Bør kragerne flyve mod øst?

Transkript

1 Bør kragerne flyve mod øst? Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor jeg fortæller lidt om emner som IT-strategi, systemanalyse, udviklingsmetoder og modellering. Der er ikke tale om en struktureret gennemgang af disse emner fra ende til anden, men en samling af enkeltstående pointer, erfaringer og anbefalinger i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Podcastet Forsimpling kan findes på adressen: Denne artikel er nummer 10 i serien, og den handler om hvordan man laver datamodeller, der er nemme at læse. De fire konventionstyper Når man skal lave en datamodel, er der tre konventionstyper, som man bør orientere sig om i forhold til: Syntaktiske konventioner: Det er den mest basale konventionstype, der handler om, hvilke symboler man anvender til at vise ting som entiteter, relationer, kardinalitet mv. Disse kan være baseret på Peter Chen, Richard Barker, IDEF1X, UML mv. Der er mange holdninger til de syntaktiske konventioner, men det vil jeg ikke behandle her. Mine eksempler er baseret på Richard Barkers notation. Positionelle konventioner: Disse handler om, hvordan man vælger at placere de syntaktiske elementer i sine modeller. Det er kernen i denne artikel. Semantiske konventioner: Disse handler om grupperingen af entiteter i forhold til deres mening. Disse konventioner behandles ikke i denne artikel. Præsentationskonventioner: Disse handler om hvordan man vælger at præsentere sine datamodeller. Feks bør man begrænse diagrammer til maksimalt entiteter, og når man præsenterer dem (feks ved hjælp af PowerPoint), bør det ske med maksimalt tre entiteter af gangen. Det er også vigtigt at præsentationen sker med det udgangspunkt, at man søger efter fejl i modellen. Det handler ikke om at overbevise deltagerne om at arkitekten har ret. Kampen om de positionelle konventioner Artiklen handler således specifikt om de positionelle konventioner. Her er der en række konventioner, som de fleste er enige om og en enkelt konvention, som man altid finder uenighed om. Det er den sidste, som jeg er interesseret i. De ting vi er enige om Indledningsvis kan jeg hurtigt nævne de positionelle konventioner, som de fleste er enige om. Hvis vi som udgangspunkt ser på figur 1, så er det nemt at se, at den må kunne forbedres

2 Figur 1. En simpel datamodel Hold dig til vandrette og lodrette linier. Det giver et roligt og struktureret udtryk, der gør det nemmere at læse modellerne. Se hvordan figur 2 allerede er meget nemmere at læse end figur 1. Figur 2. Datamodel uden skrå linier Lad være med at krydse linier. Krydsende linier gør det lidt sværere at læse modellerne, da de principielt kan tolkes på flere måder (selv om de altid skal tolkes sådan, at linierne fortsætter lige over krydset). Se hvordan figur 3 bliver simplere end figur 2 ved at man bare fjerner et enkelt kryds

3 Figur 3. Datamodel uden krydsede linier Lad være med at bøje linier. Det er også en dårlig ting at bøje linier. Bøjede linier tilføjer principielt et nyt syntaktisk element (et hjørne) uden at tilføje information til modellen. Det er derfor både bedre at bruge en skrå linie eller et kryds end et hjørne. Se hvordan figur 4 giver en endnu roligere model, ved at den hverken indeholder skrå linier, krydser eller hjørner. Figur 4. Uden bøjede linier Den ting vi ikke er enige om Det bringer os frem til den evige diskussion om kragerne. Snakken om flyvende krager udspringer af, at relationsenderne ofte kaldes kragefødder, da de i - 3 -

4 Barkers notation afspejler kardinalitet ved at sprede sig ud som en stiliseret fulgefod med tre klør. Det er en meget intuitiv måde at vise, at hver instans af entiteten som forbindes med en enkelt streg kan tilknyttes flere instanser af entiteten, der forbindes med kragefoden. I dette eksempel kan man feks se at hvert PODCAST består af en eller flere EPISODER. Den positionelle konvention om kragefødder har to modsatrettede principper. Nogen mener, at kragerne skal flyve mod øst eller syd. Dvs at kragefødderne skal være i venstre side (ved vandrette linier) eller i toppen (ved lodrette linier), mens andre mener at kragerne normalt bør stå stille (dvs at kragefødderne skal være i bunden ved lodrette linier). De stående krager Princippet om at kragerne skal stå udspringer af begrebet Master-detail, hvor entiteterne med de mange instanser opfattes som underordnet en Master-entitet. Derfor ønsker man at afspejle relationen med en lodret linie, hvor Master-entiteten er foroven og Detail-entiteten er forneden. Se figur 5, hvoraf det nemt fremgår, at en PART kan producere et eller flere PODCAST og at hvert PODCAST består af en eller flere EPISODER. Figur 5. Datamodel med stående krager Denne visualisering svarer også til hvordan man ofte vil strukturere data i rapporter og på skærmbilleder. De flyvende krager Princippet om at kragerne skal flyve (enten mod øst eller mod syd) udspringer af en helt anden tilgang. Her er holdningen at Detail-entiterne normalt udtrykker kærnen i modellen, og at de derfor skal stå øverst og længst til venstre i figuren, sådan at læsere af modellen først får øje på disse entiteter. Det giver læseren en hurtig forståelse for, hvad modellen handler om. Hvis man ser på figur 6, vil man hurtigt se at modellen handler om klassificeringen af podcast-episoder

5 Figur 6. Datamodel med flyvende krager Entiteterne PART, SELSKAB, PERSON og GENRE er for generelle til at udtrykke modellens egentlige indhold, der primært handler om entiteterne EPISODE, PODCAST og PODCASTKLASSIFICERING. Min vurdering Selv om jeg, med rødder som programmør, i mange år fandt det mest naturligt at arbejde med de stående krager, er min holdning i dag, at man bedst kommunikerer datamodeller overfor ikke tekniske personer via princippet om de flyvende krager. Uanset hvilken af de to principper man foretrækker, så er det dog vigtigst, at man holder sig til ét princip, sådan at læserne kan vende sig til strukturen i datamodellerne. Afslutning Lærte du noget nyt? Er du enig i mine forklaringer og betragtninger? Jeg er meget interesseret i at høre din holdning til disse emner. Skriv til mig på Marc@SimplifySys.dk eller via kontaktsiden på min hjemmeside SimplifySys.dk. Her finder du også alle mine IT-relaterede artikler samt oplysninger om mine konsulentydelser og kursustilbud. Pas godt på hinanden - og husk ikke at gøre tingene mere indviklede end de er :-) - 5 -