DSK-LMKFRRWItnch :20 5EPBARCODE: OU662PE4345. Aabenraa. Kommune

Transkript

1 DSK-LMKFRRWItnch :20 5EPBARCODE: OU662PE4345 Aabenraa Kommune 1

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.; Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Adresse: Vuggestuen Fjordløkken Fjordløkke 1, 6200 Aabenraa Telefonnummer: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag Institutionstype Institutionstype: Vuggestue 0-2 år 2.3 Ledelsen Leders navn: Marianne Klit Nielsen Telefonnummer: Souschef/ daglig leder: mkni@aabenraa.dk Mette Astrup 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Lene Kolte Telefonnummer: lenecathrine@gmail.com 3

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad institutionen vil: I Vuggestuen Fjordløkken vil vi sikre et pædagogisk tilbud med høj faglighed, viden og indsigt omkring det 0-2 årige barns udvikling og trivsel. Vi ved, at trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Vi ser hvert enkelt barn som unikt, og i vuggestuen skaber vi for børnene nære og trygge relationer til personalet. Vi er bevidste om, at barnet har brug for omsorg og tilknytningspersoner. I samarbejde med forældre skaber vi rammer for, at barnet får den sunde opvækst, det har krav på for at opnå det bedste grundlag for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre. VI ved, at de første år af børns liv er af umådelig stor betydning og også har betydning for dem i deres senere udvikling. Vi arbejder derfor bevidst med at skabe sammenhæng mellem læring- og læringsmiljøer. Gennem at eksperimentere og øve sig i aktiviteter, som er meningsfulde for dem, får børnene flyttet deres aktuelle udviklingszone. I vores daglige arbejde fastholder vi en anerkendende og inkluderende praksis, som vi arbejder bevidst med at få implementeret I vores faglige arbejde I forhold til mål, dokumentation og evaluering. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? I Vuggestuen Fjordløkken vil vi være kendt for: Et børne- og læringsmiljø med livsglade, sunde, aktive og nysgerrige børn. Vi ser det derfor som vigtigt: 1. At alle - børn, forældre og personale - oplever, at Vuggestuen Fjordløkken er et rart sted at være 2. At vi sikrer, at det enkelte barn oplever omsorg, tryghed og nærvær samt ro og tid til fordybelse gennem overskuelige rammer og i mindre grupper 3. At forældre oplever en tæt dialog, medinddragelse og imødekommenhed 4. At alle oplever sig anerkendt, dvs. at alle får en grundlæggende oplevelse og følelse af: Jeg har retten til at være mig 5. At Vuggestuen Fjordløkken har specielle kompetencer i småbørnspædagogik og høj faglig indsigt, som omsættes til praksis 6. At vi handler på det, vi ser 7. At Vuggestuen Fjordløkken er "Grønne Spirer", som også bruger naturen som læringsrum 8. At børnene får en sund, ernærende og alsidig kost med sanselige oplevelser og udviklende madkultur 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. Vores værdigrundlag: Nærvær: Vi mener, at børn har krav på engagerede og interesserede voksne. Barnet kan som følge heraf opleve, at den voksne "vil mig noget". Vi søger at læse barnets signaler og forstå dets følelser og behov. I dialogen med barnet prioriterer vi at være tydelige voksne, hvilket vi bl.a. er gennem brugen af "jeg-budskabet". 4

5 Vi værdsætter tiden til fordybelse med det enkelte barn højt. Vi værdsætter at skabe rammer, hvor børnene indbyrdes får mulighed for leg, fordybelse og relationsdannelse. Agerkendelse: Nar anerkendelse lykkes, er vores hensigt, at den, vi har mødt, har en grundlæggende følelse af, at "Jeg har retten til at være mig". Vi bestræber os pa, at vi kan se, at værdien "anerkendelse" lever i vores vuggestue ved: I forhold til børn: Vi ser og hører b^arnets behov og handler på det Vi søger at forstå baggrunden for barnets handlinger og hjælper barnet med at sætte ord på Vi søger via dialog med barnet at sikre, at barnet føler sig set, hørt og forstået I forhold til forældre: Vi søger via dialog med forældre at sikre, at fogældre føler sig set, hørt^og forstået Vi søger at møde forældre med nysgerrighed pa holdninger for at forstå baggrunden for behov og ønsker Vi ser forældrene som eksperter i eget liv og familie I forhold til kolleger: Vi har tillid til, at vi vil hinanden cj^et bedste Vi søger via nysgerrighed at forstå hensigten bag det, den anden kommunikerer Vi er opmærksomme pa forandringer og pa praksis og italesætter, hvad vi ser Professionel abenhed: ^ ^ Nar vi lykkes i professionel åbenhed, går parterne fra en dialog med en grundlæggende følelse af at: Vi talegsammen om det, som vi ser, hører, føler og tænker. Professionel abenhed betyder, at vi deler tander og oplevelser, der er fagligt relevante, og som forstyrger vores egen tilgang til udøvelse af savel fag som samarb^de. Torstyrre" definerer vi som, nar noget Inde i den ^enkelte vækkes. Det kan være spørgsmål. Det kan være, nar noget opleves som kritilg eller nar egne normer og etik bevægesj^ Vi bestræber os pa, at vi kan se, at værdien "professionel åbenhed" lever i vores vuggestue ved: I forhold til forældre: Vi deler vores iagttagelser, tanker og evt. bekymring med forældre fra første færd Vi vægter et tæt samarbejde med pfads til gensidig nysgerrighed Vi er os bevidste, at forældrene er private i mødet med os, og at vi er professionelle i mødet med forældre Vi vil være aktivt lyttende I forhold til kollegaer: Vi møder hinanden i dialog, når vi undrer os Vi lytter og spørger ind til det, der siges, indtil vi har en gensidig forståelse Vi^er forskellige og imødekommer forskellighed Nar vi bliver forstyrret i vores samarbejde, sa handler vi på det 5

6 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne indsatsområder:

7 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering INDSATSOMHUDE 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRING ER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTEM STATUS MÅL A. flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, B. en stigning i indstillinger til børnefysioterape ut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og C. forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmulighede r 1. Personalet har fået en større fælles viden ift. børns motoriske- og sansemotoriske udvikling. Desuden har vi tilrettelagt vores pædagogiske arbejde ud fra de enkelte børns aktuelle nærmeste udviklingszone, så det bliver sjovt at lege og at lære. 2. Arbejdet med de 3 grundlæggende sanser, taktil, vestibulær- og kinæstesisan-sen er en grundlæggende og bevidst handling ift. arbejdet med børns motorik og sanser. 3. Øget fokus på forældresamarbejde med fokus på fælles forståelse og fælles ansvar for barnets motoriske udvikling. 4. Vores fysiske inde- og ude miljø justeres løbende. Vt reflekterer over rummenes muligheder og begrænsninger, så der skabes de bedste muligheder for leg, bevægelse og udfoldelse. 1. Personalegruppen har deltaget på kurser. To personaler har været på Grønne Spirerkursus, hvor fokus var uderum og læring. To andre er i gang med kurset "Leg med motorikken" med Anne Thomalla og Charlotte Runge. Desuden har hele personalegruppen inkl. vikarerne haft en kursusaften - "Barnets sensoriske udvikling" med Anne Thomalla. Vi har også haft en temaaften om "Mad i vuggestuen" ved diætist Malene Iskov. Her blev drøftet emner om bl.a. barnets sanseoplevelser ift. smag af mad og det sanselige aspekt ift. den mad børnene bliver præsenteret for og vigtigheden heraf. 2. I bevægelsesfællesskaber er børnenes relationer blevet styrket. Deres motoriske færdigheder og bevægelsesglæde er blevet styrket. De har fået udviklet deres kropsidentitet i bevægelseslege, og de har eksperimenteret og udforsket kroppen og dens sanser. Aktiviteterne har foregået såvel ude som inde og 1 nærmiljøet. Der har været skovudflugter, tema-uge - "Leg med vand", motorikbaner i kopperet terræn, eksempelvis i vores bakker, "følg rebet" som banede vejen til sanselige poster og udfordrende bevægelser over og under gen-stande samt motohkbaner indenfor. Alle aktiviteter har foreaået med voksne 1. Vi har tilegnet os ny viden, læring og inspiration på kurserne. Det gør sig gældende både i daglige rutiner og ved særligt tilrettelagte aktiviteter. Den ny viden deles og drøftes på personalemøderne. Eksempelvis er "Legemodel-len", afprøvet af hele personalet på et personalemøde og med en gruppe børn. Modellen er nu et redskab, vi vil bruge til at understøtte en mere bevidst tilgang til bevægeiseslege med børnene. 2. Kontinuerligt har der været dialog med forældre, fotos, logbog og evaluering. Der har været og er nærværende, engagerede personaler, som er gode rollemodeller, der undervejs har foretaget tilpasninger i læringsmiljøet. Eksempler: En død and blev undersøgt og skåret op. Der var tid til fordybelse, og nysgerrigheden blev pirret, og selv lugtesansen kom på prøve. Ifm. vandtemaugen blev SMTTEmodellen anvendt: Legepladsen osede af liv. Motorikken og sanserne var sat i spil. Der blev brugt masser af energi. Der blev eksperimenteret med vandets 1. Vi har erfaret, at fortællinger og vidensdeling som enten er taget ud af den daglige pædagogiske praksis eller fra kurser med fælles deltagelse, styrker fagligheden og giver afsæt i et fælles fundament af viden. 2. De forskellige aktiviteter er foregået med didaktiske overvejelser i børnehøjde. Motoriske forløb og bevægelseslege har været tilrettelagt i frie omgivelser, så børnene har haft medbestemmelse og fået lov til via deres nysgerrighed, at eksperimentere både kropsligt og sanseligt. Vi har helt konkret oplevet, at børnenes tæring om kroppen er blevet styrket dag for dag. I evalueringen ses der hos de voksne også en læring. Plads til undren og interesse med voksenstøtte giver barnet de bedste vækstmuligheder. 3. Forældrene er tydeligt opmærksomme på fotos og ophængte plancher, dog er det stadig dialogen, der er meget vigtig for dem 1 hverdagen. Vi oplever ofte. at Alle institution ers pædagogis ke praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemoto riske udvikling samt byder på rige mulighede r for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmoto riske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligh eder mindskes. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 7

8 rollemodeller, der har støttet og guidet det enkelte barn og involveret det I aktiviteter, som foregår i de daglige rutiner. 3. Foruden den daglige forældre-kontakt og formidling samt den "gode historie", har vi iværksat nye tiltag ift. forældresamarbejdet. 3 måneders- samtaler efter barnets start og brug af vækstmodellen ved forældresamtaler. Desuden er der mulighed for legestue 2 måneder før barnets start I vuggestuen. Her er der bl.a. mulighed for en snak med de kommende forældre om vigtigheden af stimuleringen af sanser og motorik. 4. Vi har købt nye borde og skamfer, så vi ikke kun har højstole. Vi har bl.a. også købt en musikhojtaler så der er mulighed for bevægelse til musik både inde og ude. Løbende organiserer vi børnene i grupper alt efter børnenes forskellige behov. Vi har hele tiden med i vores overvejelser, hvordan vi organiserer muligheder for leg og bevægelse både ude og inde. Her er der interaktion mellem barn og voksen, og børnene inddrages i aktiviteter og praktiske opgaver. Vi ft>1ter rundt pi møbler, så der laves rum til motonkbaner og bevægelse. Vi finder bolde frem i alle størrelser, farver og matenafer, sanseplader der motiverer til at være nysgerrige og eksperimenterende på. Ude bliver børnene udfordret på gåture og ved at gå på opdagelse I vores bakker. stråler, leget med mudder, løbet med spande fra den ene ende til den anden ende af legepladsen o.a. Børnene viste stor bevægelsesglæde og blev for hver dag mere fortrolige og nysgerrige på at eksperimentere. 3. I hverdagen er vi bevidste om, at synliggøre og inspirere forældrene til at tage del i styrkelsen af barnets motorik og sanselige udfordringer. Via fotos og oplevelser som vi har fælles omkring barnet, sætter vi ord på succeserne og betydningen af at give barnet lov til at eksperimentere og udfordre kroppen. Ved forældresamtaler bruger vi vækstmodellen, hvor forældrene inddrages i, hvad der går godt for barnet og dets udfordringer. Vi aftaler og laver en opfølgning på den indsats, der især er vigtig at styrke hos barnet både i vuggestuen og I familien. 4. Børnene tager del i de daglige gøremål. De hjælper med at lægge vasketøj sammen, hente rullebord, oprydning mv., og de øver sig i at tage deres tø] af og på. Stuerne og fællesrummet indrettes kontinuerligt alt efter behov for motoriske og sanselige oplevelser. De nye skamler kræver balance og koncentration. Det ses tydeligt, at nogle børn søger denne udfordring. Vi ser børn, der nu får mere ro på, når de sidder og spiser. forældrene kommer og fortæller os om succesoplevelser, som de har oplevet hjemme, men også en undren over, hvad deres børn gør og kan 1 vuggestuen, som de ikke oplever hjemme og omvendt. 4. Vi oplever, at en struktureret organisenng og fordeling af børnene har stor betydning ift. at tilgodese det enkelte barns behov I læringen og I de relationer og fællesskaber, som læringen foregår i. Desuden er vi blevet ekstra opmærksomme på barnets sensoriske udvikling og vigtigheden af at forholde sig til de forskellige stimuli, som påvirker børnene i deres omgivelser. 8

9 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering INDSATSOMHJlDE 2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes swliae niveau aenerelt Sfl for den enkelte er i»ef. UDFORDRING INDSATS AKTIVITET DELMÅL/TEGN STATUS MÅL ER Kontinuerligt er vuggestuens børnetal og personaleansætte Iser blevet øget. Hver enkelt af de mange nye børn kræver nære tilknytningsperso ner, som kan give omsorg, tryghed og nærvær. Desuden er der i starten brug for en særlig tæt forældrekontakt. En udfordring, når nye børn starter i vuggestue, er at kunne frigive ressourcer til et forskningsprojekt og forberede og udfærdige inspirerende og velovervejede sprogmaterialer, som indgår i lærings- og børnemiljøet. 1. Tydelig organisering og oversigt blev lavet, og der er blevet investeret i ekstra personaletimer til forberedelse af "Vi lærer sprog". 2.1 børnenes daglige rutiner, leg og planlagte aktiviteter er der bevidst arbejdet med styrkelse af barnets sprog både individuelt og i grupper. Arbejdet med sprogprojektet blev bevidst planlagt ind i andre aktiviteter og sammenhænge, f.eks. natur, motorik- og sanseprojekter. Vi spejler os i barnet og sætter ord på følelser og handling. 3. Stuerne har vidensdelt med hinanden og lånt materialer og ideer af hinanden. Der er blevet givet ekstra tid til planlægning, evaluering og fastsættelse af nye mål på stuemøder, 4. Vi var og er i dialog med forældrene om, hvorfor nærvær, kommunikation og brug af sprog er en vigtig del af barnets udvikling. 1. Synligt arbejdsske-ma for projektet blev hængt op på personalestuens opslagstavle, så rammer, tid og organisering af projektet blev synliggjort. Plan for 2019 vedr. børnenes sprog-udvikling vil indgå i vuggestuens årshjul og må! for I hverdagens rutiner, praksis og andre sammenhænge bruges nye fokusord og gentagelser af ord, f.eks. ved afog påklædning, når der vaskes hænder mm. Vi skaber rum og tid til fordybelse med højtlæsning, sange med fagter og rekvisitter, og med brug af ord er vi nysgerrige på opdagelser mv. I samspil med andre børn og enkeltvis er følelserne på spil, både glæde, vrede, gråd mv. Der sættes ord pi følelserne. 3. Kontinuerligt blev der forberedt, planlagt og evalueret på stuemøderne til det kommende sprogtema. I hverdagen blev viden, erfaring og ideer udvekslet på tværs af huset. 4. I vores kontakt med forældrene opfordrer eller motiverer vi til, at de i nærværet med deres børn sætter ord på handlinger, der foregår i hverdagen. Vi fortæller dem om betydningen af at læse bøger og snakke om billeder. (SMARTE) 1. Ekstra personaletimer og brug af vikartimer gjorde, at deltagelse i projektet "Vi lærer sprog" kunne gennemføres fagligt og ordenligt. Via sprog-projektet er vi blevet inspireret ift. sprog-aktiviteter og sprogindsatser. Dem vil vi arbejde videre med, og vi vil også fortsætte med bevidst at lade os inspirere af hinanden både fagligt og kreativt. 2. Børnene kommunikerede begejstret med de nye fokusord. F.eks. var i teg med de forskellige geometriske former læring af nye ord og begreber. Børnenes medindflydelse og inddragelse af fagtesange, remser, bevægelser og aktiviteter, samt dialogisk læsning, er en del af vuggestuens hverdagsaktiviteter, hvor børnene deltager aktivt, og hvor læringen sker via mange gentagelser af ord. Vi finder tid og nærvær til kommunikation med det enkelte barn dagligt og er opmærksomme på barnets nonverbale kommunikation, som også viser barnets forståelse og skabelse af dialog. 3. Vuggestuen bar hurtigt præg af et læringsmiljø med nye tiltag. F.eks. blev en stor presenning med sæbe og vand lagt ud på hele stuegulvet. Her var fokusordet "glat". Fotos med velcro i vinduer. Her kunne barnet selv Vi ved, at det er vigtigt at skabe lærings-rum, som kan fordre og udvikle barnets sprog. Vi skal som professionelle gøre brug af hinandens kompetencer og viden. Vi ved, at forældre er aktive medspillere i forbindelse med at barnet udvikler sprog. Øget fokus på at støtte den sproglige udvikling hos børn med særlige behov At styrke forældreinddr agelsen i barnets to verdener - barnets hjem og vuggestuen. 9

10 tage fotoet ned og tale med andre om det. Mange af de nye tiltag vil vi fortsat tage i brug, og vi vil lade os inspirere af hinandens ideer og materialer. 4. På baggrund af vore plancher, fotos, og fortællinger om børns sprogudvikling har forældrene vist opmærksomhed og interesse for sprogprojektet og de nye tiltag. Nogle har undret sig i forhold til fokusordene, men også været begejstrede ift., hvad børn egentlig forstår og kan lære. I planlagte uger vil vi opfordre forældrene til, at barnet medbringer noget hjemmefra, som er betydningsfuldt for det. Vi vil sætte forskellige fokusord i spil både derhjemme og i vuggestuen. Det kan f.eks. være en bestemt bog, barnet holder meget af. Dialogen med forældrene skabes omkring det, barnet bringer med. Vi ønsker, at forældrene inddrages, og at vi får konkret synlighed af samarbejdet omkring barnets sprog. Udvekslingen kan være begge veje. 10

11 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt Institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Kurser i forbindelse med Den styrkede Pædagogiske Læreplan Digitalisering i daginstitution 0-2 år 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år; Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Som Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør. '3)0/u -12 dl(atv.twwu \lxir Dato Institutionsleder Dato Direktør, Børn og Skole 11