Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 01. februar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Orienteringssag: Det socialpædagogiske tilbud "Cube" Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Børne-og Uddannelsesudvalget Beslutningssag: Ny aftale om placeringen af tilbud om eud Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i SFO i Espergærde Skole Beslutningssag: Klassestørrelse Orienteringssag: Skoleindskrivning for skoleåret 2016/ Orienteringssag: Status på omstilling af folkeskolen Orienteringssag. Børn- og ungeudvalgssager i Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...37 Bilagsliste...38

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsordenen godkendt med følgende bemærkninger: Når et udvalgsmedlem ønsker en sag på dagsordenen, skal det fremgå af sagsfremstillingen. Katrine Vendelbo Dencker (O) har ønsket at få punkt 10 på dagsordenen.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Det socialpædagogiske tilbud "Cube" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1413 Børne- og Uddannelsesudvalget 1. status Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 31. august 2015 at ændre kommunens socialpædagogiske tilbud på Vapnagård. Udvalget besluttede endvidere at følge dette tilbud tæt. Nærværende sag er 1. status. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Dette punkt relaterer sig til visionens punkt om tidlig indsats samt Børne- og Ungepolitikken om deltagelse for alle og kriminalitetsforebyggelse. Sagsfremstilling Kommunen har igennem mange år drevet et socialpædagogisk tilbud målrettet unge på Vapnagård. Trods stor indsats lykkedes det ikke det eksisterende tilbud at dæmme op for en stigende uroskabende adfærd blandt de unge. Center for Dagtilbud og Skoler samt Center for Børn, Unge og Familier fremlagde derfor en sag for udvalget den 31. august 2015, hvor det blev anbefalet, at det eksisterende tilbud blev lukket ned og et nyt tilbud igangsat i stedet. Der blev peget på forskellige mulige modeller. Et flertal af udvalget vedtog: en model, hvor der fra 1. januar 2016 flyttes 3,6 mio. kr. fra den årlige bevilling til den særlige socialpædagogiske indsats i Villa Fem (budgetområde ) til en ny særlig indsats under Forebyggelse (budgetområde ). Derved beholder Villa Fem en årlig bevilling på 0,5 mio. kr. til en særlig socialpædagogisk indsats i forlængelse af det arbejde, der finder sted omkring Multiparken. I 2015 omplaceres 1 mio. kr. fra den særlige socialpædagogiske bevilling i Villa Fem (budgetområde ) til en ny særlig indsats under Forebyggelse (budgetområde ), som igangsættes hurtigst muligt. Ansættelse i det nye særlige tilbud sker løbende, og den samlede bevilling til det særlige socialpædagogiske arbejde skal i 2015 finansiere både afvikling af personale i Villa Fem og opstart af den nye særlige indsats. Eventuelt merforbrug overføres til budgettet i 2016 for Forebyggelse (budgetområde ). Reguleringen vil ske ved den første budgetrevision i I forbindelse med den nye indsats, skal den individuelle mentorindsats gå hånd i hånd med gruppeindsatsen der findes et nyt navn til indsatsen udvalget orienteres kvartalsvist om indsatsen Herudover iværksættes en proces for at skabe ensartethed omkring kommunens

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 kriminalitetsforebyggende arbejde. Center for Børn, Unge og Familier giver med denne sag en første status. Det nye tilbud har fået navnet Cube. Cube åbnede officielt den 1. november Oktober måned blev dog brugt til at inddrage unge og forældre i planlægningen, istandsættelse og indretningen af Cube. Cube er blevet godt modtaget af de unge, deres forældre og samarbejdsparter, herunder politiet og Vapnagårds bestyrelse. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen sendes til orientering i 17 stk. 4 udvalget for Tryghed og Forebyggelse. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Børne-og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27693 Børne- og Uddannelsesudvalget UU årsberetning UU-Øresund årsberetning Indledning/Baggrund Udvalget orienteres om UU-Øresunds aktiviteter samt årsberetning Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Øresund, er et tværkommunalt samarbejde mellem Fredensborg og Helsingør Kommune. Samarbejdet er styret administrativt fra direktionen og politisk gennem orientering på udvalgsmøder. En direktør og en centerchef fra begge kommuner udgør i dag det koordinerende organ. Den politiske retning fastlægges af de relevante udvalg i begge kommuner gennem løbende orientering. Forelæggelsen af årsberetningen er en af disse anledninger. Kristjan Gundsø Jensen, Centerchef i Center for Job og Uddannelse, og Jens Christy, Centerleder UU-Øresund, deltager under punktet. Retsgrundlag Vejledningsloven (LBK 995 af 12/09/2014) Relation til vision og tværgående politikker Indsatserne i UU-Øresund relaterer sig til Vision 2020 Livslang Læring og den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sagsfremstilling UU-Øresunds årsberetning er i år udvidet med en række fortællinger fra vejledere, der arbejder med forskellige målgrupper af unge. Derudover indeholder beretningen data om de unges uddannelsesmønstre og de særlige indsatser UU-Øresund gennemfører. Det centrale spørgsmål i den forbindelse er opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Med tal fra Undervisningsministeriet dokumenterer årsberetningen, at Helsingør Kommune fra 2001 til 2013 er rykket fra 84,4 % til 93,2 %. Det sidste betyder, at Helsingør Kommune for første gang ligger over landsgennemsnittet. Tallene bygger på en prognosemodel. Ved at se på de samme data ud fra et spørgsmål om, hvor mange unge der opnår en erhvervskompetence, viser beretningen, at Helsingør Kommune har løftet sig fra 75,1 % til 85,2 %. En udvikling fra en position, der lå under landsgennemsnittet, til en position, hvor Helsingør Kommune ligger netop på landsgennemsnittet. I årsberetningen indgår UU-Øresunds egne data vedr. søgemønsteret for unge, der forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Her følger tendensen de seneste års udvikling, der svarer til resten af landet. En stigende andel vælger stadig de gymnasiale ungdomsuddannelser og en faldende andel erhvervsuddannelserne. Tallene for Helsingør Kommune viser et fald i 9. klasse fra 2012, som ikke er genvundet endnu. Foreløbig har de ændrede samfundsmæssige signaler således ikke ført til, at de unge i Helsingør Kommune vælger nye veje for ungdomsuddannelse.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 UU-Øresund vil fortsat udfordre de unges valg og arbejde målrettet for at opfylde ikke blot visionen om 95 %, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men i lige så høj grad den nye målsætning om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. 1. Lovændringer Vilkårene herfor er imidlertid blevet indskrænket i det forgangne år som følge af de lovændringer på vejledningsområdet, der var et led i reformen af erhvervsuddannelserne. Ændringerne har medført, at en stor gruppe unge, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg, ikke længere har adgang til individuel vejledning hos en UUvejleder. Den individuelle vejledning er i dag forbeholdt unge, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i grundskolen i 8. klasse, eller som senere falder fra på en ungdomsuddannelse. Alle andre unge får kollektiv vejledning og information, men ingen muligheder for at drøfte deres tvivl med en professionel vejleder. Forældrene til de uddannelsesparate unge er på samme måde afskåret fra at modtage lokal hjælp og vejledning på individuel basis. Disse vilkår betyder, at det formodentlig vil være vanskeligere i de kommende år at få de unges uddannelsesvalg til at flytte fra alment gymnasiale tilbud over til erhvervsgymnasiale eller til erhvervsuddannelserne. Disse nye vilkår ændrer ikke ved, at UU-Øresund fortsat har et stærkt fokus på at opspore, vejlede og inspirere alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. En vigtig side af lovændringerne var fremrykkelsen af uddannelsesparathedsvurderingen til medio 8. klasse. Formålet er, at skole og vejleder sammen kan iværksætte en indsats, der betyder, at den unge bliver uddannelsesparat inden udgangen af 9. klasse. Årsberetningen viser, at 30,9 % af eleverne i 8. klasse ikke var uddannelsesparate. På udvalgsmødet gives en status over disse elever i 9. klasse året efter. Andelen af ikkeuddannelsesparate elever i 8. klasse i indeværende skoleår vil ligeledes foreligge til udvalgsmødet. 2. Indsats i grundskolen UU-Øresunds indsats i grundskolen er stadig helt central del af indsatsen, selv om nogle aktiviteter er indskrænket på baggrund af lovændringerne. UU-Øresund varetager fortsat undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse & Job. Fra august 2015 er der arbejdet med at tilpasse denne indsats til skolernes nye virkelighed efter indførelsen af folkeskolereformen. Samtidig er der indledt et lokalt samarbejde med den enkelte skole om at udnytte en del af denne undervisningsressource til nye initiativer, der også kan benyttes i forhold til uddannelsesparate elever, der er i tvivl om deres valg. Det drejer sig f.eks. om gruppevejledning for udvalgte unge. Disse aktiviteter udvikles i indeværende skoleår, og er blevet modtaget meget positivt på folkeskolerne. Erhvervspraktik er en del af skolernes indsats og finder sted i 9. klasse. UU-vejlederne understøtter processen og alle praktikker registreres af UU-Øresund med henblik på forsikring. Alle unge i 8. klasse er ligeledes på 5 dages introduktionskurser på ungdomsuddannelserne organiseret af UU-Øresund. Eleverne i 10. klasse kommer på samme måde i brobygning.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 7 Med reformen af erhvervsuddannelserne (EUD) blev mulighederne på 10. klasse ændret. Vi har ved siden af 10.klasseskolen - flere gode tilbud, hvor de unge både gennemfører 10. klasse og samtidig første grundforløb på en erhvervsuddannelse. For unge, der ikke er uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse, men ønsker at gå den vej, skal kommunen tilbyde et EUD10 forløb. Det er ved at blive omorganiseret og starter i en ny form i august En ændret procedure for bevilling af betaling af forældreandele til efterskoletilbud betyder, at elever med specialundervisningsbehov, som har opfyldt undervisningspligten, ikke længere kan få tilskud fra kommunen. Disse elever henvises til 10. klasseskolens specialundervisningstilbud Next Step. Unge med vidtgående vanskeligheder og deraf følgende særlige behov, som typisk har gået i specialtilbud eller behandlingstilbud, kan fremadrettet indstilles til efterskole i 10. klasse via Fællesvisitationsudvalget. 3. Ungevejledning For gruppen af unge mellem gælder særlige regler, fordi denne gruppe er underlagt en pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse. Disse unge følges meget tæt af UU, hvis de ikke er i gang. De kontaktes indenfor 5 dage, og der lægges så vidt mulig en ny plan indenfor 30 dage, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. En del af disse unge henvises til KUP, Kommende Uddannelses Parat, på Helsingør Ungdomsskole med henblik på at skabe grundlag for at de kan starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er gode resultater med indsatsen. For unge i alderen er vejledningen et frivilligt tilbud, med mindre den unge er tilmeldt i jobcenteret. Antallet af unge på hvert alderstrin falder, fordi en stor del af de unge fraflytter kommunen med henblik på videre uddannelse. Den helt centrale opgave i ungevejledningen er rettet til de unge, der ikke har anden uddannelse end grundskolen. Disse unge kontaktes og tilbydes vejledning. Fra budget 2015 har Helsingør Byråd bevilget en særlig indsats, som er målrettet fastholdelse på ungdomsuddannelserne. En særlig vejleder er ansat som mentor, og følger de unge, der er gået i gang på en uddannelsesinstitution. Det er institutionernes ansvar at sikre støtte til alle elever, men indsatsen har vist sig at være et meget værdifuldt supplement, som dels fastholder unge, der er i fare for at falde fra, og dels understøtter, at frafald i stedet bliver til fornuftige omvalg. 4. Særlige uddannelsestilbud Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, har fungeret gennem mange år i Helsingør Kommune. Den retter sig mod unge, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse og foregår hovedsagelig som praktik i en virksomhed. UU-Øresund udvider langsomt antallet, men har særligt på det område været påvirket af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Aktuelt er 30 unge fra Helsingør Kommune i gang med uddannelsen. Uddannelsen giver ret til optagelse i en a-kasse, når den er gennemført. Den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU, er kommet godt fra start i det område Helsingør Kommune er deltager i. Området blev ændret i forhold til det oprindelige udspil og omfatter i dag Fredensborg, Helsingør og Hørsholm kommuner. De 25 første pladser blev besat i august Uddannelsen foregår på Helsingør Ungdomsskole og på Produktionsskolen Sundet. Erhvervsskolen Nordsjælland er tovholderinstitution. Aktuelt er 3 linjer oprettet: Mad & Salg, Bilklargøring og Service i virksomheder og offentlige institutioner. KUU er på samme kompetenceniveau som EGU, men i højere grad rettet mod unge, der har brug for at følge et mere struktureret forløb på et hold. De unge opnår titel af erhvervsassistent ved afslutningen, men får ikke umiddelbart ret til optagelse i a-kasse. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, henvender sig til unge med komplekse udfordringer og særlige behov. Aktuelt er 67 forløb i gang i Helsingør.

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Det gælder for alle 3 uddannelser (EGU, KUU og STU) at målgruppevurdering og visitation skal ske gennem et UU-center for, at den unge kan optages. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Årsberetningen er omdelt til byrådets medlemmer. Rapporten er også forelagt til orientering i Beskæftigelsesudvalget den 13. januar Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ny aftale om placeringen af tilbud om eud10 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26796 Byrådet Indledning/Baggrund Fra 1. august 2015 har Helsingør Kommune, jf. Folkeskolelovens 19 j, været forpligtet til at tilbyde et nyt erhvervsrettet 10. klassetilbud (eud10), ved siden af den almindelige 10. klasse. Eud10 er et 10. klassetilbud, der er målrettet de elever, som er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som enten ikke opfylder adgangskriterierne til erhvervsuddannelserne, eller som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. I skoleåret 2015/2016 ansøgte 8 elever om optagelse på eud10. Grundet antallet af elever indgik Helsingør Kommune, sammen med en række Nordsjællandske kommuner, et samarbejde med Erhvervsskolen Nord om et fælles eud10 tilbud til kommunernes elever. Da flere af samarbejdskommunerne ikke ønsker at forlænge den nuværende ordning, udbyder Erhvervsskolen Nord ikke eud10 for Helsingør Kommunes elever i skoleåret 2016/2017. Helsingør Kommune skal derfor sikre eud10 tilbud for kommunens elever i skoleåret 2016/2017 på anden vis. Byrådet skal i denne sag godkende udbyder af eud10. Retsgrundlag Folkeskoleloven 19 j og 10. klassebekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om livslang læring, herunder: At det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. At alle skal opleve: Gode muligheder for læring Gode muligheder for uddannelse samt et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Attraktive og kreative læringsmiljøer Sagsfremstilling Eud10 varer ét skoleår og består bl.a. af følgende elementer: Undervisning i 10. klassefagene dansk, matematik og engelsk, som betones mod erhvervsuddannelserne. Brobygning til erhvervsuddannelserne. I brobygningsforløbene introduceres eleverne til erhvervsuddannelsernes hovedområder; Omsorg, sundhed og pædagogik, Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport elever forventes at ansøge eud10 i skoleåret 2016/2017. Endeligt elevtal foreligger efter ansøgningsfristen den 1. marts Helsingør Ungdomsskole vil i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland kunne udbyde eud10. Ungdomsskolen varetager undervisningen i 10. klassefagene, mens Erhvervsskolen Nordsjælland står for den erhvervsrettede undervisning. Ved oprettelse af tilbud på

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 Helsingør Ungdomsskole har Fredensborg Kommune tilkendegivet, at de ønsker tilkøb af 1-3 elevpladser. På nuværende tidspunkt er der ikke tilkendegivelser fra andre kommuner. Som alternativ til oprettelse af eud10 tilbud på Helsingør Ungdomsskole kan Helsingør Kommune ansøge hhv. Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune om tilkøb af pladser ved deres eud10 tilbud. Der er dog en del usikkerheder forbundet hermed, herunder om ovenstående kommuner kan udbyde de fornødne pladser samt til hvilken pris. Ligeledes er det uvist, hvorvidt en lang transporttid vil afholde elever fra at påbegynde eud10 eller påvirke fremmødeprocenten. Eud10 tilbud er annonceret på Uddannelsesministeriets Uddannelsesguide, Optagelse.dk. Ansøgere til eud10 gøres opmærksom på, at placeringen af uddannelsen afventer en politisk beslutning. Økonomi/Personaleforhold Eud10 finansieres gennem en statslig betaling for 6 ugers brobygning og en kommunal betaling for de resterende 34 uger. I budget 2016 er der afsat kr til eud10. Beløbet er baseret på pris pr. elev på Erhvervsskolen Nord for skoleåret 2014/2015 og prognoser for elevtal for skoleåret 2016/2017. Budget for eud10 kan dog først endeligt fastlægges, når udbyder er valgt og antal ansøgere foreligger efter ansøgningsfristens udløb den 1. marts Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Målgruppen for eud10 orienteres gennem samarbejde med UU-Øresund og annoncering på Undervisningsministeriets Uddannelsesguide, Optagelse.dk Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Helsingør Ungdomsskole udbyder eud10 fra skoleåret 2016/ at Helsingør Ungdomsskole indgår aftale om samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om at varetage den erhvervsrettede del af eud10. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne anbefales.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26165 Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgning om fritagelse for driftsgaranti Indledning/Baggrund Sammenslutningen af Privatinstitutionerne i Helsingør Kommune, SAPRIDA, har i brev af 12. november 2015 ansøgt om fritagelse for driftsgaranti. I kriterierne for godkendelse af privatinstitutioner, som Byrådet godkendte den 7. november 2005, fremgår det, at privatinstitutioner skal stille en bankgaranti svarende til 3 måneders drift, til husleje og personaleudgifter. Sagen forelægges for Børne- og Uddannelsesudvalget til afgørelse af, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes, eller om Helsingør Kommune bør fastholde de nuværende godkendelseskriterier i forhold til driftsgaranti. Retsgrundlag Dagtilbudsloven, 20 Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på baggrund af. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Uddrag af Helsingør Kommunes godkendelseskriterier for private daginstitutioner: Sikkerhedsstillelse og økonomi Driftsgaranti. Der kræves en bankgaranti svarende til 3 måneders drift. Økonomisk hæderlighed. Krav om at leverandøren har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og sociale ydelser og er hæderlig i erhvervsudøvelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Godkendelse af private institutioner Af Dagtilbudslovens 20 fremgår det, at kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 godkende privatinstitutioner, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse. Hvis betingelserne er opfyldt, har privatinstitutionen krav på godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti. Det er op til kommunen, at fastsætte, hvor stor en garanti man ønsker. Kommunalbestyrelsen kan endvidere opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse, hvilket Helsingør Kommunen ikke stiller krav om. 2. Helsingør Kommunes forsyningspligt og driftsgaranti Helsingør Kommune har forsyningspligten, såfremt en privatinstitution ophører, og har derfor stillet krav om en bankgaranti på 3 måneders drift til husleje og personaleudgifter som sikkerhed. Det giver kommunen 3 måneder til at fremskaffe pladserne i kommunens øvrige institutioner, og sikrer at kommune ikke påføres et tab ved ophør af institutionen. 3. Private institutioner i Helsingør Kommune I Helsingør Kommune har vi 8 privatinstitutioner: Gurreparkens Børnehus Børnehuset Stauninggården Børnehaven Regnbuen Ålsgårde Børnehave Ellekildehus Skovbørnehave Kvistgård Private Børnehus Skorpebørnehaven Rudolf Steiner Børnehus Privatinstitutionerne har organiseret sig i foreningen SAPRIDA, som på deres vegne søger om fritagelse for driftsgarantier. 4. Ansøgning om fritagelse for driftsgarantien SAPRIDA ønsker en fritagelse fra driftsgarantien bl.a. med følgende begrundelser: Driftsgarantien er ikke proportionel med den risiko, som kommunen reelt står overfor. Det skal ses i lyset af, at kommunen i givet fald ved en institutions ophør ikke vil betale driftstilskuddet, samt at forældrebetalingen vil kunne ske direkte til kommunen. Formålet vil efter SAPRIDA s opfattelse ene og alene være at dække eventuelle direkte ekstra omkostninger, som kommunen måtte stå overfor i forbindelse med flytning og reetablering af pladser. Efter SAPRIDA s opfattelse vil det således i værste fald være maksimalt 1 måneds driftstilskud, kommunen kan risikere at tabe. At Socialministeriet i 2011 fremlagde en konkurrencepakke, som bl.a. fastsatte et loft på 1 måned på driftsgarantier i forbindelse med godkendelse af private institutioner, og at en hel del kommuner på den baggrund herunder Københavns Kommune har ændret deres krav til 1 måneds driftsgaranti. SAPRIDA fremfører, at opretholdelse af en bankgaranti har en væsentlig negativ påvirkning af institutionens økonomi, som kommunens egen institutioner ikke er bebyrdet med, og det skaber ulige konkurrence. Institutionerne vil hellere anvende pengene, som i dag betales i gebyrer, til glæde for børnene.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Konsekvenser af længden af driftsgarantien. Center for Dagtilbud og Skoler har undersøgt, hvilke konsekvenser fordele og ulemper - der kan være i den kommunale opgave med at fordele børn fra en privatinstitution, hvis den lukker. Konsekvenserne er beskrevet ud fra tre scenarier: a) Hvis der ikke stilles krav om driftsgaranti, b) 1 måneds driftsgaranti og c) 3 måneders driftsgaranti. a. Ingen driftsgaranti Fordele: Det vil være lettere for private institutioner at opnå godkendelse og billigere at drive. Ulemper: At placere børn fra en privat institution til de kommunale institutioner er en omfattende administrativ opgave, som løses i den centrale pladsanvisning. Arbejdet med at fordele børnene tager tid. Hvis én institution skal modtage en stor gruppe af børn, vil det betyde, at der vil være få medarbejdere til at modtage de nye børn. Alt efter tidspunkt på måneden vil en ansættelsesproces tage 2-3 måneder. Vil potentielt kunne påføre kommunen et tab ved ophør af den private institution. b. 1 måneds driftsgaranti Fordele: Det vil være lettere for private institutioner at opnå godkendelse og billigere at drive. Ulempe: Den Centrale Pladsanvisning fordeler børn fra ventelisten 2-3 måneder ud i fremtiden. Det betyder, at der allerede er sket en fordeling af børn på ventelisten, hvis der kun er én måned til at fordele børn fra en privatinstitution. Derfor vil børnene fra privatinstitutionen komme bagest i køen i forhold til at få tildelt pladser. Børnene fra privatinstitutionen vil kun kunne tilbydes pladser, der hvor der er ledige pladser. Fordelingen vil næsten med sikkerhed medføre, at de fleste børn fra privatinstitutionen bliver tildelt plads udenfor distriktet. Der vil være lille fleksibilitet i forhold til at imødekomme forældreønsker. Der vil være lille fleksibilitet i forhold til at tage hensyn til særlige behov og legerelationer i fordelingen af børnene. Hvis én institution skal modtage en stor gruppe af børn, vil det betyde, at der vil være få medarbejdere til at modtage de nye børn. Alt efter tidspunkt på måneden vil en ansættelsesproces tage 2-3 måneder. Vil potentielt kunne påføre kommunen et tab ved ophør af den private institution.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 14 c. 3 måneders driftsgaranti Fordele: Den centrale Pladsanvisning fordeler børn fra ventelisten 2-3 måneder ud i fremtiden. Børnene fra privatinstitutionen vil derfor indgå i den normale fordeling med den behovsdato forældrene har angivet. I dette scenarie er der større mulighed for at imødekomme forældreønsker, særlige behov og legerelationer. Medvirker til at sikre kommunen mod at blive påført et tab ved ophør af den private institution. Ulemper: Det stiller højere krav til de private institutioner for at opnå godkendelse, og det pålægger de private institutioner en udgift til bankgaranti. Pladsanvisningen vurderer, at det heller ikke med tre måneders driftsgaranti vil være muligt at opfylde alle forældreønsker, og der vil højst sandsynligt være børn, der bliver tilbudt plads udenfor distriktet. 6. Centerets vurdering Center for Dagtilbud og Skoler vurderer samlet set, at kommunen fortsat skal stille krav om driftsgaranti fra privatinstitutionerne. Centeret vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med 3 måneders driftsgaranti. 3 måneders driftsgaranti vil give kommunen den bedste mulighed for at skaffe det nødvendige antal pladser, for at yde god service overfor børn og forældre, der skal skifte fra en privat til et af de øvrige dagtilbud. Der vil blandt andet være bedre mulighed for at imødekomme forældreønsker og tage hensyn til særlige behov og legerelationer i fordelingen af børnene vel vidende at det ikke vil være muligt at imødekomme alle ønsker og behov. 7. KL s anbefaling i forhold til driftsgaranti KL oplyser, at daværende Socialministeriums konkurrencepakke ikke er udmøntet i ændrede regler på området. KL anbefaler, at kommunerne stiller krav om 3 måneders driftsgaranti hos de private institutioner. Driftsgarantien er en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen vil kunne påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen. 8. Juridisk vurdering i forhold til driftsgarantien Center for Erhverv, Politik og Organisation vurderer, at det ikke anses som ulovlig forskelsbehandling, såfremt der fortsat stilles krav om driftsgaranti i forhold til private institutioner, selvom kommunale institutioner ikke er underlagt samme krav om garanti. Økonomi/Personaleforhold Privatinstitutionerne skal betale mellem 2,0 og 5,5 % af bankgarantien i gebyrer. Som eksempel kan nævnes, at Gurreparkens Børnehus betaler ca kr. årligt. En privatinstitution kan selv beslutte, hvor høj forældrebetalingen skal være, hvorimod en kommunal/selvejende institution skal følge lovgivningens max. 25 %. Hvis kommunen frafalder kravet om driftsgaranti eller nedsætter den til 1 måned, vil der kunne være udgifter for Helsingør Kommune, hvis en privat daginstitution lukker, og kommunen mangler pladser i de øvrige eksisterende dagtilbud.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15 Kommunikation/Høring SAPRIDA v/ Paul Gøttsche, bestyrelsesformand Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at driftsgarantien fastholdes på 3 måneder for private dagtilbud i Helsingør Kommune. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte forslag om, at driftsgarantien nedsættes til 1 måned. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte et flertal, Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev ikke vedtaget. Et flertal, Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V), godkendte indstillingen. Allan Berg Mortensen kunne ikke godkende indstillingen.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i SFO i Espergærde Skole Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/950 Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgning om udvidet åbningstid i SFO i Espergærde Skole.docx A-MED udtalelse - udvidet åbningstid SFO Espergærde Indledning/Baggrund Skolebestyrelsen på Espergærde Skole ønsker at udvide åbningstiden i skolens fire SFO afdelinger med en time om fredagen, så SFO er åbent til kl Ønsket er begrundet i det forhold, at en del forældre har vanskeligt ved at nå fra arbejde i København inden nuværende lukketid kl Derfor ansøger skolebestyrelsen i Espergærde Skole om at igangsætte et pilotprojekt med udvidet åbningstiden om fredagen, så SFO erne lukker kl Børne- og Uddannelsesudvalget skal beslutte, om ansøgningen fra Espergærde Skole skal godkendes. Retsgrundlag Folkeskoleloven 3, stk. 7. Relation til vision og tværgående politikker Udvidet åbningstid vil understøtte visionen om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier i dette tilfælde med særligt fokus på børnefamilierne. Sagsfremstilling Skolebestyrelsen i Espergærde Skole har ansøgt Center for Dagtilbud og Skoler om en forsøgsperiode med udvidet åbningstid i SFO erne til kl om fredagen. De fire SFO er er Mørdråben, Gærdet, Wokken og Tibben. Skolebestyrelsens begrundelse for ansøgningen er ønsket om at tilbyde en større fleksibilitet for forældrene i forhold til afhentning af børn i SFO erne om fredagen, og at der ved udvidet åbningstid vil ske en stigning i antallet af børn, der afhentes til tiden. At alle børn afhentes til tiden sikrer samtidigt, at medarbejderne kun arbejder i den planlagte arbejdstid. Espergærde Skole har lavet en optælling af, hvor mange børn der ikke er blevet hentet af forældrene kl om fredagen, som er SFO ernes lukketid i dag. Se tabel 1 nedenfor. Optællingen har fundet sted i alle fire SFO er. Tallene er opgjort i perioden 1. august 2014 til 20. oktober 2015 og er et gennemsnit. Der er fredage, hvor alle børn er hentet kl Tabel 1. Antal børn som ikke er hentet rettidigt om fredagen i perioden (i gennemsnit) SFO Antal børn ikke afhentet i gennemsnit Mørdråben 5 Gærdet 6 Wokken 8 Tibben 6 Når børnene ikke afhentes til tiden, arbejder medarbejderne ud over den planlagte arbejdstid. Dette arbejde aflønnes ved normal aflønning + 50 % som tillæg for ikke-varslet

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 17 overarbejde. I de fleste tilfælde lykkes det SFO en at få afviklet overarbejdet som afspadsering, men det er ikke altid muligt. Der er altså en merudgift for SFO en, når der er børn, som ikke er afhentet til tiden, eller tidspunkter hvor der er færre medarbejdere på arbejdet end planlagt, grundet afspadsering. Ved at kigge på antallet af børn, der er i SFO erne mandag torsdag kl kan det give en ide om, hvor mange børn/forældre der eventuelt vil gøre brug af udvidet åbningstid om fredagen. Fremmødestatistik i SFO erne viser, at fremmødet om fredagen typisk er % lavere end de andre ugedage. Tallene i tabellen nedenfor er et gennemsnit af antallet af børn der er i SFO kl mandag torsdag i perioden 1. august 2014 til 20. oktober Tabel 2. Forventet antal børn i SFO erne om fredagen kl SFO Antal børn kl mandag torsdag Antal børn forventet fredag kl Mørdråben Ca. 50 Ca. 42 Gærdet Ca. 37 Ca. 31 Wokken Ca. 44 Ca. 37 Tibben Ca. 37 Ca. 31 I alt Ca. 168 Ca. 141 Tabellen viser, at Espergærde Skole ud fra deres registrering af fremmøde i SFO erne vurderer, at der potentielt vil være mellem 31 og 42 børn i SFO erne om fredagen kl I alt ca. 141 børn. Det er ikke muligt at indhente statistik over, hvornår børnene bliver afhentet i tidsrummet mellem kl og Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at antallet af børn med behov for, at SFO erne har åbent i tidsrummet fredag kl til 17.00, vil være lavere end i ovenstående tabel. Dette er baseret på antallet af børn, der i dag hentes for sent samt, at det vurderes, at de fleste forældre har tidligere fri om fredagen og dermed har mulighed for at hente deres barn til nuværende lukketid kl Det præcise antal børn/forældre, der har behov for udvidet åbningstid, kan dog ikke vurderes. En forsøgsperiode vil kunne afdække det reelle behov. 1. Forsøgsperiode Forsøget med udvidet åbningstid vil kunne igangsættes efter vinterferien, og første fredag med udvidet åbningstid vil være fredag den 26. februar Forsøget ønskes afprøvet skoleåret ud det vil sige til og med den 24. juni I perioden vil der blive ført statistik over fremmødet af børn for efter periodens udløb at kunne vurdere effekten af den udvidede åbningstid. 2. Fordele/ulemper I nedenstående tabel ses Center for Dagtilbud og Skolers bud på, hvilke fordele og ulemper der kan være i forbindelse med udvidet åbningstid om fredagen. Tabel 3. Fordele og ulemper ved udvidet åbningstid om fredagen Fordele Ulemper Personale Personalet vil i højere grad opleve, at de ikke skal Personalet får forlænget arbejdstiden om fredagen. arbejde ud over planlagt tid om fredagen. Økonomi Den enkelte SFO vil have Der vil være en øget

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 18 Forældre/børn 3. Centerets anbefaling bedre overblik over de økonomiske udgifter til lønninger, da der vil være mindre ikke-planlagt overarbejde. Der vil være mindre afspadsering, som skal afvikles i den enkelte SFO. De forældre, der har behov for udvidet åbningstid, vil opleve en øget service og bedre mulighed for at afhente deres barn indenfor normal åbningstid. økonomisk udgift for kommunen. Nogle børn vil måske opleve, at deres dag i SFO bliver forlænget om fredagen, da flere forældre eventuelt vil gøre brug af den udvidede åbningstid. Der vil kunne dannes en forventning om, at den udvidede åbningstid vil fortsætte ud over pilotprojektperioden. Da Espergærde Skole kan dokumentere, at der er forældre, der har svært ved at nå at hente deres børn inden kl om fredagen, anbefaler Center for Dagtilbud og Skoler, at afviklingen af en forsøgsperiode med udvidet åbningstid godkendes som pilotprojekt i perioden frem til sommerferien. Ved at gennemføre pilotprojektet vil der blive indhentet dokumentation, som kan afdække om der er et reelt behov for udvidet åbningstid blandt forældrene. Desuden vil pilotprojektet blive evalueret for at få indsamlet viden om økonomi, personaleforhold mv. som kan danne grundlag for overvejelser om åbningstider for SFO generelt i kommune. 4. Konsekvenser hvis forsøget ikke godkendes Hvis forsøget med udvidet åbningstid ikke godkendes, vil den nuværende praksis i SFO erne fortsætte med de ovenfor beskrevne fordele og ulemper. SFO erne kan, i samarbejde med skolebestyrelsen, opfordre forældrene til at sikre, at deres børn afhentes til tiden og forsøge at få lavet aftaler med de familier, som ofte har problemer med at nå frem til kl , om hvordan problemet kan løses. Økonomi/Personaleforhold 1. Forsøgsperioden Espergærde Skole vil selv afholde eventuelle merudgifter i forbindelse med forsøgsperioden. Dette kan lade sig gøre ved at omprioritere nogle opgaver og ressourcer. Espergærde Skole vurderer, at det er muligt at rykke to medarbejdertimer fra øvrige ugedage til om fredagen. Den reelle merudgift i forsøgsperioden for Espergærde Skole vil være differencen mellem den nuværende udgift til medarbejdernes overarbejde og udgiften til medarbejdernes løn i tidsrummet kl om fredagen. Det forventes, at der skal være én pædagog og én medhjælper på arbejde i tidsrummet. Dette kan ændres op/ned alt efter det faktiske fremmøde af børn. 2. Efter forsøgsperioden

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Det vurderes ikke at være muligt at udvide åbningstiden i en længere periode uden tilførsel af midler. Hvis der godkendes tildeling til udvidet åbningstid i de fire SFO er i Espergærde Skole, vil der være en årlig udgift på kr. med den nuværende tildelingsmodel og børnetal. Fratrækkes forældrebetalingen, vil der være en kommunal nettoudgift på kr. årligt. 3. Samlet udgift hvis alle SFO er i Helsingør Kommune skal udvide åbningstiden om fredagen Med den nuværende tildeling og normering (dvs. den nuværende tildelingsmodel og børn pr. ny normering 2015) vil det betyde en ekstra udgift på 1,6 mio. kr. om året at udvide åbningstiden med en 1 time pr. uge for alle SFO erne i Helsingør Kommune. Fratrækkes den andel, som kan finansieres gennem forældrebetaling (minus friplads osv.), er der tale om en nettoudgift for Helsingør Kommune på ca. 1,1 mio. kr., hvis udvidet åbningstid indføres på alle SFO er i kommunen. Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomi til en udvidet åbningstid i skolernes tildeling. Hvis pilotprojektet godkendes, vil Center for Dagtilbud og Skoler følge det tæt og udarbejde et udkast til budgetforslag til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med budgetprocessen. Kommunikation/Høring Sagen har været drøftet i Espergærde Skoles forældrebestyrelse, hvor der også er medarbejderrepræsentation. Det er forældrebestyrelsen, som har fremsendt ønsket om udvidet åbningstid. Ansøgningen om udvidet åbningstid skal derfor ikke sendes i høring i forældrebestyrelsen. C-MED er blevet præsenteret for ansøgningen om udvidet åbningstid. C-MED s kommentarer fremsendes separat før Børne- og Uddannelsesmødet. Dialog med BUPL Der har været en indledende dialog med BUPL om ideen med udvidet åbningstid om fredagen. BUPL er positivt stemt overfor et forsøg med udvidet åbningstid. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at pilotprojektet med udvidet åbningstid i SFO erne om fredagen til kl i perioden 26. februar til 24. juni 2016 godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte forslag om: At Espergærde Skole kompenseres med kr. til dækning af øgede udgifter i forbindelse med forsøget. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte et flertal, Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev ikke vedtaget. Et flertal, Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 20 (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V), godkendte indstillingen. Allan Berg Mortensen (Ø) kunne ikke godkende indstillingen..

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Klassestørrelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16581 Børne- og Uddannelsesudvalget C-MED udtalelse om "Klassestørrelser" punkt 7 BU Indledning/Baggrund Byrådet vedtog i april 2013, at den maksimale klassestørrelse ved klassedannelse på kommunens skoler sænkes fra 28 til 24 elever med udrulning nedefra startende med børnehaveklasserne i skoleåret 2013/2014. Af sagsfremstillingen fremgår det endvidere, at der skal være mulighed for at have op til 26 elever i hver klasse, således at der er plads til elever, der kunne komme til i løbet af skoleåret. På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 3. september 2015 blev modeller for klassedannelse drøftet, idet der er et ønske om en mere fleksibel model. Det blev vedtaget, at sagen skulle genoptages efter budgetforhandlingerne. Center for Dagtilbud og Skoler forelægger her forskellige modeller for en mere fleksibel klassedannelse. Udvalget skal tage stilling til modeller for klassedannelse. Lene Tetzlaff-Petersen, Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Retsgrundlag Folkeskolelovens 17: Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets start overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om at være en attraktiv bosætningskommune for børnefamilier. Sagsfremstilling Børne- og Uddannelsesudvalget har bedt centret komme med et oplæg til en model for klassestørrelse, der er mere fleksibel end den nuværende ordning. Erfaringen med en klassestørrelse på 24 gennem det seneste år viser, at der er behov for en model, der kan modstå lokale udsving. Der har således været tre skoler, der har haft behov for at søge dispensation pga. omgængere og tilflyttere i sidste skoleår. Der har i alt været 3 dispensationsansøgninger. Uanset antallet af elever i klassen betyder en ufleksibel klassestørrelse en risiko for klasseopsplitninger, som bryder op i samarbejder blandt elever og forældre. Klassedannelsen skal understøtte elevernes læring ved at sikre fleksibiliteten i skolens arbejde. Af folkeskoleloven og intentionerne bag reformen fremgår det, at klassen fortsat er et bærende princip i skolen. Samtidig er folkeskolens mulighed for holddeling udvidet med reformen. 1. Modeller for klassedannelse Model Model 1 Bemærkning 24 elever i klassen Det er den nuværende model, der er indført

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 22 Op til 26 ved tilflytning til skoledistriktet nedefra. Modellen gælder også for klassedannelse senere i skoleforløbet, fx ved dannelse af nye 7. klasser. Fordel: Maks. 26 elever i klassen Ulemper: Modellen mangler fleksibilitet i forhold til elever bosiddende i skoledistriktet, der har brug for et skoleskift eller omgængere. Det kan være nødvendigt at oprette flere klasser på klassedannelsestidspunktet, end lovgivningen med 28 elever i klassen foreskriver. Flere klasser betyder en øget omkostning for skolerne. Model 2 24 elever på klassedannelsestidspunktet og derefter op til 28 elever i klassen Modellen betyder, at klasserne dannes med 24 elever i klassen. Der skal søges om dispensation ved klassedannelse over 24 elever. Derefter er det muligt at optage op til 28 elever i klasserne. Modellen giver 4 ledige pladser pr. klasse. Det vil give fleksibilitet og mindske sandsynligheden for, at klasser skal deles undervejs i skoleforløbet. Fordel: Der er 24 elever i klassen på klassedannelsestidspunktet. Ved tilflytning, omgængere m.m. er det ikke nødvendigt at søge dispensation eller dele klassen. Ulemper: Der kan komme op til 28 elever i klassen. Model 3 24 (26 efter særlig aftale med DS) elever i klassen på klassedannelses-tidspunktet og derefter op til 28 elever i klassen Det kan være nødvendigt at oprette flere klasser på klassedannelsestidspunktet, end lovgivningen med 28 elever i klassen foreskriver. Flere klasser betyder en øget omkostning for skolerne. Princippet om klassedannelse med 24 elever i klassen fastholdes. Der gives dog mulighed for undtagelsesvis at have op til 26 elever i klassen. Skolerne orienterer centret, hvis der undtagelsesvis dannes klasser med mere end 24 elever. Modellen er fleksibel, så skolen kan oprette en klasse med op til 26 elever uden at søge dispensation. Derved kan skolen undgå for må klasser. Hvis en skole har 49 elever vil tre klasser give en fordeling som er 16, 16

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Model 4 Mødedato Side 23 og 17 elever i klasserne med den nuværende 24 elevmodel. Med en fleksibel model vil det betyde 24 og 25 elever i klasserne. Fordel: Modellen giver en fleksibilitet, da det er muligt at have op til 26 elever i klassen på klassedannelsestidspunktet, så skolen kan undgå at skulle søge dispensation for en enkelt eller to elever. Modellen giver 2-4 ledige pladser pr. klasse. Det vil give fleksibilitet og mindske sandsynligheden for, at klasser skal deles undervejs i skoleforløbet. Efter klassedannelsestidspunktet kan skolen optage op til 28 elever i klasserne. Ulemper: Der oprettes klasser med mere end 24 elever i klassen. Det kan være nødvendigt at oprette flere klasser på klassedannelsestidspunktet, end lovgivningen med 28 elever i klassen foreskriver. Flere klasser betyder en øget omkostning for skolerne. 28 elever i klasserne Følger folkeskoleloven Fordel: Der er flere midler til blandt andet holddeling, når klasserne fyldt op. Ulempe: Der er op til 28 elever i klassen. Centret har været i dialog med skolelederne om klassestørrelse, og de peger på, at der er behov for større fleksibilitet, end der kan opnås i den nuværende model. Centret vurderer, at model 2 og 3 imødekommer et politisk ønske om 24 elever i klassen og samtidig efterkommer skolernes ønske om større fleksibilitet ved klassedannelsen. Økonomi/Personaleforhold Skolens udgift pr. klasse er kr. uanset antallet af elever. Kommunikation/Høring Såfremt udvalget ønsker at få forelagt et beslutningsoplæg med en anden model end den nuværende model for klassestørrelse, skal denne sendes i høring i MED-strukturen og i skolebestyrelserne, inden sagen genoptages i udvalget. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller,

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at udvalget tager stilling til, hvilken model for klassedannelse der fremadrettet ønskes anvendt. 2. at udvalget sender den valgte model i høring, hvorefter sagen genoptages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: Udvalget vedtog at sætte model 1 og 2 til afstemning. Model 1 For model 1 stemte 3; Henrik Møller (A), Thomas Horn (A) og Allan Berg Mortensen (Ø). Model 2 For model 2 stemte 4; Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Model 2 blev vedtaget. Ad 2: Indstillingen godkendt med den tilføjelse, at model 2 sendes i høring.

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Skoleindskrivning for skoleåret 2016/2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4779 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Der har været indskrivning til børnehaveklasserne til skoleåret 2016/2017 til skolerne i Helsingør. I forbindelse med sag om placering af storeskiftedag besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at skoleindskrivningen rykkes frem, så skoleplacering er besluttet medio februar. Indskrivningsperioden har tidligere været i uge 4 og 5, men er nu flyttet frem til 16. november og er forlænget til 31. december. Indskrivningen er foregået digitalt. Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges nu sagen om dannelsen af antal 0-klasser til orientering. Lene Tetzlaff-Petersen, Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Retsgrundlag Folkeskoleloven og bekendtgørelse om frit skolevalg Ifølge Folkeskoleloven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Byrådet vedtog i april 2013 nedenstående retningslinjer: Eleven har altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klassekvotient på årgangen er 21 eller derover. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke førere til prioritetsorden Folkeskolelovens 17 og 25 om klassedannelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 om at være en attraktiv bosætningskommune. Sagsfremstilling Der er indskrevet 652 børn til børnehaveklasse. 99 forældre har ønsket at benytte sig af det frie skolevalg, heraf er der 72, der søger privatskole. Andelen af elever, der har søgt privatskole på indskrivningstidspunktet over de sidste tre år er: 2016: 11 % 2015: 7,8 %

26 Børne- og Uddannelsesudvalget 2014: 8,6 % Mødedato Side 26 Centret kender ikke årsagen til stigningen. I tabellen nedenfor fremgår antallet af elever, der er bosiddende i kommunen, fordelt på skoleønsker rette mod kommunens skoler, samt antal klasser. Tabel 1 antal klasser ved klassedannelse med maksimalt 24 elever i klasserne Helsingør Skoledistrikt Afdeling Fra eget skoledistrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt Antal 0. klasser Skolen v/kongevej Skolen v/gurrevej I alt Snekkersten Skoledistrikt Afdeling Fra eget skoledistrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt Antal 0. klasser Borupgårdskolen Snekkersten Skole I alt Espergærde Skoledistrikt Afdeling Fra eget skoledistrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt Antal 0. klasser Espergærdeskolen Mørdrup Skole Grydemoseskolen I alt Tikøb Skole Fra eget skole_ Distrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt Antal 0. klasser I alt Hellebækskolen Fra eget skoledistrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt Hornbæk Skole I alt Antal 0. klasser

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 Fra eget skoledistrikt Fra andre distrikter Forventet antal omgængere Fra andre kommuner I alt I alt Antal 0. klasser Der dannes i alt 26 klasser med op til 24 elever i hver klasse. Der gives afslag til 2 elever, der har søgt Snekkersten Skoledistrikt. Eleverne kommer fra Helsingør Skoledistrikt, og der er plads i klasserne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Skolerne informeres, når sagen har været forelagt. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på omstilling af folkeskolen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1420 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med at omstille skolen i Helsingør Kommune fra 1. august Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. OK 15 Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Folkeskolerne i Helsingør Kommune arbejder målrettet i forhold til børneog ungepolitikkens temaer. Sagsfremstilling 1. Boost innovativ skole i Helsingør Kommune Innovationsspor Der er nu afsluttet 9 hold på grundkurset i kompasset. Eleverne har arbejdet med den første udfordring Fra flygtning til medborger i uge tre. Eleverne skal arbejde med løsninger på udfordringen. Der er tale om konkrete løsninger, der kan gøre en forskel i hverdagen, når man er kommet til Helsingør Kommune og skal bo her i kommunen. Alle skoleafdelinger skal videresende de to bedste løsninger i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Der er nedsat to juryer; en ekspertjury og en lokal jury. De skal først vurdere de bedste løsninger og udvælge 21 bedste løsninger, som skal deltage i battle. På selve battledagen skal de vurdere og kåre vinderne. Der afholdes battle den 3. marts kl Der uddeles tre priser: Innovationsprisen, som går til den bedste og mest innovative løsning Samarbejdsprisen, som går til det hold, som samarbejder bedst Publikumsprisen, som går det til det hold, som publikum og deltagere på dagen vurderer, har lavet den bedste løsning Der gives en orientering om udfordring og battle på mødet.

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 29 Ledelsesspor Kompetenceløftet af skolelederne blev igangsat den 1. december 2015 med et seminar omkring strategi for skoleudvikling. Skolelederne har efterfølgende arbejdet med strategi for skoleudvikling på flere workshops. Ledelsessporet bliver understøttet af centeret blandt andet i forhold til netværk, kvalitetssamtaler, mødefora og i den udvikling, som centeret har igangsat internt for at kunne løfte opgaven omkring omstillingen af skolen. Lene Tetzlaff-Petersen, Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag. Børn- og ungeudvalgssager i 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1358 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Familierådgivningen i Center for Børn, Unge og Familier arbejder med myndighedsopgaver i forhold til udsatte børn og unge. Én arbejdsopgave vedrører anbringelser uden for hjemmet uden samtykke. Når Familierådgivningen anbringer børn og unge uden for hjemmet uden samtykke, lægges sagerne for Børn og Unge-udvalget. I denne sag orienteres om en del af regelsættet samt Børn- og Ungeudvalgets og Familierådgivningens arbejde med anbringelser af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Retsgrundlag Myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge er reguleret i Lov om Social Service, hvor kapitel 11 særligt omhandler særlig støtte til børn og unge. I servicelovens 58, stk. 1 og 2 beskrives lovgrundlaget for anbringelser uden for hjemmet uden samtykke. En indstilling til Børn- og Ungeudvalget om at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal indeholde: en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens 50, herunder beskrivelse af, at betingelserne i servicelovens 58 anses for opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. servicelovens 50, stk. 6. Handleplan for anbringelsen, jf. servicelovens 140, herunder den støtte og de initiativer som er påtænkt barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter. Barnet eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning. I henhold til servicelovens 75, stk. 1 kan Formanden eller i dennes fravær Næstformanden for Børn- og Ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser om fx anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. 58. Forudsætningen for at træffe en formandsafgørelse er, at hensynet til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i Børnog Ungeudvalget. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Orientering om arbejdet med anbringelser af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. 1. Fakta Børn- og Ungeudvalget er sammensat af:

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 31 1 formand og næstformand udpeget blandt Byrådets medlemmer 1 dommer, der leder mødet 2 børnesagkyndige udpeget af Statsforvaltningen. Forældrene får tilbudt advokatbistand. Det samme er tilfældet for unge, der grundet alder har opnået partsstatus. Alle parter får foretræde for udvalget for at fremlægge deres sag og juridiske påstand. Pr. december 2015 var der i Helsingør Kommune i alt anbragt 138 børn og unge uden for hjemmet. Af disse 138 børn var de 20 anbragt uden for hjemmet uden samtykke. De 20 børn kommer fra 15 forskellige familier. Aldersfordelingen er: 4 børn mellem 0 og 6 år 8 børn mellem 7 og 12 år 8 unge i alderen år I 2015 har 28 forhold været behandlet på Børn- og Ungeudvalgsmøder. Disse 28 forhold vedrører 15 forskellige børn. 3 børn er nyanbragte 3 børn har flyttet anbringelsessted 9 børn har fået deres sager genbehandlet indenfor den besluttede tidsfrist. Der har været truffet 4 formandsafgørelser. Familierådgivningen er blevet underkendt 2 gange. For et barn handlede det om en formandsafgørelse, som blev underkendt, mens barnet blev besluttet anbragt på et senere ordinært møde. For et andet barn var det en ordinær indstilling om anbringelse, der blev underkendt. 2. Videre orientering Når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, kan perioden herfor variere. Typisk vil en sag skulle behandles igen efter 1 år og der er også sager, hvor den skal behandles med hurtigere interval, og sager, hvor beslutningen træffes for flere år ad gangen. Dette afhænger af barnets alder, problematik og kompleksitet i sagen. Vi har implementeret en procedure med tydelig beskrevet arbejdsgang, hvor de enkelte rådgivere får tid til at skrive oplæg, samt støtte til det faglige og skriftlige arbejde omkring indstillingerne. Derudover går der altid en faglig leder med til Børn- og Ungeudvalget. Alle oplæg læses igennem af en faglig leder, inden sagen lægges op. Dette for at kvalitetssikre oplæggene. Når sager indstilles til Børn og Ungeudvalget skyldes det, at vi ikke har kunnet enes med forældrene om den indsats, som vi fagligt vurderer, skal til for at bringe barnet eller den unge i trivsel. Fra Familierådgivningens side gøres en stor indsats for at opnå samarbejde med forældre til udsatte børn og unge. Vi forsøger altid på mange måder og med forskellige strategier at få etableret en indsats, som forældrene er enige i og samarbejder om. Barnet/den unge opnår oftest den bedste trivsel og udvikling, når det kan ske i konstruktivt samarbejde med forældrene, og når samarbejdet inddrager hele familien. Anbringelse uden samtykke er oftest planlagte, således at de behandles på et ordinært møde i Børn- og Ungeudvalget. I disse situationer kender forældrene og deres advokat på forhånd det materiale, som forelægges udvalget. I helt særlige situationer kan sagen ikke afvente et ordinært møde af hensyn til barnets sikkerhed. Her træffer formanden eller næstformanden en foreløbig beslutning om anbringelse uden samtykke. Den foreløbige beslutning behandles på møde i udvalget inden 1

32 Børne- og Uddannelsesudvalget uge efter truffet beslutning. Mødedato Side 32 Generelt er billedet, at de forældre, som vi har sværest ved at opnå samtykke fra og et samarbejde med, er forældre, som har en alvorlig psykisk lidelse. De kan være psykotiske, have vrangforestillinger og fx have konspirationsteorier om, hvordan systemet aflytter og overvåger dem. Vi har børn og unge, der socialt er meget udsatte og belastede, som er anbragt med samtykke. Det kan altså ikke lineært konkluderes, at det er de mest belastede børnesager, som ender med at blive til anbringelser uden for hjemmet uden samtykke. Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, bruges der en del tid på at finde bedst egnet anbringelsessted. Det er primært familieplejekonsulenterne, der er med til at matche barnet eller den unges behov med muligt anbringelsessted. Anbringelsessted kan være anbringelse i plejefamilie, i netværksplejefamilie, på døgninstitution eller opholdssted. Kompetencen til at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted i en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke ligger i Børn og Ungeudvalget. Reglerne understreger, at der skal foretages en samlet vurdering af barnets eller den unges situation. Denne vurdering skal afveje hensynet til kontinuitet i anbringelsen og barnets eller den unges behov for støtte. Der skal altså tages stilling til, om det vejer tungest, at et behov bedst dækkes på et nyt anbringelsessted. Når Børn og Ungeudvalget vurderer, at barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet, træffer Børn- og Ungeudvalget afgørelse om en ændring. Derefter afgør Familierådgivningen, hvor det konkrete anbringelsessted skal være. Alderen for at den unge selv kan give samtykke til ændring af anbringelsessted er 12 år. I Familierådgivningen er der udfordringer med at finde egnede anbringelsessteder til unge, der har et misbrug. Der er meget få steder, der vil indskrive en ung med misbrugsproblemer og samtidig har de fornødne kompetencer til arbejdet. Kriminelle unge anbringes ofte på sikrede eller delvist sikrede institutioner. Disse foranstaltninger er meget dyre, og er af kortere varighed. Indenfor uger eller få måneder skal de videre til et åbent anbringelsessted. Egnede opholdssteder og institutioner til disse unge er få og dyre. Samtykke til anbringelse af unge uden for hjemmet kræver samtykke af både forældre og den unge. Ind imellem er det kun mulig at opnå samtykke af den ene part. Generelt kan de inddeles i to kategorier: De unge, hvor problematikken er, at de lever med misbrugende forældre eller voldelige forældre, giver ofte deres samtykke til, at de bliver anbragt og beder også nogle gange selv om det. Forældrene kan være svære at opnå samtykke fra, idet de ofte ikke har selvindsigt og selverkendelse nok til at kunne have fokus på den unges behov. De unge, der selv er misbrugende, kriminelle eller på vej i kriminalitet, giver ofte ikke samtykke til anbringelse uden for hjemmet, mens forældrene evt. gerne giver deres samtykke. Økonomi/Personaleforhold

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 33 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Forslag til ændringer i det kriminalitetsforebyggende arbejde genoptages efter høring Skolernes arbejde med trivselsundersøgelsen for eleverne Børn, Unge og Familier 1. kvartal 16 Dagtilbud og Skoler 1. kvartal 16 Kvalitetsrapport for skolerne Dagtilbud og Skoler 1. kvartal Evaluering af Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget ift. den tidligere dagpleje for sårbare børn Dagtilbud og Skoler 2. kvartal 16 Status på Fremtidens Folkeskole orientering (sag 14/23128) Dagtilbud og Skoler Hvert møde 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Evaluering af skolestruktur: Scenarier for skoletilbud Tikøb samt Hellebæk/Hornbæk Status på inklusion orientering Orientering om elevfravær på skolerne, herunder skolernes arbejde med at nedbringe dette. Dagtilbud og skoler Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Ikke fastsat Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 35 Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Nye sager: Allan Berg Mortensen (Ø) har ønsket et punkt om brug af Fritidspas det kommer på mødet den 1. marts. Katrine Vendelbo Dencker (O) ønsker punktet om Elevfravær på et snarligt møde, gerne sammen med sagen om Kvalitetsrapport for skolerne.

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Evaluering af KL Børn & Unge topmødet 2016 Fællesmøde den 7. marts Der er indkaldt til fællesmøde for Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget den 7. marts kl på Rådhuset. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Besøg på kommunens institutioner: Udvalget planlægger 2 dagesbesøg på kommunens institutioner et i foråret og et i efteråret. Forslag til datoer følger.

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Intet.

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 38 Bilagsliste 2. Orienteringssag: Det socialpædagogiske tilbud "Cube" status (7078/16) 3. Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Børne-og Uddannelsesudvalget 1. UU årsberetning (2416/16) 2. UU-Øresund årsberetning (14756/16) 5. Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti 1. Ansøgning om fritagelse for driftsgaranti (10760/16) 6. Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i SFO i Espergærde Skole 1. Ansøgning om udvidet åbningstid i SFO i Espergærde Skole.docx (8510/16) 2. A-MED udtalelse - udvidet åbningstid SFO Espergærde (14683/16) 7. Beslutningssag: Klassestørrelse 1. C-MED udtalelse om "Klassestørrelser" punkt 7 BU (14712/16)

39 Bilag: status Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 01. februar Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 7078/16

40 Indholdsfortegnelse for status af det socialpædagogiske tilbud CUBE Hermed første statusrapport med fokus på opstarten af det Socialpædagogiske tilbud Cube. Indholdsfortegnelse 1. Processen i efteråret - Arbejdet med de unge og deres familier - Ansættelse af medarbejdere i Cube - Lokaler og udeområder - Økonomi 2. De første måneder i CUBE - Brugergruppen - Pædagogik - handleplaner og mentorindsats - Aktiviteter - Kriminalitetsbilledet 3. Hvad siger samarbejdspartnerne - Politiet - Brian Grayston - Boliggården/ Vapnagaard Formand Anje Holmstad - Villa Fem 1

41 1. Processen i efteråret Opstarten af Cube har været en spændene og god periode. Vi er kommet langt, primært med den praktiske del, men vi arbejder målrettet med den pædagogiske intervention. Opstarten har naturligvis også været en turbulent tid med mangeartede opgaver. I det følgende vil vi kort beskrive den indledende periode med åbningen af Cube. Arbejdet med de unge og deres familier I perioden op til åbningen af Cube blev der arbejdet målrettet fra mange fronter med ungegruppen og deres familier. Her følger et kort overblik som kan være givende for det samlede overblik. SSPK s opsøgende medarbejdere fik hen over sommeren og efteråret etableret kontakt til dele af ungegruppen. Primært til den gruppe som ofte omtales som NG gruppen. Kontakten og de afviklede aktiviteter har været medvirkende til øget ro i og omkring Vapnagaard. SSPK s arbejde med at skaffe fritidsjobs til mange i NG gruppen har haft stor betydning for mange unge. En ansat fokuserede i tiden op til opstarten af Cube en stor mængde arbejde i dialog med familierne (herunder fædregruppen) og de unge på gaden. Det arbejde gav bl.a. familierne en forståelse for, at der blev arbejdet på en ny indsats for ungegruppen og vigtigheden i samarbejdet mellem familier og professionelle. Helhedsplanen har været tovholder for opstarten af en fædregruppe og en række andre familierelaterede aktiviteter. Målet er at de forskellige beboergrupper på Vapnagaard deltager i fædregruppen sådan, at den rammer så stor del af områdets familier som muligt. Politiets ETB afdeling var i sensommeren meget aktive i og omkring Vapnagaard. Det arbejde og den medfølgende synlighed har været væsentligt medvirkende til at ungegruppen og deres forældre, har en oplevelse af en fællesindsats mod uroen fra mange fronter. Den etablerede styregruppe og koordinationsgruppe mellem politi, kommune og Boliggården har været medvirkende til at styrke det professionelle samarbejde. Som ovenstående beskriver, er der mange forskellige indsatser som sideløbende er medvirkende til at skabe en positiv udvikling i og omkring Vapnagaard. Ansættelse af medarbejdere i Cube Efter en række drøftelser mellem BUPL og Helsingør Kommune, fik vi mulighed for at slå de ledige stillinger op ca. d. 1. oktober. Vi har ansat en række medarbejdere som har forskellige kompetencer, køn og baggrund. Et gennemgående kendetegn for alle medarbejdere er, at de enten er uddannede inden for det pædagogiske felt, er under pædagogisk uddannelse eller har andre særlige kompetencer som kvalificerer dem til jobbet. Den relativt sene søgning af medarbejdere (set i forhold til åbningen d. 1. november) har bevirket at enkelt medarbejdere først har kunne tiltræde deres stillinger d. 1 december. Lokaler og udeområder Vi overtog lokalerne fra Villa Fem af to omgange. Det ene lokale overtog vi ca. d. 1. oktober og det andet lokale overtog vi ca. d. 15 oktober. Lokalerne var på det tidspunkt ryddet for alt inventar (møbler, køkken, lamper, aktivitetsting osv.). Lokalerne fremstod rå og slidte og trængte til en renovering sådan, at vi kunne starte på en frisk. Alt skulle startes op for ny. Vi fik i samarbejde med en gruppe af de nye brugere skabt rammer i den første bygning (Cafeen) sådan at den fungerede som en opstart. Det er vores opfattelse at 2

42 denne fremgangsmåde har skabt et ejerskab for ungetilbuddet hos den deltagende gruppe og deres kammerater. Cafeen var klar til vores åbning mandag d. 2. november. Bygning nummer to (aktivitetshuset) er løbende blevet sat i stand. Dette med afsæt i en forståelse hvor vi 1. Gerne vil inddrage de resterende brugere (særligt pigerne), og de medarbejdere som løbende er landet i institutionen. 2. Gerne vil kende de unge og deres idealfelter sådan at vi tilpasser husets aktiviteter til den aktuelle brugergruppe. Aktivitetshuset er næsten på plads og med stort ejerskab hos brugergruppen. Udeområdet har vi fået fordelt både efter politiskønske og efter hvad Villa Fem og Cube er blevet enige om. Der er blevet etableret hække som afgrænser Cube og der er blevet etableret en sti sådan, at Cube har fået sin egen tilgangsvej. Økonomi Det præcise økonomiske resultat af 2015 kender vi ikke endnu. Vi har en række udgifter, herunder udgifter til tidligere medarbejdere i Villa Fem, etablering af udeområde o. lign. som ikke er afregnet. Vi har brugt midler på at genetablere bygningerne og skabe et indhold der kan være medvirkende til at fastholde og udvikle brugerne. Hertil kommer naturligt lønudgifter mm. Men vi forventer at vores budget og udgifter matcher vores forventninger. 2. De første måneder i Cube Den første tid i Cube er forløbet i nogenlunde i ro og orden. Brugergruppens opførsel har generelt været god og har ikke udfordret ud over et forventet niveau. Når det er sagt er det tydeligt, at en del af brugerne er udfordret på en række kompetencer og manglende færdigheder. Brugergruppen i Cube: Aldersgruppe: år Fremmøde pr. åbningsdag ca brugere Samlet antal brugere ca. 60+ Cube bliver primært benyttet af unge fra Vapnagaard. Brugergruppen har forskellige kulturer med sig bl.a. arabisk, tyrkisk, dansk. Vi forventer at brugergruppen udvider sig i takt med at tiden arbejder for ungetilbuddet. En stor del af brugergruppen er de unge, som i perioder har haft negativ og asocial opførsel på Vapnagaard. Brugergruppen har en overvægt af drenge, men der kommer også en del piger i ungetilbuddet. Mange af brugerne er unge som ikke er tilknyttet andre fritidstilbud og som er tiltrukket af en gadeorienteret livsstil. Vi har indledningsvist valgt at inddele brugergruppen i 4 grupperinger. Den meget udfordrede gruppe (Primærgruppe): Gruppen består af ca unge. De fleste indgår i NG gruppen. Gruppens medlemmer kendetegnes ved en meget asocialadfærd, lav grad af empati og en dårlig evne til at indgå i almindelige aktiviteter og sociale kontekster. Mange i gruppen er tilknyttet forskellige specialtilbud i kommunen og har boglige vanskeligheder. Mange i denne gruppe er kendt i kommunens system. For en stor del af denne gruppe er 3

43 der udfordringer i familien. Gruppen lever en gadeorienteret livsstil og er ofte tiltrukket af bandemiljøet. Mange i denne gruppe er meget dominerende og har en meget udadvendt adfærd. Den udfordrede gruppe (sekundærgruppe): Gruppen består af ca unge. Gruppen kendetegnes ved at være let påvirkelig. Medlemmerne er tiltrukket af en gadeorienteret livsstil og ser ofte op til den meget udfordrede gruppe. Flere i denne gruppe har udfordringer i familien. Gruppemedlemmernes udfordringer er individuelle uden specielle fællestræk. Ressourcegruppen: Gruppen består af ca unge. Gruppen kendetegnes ved at være selvstændige, velfungerende og ved at kunne sige fra overfor dårlig opførsel o. lign. Gruppen er vigtig i Cube da de indirekte fungerer som rollemodeller. Pigerne: Gruppen består af ca piger. Gruppen har meget individuelle behov, kompetencer, familiebaggrund og færdigheder. Pigernes individuelle færdigheder strækker sig fra at være udfordrede til velfungerende. Pædagogik - handleplaner og mentorindsats Mange af brugerne i Cube har svært ved at være og ved at lære. Ved at være mener vi at de unge har svært ved at være sammen, svært ved at være sig selv, svært ved at kende sig selv og have et positivt selvbillede. Når vi siger at de unge har svært ved at lære, handler det meget om at mange af de unge aldrig har lært at lære. Derfor bliver det et mål at skabe en udviklingsramme hvor brugerne kan flytte sig mod en konstruktiv selvforståelse og en positiv læringskurve. Derfor har vi en målsætning om at arbejde målrettet på at udvikle vores brugeres Personlige Kompetence. Den Personlige Kompetence er et samlingsbegreb, som er sammensat af en række forskellige elementer, som alle er forankrede i den pædagogiske videnskab. Vores definition af den Personlige Kompetence lyder: Erfaringer, viden og færdigheder der gør individet i stand til at navigere klogt og konstruktivt i sociale fællesskaber Med denne definition tager vi udgangspunkt i brugernes normer, værdier, selvforståelse og ubevidste handlemønstre altså brugerens habitus, som vi målrettet udvikler og bygger videre på. Alle Cubes aktiviteter vil have til hensigt at udvikle på brugernes Personlige kompetence. Samtidigt vil vi arbejde med overskrifter som inklusionspædagogik, relationspædagogik, narrativ praksis, demokrati og medbestemmelse samt, anerkendende pædagogik. Dette naturligvis med afsæt i kommunens formulerede pædagogik herunder LØFT og Børnelinealen (kan uddybes efter behov). Men vi må også erkende at vi ikke får skabt en fælles pædagogisk forståelsesramme for alle medarbejdere på så kort tid. Det bliver et vigtigt omdrejningspunkt for den næste tids ledelsesarbejde. I Cube er vi godt i gang med at udvikle et system for handleplaner til vores brugere. Handleplanerne vil primært være for den meget udfordrede gruppe af unge. Samtidigt har vi i samarbejde med Boliggården og 4

44 SSPK ansat 5 unge i fritidsjobs (fra den meget udfordrede gruppe). Hver af de 5 unge har tilknyttet en mentor som hjælper og vejleder dem i Cube. Vi er ved at kortlægge hvilke samarbejdsrelationer vi skal styrke i forhold til det pædagogiske arbejde med brugerne (Institutioner, lærere, sagsbehandlere mm). Aktiviteter I Cube er målet at alle vores aktiviteter tager afsæt i at udvikle brugernes Personlige Kompetence. Vi vil i vores aktiviteter arbejde med relationsskabelse og mod at placere os i brugernes idealfelt. Som dagligdags aktiviteter i Cube benytter vi os bl.a. af: Forskellige spil, ture, musik og film, multimedierum med mulighed for at lave musik og grafiskarbejde, køkken til at lave lidt let mad, fysisk træning, lektiehjælp og div. boldspil. I Cube har vi holdt åbent i juleferien hvor der normalt er lukket i institutionerne. Det har været en succes og med stort fremmøde. Vores målsætning vil fremadrettet også være at holde åbent når brugergruppen har fri/ ferie. Kriminalitetsbilledet SSPK oplever en særdeles rolig periode, hvor der er blevet aflyst tirsdagsmøder pga. af manglende sigtelser mv. Samtidig tilkendegiver flere af virksomhederne at flere af de NG unge, der er ansat i fritidsjob mv. har ændret attitude på jobbet tilsyneladende bedre opførsel i flere tilfælde. SSPK personalet oplever ved kontakt til mange af de unge, at der den gennerelle opførsel er blevet klart forbedret gennem flere måneder. Vi er forsigtige med at tilegne denne gode tendens udelukkende i Cubes favør, men der opleves en meget mere positiv attitude i ungemiljøet omkring målgruppen af år (kan uddybes efter behov). 3. Hvad siger samarbejdspartnerne? I opstarten af Cube har vi haft kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere. Vores oplevelser har primært været positive og vi syntes vi er blevet godt modtaget. Som supplement til vores egen analyse af opstarten har vi spurgt 3 af vores samarbejdspartnere om hvad de syntes om opstarten af Cube. Vi spurgte dem om følgende: - Hvad er Jeres oplevelse med opstarten af Cube? - Hvordan er samarbejdet med Cube? - Hvad tænker du er de væsentligste samarbejdspunkter med Cube fremadrettet? Herunder er samarbejdspartnernes uredigerede kommentarer: Brian Grayston, Leder af Politiets ETB afdeling: Enheden for Trygge Boligområder (ETB) i Nordsjællands Politi oplever, at oprettelsen af klubben CUBE har medvirket til mere rolige forhold i Vapnagaard, idet den gruppe af unge fra Vapnagaard og Nordvej/Sydvej i Helsingør, der tidligere har givet anledning til uro, har været tilstede i klubben de gange vi har været forbi og besøge klubben. 5

45 Det er også ETB`s oplevelse at personalet i CUBE er professionelle og dygtige og vi har flere gange oplevet at personalet har reguleret og påtalt de unges opførsel og sprog, når det bevægede sig ud over normaladfærd. Samarbejdet med personalet i CUBE er godt, og stemningen ved politiets besøg i klubben har været god. Det er ETB s umiddelbare opfattelse, at oprettelsen af klubben har givet markant mere ro i Vapnagård, i særdeleshed ved biblioteket, som før var plaget af de unges dårlige og grænseoverskridende adfærd. De unge der tidligere var synlige ved biblioteket og servicecenteret, er de samme unge som nu ses komme i CUBE. Enheden for trygge Boligområder påtænker også i fremtiden at komme i CUBE når muligheden byder sig. På den måde vænner brugerne sig til, at vi kigger forbi og de kan møde politiet i andre situationer end ude på gaden. Anje Holmstad, Formand for Vapnagaard: Det er min klare oplevelse at etableringen af Cube har stoppet cirkuleringen og dermed rigtigt mange uhensigtsmæssigheder fra de (primært 3) grupperinger på drenge imellem år, som foregik over foråret og sommeren 2015 til stor gene ude i områderne. Disse grupper her helt forsvundet fra områderne, og jeg tænker, at de nu er i Cube. Det samarbejde jeg personligt har med Cube virker p.t. gennem Mikkel Müller. Det gode er her, at Mikkel Müller er meget åben om, hvad der foregår, og da stilheden har bredt sig, må det jo være fordi der i Cube arbejdes på den rigtige måde i de rigtige retninger omkring disse (set med mine øjne) forsømte børn. Et ønske fra min side kunne være, at man kunne etablere tæt kontakt til forældrene men jeg har ingen som helst ide om, hvorvidt normeringerne og mulighederne er til det. Jeg har talt med Mikkel Müller om, at jeg rigtigt gerne vil komme forbi og hilsen på alle i Cube såvel som drengene, og måske høre et par drenge om, hvorfor de synes det er godt at komme i Cube. En anden ting, jeg ikke ved noget om er hvordan opfanger Cube de kommende potentielle børn?? Eller kommer de bare, når vennerne går der???. Jeg drømmer om, at Cube bliver en fast bestanddel af vores område (Helsingør Syd) i meget lang tid fremover. Leise Theilgaard, Leder af Villa Fem: Hvad er Jeres oplevelse med opstarten af Cube? Ud fra det indblik vi har fået, synes opstarten at være håndteret kompetent. I forhold til de unge har der været en håndfuld episoder som vi har i dialog omkring og håndteret i fællesskab. Hvordan er samarbejdet med Cube? Overordnet set fungerer samarbejdet fint. Vi har fra start etableret Samarbejdsmøder på ledelsesplan. Disse er indledningsvist afholdt ugentligt og siden efter behov. Næste skridt er at inddrage medarbejdere i samarbejdsrelationen i det brugerorienterede pædagogiske arbejde. 6

46 Hvad tænker du kan være væsentlige samarbejdspunkter med Cube fremadrettet? At sikre alle brugere får det tilbud, og den indsats, der bedst muligt matcher deres behov, og eventuelle udfordringer. Dette også med et udgangspunkt i, at vi til gavn for de unge, skal orientere os ift. Helsingør Kommunes overordnede tanker omkring inklusion og integration i medskabelsen af livsduelige borgere. Cube formidler Villa Fems Fritidsklub-tilbud til besøgende, der både har klubalder, og som Cube vurderer i højere grad kan profitere af tilbuddet i Fritidsklubben. Vi står overfor i fællesskab at udvikle denne proces, der også gælder i forhold til Villa Fem s socialpædagogiske tilbud for både piger og drenge i alderen år unge, der vurderes for skrøbelige i forhold til at benytte andre kommunale tilbud. Hvis ovenstående status giver anledning til spørgsmål er i naturligvis velkomne. Notat udarbejdet af Mikkel Müller 7

47 Bilag: 3.1. UU årsberetning Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 01. februar Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 2416/16

48 ÅRSBERETNING

49 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 ORGANISATIONEN OM UU-ØRESUND 2 OVERSIGT 3 FAKTA OM FAGGRUPPERNE 4 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND VAR VI EN SUCCES? HAR VI UNDERSTØTTET SAMFUNDETS MÅL? 5 STATUS 2014/ PROJEKT FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING 6 UU-VEJLDERNE OM ÅRET DER GIK 7 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN HVAD MED RESTEN? 8 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 JEG MÅ EFTERLADE UAFKLAREDE UNGE I INGENMANDSLAND 10 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // UNDERVISNING I UDDANNELSE OG JOB ELEVER ER GLADE FOR UNDERVISNINGSKARAVANE 11 EKSEMPLARISKE U&J-FORLØB: UU-ØRESUND I SAMARBEJDE MED UNDERVISNINGSMINISTERIET 11 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU BUSBALLADE OG TÅRER I MINE ØJNE 12 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU SKULLE JEG FORSØMME MIN PLIGT OG SIGE DROP UDDANNELSEN? 14 UNGEVEJLEDNINGEN // OM EGEN VEJLEDNINGSPRAKSIS VEJLEDNING I FÆLLESSKABER ER VEJLEDNING DER RYKKER 16 DATA OM DE UNGE EGU: ANSØGERE - I GANG - GENNEMFØRT 17 STU: ANSØGERE - I GANG - GENNEMFØRT 17 UDDANNELSESVALG EFTER FOLKESKOLEN 18 UDDANNELSESVALG EFTER 10. KLASSE 20 UDDANNELSESVALG 2015 SKOLEDISTRIKTERNE 21 95% MÅLSÆTNINGEN - NÆSTEN I MÅL! 22 FORVENTET ANDEL AF UNGE MED ERHVERVSKOMPETENCER 25 ÅR EFTER 9. KLASSE 23 UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING I 8. KLASSE ÅRSBERETNING

50 FORORD Med UU-Øresunds 3. årsberetning vil vi fortælle om uddannelsesvejledningen i Fredensborg og Helsingør Kommuner på en lidt anderledes måde end tidligere. I år har vi valgt at dele beretningen i to: En fortællende del, hvor du bl.a. kan læse historier fra det virkelige liv, og en fakta-del, hvor du med grafer og tabeller får de seneste data om de unge og deres uddannelsesveje. Vi ønsker med årsberetningen at give politikere og ledere i vores to kommuner et indblik i vores arbejde, at præsentere den uddannelsesudvikling, vi gør vores bedste for at påvirke, og se på os selv henover endnu et år, hvor vejledningen af unge fra 7. klasse til 29 år har haft fuldt fokus. Vi ønsker også med årsberetningen at komme i dialog med samarbejdspartnere, ungdomsuddannelser, erhvervsliv og alle andre, der har andel i den store mission: At hæve uddannelsesniveauet i vores område. I årsberetningen vil du også finde indlæg med kant, som måske kan udfordre til debat. God læselyst! Jens Christy Centerleder ÅRSBERETNING SIDE 1

51 ORGANISATIONEN // OM UU-ØRESUND UU-ØRESUND UU-Øresund er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner. Vi vejleder unge fra grundskolens 7. klasse til 29 år i overgangen til en ungdomsuddannelse. På kommunernes folkeskoler varetager vores grundskolevejledere ligeledes undervisningen i Uddannelse og Job fra 6. til 9. klasse. UU-Øresund er tilknyttet et nationalt system, så vi modtager oplysninger fra uddannelsesstederne, når en ung falder fra på en ungdomsuddannelse. Vi opsøger alle unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, for at tilbyde vejledning. For at styrke den vejledningsfaglige udvikling i organisationen er alle vejledere med i teams, der går på tværs af faggrupperne. Her er det den fælles opgave vi har i fokus. VEJLEDERNES PLACERING UU-Øresund er på mange måder en virtuel organisation, hvor det fysiske møde med kolleger kan være begrænset til vores vejledermøder. Fra august 2015 har vi forsøgt at styrke sammenhængskraften i organisationen ved at afholde fællesmøder hver uge og ligeledes arbejde os hen imod mere fællesskab omkring vejledningsopgaverne (Læs mere om det i artikel side 5-6). Vejledernes fysiske placeringer i organisationen ser ud på følgende måde: ORGANISATIONENENS OPGAVER Kommunale folkeskoler Uddannelse & Job -undervisning fra 6. til 9. klasse. Vejledning i grundskolen fra 7. til 10. klasse på alle kommunale skoler samt friskoler, som ønsker vejledningstilbud. Ungecentret og Ungehuset i Fredensborg UU-Øresunds kontorer Jobcentrets ungeafdeling på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør. Vejledning af unge mellem 15 og 17 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vejledning af unge over 18 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ønsker hjælp. Vejledning af unge årige, som modtager offentlig forsørgelse. Vejledningen sker i samarbejde med kommunernes Jobcentre. ORGANISATIONENS STØRRELSE Organisationen udgør pr. juni ansatte, hvoraf 27 er vejledere. I administrationen arbejder 4 medarbejdere, og ledelsen varetages af en centerleder og en souschef, som også udfører vejledningsopgaver. Organisationsdiagrammet til højre giver et overblik over organisationens faggrupper og medarbejdere, samt hvilken kommune vejlederne dækker. FAGGRUPPER OG TVÆRFAGLIGE TEAMS For at styrke den konkrete indsats over for de enkelte målgrupper af unge, er hver enkelt vejleder tilknyttet minimum en af de tre nedenstående faggrupper afhængigt af vejlederens opgaver: UU-Øresund har i 2014/2015 iværksat 41 overgangsmentorforløb. Grundskolevejledning - herunder også Uddannelse & Job -undervisning Ungevejledning - herunder også jobcentersamarbejde Specialvejledning - herunder også Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). REFLEKSION FRA EN VEJLEDER UU har en selvstændig forpligtelse til at støtte udsatte unge i selve overgangen til ungdomsuddannelse i UU-Øresund foregår det ved hjælp af frivillige mentorer. Den unges vejleder indstiller den unge, og et udvalg bevilliger støtten. Mentorforløbet er normalt fordelt over ½ år placeret både før og efter ungdomsuddannelsesstart. Mentoren hjælper og støtter under uddannelsen, hvis den unge har udfordringer, som han/hun ikke selv er i stand til at klare. UU-Øresund har i perioden august 2014 til august 2015 iværksat 41 overgangsmentorforløb. Uddannelsesvejledning handler også om at forberede den unge på de almene sociale spilleregler, der gælder på arbejdspladsen, praktikstedet, uddannelsesinstitutionen eller i jobhuset. Mange jeg taler med kender kun de spilleregler, der gælder i deres eget miljø UU-Vejleder, Birgit Carlsen om vejledning af unge årige ÅRSBERETNING SIDE 2

52 ORGANISATIONEN // OVERSIGT Organisationsdiagram Jens Christy Centerleder Maria Sara Jorsal Souschef Rikke Rand Wiinholt Administration Anna Sofie B. Andersen Specialvejleder Solvejg Petersen Helsingør Bodil Larsen Fredensborg Janne Gotsæd Økonomi Erik Askov STU-Vejleder, Helsingør Maj Brit Have Helsingør Bo Foldager Fredensborg Marlene Dissing Kommunikation Christina Crone STU-Vejleder, Fredensborg Susse Duch Helsingør Nina Ginsborg Helsingør Jens-Ole B. Jacobsen IT Biørn Gad-Hansen EGU-Vejleder, Fredensborg Camilla Sneum Helsingør Torben Granat Helsingør ADMINISTRATION Annette Lund-Larsen EGU-Vejleder, Helsingør Birgit Carlsen Fredensborg Lone Olesen Helsingør Pernille Lindholm Specialvejleder Stine Johannesen Fredensborg Anne Marie Kyndesen Helsingør SPECIALVEJLEDERE Mette Luplau Schmidt Fredensborg Linn Bertram Helsingør Jakob Weis Helsingør Charlotte Drachmann Helsingør Maria Bagger Helsingør FASTHOLDELSESMENTOR UNGEVEJLEDERE Pernille B. Winther Fredensborg Majse Juel Grønbjerg Helsingør Pernille Falck Helsingør Dan Bruun Fredensborg GRUNDSKOLEVEJLEDERE ÅRSBERETNING SIDE 3

53 ORGANISATIONEN // FAKTA OM FAGGRUPPERNE GRUNDSKOLEVEJLEDNING / KLASSE Vores grundskolevejledere varetager kollektiv vejledning for klasse - dvs. vejledning i større grupper eller klasser, hvor fokus er på forberedelse til valg af ungdomsuddannelse. I vejledningen indgår en række aktiviteter som giver et indblik i ungdomsuddannelsernes indhold, krav, struktur og muligheder. Derudover forestår UU-Øresund undervisning af alle klasser i det obligatoriske emne Uddannelse og Job. Som følge af ændringer i vejledningsloven i 2014 må grundskolevejlederne i dag kun tilbyde individuel vejledning til elever, som i 8. klasse er vurderet ikkeuddannelsesparate. Frem til juni 2016 har 10. klasseeleverne dog fortsat to individuelle vejledningssamtaler omkring uddannelsesønske. UNGEVEJLEDNING / ÅRIGE og ÅRIGE UU-Øresund tilbyder vejledning til alle unge mellem 15 og 29 år som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse. De årige er i den forbindelse under lup og følges tæt, idet alle unge under 18 år har pligt til at være i uddannelse eller anden aktivitet. Derudover har ungevejlederne et tæt samarbejde med Kommunernes jobcentre for at hjælpe de unge årige, som er på offentlig forsørgelse og endnu ikke har en ungdomsuddannelse. I jobcentrene er der således UU- Vejledning til rådighed. Her er fokus at støtte den unge i at komme i gang med en ungdomsuddannelse. FASTHOLDELSESMENTOR Helsingør Kommune har afsat ekstra ressourcer til en særlig indsats målrettet frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på erhvervsuddannelserne. UU-Øresund har i den forbindelse ansat en fastholdelsesmentor, som støtter frafaldstruede unge i at gennemføre deres eksisterende ungdomsuddannelse eller hjælper dem i gang med nyt uddannelsesforløb. Fastholdelsesmentoren arbejder opsøgende med de unge og forsøger også proaktiv at fange unges opmærksomhed omkring tilbuddet ude på uddannelsesstederne. Det skal øge chancen for at komme i dialog med dem, inden de får for meget fravær eller helt er faldet fra deres uddannelse. REFLEKSION FRA EN VEJLEDER Jeg er blevet god til at sikre, at det er den unges plan - og ikke min - der sættes i gang Grundskolevejleder om udvikling i egen vejledningspraksis. SPECIALVEJLEDNINGEN UU-Øresunds specialvejledere yder personlig vejledning til unge med udfordringer, der forhindrer dem i at kunne gennemføre et ordinært uddannelsesforløb. Vejlederne har erfaringsgrundlag og kompetencer, der gør det muligt at forstå og tage hensyn til hele den unges livssituation og problematikker, når der arbejdes med en uddannelsesplan. Således arbejder de oftest også tæt sammen med den unges forældre og fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og konsulenter. De unge som er visiteret til enten et EGU- eller STU-forløb (læs om uddannelserne nedenfor), bliver tilknyttet en specialiseret vejleder, som følger dem under hele uddannelsesforløbet. EGU EGU er en 2 årig erhvervsgrunduddannelse, som primært består af praktik hos en arbejdsgiver og enkelte skoleophold i forløbet. Uddannelsen er målrettet unge, som fungerer bedst i et praksisnært skoleforløb med så lidt klasseundervisning og bøger som muligt. Den unge skal visiteres og godkendes til et EGU-forløb af EGU-Vejleder. En forudsætning for, at den unge kan gennemføre en EGU er, at der foreligger kontrakt om elevplads med en virksomhed. Over de sidste mange år har EGU området været udfordret af samfundskonjunkturerne, hvor kampen om praktikpladser er hård. Men det er alligevel lykkedes os at fastholde et højt niveau. STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er for unge, som har en funktionsnedsættelse, der forhindrer dem i at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse det kan være unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, andre psykiske lidelser eller erhvervet hjerneskade. Et STU-forløb sigter mod at give dem personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. STU-vejlederen visiterer den unge til en STU, men godkendelse sker via kommunerne. FRA FORÆLDRE TIL VEJLEDER I snart mange år har du hjulpet vores søn (...) din empati og din langvarige og tålmodige indsats har haft afgørende betydning for, at han nu har det ret godt. Vi skylder dig megen tak. Forældre i mail til ungevejleder i UU-Øresund ÅRSBERETNING SIDE 4

54 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND Var vi en succes i år? Har vi understøttet samfundets mål? Af Jens Christy (Centerleder) & Maria Jorsal (Souschef) Abstrakte spørgsmål, fordi vi som organisation slipper grebet om de unges livsbane, længe før deres uddannelsesmål er nået. Men det forhindrer os ikke i at have ambitioner og mål for kvaliteten af UU-Øresunds vejledning. Uddannelsesvejledning er en forebyggende indsats, hvor de konkrete resultater ofte viser sig på den lidt længere bane og på særlige måder. Det kan være, når vejlederen møder en ung på 28 år til årets Roskilde Festival, og den unge siger Hej med et stort smil. De har ikke talt sammen i 6 år, men den unge fortæller af egen drift, at det var vejlederens vedholdende tro på ham, der fik startet et langt forløb med afslutning af 10. klasse på VUC og senere læreplads hos en tømrer. Et forløb der nu har ført til, at han netop er startet på uddannelsen til byggekoordinator. Sammen med musikken på Orange Scene kører en kortfilm på vejlederens indre skærm med en ung hashrygende mand på 20 år, der ikke altid overholdt deres aftaler, og glæden over musikken blander sig med den indre stolthed over egen indsats. De overordnede målsætninger for uddannelsesvejledningen er fortsat: at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemfører en ungdomsuddannelse (vi er tæt på mål - se hvor tæt i Data om de unge side 22) at sikre sektor- og institutionsuafhængig vejledning til de unge med størst behov; at understøtte folketingets og kommunernes mål på uddannelsesområdet (læs mere på Undervisningsministeriets side under Uddannelser og Vejledning ). Resultaterne af UU-Øresunds indsats i dette perspektiv er svære at måle, så i hverdagen forsøger vi at se succeserne eller fiaskoerne i de enkelte sager vejlederne arbejder med. Det er på gruppe- og individniveau vi kan se, når det lykkes, og med omfanget af de daglige succesoplevelser vi får, er vi på mange måder i mål. Det afspejles også i vejledernes egne beretninger i denne årsrapport. FULDT HUS PÅ KUU Helt aktuelt kan vi glæde os over, at vi har fået fyldt alle pladserne på den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), der er startet i august et uddannelsestilbud til en gruppe unge, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær uddannelse, men nu får en chance for både uddannelse og senere beskæftigelse. 25 sager, 25 vejledningsforløb, 25 unge, der er kommet godt i gang på Helsingør Ungdomsskole eller Produktionsskolen Sundet, hvor uddannelsen finder sted. FOKUS PÅ KVALITETEN I har vi sat særligt fokus på kvaliteten af de uddannelsesplaner, vi arbejder med, og det vil vi fortsætte med fremadrettet. Ambitionen er at alle unge, der møder en vejleder, har en relevant uddannelsesplan, som både kan være den unges pejlemærke og samtidig kan fungere, som vejlederens arbejdsredskab. Vi har i januar 2015 sat os det mål, at vi inden udgangen af 2015 har udviklet en fælles skabelon på tværs af de forskellige målgrupper af unge, vi arbejder med. REFORM: NYE RAMMER FOR VEJLEDNINGEN Året, der gik, har også været præget af de ændringer på vejledningsområdet, som folketinget vedtog i forbindelse med forliget om erhvervsuddannelsesreformen. Vi har sagt farvel til en række medarbejdere, fordi ressourcerne til vejledningen er blevet færre. De vigtigste forandringer er, at der ikke længere er mulighed for individuel vejledning af unge der bare er i tvivl om deres uddannelsesvalg. Individuel vejledning er fremover forbeholdt unge, der i 8. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparate og unge, der falder fra på en ungdomsuddannelse. Vi kan heldigvis fortsat fastholde den opsøgende indsats over for unge over 18 år, der ikke her gennemført en ungdomsuddannelse. Men de vælger selv, om de vil gøre brug af vores tilbud. De unge mellem 15 og 17 år i samme situation bliver dog fulgt meget tæt, hvis de ikke har en uddannelsesplan, de følger. KONKRETE MÅL FOR 15 TIL 17 ÅRIGE Vejledning af de årige er et af de få områder, hvor vi har konkrete måltal vi skal opfylde. Det er måltal som retter sig mod effektiviteten i vores formelle indsats: Hvor hurtigt får vi fat i de unge, der mangler en uddannelsesplan? Hvor hurtigt får vi fundet et nyt tilbud? Vi har ikke tidligere opgjort disse tal, men vil følge det fremover. Det er samtidig et område, hvor vi kan forbedre vores indsats. Af de registrerede kontakter til årige, der manglede en uddannelsesplan fra august 2014 til juli 2015, havde vi dokumenteret kontakt inden for de lovpligtige 5 dage i 79 % af tilfældene. Det vil vi gøre bedre i det kommende år. Til gengæld kan vi sige, at det er gået godt med udarbejdelsen af nye uddannelsesplaner og tilbud til de årige. I 98 % af de registrerede sager har de unge fået en ny uddannelsesplan inden for de lovpligtige 30 dage. ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING SIDE 5

55 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND OPFØLGNING PÅ FRAFALD Opfølgningen på frafald har også fået et endnu stærkere fokus i det forgangne år, hvor Helsingør Kommune har afsat ekstra ressourcer til en særlig indsats målrettet frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne. Vi har i den sammenhæng ansat en ny medarbejder med solid erfaring fra erhvervsuddannelserne. Det har allerede givet den samlede organisation et stærkere videns-grundlag. Ungdomsuddannelserne har et selvstændigt ansvar for at modvirke frafald og gør en stor indsats. Men vi håber, at det nye tiltag kan understøtte dette arbejde og sikre, at frafaldstruede unge samles op tidligst muligt og sikres alternative uddannelsestilbud i umiddelbar forlængelse af et evt. afbrud. Det næste år vil give os en strømpil for, hvordan det samarbejde på tværs af institutioner kan udvikles. VISION 2015/2016: FÆLLES VEJLEDNING OM FÆLLES UNGE Ligesom sidste år er forandring og udvikling nøgleord for det nye år, og det er UU-Øresunds ambition, at vi i endnu højere grad end i dag er i stand til at imødekomme de forandringer, vi løbende står over for. Hvad enten det er ny lovgivning, nye politiske vinde eller forandringer i ungegruppen. Vi har derfor formuleret en vision, som sætter fokus på et tættere samarbejde om de unge internt såvel som med eksterne samarbejdspartnere. Visionen Fælles vejledere om fælles unge handler med andre ord om at rykke STATUS 2014/ ,9 % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse (tal opgjort for Se forklaring i DATA OM DE UNGE side 22) 93,2 % af en ungdomsårgang i Helsingør Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse (tal opgjort for Se forklaring DATA OM DE UNGE side 22) 97,5% af de årige i Fredensborg kommune er pr. august 2015 i gang med en ungdomsuddannelse. Der er totalt 1689 unge mellem 15 og 17 år i Fredensborg Kommune pr. august (KILDE: Uno Ung) 97,7% af de årige i Helsingør Kommune er pr. august i gang med en ungdomsuddannelse. Der er totalt årige i Helsingør Kommune pr. august (KILDE: Uno Ung) 79 % af de årige uden ungdomsuddannelse blev kontaktet af en vejleder inden for de lovpligtige 5 dage (august 2014 juli 2015) 98 % af de årige, der blev kontaktet af en vejleder, har fået ny kvalificeret uddannelsesplan inden for de lovpligtige 30 dage. Der er foretaget i alt kontakter til unge uden ungdomsuddannelse fra august 2014 til august tættere sammen, når ressourcerne er færre og samtidig sikre optimal udnyttelse af alles kompetencer. Den udgør forestillingen om, at vi løfter opgaverne bedst og opnår de bedste resultater, når vi i endnu højere grad løfter i flok. UU-Øresund har derfor iværksat et udviklingsarbejde med henblik på at arbejde mere systematisk med eksperimenterende praksisudvikling. I løbet af året vil medarbejderne gruppevis udføre en række eksperimenter i deres vejledningspraksis med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, UU-Øresund står over for i forhold til at indfri målene. De foreløbige temaer i vores arbejde med visionen er: Udvikling af teamsamarbejde Opkvalificering og øget systematik i vejledningen af socialt og psykisk udfordrede unge Udvikling af nyhedsplatform med sidste nyt fra de lokale erhvervsskoler Udvikling af UU forløb som styrker unges personlige kompetencer nøgleord er selvindsigt og selvudvikling Udvikling af møderække for mødre med anden etnisk baggrund end dansk samt uddannelsesfremmed baggrund. Formålet er at skærpe deres forudsætninger for at støtte deres børn i skole- og uddannelsesforløb. PROJEKT FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING UU-Øresund har bidraget aktivt til forskningsprojektet Fremtiden valg og vejledning, som har til formål at afprøve forskellige vejledningsaktiviteter, der kan styrke de unges forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse. SOCIALE KOMPETENCER: I efteråret 2014 planlagde og gennemførte UU-Vejleder Linn Bertram og lærere fra Grydemoseskolen i Espergærde sammen et gruppevejledningsforløb for 27 elever i 8. klasse - primært med fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer. ERHVERVSSKOLEN SOM MEDSPILLER: Derudover var eleverne igennem et forløb, som foregik i samarbejde med Mad til Mennesker på Erhvervsskolen Nordsjælland. Her var emnet kost. Eleverne skulle blandt andet lave mad, udregne kost-indtag og føre dagbog over egen kost. SEMINAR OM PROJEKTET: I foråret 2015 afholdt Center for Ungdomsforskning et seminar om projektet. Her fremlagde UU-Vejleder Linn Bertram og lærer fra Grydemoseskolen Ulla Glædesdahl deres gruppevejledningsforløb for andre lærere, UU-vejledere og ledere m.fl. fra Region Hovedstaden. Fre- ØVRIGE SKOLER SOM HAR DELTAGET I PROJEKTET: densborg Skole og Hellebæk Skole Du kan læse mere om Fremtidens valg og vejledning på ÅRSBERETNING SIDE 6

56 UU-VEJLDERNE OM ÅRET DER GIK DET KAN DU LÆSE OM PÅ DE FØLGENDE SIDER Som noget nyt i år har redaktørerne af Årsberetningen ladet vejlederne fra de forskellige faggrupper komme til orde med deres beretninger om ting, de har reflekteret over fra året, der er gået. I rapportens følgende sektion kan du derfor læse deres artikler. Det er ikke ALLE vejledere, der fortæller. Men alle faggrupper er repræsenteret af de vejledere, som lægger navn til. Nogle af artiklerne er debatterende og konfronterende, andre er personlige beretninger. Men sammen handler de om stolthed, arbejdsglæde, bekymringer, succes, fiasko, ambitioner, høj faglighed, engagement og sidst men ikke mindst; en stor omsorg for de unge, som vejledningsindsatsen er centreret om. Vi håber, du vil finde historierne interessante! God læselyst! V. Redaktionen, Jens-Ole Bruun Jacobsen og Marlene Dissing ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN 95 % målet blev nået men størstedelen af de unge valgte gymnasiet. Nu styrker regeringen erhvervsuddannelserne men skaber samtidig en ny restgruppe af unge... Centerleder Jens Christy i artiklen Hvad med resten? side 8 BERETNING OM SAMFUNDSNORMEN, UDDANNELSE Theis startede op og var egentlig i det store og hele glad og tilfreds. Men der gik ikke lang tid før skoletrætheden, fraværet og de ustabile mødetider igen blev et problem for ham EGU-Vejleder Biørn Gad Hansen i artiklen, Skulle jeg forsømme min pligt side 14 EN UNG MANDS OPLEVELSE AF UU-VEJLEDNINGEN EN STU-VEJLEDERS HVERDAGSBERETNING...jeg er samtidig også så heldig at opleve dage, som gør et helt særligt indtryk på mig. Det var min elevkonference med Jacqueline og hendes uddannelsessted et godt eksempel på... Jeg er blevet mødt, som det menneske, jeg er og med det potentiale jeg har, på trods af det jeg har i bagagen. Hun har samtidig været meget ærlig og ikke været bange for at stille krav. William 25 år om hans vejledningsforløb med ungevejleder Birgit Carlsen fra UU-Øresund STU-Vejleder Erik Askov i artiklen, Busballade og tårer i mine øjne side 12 OM VEJLEDNING I FÆLLESSKABER ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 Eleverne har nu den opfattelse, at når de kommer til samtale hos en vejleder (red. fordi de ikke er uddannelsesparate), så er det alvorligt, og det stigmatiserer de unge, som i forvejen har det svært i skolen...i de unges nærmiljø møder jeg dem på deres hjemmebane - det er mig, der er gæsten. Jeg får et mere helhedsorienteret billede af dem, når de møder op med venner og familie. Ungevejleder Camilla Sneum i artiklen Vejledning i fællesskaber side 16 Grundskolevejleder, Linn Bertram, om ændringerne i vejledningsloven i ÅRSBERETNING SIDE 7

57 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN Hvad med resten? V. Jens Christy, Centerleder Erhvervsuddannelsesreformen er båret af mange gode intentioner men i ambitionernes tåge har man overset restgruppen af unge, som ikke kan leve op til de nye adgangskrav og samtidig ikke er heldige at komme igennem nåleøjet til de få alternative tilbud. VISION: AT STYRKE ERHVERVSUDDANNELSERNE 3 væsentlige ting blev gennemført med forliget fra februar 2014 om en styrkelse af erhvervsuddannelserne. 2 dele af reformerne ser dagens lys i august Det drejer sig om implementeringen af nye hovedområder, grundforløb og meget mere på erhvervsuddannelserne (EUD) og om indførelsen af den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Ændringerne på vejledningsområdet var 3. led i forliget og trådte allerede i kraft sidste år. Det er omtalt andre steder i denne rapport. Den klare samfundsmæssige udfordring og den klare politiske vision bag forliget er at sikre tilstrækkelig veluddannet faglært arbejdskraft i årene, der kommer. I forlængelse heraf finder vi samtidig en ambition om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse tidligere, og at færre søger gymnasiet. KUU FOR DE SVAGESTE Opstarten af den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) er på samme tid et forsøg på at skabe en erhvervsfaglig uddannelsesvej for nogle af de svageste unge, der ikke i første omgang opfylder adgangskravene til EUD. KUU åbner en ny vej for en gruppe unge, der her får en chance for at komme med på uddannelsestoget på en ny måde. KUU er en uddannelse, der ligger på linje med Erhvervsgrunduddannelsen. EGU har gennem mange år med succes tilbudt meget individuelle forløb til unge, der ikke kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. KUU er mere hold-baserede forløb. Både KUU og EGU er dimensionerede uddannelser, som de unge visiteres til gennem UUcentrene. KOMMUNERNE SKAL SAMLE OP Men der er bagsider af alle medaljer: 95 % målet blev nået men størstedelen af de unge valgte gymnasiet. Nu styrker regeringen erhvervsuddannelserne men skaber samtidig en ny restgruppe af unge, som ikke kommer igennem nåleøjet til nogen af de eksisterende tilbud om ungdomsuddannelse, fordi de heller ikke længere kan passe ind i erhvervsuddannelsens model. Dem vil kommunerne få ansvaret for at samle op. Lad mig underbygge min påstand med 3 punkter: TIL KAMP MOD DE ALMENE GYMNASIERS DOMINANS Historisk kan vi se, at mange års solid indsats for at nå 95 %-målsætningen nu næsten er i mål ( 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 40 år). En succes, der dog dækker over en ny udfordring, fordi søgningen til de gymnasiale uddannelser har taget hele succesen, og søgningen til erhvervsuddannelserne i samme periode er faldet jævnt. Det skal reformerne søge at rette op på. Derfor... skal erhvervsuddannelserne styrkes og gøres mere attraktive. er en ny uddannelsesgaranti et centralt element, så problemerne med manglende praktikpladser kan løses. arbejder skolerne hårdt på at skabe et bedre ungdomsog læringsmiljø, der kan styrke fastholdelsen af de unge. hæves det faglige niveau, dels med et adgangskrav på 02 i Dansk og Matematik fra folkeskolen, og dels med øgede faglige krav til grundforløbsprøverne, når de unge under uddannelsen starter på det faglige hovedforløb. I sig selv er det rigtig gode intentioner og et seriøst forsøg på at hæve erhvervsuddannelsernes niveau og anseelse. FÅ ELEVPLADSER TIL DE ÅRIGE Det stærke fokus på at få de unge hurtigt igennem en erhvervsuddannelse direkte fra 9. klasse bygger på et uddannelsessyn fra 50 erne, hvor den gode vej var en læreplads efter mellemskolen. Kun ganske få virksomheder kan i dag rumme unge på 15 år uden erfaring og modenhed. Den yngste lærling i en stor, lokal, global og succesfuld virksomhed er 20 år. Selv med alle reformens anstrengelser kan vi ikke ændre på, at udviklingen af produktion og viden kræver nye kompetencer, som de færreste 15 årige har tilegnet sig. Gennemsnitsalderen for nystartede unge på EUDområdet er stigende og i dag over 21 år. FOR FÅ PLADSER PÅ KUU KUU er et rigtig godt tilbud men af økonomiske årsager dimensioneret fra statens side. Vi har 50 pladser om året til 3 kommuner med godt indbyggere. Forliget fjernede samtidig den støtte som staten - på baggrund af ungepakke 2 - gav til kommunerne for at oprette tilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate efter folkeskolen. ÅRSBERETNING SIDE 8

58 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN EUD10 IKKE ORDENLIGT UNDERSTØTTET Som led i forliget er 10. klasse blevet styrket og flere tilbud foregår på erhvervsskolerne. Det gælder i vores område bl.a. EUD10, der netop skal målrettes unge, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangskravene. Også rigtig gode beslutninger inden for sin egen ramme. Men den kommunale virkelighed viser sig også her, idet de økonomiske rammer understøtter en bestræbelse på, at så få som muligt benytter disse tilbud. Det er alt andet lige billigere, hvis de unge kan komme direkte fra 9. klasse. også selv om frafaldet efterfølgende er større for denne gruppe! Med disse 3 punkter og de stigende faglige krav under EUDforløbene som pejlemærker, tegner der sig fra et vejledningsperspektiv en udfordrende horisont: Hvad gør vi med dem, der falder fra eller ikke kan komme ind? Hvad tilbyder vi dem? 12 måneder på produktionsskole er reelt den eneste mulighed i uddannelsessystemet, men den mulighed har de unge kun en gang. Forliget om EUD har som nævnt gode elementer men mangler at adressere et helt centralt spørgsmål: Hvem har ansvaret for de unge, som ikke får adgang eller passer ind i de fastlagte tilbud? Den opgave vil lande hos kommuner og jobcentre. I den forbindelse er det interessant at kigge over sundet. Svenskerne har ikke løst udfordringerne med uddannelse af faglært arbejdskraft og har en række problemer med deres ungdomsuddannelser. Men en ting gør de anderledes end hos os: Her ligger ansvaret for succes ikke alene hos den unge. Her har kommunerne fra start (og ikke i sidste øjeblik) ansvaret for, at den unge ikke tabes på gulvet. Lad mig illustrere forskellen: I Danmark har vi undervisningspligt, og kommunen skal stille 10 skoleår til rådighed for alle unge. Men når det er sket siger vi: Du har fået hvad du har krav på nu må du klare dig selv. I Sverige søger de unge ind på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og skal opfylde en række krav for at blive optaget, men hvis den unge ikke opfylder adgangskravene, påbegyndes ungdomsuddannelsen alligevel, hvorefter det er kommunens ansvar, at den unge får støtte under uddannelsen i op til 5 år efter de har forladt grundskolen. Som en svensk vejleder på besøg udtrykte det: Vi kan da ikke være andet bekendt, hvis skolen har været for dårlig, og den unge ikke har fået tilstrækkelige kompetencer. Det kunne vi lære af på vores side af sundet. Vi bør påtage os ansvaret for resten. EUD-REFORM OG MÅL FOR UU-VEJLEDNINGEN EUD-REFORMENS MÅL Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes EUD-REFORMENS INDHOLD Blandt andet. Kilde: Enklere struktur på uddannelserne ( Eks. de 12 indgange til uddannelsen er skåret ned til 4 indgange) Klare og højere adgangskrav /højere niveauer på grundfagene Styrket uddannelsesgaranti Mere undervisning Læs mere på: ÅRSBERETNING SIDE 9

59 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 Jeg må efterlade uafklarede unge i ingenmandsland V. Marlene Dissing (Redaktør) og Maria Bagger (Vejleder) UU-vejleder Maria Bagger har det professionelt svært med, at hun ikke længere må vejlede de uddannelsesparate 8. og 9. klasseelever en del af disse unge har nemlig brug for den individuelle samtale. I august 2014 udstedte Undervisningsministeriet en ny vejledningslov. Den indebærer blandt andet, at grundskolevejledere ikke længere skal yde personlig vejledning til 8. og 9. klasse-elever, som er vurderet uddannelsesparate. Nu er den individuelle samtale forbeholdt de ikke-uddannelsesparate. SAMTALEN ER VIGTIG UU-Øresunds vejledere er i årets løb gået til deres nye opgaver med dedikeret indsats. Men der har også været dele af de nye arbejdsvilkår, som skurrer mod vejledernes ansvarsfølelse og den faglige stolthed: Maria Bagger er grundskolevejleder og har også en blandet oplevelse af reformens effekt: Professionelt har jeg det svært med, at jeg må efterlade en sårbar gruppe af de unge i ingenmandsland. Der er mange af mine uddannelsesparate elever, som har benyttet sig meget af den individuelle samtale, fordi de har haft et reelt behov, og de skal nu klare sig selv. Det er dem som ligger i den svage ende af de uddannelsesparate og som kan være udsatte på en række andre områder end lige de faglige kompetencer. Og så er det dem, som bare i det hele taget har rigtig svært ved at blive afklaret omkring, hvad de kan og vil. De har brug for nærværende samtaler, der kan udfordre og motivere. Det er ikke dem alle, som har forældre, der kan yde den nødvendige støtte MODARBEJDER MÅL FOR ERHVERVSUDDANNELSER At man som 8. eller 9. klasses-elev er vurderet Uddannelsesparat er altså langt fra ensbetydende med, at man også er parat til at vælge den rette uddannelse. Forskning fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) viser, at elever med middelkarakterer ofte er mest i tvivl. Mange af disse tvivlere udskyder beslutningen ved at tage den brede og sikre vej nemlig det almene gymnasie, og det er en udfordring i forhold til Undervisningsministeriets mål om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 14, 5 procent af 9. og 10. klasseeleverne fra Helsingør Kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse i år. Derimod har 78,2 procent søgt ind på en gymnasial uddannelse. Skal man gøre noget ved den tendens, ville det ifølge UU-Øresunds vejledere give god mening, at de uddannelsesparate tvivlere fik individuelle vejledningsforløb: I den personlige samtale med mig som vejleder er der jo tid til, at vi kommer i dybden med deres tanker og tvivl, hvad angår uddannelse, og jeg kan udfordre deres valg. Det når vi ganske enkelt ikke i den kollektive vejledning, og i e-vejledningen møder de en vilkårlig vejleder, som ikke kender deres baggrund og heller ikke har fulgt dem over tid. Således synes jeg, at vi efterlader de uafklarede meget alene med det svære valg, som jo SKAL tages og som skal tages meget tidligt i deres liv. forklarer Maria. RISIKO FOR FRAFALD De svage uddannelsesparate og dem som kæmper med følelsesmæssige eller sociale udfordringer er ifølge Marias vurdering i højrisiko for aldrig at komme i gang med en uddannelse eller for at falde fra igen og igen: Når vi ikke længere kan bruge den individuelle vejledning til at forebygge de uhensigtsmæssige valg blandt de svage uddannelsesparate, risikerer vi at sende dem ud i rigtig mange nederlag og deraf dalende motivation for uddannelse, og så vil vi opleve et stigende frafald. FORÆLDRE SKAL VEJLEDES Skal udfordringen kunne løses, mener centerleder for UU- Øresund, Jens Christy, at det bliver nødvendigt med endnu mere forældrene-inddragelse: Vores ressourcer er blevet begrænset. Hvis den udfordring skal løses, skal vi finde alternative veje. Derfor kigger vi i UU-Øresund nu på, hvordan vi i endnu højere grad kan inddrage forældrene. De skal klædes på til at støtte og udfordre de unge. Vi skal hjælpe forældrene til at få en forståelse for, hvor vigtigt det er, at de sætter sig ind i uddannelsessystemet og deres børns muligheder, svagheder og styrker. Derudover tror jeg, at vi kontinuerligt skal motivere dem til at gå deres børn på klingen og åbne op for den vigtige samtale. fortæller han og tilføjer, at UU-Øresund også meget gerne vil i direkte dialog med bestyrelserne på grundskolerne, så man i fællesskab finder den bedst mulige løsning på problemet. 8. klasse - Uddannelsesparathedsvurdering i januar 2015 Antal elever Antal Ikke uddannelsesparate Procent Helsingør Kommune ,9 % Fredensborg Kommune ,9 % ÅRSBERETNING SIDE 10

60 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // UNDERVISNING I UDDANNELSE OG JOB Elever er glade for undervisningskaravane V. UU-Vejledere Pernille Falck, Maria Bagger og Anne-Marie Kyndesen samt Marlene Dissing (Redaktør) En gruppe af grundskolevejledere har afprøvet en ny undervisningsform i emnet Uddannelse og Job. Tilbagemeldingerne viser, at elever og lærere er meget begejstrede for workshop-modellen med de afkortede, interaktive og kreative forløb. På folkeskolerne i Fredensborg og Helsingør Kommuner varetages undervisningen i Uddannelse og Job af grundskolevejlederne fra UU-Øresund. Undervisningen forløber fra 6. til 9. klasse og har til formål at give eleverne en alsidig viden om erhvervs- og uddannelsesmuligheder samt hjælpe dem til at opnå kompetencer til at træffe uddannelsesvalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. Grundskolevejlederne hos UU-Øresund arbejder løbende med udvikling af undervisningsformen, så den er relevant og let fordøjelig for eleverne. I den forbindelse afprøvede en gruppe af UU-Øresunds vejledere i foråret 2015 en helt ny måde at angribe opgaven på de ville lave en undervisningskaravane. Egentlig var forsøget med undervisningskaravanen tænkt som et forløb, der blot skulle skabe inspiration i vejledergruppen og give ideer til næste undervisningsår. Men elever, lærere og forældre har været så glade for undervisningsformen, at de involverede vejledere nu har valgt at anvende et lignende format næste år. UU-Vejleder Pernille Falck fortæller: Formålet var inspiration til nytænkning og at afprøve en undervisningsform, som kunne sikre, at vores ydelse harmonerede med både folkeskolereform og nye krav til emnet Uddannelse & Job. 6. og 7. klasser fra udvalgte skoler havde hver deres workshopdag med 3-5 små workshops relateret til uddannelse og job. Hver af de 3-5 wokshop-lokaler var drevet af 1-2 vejledere, og eleverne vandrede klassevis mellem de forskellige workshops. Workshopsne var interaktive og praksisnære. Her var fx mulighed for at arbejde med iværksætteri, hvor eleverne fik en forståelse af, hvordan man kommer videre fra ide til endeligt produkt. En anden workshop sendte eleverne på gruppearbejde, hvor de uden hjælpemidler skulle gætte, hvilke jobfunktioner der findes i udvalgte kendte danske virksomheder. Derefter gik opgaven på at undersøge virksomhedernes webside for at matche facts med gruppens oplæg. Det var selvfølgelig lidt en ulempe, at den enkelte vejleder blev låst til samme workshop hele dagen. Så næste gang vil vi måske bytte workshop undervejs for foranderlighedens skyld. Men i det store og hele var det en succes. Elever, forældre og lærere har tilkendegivet, at de var rigtig glade for formen. Eleverne syntes, at det var sjovt at arbejde på denne måde, og de føler at de har lært noget. For os vejledere har den fælles planlægning og afvikling været fagligt berigende, og vi har kunnet give hinanden en masse nye gode ideer. Eksemplariske U&J-forløb: UU-Øresund i samarbejde med Undervisningsministeriet I foråret har 3 af UU-Øresunds grundskolevejledere i samarbejde med undervisningsministeriet udviklet et undervisningsforløb i Uddannelse og Job, som kan downloades og anvendes af lærere og vejledere, der underviser i faget. Det er blevet udvalgt som 1 blandt 8 eksemplariske forløb, og vejlederne har ligeledes haft til opgave at holde workshop om forløbet på en ministeriel U&J-konference i august Forløbet hedder Find og brug informationer om uddannelser og job og har særligt fokus på varierede arbejdsformer for at få eleverne til at indgå aktivt i undervisningen. Fx får de til opgave at gå en tur i nærmeste by og registrere de job, der tilfældigt dukker op undervejs. Det skal skærpe deres opmærksomhed på den mangfoldighed af job og mennesker i job, der befinder sig i nærmiljøet. Eleverne kan samtidig blive mere bevidste om de mange jobfunktioner, der kendetegner bybilledet og som lokalsamfundet afhænger af. Du kan læse om forløbet på: ÅRSBERETNING SIDE 11

61 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU Busballade og tårer i mine øjne Hverdagsberetning fra en STU-Vejleder V. Erik Askov, STU-vejleder, UU-Øresund Jeg er en gammel dreven rotte i mit virke som STU-vejleder, og jeg elsker mit job. Mit ansvarsområde er unge med særlige behov, som ønsker en 3 årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). De har udfordringer, der forhindrer dem i at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse det kan være unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, andre psykiske lidelser eller erhvervet hjerneskade. Et STU-forløb sigter mod at give dem personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. DET KRÆVER FAGLIGHED PÅ MANGE FRONTER I hver enkel vejlederopgave har jeg ofte mange samarbejdspartnere: Rådgivere fra flere centre i kommunen, fagpersoner på uddannelsesstedet, og (ikke mindst) de unge og deres familie. Som den rører-pind jeg udgør i samarbejdet, skal jeg forvalte min faglighed på mange fronter. Jeg skal have empati og respekt, og samtidig skal jeg være videns- og ressourceperson samt kvalitetskontrollør på de uddannelsessteder, hvor de unge tager deres STU. Derfor byder min dag næsten altid på meget varierede og (ikke mindst) meningsfulde opgaver. Men jeg er samtidig også så heldig at opleve dage, som gør et helt særligt indtryk på mig. Det var min elevkonference med Jacqueline og hendes uddannelsessted et godt eksempel på. HENDES BUSTRANSPORT BLEV MIN PRØVELSE Jacqueline er en 19 årig kvinde, som er født med Downs syndrom. Hun har snart gennemført første år af sit STUforløb på Glad Fagskoles teaterlinje. Hun er en glad, social og kærlig pige, som også besidder stor viljestyrke og temperament. En af Jacquelines mange udfordringer som følge af Downs Syndrom er blandt andet hendes temperament og utålmodighed. Det viser sig særligt, når hun ikke føler sig forstået, eller når ting ikke sker i det tempo, som hun forventer. Et konkret tilbagevendende problem i den sammenhæng har været den daglige bustransport til Glad Fagskole. På grund af en del vejarbejde har bussen over en længere periode haft større forsinkelser undervejs til skolens adresse på Rentemestervej i København, og det har sat Jacquelines tålmodighed på så alvorlig prøve, at hun har haft mange voldsomme raserianfald på turen. Episoderne har også sendt mig langt uden for mine normale virkefelter som vejleder: Da jeg også er medansvarlig for, at praktiske aspekter omkring Jacquelines STU-forløb fungerer, måtte jeg hjælpe med at finde en løsning på busballaden. Derfor havde jeg fat i både busselskab, chauffør, underviser, Jacquelines forældre og endelig medstuderende, som dagligt tager samme bustur, og som havde fået mere end nok af Jacquelines raserianfald. En løsning blev blandt andet, at Jacqueline skulle Billeder fra forestillingen Motellet opført af elever fra Glad Fagskole Teaterlinjen. Se mere på ÅRSBERETNING SIDE 12

62 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU holde sig beskæftiget med sin IPad på busturen i tilfælde af forsinkelser. Derudover skulle der sammen med skolen arbejdes på at lære Jacqueline at håndtere sin utålmodighed og frustration i forbindelse med transporten. ELEVKONFERENCE MED GLAD FAGSKOLE I timerne op til elevkonferencen med Jacqueline tænkte jeg meget på, om busballaden havde fortaget sig til et acceptabelt niveau for Jacqueline og hendes omgivelser. Jeg var en smule bekymret for, at det endnu ikke var under kontrol trods forsøg med Ipad og andre tiltag. Efter mine mødeforberedelser med gennemlæsning af Jacquelines journal kørte jeg til Glad Fagskole. Min transport til Rentemestervej i København føltes ikke lang, for mit hoved var fyldt med tanker og bekymringer omkring det STUforløb Jacqueline nu er et år inde i. På gaden foran skolen stod Jacquelines far og skolens vejleder for at tage imod mig. Jeg gav hånd, og vi gik til mødelokalet, hvor Jacqueline og underviseren ventede. Mødet startede, og skolen kunne med det samme berette, at busballaden var under kontrol. De kunne også fortælle, at Jacqueline havde flyttet bjerge i sin personlige og sociale udvikling gennem den skuespilleruddannelse, hun har valgt. Hun er en pige, der bedst tilegner sig nye kompetencer via kropsligt erfarede oplevelser, og her er skuespillet rigtig godt. Det gjorde indtryk på mig at høre, at Jacqueline profiterede så flot af sit STU forløb, og at hun så fint formåede at omsætte værktøjer fra skuespillet til noget, hun kunne bruge i sit hverdags-samspil med omverden. Men hvad der gjorde størst indtryk på mig den dag var, at Jacqueline og hendes medstuderende som afslutning på mødet gav en prøve på det skuespil, de snarligt skulle optræde med på skolen. Blandt mine kollegaer er jeg vist ikke kendt for at være rørstrømsk. Men jeg må bekende, at den indlevelse jeg oplevede fra de to var så fin og elegant, at det trak tårerne frem i mine øjne. Turen hjem fra Rentemestervej var hurtigt overstået og skrivearbejdet, der skulle dokumentere vejledning og uddannelsesplan gik som en leg. En dejlig dag i STU-vejlederens virke kunne fortsættes med nye opgaver. STU MÅLGRUPPE STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Ifølge lovgivningen har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. FORMÅL Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. STU-TAL 2014/2015 Pr. juli 2015 er i alt 115 unge i gang med et STU-forløb via UU-Øresund. 39 unge har ansøgt om en STU i perioden 31. juli 2014 til 31. juli unge har påbegyndt et STU-forløb i perioden 31. juli 2014 til 31. juli unge har gennemført en STU i perioden 31. juli 2014 til 31. juli Se mere i DATA OM DE UNGE side 17. ÅRSBERETNING SIDE 13

63 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU Skulle jeg forsømme min pligt og sige Drop uddannelsen? V. Biørn Gad-Hansen, EGU-Vejleder, UU-Øresund Alle skal have en uddannelse - også dem som ikke magter uddannelse i traditionel form. Her er EGU et rigtig godt tilbud til unge, som har brug for et meget praksisnært skoleforløb uden for mange bøger. Men et dilemma har ramt mig et par gange i år: Hvad gør man som vejleder, når selv det mest praksisnære tilbud stadig ikke kan tilgodese den unges evner og behov? Jeg er en pligtopfyldende vejleder. Sammen med mine kolleger arbejder jeg målrettet for at indfri organisationens og samfundets fælles mål om at få så mange unge som muligt til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samfundsnormen er, at uanset hvordan man som menneske er skruet sammen, er uddannelse den eneste vej, der fører til en hæderlig og lykkelig fremtid. Langt hen ad vejen, kan jeg være enig, og i teorien er der ikke meget der modarbejder mine mål i den daglige vejledning for de unge og i særdeleshed deres forældre er meget med på ideen - eller normen - om uddannelse. Alligevel er jeg indimellem udfordret. For hvad gør man, når man pludselig sidder over for et menneske, der slet ikke passer ind i de firkantede kasser, vi som samfund har opstillet, og som jeg har forpligtet mig til at navigere efter, når jeg vejleder? Bilder jeg mennesket ind, at han/ hun kan blive lykkelig af uddannelse og sender ham afsted på skole velvidende, at jeg ser ham igen om to måneder og må starte forfra dvs. på ny kaste ham/hende ud i et nederlag? Eller skal jeg lade den unge følge sin sidste rest af indre anarkist og sige drop uddannelsen velvidende, at jeg forsømmer min pligt, skuffer forældrene og ikke mindst spiller hasard med den unges muligheder for fremtidig karriereudvikling og lønstigning på det traditionelle arbejdsmarked? Her er mit svar: THEIS SKULLE HAVE EN EGU I marts 2012 mødte jeg for første gang Theis. Da var han 16 år en sød og imødekommende ung fyr, som dog var meget skoletræt. Han havde afsluttet sin 9. klasse på en folkeskole i Fredensborg og skulle i gang med en ungdomsuddannelse. Hans skolegang havde været præget af meget svingende fremmøde og deltagelse i undervisning. Skulle han på skolebænken igen, krævede det et meget praksisnært forløb og i en overkommelig afveksling med teoretisk undervisning. Derfor var EGU et oplagt bud på en uddannelsesvej, og vi gik sammen i gang med at aftale Theis EGU -forløb. PASSION FOR HARDWARE Da Theis var meget glad for at arbejde med reparation af hardware i sin fritid, var det nærliggende at finde et skoleforløb, der matchede. Han havde job i en butik, der reparerede smartphones. Her var han glad, engageret og meget vellidt af sin chef, Morten. Morten var derfor også positivt indstillet, da jeg foreslog at Theis kunne tage sin elevplads i butikken og selve skoleforløbene på erhvervsgrunduddannelsen for Strøm Styring og IT. Theis og jeg tog til Ringsted og kiggede på skolen, og han var umiddelbart meget positiv over for skolen og fagenes indhold. Men der var en udfordring for Theis udover udsigten til bøger og teori. Han var ikke glad ved tanken om at skulle helt til Ringsted for at gå i skole. Nåh, vejledning nulstillet. Vi måtte finde ny løsning. Vores uddannelsesplan var stadig udfordret af Theis altoverskyggende REFLEKSION FRA EN VEJLEDER Vi skal give institutionsuafhængig vejledning tilpasset den unges kompetencer og ønsker. Men samtidig har vi til opgave at understøtte samfundets behov for flere erhvervsuddannede unge. Det er et dilemma. UU-Vejleder, Nina Ginsborg om Undervisningsministeriets erhvervsuddannelsesmål. ÅRSBERETNING SIDE 14

64 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU skoletræthed og det faktum, at en decideret IT-uddannelse havde et bogligt og teoretisk niveau, som var uopnåeligt for Theis i den form, undervisningen bliver leveret. Men ungdomsuddannelse skulle han have. For Theis mor var det også et uomgængeligt og indiskutabelt mål. SKOLETRÆT IGEN Det tætteste vi kunne komme på, var undervisningsforløb på elektrikeruddannelsen, så det landede vores beslutning på. Theis startede op og var egentlig i det store og hele glad og tilfreds. Men der gik ikke lang tid før skoletrætheden, fraværet og de ustabile mødetider igen blev et problem for ham. Morten var også begyndt at klage over at Theis var blevet for ustabil, og jeg havde en alvorlig snak med Theis og hans pli. Jeg var efterfølgende meget i tvivl om, hvorvidt jeg havde været for hård ved ham. For jeg talte med store bogstaver. FANDT SIN FORETRUKNE LÆRINGSSTIL Men Theis udfordring med skolebøger og undervisning fik mig også til at øjne noget vigtigt: Jeg havde jo fulgt ham i hans forløb hos Morten og set, hvor passioneret og dygtig han var til at reparere smartphones, Ipads og andet hardware. Han skulle endda snarligt opgraderes til butiksbestyrer. Men han skulle jo have sin viden et sted fra - foruden det han lærte via egne praktiske erfaringer og hjælp fra Morten. En dag jeg var på besøg i butikken, fortalt han mig, at han lærte rigtig meget gennem videoer på nettet. Theis var jo ikke uimodtagelig for undervisning og læring, men formen skulle være anderledes end den traditionelle for at fange hans koncentration og evne til at gøre kunsten derefter. EN ANDEN VEJ - THEIS VEJ Theis havde også en drøm om at starte sin egen butik det var målet. Ved en af mine sidste samtaler med ham i november 2014 var jeg (efter lange overvejelser) nødt til at erkende, at Theis nok i virkeligheden selv havde fundet sin vej til en anstændig og tilfredsstillende fremtid og den vej hed bare ikke ungdomsuddannelse, bøger og lektielæsning lige nu. Da jeg foreslog ham, at han fik sit delbevis fra EGU Og i stedet fulgte sin passion for fuldtidsarbejde med hardware, var han heller ikke længe om at erklærer sig enig. Det var det han skulle. Han kunne jo senere vende tilbage til EGU, når det gav mening. Ikke mange måneder efter vores aftale blev jeg kontaktet af Theis igen: Hej Biørn. Jeg har startet min egen butik og det går rigtig godt. Kommer du ikke ud og ser den? Jeg besøgte Theis butik, og jeg kan skrive under på, at han HAR fundet vejen til en både hæderlig og spændende fremtid - trods den falder fuldstændig uden for samfundsnormen om uddannelse til alle. Han har endda en plan om, at han en dag selv skal have EGUelever ind i sin butik. EGU Pr. August 2015 er i alt 40 unge i gang med en EGU via UU-Øresund. 32 unge har ansøgt om en EGU hos UU-Øresund i perioden august 2014 til august unge har fået EGU-kontrakt i perioden august 2014 til august elever har gennemført en EGU i perioden august 2014 til august unge ansøgte om en EGU hos UU-Øresund sidste år i perioden fra august 2013 til august Antallet af ansøgere til EGU er således næsten fordoblet. Det skyldes blandt andet øget bevidsthed om EGU fra jobcentrenes side. ÅRSBERETNING SIDE 15

65 UNGEVEJLEDNINGEN // OM EGEN VEJLEDNINGSPRAKSIS Vejledning i fællesskaber er vejledning der rykker V. Ungevejlederne og Marlene Dissing (redaktør) Når UU-Øresunds ungevejledere kigger tilbage på året der gik, hæfter de sig blandt andet ved den koordinerede vejledningsindsats, hvor samarbejdet med eksterne parter har været tæt. Her oplever man, at der skabes gode resultater for udsatte unge. SAMARBEJDE MED DEN UNGES NÆRMILJØ Flere undersøgelser peger på, at udsatte unges skæbne i uddannelsessystemet blandt andet afhænger af, hvor godt og understøttende et samarbejde, der har været på kryds og tværs imellem fag- og omsorgspersoner omkring den unge. Det kan UU-Øresunds ungevejledning tale med om, for det er i den koordinerede vejledningsindsats, de har skabt nogle af de bedste resultater. For 4 år siden etablerede ungevejleder Camilla Sneum en vejledningscafe i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Formålet var at imødekomme de særligt udsatte unge i aldersgruppen år, som endnu ikke var i gang med en ungdomsuddannelse, og som oplevede det uoverskueligt at skulle møde op på et UU-Center for at tale om uddannelse. DE INVOLVERER SIG I DE UNGES PLANER Når Camilla i dag ser tilbage, er det blandt andet samarbejdet med nærmiljøet, som har løftet kvaliteten af vejledningen og skabt gode resultater: Jeg har god kontakt til og samarbejde med fagpersonerne og frivillige i de unges netværk. De involverer sig i de unges uddannelsesplaner og er med til at støtte op om de planer, som den unge og jeg i fællesskab har lagt. På den måde har jeg kunnet mindske risikoen for, at den unge mister motivationen og falder fra, eller at jeg helt mister kontakten til ham/hende. Og ligeså vigtigt: I de unges nærmiljø møder jeg dem på deres hjemmebane - det er mig, der er gæsten. Jeg får et mere helhedsorienteret billede af dem, når de møder op med venner og familie. Samlet danner det grundlag for et meget bedre vejledningsforløb. SAMARBEJDE OM FASTHOLDELSE Ungevejlederne erfarer også, at det skaber mere tryghed for den unge og et mere fokuseret og strukturret arbejde for involverede fagpersoner, når der er et fællesskab omkring indsatsen, hvor vejlederen samtidig er den gennemgående person, som samler trådene. Det mindsker risikoen for at miste den unge undervejs i et forløb - alle parter hjælper med at holde hinanden orienteret om den unges aktivitet. Nadia på 20 år er bare et ud af mange eksempler: Hun er en pige, som har haft en række personlige udfordringer og derfor er hun bevilget efterværn i Fredensborg Kommune. Det første skridt på vejen til en lysere fremtid er, da hun i foråret 2015 bliver tilmeldt et EUD/merkantilt grundforløb med start i august Inden uddannelsesstart taler UU-vejleder Birgit Carlsen med Nadias sagsbehandler om, at det ville være en god idé at få Nadia i en ulønnet praktik. UU-vejlederen kontakter derfor en lokal Matas-butik, som viser interesse, men på betingelse af, at Nadia har god mødedisciplin. Birgit fortæller: De gør meget ud af at fortælle, at de kun vil have en, der kommer til tiden og ikke melder sig syg. Den morgen, hvor vi så skal holde møde hos Matas, skriver Nadia til mig, at hun er syg og ikke kan komme til møde. Jeg ringer til hende for at sige, at det bare er så vigtigt, at hun møder op. Men hun fortæller mig, at hun er så dårlig, at hun umuligt kan komme. Jeg aflyser mødet med Hanne fra Matas og får overtalt hende til at tage et nyt møde med os. Hanne går med til det, og vi arrangerer et nyt møde. Jeg skriver til Nadia søndag aften for at høre, om hun er klar, og hun skriver tilbage HELT KLAR. Dejligt JEG KAN IKKE FÅ FAT I NADIA Mandag morgen skal Nadia begynde i Matas kl. 8 og være der i 4 timer. Hun skal fylde op på hylder med mere. Birgit er i kontakt med hende mandag eftermiddag, sagsbehandleren ligeså. Nadia synes, det er gået rigtig godt. Men tirsdag morgen får Birgit en sms fra Nadia, at hun ikke kan komme på arbejde: Hun skriver til mig, at jeg skal aflyse det hele med Matas med undskyld for deres tid. Jeg kan ikke få fat i Nadia, men jeg får fat i sagsbehandleren, og vi aftaler, at hun tager hjem til Nadia. Jeg får i mellemtiden fat i Hanne fra Matas, der er helt uforstående over for, hvorfor Nadia ikke er kommet. De syntes, at det var gået SÅ godt, og de ville meget gerne have hende tilbage. Det viser sig, at Nadia er stoppet, fordi hun er bange for at Matas ikke synes om hende. I samarbejde får Birgit og sagsbehandler genoprettet Nadias praktikforløb: Vi fik talt sammen alle parter, og sagsbehandleren og jeg fik sammen Nadia tilbage om torsdagen til alles glæde. Matas har udtrykt ønske om at lave en uddannelsesaftale med hende, hvis alt går vel. afslutter Birgit. ÅRSBERETNING SIDE 16

66 DATA OM DE UNGE EGU: Ansøgere - I gang - Gennemført Som det fremgår af tabellen nedenfor, er antallet af ansøgere til EGU næsten fordoblet fra 19 unge i perioden august august 2014 til 32 i perioden august august Det skyldes blandt andet øget bevidsthed om EGUmuligheden fra jobcentrenes side. I EGU-sammenhæng skal omvalg oftest ses som en positiv udvikling, idet det størstedelen af omvalg handler om, at den unge har taget et skridt op ad uddannelsesstigen og har valgt en ungdomsuddannelse på et højere fagligt niveau. Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Antal i gang nu (pr. 1/8-2015) Tilgang i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Ansøgere (visiterede) Optagne/nystartede Gennemført og afbrud i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Gennemført Afbrud/omvalg STU: Ansøgere - I gang - Gennemført UU-Øresund er ansvarlig for indstilling og gennemførelsesvejledning for unge på STU i begge kommuner. Omfanget fremgår af nedenstående tabel. Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Antal i gang nu (pr ) Tilgang i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Ansøgere Optagne/nystartede Gennemført og afbrud i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Gennemført Afbrud/omvalg ÅRSBERETNING SIDE 17

67 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg efter folkeskolen Nedenfor ses udviklingen i søgemønsteret efter 9. klasse. I begge kommuner følger de unges valg de generelle tendenser i DK: Flere søger gymnasiet og færre søger erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsesreformen vil måske ændre på denne udvikling, men det vil formodentlig først kunne måles i løbet af et par år. 10 klasse søgningen er relativt stabil og omfatter samtlige 10. klassetilbud inkl. efterskoler. GRAF 1 [Kilde: Optagelse.dk og Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 18

68 DATA OM DE UNGE Diagramværdier TABEL 1 Org UU-Ø 48,0% 46,7% 49,6% 48,8% 48,4% 50,7% 54,8% 55,5% 56,0% 54,8% Gymnasie 10. klasse Erhvervsuddannelse Andet Fred. 55,0% 43,3% 50,3% 52,5% 47,4% 56,5% 59,2% 57,9% 61,2% 57,2% Hels. 43,4% 48,6% 49,2% 48,6% 49,5% 46,1% 51,5% 53,4% 51,0% 52,9% UU-Ø 38,7% 37,6% 33,8% 36,9% 37,7% 35,8% 37,1% 35,0% 37,6% 35,1% Fred. 33,7% 44,1% 34,4% 33,9% 42,3% 33,6% 32,9% 32,7% 31,5% 32,2% Hels. 42,0% 33,9% 33,5% 37,4% 32,9% 37,6% 40,3% 37,0% 43,3% 37,5% UU-Ø 9,4% 12,1% 12,5% 7,9% 11,8% 11,1% 4,5% 4,9% 4,9% 5,8% Fred. 8,0% 11,5% 12,1% 7,0% 9,0% 7,3% 4,3% 4,1% 4,9% 5,8% Hels. 10,3% 12,4% 12,7% 9,1% 14,7% 14,0% 4,6% 5,6% 4,9% 5,9% UU-Ø 3,9% 3,7% 4,1% 6,4% 2,1% 2,4% 3,6% 4,6% 1,5% 4,3% Fred. 3,4% 1,0% 3,2% 6,5% 1,3% 2,6% 3,7% 5,3% 2,3% 4,9% Hels. 4,3% 5,2% 4,6% 4,9% 2,9% 2,3% 3,6% 4,0% 0,9% 3,8% Til sammenligning kan herunder ses uddannelsesvalg på landsplan. GRAF 2 [Kilde: UVM.dk, Optagelse.dk og Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 19

69 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg efter 10. klasse UU-Øresund - alle skoler (Fredensborg og Helsingør Kommuner) Efter 10. klasse søger flertallet også ind på de gymnasiale uddannelser her også HF. Tendensen er ikke så markant som efter 9. klasse og søgningen til erhvervsuddannelserne er væsentlig højere. GRAF 3 TABEL Gymnasie 52,8% 41,2% 50,4% 54,3% 61,6% 67,4% 62,4% 58,5% 59,8% 59,5% Erhvervsudd. 32,0% 44,1% 39,7% 29,8% 26,6% 23,4% 27,8% 30,6% 28,4% 29,2% Andet 15,2% 14,7% 9,9% 16,0% 11,8% 9,2% 9,9% 10,9% 11,8% 11,3% Sum 100,0% 100,0% 100,0% 100,1% 100,0% 100,0% 100,1% 100,0% 100,0% 100,0% [Kilde: Optagelse.dk samt Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 20

70 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg Skoledistrikterne GRAF 4 Nedenfor ses søgemønsteret for 9. klasserne i pct. For den enkelte skole/skoledistrikt. FREDENSBORG KOMMUNE GRAF 5 HELSINGØR KOMMUNE [Kilde: UU-Øresund] ÅRSBERETNING SIDE 21

71 DATA OM DE UNGE 95 % målsætningen - næsten i mål! Gennem mange år har det centrale mål for indsatsen i UU-centrene været opfyldelsen af 95% målsætningen, der er defineret ved, at 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år har været det afgørende år. Men der er en vis forsinkelse på valide data, så 2013 er det sidste år, der er opgjort hos Undervisningsministeriet. Til gengæld er målet meget tæt på, som det fremgår nedenfor. Som det også fremgår af graf og tabel, har Helsingør Kommune for første gang passeret landsgennemsnittet. Fredensborg Kommune har ligget over landsgennemsnittet gennem en årrække. GRAF 6 TABEL Hele landet 87,5 86,6 86,7 87,0 86,5 85,9 85,7 85,8 88,2 91,5 93,0 93,2 92,9 Fredensborg 86,6 85,9 86,9 87,2 85,0 86,7 86,9 87,9 90,2 92,2 93,6 93,4 92,9 Helsingør 84,4 84,5 84,4 85,9 85,4 84,9 85,0 85,4 87,7 90,8 92,7 93,0 93,2 [Kilde: UVM] ÅRSBERETNING SIDE 22

72 DATA OM DE UNGE Forventet andel af unge med erhvervskompetencer 25 år efter 9. klasse Diagrammet er bygget på tal hentet fra Undervisningsministeriet og viser den forventede udvikling i andelen af unge der har erhvervskompetencer, 25 år efter at der har afsluttet 9. klasse. Du kan se flere detaljer på Undervisningsministeriets hjemmeside, søg på profilfigurer. GRAF 7 TABEL Hele landet 80,8 % 79,7 % 79,4 % 79,0 % 79,2 % 78,8 % 78,4 % 77,9 % 79,6 % 83,7 % 85,7 % 85,9 % 85,2 % Fredensborg 76,4 % 75,8 % 75,8 % 76,8 % 75,5 % 77,6 % 78,3 % 79,5 % 80,6 % 81,9 % 85,5 % 86,6 % 85,3 % Helsingør 75,1 % 74,7 % 74,2 % 76,0 % 76,4 % 75,3 % 75,7 % 74,4 % 76,7 % 81,6 % 84,0 % 85,2 % 85,2 % [Kilde: Undervisningsministeriet] ÅRSBERETNING SIDE 23