Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning
|
|
|
- Carl Johansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Projekt gennemført fra med midler fra Trafikstyrelsen, Region Hovedstaden, Delebilfonden LetsGo og Movia. 1
2 Indholdsfortegnelse Resume side 3 Formål..side 3 Projektorganisering....side 4 Planlægningsfase....side 4 Kommunikationsplanlægning..side 5 Planlægning af opsætning af biler......side 5 Driver...side 6 Kommunikationsfase 1....side 6 Kommunikationsfase 2....side 8 Kommunikationsfase 3....side 8 Kvantitative interview..side 9 Resultater..side 9 Konklusion....side 10 Perspektivering...side 10 Bilag 1: Fokusgruppeinterview Bilag 2: Udenlandske erfaringer Bilag 3: Dokumentation af medie dækning ved projektlancering Bilag 4: OMDs rapport om medie kampagne Bilag 5: Projektfolder Bilag 6: Oversigt over ugentlig tilmelding til kampagne Bilag 7: DTU Transport undersøgelse 2
3 Resume Projekt Kollektiv transport og delebiler er afsluttet planmæssigt efter 1½ år. Projektet har været et kommunikationsprojekt, der har haft til formål at kommunikere alternativet til at eje sin egen bil. Formålet med projektet har været, at fastholde brugere i et dagligt transportmix af kollektiv transport og cykel, ved at introducere dem for delebilsmuligheden. Projektet har baseret sin kommunikationstilgang på internationale erfaringer, hvor kontinuerlige samarbejder mellem kollektiv transport og delebilsudbydere har skabt gode resultater. Derudover har tilbagemeldinger fra fokusgruppe interviews om (manglende) kendskab til delebilsordninger været med til at forme kommunikationstilgangen. Projektets målsætning var at få delebilsbrugere til delebilsordningen LetsGo. 952 personer tilmeldte sig ordningen, og 831 har efterfølgende fastholdt deres medlemskab. Nye brugere kunne oprette sig gratis til delebilsordningen, og dermed spare 950 kr. hvis de havde et Rejsekort eller periodekort. Resultatet er en 30 % øgning af delebilsbrugere i Københavns området i forhold til før projektet blev lanceret. I alt har besøgt projektets kampagneside i projektperiodens kommunikationsfase på 10 måneder. Målet var at opsætte 10 nye delebiler. I projektperioden er der blevet opsat 30 nye delebiler, hvoraf 5 er eldelebiler. DTU Transport har analyseret de nye delebilsbrugeres mobilitets vaner. 15 % havde haft en bil indenfor et år, men kun få afhændede en bil ved tilslutning af ordningen. Generelt opleves en signifikant større tilfredshed med det daglige mobilitets mix (kollektiv transport/cykel) efter tilslutning til delebilsordning, så det må formodes at nye brugere fastholdes i dagligt mobilitetsmix og går imod den tiltagende tendens til bilejerskab i Storkøbenhavn (for målgruppen var den 1,8 % årligt). Projektet har ikke udarbejdet en forretningsmodel for fastholdelse af samarbejdet mellem kollektiv transport (Movia) og delebilsoperatøren Delebilfonden LetsGo, selvom det var en målsætning. Formål Projektet har haft til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebilsbrugere og delebiler samt brugere af den kollektive trafik. Delebilen står ved en fast stamplads, og kan reserveres i god tid inden brug. Forskellige bilmodeller er til rådighed for medlemmerne af delebilsordningen. Danske og internationale analyser vurderer, at en delebil erstatter 6 privatejede biler. Projektet er blevet gennemført som et demonstrationsprojekt, der har fokuseret på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og synliggøre et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og cykling til daglig brug og delebil til brug i aften og weekend. 3
4 Projektorganisering Region Hovedstaden har været projektejer og dermed haft formandskabet for styregruppen og projektledelsen. Styregruppen bestod derudover af partnere, som har bidraget ressourcemæssigt til projektet: Trafikstyrelsen, Delebilfonden LetsGo, Movia, CPH Electric, Københavns og Ballerup kommuner. Samme repræsentanter har derudover siddet i følgegruppen hvor også Herlev, Tårnby og Dragør kommuner har deltaget. Følgegruppen har haft karakter af arbejdsgruppe. Styregruppe og følgegruppe er mødtes henholdsvis tre og fem gange i projektperioden, fra til Planlægningsfase For at sikre bedst mulig grundlag for at udbrede kendskabet til delebiler blev der lavet et fokusgruppeinterview (bilag1) og en analyse af udenlandske erfaringer (bilag 2). Fokusgruppeinterviewene blev foretaget af relationsbureauet Geelmuyden Kiese, der har stor erfaring hermed. Spørgerammen blev yderligere kvalificeret af mobilitets- og adfærdsforsker Malene Freudendal- Pedersen, RUC. En gruppe bestående af personer fra brokvartererne i København og en gruppe fra omegnskommunerne blev interviewet i fokusgruppe interviewene. Konklusionerne var, at der ikke var nogen fælles definition på delebiler, og at ydelsen ikke var kendt. Interessant var det, at når delebilydelsen blev forklaret, var der interesse for den og flere ville overveje denne ydelse. Opgaven med at få flere til at benytte kombinationen kollektiv transport og delebiler blev derfor identificeret som primært en kommunikationsopgave. Udenlandske erfaringer blev analyseret ved at besøge en operatør i Brüssel, Cambio,og flere operatører i London, City Car Club og Co- Wheels. Endvidere blev en operatør fra Schweiz, Mobility, og Norge, Bilkollektivet, interviewet. Det gav brugbar viden om, hvordan budskabet om delebilsmuligheden skulle kommunikeres til potentielt nye brugere ved i sær at fokusere på delebils-funktionaliteten og sekundært på miljøeffekten. Endvidere viste det sig, at de steder hvor der samarbejdes aktivt mellem delebilsoperatør og kollektiv transportoperatør, Belgien og Schweiz, har delebilsmen stor udbredelse. Se bilag 2 for notat om internationale erfaringer. 4
5 Kommunikationsplanlægning For at sikre det bedst mulige bureau til at hjælpe med kommunikationsplanlægning udarbejdede Region Hovedstadens kommunikation afdeling og projektlederen en kravspecifikation. Denne blev sendt til 4 bureauer. Særlig 2 bureauer kom med gode bud på kampagner, og valget faldt i sidste ende på bureauet Bates Y & R, da det blev vurderet, at deres tilgang havde størst konverteringseffekt. Endvidere havde Bates, som Movias bureau, et godt kendskab til den kollektive trafik målgruppe. Planlægning af opsætning af biler I første omgang blev der satnye delebiler op langs busrute 350S, som kører fra Dragør til Ballerup. Busruten var pejlemærke for projektets sammensætning af deltagende kommuner. Bilerne blev, efter analyse af data materiale fra Movia, opsat, så de dels var tæt ved potentielle brugere, og dels ikke tæt på LetsGos eksisterende biler i København, som nye brugere også vil kunne benytte. Såfremt delebiler placeres i beboelsesområder, er det attraktivt for beboere at benytte bilerne, da det vil minde om almindeligt bilejerskab. I områder, hvor delebilsmedlemsgrundlaget pt. er mindre, er det fordelagtigt at placere delebilen ved et fælles referencepunkt. Her er valget faldet på kollektiv trafik knudepunkter med busholdeplads og s-togs-station. Bilerne er især placeret, hvor Movia vurderer, at buskundepotentialet er særligt udbredt. 5
6 Driver For at få potentielt nye medlemmer til at benytte ordningen har projektet introduceret en driver (motivationsfaktor), som kobler kollektiv transport med delebiler. Normalt koster det 950 kr. at blive medlem af Delebilfonden LetsGo, eftersom det kan være en barriere for nye medlemmer at skulle betale dette beløb uden at vide om ordningen vil dække deres behov. Derfor gjorde projektet det muligt at blive meldt ind til 0 kr., såfremt et gyldigt Rejsekort eller periodekort kunne dokumenteres. Der var også i projektet et ønske om at afprøve om driveren i stedet skulle være indmeldelse til 475 kr. og 475 kr. indsat på Rejsekortet. Men denne løsning var ikke muligt at håndtere for Rejsekortet. Kommunikationsfase 1 Som et led i at undersøge hvordan udenlandske operatører præsenterer delebilsydelsen overfor potentielt nye brugere, tilrettede Delebilfonden LetsGo sin hjemmeside og brugte også resultaterne fra fokusgruppeinterviewene i en tydeliggørelse af delebilsydelsen. 6
7 Fra projektets side blev det besluttet ikke at lave et separat website om projektet, men i stedet at lave en kampagneside på letsgo.dk, så det også var muligt direkte for nye brugere at læse om delebilsmuligheden, bilmodeller, se placeringer, etc. Bates kom frem med budskabet som skulle bruges i markedsføringen: Smart at ha bus. Og smart at ha en bil, når du skal bruge èn. Samtidig blev brugt to billeder af steder, hvor det ikke var muligt at komme til med bus, og som satte drømme i gang, og ture hvor en bil kunne gøre turen både mulig og bekvem. Projektet blev lanceret i offentligheden den 10. juni 2014 med indvielse af delebiler i Dragør, Tårnby, København, Herlev og Ballerup. Ved hvert sted ankom delebilen på en trailer trukket af en bus. Den blev herefter kørt til sin faste stamplads af en lokal politisk repræsentant og indviet sammen med Delebilfonden LetsGos direktør Bjarke Fonnesbech. 7
8 Indvielserne gav en god omtale af projektet i lokalaviser, samt bl.a. Metroexpress og P4 morgen. Se bilag 3 for dokumentation fordækning af lanceringen. Kommunikationsfase 2 Anden kommunikationsfase blev igangsat i start september Fra Movias side blev der stillet et hængeskilt til rådighed i samtlige busser i hovedstaden samt mulighed for at vise en infofilm på bussernes skærme. Dette stod på i 4 uger. I samme periode blev et stort beløb brugt til at købe display annonceplads på hjemmesider. Ved at klikke på baneren kom vedkomne til kampagnesitet. I alt blev display annoncerne vist ca 5 millioner gange, og det blev klikket på gange. Display annoncen viste de samme to billeder som også blev vist i busserne. Mediebureaut OMD købte annoncepladsen, se bilag 4 for rapport om medie visning. Efter de 4 uger med hængskilte kørte busserne yderligere 4 uger med infoplakat om projektet, men blev ikke fulgt op af webannoncering. Yderligere blev der omdelt foldere om projektet ved kollektiv trafikknudepunkter af stoppestedsværter fra Arriva, og folderne blev placeret i busserne. Folder fremgår af bilag 5. Kommunikationsfase 3 For at aktivere cyklende blev der yderligere igangsat en kampagne for at gøre opmærksom på delebilsmuligheden. Her blev valgt at indgå en direkte dialog med boligforeninger med mange cyklende beboere, og gennem tre arrangementer afholdte projektet gade-events med dialog med lokale beboere. Efter den intensive kampagne i efteråret valgte Delebilfonden LetsGo at sætte yderligere biler op i København. Og i januar 2015 blev også opsat eldelebiler, hvilket bl.a. blev dækket i TV Lorrys nyhedsudsendelser. I alt blev i projektets levetid opsat 30 delebiler, hvoraf de 5 er på el. I Dragør Kommune er således opsat 2 delebiler, og i Herlev, Ballerup og Tårnby en i hver kommune. Dog er Tårnby tæt på København S hvor Delebilfonden LetsGo har opsat en del af de 25 biler som blev placeret i København fra til
9 En måned før projektets tilbud udløb blev en sidste indsats gjort. Denne bestod til dels i presseomtale af projektet og display-annoncering. Kvantitative interview En række kvantitative telefon interview blev foretaget med nye brugere. Hovedkonklusionen var, at driveren var dét, som havde fået dem til at tilmelde sig til delebilsordningen nu. Nogle kendte ordningen for andre var ordningen ny. Fælles for alle interviewede var, at de i det daglige brugte cykel og kollektiv transport, og at delebilen var et supplement til, når de skulle ud af nærområdet eller transportere større ting. Resultater Projektet nåede fra til at få 952 personer til at benytte sig af tilbuddet ved at indtaste Rejsekort eller periodekort id. Af disse valgte i alt 831 at tilmelde sig Delebilfonden LetsGo, og få adgang til at bruge LetsGos delebiler. Gennemgang af tilvæksten samt lokalt tilhørsforhold fremgår af bilag 6. I alt svarer det til, at der i perioden er sket en stigning med ca. 30 % af personer i Region Hovedstaden, som er medlem af en delebilsordning. Yderligere har rigtig mange borgere i regionen fået viden om delebilsmuligheden, da ca personer har besøgt kampagnesiden i perioden. Målsætningen var at opsætte 10 delebiler, hvoraf 3 var på el. Der er i alt blevet opsat 30 biler, hvoraf de 5 er på el. Alle, der har benyttet tilbuddet, er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema ved indmeldelse samt ved projektafslutning. DTU Transport har udformet spørgeskemaet og resultaterne fremgår af notat i bilag 7. Det har været svært at trække signifikante hovedkonklusioner ud af analysen, da undersøgelses fasen har været kortvarig. Derfor anbefaler DTU Transport at lave en undersøgelse et år efter projektets ophør, for at se på hvordan et medlemskab af en delebilsordning har ændret mobilitetsvaner. I projektet er ikke målt på CO2 effekt. Umiddelbart viser DTUs analyse, at deltagerne i projektet har øget deres bilbrug, hvilket vil give en forøget CO2 udledning. Dette kan forklares med, at deltagerne kun i meget begrænset omfang havde adgang til bil førend indgåelse i delebilsordningen. På længere sigt må det formodes, at CO2 udledningen er faldende, da medlemmer af delebilsordninger kører mindre i bil end personer, som har egen bil, og da et delebilsmedlemsskab udskyder køb af egen bil. Deltagerne er blevet gladere for kollektiv transport og deres generelle transport mix. Men det kan ikke konkluderes, at projektets målsætning om en 15 % forøgelse i brugen af kollektiv transport blandt deltagere er indfriet, tværtimod har forsøgsdeltagerne brugt kollektiv trafik mindre efter at være blevet medlem af en delebilsordning. Her er det dog vigtigt at overveje, hvad deltagerne ellers ville have gjort. For denne målgruppe vokser bilejerskabet med 1,8 % årligt i København, og da et bilejerskab i betydelig grad formindsker brugen af kollektiv transport, betyder delebilsmuligheden formentlig at brugere fastholdes i kollektiv transport/cykel-mixet. 9
10 Konklusion En hovedkonklusion fra projektet er, at det er muligt at påvirke borgernes transportvaner, men at det kræver mange ressourcer. At en ny transportform er dyrest i starten, hvor den kritiske masse er lille, er forventeligt. Samtidig kan man forvente, at udgiften med tiden vil falde, for eksempel i takt med større kendskab og udbredelse, flere brugere og bedre dækning og kapacitet. Det vurderes på den baggrund, at projektet om kollektiv trafik og delebiler har været et relevant projekt, fordi det har øget den kritiske masse for udbredelse af konceptet i hovedstadsregionen. Samtidig dukker der nu nye delebilsordninger op på gaderne, herunder et nyt koncept for eldelebiler. Sammenlagt er udbuddet af delebiler og muligheden for at kombinere delebil med offentlig transport og cykel dermed markant forbedret - til gavn for at markedet kan udvikle sig ved egen kraft. Perspektivering Det har ikke været muligt at etablere et formelt samarbejde mellem Movia og Delebilfonden LetsGo. Movia ønsker et samarbejde, hvor samtlige mobilitetspartnere på området deltager og ikke kun en aktør. Et sådant samarbejde arbejdes der på at realisere i bl.a. regi af brancheorganisationen Danske Delebiler. DTU transport anbefaler, at der et år efter projekt afslutning, laves en opsamlende analyse af deltagerens mobilitets vaner, således at det bliver muligt at analysere en udvikling af hvordan et delebilsmedlemsskabet påvirker brugen af kollektiv transport og cykel over tid. 10
Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør
Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan
Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt
Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.
Årlig statusrapport. Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned.
Årlig statusrapport Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned. Oplysninger og dokumentation som afgives nedenfor under pkt. 2. vil blive offentliggjort
8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009
8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
at bestyrelsen tiltræder, at Movia tilstræber at indføre Infotainment på markedsvilkår,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. marts 2008 FRA 06 Reklamer på og i busser Indstilling: Direktionen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om reklamer til efterretning, at
Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen [email protected] Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER
CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER 1 Klassiske kampagner kan skabe synlighed og interesse 2 og adressere problemer 3 msaggregater eller anerkende bestemt adfærd
Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt
Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.
NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
NemSkabelon. Kommunikation på den nemme måde. Guide til portalen
NemSkabelon Kommunikation på den nemme måde Guide til portalen Indhold 3 Introduktion 4 Den fælles designguide 5 Hvorfor kommunikere til borgerne? 6 Hvad kan I kommunikere til borgerne? 11 Websitet Nemskabelon:
Bus & Tog Ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter i det landsdækkende Bus & Tog samarbejde
Maj 2016 Jobprofil Bus & Tog Ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter i det landsdækkende Bus & Tog samarbejde 1. Indledning Bus & Tog ønsker at ansætte en ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter,
S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk
For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.
Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde
Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, [email protected] Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
sådan får du succes med dit nyhedsbrev
sådan får du succes med dit nyhedsbrev AUGUST 2014 Copyright 2014tt easynet ApS Opbyg databasen find et bedre navn PLAN- LÆG OFF- LINE LANDINGSside succes Foretag målinger LOKkemiddel konvertering FOKUSÉR
Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor
JAGT & GAMEFAIR Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor 20. & 2 aug. 2 1. 016 kl. 10-17 Målrettet strategi på at øge besøgstal med 40% og forventer op mod 7.000 besøgende. Enestående og imponerende trofæudstilling.
Faktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V [email protected] Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Arbejdet hen imod MaaS. Mette Olesen Projektleder
Arbejdet hen imod MaaS Mette Olesen Projektleder [email protected] Pointer! Mobilitet handler først og fremmest om at få folk fra A B Der skal være et mobilitetssikkerhedsnet forsyningssikkerheden Nye transportformer
Notat om indførelse af Flextrafik
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/12037 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: Notat om indførelse af Flextrafik Jørgen Krog Sagsfremstilling Flextrafik er en trafikform
Flextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg [email protected] november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg [email protected] november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
