Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6-årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Poppellunden, Børnehavegrupperne: Birkestuen, Bøgestuen. 1.2: : Ingelise, Elsebeth. 1.4: Musik, sang og bevægelse. 1.5: 3-4 år. 2.1: Målet for børnene er at opleve glæde ved musik og bevægelseslege, gå på opdagelse i egne kompetencer, grine, pjatte og lege sjove lege med sine venner, og opnå en følelse af, at bidrage til fællesskabet. Børnene øver sig i at vente på at det bliver deres tur, acceptere regler, sige pyt og rumme et nej. Børnenes energiniveau er i bevægelse og de øver sig i at afstemme. Børnene øver sig i at se, rumme og fornemme venner/kammerater. Børnene øver sig i at aflæse hinanden og blive begejstrede sammen. Børnene møder klare rammer fra de voksne, som har tilrettelagt et fast program der afpasses efter aldersgruppen. Programmet er afstemt efter børnenes behov, så det er genkendeligt og trygt, det er vigtigt i denne proces, at børnene ved, hvad de skal og hvad de må. Side 1 af 9

2 2.2: 1.) Aktive børn i dagtilbud. 2.) I program for læringsledelse arbejder vi med pro-social adfærd, og der bruger vi ja cirklen som et vigtigt instrument for den gode og positive kontakt med børnene. Derudover bruges ja cirklen som de voksnes anerkendelse af adfærd, at børnene oplever og lærer af, hvordan vi taler til hinanden, at de lærer de gode måder at tale på. En fortsat guidning om, hvad de må, og hvad de skal. 2.3: Vores konkrete pædagogiske mål i børneperspektiv er: Børnene skal have succesoplevelser med musik og bevægelse. Jeg har det sjovt med mine venner Jeg kan godt spille på tromme Jeg kan godt kende farverne på ballonerne Jeg kan godt klare ikke at blive den første der bliver valgt Jeg kan sige pyt, det bliver nok min tur næste gang Jeg kan klare dagens program Jeg griner og fjoller med mine venner Jeg ved hvad jeg må, og jeg ved, hvad jeg skal 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 3.1: Læreplanstemaer: Krop og bevægelse, Alsidig personlig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier. 3.2: Alsidig personlig udvikling: Barnet lærer at takle de forskellige følelser der opstår i fællesskabet, de voksne er vigtige medspillere, når de indre følelsesmæssige erfaringer omsættes til ydre adfærd. Adfærdsregulering i gruppen er en vigtig Side 2 af 9

3 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. forudsætning for, at alle børn føler sig set og hørt. De stille børn skal også have en stemme, og for at dette er muligt, er en regulering af de mere højlydte børn er forudsætning. Kulturelle Udtryksformer og værdier: Vi skal være medvirkende til at skabe gode betingelser for trivsel og tolerence i børnegruppen. En høj-tolerance kultur skaber mulighed for, at flere forskellige børn oplever sig som legitime deltagere i fællesskaberne. Målet med at lege, spille og udtrykke os sammen, er at skabe en kultur, hvor tolerance og respekt giver muligheder for forskellighed og diversitet. Kultur er udtryk for vores forståelse af og tilgang til hinanden. Gennem mødet med andre udtryksformer udfoldes børnene til hele nysgerrige og tolerante mennesker. Krop og bevægelse: Børnene får i trygge omgivelser mulighed for at få succes med at lege, synge og spille. De hjælper hinanden i processen og er sammen om hver leg/aktivitet. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.1 Opretholdende faktorer: Børnene er ikke vant til at holde samling, og mødes i et fællesskab, deres individuelle behov har været vigtigere end fællesskabets behov. Børnene har haft svært ved at modtage beskeder i fællesskab, og har haft svært ved at acceptere, at andre børns behov kunne overskygge deres egne. Programmet for læring skal være tilpasset aldersgruppen. De voksne er tydelige og sætter rammen for aktiviteten og styrer forløbet. Side 3 af 9

4 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 4.2: Kontekst: Børnene øver sig i at være en del af et fastlagt program, og øver sig i, at de voksne bestemmer. Aktørperspektiv: Børnene øver sig i at tage hensyn og tage ansvar for hinanden. Børnene øver sig i at være klar og deltagende. Individperspektiv: Hvis børnene ikke føler sig klar, kan de få pause i sofaen og komme tilbage til aktiviteten når de er klar. Opgaverne er tilpasset aldersgruppen, dog er den kontekst aktiviteten forgår i og børnenes reaktion, når opgaven bliver for svær, nem, kedelig og krævende, tilpasset barnet. 5.1: Børnene kan foreslå nye sange, nye aktiviteter og lege. 5.2: Ja Cirklen som vi har arbejdet med i læringsgrupper i samme periode. Hej goddag, så er vi her igen (sang) Ballonsang, vi øver farver (sangleg) Hoved, skulder, knæ og tå (sangleg) Vejrudsigt (sang og rytme, trommeleg) Forandringsleg (øver kropsbevidsthed) Lytte efter lyd (koncentrationsleg) Pandekager med syltetøj (gætteleg) Inde i min hånd har jeg et rasleæg (sang, kropsbevidsthed) Listeleg og modtage bifald (Kropsbevidsthed) Svingtur i tæppet (relationsdannelse mellem voksen og barn) 6.1: Side 4 af 9

5 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Information og billeddokumentation via BørneIntra og daglig kommunikation omkring emnet. Forældrene er velkommen til at deltage i aktiviteten. 6.2: Der bliver snakket med børnene om vores mål, og de voksne er opmærksomme på, at børnene føler, at aktiviteterne er sjove og udfordrende. 7.1: Vi følger over tid og justerer hvis der er behov, men det er vigtigt at justeringer aftales stuerne imellem, så fælles aftaler overholdes. Tiltagene justeres ved stuemøder. 8.1: Der arbejdes ud fra Vygotsky s nærmeste udviklingszone med øje for det enkelte barn. Barnet bliver udfordret så mestring lykkes og nærmeste udviklingszone styrkes omkring barnet og omkring fællesskabet. Børn og Unge nr. 4, 2018 Artikel: Skab nærvær og læring i microovergange Per S. Jørgensen: Robuste børn Struktur som fundament Susan Hart: Inklusion-leg og empati. Ja cirklen Marte Meo. Mads Brodersen: Aktive børn Hanne Mouritsen og Vivi Solveig Sørensen: Yoga i daginstitution. 9.1: Børnene oplever, at de er en del af fællesskabet og får en fornemmelse af, at en fælles oplevelse med fysisk og social udfoldelse er vigtig for både dem selv og deres kammerater. Side 5 af 9

6 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. Børnene selv siger nu har jeg prøvet, så må en anden godt prøve Børnene må holde en pause på sofaen, hvis de ikke magter opgaven. Børnene lærer reglerne for fællesskabet og selv kan sige til og fra i forhold til om de kan og vil være med. Børnene melder sig til aktiviteten igen, når de er klar. 9.2: De voksne der har aktiviteten er sammen om at se efter tegn på læring. 9.3: Videooptagelser, billeder og skrevne observationer. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 9.4: Når børnene bliver set og hørt, bliver opmuntret og rost for egen indsats. 10.1: Børnene er mere lydhøre overfor de andre børn, ser de andre børns behov og bliver selv mere samarbejdsorienterede. 10.2: Der informeres ved et forældremøde om resultaterne af indsatsen. Børneintra bruges som ugentlig synliggørelse. 10.3: De valgte tiltag fungerer, og der justeres kun lidt i denne fase. Side 6 af 9

7 Vi leger legen: gæt hvad der er forandret hos mig? Side 7 af 9

8 En lille brydekamp er altid sjovt, og det skal der også være plads til Side 8 af 9

9 Der bliver spillet på tromme og sunget sange om vejret, vi trommer stille som når det blæster og trommer voldsomt som når det tordner. Side 9 af 9