DSK-LMKFRRWImch :02 SEPBARCODE: OU662PE4345

Transkript

1 1

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gæidende periode. Aftaien indehoider opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Ravsted Børneunivers Adresse: Skolegade Telefonnummer: ravsted boerneuniversoaabenraa.dk Åbningstider: mandag - torsdag fredag Institutionstype Institutionstype: Daginstitution - Dagpleje/Børnehave 0-6 år 2.3 Ledelsen Leders navn; Judith Gripping Telefonnummer: Souschef/ daglig leder: jgr@aabenraa.dk Judith Gripping 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Camilla Lorenzen Telefonnummer: foaderupobbsyd.dk 3

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad institutionen vil: At børnene mødes af nærværende voksne, der udviser omsorg, tillid og respekt og er med til at give børnene trygge, nære og harmoniske rammer for deres leg, læring og udvikling. Institutionen ønsker at skabe et miljø, der virker inspirerende på leg og læring samt kreativitet. Børnene guides/vejledes så alle indgår I fællesskaber, og derigennem opnå en selvforståelse i samspil med andre. Hverdagen er bygget på medbestemmelse og demokrati hvor, barnet sikres mulighed for at give udtryk for egne følelser, behov, opøve evnen til at tage hensyn til andre og tilegne sig en forståelse for omgivelserne omkring sig. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? At Krudtuglen er et fællesskab af mange identiteter bestående af børn, forældre og personale. Den gode historie og bevidstheden om, at vi alle har et ansvar for trivsel og udvikling. Forskellighed og mangfoldighed opleves som en berigelse for fællesskabet. Det er vigtigt at møde hinanden åbent og nysgerrigt. Alle børn skal have mulighed for at fremme deres lærings og udviklings potentiale. Målet for børnenes udvikling: Vi vil-sammen med forældrene-være afgørende for at udvikle/bevare barnets stolthed. Jeg kan-jeg vil-jeg tør, selv og sammen med andre og jeg tager imod udfordringer! 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. I Krudtuglen ønsker vi, at alle mødes af en positiv stemning, der understøtter en legende hverdag, hvor vi har mod på livet, hvor vi kan være nysgerrige og udforskende, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger, hvor vi begejstres, laver sjov og griner sammen. En sådan livsglæde er et godt grundlag for udvikling og trivsel. Vi viser børnene, at vi værdsætter og respekterer dem, som de er, ved at møde dem anerkendende. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns oplevelse af omverdenen, når vi skal forstå dets intentioner og handlinger. Vi bestræber os på, at ingen mødes med undertrykkende tale eller adfærd. Vi ønsker at bevare og styrke barnets selvværd, så de tør forsøge sig med nye udfordringer, og derved udvikle nye kompetencer. VI lærer børnene at være åbne og nysgerrige på hinandens forskellige forudsætninger og ressourcer, samt at møde hinanden med respekt, hensyntagen og tolerance. Vi ønsker, at de herved udvikler empati og gensidig forståelse, som er grundlaget for at indgå i fællesskabet. på den måde vil vi skabe et rummeligt miljø, hvor forskelligheder ses som en ressource, og hvor alle oplever at bidrage med noget særligt til fællesskabet. Ved at give børnene indflydelse på beslutninger, der er relevante for dem, udvikler børnene forståelse af ansvarlighed, ligeværd, fællesskab og demokrati. Når vi lytter til hinanden, oplever alle at blive set og hørt, vi lærer også at se og høre andre og bliver I stand til at indgå kompromis. Børnene lærer om sundhed, via bevidsthed om kostens indflydelse på kroppen. De mærker glæden ved fysisk aktivitet og frisk luft i naturen som læringsrum. Vi har fokus på bæredygtighed. Vi arbejder med at have gode vaner og rutiner i hverdagen om affaldssortering, energiforbrug og forståelse af sammenhænge i naturen. Vi tænker også på bæredygtighed i forhold til de sociale relationer, hvor vi er opmærksomme på betydningen af at inkludere alle. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering afen målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne Indsatsområder: Implementering af de nye styrkede læreplaner 5

6 DSK-LMKFRRWItnch :02 SEPBARCODE: OU662PE Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering INDSATSOMRÅDE 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRING ER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTEM STATUS MÅL A. flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, B. en stigning i indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og c. forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder Vi arbejder med bevægelsespædagogik Vi vejleder vores forætdre i vigtigheden af, at barnet får rørt sig så meget som muligt og får automatiseret sine bevægelser Vi motiverer børnene til at bruge kroppen på forskellige vis Vi er ude hverdag i alt slags vejr og guider børnene i, hvad udelivet kan bestå af Vi bestræber os på at give tid og rum til, at børnene kan øve deres selvhjulpenhed Efter behov, vejleder vi forældre i hvilke fritidsaktiviteter der ville være sunde for barnet. Vi arrangerer udflugter til legepladser, skov og strand. Vi stimulerer børnene sansemotoriskved brug af forskellige aktiviteter f.eks. gennem leg med motorikbolde, mindfulness, børneyoga, vi bruger de forskellige årstider til sanse og motoriske oplevelser. Vi bruger gamle idrætslege, sanglege, bevægelses/fantasilege Vi bruger, gymnastik- salen til de store udfoldelser, samt ude arealet/legepladsen og skoven. Nogle aktiviteter vil ske i små læringsmiljøer hvor vi f.eks. vil have fokus på ressourcer og styrke fællesskabet igennem bevægelse, styrke setwærdet m.m. Vi vil i hverdagen have fokus på legepladsen, som et ekstra rum. Vi vil prioritere, at de fleste ting er i børnehøjde og være åbne for børnenes egne initiativer, og dermed skabe mulighed for, at børnene kan gøre så meget som muligt selv. Vi har kander og glas når vi spiser, så børnene ved at øve sig bliver i stand til selv at hælde op. Børnene er med til at dække bord, rydde op. Vi har maddag en gang om måneden, hvor børnene hjælper til og derved øver øje/håndkoordination og finmotorik. Vi har en stor fodboldbane, som giver mulighed for at lave mange forskellige fysiske aktiviteter hele året. At børnene: Udvikler bevægelseglæde og får en god motorik. bliver selvhjulpne får idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. får styrket deres sundhed ved fokus på sund kost, hygiejne og kropskendskab Vores øgede fokus har gjort, at vi tidligere får øje på de børn som har motoriske udfordringer. Der er plads til, at det enkelte barn får tid til at øve sin selvhjulpenhed med mundtlige henvisninger. Når det fysiske rum er større, er der mulighed for flere sansemotoriske udfordringer for den enkelte uden et højt støjniveau og/eller konflikter. Alle institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemotoriske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmotoriske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligheder mindskes. Indendørs har vi vores multirum og der kan opsættes tov og bom m.v. til klatring o.l ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering INDSATSOMRUDE 2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes shmlioe niveau Benerelt for den enkelte er øflet. UDFORDRI INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ NGER TEGN STATUS MÅL (SMARTE) Vi oplever, at Billedsprog: Vi laver sprogvurdering Børnene sætter Vi holder øje At børnene mange børn Vi lader børnene på alle børn. ord på egne med, at lærer at bruge ikke har et udtrykke sig i billeder følelser og behov. børnene sproget alderssvarend ved at tegne og male. Vi tilstræber at besøge udvikler i deres e ordforråd/ Vi lægger vægt på biblioteket i De løser konflikter alderssvarend hverdag. sprogforståels børnenes egne udtryk. Tinglev/Aabenraa mindst vha. sproget. e sproglige både indadtil e de mangler Ved strukturerede en gang om året. kompetencer. og udadtil. ord og forløb, laver vi De fortæller lærer at der begreber, når målbeskrivelse og Vi guider og hjælper derhjemme om Vi beslutter findes de skal arbejder med bevidst børnene med at sætte Oplevelser i sammen med forskellige kommunikere valg af materialer. ord på deres følelser og børnehaven og forældrene. sprog: med deres hensigter. omvendt. om der skal kropssprog. kammerater Dialogisk læsning: iværksættes billedsprog og de voksne grupperne i arbejder Vi giver børnene plads De laver rim og sprogstøtte m.m., og omkring dem. med dialogisk læsning og tid til at udtrykke sig remser på eget med hjælp fra opmuntres i Sproget er sprogligt. initiativ. talepædagog. interessen for med til at give Skriftsproget: det børn adgang Vi skal ikke lave skole i Vi hjælper børnene til De fortæller Vi benytter i skrevne til sociale børnehaven, men vi dialog i konfliktløsning. historier/ denne sprog. fælles skal understøtte børns oplevelser i forbindelse skaber, til at udvikling af skriftsprog. Vi holder samlinger, hvor samlinger og på tilbuddet om forstå verden Forskning har vist, at vi skaber dialog, samtale eget initiativ. en åben og sig selv, børn, som er -kultur. rådgivning med taleord nar de sætter opmærksomme på De sætter ord på på ting. bogstaver og lyde, som Vi læser bøger, fortæller deres eget og oplevelser og kan skrive deres navn historier, laver rim og andres pædagogen. En central ting de børn, der skolestart, klarer sig i sprogikke har et bedre i skolen. De Vi sætter ord på De fortæller om stimulering er aiderssvarend ældste børn er meget børnenes teaterforestillinger forældrenes e sprog, vil optagede af kropssprog og mimik i /læringsture til indsats i det konflikt skriftsproget, de hverdagen og ved eks. Dybbøl Mølle, daglige, vi løsningen ofte lege/skriver og vil samlinger. Rømø m.m. vejleder være gerne skrive ord, når forældrene følelser. Hos og evt. andre ord inden remser. kropssprog. nonverbal og det giver mening for Vi tager i teatret. De begynder at omkring dette. dermed dem. eksperimentere evt. i samuhensigtsmæs Børnene sætter ord på med det skrevne arbejde med sig. De skal Kropssproget: Børn egne følelser og behov sprog, f.eks. talepædagoglære at lærer sprog gennem De løser konflikter v.h.a. hvilket bogstav en. italesætte kroppen og sanserne. sproget. starter mit navn deres følelser. Derfor er det vigtigt med? Hvad står Til at vurdere med en kropslig og De fortæller derhjemme der her? skolepa rathed sansemæssig tilgang til om oplevelser i i forhold til det sprog. Vi synger derfor børnehaven og omvendt. soroqliae. ofte sange og siger rim bruger vi de og remser med fagter De laver rim og remser kriterier for og bevægelse og på eget initiativ. skoleparathed, dramatiserer små der er fortællinger og De fortæller historier/ udarbejdet i eventyr. oplevelser i samlinger og samarbejde Dramapædagogik er på eget initiativ. med vores meget virksom i skoledel og de forhold til tilegnelse af De sætter ord på deres andre sprog og læring eget og andres børnehaver i generelt. kropssprog området. Musik-sproget: Vi synger, danser og spiller musik. Vi kan lide at synge. Sang og rytme skaber opmærksomhed på sproget, glæde og fællesskab. De fortæller om teaterforestillingen. De begynder at eksperimentere med det skrevne sprog. f.eks. hvilket bogstav starter mit navn med? 7

8 DSK-LMKFRRWItnch :02 SEPBARCODE: OU662PE4345 Det digitale sprog: De 3-6 årige har allerede tilegnet sig kompetencer i at bruge digitale medier og har kendskab til mange spil og hjemmesider, de kender allerede mange ord, der hører til "det digitale sprog". I børnehaven vil vi gerne bruge vores IPads kreativt og i et fællesskab med en lille gruppe Hvad står der her? staver. Vi laver rollelege, hvor vi f.eks.er aber eller andre dyr. Vi har valgt, at børnene skal have adgang til klæde-ud-tøj i børnehaven. 8

9 4.2.3 Institutionens eventuelle egne indsatsområder Egne indsatsom d^ UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTE) STATUS MÅL EVA undersøgelse viser at: De lokalt opsatte mål for børns læring Kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og målene er ofte aktivitetsmål og ikke læringsmål. Hvilken rolle skal forældrene/ bestyrelsen have med udart)ejdelsen og evalueringen af læreplanerne? Personalet fra dagplejen og børnehaven afholder fælles workshops i løbet af 2018 og 2019 for at udarbejde nye lærerplaner for Ravsted Børneunivers, hvor der er en rød tråd fra dagpleje /børnehave til skole med blandt andet fokus på sprog, motorik og forældreinddragelse. Oplæg ved Hjerneforsker Ann E. Knudsen om læring Workshops omkring: Hvilke værdier skal være bærende i forhold til læreplanerne? Der arbejdes med fællesforståelse af mål: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? Hvad forstår vi ved ord som fx "god"? Hvad er læringmål/aktivitetsmål Hvilket læringssyn skal være bærende ved Ravsted Børneunivers Hvordan kan vi se tegn på læring? En god proces i udarbejdelse af de styrkede læreplaner, hvor alle føler ejerskab og i langt højere grad bliver i stand til at sætte teori og praksis sammen med fortsat fokus på de gode lege/læringsmiljøer Udvikle gode lege og læringsmiljøer ved Ravsted Børneunivers Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvilke tegn på læring skal vi kigge efter? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag. Hvordan medtænker vi børnemiljøet og børnenes perspektiver/ medbestemmelse i måden vi formulerer, udvælger og tilrettelægger aktiviteterne på? Hvilke metoder vil vi tage i anvendelse overfor børn i udsatte positioner? Skal vi vægte arbejdet med alle temaer lige højt eller skal vi prioritere indsatserne? Hvordan samtænker vi læringsmiljø og inklusion, når vi vælger, tilrettelægger og sætter rammer for aktiviteterne? Hvilke evalueringsmetoder vil vi anvende og blive gode til? Hvornår vil vi evaluere, og hvem skal evaluere, hvad? 9

10 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Efteruddannelse og midler til det 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år: år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af Institutionsleder og forvaltningsdirektør. 10