Forvridningseffekter af jordbeskatning
|
|
- Arnold Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forvridningseffekter af jordbeskatning (With an abstract in English) af Morten Skak Discussion Papers on Business and Economics No. 16/2014 YDERLIGERE INFORMATION Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense M Tel.: Fax: lho@sam.sdu.dk
2 Distortions from taxation of land by Morten Skak Abstract The paper written in Danish argues that the Danish system of land taxation has distortionary and welfare reducing effects. Low tax rates applied on land used for agricultural purposes compared to tax rates for urban use distorts the allocation of land with the result that cities become dense and too much land is used for agricultural production. The author claims that too little emphasis has been given to this aspect in the recommendations from the Economic Councils (De økonomiske Råd) and the recent Productivity commission (Produktivitetskommissionen). Keywords: Land taxation, Distortion, Welfare effects JEL Classification: H21, H23 Morten Skak: Department of Business and Economics, University of Southern Denmark. 1
3 Forvridningseffekter af jordbeskatning Morten Skak Det er økonomisk lærdom, at goder, hvis udbud eller efterspørgsel er helt uelastisk, kan beskattes uden velfærdsmæssigt negative forvridningseffekter. Da udbuddet af jord ofte antages at være uelastisk, antages det ligeledes, at beskatning af jord er uden forvridningseffekter. De økonomiske Råd (2008 p. 316) og senest Produktivitetskommissionen (2014 p. 114) anbefaler således beskatning af jord, dvs. grundskyld eller ejendomsskat, som en bedre skat end en ejendomsværdiskat, der opkræves som en procent af den samlede værdi af grunden og eventuelle bygninger (forskelsværdien). Begrundelsen er, at grundskylden er en skat, der er fri for forvridningseffekter. I det følgende argumenteres der for, at det er uholdbart at antage, at udbuddet af jord anvendt til f.eks. produktion af landbrugsvarer eller boligydelser er uelastisk, og at det bl.a. på grund af forvridningseffekterne af grundskylden er mere hensigtsmæssigt at anvende ejendomsværdien som grundlag for beskatning af produktionen af boligydelser. Beskatning af landbrugsjord Jord til dyrkning i landbruget er en af flere produktionsfaktorer eller input i produktionen. De andre er arbejdskraft, maskinel og bygninger, kunstgødning og vand mv. Nogle jorder er vanskeligere at dyrke end andre, således at der skal en større indsats af de andre produktionsfaktorer til, hvis det samme udbytte per hektar skal opnås. Jordens kvalitet alle forhold taget i betragtning kan være så dårlig, at det ikke kan betale sig at bruge den til landbrugsproduktion. Da Danmark er et forholdsvis fladt land med gode jorder, kan det meste bruges rentabelt til produktion af landbrugsvarer. I mere bjergrige egne er det ikke rentabelt at dyrke al jorden. Stejle skråninger og meget klippeholdig jord inddrages ikke til landbrugsjord. Rentabiliteten af at inddrage et givet jordstykke i landbrugsproduktionen påvirkes af den skat, som skal betales for jorden, når den bruges som landbrugsjord. Jo højere jordskat, der skal betales, jo mindre vil arealet af landbrugsjord derfor blive. Man kan tegne en figur, hvor jorden rangordnes efter dens kvalitet som landbrugsjord. Ud ad den vandrette akse er den bedste jord placeret til venstre, og kvaliteten af hver hektar jord falder mod højre. Op ad den lodrette akse er kroner per hektar. Jo flere kroner per hektar, der 2
4 kan tjenes ved dyrkning af jorden, jo mere vil de marginale jorder komme under plov, således at der fremkommer en stigende udbudskurve. Da efterspørgselskurven efter landbrugsvarer kan antages at være elastisk, får vi den sædvanlige figur for en markedsligevægt med elastisk udbud og efterspørgsel. Pålægges jorden en skat, får vi derfor de sædvanlige forvridningseffekter og et velfærdstab, idet mindre end optimalt jord vil blive inddraget i landbrugsproduktionen. Jordskatten bevirker endvidere, at kombinationen af produktionsfaktorerne i landbruget vil blive forvredet, idet anvendelsen af jord vil blive reduceret, når der sker en substitution over mod brug af andre produktionsfaktorer. Det sker også på de gode jorder, idet det bliver mere rentabelt at øge udbyttet ved at bruge mere gødning på disse jorder end ved at inddrage ny jord. Jordskat på landbrugsjord har således forvridningseffekter. Eksemplet med landbrug i bjergegne er ikke relevant for Danmark. Mest relevant er problemstillingen muligvis i Vadehavet, hvor der nogle steder stadig indvindes jord til brug i landbruget. Rentabiliteten af denne indvinding, afhænger af den skat, den indvundne jord vil blive pålagt. Beskatning af jord til produktion af boligydelser Når det gælder jord til produktion af boligydelser, vil en jordskat ligeledes have forvridningseffekter. Betegnelsen boligydelse er min oversættelse af det engelske ord housing. I engelsksproget økonomisk litteratur skelnes mellem house og housing, hvor det første kan oversættes med hus eller bolig, mens det sidste betegner det antal serviceydelser, der konsumeres ved at bo i en given bolig. En stor bolig vil levere flere serviceydelser (boligydelser) end en lille. Forskelle i boligernes tilstand med hensyn til isolering, indretning og omgivelser, f. eks. om der er egen have, vil også influere på det antal boligydelser, en bolig leverer. Empirisk beregning af antal boligydelser foretages ofte med brug af en hedonisk regression, hvor der principielt tages hensyn til alle forhold, som påvirker antallet af boligydelser. Mangel på alle relevante data er et problem i disse regressioner. Boligydelser produceres først og fremmest med anvendelse af jord og kapital, hvor der ved kapital forstås bygninger og inventar. Der anvendes naturligvis også arbejdskraft og andre inputs ved produktion af boligydelser, men da bygningerne typisk holder i hundrede år, således at det årlige renoveringsbehov er beskedent, og jorden holder endnu længere, er det ikke en urimelig forsimpling at antage, at der kun er produktionsfaktorerne jord og kapital i 3
5 produktionen af boligydelser. Bøger om by- og boligøkonomi, se f.eks. McDonald & McMillen (2010), bruger en produktionsfunktion, hvor kapital (bygninger) og jord indgår. Parallelt med indvinding af ny jord til produktion af landbrugsvarer kan der også indvindes ny jord til produktion af boligydelser. Det sker, når der fyldes jord i vandet i byerne med henblik på at bygge boliger på området. Også her vil beskatningen af den indvundne jord påvirke rentabiliteten af indvindingen således, at der indvindes mindre, når jordskatten er høj. En større forvridningseffekt af jordbeskatningen findes i afgrænsningen mellem by og land. Grundskylden på jord anvendt til produktion af boligydelser opkræves med en sats mellem 22 og 34 promille, mens satsen for jord til produktion af landbrugsvarer (produktionsjord) maksimalt kan være 7,2 promille. Det betyder, at mindre jord end optimalt anvendes til produktion af boligydelser. Endelig giver en årlig beskatning af jorden uden en lignende beskatning af kapitalen til produktion af boligydelser en forvridning, idet der substitueres væk fra anvendelsen af jord over mod anvendelsen af kapital i produktionen. Denne effekt slår igennem på al boligproduktion 1. Et eksempel kan illustrere effekterne. DR (2014) beretter om en fritidslandmand, der har et fritidslandbrug på 5,2 hektar jord. Ejendommen ligger i landzone, men fordi der er mindre end 5,5 hektar, har SKAT ændret vurderingen af ejendommen fra landbrugsejendom til beboelsesejendom. Det medfører, at grundskylden hæves fra godt 6 til godt 27 promille. Hvis forholdet mellem jord og kapital i produktionen af boligydelse før denne ændring var optimal for ejeren, er det ikke længere tilfældet. Der er for meget jord. Ejeren udtaler Det går ud over ejendommenes omsættelighed på længere sigt. Man kunne frygte at de stærke borgere, som man gerne vil beholde i de små landsbysamfund ville vælge anderledes, når ejendomsskatterne er så store. For at fremme omsætteligheden, skal en del af jorden sælge fra og igen overgå til produktionsjord med lav grundskyld. Den resterende ejendom vil have en bedre sammensætning af produktionsfaktorerne jord og kapital og omsættelighed. En høj grundskyld på jord til produktion af boligydelser giver således en forvridning i faktoranvendelsen. Bemærk også, at substitutionen mellem produktionsfaktorerne over mod 1 Den værditilvækst, der finder sted, når der bygges boliger, hidrører først og fremmest fra opførelsen af bygninger og mindre fra jordarbejder, således at beskatningen af værditilvæksten via indkomstskatten tynger kapitalen mere end den tynger jorden. 4
6 anvendelse af mindre jord reducerer nedvæltningen af den højere grundskyld i prisen på jord til boliger (giver bedre omsættelighed for den mindre ejendom). En højere sats for grundskylden kapitaliseres således ikke fuldt ud i jordprisen. Opdelingen i by- og landzoner Det kan hævdes, at grænsen mellem by og land alene bestemmes af planlægningshensyn, og at udbuddet af jord til produktion af boligydelser derfor bedst kan betragtes som værende uelastisk. Men planernes inddragelse af ny byzonejord afhænger af efterspørgslen efter jord til produktion af boligydelser. Hvis denne efterspørgsel reduceres af en høj grundskyld, vil planerne indrette sig derefter. Desuden vil der i de eksisterende byzoner opstå en efterspørgsel efter tilladelser til at bygge til de eksisterende bygninger i bredden og højden, og planerne vil efterkomme denne efterspørgsel. Byernes areal vil blive mindre og bebyggelsestætheden vil vokse med en højere grundskyld. Konklusion ud fra det ovenstående Grundskyld, således som den opkræves i Danmark, har ifølge ovenstående argumentation følgende forvridningseffekter i produktionen af boligydelser: 1) Den forvrider (reducerer) indvindingen af ny jord. 2) Den forvrider allokeringen af jord mellem produktionssektorerne, således at mindre jord anvendes til produktion af boligydelser. 3) Den forvrider forholdet mellem inputs i produktionen af boligydelser, således at der anvendes mindre jord og mere kapital (bygninger). En beskatning ud fra den samlede ejendomsværdi, vil naturligvis have nogle af de samme forvridningseffekter. Men beskatning ud fra ejendomsværdien vil være mere hensigtsmæssig, idet det samme skatteprovenu kan nås ved en lavere sats, således indvinding af ny jord til produktion af boligydelser bliver mere rentabel, og forvridningen af jordens allokering mellem by og land bliver mindre. Samtidig undgås forvridningen mellem anvendelsen af jord og kapital i produktionen af boligydelser. Hertil kommer, at det er lettere at fastlægge ejendomsværdierne, idet ejendomme med bygninger forholdsvis ofte handles, end det er at fastlægge grundværdierne, idet grunde uden bygninger forholdsvis sjældent handles; - især i byernes centrum, hvor grundværdierne er høje. Der vil således være mere retfærdighed ved ejendomsværdibeskatning end ved 5
7 grundskyld og dermed en bedre forståelse af skattens størrelse og udvikling hos den enkelte ejendomsejer. Andre argumenter for anvendelse af grundskyld Selv om grundskylden har forvridningseffekter, der gør den mindre hensigtsmæssig som beskatningsform, kan den hævdes at være bedre end ejendomsværdibeskatningen af andre årsager. Det klassiske argument for grundskylden er, at man herved beskatter de samfundsskabte værdier 2, mens ejendomsværdien også beskatter selvskabte værdier i form af bygninger mv. på grunden. F. eks. vil den nye metrolinje, city-ringen, i København forøge værdien af de ejendomme, der ligger i nærheden af stationerne. Disse ejendomme får en beliggenhedspræmie, som forøger grundværdien, uden at ejerne har gjort en indsats. Et andet argument er miljøhensyn. Mange planlæggere anser det for at være velfærdsreducerende, når byerne spreder sig ud over landet. De foretrækker i stedet en fortætning af den eksisterende byzone, se f. eks. Forstædernes Tænketank (2012), der anbefaler byomdannelse i stedet for byspredning. En tæt by giver alt andet lige mindre transport og dermed mere bæredygtighed, ligesom de landskabelige og rekreative værdier bevares bedre. En høj grundskyld fremmer en udvikling mod tættere byer på grund af de ovennævnte forvridningseffekter. Men man skal huske, at forvridningseffekterne i sig selv indebærer et velfærdstab, som ikke nødvendigvis opvejes af de positive effekter. Referencer Arnott, R. J., & Stiglitz, J. E. (1979). Aggregate land rents, expenditure on public goods, and optimal city size. Quarterly Journal of Economics, 93(4), De Økonomiske Råd (2008). Dansk Økonomi. Efterår Konjunkturvurdering Principper i skattepolitikken. De Økonomiske Råd Amaliegade København K. DR (2014). Danmarks Radio SYD 09. Jan kl. 08:13 Internetsiden med adressen 2 En jordskat, der modsvarer jordrenten, kan således påstås at opfange værdien af de offentlige goder i byen i overensstemmelse med Henry George Teoremet. Arnott og Stiglitz (1979) behandler dette og andre teoremer og konkluderer, at they are of sufficiently limited generality to warrant caution in their use for purposes of public policy. 6
8 Forstædernes Tænketank (2012). Bæredygtige forstæder Udredning og anbefalinger. Realdania. Miljøministeriet Naturstyrelsen. McDonald, John F. & Daniel P. McMillen (2010). Urban Economics and Real Estate. Theory and Policy. 2nd edition. John Wiley & Sons, Inc. Produktivitetskommissionen (2014): Det handler om velstand og velfærd. Slutrapport. Marts Produktivitetskommissionen Bredgade 38, København K. 7
Forvridningseffekter af jordbeskatning
Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det
Læs mereEn hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak
En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereCitation for pulished version (APA): Skak, M. (2016). Refleksioner over boligbeskatning og velfærdstab. Nationaloekonomisk Tidsskrift, 2015, 1-4.
Syddansk Universitet Refleksioner over boligbeskatning og velfærdstab Skak, Morten Published in: Nationaloekonomisk Tidsskrift Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,
Læs mereHvad driver væksten?
Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereHvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereVærdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst?
Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg. 122, Nr. 47, 1-7 (2014) Finn Kjær Christensen og Martin Korgaard Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Finn Kjær Christensen
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereFinansiering af metro til Rødovre
Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mere10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereIndskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereInfrastruktur og økonomisk udvikling
Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereSB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07
ShooeBox 02 SB ShooeBox SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 Introduction Shooebox is a Danish design, designed
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereInstitut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2
Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet Workshop Opgave 1 Antag at en forbrugers nyttefunktion er givet ved u(, x ) x 3 1 x. Forbrugeren har derudover følgende budgetbetingelse:
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereUniversity Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011
University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereFLERE INVESTERINGER I DANMARK
M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa
Læs mere1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5
1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereGågade på vej i 1974-kvarteret
Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden
Læs mere- working preferences/economic incentives/ childcare and divorce/retirement and time-use
Working Hours and the Family - working preferences/economic incentives/ childcare and divorce/retirement and time-use Arbejdstid og familien Arbejdstidsonsker/arbejdstid og skat/bern og skilsmisse/pensionering
Læs mereHøringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde
H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om
Læs mereKAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER
KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER IV.1 Indledning Ejendomsværdiskatten fastlåst siden 2002 Skattestoppet påvirker boligmarkedets funktionsmåde Er den danske boligbeskatning hensigtsmæssigt
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mere2. NOVEMBER 2015 Borgermøde Ødis
2. NOVEMBER 2015 Borgermøde Ødis BORGERMØDE 2. NOVEMBER 2015 - ØDIS Dagsorden 19.00 Velkomst v. Poul Erik Jensen, Formand for Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune 19.10 Oplæg v. Lene L Marcussen, Byplanlægger
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereEjerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder
Ejerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder Oplæg på De Økonomiske Råds seminar d. 17/8 2016 om Beskatningen af ejerboliger i Danmark Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereBioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Læs mereBør kragerne flyve mod øst?
Bør kragerne flyve mod øst? Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast),
Læs mereKONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL)
KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL) BELIGGENHED DK Herskabelig ejendom på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Turesensgade.
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs mereNotat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
(English version further down) Sæsonen er tidligt i gang Der er overraskende gode meldinger fra havet her i oktober. Faktisk er der nogen, der fortæller os, at en bedre start og så tidlig en start ikke
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereAarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016
Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereBilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth
Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereI figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.
Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden
Læs mereKeynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereAnalyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer
objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra
Læs mereNordisk Gravhundevinder-udstilling i Lunden, Silkeborg søndag den 5 juli 2015
Nordisk Gravhundevinder-udstilling i Lunden, Silkeborg søndag den 5 juli 2015 Kære udstiller. Mange tak for din tilmelding til udstillingen i Lunden. Der er tilmeldt 142 hunde til udstillingen, og de fordeles
Læs meredansk tv guide 4FF5B32E065D94EADE23B49ADD83576C Dansk Tv Guide
Dansk Tv Guide Thank you for downloading. As you may know, people have search hundreds times for their chosen readings like this, but end up in infectious downloads. Rather than enjoying a good book with
Læs mereEnergi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner
Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs mereSAMARBEJDE MED GEVINST
SAMARBEJDE MED GEVINST STÆRK SPILLEAUTOMATBRANCHE ER EN FORDEL FOR DIG Denne brochure er udgivet af Dansk Automat Brancheforening i efteråret 2009. Henvendelse kan ske til sekretariatet, Smedegade 9, 6000
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2007-511-0020 Dato: 16. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereAalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for
Læs mereBeskatning af jord og fast ejendom?
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples
Læs mereØkonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold
Fremtidens stadion i Helsingør Marienlyst d. 25. november 2015. Analyse- og Forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm @rasmuskstorm Foto: Pathfinder77 Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereFlisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af
Læs mere