse bør ikke gøres obligatorisk for kommunerne, før den gøres obligatorisk for øvrige byggerier. Ikrafttrædelsestidspunktet for kommunalt byggeri skal ses i forhold til den kommunale anlægsramme Opfyldelsen af lavenergiklassen efter de hidtidige bygningsreglementer har været forbundet med ikke uvæsentlige meromkostninger for bygherren og samfundet som helhed. Det er vigtigt, at udviklingsarbejdet med energiklasse 2020 ikke kommer til at medføre uforholdsvis store ekstraregninger til kommunerne. Derfor skal der informeres grundigt om konsekvenserne af at gøre brug af den nye 2020-klasse, og der skal sikres et sted, hvor der samles viden om indhøstede erfa- SIDE 17

18 ringer. Erhvervs- og Byggestyrelsen bør påtage sig en løbende informationsforpligtigelse eksempelvis i form af oprettelse af et 2020-site, hvor al den nyeste viden kan hentes, og hvor kommunerne kan abonnere på nyhedsbreve Stramningen af energiklasserne bør følges op med justeringer af den øvrige rammelovgivning, herunder især planloven og varmeforsyningsloven Det virker uhensigtsmæssigt, at kommunerne skal lave efterfølgende kontrol og eventuelt lovliggørelsessagsbehandling i stedet for at lave forudgående sagsbehandling. Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Sagsfremstilling I den energipolitiske aftale fra 2008 er det fastlagt, at energiforbruget skal nedsættes med 25 % i 2010, 25 % i 2015 og 25 % igen i I bygningsreglementet er der regler for de første 25 %, og der er indført frivillige regler for 2015-kravene. Det nye er, at der i bygningsreglementet - efter høringen er gennemført - også vil blive indføjet frivillige regler for energiklasse Energiklassen forventes at blive standard i byggeriet fra 2020, og energiklassen er blevet til ved drøftelser med byggeriets pa r- ter. Den nye energiklasse er frem mod år 2020 foreslået at være frivillig for bygherre ikke for kommunerne, der allerede nu og i stigende omfang frem mod vil skulle sagsbehandle sager, der relaterer sig til den nye energiklasse. Som det ser ud med den tilgængelige byggeteknologi, så vil det være en forudsætning, at der etableres VE-anlæg i forbindelse med opførelse af 2020-energiklasse-byggeri. At energiklassen lægges fast allerede nu skal sikre, at byggebranchen kan høste erfaringer med opførelse af fremtidens lavenergibyggeri. I høringen er det foreslået, at offentlige bygninger skal opfylde det nye krav fra 2018, og dermed 2 år før øvrige bygherrer. Sekretariatets høringssvar vedlægges. Beslutning SIDE 18

19 6.4. Nye regler for opførelse af carporte, antenner mv. SAG NR.: akp Baggrund Som led i regeringens Væk med bøvlet-plan har regeringen foreslået bygningsreglementet (BR10) ændret - særligt i forhold til regler om opførelse af mindre skure og antenner. De nye regler blev udstedt den 29. juni 2011 og træder i kraft den 1. juli Indstilling./. Sekretariatet har i høringssvaret tilkendegivet tre principielle synspunkter: Regelændringerne vil føre til øget offentligt bureaukrati og dermed fare for længere sagsbehandlingstid i en del sager Regelændringerne for opførelse af carporte mv. vil betyde, at kommunerne går fra at gennemføre forebyggende sagsbehandling til i langt højere grad at skulle gennemføre kontrol af allerede opførte bygninger suppleret med eventuel lovliggørelse. Den ændrede kommunale rolle udtrykker en uheldig udvikling De foreslåede ændringer fører ikke til lettelser for borgeren, fordi borgeren henvises til selvstudie af mere end 20 loves konsekvenser for det påtænkte byggeri. KLs sekretariat finder, at vejen frem skal være den digitale understøttelse af borgerne, så den offentlige forvaltnings krav - via it-understøttelse - bliver transparente og nemme at gå til. Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Sagsfremstilling Ændrede regler for garager og carporte på under 35 m 2 De foreslåede nye regler betyder blandt andet, at anmeldelsespligten til kommunen fjernes, når borgere kan opføre mindre bygninger som eksempelvis garager eller carporte på under 35 m 2. Selvom byggeriet ikke skal anmeldes, skal boligejeren fortsat indsende oplysninger til BBR om, hvor stort byggeriet er, og hvilke materialer, det laves af. Og boligejeren skal selv udregne bebyggelsesprocenten og selv undersøge, om byggeriet er i strid med bygningsreglementet, lokalplaner, kommuneplan, bygge- og beskyttelseslinjer og deklarationer. I dag tjekker kommunen disse ting i forbindelse med en anmeldelse. SIDE 19

20 Økonomi- og Erhvervsministeriet har vurderet, at ca boligejere med forslaget årligt kan gå i gang med at bygge med det samme frem for at skulle vente 14 dage på kommunen. Samtidig slipper de ifølge ministeriet for at skulle betale mellem 400 og kr. i gebyr for anmeldelsen. De foreslåede ændringer fører ikke til lettelser for borgeren. Tværtimod bliver det mere bøvlet. Resultatet bliver, at der nu vil blive opført en række byggerier, som udføres uden undersøgelse med deraf følgende behov for kommunal medvirken til lovliggørelse. Dansk Byggeri har været i pressen og sagt nej tak til øjebæer. Sager med lovliggørelse og nabostridigheder er oftest omkostningstunge både for borgere, kommuner og de andre myndigheder, som bliver involveret. Konsekvensen vil bl.a. være, at en større del af denne type småbygninger vil blive krævet nedrevet fremover. Det vil derfor være nødvendigt enten at ændre gebyrreglerne eller sørge for skattefinansiering af de øgede omkostninger. Som gebyrreglerne er i dag, kan kommunerne ikke dække omkostninger til behandling af klager og lovliggørelse. Ændrede regler for opsætning af antenner Forslaget indebærer, at antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, kan opsættes efter anmeldelse. At man ændrer sagerne fra at være byggetilladelser til at være anmeldelser ændrer ikke ved, at der ofte er tale om ganske komplekse sager med mange nabohensyn, overvejelser om partshøringer efter forvaltningsloven, m.m. Regelændringen vil føre til øget bureaukrati og dermed fare for længere sagsbehandlingstid i en del sager. Hvis forslaget gennemføres, vil mange antennesager fremover blive opdelt i to eller flere byggesager eksempelvis en byggetilladelsessag til evt. teknikskure eller master, og i anmeldelsessager til de enkelte antenner. Dertil kommer eventuel sagsbehandling i forhold til planloven. Høringssvar fra KLs sekretariat vedlægges. Beslutning SIDE 20

21 6.5. Politisk forlig om etablering af en tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladser SAG NR.: efp Baggrund Umiddelbart før sommerferien blev der i en kreds af Folketingets partier indgået en aftale om tilrettelæggelse af en ændret ordning for virksomheders adgang til genbrugspladser. Den nuværende ordning har, ikke mindst fra KL s og kommunernes side, men også fra erhvervene, været udsat for massiv kritik. KL har været i løbende dialog med Miljøministeriet om en ny ordning, og det er vurderingen, at de kommunale ønsker i vid udstrækning er blevet imødekommet. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Ordningen indebærer, at der etableres en tilmeldeordning med virkning fra 1. januar Kommunerne vælger selv om tilmelde- og betalingsmodellen skal tilrettelægges som betaling efter vægt, en klippekort- eller en abonnementsmodel. En kombination af disse vil også være mulig. For KL har det i drøftelserne af ny model været afgørende, at der blev mulighed for at vælge en abonnementsmodel. Gebyrfastsættelsen for virksomhedernes brug skal tilrettelægges, så den bliver kostægte. Det indebærer, at omkostningerne, til at drive de enkelte ordninger, i videst muligt omfang skal henføres til den enkelte ordning. De administrationsudgifter, der ikke meningsfyldt kan henføres til den enkelte ordning, opkræves hos alle virksomheder ifm. opkrævning af gebyret for en af de ordninger virksomhederne i øvrigt betaler til f.eks. dagrenovation. Ordningen evalueres efter to år med henblik på at vurdere miljømæssige konsekvenser, om ordningen fungerer i praksis m.v. Det skal særligt bemærkes, at aftalen forudsætter, at evalueringen skal efterprøve, om kommuner, der har vælger en abonnementsmodel, har etableret kostægte priser. Viser dette sig tilfældet vil kommunerne fortsat kunne anvende abonnementsmodellen. I modsat fald må det forudses, at muligheden for at anvende abonnementsmodellen ikke vil blive videreført. Det er derfor SIDE 21

22 af gørende vigtigt, at kommunerne holder sig dette for øje. Sekretariatet vil overveje, hvordan kommunerne bedst muligt kan støttes på dette felt. Nogle kommuner kan muligvis for 2010 og muligvis 2011 konstatere et tab/underskud på den nuværende ordning. Sekretariatet vil undersøge dette forhold nærmere og i givet fald tage emnet op med Miljøministeriet for at finde en praktisk løsning herpå. Beslutning SIDE 22

23 7. Eventuelt SIDE 23