T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 13:00 Sted: S-04 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Behandlingssager Ny model for miljøtilsynsplanen Ny finansieringsmodel for brugerbetaling på godkendelser og tilsyn Regeringens PCB-handlingsplan er offentliggjort Virksomhedsudvalget II - afrunding Digitalisering på virksomhedsområdet Nyt lovforslag vil sikre bedre efterlevelse af producentansvaret for elskrot Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald Status for arbejdsgruppen om genbrugspladser Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet Sager til forventet efterretning Vindmøller: evaluering af værditabsordningen mio. kr. pulje under Grøn Vækst Mødedatoer for KL s Teknik- og Miljøudvalg Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af udvalgsmøde den 5. maj 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL s bestyrelsesmøde den 19. maj Høring: Udvidelse af lov om statens byggevirksomhed konsekvenser for kommunerne Indstilling Det indstilles, til forventet efterretning, at det allerede afgivne høringssvar fra KL s sekretariat indgår i en henvendelse til Folketingets Boligudvalg, og at denne suppleres med følgende: KL finder, at den anvendte høringsprocedure er under al kritik KL foreslår, at Boligudvalget arbejder for at friholde kommunerne fra at være omfattes af statsbyggeloven. Kommunerne kan sidenhen omfattes (helt eller delvist), såfremt en grundig evaluering af effekten af statsbyggeloven i forhold til statsligt byggeri taler herfor. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Høring: Vand- og naturplanerne Indstilling Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Afrapportering fra Havnelovudvalget Indstilling Det indstilles, at afrapporteringen fra Havnelovudvalget tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Fælles brev om lavfrekvent støj fra KL og miljøministeren Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Høring: Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 4

5 Arbejdsgruppen for tilmeldeordninger for genbrugspladser Indstilling Det indstilles, at det tages til efterretning, at KL arbejder for: en abonnementsmodel med en statslig tilmelding, med så frie kommunale rammer så muligt at den nye model testes for holdbarhed i en række kommuner, før det besluttes at rulle den ud i hele landet og at der findes løsninger på de økonomiske udeståender kommunerne har med den eksisterende ordning for genbrugspladser. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at første dot omformuleres til en abonnementsmodel med et enkelt og samlet tilmeldingssystem, med så frie kommunale rammer som muligt. Herudover bemærkede udvalget, at resultaterne af drøftelser i arbejdsgruppen for tilmeldeordninger ønskes forelagt udvalget, inden der træffes beslutning. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets bemærkning. SIDE 5

6 5. Behandlingssager 5.1. Ny model for miljøtilsynsplanen SAG NR.: mcn/nat Baggrund KL indgik i 2005 en aftale med miljøministeriet om et minimumskrav om samlet antal tilsyn for de miljøgodkendelsespligtige virksomheder hvert 3. år. Samtidigt blev det differentierede tilsyn indført. Aftalen om minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn er blevet evalueret, og undersøgelsen viser, at størstedelen af kommunerne alene følger minimumsaftalen, og at det differentierede tilsyn ikke kommer i spil. I forbindelse med Virksomhedsudvalg II fremlægges forslag til ny model for tilsynsfrekvens. Indstilling Det indstilles, at KL støtter forslaget til en ny tilsynsmodel KL tager til efterretning, at Miljøstyrelsen muligvis vil effektuere frekvensmodellen via en bekendtgørelse i stedet for at indgå en ny aftale med KL. Sagsfremstilling KL og Miljøstyrelsen har i fællesskab udviklet en tilsynsfrekvensmodel, der giver rum for en differentiering af tilsynsindsatsen../. Ny tilsynsfrekvensmodel Alle virksomheder får et samlet tilsyn indenfor en vis årrække (minimumsfrekvens), som endnu ikke er fastlagt. Kommunerne skal hvert år føre tilsyn med en fastlagt procentdel af deres virksomheder. Gabet mellem dette antal og det antal, der skal tilses, for at opfylde kravet om minimumsfrekvensen udfyldes med tilsyn på de virksomheder, som vurderes at have særligt behov for hyppigere tilsyn. Risikovurderingen foretages ved vurdering af miljø- og sundhedsrisici, lokalisering, regelefterlevelse og miljøledelse. Sekretariatet vurderer, at modellen lever op til ønsket om at bruge ressourcerne mere effektivt. SIDE 6

7 Tilsynsfrekvenserne er endnu ikke fastlagt, men udgangspunktet er, at der skal anvendes de samme ressourcer på tilsyn, som forudsat under den nuværende aftale. Miljøstyrelsen har endvidere givet udtryk for, at det overvejes at implementere modellen via en bekendtgørelse i stedet for at indgå en ny aftale med KL. Beslutning 5.2. Ny finansieringsmodel for brugerbetaling på godkendelser og tilsyn SAG NR.: mcn/nat Baggrund En underfinansiering af den kommunale godkendelses- og tilsynsopgave, et udkast til en ny gebyrmodel for en række af de virksomheder, som kommunerne fører tilsyn med, samt industriens ønsker om hurtigere sagsbehandling af godkendelser bør føre KL til overvejelser om en ny model for finansiering af godkendelses- og tilsynsopgaven. Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for: fuld brugerbetaling på godkendelses- og tilsynsområdet som bidrag til hurtigere at ekspedere godkendelser til industrien, samt medvirke til at sikre overholdelse af minimumfrekvensaftalen at en evt. ny gebyrmodel omfatter alle virksomheder, for at undgå flere gebyrmodeller, og at gøre forskel på virksomheder. Sagsfremstilling KL har fra Miljøstyrelsen modtaget en første opgørelse over tilsynsindsatsen i Siden strukturreformen har den kommunale tilsynsindsats ligget under det aftalte niveau for mindste tilsyn. Der har dog været en tendens de sidste år til en stigende indsats. SIDE 7

8 Dette billede er med opgørelsen for i år vendt, således at tilsynsindsatsen igen er faldende. I forbindelse med omlægningen af brugerbetalingen i 2006 fra en gebyrmodel til en model, hvor virksomhederne betaler pr. time, blev kommunernes provenu fra brugerbetalingen fejlagtigt halveret. KL har flere gange taget sagen op med Miljøstyrelsen, uden at dette har ført til ændringer. KL har ligeledes fra Miljøstyrelsen i forbindelse med gensidighedsaftalen modtaget et forslag til en model, hvorunder ikke godkendelsespligtige virksomheder skal betale en fast takst, mens de godkendelsespligtige fortsat skal betale efter timetakst. Denne model ville betyde, at kommunerne skal håndtere to forskellige gebyrsystemer. Sekretariatet har på den baggrund afvist modellen, men tilkendegivet, at en ændret brugerfinansiering af hele området kunne være interessant. Samtidig har erhvervsorganisationerne i forbindelse med virksomhedsudvalgets arbejde rejst ønsker om hurtigere sagsbehandling og fastsatte tidsfrister for sagsbehandlingen. Det bør på den baggrund overvejes, hvorvidt en fuld brugerbetaling på godkendelses- og tilsynsområdet i lighed med, hvad der gælder for byggesagsbehandling, vil kunne bidrage til at levere miljøgodkendelser hurtigere og samtidig sikre, at minimumsaftalen overholdes. Beslutning 5.3. Regeringens PCB-handlingsplan er offentliggjort SAG NR.: akp Baggrund Der er stor usikkerhed forbundet med PCB-fund i kommunale bygninger, og KL har ved en række henvendelser på både embedsmands- og politiskniveau efterspurgt større viden og klare regler på området. KL har også foreslået, at der blev udarbejdet en handlingsplan på området. Ved et samråd i Folketinget i februar 2011 tilkendegav regeringen, at man i løbet af foråret 2011 ville offentliggøre en PCB-handlingsplan. Planen er nu offentliggjort. SIDE 8

9 Indstilling Det indstilles, at KL i den videre dialog omkring PCB-handlingsplanen lægger følgende til grund: Det er tilfredsstillende, at der nu ligger en samlet statslig plan for handling i forhold til PCB og tilfredsstillende, at den er udarbejdet i et tæt samarbejde imellem de fem involverede ministerier Det er positivt, at der iværksættes en række initiativer for at fremskaffe mere viden om sundhedsmæssige effekter, om effektive afhjælpningstiltag mv. KL har store forventninger til, at den nye viden, der nu fremskaffes, kan give et bedre forvaltningsgrundlag Handlingsplanen ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat i årene frem vil stå i vanskelige dilemmaer, når PCB kommer på den kommunale dagsorden. Findes der PCB, giver handlingsplanen ikke den efterspurgte hjælp til, hvad kommunerne ud fra en omkostningseffektiv betragtning skal gøre i forhold til screening, afhjælpning mv. Finder det positivt, at der også er fokus på information og vejledning via hjemmeside og hotline Udtrykker tilfredshed med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere muligheder for en anmeldeordning og foreslå krav til kortlægning i forhold til affaldsproblematikken Påpeger, at der er brug for en grænseværdi for PCB i affald for ikke at få genbrugsindustrien til at gå i stå Efterlyser en oversigt over, hvor mange midler regeringen har afsat til formålet Efterlyser et overslag over, hvor stort problemets omfang er herunder økonomisk - for de forskellige typer af bygningsejere. Sagsfremstilling./. PCB-handlingsplanen indeholder 19 initiativer fordelt på fire overordnede temaer: PCB og sundhed: Initiativ 1: Undersøgelse af sammenhængen mellem PCB-bidraget fra indeluften sammenlignet med kosten Initiativ 2: Vurdering af aktionsværdier for PCB i indeluften Identifikation af PCB i bygninger: Initiativ 3: Afdækning af udbredelsen af PCB i bygningstyper, byggematerialer og indeluften Initiativ 4: Værktøj til vurdering af risiko for PCB i bygninger SIDE 9

10 Håndtering: Initiativ 5: Anbefalinger om afhjælpning af PCB i indeluften Initiativ 6: Forsøg med PCB-afhjælpning Initiativ 7: Udarbejdelse af SBi-anvisning om PCB-renovering Initiativ 8: Rådgivningspåbud i forhold til PCB Initiativ 9: Temaundervisning om PCB for tilsynsførende Initiativ 10: Undervisning af Arbejdstilsynets call-center i forhold til PCB Initiativ 11: Udarbejdelse af information om arbejdsmiljø og PCB Bortskaffelse: Initiativ 12: Grænseværdi for PCB i byggeaffald Initiativ 13: Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald, herunder om frasortering af PCB-holdigt beton Initiativ 14: Miljøkortlægning og anmeldelse Initiativ 15: Selektiv nedrivning ved større bygninger Initiativ 16: Faglig udredning om farlige stoffer i byggeaffald Let tilgængelig vejledning og information: Initiativ 17: Etablering af PCB-hjemmeside Initiativ 18: Tværministeriel trin-for-trin vejledning om håndtering af PCB i bygninger Initiativ 19: Oprettelse af tværministeriel PCB-helpdesk En følgegruppe, der skal følge PCB-handlingsplanens initiativer, vil blive nedsat. KL forventes at blive inviteret til at deltage. KL har arrangeret en kommunekonference den 21. juni 2011, hvor de 5 involverede ministerier vil orientere om PCB-handlingsplanen, samtidig med, at en række kommuner kommer og fortæller om deres erfaringer med PCB-håndtering. Beslutning 5.4. Virksomhedsudvalget II - afrunding SAG NR.: mcn/nat Baggrund Virksomhedsudvalg II (miljøtilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder) under Miljøstyrelsen skal afrapportere i slutningen af juni. Fokus for udvalget har været at skabe forenklinger for virksomhederne. SIDE 10

11 Indstilling Det indstilles at KL: følger virksomhedsudvalgets anbefalinger på godkendelsesområdet særligt med fokus på vigtigheden af udarbejdelsen af BAT-lister og anbefalingen om at vurdere brugen af godkendelsesinstrumentet til at øge energieffektiviteten hos industrien, men ikke støtter industriens ønske om faste sagsbehandlingstider følger virksomhedsudvalgets anbefalinger på tilsynsområdet særligt med billigelse af nationale kampagner med mulighed for effekt vurdering anbefaler, at der indføres en obligatorisk uddannelse for miljømedarbejdere. Sagsfremstilling Rapporten indeholder tre afsnit: Et om godkendelser, et om tilsyn og et om digitalisering (Digitalisering er behandlet i en selvstændig manchet). Udvalget har vurderet mulighederne for at forenkle godkendelsesinstrumentet. Dette har ført til en anbefaling om at opdatere godkendelseslisterne på baggrund af udviklingen i brancherne. En sådan revision vil resultere i, at ca. 5 % af virksomhederne kan tages ud af listerne, uden at det vurderes at have miljøkonsekvenser. Udvalget diskuterer muligheden for at anbefale, at det undersøges, om man gennem godkendelsesinstrumentet kan understøtte en øget energieffektivitet i industrien. En anbefaling som er i tråd med anbefalingerne i KL s klimaudspil fra foråret Udvalget har endvidere drøftet, hvordan BAT (Bedst tilgængelig teknologi) gøres lettere anvendelig. Udvalget anbefaler, at der fremover uda r- bejdes BAT-tjeklister i en enkelt skemaform, som vil lette det konkrete arbejde med BAT. Endeligt har industrien udtrykt et ønske om kortere sagsbehandlingsforløb, alternativt faste sagsbehandlingstider. Udvalget anbefaler, at der udarbejdes en tids- og handleplan forud for en godkendelsesproces, og det overvejes at gøre dette obligatorisk. Endelig foreslås det, at der oprettes en vilkårsbank som inspiration til myndighederne. Alt i alt er der ikke tale om gennemgribende ændringer i forhold til godkendelsesområdet, hvor i mod der på tilsynsområdet lægges op til mere SIDE 11

12 gennemgribende ændringer med blandt andet en ny frekvensmodel (se selvstændigt punkt på dagsordenen). På tilsynsområdet indføres der et risikobaseret tilsyn, der tager afsæt i det differentierede tilsyn, som vi kender i dag, men som samtidig er i overensstemmelse med kravene i IED-direktivet (afløseren for IPPCdirektivet, der regulerer de mest miljøbelastende virksomheder). Endvidere indføres der en samlet national kampagne, som alle myndigheder skal gennemføre som en del af deres tilsynsindsats. Formålet med at indføre en national kampagne er ønsket om at blive bedre til at vurdere effekten af det arbejde, som tilsynsmyndighederne gennemfører. Endelig anbefaler udvalget, at der laves branchebeskrivelser og vilkårsbank for at understøtte kvaliteten af myndighedens arbejde. Kompetencer Myndighedens kompetencer har været et gennemgående tema i udvalget. Kommunernes kvalitetsstyringssystem indeholder krav om styring af kompetencer. Omvendt er vi også i en situation, hvor vi kan se, at kommunerne sender færre og færre på de faglige kurser i COK og andre steder, samtidig med, at vi ved, at der er en stor udskiftning på området. Udvalget har således drøftet, om en obligatorisk uddannelse kunne være et middel til at øge de kommunale miljømedarbejderes kompetencer og muligvis samtidig bidrage til at tilføje området mere prestige. Beslutning 5.5. Digitalisering på virksomhedsområdet SAG NR.: mcn/nat Baggrund Digitalisering af virksomhedsområdet er i fokus såvel i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som i virksomhedsudvalget. Virksomhedsudvalget er som tidligere nævnt nedsat af Miljøministeren og skal komme med anbefalinger til at forenkle og opdatere miljøreguleringen af virksomheder ift. miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Virksomhedsudvalgets rapport vil indeholde en række anbefalinger vedrørende digitalisering. SIDE 12

13 Indstilling Det indstilles at KL arbejder for: At virksomhedsudvalgets arbejde fungerer som inspiration for det videre arbejde med digitalisering af virksomhedsområdet At der i det videre arbejde lægges vægt på, at afgørelse om digitalisering tager hensyn til kommunale fordele og ulemper ved digitalisering på virksomhedsområdet. Sagsfremstilling Sekretariatet har deltaget i en arbejdsgruppe under virksomhedsudvalget om digitalisering. Det er sekretariatets opfattelse, at arbejdsgruppen har lavet en første afdækning af mulighederne for digitalisering på virksomhedsområdet og dermed identificeret nogle områder, som det vil være interessant at arbejde videre med at afdække. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at det for kommunerne er mest interessant at sætte fokus på en højere grad af digitalisering af tilsyn og egenkontrol data. Det er her, de store datamængder findes, og det er her, der er mange opgaver. Arbejdsgruppen har blandt andet hentet inspiration fra plantedirektoratet, som på udvalgte områder er i stand til at aflevere tilsynsrapporter ude på virksomheden ved afslutning af et tilsynsbesøg. KL har i arbejdsgruppen fremført, at det er afgørende, at: der bliver tale om digitale løsninger og ikke én digital løsning der er integration med kommunernes andre systemer, som f.eks. systemer for; affaldsdata, byggetilladelser, vvm-godkendelser, plangrundlag, miljøgodkendelser mv. At der bliver tale om en markedsbaseret løsning og ikke én statslig løsning ejet af Miljøstyrelsen, idet dette anses for at være en yderst sårbar konstruktion, ligesom en sådan løsning kan være svær at integrere med kommunernes mange andre løsninger rettet mod virksomhederne. Beslutning SIDE 13

14 5.6. Nyt lovforslag vil sikre bedre efterlevelse af producentansvaret for elskrot SAG NR.: ach Baggrund Socialdemokratiet har i april 2011 fremsat et lovforslag, hvor producenterne får hele det økonomiske ansvar for håndteringen af elskrot (inklusive den kommunale indsamling). Indstilling Det indstilles, at KL støtter en ændring af reglerne om håndtering af elskrot, i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag. Sagsfremstilling Der er i dag producentansvar for indsamling af elskrot, men arbejdsdelingen mellem producenter og kommuner giver store problemer i praksis. I april 2010 blev der udstedt en revideret bekendtgørelse om elskrot, der understøtter tendensen til, at producenterne kan overvælte opgaver og omkostninger på borgere, kommuner og affaldsselskaber. Konsekvensen er, at kommunerne enten skal sætte affaldsgebyret op eller nedsætte service overfor borgerne. En ny og klarere ansvarsfordeling vil forventeligt kunne spare kommunerne mio. kr. årligt. Konkret skal en ny ansvarsfordeling efter forslaget bevirke: at borgerne fortsat skal aflevere elskrot til den kommunale indsamlingsordning, at kommunerne har ansvaret for at indsamle elskrot fra borgerne, og at producenterne har det fulde økonomiske ansvar for indsamlingen af elskrot fra borgerne samt ansvaret for at hente alt det elskrot, kommunerne indsamler fra borgerne. Beslutning SIDE 14

15 5.7. Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald SAG NR.: esg Baggrund I forbindelse med bestyrelsens behandling af KL s høringssvar på rapporten Forbrænding af affald besluttede man, at der skulle udarbejdes en analyse af området til brug for en grundig drøftelse af sagen. Analysen er nu udarbejdet. Der vedlægges udkast af 19. maj 2011: Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald. Den er udarbejdet i sama r- bejde med affald danmark og RenoSam../. Der henvises til opsamling og anbefalinger side 2 8. Indstilling Det indstilles, At KL prioriterer at få belyst de anførte, fem ændringer i rammebetingelserne, der er en forudsætning for begge de anførte scenarier for fremtidig konkurrence om affald mellem anlæg i større eller mindre omfang, At KL anbefaler en trinvis proces, så organiseringen ikke ændres i en bestemt retning, før de nødvendige forudsætninger herfor er belyst og tilvejebragt, At det overvejes, på hvilke områder de kommunale parter selv skal spille ud med forslag, idet der specielt synes at være behov for at spille ud med et forslag til, hvordan problemerne løses for de kommuner, hvis anlæg ikke kan fortsætte efter indførelse af konkurrence om affald mellem anlæg, og At sagen forelægges igen, når den nedsatte arbejdsgruppe har fået udarbejdet forslag/analyser på de områder, der særligt prioriteres. Sagsfremstilling I EU-sammenhæng er Danmark blevet fremhævet som et af de lande, der har løst opgaven med forbrænding af affald bedst. Både målt på miljø, på energi og på omkostninger og priser. Det forhold, der har ført til en debat om mulige ændringer af organisationen af området, er et EU direktiv, der fra december 2010 har åbnet for, at virksomheder kan eksportere deres affald til forbrænding. De nuværende rammebetingelser for danske anlæg rummer ikke mulighed for, at disse anlæg kan konkurrere om erhvervsaffald. Derfor må disse rammebetingelser ændres, hvis man vil indføre en sådan konkurrence. SIDE 15

16 I analysen fokuseres på fem, centrale områder, hvor man må ændre rammebetingelserne: Reguleringen af varmepriser og leveringsbetingelser for varme, Reguleringen af prissætningen af affald, så anlæg kan arbejde med marginalpriser, Vilkårene for sikring af såvel den nødvendige kapacitet som kommunernes forsyningssikkerhed. Med forsyningssikkerhed menes sikkerhed for, at kommunerne kan komme af med husholdningsaffald til forbrænding, En løsning for de anlæg, der ikke kan fortsætte, hvis der indføres konkurrence om affald til forbrænding, og En reduktion i afgiften på affald, så danske anlæg bliver konkurrencedygtige i forhold til anlæg i udlandet. Dernæst belyses i analysen to mulige scenarier, der kaldes Mix-scenariet og Licitationsscenariet. Som det fremgår, har begge scenarier fordele og ulemper. Det fremgår også, at Mix-scenariet anvendes i de fleste EU lande, herunder Sverige og Tyskland, mens Licitationsscenariet ikke findes i noget land i dag, ikke engang USA. Analysen af scenarierne tager afsæt i belysning af tre væsentlige forhold: Konsekvenser for de kommunale anlægs konkurrencevilkår Konsekvenser for de kommunale økonomiske værdier Sikring af den fremtidige forbrændingskapacitet. Der er især to forhold, der kan ændre analysen. Det ene er de nærmere konsekvenser af at omdanne de fælleskommunale selskaber til aktieselskaber. Det andet er den nærmere fortolkning af EU s udbudsregler. Den nedsatte arbejdsgruppe arbejder derfor videre med at belyse disse to, kritiske faktorer. Landspolitisk er den mest kontroversielle af de anførte ændringer i rammebetingelserne uden tvivl den nødvendige ændring i reguleringen af varmepriserne. Hvis man vil skabe et marked med konkurrence for affald til forbrænding, vil det blive nødvendigt at slække på den nuværende beskyttelse af varmeforbrugerne. Forbrænding af affald leverer i dag 20 pct. af fjernvarmen i Danmark, og denne del af fjernvarmen leveres til de laveste priser på markedet for fjernvarme. Salg af varme udgør i gennemsnit 50 pct. af indtægterne for et anlæg til forbrænding af affald. SIDE 16

17 Da energiområdet (kraftværker og elområdet) blev liberaliseret, omfattede dette ikke fjernvarmen, der fortsat er reguleret efter hvile i sig selv princippet. Det var netop den politiske bekymring for varmepriserne, der var årsag hertil. Denne bekymring afspejles derfor også i den nuværende regulering af varmepriserne mv. Rent økonomisk spiller udgiften for virksomhederne til forbrænding af deres affald en forsvindende rolle, mens udgiften til opvarmning spiller en stor rolle for husholdningerne. Beslutning 5.8. Status for arbejdsgruppen om genbrugspladser SAG NR.: ach Baggrund Miljøministeren har deltaget i det 4. møde i arbejdsgruppen om genbrugspladser og opfordret til, at der findes et kompromis parterne i mellem. Samtidig åbnede hun for muligheden for forskellige løsninger i kommunerne. Der bliver mulighed for at aflevere affald på tværs af kommunegrænser fra 1. januar Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for: At der skabes valgfrie løsningsmodeller til kommunerne, der giver sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne: 1. Betaling pr. besøg (uden vægt), 2. betaling pr. besøg (med vægt) 3. Abonnementsordning (årligt gebyr) At der etableres en dokumenteret alternativ løsning, herunder fx en SMS-løsning for virksomheders brug af genbrugspladserne, før man via reglerne lader muligheden for en abonnementsordning bortfalde At der beregnes eksempler på økonomien for kommunerne ved de forskellige modeller (gebyrstørrelser) At udvalget anerkender, at tidsplanen er problematisk for kommunerne At kontrolproblemet ikke er løst, men at parterne påtager sig et fælles ansvar for at løfte opgaven i de kommende år. SIDE 17

18 Sagsfremstilling Det er et vigtigt politisk mål for forligspartierne i Folketinget at skabe sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne. De kommunale parter har ønsket, at kommunerne kan vælge mellem de tre ordninger i perioden frem til 31. december 2014, hvor der skal ske en samlet evaluering af hele modellen med fokus på, om der er sammenhæng mellem brug og betaling. De private parter ønsker, at abonnementsmodellen definitivt afskaffes med udgangen af Miljøstyrelsen vil gå videre med et forslag, hvor kommunerne kan vælge mellem de tre ordninger i en periode på to år. Dvs. indtil den 31. december Ordningerne skal evalueres i perioden med særlig fokus på abonnementsmodellen. Kun kommuner, der har en abonnementsmodel, hvor der er en dokumenteret sammenhæng mellem brug og betaling, får mulighed for at fortsætte med ordningen. Kommunerne, hvor dette ikke er tilfældet, skal pålægges at etablere en ny ordning, hvor der er sammenhæng mellem brug og betaling. Der skal udformes nærmere retningslinjer for, hvordan evalueringen skal finde sted. Ny fortolkning af affaldsgebyrer og administrationsgebyr Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at virksomheder i den nye ordning ikke længere vil have et retskrav på at få adgang til deres kommunale genbrugsplads(er), og dermed er der heller ikke længere adgang til at opkræve kapacitetsbidrag. Sekretariatet deler ikke denne opfattelse. Af den politiske aftale fra juni 2007 fremgår det, at Virksomheder skal have adgang til deres kommunale genbrugsplads og skal betale for det. Af L 152 fremgår blandt andet følgende: Kommunalbestyrelserne skal således fremover sikre, at alle virksomheder har adgang til en genbrugsplads på lige fod med husholdninger. Fastholder Miljøstyrelsen fortolkningen, vil det ifølge sekretariatets vurdering betyde, at virksomhederne ikke har noget krav på, at kommunerne stiller en sådan indsamlingsordning til rådighed. Det fremgår dog ikke klart, at en mulighed også kan være, at kommunerne fravælger at stille genbrugspladsordninger til rådighed for erhvervsli- SIDE 18

19 vet. Sekretariatet arbejder på at få en bekræftelse herpå, samt få beregnet en evt. økonomi forbundet med denne ordning. Beslutning 5.9. Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet SAG NR.: mks Baggrund Som led i forhandlingerne om en finanslovsaftale for 2011 blev der nedsat et ekspertudvalg, der skal forberede en reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet. Sigtet er at etablere et klagesystem, der sikrer en hurtig og effektiv behandling af klagesager. Der eksisterer for Natur- og Miljøklagenævnet en pukkel på ca påklagede sager, som afventer en afgørelse i nævnet../. Rapporteringen fra ekspertudvalget, jf. vedhæftede bilag, indeholder konkrete forslag til at ændre reglerne, forny arbejdsgangene og optimere sagsbehandlingen. Indstilling Det indstilles, at KL over for miljøministeren tilkendegiver følgende holdninger til udvalgets forslag: KL kan ikke støtte et forslag om, at alle klagesager skal indsendes via førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om sagen skal genoptages. Hvis man ikke genoptager sagen og videresender klagen til klagenævnet, og nævnet derefter ændrer første instansafgørelsen, skal førsteinstansen betale klagegebyret. Såfremt en sådan ordning indføres, skal kommunerne kompenseres økonomisk herfor KL kan ikke støtte et forslag om, at ministeren får en hjemmel til at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for førsteinstansen. Det afgørende må være, at sagen behandles fyldestgørende. Ellers vil en sådan ordning bare føre til flere klagesager. KL kan ikke støtte et forslag om, at opgavefordelingen på natur- og miljøområdet skal evalueres for at sikre, at de faglige miljøer i forvaltningerne er tilstrækkelige til komplekse sagsområder. Det er et kendt fænomen fra alle kommunale lovområder, at et nyt regelsæt på et kontroversielt område fører til mange klagesager i starten, fordi der sker en afprøvning af hvordan praksis skal være. SIDE 19

20 Sagsfremstilling Sammenfatning af ekspertudvalgets anbefalinger, angivet med kursiv samt sekretariatets vurdering: Natur- og Miljøklagenævnet skal fokusere sin sagsbehandling på de sager og de spørgsmål, der er af betydning for natur, miljø og den enkeltes retsbeskyttelse. Spørgsmålet om øget anvendelse af bagatelgrænser kan støttes af sekretariatet, i det omfang Miljøministeriet er i stand til at identificere passende grænser for, hvornår der skal foretages fuld sagsbehandling, således at man ikke derved går på kompromis med f.eks. beskyttelsesniveauet. Klagenævnet skal fokusere behandlingen af klagesager på de forhold, der er påklaget. Sekretariatet er enig i anbefalingen. Det er det samme princip, der er gældende ved domstolene. Det må således vurderes at være tilstrækkelig retssikkerhed for borgere/virksomheder. Flere sager bør løses uden en behandling i klagenævnet, og det anbefales derfor, at alle klagesager indsendes gennem førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om sagen skal genoptages. Hvis man ikke genoptager sagen og videresender klagen til klag e- nævnet, og nævnet derefter ændrer førsteinstansens afgørelse, skal førsteinstansen betale klagegebyret. Sekretariatet kan ikke støtte den del af forslaget, der går på, at førsteinstansen skal straffes økonomisk, fordi der klages, og kommunen ikke straks giver klageren ret. Man bør ikke etablere økonomiske incitamenter, der virker i strid med målet om retssikkerhed. Klagegebyret pristalsreguleres og forhøjes til 800 kr. for privatpersoner for at få potentielle klagere til at tænke sig om en ekstra gang. Herudover anbefaler udvalget, at klagegebyret kan tilbagebetales, når en klage trækkes, for at motivere parterne til selv at finde en løsning på sagen. KL kan støtte denne anbefaling, som vurderes at kunne reducere antallet af klager uden væsentligt indhold. Ministeren gives hjemmel til at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for førstei n- stansen og klagenævnet, og der etableres en digital klageportal samt vejledninger, der kan understøtte en effektiv sagsbehandling, og som kan forkorte sagsbehandlingstiden ved bl.a. at muliggøre elektronisk betaling af klagegebyret. KL kan ikke støtte anbefalinger om maksimale sagsbehandlingstider for kommunernes sagsområder. Det afgørende må være, at sagen behandles fyldestgørende. Ellers vil en sådan ordning bare føre til flere klagesager. Endvidere er der i rapporten ikke redegjort for, at det er de kommunale sagsbehandlingstider, som er problemet. Anbefalingen om digitale løsninger til sikring af en effektiv sagsbehandling kan støttes. SIDE 20

21 Hjemvisningsreglerne præciseres, og der etableres en enhed under klagenævnet, der skal færdigbehandle puklen af klagesager efter husdyrgodkendelsesloven. Det er ganske kontroversielt rent juridisk, at en klageinstans selv behandler sager, for hvem kan man så klage til? Set i lyset af, at et flertal i Folketinget allerede har bakket op om denne løsning, så anbefales det, at KL tager det til efterretning. Der gennemføres en analyse af Miljøministeriets lovgivning, der skal danne grundlag for en lovreform, som sikrer klare regler, herunder klare og mere ensartede klageregler samt en enkel gennemførelse af EU-lovgivningen, ligesom den skal understøtte objektiv og digital sagsbehandling. Det er svært at være imod klare regler. Opgavefordelingen på natur- og miljøområdet evalueres for at sikre, at de faglige miljøer i forvaltningerne er tilstrækkelige til komplekse sagsområder. Det er et kendt fænomen fra alle kommunale lovområder, at et nyt regelsæt på et kontroversielt område fører til mange klagesager lige i starten, fordi interessenterne vil afprøve, hvad praksis skal være. Hertil kommer, at de nye husdyrregler blev lanceret i 2007 under overskriften om stor forenkling. Den store pukkel af sager i Natur- og miljøklagenævnet er udtryk for, at heller ikke dette nævn kunne finde ud af de nye regler. Hvordan sikrer man en anden gang det faglige miljø i klagenævnet, kan man fra kommunal side spørge? Det overvejes at nedsætte et ekspertpanel, der kan bistå med natur- og miljøfaglige vurderinger i konkrete sager. Problemet med forslaget er, hvor man skal finde de nævnte eksperter. Dem, der har bedst forstand på området, sidder i dag i kommunerne og behandler disse sager. Der er snarere brug for et videnscenter, der kan organisere og systematisere vidensdeling mellem kommunerne, som KL også tidligere har foreslået. Det undersøges, om der bør etableres et bredt sammensat natur- og miljøråd til at bistå forvaltningen på miljøområdet. Forslaget har samme problem som anført ovenfor. Natur og Miljøklagenævnets funktion og sammensætning skal overvejes grundigt. Kan ikke give KL anledning til bemærkninger. SIDE 21

22 Beslutning SIDE 22

23 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Vindmøller: evaluering af værditabsordningen SAG NR.: cef Baggrund./. KL har afgivet høringssvar, jf. vedlagte, til brug for en evaluering af værditabsordningen, som er et af fire incitamenter, der skal fremme opstillingen af vindmøller på land. Det er KL s overordnede holdning i høringssvaret, at værditabsordningen bør bevares. Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling Sekretariatet har i høringen tilkendegivet, at værditabsordningen bør bevares, med visse tekniske ændringer, idet det er sekretariatets vurdering, at ordningen positivt har understøttet opstillingen af vindmøller på land. Klima- og Energiministeriet er enig i denne vurdering. I modsætning hertil har DI Energibranchen, Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Landbrug og Fødevarer, overordnet set den holdning, at ordningen bør afskaffes, da den efter deres opfattelse har skadet vindmølleplanlægningen. KL har i evalueringen udtrykt opbakning til en øget indsats for orientering af naboer om ordningen. Vurderingen er, at der i dag har været tilfælde, hvor berørte naboer ikke har været vidende om ordningen, idet opstillerens lovpligtige orienteringspligt ikke har været tilstrækkelig. Kl i- ma- og Energiministeriet bakker op om denne vurdering. Endelig har KL foreslået, at visse accessoriske anlæg til vindmøller skulle være omfattet af værditabsordningen, fx de store lysmarkeringsmaster, der primært skal opstilles sammen med vindmøller over 150 m. Men kravet om lysmarkeringsmaster kan også ud fra en konkret vurdering blive et krav for vindmøller under 150 m, som er undergivet kommunernes planlægningskompetence. Baggrunden for KL s forslag er, at det i særlig grad er lysmarkeringerne, som volder problemer, idet de udsender et konstant stærkt lys, hvorimod vindmøllerne selv ikke har nær samme påvirkning. SIDE 23

24 Der er ikke umiddelbart tilslutning til dette forslag fra Klima- og Energiministeriet. Deres vurdering er, at det alene er vindmøller, som kan begrunde et værditab under værditabsordningen. Gener fra accessoriske anlæg må søges dækket via de almindelige, naboretlige regler. Beslutning mio. kr. pulje under Grøn Vækst SAG NR.: mlm Baggrund I forbindelse med Grøn Vækst er der afsat en pulje under landdistriktsprogrammet, der gør det muligt for kommuner og regioner at medfinansiere en bred vifte af egne indsatser inden for en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år i perioden fra Kommuner og regioner skal i fællesskab nedsætte én regional programgruppe, som udarbejder ét program for den lokale udmøntning. KL har anbefalet over for KKR, at de hver især afklarer politisk, om de ønsker en stor kommunal indflydelse på udmøntningen af puljen, eller om koordineringen skal ske ved regionerne. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning. Sagsfremstilling Fødevareministeriet har valgt en model for udmøntning af puljen, som stiller kommunerne over for to muligheder: Den ene vej er at lade Vækstforum stå i spidsen for programgruppen. Kommunerne er kun sparsomt repræsenteret, og at der bliver sandsynligvist også inviteret andre aktører med fra fx turisme- og fødevareerhvervet samt erhvervslivet i det hele taget. Det øger risikoen for, at Vækstforums overordnede interesser for erhvervsudvikling og ikke landdistriktsudvikling og natur og miljø bliver for fremtrædende og dermed skævt i forhold til puljens formål, og at regionerne ikke har formelle myndighedsopgaver, når det gælder netop disse områder, som er omfattet af denne pulje Den anden vej er en model med kommunerne i spidsen, hvor der arbejdes på at sikre størst mulig kommunal indflydelse på udmøntningen SIDE 24

25 og flest muligt penge til landdistriktsudvikling og vand- og naturopgaverne, som hører til nogle af kerneopgaverne i kommunerne. Det kan ske ved, at de fælleskommunale krav til de regionale programmer koordineres i hver KKR, og at dette bruges som udgangspunkt for drøftelser med regionen og for formuleringen af det endelige program. Programmet og dermed også programgruppen spiller en meget central rolle i udmøntningen af puljen. For hele landet er der ønske om en fuldkonkurrence-model, hvor det bedste program får flest penge. Pengene fordeles således ikke imellem regionerne efter objektive kriterier som fx antal landdistriktskommuner osv. Samtidig er det også i programmet, at programgruppen beskriver formål og indikerer mulige projekter samt prioriterer imellem de fem tilskudsordninger, der udgør rammerne for EU-tilskuddet. De mest interessante for kommunerne er tilskud til etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne (to LAG-bekendtgørelser) samt til natur og miljøprojekter. Fødevareministeriet lægger op til, at der ikke skal være andre parter med i programgrupperne, og at alle kommuner i en region skal inviteres med i programgrupperne. Ministeriet overlader det dog til kommunerne og regionerne i fællesskab at blive enige om en hensigtsmæssig organisering. Sagen opfattes som meget vigtig for regionerne. Flere har allerede tilre t- telagt en proces og involveret kommunerne på embedsmandsniveau med sigte på, at koordineringen sker i regi af Vækstforum, og at de overordnede regionale prioriteringer mere eller mindre bør være dem, der ligger i erhvervsudviklingsstrategierne. Samtidig lader det til, at flere regioner ønsker at give andre aktører som fx fødevare- og turismeerhvervet, samt erhvervslivet i det hele taget, en central plads i grupperne. KL har i processen flere gange over for Fødevareministeriet påpeget det uhensigtsmæssige i den valgte udmøntningsmodel, bl.a. fordi modellen giver regionerne en opgave ift. landdistriktsudvikling og vand og natur, som de ikke har i henhold til opgavefordelingen. Modellen står imidlertid ikke til at ændre. Derfor er det vigtigt, at kommunerne vælger en udmøntningsmodel, så programmernes udmøntes på baggrund af et bevidst politisk valg og med bred kommunal opbakning../. Beslutning SIDE 25

26 6.3. Mødedatoer for KL s Teknik- og Miljøudvalg SAG NR.: pah Baggrund Datoer for møder i Teknik- og Miljøudvalget i perioden er fastsat. Indstilling Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager datoerne for udvalgsmøderne i til efterretning. Sagsfremstilling Sekretariatet har fastsat møderækken for Teknik- og Miljøudvalget for den resterende periode Alle møder holdes kl med efterfølgende frokost i KL s kantine. Møderækken er som følger: 2012 Torsdag den 5. januar 2012 Torsdag den 2. februar 2012 Torsdag den 1. marts 2012 Torsdag den 29. marts 2012 Torsdag den 3. maj 2012 Onsdag den 6. juni 2012 Torsdag den 9. august 2012 Torsdag den 6. september 2012 Torsdag den 4. oktober 2012 Torsdag den 1. november 2012 Torsdag den 6. december Torsdag den 3. januar 2013 Onsdag den 6. februar 2013 Torsdag den 7. marts 2013 Torsdag den 4. april 2013 Torsdag den 2. maj 2013 Torsdag den 30. maj 2013 SIDE 26

27 Torsdag den 8. august 2013 Torsdag den 5. september 2013 Torsdag den 3. oktober 2013 Torsdag den 7. november 2013 Torsdag den 5. december Onsdag den 8. januar 2014 Onsdag den 5. februar 2014 Torsdag den 6. marts 2014 Beslutning SIDE 27

28 7. Eventuelt SIDE 28